Berlingske Tidende 1889.12.04, replik fra Bech.

Nye Foranstaltninger til Døvstummes Underviisning.

     Fra min ærede Foresatte, Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, R. M a l l i n g – H a n s e n, samt fra Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia, G. J ø r g e n s e n  er der fremkommet et Par Indlæg mod den af mig i dette Blad af 28de f.M. offentliggjorte Artikel. Jeg tillader mig herved at besvare begge samtidig.

     Ligeoverfor det første Indlæg skal jeg kun gjøre den Indvending, at den af mig opstillede Beregning af Udgifterne ved Anbringelsen af de svagt begavede Døvstumme neppe kan kaldes urigtig. Forskjellen mellem den af Commissionen opstillede og min Beregning beroer paa, at Commissionen i sin Betænkning forudsætter, at Anstalten i Baldersgade ved Salg vil indbringe hele sin Taxationsværdi, medens jeg i min Beregning har opstillet en Salgsværdi, der er betydelig lavere, nemlig lig Commissionens egen Ansættelse af Anstaltens Minimumsværdi. – Hvad fremdeles angaaer de aarlige Udgifter for et selvstændigt Institut, har jeg i min Artikel antydet en mulig Formindskelse af disse derved, at Gagen som Forstander for et Institut paa 40 Børn ikke behøvede at være saa stor som en Forstandergage i Almindelighed; de 6000 Kr. vilde antagelig derved kunne reduceres noget. Iøvrigt indrømmer jeg villigt, at en Annexbygning med Hensyn til de aarlige Udgifter bærer Fortrinet fremfor et selvstændigt Institut, idet jeg dog stadig maa fastholde, at alle andre Grunde tale saa vægtigt imod Annexbygningen, at dette Fortrin formentlig bør vige.

     Ligeoverfor Hr. Forstander Jørgensens Indlæg skal jeg strax gjøre Opmærksom paa, at jeg i de af mine Bemærkninger, han søger at gjendrive, væsentlig har støttet mig paa hans egne, offentlige Udtalelser. – Naar Hr. Forstanderen saaledes i 1885 har udtalt: ”i Fredericia vil den nye B-Skole, saasnart der er uddannet et virkelig dygtigt og indsigtsfuldt Lærerpersonale, blive en Skole med en selvstændig Bestyrer”, antager jeg, at de Fleste vilde tænke som jeg, at dette ”saasnart” nu maatte ligge i ”en ikke fjern Fremtid”; at han i sin Imødegaaelse skyder Tidspunktet ud til 1902, kan kun virke overraskende, men antagelig maae Vanskeligheden ved Udskillelsen være voxede betydelig siden 1885.

     Naar Hr. Forstanderen i 1887 har udtalt sig paa følgende Maade: ”naar Anstalten (i Fredericia) bliver fuldtallig, vil der ogsaa ved A-Skolen blive ansat en Inspecteur”, saa mener jeg fremdeles, at der maatte være god Grund for mig at antage, at den projecterede Bolig for en gift Lærer i Forskolebygningen i Virkeligheden skulde være Bolig for den i 1887 bebudede Inspecteur ved A-Skolen. Jeg har i min forrige Artikel udtalt mig tilstrækkeligt om en saadan Inspecteurstilling og skal derfor ikke her komme ind derpaa.

     Spørgsmaalet om, hvorvidt den inspectionshavende Overlærer skal kaldes Inspecteur eller Inspector, forekommer mig at være ganske ligegyldigt, og det samme gjælder Spørgsmaalet om, hvorvidt den øverste Leder af en Anstalt, naar han har to underordnede Overlærere, kan siges at beklæde et Directorat eller et Forstanderskab. Det, som jeg har villet henlede Opmærksomheden paa, er det formeentlig uheldige i, at der skabes Mellemstillinger, som ingen Betydning have, og paa den anden Side Overstillinger, ved hvilke der lægges et for stort Aansvar paa en enkelt Mands Skulder. Dette har væfret udtalt ganske i Almindelighed og vedkommer kun Fredericiainstitutet paa det Sted, hvor en saadan Situation mulig vilde foreligge.

     Idet jeg for mit Vedkommende afslutter Discussionen om denne Sag, skal jeg blot endnu udtale min Glæde over de fra Folkethingets Fleertal faldne Yttringer med Hensyn til Anbringelsen af de svagt begavede Døvstumme. Der synes efter dette at være Haab om at naae det Maal, som Commissionen vel har haabet, men ikke turdet tænke sig Muligheden af, nemlig at de svagt begavede Døvstumme anbringes i et selvstændigt Institut borte fra Kjøbenhavn. At dette ogsaa for mig staaer som det ubetinget Heldigste, har jeg allerede udtalt.

              Cand. mag. F r i t z  B e c h