Malling-Hansens rapport 1879 om dødeligheden på døvstummeinstituttet 1824-1879.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Dette håndskrevne manuskript fandt jeg i september 2015 på Rigsarkivet. Det er placeret i F. Wolfhagens arkiv, Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Wolfhagen blev udnævnt til direktør for de kongelige døvstummeinstitutter i november 1884, men det kan jo tænkes at han da har rekvireret dette dokument fra 1879, og at dette er anledningen til at det findes i Wolfhagens – og ikke i Traps, den tidligere direktørs, arkiv.

Det fremgår af RMHs forskellige kommentarer og notater på manuskriptet, at det blev indsendt til et trykkeri, og der eksisterer sandsynligvis en trykt version, som måske kan findes i Rigsarkivets mapper fra Finansministeriet og/eller Kirke- og Undervisnings-ministeriet.  Men hvis den trykte version blev opbevaret i Folketingets arkiver, er den gået tabt ved branden i 1884[1].

SA: Manuskriptet ble trykket som et tillegg til Malling-Hansens forslag fra 1880 om å opprette et døvstummeinstitutt i Jylland. Forslaget ble bifalt av Folketinget, og det nye instituttet ble bygget i Fredericia i 1881 og Malling-Hansen ble utnevnt som instituttets visedirektør. Et eksemplar av dette forslaget med tillegget finnes hos Det Kongelige Bibliotek i København.

Min første refleksion omkring dette dokument er, at Malling-Hansen i og med dette har udført en vigtig og imponerende forskningsindsats! Han har samlet og sammenstillet data som klart viser dødeligheden blandt eleverne i den lange tidsperiode fra 1824 til 1879! Det er i sig selv en betydningsfuld indsats!

For det andet demonstrerer han tydeligt, hvordan sundhedsforholdene, statistisk set, er blevet radikalt forbedrede igennem denne tidsperiode – noget skyldes sikkert hans forgænger, Søren Heiberg, som også var meget opmærksom på elevernes sundhedstilstand, men den store og mest mærkbare forskel kommer i perioden efter 1865, da Malling-Hansen tiltræder posten som forstander.

Han var fra begyndelsen fokuseret på at forbedre sundhedstilstanden på instituttet, og dette lå bag hans store satsning på at starte med daglige målinger og vejninger af eleverne fra 1877. Hans idé med dette var jo fra begyndelsen ikke at bedrive naturvidenskabelig forskning – han ville frem for alt undersøge om, og i hvilken grad, anstaltens mad havde indflydelse på elevernes sundhed. Eleverne var i fokus – ikke hans videnskabelige ego!

I denne skrivelse benytter han så lejligheden til  på den ene side at dokumentere de store fremskridt, der er sket i hans tid som forstander; og på den anden side at argumentere for yderligere tiltag for at forbedre elevernes helbred.  Hans opmærksomhed er imidlertid især rettet mod det som omhandler frisk luft, plads og mængde frisk luft per elev, og ikke så meget kosten. Malling-Hansen har pagineret siderne, og på s.1 er der et stempel med følgende påtegnelse:

Jrn. No 61FOLKETINGETSFINANTSUDVALGORD:SAML:1879-80

Jeg finder ikke nogen dato for modtagelsen af dokumentet, men i slutningen angiver RMH ”Kjøbenhavn i December 1879”.

______________

            Fra midten af 1839[5] tages den nye Instituts-Bygning paa Citadelsveien i Brug.-                           

             I de 30 Aar fra 1840 til 1869 var Dødeligheden dog endnu meget stor blandt Eleverne;  der døde af Anstaltens 569 Børn ialt 80 = 14 p.C.  Sundhedstilstanden synes dog altsaa i de Aar gjennemsnitlig at have været dobbelt saa god som i de foregaaende 16 Aar. Det var atter Lungesygdomme med paafølgende Tæring, der afgav de allerfleste Dødsaarsager.

            I Aarene 1841, 1842 og 1852 døde der ingen Elev.   De 6 Aar 1844 til 49 havde de fleste Dødsfald, nemlig 31, eller omtrent en Trediedel af de Elever, der i den Tid var paa Institutet.

___________

            I de sidste 10 Aar  fra 1870 til 1879 er der paa Institutet kun død 4 Elever[6] eller 2 p. C. af de 179 Børn, der har været der i den Tid.  – De sidste 4 Aar har slet intet Dødsfald.

___________

            Grundene til den i de sidste 10 Aar aldeles fortrinlige Sundhedstilstand paa det Kgl: Døvst. Inst., der ifølge Mortalitetstabeller endogsaa langt overgaar Sundhedstilstanden mellem normale Børn af samme Alder som Institutets Elever, ere vistnok for en Deel følgende:

            1) I de sidste 10 Aar har et stort Antal af Institutets Elever flere Kubikfod Klasserum paa Skolestuerne end tidligere, hvilket er opnaaet derved, at Spisestuen er bleven taget i brug til Skolestue.

            I Skolestue No. 1 har hver Elev 210 Kubikfod Rum; i Skolestue No. 2 er der 248 Kubikfod  Rum, i No 3 er der 178 Kubikfod og i No 4 (Spisestuen) er der 250 Kubikfod Rum til hver Elev.   Alt er her beregnet efter det største Elev-Antal, der nogensinde kan komme i de enkelte af anstaltens Skolestuer, eller til ialt 157 Børn, medens Anstalten kun skal have 130 Børn ; for Tiden har den rigtig nok 142.   - -

            Til Sammenligning med den rigelige Plads i det Kgl: Døvstumme-Instituts Skolestuer kan sammenstilles, at Loven af 8 Marts 1858 fordrer kun 90 Kubikfod Skolerum til hvert Barn.

            I Industriforeningens Maanedsskrift for Juni i Aar oplyser Arkitekt Fred. Levy, at Loven i Østerrig forlanger 102-121 Kubikfod Rum til hvert Skolebarn, at de nye Skoler i Dresden have 130, Skolerne i Zürich 190-235 og en Communeskole i Paris endogsaa 300 Kubikfod til hvert Barn, alt i Forbindelse med en kraftig gjennemført Luftfornyelse i alle Klasserne.  - 

             2) Til Arbeidsstue for Pigerne paa det Kgl: Døvst. Inst. benyttes siden 1866 Skolestue No 2, der har 142 Kubikfod Rum til hvert Pigebarn.  Tidligere benyttedes Skolestue No 3, der kun havde 102 Kubikfod til hver Elev i Haandgjerningsskolen.

             3) Institutets Drenge har siden 1866, da Haven betydeligt udvidedes, faaet mere Bevægelse i fri luft end tidligere. Hver Dreng arbeider, naar Omstændighederne tillader det, en hel Eftermiddag om Ugen i Haven.  – Pigerne have hver Dag en ¾ Time mere Fritid til at lege i Haven end tidligere.

            4) Siden 1867 tilbringe alle  Eleverne 4 à 5 Uger i Sommerferien i deres Hjemstavn rundt om i Landet.  – Dette er bleven muligt ved den store Liberalitet, hvormed Jernbaner og Dampskibe skjænke Børnene fri Reise.  Tidligere kunde kun et meget ringe Antal Elever komme bort fra Institutet i Sommerferien.

            5) Siden 1865 er Taleundervisning og Lungegymnastik bleven betydligt udvidet paa Institutet. – Dette har vistnok bidraget Sit til at Lungesygdomme, der tidligere ødelagde saa mange Elever, nu er meget sjelden her : - Kun 1 Elev er død af Lungesygdom (Lunge-Tuberkulose) i de sidste 10 Aar.  -             

            6) Tidligere stode Eleverne her op om Sommeren kl: 5 og om Vinteren Kl: 6. De gik iseng Kl: 9½.  -  Sovetiden er bleven forlænget siden 1868: Eleverne staar op om Sommeren Kl:6 og om Vinteren Kl: 6½.

            7) Kost og Beklædninger den samme som tidligere, dog med følgende Smaaforandringer:  Hver Elev faae et Stykke Surbrød[7] daglig til Frokost istedetfor Rugbrød. – Om Eftermiddagen gives Svinefedt paa Brødet (hvortil Eleverne ere vænnede i deres Hjem) istedetfor Smør. Pigerne have alle faaet linnede Underbenklæder og bruge kun om Sommeren deres tynde Gymnastikdragt.  – Et større Antal Elever have faaet Uldhør inderst        paa Kroppen.

___________

            Forøvrigt er der mange Forhold i og om Institutet, der langtfra begunstige en god Sundhedstilstand:

            1) Der er intet Ventilationsapp: paa Skolestuerne;  der skaffes frisk Luft kun ved at lukke Vinduer og Døre op.  - 

            2) Sovesalene ere meget for smaa:  istedetfor at afgive en 500 Kubikfod Rum til hver Elev, hvad Hygiejnen nu til Dage fordrer, er der kun fra 346 til 264 Kubikfod Soverum til den enkelte Elev, og desuden en kun meget mangelfuld Ventilation.

            3) En stor Del af Institutets Have er Opfyldt Grund.

            4) I en Afstand af 120 Alen fra Institutsbygningen og langs med den ene 100 Alen lange Side af Anstaltens Have ligger en Kirkegaard, i hvilken der tæt op til Haven i de sidste 5 Aar er begravet henved 150 Lig i Jord, der allerede fra 1854 første Gang blev fyldt med Lig. –

            5) Tæt op til en anden Side af Haven, i en Længde af 200 Alen, løber der en Cloak-Grøft, der paa det nærmeste Sted ikke er mere end 20 Alen fra Hovedbygningen.  -  Denne Grøft fortsættes langs med den anden Fløi af Institutet i en Afstand af en 60 Alen.  – Skrivelser[8] til Borgmester og til Sundheds-Commission om det for Institutet farlige i denne stinkende Grøfts Nærhed har hidtil været uden Virkning.  -  Den er bleven etableret af Veivæsenet for en 3 Aar siden.

____________

            Institutets Grund er altsaa tildels opfyldt og har paa den ene Side en med en Mængde Lig opfyldt Kirkegaard, paa den anden og tredie Side  en stinkende Cloakgrøft og paa den fjerde Side har Anstalten sine Locummer og Blinde-Institutet ligeledes saadanne.  – De ydre Forhold ere altsaa meget ugunstige for Sundhedstilstanden paa Institutet. –

            Naar Institutet alligevel kan opvise saa fortrinlig Sundhedstilstand mellem sine Elever, da maa Grunden hertil vel i Hovedsagen søges i de nævnte forskjellige Forholdsregler og i de tidligere bestaaende til Fremme af Børnenes Velvære;  -  men der er desværre Grund til at frygte for, at de skadelige Indflydelser fra  Kirkegaarden og fra den saa tankeløst etablerede og med en saa mærkelig Seighed fastholdte Cloakgrøft – nok i Tiden skulle gjøre sig gjældende.  - 

            Nedenfor gives en Oversigt over Dødelighedsforholdene siden 1824.

            Omstaaende findes en grafisk Fremstilling af det aarlige Procent-Antal af døde Elever fra 1824 til 1879.

Resumé:

            I de 16 Aar fra 1824 til 1839 døde 31 p.C. eller henved en Trediedel af det Kgl: Døvstumme-Instituts Elever under deres Ophold paa Institutet.  I disse 16 Aar havde Anstalten gjennemsnitlig 85 Elever om Aaret;  heraf døde aarligt 5;  der døde altsaa i de 16 Aar omtrent 6 p. C.  af Eleverne om Aaret.

            I de 30 Aar fra 1840 til 1869 døde 14 p.C. eller henved en Syvendedel af Institutets Elever under deres Ophold paa Institutet.  I disse 30 Aar havde Anstalten gjennemsnitlig 107 Elever om Aaret; heraf døde aarligt 2,7 Elever; der døde altsaa i de 30 Aar omtrent 2,5 p.C. af Eleverne om Aaret.

            I de 10 Aar fra 1870 til 1879 døde 2,2 p.C. eller kun en Fireogfyrretyvendedeel af Eleverne under deres Ophold paa Institutet.  I disse 10 Aar  havde Anstalten gjennemsnitlig 123 Elever om Aaret;  heraf døde aarligt 0,4 Elev; der døde altsaa i de 10 Aar 0,3 p.C. af Eleverne om Aaret.  -   Den almindelige Dødelighed mellem normale Børn af samme Alder som de her omhandlede døvstumme Børn er dobbelt saa stor, nemlig 0,6 p.C.  –

            Altsaa:

            Sundhedstilstanden mellem det Kgl:Døvstumme-Instituts Elever har altsaa (naar den bestemmes efter Dødeligheden) i de sidste 10 Aar været 6 Gange saa god som i de foregaaende 30 Aar og 14 Gange saa god som i de 16 Aar forud derfor.  - 

Kjøbenhavn i December 1879.

R.M.H.