Jonstrup Seminarium og Rasmus Malling-Hansen.

Ludvig Jacob Mendel Gude, 1820-1895, cand.theol. 1844, fra 1848 sognepræst i Hunseby.
Frederik Marcus Knuth, 1813-1856, lensgreve og politiker. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

af Jørgen Malling Christensen.

 

Jonstrup Seminarium var Danmarks første institut for læreruddannelse[1], da det startede i 1790 under navnet Blaagaard Seminarium. Blaagaard var dengang et landsted uden for Peblingesøen på Nørrebro, og hovedbygningen fik sit navn på grund af dens blåglacerede tag. Lærerseminariet skiftede navn til Jonstrup, da det i 1808 flyttede til en nedlagt klædefabrik i Jonstrup ved Ballerup. Seminariet blev nedlagt ved lov i 1989 og var endeligt afviklet i 1992 – dvs institutionen oplevede at fylde 200 år.

 

Jonstrup Seminarium havde meget stor betydning ikke bare for Rasmus Malling-Hansen men også for hans to yngre brødre, Thomas Jens Jørgen Hansen, 1837-1919 og Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen, 1839-1918. Rasmus´konfirmationspræst, Gude[2], havde informeret lensgreve Frederik Marcus Knuth, 1813-1856, om den unge mands gode evner og høje studieambitioner, og lensgreven[3] besluttede at hjælpe Rasmus på vej mod videre uddannelse; han kaldte Juliane Hansen og sønnen Rasmus til sig på godset og tilbød sin hjælp. Rasmus var på dette tidspunkt i malerlære hos en mester i Maribo (1850-52); han arbejdede og lærte faget men følte at han ville noget andet og mere – til Gude havde han sagt at hans hu var at studere teologi og blive præst. Lensgrevens støtte åbnede for den mulighed, Rasmus havde drømt om. Og takket være Rasmus´gode karakterer og skudsmål fra folkeskolen – samt lensgrevens økonomiske garanti - blev han i 1852 optaget på Jonstrup Seminarium.

 

De tre brødre Hansen var dygtige og velbegavede, og lensgreven følte åbenbart et ansvar for dem alle. Det var midler fra hans side som gjorde det muligt også for Thomas Jørgen og Johan Frederik at studere på Jonstrup. Uddannelsen var 3-årig, og Rasmus dimitteredes i 1854 med højeste karakter[4]: ”udmærket duelig”; Thomas Jørgen dimitteredes i 1856 og Johan Frederik i 1859 – de to yngre brødre fik karakteren ”meget duelig”. Ved tidspunktet for deres respektive eksamen var alle tre brødre 19 år gamle.  Det betyder, at de har boet og er blevet undervist på Jonstrup under en periode i livet, hvor unge mennesker er meget formbare og modtagelige. Der er derfor anledning til at nærmere analysere nogle af de påvirkninger, de blev udsat for.

 

Fag og undervisningsformer.

 

De højest prioriterede undervisningsfag ved Jonstrup var Religionskundskab, Modersmål, skrivning og regning samt øvelse i at undervise, dvs det vi i dag ville kalde praktisk pædagogik. Det sidstnævnte fag blev tilgodeset på den måde at der til seminariet var knyttet en ”øvelsesskole”, Jonstrupskolen,  med børn fra omegnen. Denne ordning blev i 1826 erstattet med at seminaristerne skulle gå til den nærliggende Maaløv Skole og der, under vejledning af den derværende lærer, få praktisk erfaring i at undervise.  Imidlertid genoprettedes Jonstrup-skolen i 1838 og havde mellem 40 og 50 elever i forskellige aldre, opdelt på to klasser. Fire seminarister havde ”skole-tour” en uge ad gangen – to i hver klasse, medens de øvrige modtog teoretisk undervisning.

 

Fra 1809 havde Jonstrup Seminarium foruden de ovennævnte prioriterede fag også haft geometri, verdenshistorie, religionshistorie, antropologi, landhusholdning og ”læren om verdensbygningen” på skemaet, men til sorg for mange bestemte ministeriet at afskaffe disse fag i slutningen af 1824. Forstanderen Jens Jensen anmodede i 1844 ministeriet om tilladelse til at udvide læseplanen til at også omfatte naturkundskab, aritmetik, geometri, tysk og tegning, hvilket blev bevilget. Dermed har vi et klart samlet billede af, hvilke fag som indgik i læseplanen i den periode de tre brødre Hansen modtog undervisning.

 

Forfatteren Boisen Schmidt[5] karakteriserer undervisningen på Jonstrup i denne periode som ”stærkt lærerstyret og tekstkoncentreret ”.

 

Synet på eleverne var at de var mere eller mindre tomme kar, som lærerne skulle fylde med indehold, dvs kundskaber, dannelse og god opførsel. Der var sikkert ingen plads eller forståelse for at seminarieeleverne ville kunne sætte spørgsmålstegn ved noget, fremkomme med kritiske kommentarer eller øve sig i at diskutere.  Denne pædagogiske syn var dog typisk for tiden og ikke speciel for Jonstrup.

 

Diskussionerne om seminariernes[6] læseplaner fortsatte, og en ministeriel bekendtgørelse i 1857 medførte atter ændringer i fag og eksaminationsordninger – . Den komplette liste over fag på Jonstrup blev dermed: Religionskundskab, boglæsning, dansk sproglære og litteraturhistorie, skriftlig dansk, regning, historie, geografi, matematik, naturhistorie og naturlære, sang og musik, tegning, gymnastik samt praktiske færdigheder (dvs pædagogisk praktik). Men denne nyttige reform i den rigtige retning kom altså efter at Rasmus Malling-Hansen havde dimitteret.


De tre unge brødrene Hansen: Rasmus. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
Thomas Jørgen Hansen, 1837-1919. Foto: Privat.
Johan Frederik Hansen, 1839-1918. Foto: Privat
Jonstrup Lærerseminarium fotografert i 2013 av Jørgen Malling Christensen.
Jens Jensen, 1796 – 1875, forstander ved Jonstrup Lærerseminarium fra 1838 til 1869.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872, dansk forfatter, teolog, salmedigter, filosof, historiker, præst, skolemand og politiker.
Christen Mikkelsen Kold, 1816-1870, dansk lærer og pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen.

Forstander Jens Jensen.

 

Jens Jensens[7] forstanderperiode var fra 1838 til 1869. Han satte dybe aftryk på atmosfæren og de praktiske forhold på Jonstrup, og alle tre brødre Hansen oplevede ham som forstander under deres tid på seminariet.


 
Ifølge Dansk Biografisk Leksikon var Jensen meget flittig -  en lovens og ordenens mand, præget af alvor og redelighed. Hans arbejde, administration og undervisning gik som efter en snor, og han kunne være hård mod elever der ikke ville rette sig efter ”den bestående tingenes orden”.  Seminaristerne lærte under Jensens gammeldags regimente at arbejde ihærdigt, de fik solide kundskaber og gode anvisninger på praktisk skolearbejde.  Jensen var i sin undervisning klar og grundig, men tør og lidet interessant. Han stod helt uforstående over for de Grundtvig[8]-Koldske[9] skoletanker. Elevernes vel lå ham altid alvorligt på sinde, og ved sin utrættelige flid, redelighed og pligtfølelse øvede Jensen stor indflydelse på sine elever.

 

Jens Jensen udgav en række skolebøger til brug for seminarieundervisningen, særlig i religionskundskab,  samt to bøger om Jonstrups historie: ”Historiske Efterretninger om det blaagaard-jonstrupske Seminarium”, omfattende tidsrummet 1791-1841 og ”Beretning om Jonstrup Seminarium”, som dækker perioden 1841-1859. Disse to bøger har blandt andet betydning ved de dimittendfortegnelser de meddeler.

 

Jensen slog hårdt ned på disciplinære forseelser, og permanente bortvisninger var ikke usædvanlige. Seminarister som ikke kunne komme op i tide om morgenen blev behandlet med brækmiddel eller afførende midler og gentog sjældent deres forseelse.

 

Jensen var som type enevoldshersker. Han gjorde dog også store indsatser for seminariet. Således interesserede han sig meget for biblioteket og lykkedes at udvide det betydeligt. Han sørgede også for at få ordentlige naturvidenskabelige samlinger  og apparater til fysikundervisningen.

 

I Jonstrupbogen, 4. bind 1926, findes en artikel med titlen ”Betz´Udtalelser om Etatsraad Jensen ”. Frederik Carl Alfred Betz, 1819-1901, var elev på Jonstrup med eksamen i 1845 og blev siden hen en meget respekteret lærer. Han udgav i 1898 ”En gammel Lærers Livserindringer”, fra hvilket følgende er taget.

 

”Mig generede det regelbundne liv på Jonstrup aldrig; ...jeg forlod Jonstrup med en veneration for Stiftelsen, dens Forstander og Lærerne, som jeg har bevaret indtil denne Dag, og er derfor rede til at træde i Skranken til Forsvar for gamle Jonstrup, saaledes som det var under Professor Jensens Forstanderskab. Var han end ikke en meget aandrig mand som Professor Schurmann ved Skaarup eller Professor Nielsen  ved Lyngby, - i Flid, Iver og streng Pligtopfyldelse stod han ikke tilbage for nogen af sine Kolleger, og gennem sit, af Ministeriet anbefalede, ”Tidsskrift for Seminarii- og Almueskolevæsen” udøvede han betydelig Indflydelse i Skolekredse. Han sørgede for, at der blev arbejdet paa Jonstrup, fandt sig ikke i Driveri og fulgte nøje den enkeltes Flid og Fremgang.”

 

Rasmus Malling-Hansens egen karakteristik af Jonstrup Statsseminarium.

 

Arild S. Ebbe var selv elev på Jonstrup og dimitteredes i 1910. Han var medlem af ”Jonstrupsamfundets Venner” og bidrog i Jonstrup-bogen årgang 1928 med en biografi om Rasmus Malling-Hansen[10]. Heri gengiver han meget fortjenstfuldt den tale, som RMH holdt med anledning af 100-års jubilæet for Jonstrup Statsseminariums oprettelse. Malling-Hansen spillede en meget aktiv rolle ved dette jubilæum, både som organisator for de praktiske arrangementer og ved at holde en af hovedtalerne. Festlighederne blev afholdt den 4 august 1890 – 7 uger før Malling-Hansen døde. I sin tale sagde Malling-Hansen blandt andet dette om Jonstrup:

 

”Og ser jeg da paa min Jonstrup-tid, der ligger omtrent 40 Aar tilbage, for at finde det, hvorom vi alle vil kunne samles i fælles Tak til Jonstrup, - saa træffer jeg allerførst paa dette: Vi lærte at arbejde, vi lærte at tage fat, vi lærte flid, et velordnet Arbejde, og ikke at skyde Arbejdet tilside, selvom det ikke behagede os.  Der var en Arbejdsomhedens Aand over Seminariet, den udgik fra Seminariets Forstander, fandtes hos næsten alle Lærerne, og gjennemtrængte alle Eleverne saaledes, at den, der var uhelbredelig Driver, tillige var nær ved at blive til Nar for de andre. Naa, det udelukkede jo ikke, at vi som glade, ægte Unge, ikke var bange for at tage os en Ræv eller at komme paa Støvlerne engang imellem[11]; men Flid var der indenfor den gamle Borg, og Flid lærtes der, og Flid og Arbejdsomhed har Jonstrups Sønner bragt med ud i Danmark gennem alle Tider. Og derfor: Tal, gamle Jonstrup!

 

Det næste, hvorom vi alle kan samles i Tak, det er vor pædagogiske Uddannelse, den, der nu kimses saa meget af. Fik vi end ikke meget Øvelse i pædagogisk gerning, saa fik vi en sundt Grundlag af Kundskab og Forbilleder, der vel ikke i Reglen kunde føre til Glimren ved en Embedsprøve, men som var et sundt og godt Grundlag, vi selv kunde bygge videre paa i Livet, i Lærergerningen.

 

 ---------------

 

Og saa, Brødre: Det var i vaar fagre Ungdomsvaar, vi var samlede her. Trods Arbejde og Besvær var de dog de gladeste og lykkeligste Aar i vort Liv: Gamle Jonstrup var paa dette Omraade kun i det Ydre en streng Moder, hun saa altid gennem Fingre med mangen herlig Ungdomsstreg og glædede sig til de mange Venskaber, der her blev sluttede for hele Livet, Venskaber som vil staa fast til det Sidste. At vi alle har Sind til  at pleje de glade Minder, selv om Afstand og Aar har splittet os fra hinanden, - derfor tak, gamle Jonstrup!

 

 


[1] JMC: Læreruddannelsens historie i Danmark i perioden 1790-1990 er beskrevet og dokumenteret i en permanent udstilling under Dansk Skolemuseum, som vises på det gamle Jonstrup Seminarium. Adressen er Jonstrupvej 288, Indgang E, og samlingen er åben hver første søndag i måneden fra kl 14 til kl 16.

[2] JMC: Ludvig Jacob Mendel Gude, 1820-1895, cand.theol.1844, fra 1848 sognepræst i Hunseby. 1866 domprovst i Roskilde.  Ifølge hans eftermæle var hans prædikener altid omhyggeligt forberedte og udmærkede sig ved klarhed, et smukt og rent dansk og religiøs inderlighed. Gude kunne virke fjern og fornem, men de der kom bag hans kølige overflade priste i lige grad hans varme hjerte og hans gennemdannede personlighed. Gude var en trofast discipel til professor, biskop og hofprædikant Hans Lassen Martensen(1808-1884). Han var helt igennem en konservativ og højkirkelig prælat – i modsætning til grundtvigianerne (Dansk Biografisk Leksikon).

[3] JMC: Frederik Marcus Knuth tog juridisk embedseksamen i 1833 og overtog det da forsømte grevskab i 1837. Han anlagde Bandholm havn 1841-43. I 1847 udnævntes han til amtmand i Sorø og blev senere direktør for Sorø Akademi og forstander for Herlufsholm.  Lensgreven var desuden udenrigsminister i Danmarks første valgte regering, Martsministeriet, også kendt under navnet Ministeriet Moltke, der sad fra 22 marts 1848 til 16 november 1848. Han var i Folketinget 1852-53 og i Landstinget fra 1854; han var medlem af den store landbokommission i 1849 og blev i 1855 medlem af Rigsretten.

[4] JMC: Karakterskalaen havde fire trin: 1* = udmærket duelig, 1 = meget duelig, 2 = duelig, 3 = ej duelig.

[5] JMC: Dette afsnit bygger på et kapitel i bogen ”Til duelige skoleholderes dannelse”, Jonstrup Statsseminarium 1790-1990 af J. Boisen Schmidt, hvor der er et udførligt kapitel om Jonstrup under Jens Jensen (s. 55-68). Boisen Schmidt er født 1925 og har publiceret et antal bøger om historiske emner.

[6] JMC: Andre seminarier som oprettedes var nogle mindre såkaldte ”præsteseminarier”, for eks Skårup Seminarium (1803-2009), Grenå Seminarium (1813-1974). Desuden statslige seminarier:  Kjøbenhavns Seminarium (1861-1896) og Gedved Seminarium, oprettet 1861. Alle disse var forbeholdt mandlige studerende. Derudover oprettedes særlige seminarier for kvinder: N. Zahles Seminarium i 1860 og Femmers Seminarium i 1861. Horsens Seminarium blev grundlagt i 1880 som kvindeseminarium, medens Vordingborg Seminarium blev grundlagt i 1882 som fællesseminarium.  Helt op til midten af 1900-tallet havde man separat undervisning af mænd og kvinder på de fleste seminarier.

[7] JMC: Jens Jensen, 1796 – 1875.  De hovedsagelige kilder til dette afsnit er: J. Boisen Schmidt: ”Til duelige skoleholderes uddannelse”, bogen om Jonstrup Statsseminarium 1790-1990; Jonstrupbogens 4. bind (1926 eller 1929) og Dansk Biografisk Leksikon.

[8] JMC: Nikolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872, dansk forfatter, teolog, salmedigter, filosof, historiker, præst, skolemand og politiker. Initiativtager til folkehøjskolen, den første blev grundlagt i Rødding i 1844.

[9] JMC: Christen Mikkelsen Kold, 1816-1870, dansk lærer og pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen. Han kæmpede for frihed i skole- og trosspørgsmål. Kold startede i 1851 Danmarks anden højskole i Ryslinge på Fyn og i 1852 Danmarks første friskole. Han var påvirket af N.F.S.Grundtvig og førte i praksis Grundtvigs skoletanker ud i livet.

[10] JMC: Se artiklen på vor hjemmeside under ”Rasmus Malling-Hansen”, derefter: ”Malling-Hansen Biography by Arild S. Ebbe” samt artikelen om 100 års jubileet ved Jonstrup, "Fremst blant likemenn".

[11] JMC: Der udvikledes specielle slangudtryk på Jonstrup, som gik i arv og blev flere og flere, så at man på et tidspunkt udarbejdede en ordbog: Viggo Bitsch: ”Jonstrup-Ordbog”, København 1948. At ”ræve” betød at lade som om man var syg og var nødt til at blive i sengen. ”At komme på støvlerne” betyder måske at lave sjov i gaden, at være ude og svire?