An article by Rasmus Malling-Hansen, published in the Swedish journal ”Tidskrift för Döfstumskolan ” in 1881.

Research and transcription by Jørgen Malling Christensen.

 

I nr 4 & 5, juli-september 1881 var følgende artikel af Rasmus Malling-Hansen indført på side 57-61:

 

Om Sondringen i Danmark mellem egentlige og Uegentlige Dövstumme[1].

 

Allerede i 1849 indgav det hervärende Kgl. Dövstumme-Instituts Direction og Forstander, Professor Heiberg, et Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsväsenet om Oprettelse af en säregen Undervisnings-Anstalt for sådanne Börn, der havde Rester af Hörelse eller Tale tilbage. Ministeriet anerkjendte Rigtigheden af de i Andragendet opförte Grunde; men Forslaget blef ikke taget til Fölge, Ministeriet manglede de fornödne Pengemidler.

 

Dette var det förste Forsög på at adskille egentlige fra uegentlige Dövstumme.  I Året 1867 opnåedes endelig denne Deling, nemlig i Henhold til en Indstilling fra 1866 til nävnte Ministerium, i hvilken Indstilling det Kgl. Dövstumme-Institut for förste Gang definerede de to Betegnelser   -  egentlig og uegentlig Dövstum  -  på en Måde som siden har väret gjäldende her i Landet.  Denne af Ministeriet godkjendte Definition lyder således:

 

Ved uegentlige Dövstumme forståes sådanne, der ikke ere ganske döve, men hafve såmegen Hörelse, at de med denne kunne opfatte idetmindste de fleste af Vocalerne,  - eller ikke ere ganske stumme, men i stand til med nogenlunde reen Stemme at udtrykke sig i enkelte Ord og yttre Tilböielighed hertil,  -  eller som hverken ere ganske döve eller ganske stumme.

 

Hvad Grändsen imellem uegentlige Dövstumme og normale Börn angåer, da blev det fastslået, at de Börn, hvis Hörelse er så svag, at de ikke kunne nyde Godt af Undervisningen i Skoler for hörende, skulle indsendes til Oplärelse som uegentlige Dövstumme.  -  12 År gamle -  ja endnu äldre Börn, der miste Hörelsen, blive altså også  -  uagtet de have Talen fuldständig i Deres Magt  -  udtagne af vedkommende Skole for hörende Börn og indkaldte af Ministeriet  -  efter Indstilling fra det Kgl. Dövstumme-Institut her  -  til Oplärelse som uegentlige Dövstumme.

 

Hr. Professor Keller, der deltog i fornävnte Indstilling, havde tidligere  -  i 1865  -  indgivet et Andragende til Ministeriet, hvori der ikke var Tale om en Deling mellem egentlige og uegentlige Döfstumme.  Hans Forslag, der ikke blev bevilget af Ministeriet, gik ud på Oprettelsen af en Forberedelsesklasse i en af Anstalterne, i hvilken alle nyindkaldte dövstumme Börn skulde pröves, indtil det viste sig, hvilke Börn der egnede sig til Undervisning efter Talemethoden, hvilke ikke; disse sidste skulde undervises efter Tegnmethoden.  Gjennemförelsen af dette Forslag vilde rimeligvis have ledet til en Blanding på Tale-Institutet af uegentlige og egentlige Dövstumme, således at Antallet af disse to slags Dövstumme omtrent vilde väre bleven lige stort på Prof. Kellers Tale-Institut,  -  medens nu derimod Antallet af egentlige Dövstumme stadig har väret i Aftagende hos ham, Antallet af uegentlige Dövstumme derimod i Tiltagende.

 

Grundene, hvorfor jeg for mit Vedkommende var imod en sådan Blanding af uegentlige og egentlige Dövstumme, og Grundene, hvorfor jeg holdt på og fik gjennemfört den omtalte Deling imellem disse to Klasser af Dövstumme, fremförte jeg  -  blandt Andet  -  i et lille Foredrag under den nordiske Abnorm-Skoles förste Möde i 1872[2] ved Elev-Pröven herude på Institutet  (umiddelbart för jeg for Congressens Medlemmer präsenterede den davärende äldste Klasse, der bestod af lutter  egentlige  Dövstumme, som alle udtalte sig tydeligt mundtlig og afläste fra Munden).  Et kort Referat af de af mig anförte Grunde inom Sammen-Undervisning af egentlige og uegentlige Dövstumme findes i den trykte danske Beretning om denne vor förste Abnorm-Congres.[3]

 

Ministeriets foran omtalte Resolution angående Delingen mellem egentlige og uegentlige Dövstumme er dateret den 5 Januar 1867.  Fra den Tid og indtil nu ere Danmarks samtlige uegentlige Dövstumme blevne underviste hos Professor Keller, og det aldeles overveiende Antal af de egentlige Dövstumme  - på det Kgl. Dövstumme-Institut her.  -  På Grund af at denne Deling har bestået så länge, og på Grund af at de årlige Indberetninger angående Danmarks Dövstumme nu kun lade Lidet tilbage at önske i Retning af Fuldständighed,  -  ere vi nu her på Institutet nåede til at kunne give for förste Gang ret pålidelige statistiske Oplysninger om det särdeles vigtige Forholdstal mellem et Lands egentlige, uegentlige og åndsslöve Dövstumme,  -  Forholdstal, hvorom man i ethvert andet Land endnu kun kan have aldeles löse og usikre Gisninger.  I min i fjor udgivne lille Bog (der indeholdt mit nu af Rigsdag og Regjering virkeliggjorte Forslag om Oprettelse af et Döfstumme-Institut i Jylland, i Fredericia), findes Side 16 og 17 Fölgende:  - Danmarks Dövstumme beståe  -  i Undervisningsalderen  -  noget när af 57 p.Ct. egentlige Dövstumme, 33 p.Ct. uegentlige Dövstumme og 10 p.Ct. åndsslöve Dövstumme.[4]

 

I Henhold til det Kgl. Dövstumme-Instituts forannävnte Indstilling fra 1866, og i Henhold til mine Forslag fra i fjor, undervises her i Landet de uegentlige og de åndsslöve Dövstumme hos Professor Keller (af Professor Kellers 140 Elever i Anstalten i Baldersgade er der  -  såvidt jeg veed  --  endnu henved en 20, der ere egentlige Dövstumme), de egentlige Dövstumme på de to Kongelige Instituter, i Kjöbenhavn og i Fredericia.  (I Fröken Matthisens Anstalt undervises der nogle få Dövst. Foruden andre abnorme Börn af velhavende Foräldre).  Til Institutet i Fredericia indkaldes alle de egentlige Dövstumme.  Efter et Års Pröve der  -  under Undervisning efter Talemethoden  -  afgjöres det, hvilke af de egentlige Dövstumme der skulle forblive i Fredericia-Institutet for der vedblivende at undervises efter Talemethoden, hvilke af dem der skulle sendes til det Kgl. Dövst.-Inst. Her for at undervises efter Tegnmethoden.

 

Ved de Erfaringer, jeg har invundet her i Landet og i Udlandet, er jeg nået til en aldeles sikker Overbevisning om, at ethvert Land, der er kommet så vidt, at det kan undervise alle sine Dövstumme,  - derefter nödvendigvis må föres til at gjöre et näste Skridt fremad, nemlig at ophöre med den for Eleverne (også tildels for Lärerne) meget skadelige Sammenblandning af uegentlige og egentlige Dövstumme.  Fordringen om adskilt Undervisning for disse to Klasser af Dövstumme vil i Tiden gjöre sig gjäldende med nästen lige så stor Styrke som i de sidste År  Forlangendet om Sondring mellem Talemethodens og Tegnmethodens Elever.  -  Lignende Meninger ere i de senere År fremsatte af flere Fagmänd i Dövstumme-Verdenen.  Ingen har udtalt sig med så stor Styrke og så indträngende om Nödvendigheden af denne Deling mellem egentlige og uegentlige Dövstumme som (for få År siden i to på Tysk udkomne Böger[5]) den nu til Forstander for det Kgl. Dövstumme-Institut i Fredericia  Kgl. Udnävnte Fil. Kand. Georg Jörgensen.

 

Det Kgl. Dövst.-Inst. i Kjöbenhavn, den 10 juni 1881.

 

                                                               R. MALLING-HANSEN.

 

 

 

---