Rasmus Malling-Hansen og Kommisionsrapporten fra oktober 1889.

Kommisjonsrapportens forside.
Deltagerne i kommisjonen.
Kommisjonsrapportens forslag til nytt døvstummeinstitutt i Nyborg eller Vejle. Valget falt til slutt på Nyborg.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.
Georg Jørgensen, 1838-1905, betydningsfuld døvepædagog.
Emil Charles Thorvald Keller, 1835-1896, jurist og forstander.
Christian Keller, 1858-1934, dansk læge og en betydningsfuld skikkelse i dansk forsorg. Foto: DKB.
Just Adam Christian Tryde, 1834 – 1904, læge, hygiejniker. Foto: DKB.
Lars Dinesen, 1838-1915, fremtrædende dansk politiker. Foto: DKB.
Thomas Nielsen, 1838-1895, landstingspolitiker. Foto: DKB.
Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894, dansk jurist og embedsmand. Foto: DKB.
Jacob Frederik Brønnum Scavenius, 1838-1910, dansk kultusminister.
Johannes Emil Timm, født 1849. Foto: DKB.
Harald Valdemar Dahlerup, 1815-1894, dansk døvstummepædagog.
Johan Keller, 1830-1884, stifteren af de Kellerske Anstalter
Søren Heiberg, forstander og pastor. 1810-1871.
Daniel Frederik Eschricht, 1798-1863, dansk fysiolog, zoolog og læge. Foto: Nationalbiblioteket.
Peter Atke Castberg, 1779-1823, dansk professor og grundlæggeren af den moderne døveundervisning i Danmark.
Hans Peter Duurloo, 1816-1892, pædagog for døvstumme og mentalt efterblevne.

Udskrift, fodnoter og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

I september 1888 nedsatte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en kommission med opgave at foreslå foranstaltninger og planer med hensyn til døvstummes undervisning i Danmark.

 

I kommissionen indgik Rasmus Malling-Hansen, forstanderen for døvstummeinstituttet i Fredericia, Georg Jørgensen, Direktøren ved de Kellerske Døvstummeanstalter Emil Keller – bror til den i 1884 afdøde Johan Keller -, læge Christian Keller (søn af J. Keller, læge C.E.N. Petit, stadslæge Tryde, statsrevisor L. Dinesen og Landstingsmand Thomas Nielsen. Kommissionens formand var Malling-Hansens chef, kammerherre Wolfhagen.

 

Kommissionsbetænkningens premisser var klare: Ministeriet ønskede argumenter for at overtage de privatejede Kellerske anstalter og bestilte en plan for dette og for døvstummeundervisningens foranstaltninger i riget rent generelt.

 

Rasmus Malling-Hansen var kommissionens sekretær, hvilket vil sige dens ”arbejdshest” og den som førte pennen. Til hans hjælp fandtes Georg Jørgensen, hans kollega og forbundsfælle gennem mange år. De øvrige medlemmer spillede en meget underordnet og tilbagetrukken rolle. Betænkningen i sin helhed er stærkt præget af Malling-Hansens meninger, formuleringer og er et udtryk for de erfaringer og kundskaber han havde samlet på sig i løbet af karrieren som døvstummelærer og forstander.

 

Hans pen er klar, skarp, kraftfuld og intelligent. Malling-Hansen var her – som altid – yderst nøje med alle detaljer i faktaindsamlingen, i analysen og i afvejningen af forskellige vinkler og synspunkter. Han træder her i karakter som en kompetent, velformuleret og skarp analytiker og planlægger. Den fuldendte embedsmand.

 

Mange års konkurrenceforhold mellem Johan Keller og Rasmus Malling-Hansen fik i og med kommissionens forslag sin endelige afslutning i og med at staten fulgte forslaget og overtog de Kellerske anstalter og deres funktioner. Dette må Malling-Hansen have oplevet som en personlig og faglig triumf.

 

Samtidig sørgede han – og staten – for at overtagelsen skete med alle mulige hensyn til Kellers enke og familie. Arrangementet forekommer civiliseret og korrekt.

 

I kommissionens betænkning indgår forslaget om at oprette et nyt kongelig døvstummeinstitut i Vejle eller i Nyborg. Planlægningen af dette institut oplevede Malling-Hansen som sin personlige idé og “hjertebarn”, og efterladte tegninger og anden dokumentation viser, at han kastede sig ind i alle mulige detaljer angående den arkitektoniske udformning og indretningen. I sidste ende blev Nyborg valgt fremfor Vejle, og det nye institut – som den dag i dag er i fuld anvendelse som voksenuddannelsescenter – blev indviet i september 1891, et år efter Malling-Hansens død. Det står dermed – sammen med det kongelige døvstummeinstitut i København – som et monument over hans indsats for døvstummeundervisningen i Danmark.

 

Betænkning og Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet

fra Kommissionen af 15de September 1888.

 

I.   Foranstaltninger til Døvstummes Undervisning.

 

Afgivet i Oktober 1889.

 

Kjøbenhavn.

Trykt hos J.H. Schultz.

1889.

 

Undertegnede Kommission, som er nedsat af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet ved Skrivelse af 15de September  f.A. for at afgive Betænkning og Forslag angaaende Foranstaltninger med hensyn til Døvstummes Undervisning samt angaaende Forsorgen for Landets Aandssvage, fremlægger herved sin Løsning af den første af de stillede Opgaver.

 

Denne Opgave er nøjere angivet i nævnte Skrivelse, der, forsaavidt Døvstummesagen angaar, lyder saaledes:

 

 

MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET.

 

Kjøbenhavn, den 15de September 1888.

 

Den efter Plakat[1] 11te April 1817 – angaaende Skoletvang for døvstumme Børn – Regjeringen paahvilende Forpligtelse til at drage Omsorg for de Døvstumme Børns Undervisning fyldestgjøres for de egentlig døvstumme Børns Vedkommende gjennem de kgl. Døvstummeinstituter i Kjøbenhavn og i Frederica, og for de uegentlig og aandssløve døvstumme Børns Vedkommende gjennem de af Regeringen kontrollerede og understøttede Kellerske Døvstummeanstalter.

 

Medens Ministeriet antager, at der, efter at det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia er oprettet i Henhold til Lov 22de Marts 1880, Intet er forsømt for at give de egentlig døvstumme Børn, som ere optagne paa de kgl. Døvstummeinstituter, en saa omhyggelig Undervisning og Opdragelse, som Nutidens Hjælpemidler tilstede, har Det derimod Anledning til at tro, at den Undervisning, som de Døvstumme Børn modtage paa de Kellerske Anstalter[2], ikke staar paa Højden  med den Uddannelse, som de Døvstumme modtage i Statsanstalterne.  Ministeriet har vel fuldt Øje for den store Betydning, de Kellerske Anstalter have haft for Døvstummesagens Udvikling her i Landet, og maa erkjende, at disse Anstalter have ydet Staten en saare vigtig Støtte ved Gjennemførelsen af dens Formaal i den omhandlede Henseende, ligesom Det ikke skal bestride,  at de Kellerske Anstalter endnu yde alt, hvad der kan forlanges af et privat Døvstummeinstitut, for hvilket det økonomiske Hensyn, at Instituttet maa drives paa en saadan Maade, at det kan dække Udgifterne ved Driften, maa spille en fremtrædende Rolle. Men efter den Udvikling, Døvstummeundervisningen nu har faaet, og efter de Krav, Undervisningen efter Talemethoden, - der anvendes paa den største Deel af de paa de Kellerske Anstalter værende døvstumme Børn, nemlig de uegentlige Døvstumme – stiller bl. Andet til et fast og talrigt Lærerpersonale, tør det antages, at de private Instituter mindre og mindre vil kunne løse deres Opgave paa en tilfredsstillende Maade, idet de ville være ude af Stand til at bringe de betydelige Ofre, som Instituternes Forandringer efter Nutidens Fordringer kræve.  I denne Henseende skal Ministeriet fremhæve, at efter de Principer, som ligge til Grund for Undervisningen af Døvstumme efter Talemethoden, skulle de døvstumme Børn, som nyde Undervisning, externeres  dvs bo udenfor Instituttet, saasnart de have naaet det Trin, at de kunne gjøre sig forstaaelige for Omverdenen, for at de derved kunne nødes til ideligt at benytte og gjøre sig fortrolige med de Midler, som Undervisningsanstalten i saa Henseende byder dem.  Denne Fordring fyldestgjøres ikke af de Kellerske Anstalter for uegentlige Døvstumme, af hvis 118 Elever de 110 bo paa Instituttet, og det kan næppe ventes, at disse Anstalter ville kunne efterkomme det heromhandlede Krav, der vistnok nødvendiggjør Opførelsen af et nyt Institut udenfor Kjøbenhavn.

 

Under disse Omstændigheder har Ministeriet ønsket, at det maatte komme under Overvejelse, om ikke det Tidspunkt nu maatte være kommet, da Staten selv bør overtage de Kellerske Instituter for uegentlig og aandssvage døvstumme Børn, saaledes som allerede forudsat i Lov 22de Marts 1880 med Hensyn til Instituttet for uegentlige Døvstumme, og Ministeriet tillader sig derfor at anmode Hr. Kammerherren om som Formand at ville indtræde i en Kommission bestaaende af D’Hrr. Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn, Pastor Malling Hansen[3] , Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia Jørgensen[4], Direktør ved de Kellerske Døvstummeanstalter, Cand. juris E. Keller[5], Læge Chr.Keller[6], Etatsraad, Læge C.E.N. Petit[7], Medlem af Bestyrelsen for Idiotanstalten paa Bakkehus, Stadslæge Dr. med. Tryde[8], Statsrevisor L. Dinesen[9] og Landsthingsmand Th. Nielsen[10], til Behandling af det omhandlede Spørgsmaal.[11]

 

Saafremt Kommissionen maatte komme til det Resultat, at Spørgsmaalet
1.         om Staten selv bør overtage Driften af et Institut for uegentlig og aandssvage døvstumme Børn,  -  maa besvares bekræftende, maatte Ministeriet envidere ønske

 

2.         at Kommissionen efter Forhandling med Bestyrelsen for Johan Kellers Abnormanstalter vil fremsætte et nærmere specificeret Forslag med Hensyn til Statens Overtagelse af Instituttet for uegentlig døvstumme Børn, jfr. Lov 22de Marts 1880 § 3 Nr. 2, samt om den Godtgjørelse, der herfor tilkommer fornævnte Anstalter, saavelsom den Godtgjørelse, der maatte være at tillægge Anstalterne, enten for Overtagelsen af Anstalten for aandssløve døvstumme Børn, eller, om det ikke maatte ansees ønskeligt, at Staten overtager denne Anstalt, da den Erstatning der billigen maa tillægges disse for det Tab, der lides ved, at denne Anstalt maa nedlægges, naar Staten opretter et konkurrerende Institut.

 

Derefter maatte Ministeriet ønske bestemte Forslag fra Kommissionen
3.         om hvorvidt de nuværende af de Kellerske Anstalter benyttede Byngninger til Instituttet for uegentlig døvstumme Børn, samt til Instituttet for aandssløve døvstumme Børn maatte kunne benyttes af Staten i samme Øjemed, og hvis dette ikke antages,


 4.         om de eventuelle ny Anstalter for uegentlig døvstumme Børn og for aandssløve døvstumme Børn maatte kunne samles i et fælles Institut, eller om der maa indrettes tvende særskilte paa forskjellige Steder i Landet beliggende Instituter, eller endeligt om t.Ex. de aandssløve Døvstumme maatte kunne optages paa det kgl. Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn som en særegen Afdeling, samt


 5.         Forslag  om hvor det nye eller de nye Instituter bør opføres, ledsaget af Tegninger og Overslag til de nye Bygninger, samt til det nødvendige Inventar og Overslag over, hvad Driften af det ny eller de nye Instituter aarlig vil koste, beregnet efter et saa stort Elevantal, som efter de foreliggende Erfaringer kan ventes.

 

Med Hensyn til Byggeplads maatte Ministeriet derhos ønske, att Kommissionen satte sig i Forbindelse med Byraadet paa det eller de Steder, paa hvilke Instituttet passende kunne henlægges, om Erhvervelse af en Byggegrund, om muligt uden Vederlag for Staten, saaledes som dette skete ved Anlæggelsen af Institutet i Fredericia.

 

Hvis Kommissionen derimod maatte antage, at de Kellerske Døvstummeanstalter i det væsentlige fyldestgjøre eller ville kunne fyldestgjøre de Fordringer, som kan stilles til dem, og at det derfor maa anses for rettest ikke for Tiden at træffe nogen indgribende Forandring i de bestaaende Forhold, hvilken Forandring formentlig ikke vil kunne gjennemføres uden forholdsvis betydelige Ofre fra Statens Side, maatte Ministeriet ønske, at den vilde gjøre Forslag om de Foranstaltninger, som findes nødvendige til yderligere Fremme af Anstalternes Øjemed, tilligemed Forslag til en Instrux for Statens Tilsynskomite ved disse Anstalter, hvorefter bestemt præsiceres,  indenfor hvilke områder og i hvor stort Omfang, Tilsynskomiteen eller Staten skulde kunne gribe ind med Hensyn til Anstalternes Ledelse og daglige Bestyrelse.

 

Saafremt Kommissionen bringer i Forslag Opførelsen af et eller flere ny Instituter , skulde Ministeriet anmode Komiteen om at formulere sin Indstilling som Udkast til et Lovforslag, der med Kommissionsbetænkningen som Motiver egner sig til Forelæggelse for Rigsdagen uden særlig ny Bearbejdelse.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

J. F. Scavenius[12]

J. Timm[13], Fm.

Hr. Kammerherre Wolfhagen[14], Stk. af Dbg., Dbm.

 

 

___________________

 

De Kellerske Døvstummeanstalter, der i Henhold til Ministeriets foran anførte Skrivelse først skulle være Gjenstand for Kommissionens Overvejelse, ere følgende to: Et Institut, der er Skolehjem for henimod 120 uegentlig døvstumme Børn, og et andet, der er Skolehjem for c. 50 svagt begavede døvstumme Børn. Begge Anstalter ligge paa Kjøbenhavns Nørrebro, førstnævnte i Baldersgade, den anden i Mejnungsgade.

 

For at vinde Klarhed over Statens nuværende Forhold til disse Anstalter, samt over deres Betydning for Døvstummeundervisningen i Danmark, vil det være nødvendigt at fremdrage

 

Nogle Punkter af Døvstummesagens Historie her i Landet.

 

Fra oprettelsen af det kgl. Døvstumme-institut i Kjøbenhavn i 1807 indtil 1849 har dette Institut væsentligt alene undervist Landets samtlige døvstumme Børn. Til Grund for denne Undervisning lagdes den fra Døvstumme-Instituttet i Paris ved Professor, Dr. med. Castberg[15] hertil overførte  T e g n m e t h o d e.  Castberg, Institutets Stifter, forkastede dog lige fra først af de kunstige Tegn[16], der havde udviklet sig paa Pariser-Instituttet. Den simplificerede Tegnmethode, der for øvrigt senere (efter 1820) ogsaa kom til Anvendelse ved Døvstumme-Instituttet i Paris, holdt sig paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn under Forstanderne Pastor Schow[17] og Professor Heiberg[18].

 

Da sidstnævnte Forstander i 1845 søgte bort fra Instituttet, blev en af Lærerne, cand. theol. Dahlerup[19], sendt med Understøttelse af Staten paa en Udenlandsrejse, dels for at uddanne sig til at overtage Forstanderembedet, og dels, som det hedder i Skrivelse til ham fra Institutets Direktion, for at Institutet kunde faa ”en aldeles fuldstændig og klar Mening om Hensigtsmæssigheden  af den Methode, der i de sidste Aar mere og mere har gjort sig gjældende, Ifølge hvilken Undervisningen af Døvstumme hovedsagelig sker i Tonsproget, og om denne Methodes Anvendelighed ogsaa hos os.”

 

Denne Udenlandsrejse i 1845 gav Anledning til T a l e m e t h o d e n s Indførelse her i Landet.  -  Dahlerup medbragte fra sin 7 Maaneders Rejse Overbevisningen om[20], ”at den saakaldte tyske Methode, der anser Tonsproget (mundtlig Tale) som det Sprog, gjennem hvilket den Døvstummes Undervisning skal drives, bør foretrækkes for den saakaldte franske Methode, der anser Tegn- og Gebærdesproget for den Døvstummes naturlige Sprog, og derfor anvender dette Sprog som Undervisningsmiddel.” Paa Grund heraf androg Dahlerup paa, ”at det maa tillades ham at gjøre et Forsøg paa at undervise enkelte døvstumme Børn, som endnu ikke have nydt nogen Undervisning, efter den tyske Methode, - og at, hvis Udfaldet af dette Forsøg efter et Ars Forløb maatte gjodtgjøre denne Methodes Fortrinlighed fremfor den hidtil brugte, der da maatte drages Omsorg for, at fremtidigen den hele Undervisning af Døvstumme blev dreven efter den foreslaaede Methode.”

 

Direktionen anbefalede Forslaget til Kancelliet, der bevilgede de fornødne Pengemidler til, at en saadan Undervisning kunde tage sin Begyndelse under Institut-Direktionens Tilsyn og i et Lokale afsondret fra Institutet. Direktionen lejede derefter Lokale, anskaffede Inventar og udvalgte 6 Børn til at være de første Elever efter Talemethoden, og denne Undervisning begyndte da i April 1846.

 

Direktionen fik bevilget Pengemidler af Staten til Forsøgets Fortsættelse gjennem de to følgende Aar. Fra Beyndelsen af 1849 udvidedes Forsøget (i Henhold til Direktionens Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og dettes Bevilling af 24de Maj 1848) til at omfatte endnu 6 Børn samt nogle uegentlig døvstumme Børn, ligesom der ogsaa blev givet Dahlerup en Medhjælper ved Undervisningen.

 

Ved Aarsprøven i Maj 1849, tre Aar efter Forsøgets Begyndelse, skulde det afgjøres, om den tyske Methode burde afløse den hidtil gjældende franske Methode paa Døvstumme-Institutet  i Kjøbenhavn. Resultatet blev, at Direktionen og Forstanderen, Professor Heiberg, støttede af daværende Professor Eschricht[21], der havde overværet Prøven, foresloge (23de Juni 1849), at Tegnsproget fremdeles skulde være Undervisningsmiddel paa Institutet, men at ved siden deraf Undervisningen i mundtlig Tale og i at læse Talen fra Andres Læber burde optages blandt Undervisningsgjenstandene, samt at Statens Forsøg med den tyske Undervisningsmethode ophørte. Ministeriet bifaldt dette Forslag (11te Juli 1849), dog saaledes, at Taleundervisningen paa Institutet kun skulde omfatte uegentlig døvstumme Børn. Ministeriet kunde derimod ikke gaa ind paa Direktionens og Forstanderens Forslag om at oprette et særegent Institut for uegentlig døvstumme Børn til Oplærelse efter Talemethoden.

  

Forsøget med Talemethoden, knyttet til det kgl. Døvstumme-Institut, havde saaledes varet i tre Aar, fra 1846-49. For dette Instituts Vedkommende indskrænkede det foreløbige resultat af Lærer Dahlerups Virksomhed sig til den nævnte  I n d f ø r e l s e   p a a   I n s t i t u t e t   i   1849  a f  T a l e u n d e r v i s n i n g  f o r  u e g e n t l i g e   D ø v s t u m m e.

 

Med den sidstnævnte ministerielle Resolution ophørte for denne Gang Statens Beskjæftigelse med Talemethoden. Cand. Dahlerup (senere Sognepræst) tog sin Afsked af Statens Tjeneste og fortsatte i nogen Tid privat med sin Skole. Igjennem cand.theol. (senere professor) Duurloo[22] gik denne D ø v s t u m m e – S k o l e  i  1856 o v e r   t i l   c a n d.  t h e o l. (senere Professor)  J o h. K e l l e r.

 

Under Professor Kellers energiske Virksomhed fik “Døvstummeskolen, grundet paa Talemethoden” hurtig og stigende Fremgang. Allerede i 1860 traadte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet igjen i Forbindelse med den i 1849 slupne Døvstummeskole, idet Staten oprettede 12 Fripladser i den. Dette Tal steg senere til 30 og endelig til 60, hvilke Fripladser for en stor Del besattes med uegentlige Døvstumme.

 

De første 12 Fripladser oprettedes som en Følge af Kellers Andragende og den Støtte, det fik fra Professor Heiberg, Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut, der i sin Skrivelse herom til Ministeriet af 18de Marts 1858 og under Henvisning til en tidligere Skrivelse af 8de Juli 1857 giver en saalydende Definition af ”uegentlige Døvstumme”:  ”Børn, som vel ere døve, men have mistet Hørelsen i en saa sildig Alder, at de enten ganske eller til Dels have bevaret den mundtlige Tale, - og Børn med en ikke ganske udslettet Hørelse”, og derefter siger: ”Det hoslagte Andragende, hvori cand. theol. Keller anholder om en aarlig Understøttelse til Oprettelse af nogle Fripladser i det Institut, hvori han leder Undervisningen efter Lydmethoden, giver Anledning til at henstille til det høje Ministeriums gunstige Overvejelse, om ikke den Trang til en særegen Undervisning for Børn, der staa mellem Døvstumme og Hørende (og Talende), kunde afhjælpes ved, at saadanne Børn anbringes til Undervisning i Ansøgerens Institut”.

 

Paa Forslag af den følgende Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut, Pastor Malling-Hansen, hvilket Forslag fandt Tilslutning hos Professor Keller[23], traadte Staten i 1867 i endnu nærmere Forbindelse med ”Døvstummeskolen grundet paa Talemethoden”. Under 5te Januar 1867 bestemte nemlig Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at for Fremtiden skulde Landets  s a m t l i g e  u e g e n t l i g  d ø v s t u m m e   B ø r n   oplæres i den Kellerske Skole og  d e s u d e n   a l l e   s v a g t   b e g a v e d e   D ø v s t u m m e   (”aandssløve Døvstumme”) sendes til Undervisning i en Skole, der skulde oprettes af Keller i dette Øjemed.

 

Denne Ordning blev et væsentligt Fremskridt i Døvstummesagen her i Landet. For de  u e g e n t l i g e   D ø v s t u m m e s   Vedkommende opnaaedes nu, at de alle, og uden Hensyn til et bestemt Antal Fripladser, kunde faa Færdighed i at udtale sig mundtligt og aflæse Talen fra Anders Læber.  Hertil kom, at da der nu var en særegen Anstalt for saadanne Børn, blev det lettere at faa dem alle med, medens tidligere et ikke ringe Antal saadanne havde unddraget sig al Undervisning.  Fremgangen for de  s v a g t   b e g a v e d e   D ø v s t u m m e s   Vedkommende var følgende: En stor Del af disse Børn vare hidtil paa Grund af de manglende Aandsevner blevne hjemsendte fra det kgl. Døvstumme-Institut efter nogle Maaneders eller 1-2 Aars Prøve, da de ikke kunde vinde den fornødne Uddannelse sammen med normalt begavede Børn uden stor Skade for disse.  Det ventedes nu, at de svagt begavede Børn, ved at samles i en Skole for sig, og ved at komme under en efter deres Evner afpasset Undervisning, vilde kunne vinde frem til nyttig Skoleuddannelse og til Konfirmation.

 

I 1867 (og følgende Aar indtil 1880) var altsaa her i Danmark Døvstummesagens ydre Stilling saaledes:  Der var tre Døvstummeanstalter, nemlig: 1) d e t   k g l.  D ø v s t u m m e – I n s t i t u t  i Kjøbenhavn med henved 110 egentlige Døvstumme, der undervistes efter Tegnmethoden, men tillige havde nogen Taleundervisning; 2) d e t   K e l l e r s k e   I n s t i t u t  f o r   u e g e n t l i g e   D ø v s t u m m e; henved 80 Børn, der oplærtes efter Talemethoden;  samt 3) den nyoprettede  K e l l e r s k e  S k o l e  f o r   s v a g t   b e g a v e d e  D ø v s t u m m e, henved 20 Elever. Det aldeles overvejende Antal af Eleverne i de Kellerske Anstalter indsattes af Staten. Den Betaling, som denne (i Forening med Kjøbstad-Kommuner eller Amter) udredede til de to Kellerske Døvstummeanstalter for et Barns Ophold, varierede gjennem Aarene, men har fra 1882 indtil nu været 450 Kr. om Aaret.

 

Samtidig med at Staten, som foran nævnt, fra 1867 lod alle sine uegentlige Døvstumme og alle sine svagt begavede Døvstumme nyde Undervisning i de Kellerske Instituter , forberedtes der paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn at ogsaa største Delen af de egentlige Døvstumme i Fremtiden skulde nyde godt af Talemethoden.  -  Børnene i hver af Institutets Klasser fik allerede fra 1865 et større Antal Timer end tidligere til Taleundervisning.  Forstanderen, Pastor Malling-Hansen, udtalte sig herom saaledes i en Aarsberetning for 1865-67[24]:

 


”T a l e u n d e r v i s n i n g. Enhver Døvstum, der ikke har Skade paa sine Aandsevner eller Taleorganer, vil kunne lære at udtale sig mundtligt og tillige kunne opnaa Færdighed i at aflæse Talen fra Andres Mund. Kan han det, saa maa der ogsaa paa enhver Oplærelses-Anstalt for Døvstumme arbejdes hen til at hæve Stumheden og bibringe Øjet en saadan Færdighed, at det, hvad Opfattelsen af den mundtlige Tale angaar, kan træde i Ørets Sted.  Overbevist om Rigtigheden heraf har Bestyrelsen indført en videregaaende Taleundervisning end tidligere.  Uagtet de Kræfter og den Tid, Instituttet i de to Aar har kunnet anvende hertil, har været stærkt begrænset, saa er der dog naaet saadanne Resultater, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at der fremdeles bør arbejdes hen til det satte Maal og ad den Vej, Instituttet hidtil har fulgt. Skal denne Undervisning imidlertid komme til sin fulde Udvikling, maa der kunne anvendes endnu mere Tid dertil og langt flere Lærerkræfter”.

 

Før og efter Forstander M.-H.’s Undersøgelse i 1868 af Undervisningsmethoderne ved forskjellige Døvstumme-Anstalter i Udlandet underviste han selv daglig en af Institutets Klasser, lutter egentlige Døvstumme, efter Talemethoden. Han naaede saa vidt med disse Børn, at hele deres Undervisning i det sidste Aar, de vare paa Anstalten, kunde ske mundtlig.  Denne Klasse blev underkastet en Prøve i mundtlig Tale og Aflæsning fra Munden i Overværelse af Medlemmerne af den første skandinaviske Kongres for Døvstumme-, Blinde- og Aandssvagesagen i Juni 1872.

 

De egentlige Døvstummes Overgang til Talemethoden blev yderligere fremhjulpen ved en af Lærerne ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, cand.phil. G. Jørgensen, den nuværende Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia. Efter en Udenlandsrejse i 1874 udgav han i 1875 og 1876 to Skrifter[25], der indtrængende godtgjorde Talemethodens store Værdi ogsaa ved Undervisningen af de egentlige Døvstumme.

 

Sagen blev endelig i 1879 fuldmoden til Afgjørelse.  Forstanderen for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn kunde da i sit Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet[26] [27]af 26de Juli paavise, at det kgl. Døvstumme-Instituts Lokaler i Bygningen paa Citadelsvejen, Kjøbenhavns Østerbro, vilde være aldeles utilstrækkelige til at rumme den ualmindelig store Tilgang af døvstumme Børn, der ifølge Indberetningerne fra Landets Præster angaaende Døvstumme maatte ventes til Instituttet i de nærmeste Aar.  Instituttet skulde efter sin sidste Udvidelse i 1859 kunne rumme indtil 130 Elever; skjønt Lokalerne langt fra vare tilstrækkelige hertil, havde de dog i 1879 maattet give Plads til 140 Børn, og skulde i 1880-81 endog rumme i alt 170 Børn, hvad der vilde være aldeles umuligt.

 

Forslaget gik i Hovedsagen ud paa, at der i Jylland skulde oprettes et nyt Stats-Døvstummeinstitut, som hvert Aar kunde optage alle de egentlig døvstumme Børn til et Forberedelsesaar, hvorefter de Børn, som ikke gjorde tilstrækkelig Fremgang under Talemethoden, skulde oversendes til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn for der at undervises efter Tegnmethoden,  medens  Resten skulde blive paa det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia til Oplærelse efter Talemethoden.

 

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet fremsatte Forslaget for Rigsdagen; det kom til første Behandling den 28de Januar 1880[28], og allerede den 22de Marts udkom Loven, ifølge hvilken der for 217,000 Kr. skulde bygges og indrettes et nyt Døvstumme-Institut i Jylland. Det blev opført i Fredericia og taget i Brug i Efteraaret 1881.

 

Samtidig blev det bestemt, at  U n d e r v i s n i n g s t i d e n   for den Døvstumme skulde f o r l æ n g e s   f r a  6  t i l  8  A a r.  Man havde ventet, at der paa Instituttet i Fredericia vilde blive ca. 100 Børn til Undervisning efter Talemethoden, og paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ligeledes 100 til Undervisning efter Tegnmethoden.  Forstander  Jørgensen viste imidlertid snart, at et større Antal, omtrent to Tredjedele af de egentlige Døvstumme, burde undervises efter Talemethoden.  Det blev saa opgivetat foretage den ellers nødvendige Udvidelse at det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, der ikke havde tidssvarende Plads til de forventede 100 Elever. Da Elev-Antallet paa Fredericia-Instituttet saaledes gik betydelig op over det forventede, blev det nødvendigt at udvide dette Institut, hvilket skete i 1885 ved at leje og indrette en større Bygning i Fredericia til dette Brug.  Herved opnaaedes tillige, at Børnene paa d e t  k g l. D ø v s t u m m e – I n s t i t u t  i   F r e d e r i c i a  kunde deles efter Begavelse i en A – A f d e l i n g  og en  B – A f d e l i n g.  Det kan tilføjes, at det mere og mere viser sig, at de Børn, der overflyttes fra Fredericia-Instituttet (som uskikkede til Undervisning efter Talemethoden) til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, gjennemgaaende danne en noget lavere Afdeling af Begavelse.

 

Samtidigt med at et stort Antal af de egentlig døvstumme Børn fra 1880 bestemtes til Undervisning efter Talemethoden, skete der en væsentlig Forandring in den Tegnmethode, hvorefter Resten af de egentlige Døvstumme skulde undervises. Allerede siden 1868, under den stigende Udvikling af Taleundervisningen paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, spillede Tegnsproget ikke mere den Rolle ved Undervisningen paa dette Institut som tidligere.  Efterhaanden som den Overbevisning mere og mere trængte igjennem i Døvstummeverdenen, at Anvendelsen af Tegn og Gebærder som Undervisningsmidler ved Talemethoden var til Skade for Børnenes Tilegnelse af Talesproget, blev det ogsaa tydeligt, at Tegnsprogets Anvendelse indenfor den Methode (Tegnmethoden), der kun lærte den Døvstumme Landets Skriftsprog, maatte have en lignende sinkende og forstyrrende Indflydelse.  Siden 1880 ophørte derfor mere og mere Tegnsproget ved Undervisningen paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, og endelig afskaffedes i 1885 de sidste Rester.

 

Allerede siden 1880, men særlig siden 1885, spiller derfor  H a a n d a l f a b e t e t  en meget fremtrædende, næsten eneherskende Rolle som Meddelelsesmiddel paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn.  Methoden paa det sidstnævnte Institut benævnes derfor nu  ” H a a n d a l f a b e t s – M e t h o d e n”.

 

Det Forhold, der  -  som foran omtalt  -  var oprettet mellem Staten og de to Kellerske Døvstumme-Anstalter ved Resolution fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 5te Januar 1867 med Hensyn til Undervisningen af døvstumme Børn, blev i alt væsentligt uforandret ved og efter Oprettelsen af det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia 1880.

 

Den samme Lov (22de Marts 1880), der grundlagde sidstnævnte Institut, bevirkede imidlertid tillige Oprettelsen af et nyt Forhold mellem Staten og de Kellerske Instituter, idet Staten laante Professor Keller 80,000 Kr. til Opførelse af en ny Institutsbygning  for de uegentlige Døvstumme, hvilken Bygning skulde kunne optage mindst 70 Elever.  For disse Penge opførtes det nuværende Institut i Baldersgade, der senere er blevet udvidet ved to mindre Tilbygninger.

 

Endnu maa nævnes en privat Anstalt, der har et mindre Antal døvstumme Elever, nemlig den fra de Kellerske Anstalter udgaaede, men nu i flere Aar selvstændige  ”Anstalt for abnorme Børn af bedrestillede Forældre”;  den bestyres af Frøken C. Mathisen og staar under det samme ministerielle Tilsyn som de Kellerske Døvstumme-Anstalter.

 

Nu, i 1889, er den ydre Ordning af Døvstumme-Anstalterne her i Landet altsaa følgende:

 

 

Døvstumme-Anstalter

Methode

Art Døvstumme

Antal Elever

1. Det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia ( A. og B. Afdeling)

Tale

Egentlige D.

160

2. Det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, Østerbro, Citadelsvej

Haandalfabetet

Egentlige D.

75

3. Det Kellerske Institut i Baldersgade, Kjøbenhavns Nørrebro

Tale

106 uegentl. D.
(og 10 egentlige D.)

116

4. Den Kellerske Anstalt for svagt begavede døvstumme Børn i Mejnungsgade, Kjøbenhavns Nørrebro

Tegn
(og Tale)

26 egentlige D.
(og 21 uegentlige D.)

47

5. Frøken Mathisens Anstalt i Rosenvænget, Kjøbenhavns Østerbro

Tale

Egentlige D.

7

 

Det samlede Antal Børn, der for Tiden undervises paa Landets fem nævnte Anstalter for Døvstumme, udgjør saaledes i alt 405.  Af disse oplæres 304 Børn efter Talemethoden, 75 efter Haandalfabetmethoden og 26 efter Tegnmethoden.  Antallet af de uegentlige Døvstumme indenfor Undervisningsalderen er 127, af de egentlige Døvstumme 278.

 

 


Det kongelige Døvstummeinstituttet i København.
Det kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia.
Fredericia B-avdelingen.
Frk Mathisen, som drev en liten anstalt i Rosenvænget.
Kellers instututt i Baldersgade.
Kellers institutt i Meinungsgade.
Malling-Hansens egen plantegning for det nye instituttet som skulle få beliggenhet i Vejle eller Nyborg.

I Henhold til de aarlige Indberetninger fra hele Landet angaaende de Døvstumme indkalder Staten hvert Aar alle de egentlig døvstumme Børn, der have fyldt det ottende Aar, til Anstalt Nr. 1, og til Anstalterne Nr. 3 og 4 henholdsvis de uegentlige Døvstumme og de svagt begavede Døvstumme. Anstalt 2 faar sine Elever fra Fredericia-Institutet, efter at de have været der et Aar, og saa udskydes som ikke egnede til Undervisning efter Talemethoden. Efter en passende Tidsfrist fra Indkaldelserne undersøger en Prøvekommission, om hvert Barn er kommet til den Anstalt, der passer bedst for det, og foretager de nødvendige Omflytninger.

 

Siden 1867, og endnu mere siden 1880 ere saaledes alle Landets Døvstumme-Anstalter indordnede som Led i et System, indenfor hvilket hver Døvstum henvises til en særegen Anstalt (eller til en særegen Afdeling indenfor en Anstalt), hvis Undervisning er afpasset efter Graden i hans legemlige Fejl og hans aandelige Standpunkt. En saadan s y s t e m a t i s k   O r d n i n g   af Døvstumme-undervisningen findes ikke endnu i noget andet Land end Danmark.

 

At en saadan ordning har kunnet udvikle sig her i Landet, er væsentlig fremhjulpet derved, at Danmark allerede i 1817 (Kancelli-Plakat af 11te April) fik Undervisningstvang for alle Landets døvstumme Børn. Vi vare i denne Henseende langt forud for andre Lande, af hvilke de fleste endnu sukke efter Skoletvang for Døvstumme. Vore Nabolande, Sverige og Norge, ere først naaede dertil i de sidste Aar[29]. Den systematiske Ordning er desuden bleven mulig ved den store Velvilje og Beredvillighed, hvormed Regjering og Rigsdag altid have taget sig af Døvstummesagen.  Systemet har imidlertid taget Skade i de sidste Aar; dette skulde nu afhjælpes.

 

----------------

 

Efter saaledes i Hovedtrækkene at have paavist Udviklingsgangen i den Forbindelse, hvori Staten fra 1860 indtraadte til de Kellerske Anstalter, og tillige at have paavist nogle væsentlige Punkter i de kongelige Døvstumme-Instituters Historie, samt i Undervisningsmethodernes Gang indenfor alle Anstalterne, vil det fornødne Grundlag være givet til at behandle den Opgave, der er stillet Kommissionen, og det første Spørgsmål bliver da,

 

Om Staten har naaet sin Hensigt

Ved den nævnte Benyttelse af de Kellerske Døvstummeanstalter?  For en lang Række Aars Vedkommende  -  med 1860 som Udgangspunkt, da Staten oprettede de første 12 Fripladser i ”Døvstummeskolen, grundet paa Talemethoden” – maa dette Spørgsmaal besvares med et ubetinget Ja.  Den lille Døvstummeskole, der i 1856, da Professor Keller overtog den, kun havde 7 Elever, førtes under hans kraftfulde, dygtige og uegennyttige Ledelse i faa Aar frem til at omfatte henved 100 Elever.  Samtidig var han i flere Aar den eneste Forkæmper her i Landet for Talemethoden.  Hans Virksomhed kom ikke alene de mange Børn til Nytte, der betroedes til hans Omsorg, men fremmede tillige Statsanstaltens Bestræbelser for Overgang til Talemethoden.  I det Hele var det af stor Betydning for den samlede Døvstummesags heldige Udvikling i Landet, at der efterhaanden fremkaldtes Kappelyst mellem de to Anstalter.

 

Men det samme Spørgsmaal (om Staten har naaet sin Hensigt ved Benyttelsen af de Kellerske Døvstumme-Anstalter?) kan derimod for de sidste, henved 10 Aars Vedkommende ikke besvares fuldt saa tilfredsstillende.  Dette kom første Gang frem i en Skrivelse fra Forstanderen for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 14de April 1887 (samt i Skrivelse af 1st December s.A.), hvori Opmærksomheden henledes paa, at de to Kellerske Døvstummeanstalter til Skade for den bestaaende Organisation formentlig ikke overholdt alle de Pligter, som Overenskomsten af 5te Januar 1867 m.m. paalagde dem.  Forstander Jørgensen ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia bekræftede i Skrivelse til Ministeriet af 22 October 1887 Pastor Malling-Hansens Udtalelser, begrundede Ankerne yderligere og tilføjede andre.

 

De Anker, der den Gang rejstes og for Tiden kunne rejses imod de Kellerske Døvstumme-Anstalter, ville fremgaa af følgende:

 

Siden 1867 (Ministeriets Resolution af 5te Januar) vare jo de Kellerske Anstalter medvirkende Led i Døvstummesagens Organisation her i Landet. Den Opgave, der hermed var stillet til Bestyrelsen for disse Anstalter var, som foran paavist, at den igjennem de to Døvstumme-Anstalter, en for  u e g e n t l i g e   D ø v s t u m m e   og en for   s v a g t   b e g a v e d e   D ø v s t u m m e, skulle føre disse to Afdelinger af Landets døvstumme Børn frem til Konfirmation og i øvrigt bibringe dem det Maal af Kundskaber og Færdigheder, som de kunde naa just derved, at hver af disse Afdelinger  1) undervistes for sig, 2) undervistes paa en  -  efter deres Fortrin eller Mangler fremfor andre (egentlig) døvstumme Børn lempet Methode  og   3) under-vistes uden Sammenblanding indbyrdes og uden Sammenblanding med egentlige Døvstumme og  -  endmere selvfølgeligt  -  uden sammenblanding med Idioter.

 

Men forskjellige Omstændigheder have efterhaanden hidført alle disse Sammenblandinger:  Den Kellerske  A n s t a l t   f o r   s v a g t   b e g a v e d e  D ø v s t u m m e, der kun skulde omfatte saadanne, har nu i flere Aar tillige optaget uegentlige Døvstumme, der ikke stode paa et saa lavt aandeligt Standpunkt, og desuden flere døvstumme Idioter. At Bestyrelsen imod Bestemmelserne optog saadanne uegentlige Døvstumme sammen med de svagt begavede førte til det i pædagogisk Henseende urigtige, at der i et og den samme Skolehjem undervises baade efter Talemethoden og Tegnmethoden.  At der tillige blev optaget døvstumme Idioter maatte have en hæmmende Indflydelse paa Uddannelsen af de andre Børn, hvis aandelige Begavelse ikke var lavere, end at de maatte kunne naa det af Ministeriet satte Afslutningsmaal, Konfirmationen.  -  Heller ikke den Kellerske  A n s t a l t   f o r   u e g e n t l i g e   D ø v s t u m m e   har holdt sig fri for Indblandinger; den har optaget flere egentlige Døvstumme, enkelte dog med Ministeriets Billigelse, men paa den anden Side udskudt en Del af sine uegentlige Døvstumme til Anstalten for svagt begavede Døvstumme.

 

Disse imod Ministeriets nævnte Resolution og andre Bestemmelser stridende Forandringer havde deres Grund i følgende:  Det nye Kellerske Institut, bygget for det foran omtalte Statslaan, var meget for lille allerede fra først af.  I Forslaget fra Forstanderen for det kgl. Døvstumme-Institut angaaende Opførelse af et nyt Institut i Jylland for egentlige Døvstumme var der i henhold til Undersøgelser af Indberetninger fra alle Landets Egne angaaende Døvstumme bleven oplyst (se Side 17), at der i de paafølgende Aar (efter 1880) vilde kunne ventes at være c. 120 uegentlige Døvstumme i Undervisningsalderen (hvilket Tal har vist sig at være rigtigt); medens Bestyrelsen for de Kellerske Anstalter anslog Tallet til 70.

 

Det i 1880 nyopførte Institut for uegentlige Døvstumme, indrettet for 70, var saaledes fra først af meget for lille, og uagtet der faa Aar efter opførtes to mindre Bygninger for at afhjælpe Pladsmanglen, var denne dog vedblivende saa følelig, at Anstalten maatte afgive en større Del af sine Elever end ellers under normale Forhold til den noget rummeligere Anstalt for svagt begavede Døvstumme. At sidstnævnte Anstalt tillige, som foran nævnt, imod Bestemmelserne optog et større Antal idiotiske, døve Børn, der ikke kunde føres frem til Konfirmation, skete nærmest af Hensyn til, at Bestyrelsen ikke kunde faa dem anbragte i andre mere passende Anstalter, medens den af Humanitetsgrunde ikke vilde hjemsende saadanne Børn.

 

Til disse formaalshindrende Omstændigheder kommer der endnu andre, af hvilke som den væsentligste først skal fremhæves, at begge de Kellerske Anstaltsbygninger, den i Baldersgade for de uegentlige Døvstumme og den i Mejnungsgade for de svagt begavede Døvstumme, foruden at være meget for smaa til det Antal Elever, som de rumme (Anstalten i Baldersgade, der har c. 120 Elever, har i Virkeligheden ikke tidssvarende Plads til mere end c. 40 Børn), tillige ere højst uheldigt indrettede, og have en i hygiejnisk Henseende meget mangelfuld Beliggenhed. Disse Mangler skulle i det følgende blive nærmere paaviste.

 

Endnu bør omtales, at de uegentlig døvstumme Elever i mange Aar have været  i n t e r n e r e d e  i den nævnte Anstalt, medens Staten maatte fordre, at disse Børn til Bedste for Udviklingen af deres Færdighed i mundtlig Tale og Aflæsning fra Andres Mund burde have været externerede hos Plejeforældre.

 

Den tarvelige Godtgjørelse, 450 Kr. om Aaret (siden 1882; tidligere endnu mindre), som de Kellerske Anstalter modtage for hver Statselev, har væsentlig bidraget til, at Lærerpersonalet bliver lønnet forholdsvis lavt, saa at som en Følge deraf Vexlingen af Lærerkræfterne har været altfor hyppig til stor Skade for Undervisningen.

 

Under dette saaledes efterhaanden opstaaede Nødtilstand har Ministeriets Hensigt med Benyttelsen af de to Kellerske Døvstummeanstalter ikke kunnet naaes. Denne Tilstand vil kunne afhjælpes,  e n t e n   ved at give disse Anstalter Penge til Nybyg-ninger og desuden betydeligt forhøje den aarlige Betaling for hver Statselev,  e l l e r   ved at lade de to nu private Døvstumme-Anstalter blive Statsanstalter.  Der maa altsaa træffes et Valg:  -  enten

 

Privatanstalter  eller  Statsanstalter.

 

Skal der naaes de bedst mulige Resultater indenfor Landets Døvstumme-Anstalter, saa maa hver enkelt Anstalt være et fast og paalideligt Led i den hele Organisation, og indenfor denne Ramme maa der gives tilstrækkelig Plads til den fornødne Perfektibilitet i hver enkelt Anstalt.  Men dersom én eller nogle af disse Anstalter ere private, og med Hensyn til Pengebevillinger til Opgavernes Løsning staa tilbage for Statsanstalterne, saa ville, hvad jo nu er erfaret, de private Anstalter være udsatte for at løsne sig fra og glide ud af Organisationen, og de ville desuden ikke saa let som Statsanstalterne kunne skaffe de til Udviklingen ofte nødvendige, forøgede Pengemidler.

 

Men saa kunde der jo bevilges Privatanstalterne flere Pengemidler, saa at de i denne Henseende stode lige med Statsanstalterne.  Ganske vist, men saa vilde Staten i alt Fald intet spare ved at have Privatanstalter indenfor Døvstumme-Organisationen.

 

Maaske Privatanstalterne med disse forøgede Pengemidler alligevel burde bestaa som saadanne, navnlig for at vække en gavnlig Kappestrid mellem de enkelte Anstalter indenfor Organisationen? En saadan nødvendighed foreligger dog vistnok ikke; Erfaring har vist, at der maa opstaa en levende og nyttig Kappestrid mellem Statsanstalterne indbyrdes, saa af den Grund behøves der ingen Privatanstalter.

 

Endvidere bør lægges mærke til, at Staten har frie Hænder ligeoverfor den særdeles vigtige Besættelse af Lærerposterne m.fl. ved sine Anstalter, medens Privatanstal-ternes Bestyrelser let kunne blive bundne paa dette Omraade af forskjellige Hensyn.

 

Fremdeles: Staten har lige overfor sine egne Anstalter fuld Kontrol med Anvendelsen af de bevilgede Pengemidler, medens en saadan Kontrol næppe vil kunne blive saa virkningsfuld ligeoverfor Privatanstalterne.

 

Ogsaa med Hensyn til Kontrollen af de indenfor Anstalterne opnaaede Undervisnings- og Opdragelsesresultater staar Staten ganske anderledes sikker og bestemmende ligeoverfor sine egne Anstalter end overfor de private, hvor der ofte vil være mere Grund til at være for hensynsfuld og eftergivende.

 

Det synes saaledes, at der er vægtige Grunde, som tale for, at den omhandlede Nødtilstand i de to private Døvstumme-Anstalter bør afhjælpes ved, at Staten overtager dem som sine Anstalter

.

En formel, men dog betydningsfuld Opfordring for Staten til selv at overtage den fulde Omsorg for de her omhandlede Døvstumme Børn, er nedlagt i den foran nævnte Kancelli-Plakat af 11.April 1817.  Idet Regjeringen her paabyder Undervisningstvang for de døvstumme Børn, paalægger den tillige Staten og kun denne, den Forpligtelse, selv at sørge for alle de Børns Anbringelse og Oplærelse, som den beordrer indsendte til Undervisning. For en stor Del af de døvstumme Børns Vedkommende har Staten i mange aar kun paa anden Haand, ved privat Hjælp, opfyldt denne sin Forpligtelse. Men da nu denne Hjælp begynder at svigte, saa er der vistnok særlig grund til, at Staten endelig selv tager hele sin Pligt op.  Loven af 22de Marts 1880, § 3, Nr. 2, giver desuden Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Bemyndigelse til, naar det ”maatte finde Institutets Drift utilfredsstillende, eller det maatte anses for hensigtsmæssigt, at Staten overtager samme”, at opsige Forholdet til det Kellerske Institut for uegentlige Døvstumme.

 

--------------------

 

Staten bør alltsaa overtage de to Kellerske Døvstummeanstalter. Men denne over-tagelse kan ikke efterfølges af en simpel og uforandret Fortsættelse af de to Anstalt-ers Drift og Virksomhed, idet der, som foran paavist, er væsentlige Mangler ved samme Virksomhed, som skulle afhjælpes ved og med selve Overtagelsen.  Der maa altsaa nu spørges om den hensigtsmæssigste Ordning af Oplærelsesforholdene for de to Overgangsafdelinger af døvstumme Børn, de uegentlige Døvstumme og de svagt begavede Døvstumme.

 

Den første af disse Afdelinger skal undervises efter Talemethoden, den sidste efter Tegnmetoden; da nu Talemethoden fordrer streng Udelukkelse af Tegnsproget, er det hermed givet, at de uegentlig Døvstumme og de svagt begavede Døvstumme ikke bør undervises sammen i ét Institut, selv om dette sondres i to Afdelinger. En saadan Sondring vilde vanskelig kunne gjennemføres saa fuldstændigt, at man derved aldeles udelukkede en for Taleundervisningen skadelig og forstyrrende Overførelse af Tegnsprog fra den lavere Afdelings Døvstumme til den højere. De omhandlede to Afdelingers Døvstumme bør derfor vedblivende holdes helt adskilte fra hinanden i Oplærelsestiden. Der skal da nu først af overvejes, hvad der bør gjøres for det højere Overgangsled, for de uegentlige Døvstumme.

 

A.   De uegentlige Døvstumme.

De uegentlige Døvstumme danne, som anført,  O v e r g a n g s l e d d e t   o p a d   mellem de egentlige Døvstumme og de normalt Hørende;  de have nogen Hørelse, eller rester af mundtlig Tale, eller begge Dele, men kunne ikke undervises sammen med normalt hørende Børn. Forinden det tages under Behandling, hvorledes der bedst kan sørges for disse Børn, maa der vides,

 

Hvor mange uegentlig døvstumme Børn

der er i Undervisningsalderen her i Landet.  -  I det nuværende Institut for uegentlige Døvstumme i Baldersgade er der 116 Elever.  10 af disse ere dog egentlige Døvstumme. Desuden findes der i Anstalten i Mejnungsgade 21 uegentlige Døvstumme.

 

Disse 21 Børn ere efter 2 til 4 eller endnu flere Aars Undervisning paa Instituttet for uegentlige Døvstumme blevne udskudte og overflyttede til Anstalten for svagt bega-vede Døvstumme. Ved en eventuel Omordning ville ventelig de fleste af disse Børn blive betragtede som normalt begavede, uegentlige Døvstumme.  Paa de kgl. Døv-stumme-Instituter i Kjøbenhavn og Fredericia kjendes der i alt Fald intet til en saadan Masseudskydning af den som normalt begavede indkaldte, døvstumme Børn. Det tør altsaa antages, at henved 15 af disse 21 Børn under almindelige For-hold ville forblive paa et Institut for uegentlige Døvstumme. Da der til disse 15 kommer som foran nævnt 116  ÷ 10 =  106 andre uegentlige Døvstumme, saa vilde der altsaa efter dette for Tiden være ialt 121 Elever til et nyt Institut for uegentlige Døvstumme.

 

Ifølge de foran nævnte statistiske Undersøgelser (se ”Forslag om at oprette et Døvstumme-Institut i Jylland”, side 17) maatte det ventes, at Antallet af de uegentlige Døvstumme i Reglen vilde udgjøre en tredjedel af samtlige Døvstumme. Der er for Tiden 116 Elever i Instituttet for uegentlige Døvstumme, 160 Elever paa det kgl. Døvstumme-Institut i  Fredericia, 75 Elever paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, 47 paa Anstalten for svagt begavede Døvstumme og 7 i Frøken Mathisens Skolehjem, i alt 405 døvstumme Børn i Undervisningsalderen.

 

I Henhold til de statistiske Oplysninger skulde altsaa en Tredjedel af disse 405 Børn, eller ca. 135 Børn være uegentlige Døvstumme. Som foran anført er dog Tallet for Tiden ikke saa stort, nemlig kun 121.  Gaas der nu udfra, at det lavere Tal 121 kun betyder en midlertidig Nedgang i det sædvanlige Middeltal af de uegentlige Døvstumme, og ser man dernæst hen til, at dette Tal paa Grund af Folkemængdens Tilvæxt ventelig vil være i Tiltagende, saa antages det, at det Antal uegentlige Døvstumme, som Staten skal tage sig af i Undervisningsalderen, kan sættes til 150, og at dette Tal næppe vil blive oversteget i de første 50 Aar.  -  Hvor skal Staten anbringe disse Børn?  Opmærksomheden henledes først paa de bestaaende Anstaltsbygninger, og der spørges:

 

Kan Staten benytte de Kellerske Bygninger

I Baldersgade, der nu afgive et  S k o l e h j e m   for uegentlige Døvstumme, til en Skole for disse forventede 150 uegentlige Døvstumme?

 

Da disse Børn temmelig snart efter deres Optagelse til Undervisning skulle anbringes i Plejehjem, for der at faa brug for deres Tale-  eller Høreevne, saa vil der ikke blive fuld Anvendelse for de omhandlede Bygningers Sovesale og Økonomi-lokaler. Dette i Forbindelse med, at flere af Skolestuerne ere for smaa og tillige slet belyste, vilde foranledige Udgifter, vistnok temmelig betydelige, til Ombygninger i Anstaltens Indre, dersom Nutidens hygiejniske og pædagogiske Fordringer nogenlunde skulde kunne tilfredsstilles.

 

Men hertil kommer, at Beliggenheden af disse Bygninger, der vel for øjeblikket er noget fri, vistnok i den nærmeste Tid vil blive saa insnevret ved fortsat Bebyggelse af den ikke brede Forstadsgade, at Anstalten ikke vil kunne byde sine Elever de sanitære Fordele, som bør forlanges af en Statsanstalt.  Instituttet ligger desuden meget langt fra Søbade.[30]

 

Af endnu mere afgjørende Betydning er det, at der ikke vil kunne findes de fornødne Plejehjem i Omegnen af Instituttet.  Bestyrelsen for de Kellerske Anstalter erklærer, at mange Aars Forsøg med Anbringelse af Eleverne i Plejehjem have overbevist den om, at det er umuligt her i Kjøbenhavn, særlig på Nørrebro, at erholde et tilstrækkelig stort Antal gode Plejehjem til Børnene.

 

De Kellerske Anstalts-Bygninger i Baldersgade ville saaledes ikke kunne benyttes at Staten til Anbringelse af de forventede 150 uegentlige Døvstumme.

 

-----------------

 

De uegentlig døvstumme Børn bør altsaa flyttes bort fra Kjøbenhavn. De forberedende Undersøgelser af de hermed stillede Opgaver angaande Børnenes Anbringelse have ført til det Resultat, at Kommissionen af Hensyn til den hele Ordning af Døvstummesagen maa anse det for tilraadeligt, at en mindre Del af disse Børn bliver anbragt i en Forskole ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia, den største Part af dem i en ny Skolebygning borte fra Kjøbenhavn.

 

a.  En Forskole ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia.

Grundene til det ønskelige i, at en saadan Forskole bliver oprettet, og at en mindre Del af de uegentlig døvstumme Børn anbringes i den, skulle nu blive angivne.

 

Fra Landets Præster indkommer der hvert Aar Beretninger angaaende alle Døv-stumme. Disse Beretninger opsamles og bearbejdes paa det kgl. Døvstumme-Institut Kjøbenhavn, hvorfra der saa hvert Aar udgaar Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet angaaende Indkaldelse af skolepligtige Døvstumme, der skulle optages til Undervisning.  Denne Opsamling og Bearbejdelse af Indberet-ningsmaterialet og de dertil knyttede Forslag om Indkaldelser bør vistnok som hidtil forblive ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, i alt fald bør dette Arbejde ikke splittes mellem de forskjellige Døvstummeanstalter.

 

De ud fra disse Forslag fremgaaede Indkaldelser ere siden 1880 skete til det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia (egentlige døvstumme) og til de to Kellerske Anstalter (uegentlige Døvstumme og svagt begavede Døvstumme).  Til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn skete der ikke nogen Indkaldelse; det faar sine Elever fra Fredericia-Instituttet, som altsaa har etaarig  F o r s k o l e  ikke blot for sin egen A- og B-Afdeling, men tillige for det kgl.Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn.

 

Dersom for Fremtiden ikke blot alle de egentlig døvstumme Børn (saaledes som nu), men tillige alle de uegentlig døvstumme Børn indkaldes til en Forskole paa det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia, saa vilde meget derved være vundet:

 

Ved denne fælles Forskole naaes nemlig det i pædagogisk Henseende væsentlige, at der kan blive et ensartet Grundlag for den hele Døvstumme-Undervisning, forsaa-vidt da angaar de i aandelig Henseende normale Børn; at Delingen af Børnene i egentlige og uegentlige Døvstumme kan blive fuldt paalidelig for hvert enkelt Barns Vedkommende; og endelig vil det baade i pædagogisk og tillige i pekuniær Hen-seende meget væsentlige blive naaet, at man ved Fordelingen af de Børn, der staa paa overgangen mellem begge Afdelinger, kan udfylde vedkommende Klasser i Skolerne til det fulde Antal Elever. Hertil kan endnu føjes, at ved Oprettelsen af en saadan fælles Forskole vilde en betydelig Pladsmangel paa Fredericia-Institutets A-Bygninger blive afhjulpen[31].

 

Denne Forskole ved Fredericia Institut for  a l l e  døvstumme Børn med Undtagelse af de meget svagt begavede Børn (dem, der for Tiden ere i Mejnungsgades Anstalt) vilde faa følgende Antal Elever:  15 uegentlig døvstumme Elever, der efter et Aars Forberedelse skulde overflyttes til det nye Institut for uegentlige Døvstumme; 13 egentlig døvstumme Elever til Overflyttelse efter et Aars Forløb til det kgl. Døv-stumme-Institut i Kjøbenhavn, samt henholdsvis 15 og 12 egentlig døvstumme Elever til de nuværende A- og B-Afdelinger i Fredericia.

 

Herefter skulde en saadan Forskole kunne rumme 55 Elever. Men da det under en forøget Tilgang af døvstumme Børn i enkelte Aar vil kunne blive fornødent af og til at danne en Dobbelt-Klasse, saa bør Forskolen tillige have Plads til endnu 15 Elever foruden de anførte 55. Indrettes Forskolen saaledes til c. 70 Elever, vil den i en lang Række Aar kunne afgive den fornødne Plads.[32]

 

Af disse Børn bør for Fremtiden ingen anbringes paa de nuværende Instituts-Bygninger i Fredericia.  Disse have nemlig for Tiden kun 14 Værelser, der ere indrettede til Skolestuer, nemlig 8 i A-Bygningen og 6 i B-Bygningen, hvilket just udgjør de 14 Skolestuer, som behøves til de to Afdelinger i det syvaarige Skole-kursus, der følger efter det ene Aar i Forskolen. Naar Instituts-Bygningerne i Fredericia ikke desmindre for Tiden  maa afgive Skolelokaler til den Forskole, som nu findes der, saa naaes dette kun derved, at Værelser, der ere indrettede til andet Brug, Materialkamre, Lærerværelser m.m., og som vanskeligt kunne undværes, midlertidigt benyttes til Skolestuer.

 

Den nye Forskole i Fredericia bør altsaa indrettes til at optage 70 Børn, der inddeles i 7 Klasser. Nybygningen maa saaledes for det første have 7 Skolestuer.

 

Samme Bygning maa dernæst indeholde 5 Lærerboliger.  Ifølge det foregaaende vil der i A-Bygningen være 8 Klasser, i B-Bygningen 6 Klasser og i den nye Forskole 7 Klasser, i alt 21 Klasser med 21 Lærere. Af disse 21 Lærere ville de 16 kunne bo i A- og B-Bygningerne; Forskolen skal altsaa have de 5 Lærerboliger:  Den ene af disse Boliger bør være Bolig for en gift Lærer , der skal have Tilsyn med Anstaltens Lokaler og med den daglige Orden.  Forstanderen for Fredericia-Instituttet vil vel kunne overtage Hovedtilsynet og Ansvaret for Forskolens Virksomhed, men maa dog dertil behøve den Hjælp, som vil kunne haves i en saadan Lærer.

 

Samtlige Elever i Forskolen ville kunne bespises i og fra A-Institutet i Fredericia, baade Kjøkken og Spisestue m.m. have den dertil fornødne Størrelse.

 

Sovesalene paa A-bygningen (B-Bygningen har ingen saadanne) ere derimod noget for smaa til at huse den forøgede Tilvæxt af Børn. De have kun Plads til noget over 60 Elever. Det maa her erindres, at Børnene paa Fredericia-Institutet ere internerede paa Institutet  i 2 Aar, forinden de sættes ud i Pleje.  Foruden de 70 Børn i Forskolen maa der altsaa tillige være Plads paa Sovesalene til de 15 + 12 Børn, henholdsvis A- og B-Børn, der i det første Aar efter at have været i Forskolen, endnu skulle være internerede ét Aar paa Anstalten.  Sovesalene skulle altsaa i Maximumstilfælde kun-ne rumme henved 100 Børn. De ville dog ventelig være rummelige nok endnu i flere Aar, og naar Elevantallet senere hen skulle stige opad mod dette Maximumstal, vil der forhåbentlig gjennem en Bevilling paa Finansloven kunne naas til en Udvidelse af Sovesalene, der have nogle Lokaler ved siden af sig, som med ringe Bekostning kunne drages ind i dem.

 

Den nye Forskolebygning bør tillige kunne afgive Lokale til en Sløjdskole, hvortil der ikke er Plads i de nuværende Bygninger.  Bolig for en Portner behøves ikke, da den daglige Rengjøring af Anstaltslokalerne samt Pasning af de dertil hørende Varmeindretninger m.m. vil kunne besørges af Tjenestefolkene ved det nuværende A-Institut. Forskolen vil kunne benytte det nuværende Gymnastikhus, Badeindretninger m.m. uden nye Udgifter.

 

Ved Henvendelse gjennem Forstander Jørgensen til Fredericia Byraad er der fra dette blevet givet Løfte om gave af det fornødne Grundstykke til Forskolen tæt op til Fredericia-Institutets A-Bygninger.

 

Kommissionen overdrog Arkitekt Fr. Levy[33], der i 1880-81 til fuld Tilfredshed opførte det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia (A-Institutet), og som desuden særligt har gjort Indretningen af Skolebygninger til Gjenstand for sit Studium, at udarbejde som Kommissionens tekniske Konsulent og i Forening med Forstander Jørgensen Planen til Bygning af en saadan Forskole for 70 Elever ved Fredericia-In-stitutet.  Resultatet af dette Samarbejde foreligger i vedhæftede Plan (Pl. 1 og 2, A.).

 

Angaaende denne Byggeplan udtaler Arkitekt Levy sig, som følger: ”B y g n i n g e n   t i l   Fo r s k o l e n   i   F r e d e r i c i a  tænkes lagt saaledes paa det Terrain, der mod Nord støder op til det nuværende kgl. Døvstumme-Instituts Grund, at dens Længde-axe ligger i Nord til Syd, ved hvilken ordning alle Klasseværelserne ville faa rigelig Lys og Luft.

 

Bygningen vil her faa en fri og sund Beliggenhed paa et Underlag, som væsentlig bestaar af Grus og grusblandet Ler uden skadelige organiske Indblandinger.  Den foreslaas opført med Façader af gule Sten med Gesimser og Baand af Cementpuds og graa Formsten i Overensstemmelse med det nuværende Instituts Ydre.

 

Bygningen, hvis Længde er 38½ Alen og hvis Brede er 18½ Alen[34], tænkes opført prunkløs, men solid og forsvarlig i Overensstemmelse med de i den skolehygiejniske Kommissions Betænkning af Mai 1884, Side 13 og fl, givne Anvisninger. Gulvene i Kjælderen lægges af Beton, hvorpaa der i Arbejdslokalet yderligere lægges ½ Tomme tykt Lag Asfalt. Gulvene i Skolens Forstuer ere af Lerfliser paa murede Underlag, i alle Skolens Lokaler anbringes Forsatsvinduer og høje Væggepaneler, ligesom Trapperne forsynes med Slidtrin.

 

Bygningens Opvarmning og Ventilation tænkes tilvejebragt ved et Centralvarme-apparat. Over alle Klasseværelserns Døre, saavelsom foroven i alle Vinduesfag, anbringes Vippevinduer til brug for Luffornyelsen om Sommeren. Højden i Klasseværelserne er 5,75 Alen med c. 275 Kubikfod Luft pr. Barn.”

 

Angaaende Omkostningerne ved Opførelsen af denne Bygning til Forskole for 70 Børn og angaaende de aarlige Udgifter til den og dens Drift skal der blive givet Oplysninger i det Følgende.

 

b.   En Skole til 135 uegentlig døvstumme Børn.

Naar saaledes den etaarige yngste Klasse af de uegentlig døvstumme Børn anbringes i en ny Forskole ved Fredericia-Institutet, vil der, da Skoletiden jo omfatter otte Aar, foruden denne yngste Klasse være endnu 7 etaarige Klasser, der ifølge det foregaaende kunne som Maximum hver have et Antal af 15 Elever.  En ny Skole for uegentlige Døvstumme skulde altsaa efter dette have Plads til  7 x 15 = 105 Elever.  Men da Institutet bør være indrettet paa af og til at kunne optage en Dobbelt-Klasse, og da Anstalten tillige maa være beregnet paa en fremtidig Tilvæxt af Døvstumme-Antallet, saa bør den endu have Plads til 2 Extra-Klasser eller til endnu 30 Børn, altsaa, med de nylig nævnte 105, i alt 135 Elever.

 

Naar der paa en ny Skolebygning for de uegentlige Døvstumme er Plads til 135 Børn, og der paa Forskolen i Fredericia anbringes 15 uegentlige Døvstumme, saa vil der saaledes i alt være skaffet Plads til de 150 uegentlig døvstumme Børn, der foran (Side 16) er betegnet som Maximum i de første 50 Aar.

 

Staten bør alltsaa bygge en Skole til 135 uegentlig døvstumme Børn; kun  e n   S k o l e, da de Børn, der have lidt Hørelse eller Rester af Talefærdighed, ventelig med Fordel kunne anbringes i Plejehjem allerede ved Begyndelsen af deres andet Skoleaar, det vil sige, umiddelbart efter at de overflyttes fra Forskolen ved Fredericia-Institutet.  H v o r   b ø r   d a  d e n n e   S k o l e  t i l  d e  135  u e g e n t l i g e  D ø v s t u m m e   l æ g g e s ?

 

Det har været under Overvejelse, om denne Bygning ikke ogsaa kunde anbringes i Fredericia.  Man mente at kunne vinde nogle Pengebesparelser derved, idet maaske Fredericia-Institutets  Gymnastiklokale med flere andre Lokaler vilde kunne benyttes af den nye Skoles Elever.  Det har imidlertid vist sig, at en saadan Fælles-Benyttelse vilde foranledige Vanskeligheder og Forstyrrelser af forskjellig Art.

 

Kommissionen er derefter kommen til det Resultat, at for at undgaa en altfor stor Ophobning af Døvstumme i Fredericia, og for ikke i Fremtiden at komme til at mangel et tilstrækkeligt stort Udvalg af gode Plejehjem for de døvstumme Børn, samt for at undgaa de Vanskeligheder, der ville kunne opstaa ved at have konkur-rerende Instituter og Instituts-Personaler altfor nær ved hinanden, og endelig for at institutet for uegentlige Døvstumme kan komme til at staa for Befolkningen som et Institut for sig, med en særegen Elevafdeling og med særskilte Fordringer til Børne-nes Oplærelse, vil det være rettest, at den nye Skole for uegentlige Døvstumme ikke opføres i Fredericia.

 

Da Skolen for de uegentlige Døvstumme  -  som foran oplyst  -  ikke kan blive i Kjøb-enhavn, og da den, som nu vist, ikke bør flyttes til Fredericia, bliver der derefter Spørgsmaal om, hvilke Betingelser der skulle opfyldes af den Plads, som Skolen skulde søges henlagt til. Som de væsentligste af saadanne Betingelser kunne følgende nævnes:
-   1) Vedkommende By maa kunne yde et tilstrækkeligt Udvalg af passende, velbekjendte og let kontrolbare Plejehjem, der maa være beliggende i en ikke for stor Afstand fra Skolen; 2) Byen maa have nemme Forbindelsesveje med Størstedelen af Landet; 3) den maa ligge i Nærheden af Hav eller Sø for Elev-Badningens Skyld; 4) den maa have et større Antal forskjellige Værksteder, Fabriker, Samlinger m.m., der kunne byde Børnene et rigt Anskuelses-, Aandsudviklings- og Sprogudviklings Materiale; og endelig 5) maa Skolen have en sund og helst smuk Beliggenhed.

 

Som Byer, der vilde kunne tilfredsstille de her anførte Betingelser, nævntes i Kom-missionen Vejle og Nyborg. Det besluttedes at undersøge Forholdene i disse Byer ligeoverfor de stillede Fordringer, forinden man henvendte Opmærksomheden paa andre. Begge disse Byer have nemlig passende Beliggenhed i Forhold til de Byer, som allerede have Døvstumme-Anstalter; Vejle tæt ved Fredericia, Nyborg paa Vejen mellem denne By og Kjøbenhavn.

 

Da de forløbige Spørgsmaal i denne Anledning af de vedkommende Byraad bleve besvarede meget imødekommende, bemyndigede Kommissionen Forstander Jørgensen og Arkitekt Levy til at anstille nærmere Undersøgelser og Forhandlinger paa Stedet.

 

I   V e j l e   tilbødes der paa tre Pladser i Nærheden af Byen frit Grundstykke til en Skolebygning for de 135 uegentlige Døvstumme. Medens de to Pladser temmelig hurtigt bleve forkastede som uskikkede, maatte derimod den tredje (sé vedhæftede Pl.5, Tegningen tilhøjre) anses for tilfredsstillende.  Dette Grundstykke, der er 13,000 Kvadratalen stort, er beliggende tæt Nord for den inderste Del af Vejle Fjord, 28 Fod over daglig Vande; det ligger ved Foden af en skovklædt, stejl Bakke, har Læ mod alle Vinde undtagen mod Syd og frembyder en smuk Udsigt udover Byen, Fjorden og Omegnen. Undersøgelser af Jordbunden viste, at den indtil en Dybde af 10 Fod bestaar af Sandgrus og sandblandet Ler; den er altsaa meget gunstig til Bebyggelse. Borehuller viste, at grundvandet træffes 8 Fod under Jordoverfladen, men Højden over daglig Vande i Fjorden muliggjør, at Grundvandet ved Dræning vil kunne sænkes mindst 2 Fod dybere. Spildevandet fra Bygningen vil kunne fjærnes gjennem en Rørledning paa ca. 250 Alens Længde med tilstrækkeligt Fald ned til Fjorden. Der kan ske rigelig Vand- og Gastilførsel fra Byens Vandværk og Gasværk. Den tilbudte Plads er en Del af den saakaldte Markedsplads, der dog ikke mere benyttes til Marked, men til Dyrskue et par gange om Aaret. Byraadet er villigt til at sørge for, at der ikke i Fremtiden sker nogen for en eventuel Skole skadelig Benyttelse af den tilbagestaaende Del af Markedspladsen. Fra Pladsen til Byens Midte er der 1600 Alen.  De i Plejehjem anbragte døvstumme Børn ville saaledes faa en passende Spaserevej til Skolen. Det maa endvidere antages, at den ikke lille By vil kunne afgive et tilstrækkeligt stort Antal gode Plejehjem for Børnene.

 

Det foreliggende lod antage, at der hverken i hygiejnisk eller teknisk Henseende var noget at indvende mod omtalte Byggeplads.  Da der hævede sig Betænkelighed i Anledning af Pladsens Beliggenhed ved Foden af en stejlt afgravet Bakke, hvorfra muligvis meget Vand vilde kunne strømme ned over Skolegrunden, og da desuden Grundstykket kun havde Adgang til én Vej, Syd for dette, rettedes der en Forespørgsel til Byraadet, der hævede disse Betænkeligheder ved at forpligte sig til at ville sørge for Anbringelsen af en tilstrækkelig dyb Grøft mellem Bakken og Grundstykket; tillige gaves dette en anden Form, saaledes at det kom til at grænse til Horsensvejen mod Nord og til Skyttehusvejen mod Syd.

 

N y b o r g   Byraad tilbød ligeledes frit Grundstykke (sé Pl. 5, Tegningen tilvenstre). Det er 14,000 Kvadratalen stort, ligger i den nordlige Udkant af Byen, har Byens Sygehus mod Vest, Sygehusvejen og Marker mod Nord, Vestergade og Bebyggelse mod Øst, samt Exercerplads for Militær og tillige et Stykke af Stadsgraven mod Syd.  Højden er ca. 35 Fod over daglig Vande.  Boreprøver viste, at Jordbunden øverst bestaar af 1½ Fod Muld og Flint, derefter til 9 Fods Dybde fast rødt Ler og derunder fast rødt Ler, blandet med Smaasten.  Grundvandet findes 9 Fod under Jordoverfladen.  Jordbunden egner sig altsaa vel til Bebyggelse.  Bygningen kan faa en heldig Beliggenhed med Façade mod Syd.  Det vil kunne sikres, at der ikke sker generende Bebyggelse i Nærheden. Byens Gasværk og dens Vandværk vil kunne forsyne Skolebygningen.  Grundstykket ligger 1000 Alen fra Byens Midte, altsaa i en passende Afstand hvad Plejehjem angaar. Det maa antages, at saadanne vilde findes i tilstrækkeligt Antal, især da Byen har Garnison, altsaa en Del Familier (de lavere Befalingsmænds), der, naar man slutter fra Forholdene i Fredericia, ville kunne afgive gode Plejehjem.

 

Denne Plads synes altsaa ogsaa at være ulastelig baade i teknisk og hygiejnisk Henseende. Der rejste sig dog nogen Betænkelighed i Anledning af det nære Naboskab til det kun 28 Alen fra Grundstykket beliggende Sygehus.  Imidlertid er dette Naboskab vist næppe af nogen afgjørende Betydning, især da Børnene jo ikke skulle bo paa Skolen.  En Betænkelighed med Hensyn til Drikkevandet og med Hensyn til Stadsgraven foranledigede en ny Henvendelse til Byraadet, der sendte en tilfredsstillende Analyse af Vandværkets Vand, samt lovede at ville lade det tilgrænsende Stykke af Stadsgraven tilkaste.

 

Begge Grundstykker synes saaledes særdeles tilfredsstillende.  Til fordel for Nyborg kunde anføres, at saafremt Skolen for uegentlige Døvstumme blev anbragt der, vilde Døvstumme-Anstalterne passende være fordelte efter Landsdele:  én i Jylland, én paa Fyen, og én paa Sjælland. Endvidere bemærkedes i Kommissionen, at Plejehjemmene i Nyborg vilde kunne grupperes nærmere omkring Skolen end i Vejle, idet Pladsen i Nyborg kun var fjærnet 1000 Alen fra Byens Midte, den i Vejle derimod 1600 Alen. Det blev ogsaa udtalt, at der formentlig i Nyborg vilde være et større Antal gode Plejehjem, dels – som foran anført – paa grund af at Byen har fast Garnison, dels fordi største Delen af Befolkningen bestaar af Smaakaarsfolk, medens Beboerne i Vejle mere dele sig i forskjellige Klasser.

 

Til Fordel for Vejle anførtes, at denne By er noget større end Nyborg; den har ca. 2000 Indbyggere flere; at den som Følge heraf vilde have flere Plejehjem end Nyborg; at Byggepladsen foruden at have ualmindelig skjønne Omgivelser tillige aldeles ikke generes af Naboer, medens derimod Grundstykket i Nyborg, foruden en mindre fri Beliggenhed tillige havde et noget mistænkeligt Naboskab i Byens Sygehus. Fremdeles talte til Fordel for Vejle, at det der tilbudte Grundstykke i Tiden vilde kunne udvides, især mod Vest, medens Pladsen i Nyborg ikke vil kunne gjøres større.  Det blev ogsaa fremhævet, at da den nye Anstalt for uegentlige Døvstumme, ligesom Anstalten i Fredericia skulde arbejde efter Talemethoden, vilde det være af Betydning, at disse Instituter ikke laa for langt fra hinanden, men i en saadan Afstand, at Lærere fra hver af dem kunde have nem Lejlighed til uddannende og belærende Samkvem hverandre.  I denne Henseende vilde Pladsen i Vejle være særdeles gunstig: Afstanden mellem begge Byer tilbagelægges med Jærnbanen paa mindre end én Time. Denne nære Beliggenhed vilde ogsaa kunne blive af Betydning, forsaavidt det skulde blive anset for ønskeligt, at den ene Anstalts Bestyrelse overordnedes den anden.  Saafremt Forskolen til den nye Skole anbringes (som omtalt foran Side 17) i Fredericia, skulle Elever fra Fredericia én Gang om aaret overflyttes til Skolen for uegentlige Døvstumme; ogsaa i denne Anledning vil det ikke være uden Betydning, at de to Anstalter, den i Fredericia og den for uegentlige Døvstumme, ligge nær ved hinanden, uden dog at komme i den foran omtalte altfor ringe Afstand fra hinanden, som naar de begge vare i samme By.

 

I Henhold til disse Overvejelser mener Kommissionen at maatte anbefale Valget af Pladsen i Vejle til Byggeplads for den nye Skole til de 135 uegentlige Døvstumme[35].

 

Efter saaledes at være naaet til en Afgjørelse med Hensyn til Byggepladsens Beliggenhed, maatte Kommissionen tage under Overvejelse, hvilke Lokaler Skolen for de uegentlige Døvstumme bør indeholde.

 

Elev-Antallet vil – som foran oplyst – indtil videre kun være noget over 100. Der skal være syv étaarige Klasser, altsaa 7 Skolestuer, der skulle kunne rumme som maxi-mum 15 Børn i hver Stue. Men da Anstalten maa være beregnet paa Forøgelse i An-tallet af Døvstumme og paa Nødvendigheden af undertiden, under en midlertidig større Tilgang af Døvstumme, at kunne optage en dobbelt Klasse, bør den endnu have Plads til 2 Extra-Klasser. Nybygningen maa altsaa have 9 Skolestuer, og maa kunne rumme  9 x 15 Børn, det er, de ofte omtalte 135, eller ca. 140 Børn.

 

Lokaler til Økonomi og Sovesale behøves ikke, da Eleverne jo udsættes i Plejehjem strax efter deres Ankomst fra Forskolen i Fredericia (sé foran Side 20). Derimod maa Bygningen indeholde to Arbejdsstuer for Drenge og Piger, hvoran den ene bør kunne indrettes til Festsal.

 

Da Lærerpersonalet ikke vil kunne erholde Kosten paa Institutet, er der ingen grund til at indrette Boliger for det paa Anstalten, tilmed da Eleverne jo kun ere der i selve Undervisningstiden. Selvfølgelig maa dog Forstanderen have Bolig paa Anstalten; desuden vil det være rettest, at en Lærerinde faar Værelse der, navnlig for at kunne have Tilsyn med Systuen, hvor alle Elevernes Beklædningsgjenstande forarbejdes.

 

Nybygningen maa desuden have Lokaler til Kontor og Bibliothek, to aftrædelses-værelser for Lærere og Lærerinder, Garderobelokale til Børnene, Bad for disse, samt et Gymnastikhus, en Portnerlejlighed og Lokaler til Varmeapparater.

 

I Nærheden af Bygningen maa der være de nødvendige udenoms-bekvemmeligheder, passende Legepladser, samt en Have til Forstanderen.

 

I Samraad med Forstanderne for de to kgl. Døvstumme-Instituter, samt Forstander Hjalmar Keller (Institutet for uegentlige Døvstumme) udarbejdede derefter Arkitekt Levy den vedføjede Plan til en Skole i Vejle for 135-140 uegentlig døvstumme Børn.  Om denne Plan (Pl. 3 og 4, B.) udtaler han sig selv saaledes:

 

“D ø v s t u m m e s k o l e n  i  V e j l e  foreslaas lagt paa den Lod af Vejle Bys Jorder, som er beliggende ved Skyttehusvejen, umiddelbart langs Nørreskovs vestlige Grænse. Dette terræn, som for Tiden er noget skraanende, vil af Vejle By blive saale-des planeret, at ialtfald den Del, hvorpaa det eventuelle Institut vil komme til at ligge, vil faa en Højde af ca. 28 Fod over daglig Vande og ca. 10 Fod over Grund-vandslinjen. Byggegrunden er frit og sundet beliggende med Læ i Nord og Øst af Nørreskoven. Jordbunden er Sand og sandblandet Ler uden organiske Indbland-inger.  Gas-, Vand- og Spildevandsledninger ville af Vejle Kommune blive førte hen til Anstaltens Skjel.

 

Som Bygningen er projekteret, ville alle Skolens Klasse- og Beboelsesværelser faa rigelig Sol og Lys.

 

Bygningen tænkes opført prunkløs, men solid og forsvarlig, med Façader af røde Mursten med Gesimser og Vinduesindfatninger af glaserede og uglaserede farvede Sten og med Tag af Skifer.

 

Det indre Udstyr bliver som i den foran (se Side 19) beskrevne Bygning, idet dog her Gulvene i Garderoben, Sløjdsal og Bade agtes lagte af Asfalt paa Beton, og i Entré, Vestibule samt Skolens Korridorer af Lerfliser paa murede Hvælvinger. Højden i Klasseværelserne er sat til 6 Alen af Hensyn til disses store Dybde (ca. 11 Alen), hvilken imidlertid er betinget af den særlige Opstilling af Borde og Bænke, som foreliggende pædagogiske Hensyn foreskrive. Rumfanget i Klasseværelserne er ca. 260 Kubikfod pr. Elev.  Gymnastiksalen er 20 Alen lang og 11½ Alen bred.

 

Institutets 2 Legepladser foreslaas makadamiserede og grusede samt delvis belagte med Tjærebeton, og Retiraderne – saavel for Piger som Drenge – indrettede efter det ved Fredericia Døvstumme-Institut benyttede Pavillonsystem, der muliggjør en stadig og virksom Kontrol med Børnenes Benyttelse af disse Rum.

 

Bygningen opvarmes ved et Centralvarmeapparat.  I Forbindelse med Varme-apparatet forelaas indrettet et tempereret Styrtebad med 4 Styrtebadsrum til Brug for Børnene. Systemet bliver som i de “Lasserske[36] Folkebade”.

 

Angaaende de med Opførelse og Udstyr af Døvstummeskolen i Vejle forbundne Omkostninger, og angaaende Udgifterne til den aarlige Drift skal der blive givet Oplysninger i de følgende.

 

B.   De svagt begavede Døvstumme.

Fra de egentlige Døvstumme dannes Overgangen   o p a d   (til normalt hørende Børn) af de uegentlige Døvstumme;  Overgangen fra de egentlige Døvstumme  n e d a d   (til idiotiske Børn) dannes af de “svagt begavede Døvstumme”.

 

Kommissionen foreslaar denne Benævnelse istedetfor den tidligere Benævnelse  “aandssløve Døvstumme”, der har sin Rod i Forslag fra det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og Ministeriets ofte nævnte Resolution af 5te Januar 1867 samt i flere paafølgende Bestemmelser, hvor den har faaet sin Definition som betegnende døvstumme Børn, der ere saa svagt begavede, at de kun ved en særegen, for dem afpasset Undervisning kunne føres frem til Konfirmation.

 

Efter almindelig Benævnelse burde disse Børn kaldes  “u d v i k l i n g s d y g t i g e  a a n d s s v a g e   D ø v s t u m m e”; men af praktiske Hensyn ønsker Kommis-sionen dog at blive staaende ved Benævnelsen  “s v a g t  b e g a v e d e  D ø v s t u m m e”.

 

Ved Begyndelsen af Undersøgelsen om, hvad Staten bør gjøre for disse Børn, maa der  -  som foran under lignende Omstændigheder  -  først spørges om

 

Hvormange svagt begavede Døvstumme

der findes i Danmark indenfor Undervisningsalderens otte aar?  -  Spørgsmaalet er her noget vanskeligere at besvare fuldt tilfredsstillende:  -  Anstalten for svagt begavede Døvstumme i Mejnungsgade har 26 Elever i sin Taleafdeling og 21 i Tegnafdelingen. Under normale Forhold vilde de fleste af de 26 Børn i Taleaf-delingen bleve henviste som normalt begavede og tillige uegentlige Døvstumme til Skolen i Vejle. Maaske det vilde vise sig, at nogle enkelte burde som egentlige Døv-stumme flyttes til det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia, eller til det i Kjøbenhavn.  Resten af de 26 vil i etAntal, som næppe kan bestemmes nøjagtigt, det kan maaske anslaas til 8, blive henvist til de svagt begavede Døvstumme. Disse 8 Børn i Forening med Tegnafdelingens 21 Børn udgjøre ca. 30 svagt begavede Døvstumme.

 

Et nyt Skolehjem for svagt begavede Døvstumme maa dog indrettes paa at kunne rumme en forøget Tilgang gjennem henved 50 aar, og bør derfor kunne modtage ca. 10 Børn foruden de nylig nævnte 30, altsaa ialt ca. 40 Børn.

 

Efter de bestaaende Bestemmelser skal Afslutningen af disse 40 svagt begavede Døvstummes Undervisning indbefatte  K o n f i r m a t i o n.  – I Kommissionen fremstod der imidlertid Spørgsmaal om, hvorvidt der ved at sætte dette Maal for Undervisningen maaske var draget en for snever Grænse for det Antal af svagt begavede Døvstumme, som Døvstumme-Undervisningen bør tage sig af, om man ikke burde sætte et lavere Maal, for derved at naa til at tage sig af et større Antal svagt begavede Døvstumme, der ellers maatte hjemsendes eller henvises til Idiot-anstalterne.  Der spurgtes altsaa:  Bør et Skolehjem for svagt begavede Døvstumme kun indrettes til de 40 Børn, mon ikke snarare til 60, 80 eller maaske endnu flere døvstumme Børn?

 

Det her opstillede Spørgsmaal er et Spørgsmaal om  G r æ n s e l i n j e n   m e l l e m   D ø v s t u m m e s a g e n   og   I d i o t s a g e n.

 

En saadan Grænselinje mellem dem, der bør henvises til Døvstumme-Oplærelsen og dem, som Idiotanstalterne bør tage sig af, blev allerede dragen i 1807 af Døvstumme-Undervisningens Fundats (17 April), som angaar saadanne Døvstumme,  “der ikke ved sædvanlige Undervisningsanstalter kunne ledes til Kundskaber og Dannelse”, og nævner som Institutets  “Formaal”:  -  de  “Døvstummes Dannelse til Brugbarhed for det borgerlige Liv”;  men udelukker de døvstumme Børn, der  “give Tegn til Vanvittighed”.  Under dette sidste Udtryk maa vistnok efter Datidens Sprogbrug henregnes ogsaa Idioter, i det foreliggende Tilfælde altsaa  -  døvstumme Idioter. Denne Formening bestyrkes ved en Udtalelse i “Kollegial-Tidende” Nr. 19. Det hedder nemlig her i Kancelli-Skrivelse af 18de April, som af samtlige Overøvrig-heder forlanger Indberetninger om Døvstumme, at ved disse Indberetninger skulde der  “især tages Hensyn paa at oplyse, om den Døvstumme giver Tegn til Vanvit-tighed  e l l e r   n o g e n   F o r s t a n d s   M a n g e l,  om samme har Svaghed paa Øjnene eller, foruden Hørelsens Mangel, nogen saadan legemlig Svaghed, som kan anses at være til Hinder for Undervisningen i Institutet”.  I en Kancelli-Skrivelse af 8de Januar 1814 (“Kollegial-Tidende” Nr. 3) til Landets Biskopper findes den samme Bestemmelse af, hvem der bør udelukkes fra Undervisningen paa Døvstumme-Institutet.

 

En lignende Grænselinje er trukken i Kancelli-Plakat af 11te April 1817, hvori der kun lægges Undervisningspligt paa de døvstumme Børn, “som ere skikkede til at modtage Undervisning”, dvs Skoleundervisning og vistnok ogsaa Skoleunder-visningens Afslutning, Konfirmationen.

 

Thi allerede i de første Aar efter Døvstumme-Institutets Fundats blev den anførte Grænse nøjagtigere bestemt derved, at det for Døvstumme-Undervisningen satte  “F o r m a a l” først blev anset for naaet, naar Elevernes Skolegang kunde afsluttes med Konfirmation, hvilken Bestemmelse ogsaa blev optaget i de i 1867 til Oprettelse af Anstalten for svagt begavede Døvstumme trufne ministerielle Anordninger.

 

Dersom denne Grænselinje nu skulle trækkes uden Hensyn til Fortiden eller de nævnte Bestemmelser vilde den vistnok komme til at se saadan ud:  -  “De døv-stumme Børn, der under Skoleundervisningen paa et Døvstummeinstitut kunne gjøre  e n   f o r   L i v e t   n y t t i g   F r e m g a n g   skulle forblive under Døv-stumme-Undervisningen og henhøre saaledes altsaa til de Døvstumme.  De døv-stumme Børn derimod, der paa Grund af deres aandelige Evners lave Standpunkt ikke gjøre en for Livet nyttig Fremgang under en Døvstumme-Undervisning, bør afgaa fra Døvstumme-Institutet, henhøre ikke till Døvstumme men til Idioterne”.

 

Burde nu ikke den her anførte, vistnok pædagogisk rigtige Bestemmelse af Grænse-linjen mellem Døvstumme og Idioter søges fæstnet ved ministeriel Resolution istedetfor den bestaaende Grænselinje:  -  “Kun de døvstumme Børn, der kunne blive konfirmerede henhøre under Døvstumme-Undervisningen, de andre til Idioterne?”

 

Hertil maa siges, at i Praxis vil det vistnok vise sig, at begge Bestemmelser komme til at omfatte de samme Børn:  -  Det tør anses for givet, at saafremt Undervisningen af de ringest begavede Døvstumme bliver indrettet ret hensigtssvarende efter disses Tarv, saasnart det for deres Vedkommende ikke forlanges, at de skulle være hjemme i to Sprog, Dansk og Tegnsprog, men Undervisningen holder sig til Tegnsproget alene, saa vil ethvert Barn, der under Døvstumme-Undervisningen kan ”gjøre en for Livet nyttig Fremgang”, tillige i Tiden kunne konfirmeres.

 

Dernæst maa vel bemærkes, at det at stille Konfirmation som Afslutningsmaal er en kortere, fastere og mere bestemt Grænselinje en den anden.  En  O r g a n i s a t i o n  fordrer just en saadan tydelig og fast Grænse, ellers staar Porten aaben for i Læng-den ulidelige og ukontrollerbare Vilkaarligheder.

 

Hævdelsen af den ved Fundats, Kancelli-Plakat og ministerielle Resolutioner bestaaende Grænselinje mellem Døvstumme og Idioter vil kunne bemærkes at være i Overensstemmelse med de i de sidste Aar vistnok mønsterværdigt gjennemførte Inddelinger indenfor de Kellerske Idiotanstalter i Kjøbenhavn. -  De Børn, som Ifølge den bestaaende Grænse mellem   D ø v s t u m m e  og  (døvstumme) I d i o t e r ville blive oplærte i en Anstalt for svagt begavede Døvstumme, staa paa det samme aand-elige Standpunkt som de aandssvage, hørende Børn (Sinker), der undervises i  ”d e n   t h e o r e t i s k e  A f d e l i n g”  i det Kellerske Aandssvage-Skolehjem, hvilke Børn  alle  k o n f i r m e r e s , og tillige paa samme aandelige Standpunkt (for en dels Vedkommende) som  ”Skoleafdelingen” i sidstnævnte Skolehjems  ”p r a k t i s k e  A f d e l i n g”, hvilken  ”Skoleafdelings” Børn  ”i  Reglen  n a a   t i l   K o n f i r m a t i o n”.

 

Samme Skolehjems ”p r a k t i s k e   A f d e l i n g” har en  ”arbejdsdeling”, hvis væsentligste Oplærelse bestaar i Legemsøvelser og Haandgjerning.  Paa lige Trin med de hørende Børn i denne  ”Arbejdsdeling” maa da stilles de døvstumme Idioter, der udskilles ved den bestaaende Grænselinje fra de Døvstummes Skoleund-ervisning, og som kræve Lærere, der tildels ere oplærte i Døvstumme-Under-visningen, men væsentlig maa besidde Idiotlærerenes Evner og Kundskaber.

 

Men, siges der, i Aandssvage-Skolens foran nævnte ”praktiske Afdelings Skoleafdeling” er der nogle Børn, som danne Undtagelse fra  ”Reglen”, at ”naa til Konfirmation”.  Disse hørende Idioter have dog vundet nogen Udvikling i Læsning, Skrivning og Regning, uden at kunne stedes til Konfirmation. Burde da ikke af Hensyn til ligestillede  m e g e t   s v a g t  begavede døvstumme Børn den bestaa-ende Grænselinje mellem Døvstumme og Idioter forandres dertil, at Børnene i Anstalten for svagt begavede Døvstumme  ”i  Reglen  s k u l l e   n a a   t i l   K o n f i r  m a t i o n”?

 

Denne Forandring maa vistnok ogsaa foraraades: -  Antallet af der her omhandlede  G r æ n s e b ø r n   kan kun være lille, og den smule Kundskaber, de vilde kunne faa under en Skoleundervisning, vil næppe have Betydning for dem selv og for Livet;  men til Bedste for saa faa bør der ikke tilføjes et stort Antal Børn Skade, derved at Organisationen af Døvstummesagen saa – paa Grund af dette  ”i Reglen” – bliver løs, usikker og udsat for Vilkaarlighed.  Et sikkert sat Maal vil drive til Arbejdsan-spændelse hos Lærerpersonalet og hos Kontrollen; et ubestemt vil let føre ud i, at hvad der skulde være Regel, bliver Undtagelse.

 

Det bør saaldes vistnok hævdes som hidtil, at Døvstumme-Undervisningen  -  lige-som al normal Skoleundervisning – kun omfatter Børn, der i aandelig Henseende ere normale. – Idet Døvstumme-Undervisningen dog ogsaa tager sig af sine  ”svagt be-gavede” Døvstumme, eller som de ogsaa kunde benævnes:  ”døvstumme Sinker”, gaar Døvstummevæsenet et fortjenstfuldt Skridt længere ned end det normale Skole-væsen, der ofte forsømmer sine hørende Sinker eller anbringer dem i Aandssvage-Anstalter; men dybere ned, end Døvstummevæsenet nu gaar, bør det – som paavist – ikke gaa.

 

Endnu kan lægges Mærke til, at saafremt man nedbryder den nuværende Grænse, Konfirmationen, saa vil man derved komme ind i særlige Vanskeligheder:  - Da de nu i Kraft af Kancelli-Plakat m.m. bestaaende Bestemmelser om Undervisningstvang ikke omfatte de i aandelig Henseende lavere staaende Døvstumme, og da som en Følge deraf Amter og Bykommuner med fuld Ret vilde kunne nægte at betale for saadanne Børns Ophold i Døvstummeskolerne, saa maatte der søges udvirket en ny, rummeligere Skoletvangslov for Døvstumme.  Men en saadan Skoletvangslov for idiotiske Døvstumme vilde vanskelig kunne gives, med mindre der kom en lignende Tvangslov for alle hørende Idioter, der kunne modtage en Smule Udvikling.  At lade Døvstummesagens Nyorganisation afvente Muligheden af en Lov som den sidste vilde dog næppe være rigtigt.  Dersom man  -  paa den anden Side  -  ikke afventer den, men faar en udvidet Tvangslov for de idiotiske Døvstumme alene, saa udsætter man sig derved for en Mængde Forsøg, mangested fra, paa at faa hørende Idioter anbragte paa Døvstumme-Anstalter, eftersom det ofte vil være meget vanskeligt at udskille de hørende Idioter fra de svagt hørende Idioter eller fra de døve Idioter.[37]

 

I Henhold til det i foranstaaende (fra Side 25 øverst) udviklede maa altsaa siges:  -  Den bestaaende Grænselinje mellem døvstumme Børn og (døvstumme) Idioter bør ikke søges forandret; kun de Børn, om hvilke det, efter at de have været et eller to Aar i Anstalten for svagt begavede Døvstumme, maa antages, at de ville kunne føres frem til Konfirmation, skulle forblive i Anstalten, de andre udgaa derfra og henhøre under de Børn, som Idiotvæsenet bør tage sig af.

 

Hævdes saaledes den bestaaende Grænselinje, da vil der heller ikke være Grund til at antage  (sé Spørgsmaalet Side 24), at Antallet af de Børn, som en Anstalt for svagt begavede Døvstumme skal tage sig af, vil blive større end det foran (Side 24) anførte og begrundede 40.

 

Skulle disse 40 svagt begavede Døvstumme anbringes i  Internat eller  Externat?

De svagt begavede Døvstumme have hidtil i Mejnungsgade faaet deres Oplærelse i et Internat (Skolehjem).  Dette er vistnok aldeles rigtigt; ingen af disse Børn bør plages med en Tale-Undervisning, der i Tiden ingensomhelst praktisk Betydning vil kunne faa for dem.  Hovedgrunden til Externeringen, at Børnene i det daglige Liv skulle faa Lejlighed til at øve sig i mundtlig Tale og Aflæsning fra Munden, falder saaledes bort for de svagt begavede Døvstummes Vedkommende.

 

Staten bør altsaa anbringe sine 40 svagt begavede, Døvstumme Børn i et Internat eller Skolehjem.  Hvor skal dette Skolehjem ligge?  Kommissionen har undersøgt Fordele og Mangler ved fire forskjellige Besvarelser af dette Spørgsmaal.

 

1.   Benyttelse af Anstalten i Mejnungsgade
til Skolehjem for 40 svagt begavede døvstumme Børn.

 

Denne Anstalt er umulig til dette Brug:  -  Den er altfor lille og har en i sanitær Henseende lidet heldig Beliggenhed, idet den er temmelig tæt omgiven af Forstadsbygninger.  Anstaltsbygningerne ere for Størstedelen ældre og ikke indrettede med det bestaaende Maal for Øje; de synes tillige at være brandfarlige.

 

2.    Benyttelse af Anstalten i Baldersgade
til Skolehjem for 40 svagt begavede, døvstumme Børn.

 

For at faa Rede paa, hvorvidt denne Bygning er stor nok til disse Børn, blev der affattet nedenstaaende af Arkitekt Levy godkjendte Oversigt over, hvad der vil behøves af Kvadrat-Alen Gulvflade til et tidssvarende, men dog tarveligt Skolehjem for 40 Børn.

 

Lokaler over Jorden:

 

4 Skolestuer, hver til 10 Børn og med en Guldflade af 7 Alen
x  9  =  63 Kv.Alen..............................................................................252  Kv.A.
Arbejdssal for 20 Drenge...................................................................120    “
Arbejdssal for 20 Piger og Materialkammer........................................120     “
Gymnastiksal og Festsal.....................................................................200    “
2 Beklædningskamre (hvert 4 Alen  x 7 )..............................................56    “
2 Sovesale, hver til 20 Børn................................................................500    “
En Spisestue til 40 Børn......................................................................150    “
2 Sygestuer, Værelse til Sygeplejerske, Bad, Kloset...........................200     “
Forstander-Bolig.................................................................................350     “
Kontor .................................................................................................42     “
4 Lærerboliger, hver paa 2 Værelser paa tilsammen 60 Kv.Alen.        240    “

                                                                                                        2,230.

I Kjælderen:

Økonomilejlighed (Kjøkken, Vaskerum, Spisekammer, Oplagsrum,
Husholderskens Værelse....................................................................200  Kv.A.
Værelser til Tjenestepiger og Gaardskarl...........................................100    “
Kulkjælder, Vaskekjælder, Rullestue.................................................. 135    “
Badeværelser.......................................................................................35     “
Forstanderens Kjælder.........................................................................50      “
Lærerpersonalets Kjældere..................................................................64      “

                                                                                                          584.

Ialt Kvadrat-Alen Gulvflade.......2,814.

 

Hertil maa lægges 40 p.c. til Trapper, Gange og Murtykkelser................................1,126.

 

Til den fulde Gulvflade plus Murtykkelse behøves Kvadrat-Alen.........................3,940.

 

I foranstaaende er udeladt Kvistetagen, hvori kan anbringes Tørreloft, Pulterkamre m. fl. Bekvemmeligheder.

 

De Bygninger i Baldersgade, Kjøbenhavn N., der for Tiden benyttes til Skolehjem for uegentlige Døvstumme, ville blive ledige, dersom Staten bygger den nye, projekte-rede Skole for disse Børn. Der spørges nu, om disse Bygninger i Baldersgade paa tidssvarende Maade ville kunne give Plads til et Skolehjem for de svagt begavede Døvstumme.

 

Hovedbygningen i Baldersgade er, udvendig maalt, 33 x 18 Alen =  594 Kv.Alen i hver Etage.  Der er Kjælder, Stue, 1st Sal, og 2den Sal (Kvistetagen udelades som i foranstaaende Overslag). Bygningen indeholder alltsaa i Gulvflade + Murtykkelse 594 Kv.Alen  x 4  =  2,376  Kv.Alen.

 

De to ligestore Sidebygninger (Pavilloner) ere, udvendig maalte  21 x 16 = 336 Kv.Alen.  De to Etager, Kjælder og Stue (Kvisten udeladt) have saaledes i hver Pavillon 336 Kv.Alen x 2 =  672 Kv.Alen; i begge tilsammen er der 672 Kv.Alen  x 2 = 1,344  Kv.Alen.

 

Alle tre Bygninger indeholde altsaa tilsammen 2,376  Kv.Alen + 1,344  Kv.Alen  =  3,720  Kv.Alen Grundflade + Murtykkelse.  Men ifølge den foranstaaende Beregning behøves der 3,940 saadanne  Kv.Alen til Skolehjem for de svagt begavede Døvstumme. Der synes saaledes at mangle ca. 200  Kv.Alen.

 

Disse 200  Kv.Alen  ville dog kunne reduceres ved at opgive den ene af Lærerboligerne, ved at formindske Fordringerne til Forstanderbolig og til Gymnastiksal, samt ved at lægge Beklædningskamrene i Loftsetagen.  Paa Basis heraf fremlagde Læge Chr.Keller for Kommissionen Tegninger, der viste, hvorledes de nuværende tre Institutsbygninger i Baldersgade maatte kunne indrettes til et Skolehjem for de 40 svagt begavede Døvstumme.  I Hovedbygningen  vilde der kunne anbringes Boliger for Forstander og Lærere, Sovesale for Eleverne, Spisestue og Gymnastiksal. I den ene af Pavillonerne kunde der indrettes 4 Skolestuer samt Arbejdssal for Drenge; i den anden Pavillon Sygelokaler og Arbejdssal for Piger.

 

Der vilde saaledes kunne faas den i al Tarvelighed fornødne Plads i Anstaltsbygningerne i Baldersgade.  Men under den videre Overvejelse med Hensyn til disse Bygningers Brugbarhed kunde Kommissionen ikke se bort fra, at medens et Skolehjem for de omhandlede Døvstumme burde ligge temmelig frit, med rigeligt Lys og Luft, helst i noget landlige Omgivelser og i Nærheden  af Søbade, saa ligge disse Bygninger i en ikke bred Forstadsgade, der ventelig om kortere Tid vil være temmelig tæt bebygget; Desuden er der ca. Halvanden Fjerdingvej[38] til Havet.

 

Til disse Omstændigheder kommer endnu det, at Overtagelsen  af de tre Anstalts-bygninger vil blive uforholdsmæssig dyr; selve Hovedbygningen har kostet 80,000 Kr., Pavillonerne tilsammen 42,000 Kr,;  til disse 122,000 Kr. vil komme en Del Repa-rationsudgifter, og de vistnok ikke ringe Omkostninger, som alle de nævnte Foran-dringer i Bygningernes Indre ville medføre, om de skulde indrettes til et tidssvar-ende Skolehjem.  Den samlede Udgift vilde saaledes let naa op til, og ventelig op over 140, 000 Kr.

 

Skulde Staten beslutte sig til at overtage Bygningerne til Skolehjem for 40 svagt begavede Døvstumme, saa vil det angaaende denne Anstalts aarlige Udgiftsposter kunne gives følgende Oplysninger, der ere støttede paa de nuværende kgl. Døvstumme-Instituters Aarsregnskaber.

 

Aarlige Udgifter
i et Skolehjem for 40 svagt begavede Døvstumme.

 

Konto I.   Lønninger.Forstanderen..........................................................................................3,600 Kr.
En Lærer, 600 Kr. + 20 procent (foruden fri Bolig, Kost og Vask).........      720  “
To Lærerinder, hver 500 Kr. + 20 procent (foruden do.).........................1,200  “
Lægen, 250 Kr. + 20 procent..................................................................   300   “
Gymnastiklæreren ...................................................................................  300  “
Drengenes Haandgjerningslærer.............................................................  420  "
Havedyrkningslæreren...........................................................................    420   “
Plejemoderen (én af Lærerinderne), 150 kr. + 20 procent........................ 180  “
Lærerinden i Syskolen 350 Kr. + 20 procent..........................................     420   “
Gaardskarlen og de to Tjenestepiger (foruden fri Station).....................    600  “

 


Konto III. [39]

Bøger og Undervisningsapparater………………………………………...................     400   ”

Konto IV. a. – e.     Økonomien.

 

Konto V. – VIII.

Skatter og Afgifter………………………………………………………….........................     250    ”
Regnskabsvæsenet…………………………………………………………........................    100    ”
Extraudgifter: Elevernes Rejser i Sommerferien, deres Fornøjelser
i Løbet af Aaret, Kontorudgifter…………………………………………..................... 1,400   ”

… ……………………………………………………………………I alt…................................30,210 Kr.



3.    Et Skolehjem udenfor Kjøbenhavn
til de 40 svagt begavede Døvstumme.

 

Ved Valget af en Plads til et saadant Skolehjem bør de foran, Side 20, angivne Regler Følges. Der bør til Bygningen være en Have paa en halv Tønde Land, tillige helst en Tønde Land til Mark. Det antages, at fri Grund, henved 2 Tdr. Land, vil kunne erholdes af vedkommende Kjøbstad.

 

De til en saadan Bygning fornødne Lokaler og deres Størrelse, ca. 3,940 Kv.Alen, ere angivne foran, Side 28. Det første Overslag angaaende Bekostningerne ved en Bygnings Opførelse foretages i Reglen paa følgende Maade, der vil være temmelig nær ved der rigtige, saafremt der ikke skal luxurieres i nogen Retning:  Samtlige Kvadrat-Alen Gulvflade (Kvist- og Kjælderarealet divideres dog først med 2) multipliceres med 20; det udkomne Produkt angiver nu i Kroner, hvad Bygningens Opførelse vil komme til at koste. Da i det nævnte Tal,  3,940 Kv.Alen, Kvist-Etagens Areal er udeladt, kan altsaa de 3,940 multipliceres med 20, hvilket giver en Byggeudgift af 78,800 Kr. – Hertil maa efter Arkitekt Levys Opgivelse lægges ca. 4,500 Kr. til Retirader, Udhus, Haveanlæg og Brønd, saa at den samlede Byggesum bliver 83,300 Kr.

 

Omkostningerne ved den aarlige Drift af et saadant Skolehjem kunne ansættes til det samme Beløb, ca. 30,000 Kr., som er angivet foran.

 

4.   Et Skolehjem ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn
for 40 svagt begavede Døvstumme.

 

I foranstaaende Skrivelse (Side 3) til Kommissionens Formand af 15de September f.A. stiller Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet blandt andet det Spørgsmaal,  ”om de aandssløve Døvstumme måtte kunne optages paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn som en særegen Afdeling”. I Anledning heraf skal der gives følgende Oplysninger:

 

Det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn er ved flere Ombygninger i det Indre m.m. i Løbet af de sidste tre Aar blevet indrettet saaledes, at det afgiver en til-strækkelig stor Plads til henved 90 internerede Elever, og tilfredsstiller nu i alt væsentligt de hygiejniske og pædagogiske Fordringer, som maa stilles til et saadant Skolehjem. Plads for Elever ud over det nævnte Tal er der ikke paa Institutet; inden-for enkelte Omraader er Pladsen endog noget kneben:  -  en af Pigernes Sovesale burde være noget større, Drengenes Opholdsstue ligeledes; et passende Arkiv- og Bibliothekværelse mangler, et Kirke- eller Festlokale haves ikke. Rigtignok er der for Tiden kun ca. 80 Elever paa dette Institut; men Tallet vil ventelig stige noget i de nærmeste Aar.

 

Institutet vil altsaa ikke kunne optage de svagt begavede Døvstumme, med mindre der opføres en Tilbygning, helst en fra dem nuværende Institutsbygning adskilt Bygning, som maatte indeholde de fornødne Skolestuer, Arbejdssale, Beklædnings-kamre og Sovesale for de svagt begavede Døvstumme; desuden Bolig for en gift Lærer og andre Lærerboliger.

 

Derimod vil der ikke behøves Opførelse af Økonomilejlighed, Spisestue, Gymnastiksal, Sygelokaler, Badeværelse og Retirader.  Alle disse Lokaliteter i det nuværende Institut ville uden nogen Forandring kunne benyttes ogsaa af de svagt begavede Døvstumme, ligesom ogsaa Haven og Legepladsen.

 

Kommissionen overdrog til Arkitekt Levy at udarbejde under Samraad med Forstander Malling-Hansen et Projekt til en saadan Annex-Bygning, til Anbringelse af de omhandlede Døvstumme.  Udgifterne til Opførelsen af denne Bygning ville ifølge Arkitekt Levys Overslag udgjøre ca. 57,850 Kr.

 

D e n   a a r l i g e   D r i f t   af en saadan Annex-Anstalt til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn vil blive billigere end ved et selvstændigt Skolehjem (sé Side 28) for svagt begavede Døvstumme.  Der vil spares Lønning til Forstander, til Læge, til Sygeplejerske, til Husholderske og Tjenestefolk ved Økonomien; enkelte andre Lønninger ville kunne nedsættes og andre udgiftsposter forringes. I Henhold hertil vil den foran (Side 30) anførte aarlige Driftsudgift vistnok kunne nedsættes fra ca. 30,000 Kr. til ca. 24,000 Kr.

 

Sammenstilling af de 3 forskjellige Planer
til et Stats-Skolehjem for 40 svagt begavede Døvstumme.

 

&nb

 

Bygningerne koste:

Aarlig Drift koster:

Institutsbygningerne i Baldersgade benyttede

140,000 Kr.

30,000 Kr.

Nyt selvstændigt Skolehjem

83,000 Kr.

30,000 Kr.

Annex til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn

57,850 Kr.

24,000 kr.

 

a.    I pekuniær Henseende staar det altsaa som Nr.1 at anbringe de 40 svagt begavede Døvstumme i en Annex-Bygning ved det kgl- Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn;  et selvstændigt Skolehjem vil koste henved 25,000 Kr. mere, og en Anbringelse af dem i Institutsbygningerne i Baldersgade vil komme til at staa Staten i ca. 2½ Gang saa meget som Annexbygningen.

 

Herimod blev der indvendt, at da Staten endnu havde Størstedelen, ca. 61,000 kr., af sit Laan staaende i Baldersgade-Institutets Hovedbygning, saa vilde det være en nemmere Ordning for Staten, om den overtog Bygningerne til Benyttelse nu, end om den overtog dem til Afhændelse eller senere Afbenyttelse. En nøjere Undersøgelse heraf fører imidlertid til følgende:

 

Dersom man vælger at anbringe de omhandlede svagt begavede Døvstumme i en  Annex-Bygning ved det kgl. Døvstumme-Institut, saa vil dette medføre følgende Udgifter:  -  Selve denne Bygning kommer til at koste 57,850 Kr.  Hertil kommer, at Staten maa overtage Hovedbygningen i Baldersgade, hvis Elever ere forflyttede til et nyt Institut, eventuelt i Vejle, og da Billighed[40] vistnok taler for, at den tillige over-tager de to Pavilloner ved Baldersgade-Instituttet, vil dette foranledige følgende Ud-gifter: ca. 22,000 Kr., som udgjør Refusion af tilbagebetalt Del af Laanet m.m., og 42,000 Kr., som ifølge den ved Kommissionen foranledigede Taxation er Værdien af Pavillonerne. Disse to Summer plus de 57,850 Kr. til Annexbygningen ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn udgjøre tilsammen 121,850 Kr.  Vælger man saaledes at anbringe de svagt begavede Døvstumme i en Nybygning ved sidst-nævnte Institut, vil dette altsaa foranledige en Udgift af 121,850 Kr. foruden de ca. 61,000 Kr., som Staten endnu har staaende som Laan i Baldersgade-Anstalten, i alt 182,850 Kr. ; men Staten vil jo saa ogsaa dermed eje hele Bygningskomplexet i Baldersgade til eventuel Afhændelse.

 

Vælger man derimod at anbringe de 40 svagt begavede Døvstumme i Baldersgade-Bygningerne, saa vil dette medføre i Udgift:  -  foruden de foran nævnte 22,000 Kr. + 42,000 Kr. (Refusion m.m. samt Prisen paa Pavillonerne), tillige ca. 15,000 Kr. til Reparationer samt Forandringer i Bygningernes Indre, tilsammen 79,000 Kr., hvortil vil komme de 61,000 Kr., der endnu indestaa som Statslaan i Hovedbygningen; i alt kommer Institutet saaledes til at staa i 140,000 Kr.

 

Det er nu let at se, hvad der i  ø k o n o m i s k   Henseende vil være at foretrække:  -  Anbringelse af de omhandlede Børn i en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn kommer til at staa Staten i 182,850 Kr. minus Værdien af de af Staten overtagne Anstaltsbygninger i Baldersgade med tilhørende Grundstykke. Anbringelsen af Børnene i Baldersgade vil derimod simpelt hen komme til at staa Staten i 140,000 Kr.

 

Det er saaledes klart, at dersom Staten kan faa afhændet Bygninger og Grundstykke i Baldersgade for blot 182,850 kr. ÷ 140,000 Kr., saa har den hverken vundet eller tabt i økonomisk Henseende ved at foretrække en Annexbygning til det kgl. Døvstum-me-Institut i Kjøbenhavn fremfor at anbringe vedkommende Børn i Balders-gade-Institutet.  Men denne Sum kan selvfølgelig mere end let komme ind, eftersom Hovedbygningen med tilhørende Areal ved Taxationsforretning iaar er bleven ansat til en Værdi af 78,000 Kr. (uden Inventar), og Pavillonerne med Areal til 42,000 Kr., i alt 120,000 Kr.  -  Ja Værdien af det hele 8,840 Kv.Alen store Grundstykke, der ved Taxationen er ansat til ca. 3 Kr. per Kv.Alen, vil udgjøre over Halvdelen af de 42,850 Kr.

 

Hvad Staten altsaa for Salg af Bygninger og Grundstykke i Baldersgade kan faa ind ud over de 42,850 Kr., vil i det foreliggende Tilfælde være Fortjeneste.  Og da det, i Forhold til Foranstaaende, er givet, at den vil faa mere end de 42,850 Kr. ind ved Afhændelsen, ja rimeligvis den hele Taxationsværdi,  120,000 Kr., især da det store, fordelagtigt beliggende Grundstykke stadig stiger i Værdi, saa vil der være al god Udsigt til, at Staten vil vinde ca. 120,000 Kr. ÷ 42,850 Kr. = 77,150 Kr. ved at anbringe sine svagt begavede Døvstumme i en Annex-Bygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, medens den vilde tabe denne Sum ved at tage Anstalts-Bygningerne i Baldersgade til Benyttelse for dem.

 

b.   I hygiejnisk Henseende  staar det ligeledes som det uheldigste at benytte disse Bygninger til Børnene, hvorom foran er givet Oplysninger.  En ny Bygning, borte fra Kjøbenhavn, for de 40 Børn, vilde derimod kunne lægges saa sundt som muligt og indrettes saa hygiejnisk hensigtssvarende som muligt.  Men i denne henseende staar det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn dog meget nær ved Nr 1:  Sundhedstilstanden er fremragende god; Bygningen har i de sidste Aar modtaget saa mange Forbedringer, at den nu vistnok tilfredsstiller alle hygiejniske Fordringer; den nære Beliggenhed ved Stranden, ca. 450 Alen, er ogsaa af stor Betydning, især for Strandbadenes Skyld.  En dyb Grøft, som omgiver Institutets Grund paa to sider, og i mange Aar har tjent som Kloakledning, bortleder nu kun Overfladevand.

 

Der fremstod imidlertid Spørgsmaal om, hvorvidt Gjennemførelsen af de projekterede Planer til en Frihavn maaske vilde kunne ødelægge de nuværende gunstige hygiejniske Forhold ved nævnte Institut.  I Anledning heraf blev der oplyst, at paa det nærmeste Sted vil Frihavns-Territoriets Grænse komme i en Afstand af ca. 450 Alen fra Instituttet, og at Opførelse af Fabriksbygninger i Terrainet nærmest omkring Institutet vil kunne ske i en Afstand fra dette af ca. 1,000 Alen.  Nye Beboelseshuse formenes ikke at komme i en altfor generende eller skadelig Nærhed.  I østlig Retning fra Institutet vil paa Grund af Blinde-Institutet ingen fremmed Ny-bygning kunne komme fra det kgl. Døvstumme-Institut nærmere end c. 150 Alen, i sydlig Retning c.200 Alen, i vestlig og nordlig Retning vil Middelafstanden være c. 50 Alen.  Hertil kan føjes, at der i Institutets c. 2 Tdr. Land store Have med sine 300 store Træer er givet et ypperligt Middel imod uhygiejniske Indflydelser fra Omgivelserne.

 

Kommissionen er ikke blind for, at dersom den projekterede Frihavn bliver anlagt med dertil hørende Jernbaneforbindelser og Banegaard, vil et saadant Anlæg forandre Karakteren af det Kvarter, som omgiver Institutet;  den forholdsvise Ro, der nu hersker, vil blive afløst af den betydelige Færdsel og Støj, som et Forretningskvarter fører med sig.  Der er imidlertid endnu ikke taget endelig Bestemmelse angaaende denne Sag, og selv fra Bestemmelse til Gjennemførelse kan hengaa et ikke ringe Tidsrum, og da der tillige ved hele denne Sags Gjennemførelse kan træffes Forholdsregler, som kunne yde Døvstummeinstitutet tilligemed Blindeinstitutet den størst mulige Sikkerhed, har Kommissionen troet, at udsigterne til Oprettelse af Frihavn m.m. ikke kunde ophæve, hvar der i øvrigt taler til Fordel for at opføre et Skolehjem for svagt begavede Døvstumme paa den ældre Anstalts Grund.  Skal Gjennemførelsen af Frihavnsanlægget kræve, at de forventede Hensyn til Døvstummeinstitutet og Blindeinstitutet ikke kunne tages, vil der formentlig være Tid og Lejlighed nok til at træffe andre Bestemmelser[41].

 

c.   I pædagogisk Henseende   vil det være rettest at anbringe de 40 svagt begavede  Døvstumme i en Anstalt for sig, altsaa enten i et nyt Skolehjem borte fra Kjøbenhavn eller i Bygningerne i Baldersgade.  -  Det i pædagogisk Henseende mindre heldige i at anbringe disse Børn i en Annexbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ligger deri, at deres Undervisning vil fordre Brug af de Døvstummes Tegnsprog, medens dette Sprog ikke anvendes ved den nuværende Haandalfabets-Methode paa det kgl. Døvstumme-Institut.  Der kunde være nogen Fare for, at de svagt begavede Døvstumme vilde ved Omgang med Institutets andre Børn foranledige, at disse igjen og til Skade for deres Oplærelse i det danske Sprog benyttede sig mere og mere af Tegnsproget. Denne Fare vil dog næppe være stor, maaske slet ikke være tilstede, idet de to Afdelingers Børn kun ville komme i Nærheden af hinanden under Maaltiderne.

 

Da Overvejelserne saaledes havde ført til, at det i  ø k o n o m i s k   Henseende afgjort ville være at foretrække at samle de 40 svagt begavede Døvstumme i en Annex-Bygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, og da det tillige i 
h y g i e j n i s k   Henseende stod omtrent lige med en Anbringelse i et nyt Skolehjem og var langt bedre end Anbringelse i Baldersgade, og da der endelig i p æ d a g o g i s k   Henseende ikke syntes at være noget væsentligt at indvende imod en Benyttelse af en Plads ved det kgl. Døvstumme-Institut, mente Kommissionen, at denne maatte foretrækkes.

 

Da Institutet har sit Grundstykke i uopsigelig  Livsfæste fra Kjøbenhavns Magistrat, og da der fra dennes Side næppe kan ventes Indsigelser mod Opførelsen af den omtalte Annex-Bygning, blev det (som foran meddelt) overdraget til Arkitekt Levy at udarbejde i Samraad med Forstander Malling-Hansen de fornødne Planer og overslag til en saadan Bygning. Angaaende Planen, som findes vedhæftet (Pl. 2, C.), udtaler  Arkitekt Levu sig saaledes:

 

”Nybygningen for svagt begavede døvstumme Børn foreslaas opført paa det kgl. Døvstumme-Instituts Grund i Kjøbenhavn i Forlængelse af det nuværende Instituts Sidefløj og i ca. 12 Alens Afstand fra denne, hvorved Bygningen vil faa en god, fri Beliggenhed med Sollys paa begge Langsider.  Bygningen er projekteret 48½ Alen lang og 16¼ Alen Bred ned to fremspringende Trappehusfløje med afskurede og hvidtede Façader i Overensstemmelse med Institutets ældre Bygninger.

 

Under Bygningen er kun Partiet mellem Trappehusene udgravet til Kjælder, og denne vil kun blive benyttet til Installation af Varmeapparaterne, Kulrum samt de til Lærerboligerne hørende Kjældere, idet Jordsmonnet der paa Stedet er af en mindre god Beskaffenhed, saa at Kjælderanlæg i det hele helst maa undgaas. Af hensyn til disse forhaandenværende Forhold er derfor ogsaa Jordsmonnet under hele Bygningen, saavel hvor der findes Kjælder, som hvor der ingen er, tænkt belagt ligesom i de nuværende Institutsbygninger med et Lag Beton, hvorpaa Asfaltbelægning.

 

I øvrigt er ogsaa denne Bygnings indre Udstyr tænkt udført i Lighed med, hvad der er omtalt ved Beskrivelsen af Forskolebygningen i Fredericia.

 

Fordelingen af de enkelte Lokaler i de forskjellige Etager turde fremgaa tilstrækkelig tydeligt af de vedføjede Planskitser, saa at der her kun skal bemærkes, at de 4 Klasser ere samlede i ét Lokale, fordi man med Erfaring andet Steds fra forudsætter, at dette vil kunne ske uden Gene for Undervisningen, og fordi man paa denne Maade erholder et større Lokale, som i flere Henseender kan være det bestaaende Institut til Nytte. Skulde der vise sig Ulemper ved denne Ordning, ville de fornødne Skillevægge senere let kunne anbringes.

 

Rumsstørrelserne i Lokalerne blive pr. Individ:  -  i Klasseværelserne ca. 300 og i Soversalene ca. 500 Kub. Fod;  Højderne i disse Lokaler henholdsvis 5¾ og 5½ Alen. Det forudsættes, at Børnene kunne benytte Institutets forhaandenværende Lægepladser m.m. ”

 

--------------------

 

Oversigt.

Ved Oprettelsen af en for de egentlige Døvstumme og uegentlige Døvstumme fælles etaarig Forskole i Fredericia, ved Opførelse af et nyt Institut for uegentlige Døvstumme, eventuelt i Vejle, og endelig ved at anbringe de svagt begavede døvstumme Børn i en Tilbygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, vil (i Henhold til alt det foranstaaende) den ydre Ordning af Døvstummesagen her i Landet komme til at tage sig saaledes ud:

 

Døvstumme-Anstalter

Methode

Art Døvstumme

Antal Elever ca.

1. Det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia

 

 

 

a. Forskole

Tale

Egentl. og uegentl. D.

70

b. A-Afdeling

Tale

Egentlige D.

100

c. B-Afdeling

Tale

Egentlige D.

90

2. Det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn:

 

 

 

a. C-Afdeling

Haandalfabet

Egentlige D.

90

b. D-Afdeling

Tegn

Egentl. og uegentl.,
svagt begavede D.

40

3. Statens Døvstumme-Institut i Vejle

Tale

Uegentlige D.

140

4. Frøken Mathisens Skolehjem i Kjøbenhavn

Tale

Egentl. og uegentl. D.

10

 

De her anførte Elev-Antal ere de foran paa vedkommende Steder angivne Maximums-Antal, der først vil naas i Løbet af ca. 50 aar. Den samlede Sum af disse Tal angiver 540 Elever, medens der for Tiden (se Side 11) kun er 405 saadanne.

 

De to Afdelinger paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ere kaldte C- og D-Afdeling som en Fortsættelse af A- og B-Afdelingerne paa det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia. Denne Benævnelse synes berettiget, eftersom det mere og mere viser sig, at de Børn, som det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn modtager fra Fredericia, gjennemgaaende staa paa et noget lavere trin af Begavelse en A- og B-Børnene, der udgjøre de to øverste Trin i Begavelse.  Da de svagt begavede Døvstumme danne det laveste Trin i Samlingen af døvstumme Børn, vil deres Afdeling i Forhold til de andre Afdelinger altsaa blive en D-Afdeling.

 

Frøken Mathisens lille Skolehjem falder, ligesom nu, noget uden for Systemet, idet denne Anstalt har Lov til at modtage alle Arter af Døvstumme; men da den ifølge hele sit Anlæg aldrig kan blive stor, eftersom den kun optager Børn af Forældre, der have Raad til at afse en temmelig stor Udgift for en mere omfattende Undervisning end den, de andre Anstalter kunne give, vil der ikke herved kunne ske nogen Krænkelse Af Systemet.

 

I Henhold til det tidligere udviklede skal der nu gives en sammentrængt Oversigt over, hvad der vindes ved den her betegnede Ordning af Døvstummesagen:  1) Ved for Fremtiden at indkalde ikke blot de egentlige Døvstumme, men ogsaa de uegentlige Døvstumme til det samme Institut, det i Fredericia, vil vindes, at Antallet af indkaldte Børn hvert Aar vil kunne holdes jævnt ens, selv om der skulde være temmelig betydelige Svingninger i Antallet af Døvstumme i Optagelsesalderen; tillige vil vindes et ensartet Grundlag for alle de normalt begavede døvstumme Børns Undervisning, endvidere en paalidelig Deling efter et Aars Undervisning mellem de egentlige og de uegentlige Døvstumme, samt Mulighed for, at de Børn, der staa på Grændsen mellem begge Afdelingers Døvstumme, ville kunne benyttes til at udfylde Skole-Klasserne til et passende Antal Elever.  2) Den tidligere skadelige Indblanding af egentlige Døvstumme mellem de uegentlige Døvstumme vil ikke mere finde Sted.  3) Ligeledes ville de svagt begavede Døvstumme ikke mere blive udsatte for Sammenblanding med, paa den ene Side, normalt begavede uegentlige Døvstumme, og, paa den anden Side, Idioter.   4) Medens de uegentlige Døvstumme for Tiden imod alle Regler ere internerede, ville de for Fremtiden efter et Aars Oplærelse blive satte i Plejehjem,  og  5) medens de nu i et Antal af ca. 120 ere anbragte i et Skolehjem, der kun har tidssvarende Plads til en Tredjedel af de 120, saa ville de i Fremtiden faa hygiejnisk og pædagogisk forsvarlig Plads. 6) De svagt begavede Døvstumme ville ligeledes for Fremtiden faa tilstrækkelig stor Institutsplads, og  7) baade disse og de uegentlige Døvstumme ville blive anbragte i Anstalter og under Forhold, der ere fuldt forsvarlige, hvad Hygiejne  og Pædagogik angaar.  8) Der vil blive sikret alle disse Børn, at de ikke for Fremtiden under en altfor hyppig Vexling af Lærerkræfter komme under uøvede Læreres Behandling.  9) Hertil kan endnu føjes de Side 14 angivne almindelige Fordele, der ere forbundne med, at Børnene anbringes i Stats-Anstalter fremfor i private, og endelig  10) det, at den fremsatte Ordnings Gjennemførelse vil bevirke, at der i en længere Fremtid ikke vil fremkomme Ønsker om Udgifter til Nybygninger for Døvstummevæsenet her i Landet.

 

Der er alltsaa Grund til at antage, at de Penge, der for Tiden maa ønskes bevilgede til Fremme for Døvstummesagen, ville blive vel anvendte. Hvilke disse Udgifter formentlig bør være, skal nu blive fremstillet.

 

-----------------

 

Udgifter.

Lov af 22de Marts 1880 § 3  bevilgede et Laan af Statskassen paa 80,000 Kr. til Opførelse for privat Regning af et Institut for mindst 70 uegentlige Døvstumme.
I  § 3, Nr. 2, hedder det:  -  ”Naar Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenenet maatte finde Institutets Drift utilfredsstillende, eller det maatte anses for hensigtsmæssigt, at Staten overtager samme, er Ejeren pligtig til at afstaa det med et Aars Opsigelse imod af Staten at erholde udbetalt en Godtgjørelse af, hvad Institutets Grund, Bygninger og Inventarium efter det aflagte Regnskab maatte have kostet mere end det tilstaaede Laan, saavel som af, hvad der er afbetalt paa Laanet.”

 

Da det Tidspunkt vistnok nu er kommet, hvor det maa ”anses for hensigtsmæssigt”, at Staten overtager den Kellerske Anstalt for uegentlige Døvstumme, maa der altsaa spørges om, hvor stor den ”Godtgjørelse” bør være, som Staten skal udbetale til Ejerinden af det nævnte Institut, Professor Joh. Kellers Enke, Cathrine Keller.

 

Statens endelige Overtagelse af det omhandlede Institut  (Matr. 1255, Udenb. Klædeb.) bør, i Henhold til alt det foran udviklede, først indtræde, naar samtlige nye Institutsbygninger ere færdige til Optagelse af Børnene fra de Kellerske Anstalter; men dette Tidspunkt vil, da Paabegyndelsen af Nybygningerne ikke vil kunne ske før til Efteraaret 1890, og disse ikke ville kunne blive færdige til at tage imod Eleverne før ved Begyndelsen af det nye Skoleaar i Efteraaret 1891, i det tidligste kunne indtræde til 1ste September 1891.  Til den Tid vil Refusionen af Afdrag paa det ydede Statslaan komme til at udgjøre 19,300 Kr., og da det Beløb, hvormed, ifølge Professor Kellers under 10.Maj 1881 aflagte Regnskab, Udgifterne til Institutets Grund, Bygninger og Inventar have oversteget det tilstaaede Laan, er 673 Kr. 39 Øre, vil Tilbagebetalingen til Ejerinden for det første udgjøre 19,973 Kr. 39 Øre.  Da det dernæst tør anses for billligt, at der ydes Erstatning for saadanne varige Forbedringer af Ejendommen, der maa siges at strække sig ud over almindelig forsvarlig Vedligeholdelse, saa bør der, da det er oplyst, at der er foretaget Forbedringer af den nævnte Beskaffenhed for et Beløb af 1,500 Kr., vistnok ydes Godgjørelse herfor, hvorefter den hele Godtgjørelse, hvad selve Hovedbygningen angaar, vil komme til at udgjøre 21,473 Kr. 39 Øre.

 

Men dermed vil Spørgsmaalet ikke være afgjort:  De to Pavilloner (Matr. 1438 og 1439, Udenb. Klædeb., med tilhørende Grundstykker, der i Henhold til Finantsministeriets Skrivelse af 27. Januar 1883 bleve udparcellerede af det hele Areal), hvilke ved en af Kommissionen foranstaltet Taxationsforretning ere ansatte til en Værdi af 42,000 Kr., og af Professor Keller ere byggede som nødvendigt Supplement til Hovedbygningen, bør nemlig ogsaa overtages af Staten.  Ejerinden vilde lide et betydeligt Tab, om hun skulde afhænde dem til andre end Staten, for hvem de ville være lettere afhændelige sammen med Hovedbygningen.

 

Den samlede Godtgjørelse vilde saaledes udgjøre 21,473 kr. 39 Øre +  42,000 Kr. =  63,473 Kr. 39 Øre.  Istedetfor de 42,000 Kr. for Pavillonerne behøves dog eventuelt kun 22,000 Kr. Udbetaling samt 800 Kr. aarlig til Forrentning med 4 pCt. Pro anno af den “Kjøbenhavns Sparekasse” tilhørende Prioritet.

 

Foruden det oprindelige Inventar, der anskaffedes ved Statslaanet, er der, foranlediget ved Stigningen i Elev-Antallet fra 70 til ca. 120, anskaffet for privat Regning betydeligt mere Inventar til Instituttet. Indkjøbsværdien af det privat anskaffede Inventar var 10,000 Kr. En afholdt Vurdering ansætter det nu til en Værdi af 4,800 Kr. Men da Staten ikke vil faa Brug for dette Inventar, synes det rimeligere at lade Ejerinden beholde det hele for privat Regning anskaffede Inventar mod at der ydes hende en Godtgjørelse for det forventede ikke ringe tab, som hun vil lide ved Afhændelsen. Denne Godtgjørelse kan formentlig ansættes til 2,000 Kr.

 

Hermed er saaledes den samlede Godtgjørelse ved Statens Overtagelse af Anstalten i Baldersgade for uegentlige Døvstumme steget til 65,473 Kr. 39 Øre.

 

Da den del af Laanet, der til 1st September 1891 endnu indestaar i Bygningen, vil udgjøre 60,700 Kr., saa vil altsaa den hele 8,840 Kv.Alen store Grund med de derpaa opførte tre Bygninger, Hovedbygningen og de to Pavilloner, komme til at staa Staten i 65,473 Kr. 39 Øre + 60,700 Kr.  =  ca. 126,200 Kr.

 

Foran (Side 33) er vist, at dersom Staten blot faar 42,850 kr. ind af denne Sum, saa vil den ikke lide noget Tab ved, at den ikke tager denne Anstalt i fremtidig Brug for de svagt begavede Døvstumme, den eneste Anvendelse til Døvstumme, som Staten til Nød kunde have af den.  Men det vil dog vist næppe blive vanskeligt at faa den hele Sum,  126,200 Kr., ind, især da, som anført foran, Grundstykket,  8,840 Kv.Alen, vistnok vil være i en stadig og ikke ubetydlig Prisstigning;  i de 9 Aar fra 1880 til nu er det steget til over det dobbelte af sin nuværende Værdi.

 

Efterat Staten har gjort de fornødne Udbetalinger for at overtage Anstalten i Baldersgade, bør den godtgjøre Professorinde C. Keller den aarlige Indtægt, som hun hidtil har haft af denne. Ved Bestemmelsen af denne Indtægt maa det erindres, at den, saafremt Anstalten ikke var gaaet over til Staten, rimeligvis vilde være gaaet over til hendes Arvinger, eller til den af disse, der kunde overtage Anstaltens Drift.  -  Ifølge den mellem Professorinde Keller og Direktør E. Keller bestaaende Overenskomst skulde han, der siden Broderens, Prof. Joh. Kellers, Død i 1884 bestyrer Døvstumme-Anstalterne, udrede:


 
a) Til Underhold for Professor Joh. Kellers Enke og hendes 3 uforsørgede Børn af “Anstalten for uegentlige Døvstumme” et aarligt Bidrag af 1,500 kr.

 

b) Loven af 22de Marts 1880 forpligter til aarligt at indbetale til Statskassen 6 pCt. af det i 1880 ydede Laan til Statskassen paa 80,000 Kr. med 4pCt. i Rente og 2 pCt. i Amortisation, indtil Laanet er nedbragt til 40,000 Kr., hvorefter Amortisationen ophører.  Denne Amortisation skulde afholdes af Anstalten og ikke af Enken, hvorfor den ligeledes maa betragtes som en aarlig Indtægt for hende.

 

For det fremtidige Avsavn af Indtægtskilden under  b)  mener Kommissionen, at der passende kan tillægges hende en Godtgjørelse af 1,500 Kr. aarligt; altsaa bør Staten betale til Enkefru Keller og Arvinger 1,500 Kr. om Aaret  +  de foran under  a)  nævnte 1,500 Kr.  =  3,000 Kr., eller denne Sum kapitaliseret og udbetalt.  I Stedet herfor  ønskes og anbefales en aarlig Godgjørelse til Fru Keller alene for hendes Livstid af 4,000 Kr. om Aaret.

 

Naar Staten for Fremtiden selv overtager Undervisningen af de svagt begavede Døvstumme, saa ville, i Henhold til det tidligere Udviklede, disse Børn blive tagne bort fra den nuværende   A n s t a l t   i   M e j n u n g s g a d e.  Ejerinden af denne bør da tilstaas en Godtgjørelse for det Tab, hun lider ved ikke mere at have Indtægt af denne Anstalt. Dette Tab er 500 Kr. om Aaret, der enten kunde godtgjøres med denne Sum aarlig til hende og hendes Arvinger, eller kapitaliseres, eller, hvad der ønskes og anbefales, godtgjøres Fru Keller alene for hendes Livstid med 700 Kr. om Aaret.

 

Endvidere bør det betydelige Tab, som Ejerinden vil lide ved at maatte afhænde Anstalt-Inventariet, godtgjøres med en Sum, der kan sættes til 1,000 Kr.

 

Naar Staten borttager Eleverne fra Anstalten i Mejnungsgade, bliver Ejerinden nødt til at sælge Ejendommen.  Denne paatvungne Realisation vil kunne bringe Ejerinden Tab.  Med Hensyn hertil kan oplyses, at Anstaltens Sidefløj er opført i 1883 for ca. 10,000 Kr. og næppe kan udbringes til fuld Værdi paa Grund af sin anstaltsmæssige Indretning.  Forsaavidt et saadant Tab skulde indtræde ved Ejendommens Afhændelse gjennem Salg underhaanden eller ved Auktion, bør dette Tab søges godtgjort ved Forslag herom paa det følgende Aars Finantslov.

 

Ved Overvejelserne angaaende de Godgjørelser, som Staten saavel bør yde til Enkefru Keller, naar den selv overtager vedkommende døvstumme Børns Undervisning, som til Lærerne og Funtionærerne ved de Kellerske Døvstumme-Anstalter  (sé Side 40-41), maa tages i Betænkning, at den betydelige og velsignelsesrige Virksomhed, som hendes Mand gjennem 28 Aar udviklede til Bedste for abnorme Børn, kun bragte ham selv en tarvelig Indtægt, og at denne tarvelige Indtægt forhindrede ham i at give Anstaltens Lærere og Funtionærer et tilstrækkeligt stort Vederlag for deres Arbejde.

 

Fra 1860 erholdt Prof. Keller for hvert Barn (først 12 Børn, senere indtil 60), som Staten indsatte i hans Døvstumme-Anstalt, 380 Kr. Om Aaret i Skolepenge og Forplejningspenge.  I 1876 og følgende Aar udgjorde denne Betaling 390 kr. For hver af de første Statselever og 360 Kr. For hver af de derefter følgende, indtil 100; for Resten (ofte 40) betaltes kun Plejepenge, 280 Kr. Pr. Barn om Aaret. I 1880 tilstodes 450 Kr. Om Aaret for hver af de første 100 Statselever, og i Maj 1882 blev Betalingen pr. Elev og helt igjennem 450 Kr. Aarligt.

 

Endvidere bør tages i Betragtning, at begge de omhandlede Døvstumme-Anstalter have i Henhold til en mellem Prof. Keller og hans Broder, Direktør E. Keller, oprettet Kontrakt af 1. April 1881 maattet udrede efter Prof. Kellers Død 5,000 Kr. om Aaret til Direktør E. Keller for hans Bestyrelse af disse Anstalter, en Udgift, som Anstalterne ikke altid fuldt ud have kunnet udrede af deres Overskud, og som Fru Keller derfor har maattet tilvejebringe paa anden Maade.

 

Ligeledes maa under disse Overvejelser tages Hensyn til, at ifølge den af Kommissionen foranledigede Taxation af 9. Februar d.A. er den samlede Ejendom i Baldersgade stegen i Værdi i de sidste 9 aar med ca. 10,000 Kr., der kommer Staten men ikke Ejerinden til Gode, naar den i henhold til Lov af 22. Marts 1880,  § 3, Nr. 2, overtager Ejendommen.

 

----------------------

 

Det ved de to Kellerske Døvstumme-Anstalter ansatte  P e r s o n a l e   vil ved Anstalternes Overgang til Staten ventelig kunne grupperes i tre Afdelinger:

 

1) Det maa antages, at en Del af Personalet vil kunne finde Anvendelse ved de nye Instituter.  Hvilke Personer, der vil komme under denne Gruppe, derom kan Kommissionen jo kun have en Formening;  de ansættes derfor nedenfor til samme Godtgjørelse som Personerne i den næste Gruppe, hvilken Godtgjørelse  selvfølgelig bortfalder,  dersom de overflyttes til Virksomhed i Statsanstalterne.

 

2) En anden Part af Personalet vil af forskjellige Grunde ikke kunne overgaa til de nye Anstalter.  Forsaavidt de imidlertid ere Personer i en yngre Alder og med kun faa Aars Ansættelse ved Anstalterne, ville de vist næppe kunne vente mere af Staten, naar deres Gjærning ved Anstalterne ophører, end en Godgjørelse én Gang for alle, der maaske passende kunde bestaa i et halvt Aars Løn.

 

3) Personer i en tredie Gruppe af Personalet ere stillede saaledes, at de paa Grund af Alder eller Svagelighed eller andre særlige Hensyn enten allerede have opnaaet Pension af vedkommende Anstalt, eller maa anses for egnede til en saadan for Fremtiden.

 

Gruppe 1.

I n s t i t u t e t   i   B a l d e r s g a d e:

 

 

 

Ansat Aar

Aarsindtægt af Anstalten

Forstander Hjalmar Keller

1885

2,400 Kr.

Lærer A.V. Holm

1886

1,260 Kr.

Lærer N.K. Larsen

1887

1,160 Kr.

Lærerinde Frøken S. Friis

1887

900 Kr.

Lærerinde Frøken H. Petersen

1887

900 Kr

Portner H.C. Andersen

1881

400 Kr.

 

 

I alt……………….7,020 Kr.

 

A n s t a l t e n   i   M e j n u n g s g a d e:

 

 

 

Ansat Aar

Aarsindtægt

Lærerinde Frøken A. Christensen

1882

540 Kr.

Lærerinde Frøken H. Steinbrenner

1888

300 Kr.

 

 

I alt………………....840 Kr.

 

Gruppe 2.

I n s t i t u t e t   i   B a l d e r s g a d e:

 

 

 

Ansat Aar

Aarsindtægt

Læge J. Hassing

1887

500 Kr.

Økonoma Frøken E. Rasmussen

1882

1,100 Kr.

Lærerinde Frøken A. Kohl

1885

980 Kr.

Lærerinde Frøken M. Hansen

1885

580 Kr.

Lærerinde Frøken E. Gad

1885

800 Kr.

Haandværkslærer P. Mohr

1886

200 Kr.

 

 

I alt………...……..4,160 Kr.

 

A n s t a l t e n   i   M e j n u n g s g a d e:

 

 

 

Ansat Aar

Aarsindtægt

Lærerinde Fru D. Hansen

1880

540 Kr.

Fru A. Keller, Plejemoder

1881

1,200 Kr.

 

 

Ialt.........................1,740 Kr.

 

Gruppe 3.

I n s t i t u t e t   i   B a l d e r s g a d e:

 

 

 

 

Aarlig Understøttelse.

Direktør, Cand. jur. Emil Keller

Født 1835, ansat 1856, Aarsindtægt af begge Anstalter 5,000 Kr

4,000 Kr.

Overlæge V. Bremer

Født 1843, ansat 1868, Aarsindtægt 400 Kr.

200 Kr.

Plejemoder Frøken V. Madsen

Født 1837, ansat 1869, Aarsindtægt 1,200 Kr.

600 Kr.

Lærerinde Frøken N. Hviid

Født 1836, ansat 1882, Aarsindtægt 480 Kr.

160 Kr.

Lærer Oscar Møller

Født 1850, ansat 1872, Aarsindtægt 1,300 Kr.

650 Kr.

Overlærerinde Frøken M. Andersen

Født 1850, ansat 1876, Aarsindtægt 720 Kr.

300 Kr.

Gymnastiklærer C.Carlsen

Født 1829, ansat 1880, Aarsindtægt 720 Kr.

240 Kr.

Forhenv. Plejemoder Frøken H. Budding

Pensioneret af Anstalten med:

200 Kr.

Forhenv. Rengjøringskone Md. M. Bendsen

Pensioneret af Anstalten med:

48 Kr.

 

 

I alt…6,398 Kr.

 

A n s t a l t e n   i   M e j n u n g s g a d e:

 

 

 

 

Aarlig Understøttelse.

Inspektør Sofus Chr. Keller

Født 1857, ansat 1881, Aarsindtægt 2,400 Kr.

800 Kr.

Lærerinde Frøken L. Friis

Født 1833, ansat 1868, Aarsindtægt 660 Kr.

350 Kr.

 

 

I alt…1,150 Kr.

 

Saafremt der ved de Kellerske Anstalters Overgang til Staten udbetales til de under Gruppe 1 og 2 anførte Personer Halvdelen af den Aarsindtægt, de have af Anstalterne da ville disse Affindelses-Summer i Henhold til foranstaaende blive følgende:

 

 

 

1.  G r u p p e.

tilsammen

Inst. i Baldersg.

Anst. i Mejnungsg.

 

3,510  Kr.

420 Kr.

3,930 Kr.

2.  G r u p p e.

2,080  Kr.

870 Kr.

2,950  Kr.

5,590  Kr.

870 Kr.

6,880  Kr.

 

Den samlede Affindelses-Sum vil saaledes for begge Anstalter og begge Grupper tilsammen i det højeste komme til at udgjøre 6,880 Kr. én Gang for alle; men da utvivlsomt flere af vedkommende Personer ville kunne over i tilsvarende Tjeneste i Statens Anstalter, saa kan nævnte Sum ventes betydeligt reduceret. Skulde alle de under Gruppe 1 anførte Personer kunne, som der formodes, benyttes af Statsanstalterne, saa vil Affindelses-Summen ifølge foranstaaende aftage med 3,930 Kr. og alltsaa kun blive 2,950 Kr.

 

Med Hensyn til de foran under Gruppe 3 opførte Forslag angaaende livsvarige,
a a r l i g e   U n d e r s t ø t t e l s e r, der for Baldersgade-Institutets Vedkommende udgjøre 6,398 Kr. og for Mejnungsgade-Anstaltens Vekommende 1,150 Kr., skulde bemærkes, at de alle ere holdte i Nærheden af de Summer, som Vedkommende vilde have faaet, om Pensionsret havde været tilstede. Dette gjælder dog ikke Direktør E. Keller, der indtager en Særstilling i denne Gruppe, dels fordi han har været virksom ved de Kellerske Anstalter lige siden ders Oprettelse i 1856, dels fordi han siden sin Broders, Prof. Joh. Kellers Død i 1884 har været selvstændig  Bestyrer af de to omhandlede Anstalter. Langvarig Sygdom har i den sidste Tid tvunget ham til at ophøre med denne sin Virksomhed, og det maa anses som givet, at saavel Alder som Svagelighed vil forhindre ham i fremtidigt at søge noget erhverv af anden Art.  Hans Aarsindtægt af Anstalterne har i de 5 sidste Aar været 5,000 Kr., hans Tjenestealder er 33 Aar, den foreslaaede aarlige Understøttelse er ansat til 4,000 Kr. – Kommissionen har derhos ment, at der paa Grund af Direktør E. Kellers særlige Stilling bør tillægges hans Hustru, hvis hun bliver den længstlevende, en aarlig Understøttelse paa 800 Kr.

 

------------------------

 

I Henhold til foranstaaende formenes altsaa, at Staten fra det Tidspunkt, da den selv overtager Undervisningen af de Børn, der for Tiden findes i de Kellerske Døvstumme-Anstalter, bør betale følgende Afløsningssummer, dels i Udbetalinger én Gang for alle, dels i aarlige Godtgjørelser og Understøttelser.  Ved denne Opgjørelse maa erindres, at dette Tidspunkt foran (Side 37) er anslaaet til 1. September 1891.

 

A.  Den 1.September 1891 udbetales:

 

Til Ejerinden i Henhold til Reglerne i Lov af 22. Marts 1880, § 3, Nr. 2:

 

a) Refusion af Afdrag paa Statslaanet…………………………………….19,300.00 Kr.
b) Refusion af Bygningsudgifter ud over Statslaanet………………….673.39 Kr.

 

Til samme:

 

c) Erstatning for Extraforbedringer af Ejendommen i Baldersgade…1,500.00 Kr.
d) Betaling for de to Pavilloner ved Instituttet i Baldersgade……….42,000.00 Kr.[42]
e) Erstatning for Tab ved Inventar i begge Anstalter……………………...3,000.00 Kr.

 

                                                                                                       66,473.39 Kr.

 

Til Lærere og Fundtionærer af Gruppe 1 og 2 ved Institutet
i Baldersgade (i det højeste)……………………………………………............5,590.00 Kr.

 

Til Lærere og Funktionærer af Gruppe 1 og 2 ved Instituttet
i Mejnungsgade (i det højeste)………………………………………..............1,290.00 Kr.

 

                                                                                                    6,880.00 Kr.

 

Udbetalinger én Gang for alle ialt.......73,353.39 Kr[43]

 

B.    Fra 1. September 1891 udbetales:

 

Til Professorinde C. Keller i aarlig Godtgjørelse for Afsavn af
Indtægter fra Institutet i Baldersgade...................................................4,000 Kr.

 

Til samme i aarlig Godtgjørelse for Afsavn af Indtægter
fra Anstalten i Mejnungsgade...............................................................    700 Kr.

                                                                                                               4,700 Kr.

 

Til en Del af Personalet (Gruppe 3) ved Institutet i
Baldersgade i aarlige Understøttelse.................................................... 6,398 Kr.

 

Til en Del af Personalet ved Anstalten i Mejnungsgade
i aarlig Understøttelse..............................................................................1,150.Kr.

7,548 Kr.

 

Aarlige Godtgjørelser og Understøttelser ialt......................................................12,248 Kr.

 

Udgifter til Nybygningerne

Ville ifølge de vedlagte Overslag fra Arkitekt Levy blive følgende:

 

F o r s k o l e n   i   F r e d e r i c i a:

 

Bygningen…………………………….37,878 Kr.
Varmeapparat……………….……….5,120 Kr.
Hegn og Chaussering……………1,002 Kr.
Inventar…………………….…………..2,000 Kr.

                                             46,000 Kr.

 

A n n e x  b y g n i n g   i   K j ø b e n h a v n:

 

Bygning og Varmeapparter………..57,850 Kr.
Inventar………………………………..........3,209 Kr.

                                                   61,059 Kr.

 

S k o l e n   i   V e j l e:

 

Hovedbygningen…………………….....89,500 Kr.
Gymnastikhus og Retirader………….5,800 Kr.
Varmeapparater og Bade……………13,500 Kr.
Hegn- og Haveanlæg…………………....2,600 Kr.
Inventar……………………….………......... 8,032 Kr.

                                                   119,432 Kr.

 

I alt ………………................……………226,491 Kr.

 

Disse Summer,  46,000 Kr. til Forskolen i Fredericia,  61,059 Kr. til Annexbygningen i Kjøbenhavn og 119,432 Kr. til Skolen i Vejle, foreslaas afrundede opad til henholdsvis 48,000 Kr.,  63,000 Kr., og 123,000 Kr., i alt 234,000 Kr.

 

De aarlige Udgiftsbudgetter.

Da de tre nye Anstalter:  Forskolen i Fredericia, Døvstummeskolen i Vejle og Skolehjemmet i Annex-bygningen til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn – i det tidligste ville komme til at begynde deres Virksomhed i Slutningen af August 1891, ved det nye Skoleaars Begyndelse, altsaa først om to Aar, ville de nedenfor opførte Angivelser kun kunne være kalkulatoriske.  I Budgetterne er der gaaet ud fra, at alle Gager ere yngste Gager, idet det jo for Tiden er umuligt at have nogen sikker Formodning om, hvormange og hvor gamle Lærere eller Lærerinder der maaske ville overgaa fra de nedlagte Anstalter til de nye.  Endvidere maa bemærkes, at der er gaaet ud fra det Elev-Antal, der vil kunne ventes i det første Aar, i hvilket Anstalten træder i Virksomhed, men ikke fra det Maximums Antal, for hvilket Anstalten er indrettet. De Pensioner til Lærere eller Lærerinder fra de nedlagte Anstalter, der muligen ville komme til at hvile paa to af de nye Budgetter, ere ikke medtagne.

 

1.  U d g i f t s b u d g e t   f o r   F o r s k o l e n   v e d   d e t   k g l.  D ø v s t u m m e - I n s t i t u t   i   F r e d e r i c i a:

 

Oprettelse af Forskolen i Fredericia vil i Begyndelsen kun nødvendigjøre Ansættelse af én ny Lærer og én ny Lærerinde med Løn af tilsammen 1320 Kr. om Aaret foruden fri Bolig, Kost og Vask paa Instituttet.  Først senere hen, naar Elevantallet i Forskolen naar op til de omtalte 70, vil Ansættelsen af endnu en Lærer blive nødvendig. Desuden vild er til Brændsel, Belysning og Vedligeholdelse af Nybygningen behøves 1780 Kr., i alt 3100 Kr. om Aaret i Merudgift.[44]

 

Denne Merudgift er dog kun ringe i Sammenligning med den pekuniære Fordel, som Staten vil vinde ved at bygge en Forskolebygning ved Fredericia-Instituttet istedetfor strax at anbringe de nyindkaldte, uegentlige Døvstumme paa Instituttet i Vejle.

 

Hermed forholder det sig saaledes:   -  Dersom de nyindkaldte uegentlige Døvstumme skulde optages  paa det eventuelle Institut i Vejle, saa maatte de i det første Aar interneres paa Anstalten; de vilde ikke uden Skade for Udviklingen af deres Taledygtighed kunne externeres strax.  Men heraf følger, at der paa Institutet i Vejle maatte indrettes et Hjem for i det mindste 15 Børn.  Dette vilde nødvendiggjøre Tilføjelse af et betydeligt Antal Lokaler, nemlig Sovesale, Sygestue, Spisestue, Kjøkken med tilhørende Rum, samt Værelser til Husholderske og Tjenestefolk.  Alt dette vilde fordre en Forøgelse i Byggesummen af, meget lavt ansat,  20,000 Kr.  -  Desuden vilde nødvendiggjøres aarlige Udgifter til Bespisning og Lønning af Husholderske og 2 Tjenestefolk samt Sygeplejerske til et Beløb af mindst 2,000 Kr. om Aaret, der kan sættes lig en Kapital af ca.  50,000 Kr. – Oprettelsen af et saadant Hjem i Vejle-Institutet  vilde saaledes foranledige en Kapital-Udgift af  20,000 Kr. + 50,000 Kr.  =  70,000 Kr., medens Børnene nu anbringes i Forskolen i Fredericia for kun 46,000 Kr.,som er Forskolebygningens Byggesum.  Anbringelsen i Fredericia bringer nemlig ikke forøgede Udgifter til Husholderske, Sygeplejerske eller Tjenestefolk, eller kun ubetydelige.  Hertil kommer endnu, at Udgifterne til det større Antal Elevers Bespisning paa Fredericia-Instituttet vil blive forholdsvis billigere end Bespisningen af et lille Antal Elever i Vejle.  Den fornævnte Merudgift af 3,100 Kr. om Aaret vilde Staten desuden ogsaa faa, om de nyindkaldte Elever bleve anbragte i Vejle.

Som en Følge heraf kan Statens pekuniære Fordel ved at oprette Forskolen ved Fredericia-Institutet, ansættes  (meget lavt) til 24,000 Kr.  At denne Forskole afføder mange andre Fordele, er jo paavist foran.

 

2.  U d g i f t s b u d g e t   f o r   S t a t e n s   D ø v s t u m m e s k o l e   i   V e j l e, beregnet paa 15 Elever til hver af de syv etaarige Klasser, der følge efter det første Undervisningsaar  paa Forskolen i Fredericia:

 

Konto I.    Lønninger.

Forstanderen…………………………………………………………………............................3,600 Kr.
Fire Lærere, hver i Løn 600 Kr., Godtgjørelse for Kost, Vask og Bolig
         400 Kr., tilsammen 1,000 Kr., 20 p.c. midlertidigt Tillæg 200 Kr.,
         i alt 1,200 Kr. hver……………………………………………………….................... 4,800 Kr.
3 Lærerinder, hver i Løn 500 Kr., Godtgjørelse for Kost, Vask og Bolig
         400 Kr., 20 p.c. midlertidigt Tillæg 180 Kr., I alt 1,080 Kr. hver……. 3,240 Kr.
Skriveren 200 Kr. og 20 p.c. Tillæg…………………………………………..................    240 Kr.
Lægen, 400 Kr. og 20 p.c……………………………………………………….......................480 Kr.
Tegnelæreren, 400 Kr. og 20 p.c. ……………………………………………....................480 Kr.
Gymnastik- og Svømmelæreren, do. do. …………………………………..............…   480 Kr.
Drengenes Haandgjerningslærer, 500 Kr. og 20 p.c. ……………………….......   600 Kr.
Plejemoderen (en af Lærerinderne) 200 Kr. og 20 p.c. …………………….. .....  240 Kr.
To Lærerinder til Pigernes Haandgjerningsskole, 400 Kr. + 20 p.c. …........ 480 Kr.
Til en Portner og Opsyningsmand, der tillige besørger Renholdelse
          af hele Bygningen, 900 Kr. og 20 p.c. ...........................................1,080 Kr.

 

Konto III.

Bøger og Undervisningsapparater............................................................  800 Kr.

 

Konto IV. a. – e.   Økonomien.

a.   Elevernes Bespisning, Beklædning, Sygepleje og Vask:
      105 Elever externerede à 245 Kr.................................................... 25,725 Kr
      Extraforplejning og Hospital............................................................      800  “
      Beklædning......................................................................................   6,000  “
 b.  Bygningens Vedligeholdelse..........................................................        600  “
c.   Bygningens Renholdelse, Rengjøringsapparater, Renovation,
      Haveudgifter[45]...............................................................................1,500   “
d.  Inventariesager og deres Vedligeholdelse, samt Udgifter til
      Drengenes Haandgjerningsskole.................................................         800   “
e.   Brændsel og Belysning.................................................................      2,000  "

 

Konto  V. – VIII.

Skatter og Afgifter.........................................................................................        600   “
Regnskabsvæsenet........................................................................................        100    “
Extraudgifter: Elevernes Rejser i Sommerferien, deres Fornøjelser,
       Kontorudgifter........................................................................................     2,000    “
Extraordinære Udgifter................................................................................        500    “
 .........................................................................................................Ialt.............57,145   Kr.

 

For de 245 Kr., der betales for et Barn om Aaret til Plejeforældrene, skulle disse give Barnet Kost og Logi, sørge for Istandsættelse af dets Klædningsstykker samt anskaffe og vedligeholde Skotøjet.  Institutet bekoster nye Klædningsstykker og afholder Udgifterne ved Sygeplejen.

 

Den aarlige Udgift pr. Barn bliver saaledes 57,145 kr.: 105  =  ca. 540 Kr., alltså 900 Kr. mere end nu, da der for hvert Barn i den Kellerske Anstalt i Baldersgade betales 450 Kr. Om Aaret.

 

3.  U d g i f t s b u d g e t  for den nye Annex-Bygning til svagt begavede Døvstumme ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn kan i Overensstemmelse med de nuværende kgl. Døvstumme-Instituters Regnskaber ansættes, som følger, idet det antages, at Elev-Antallet i de første Aar kun vil udgjøre ca. 30.

 

Konto I.    Lønninger:

En Lærer, 600 Kr. + 20 p.c. (foruden fri Bolig, Kost og Vask).................     720 Kr.
Tre Lærerinder, hver 500 Kr. + 20 p.c. (foruden  do.  do.)………........…...  1,800 Kr.
Gymnastiklærer, 250 Kr. +  20 p.c. ……………………………………....................     300  Kr.
Drengenes Haandgjerningslærer 350 Kr. + 20 p.c................................     420  Kr.
Plejemoderen (en Lærerinderne) 150 Kr + 20 p.c.................................     180  Kr.
Lærerinder i Syskolen 350 Kr. +  20 p.c.................................................    420  Kr.
2 Tjenestepiger foruden fri Station........................................................    400  Kr.

 

Konto III:

Bøger og Undervisningsapparater.......................................................      250 Kr.

 

Konto IV.  a – e.  Økonomien:

a.   Elevernes Bespisning, Beklædning, Sygepleje og Vask,
      Funktionærernes Bespisning og Vask............................................   9,000 Kr.
b.   Bygningens Vedligeholdelse...........................................................      400 Kr.
c.   Bygningens Rengjøring, Rengjøringsapparater..............................       300 Kr.
d.   Inventariesager og deres Vedligeholdelse.....................................      300 Kr.
e.   Brændsel og Belysning..................................................................... 2,500 Kr.

 

Konto  V. – VIII.:

Skatter og Afgifter..................................................................................  250 Kr.
Extraudgifter, Elevernes Rejser i Sommerferien, deres
Fornøjelser, Kontorudgifter.................................................................   1,200 Kr.
Extraordinære Udgifter........................................................................      200 Kr.
Ialt.....................................................................................................  18,640 Kr.

 

Efter dette vil Udgiften for hver af de 30 Børn blive ca. 620 Kr. om Aaret, eller ca. 170 Kr. mere pr. Barn end nu, da der for hvert Barn i Anstalten i Mejnungsgade betales 450 Kr. aarligt.

 

Meget i foranstaaende Overslag maa dog for Tiden henstaa som temmelig usikkert. Den under Lønninger først anførte Udgift vil saaledes være tilstrækkelig, om t. Ex. Andenlæreren ved det kgl. Døvstumme-Institut, foruden denne sin Stilling tillige overtog Posten ved Annex-Institutet, medens der derimod vil være en større Lønning nødvendig, om en Inspektør skal ansættes, der ikke har nogen Gjerning ved Hoved-Institutet.

 

Lærerlønninger.

 

De foranstaaende Budgetter ere udførte paa Grundlag af de to kgl. Døvstumme-Instituters Regnskaber, der dog paa et meget væsentligt Omraade, Lærerpersonalernes Lønninger, ikke ere tidssvarende. Som en Følge heraf antager Kommissionen, at den foreslaaede Omordning af Døvstummevæsenet vil give Anledning til en Revision af de nuværende Lønningsbestemmelser, og tror sig derfor forpligtet til at fremkomme med nedenstaaende Bidrag til Undersøgelser i denne Henseende.

 

Det, der først maa tages Sigte paa under Forsøg paa at komme til Klarhed angaaende vedkommende Lærerpersonalers Lønningsforhold, er Spørgsmaalet om, hvilken Ordning der er gavnligst for Instituttet, det er  -  for Eleverne?  Ret besét bliver dette et Spøgsmaal om, hvorledes Lønningsforholdene bør være, for at Instituterne kunne faa pædagogisk uddannede, dygtige Lærere, og binde disse Lærere til Gjærningen, saa at vinde større og større Interesse for den, faa mere og mere Øvelse i Arbejdet og føle sig tilfredse i deres Gjærning.

 

For at disse Maal kunne naaes, maa der da for det første være  f a s t e   Lønningsbestemmelser. Der er noget utrilfredsstillende og trykkende i, at en Lærer ikke med Sikkerhed véd, hvad ha Aarene igjennem kan vente i Godtgjørelse for sit Arbejde, saafremt han tilfulde udfylder sin Plads.  Men   f a s t e   Lønningsbestem-melser findes for Tiden kun Dels paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og slet ikke paa Institutet i Fredericia.

 

Dernæst maa Lønningerne mindst være lige saa gode som den tilsvarende Almueskoles. Denne tilsvarende Almueskole maa vel nærmest være Kjøbenhavns; men Lønningerne dér ere for Tiden langt bedre end paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn. Tillige bør der fra Udlandet hentes Oplysninger angaaende derværende Lønninger for Døvstumme-Lærere.

 

Endvidere: Der maa gives en gjennem Aarene voxende Lønning, hvis Stigning kun er afhængig af Lærerens Tjenestealder og Dygtighed, men aldeles ikke afhængig af Kollegers Dødsfald eller lignende Tilfældigheder.  Dette er et saa væsentligt Punkt i Bestemmelserne angaaende Lærerlønningerne, er af saa afgjørende Betydning med Hensyn til, hvorvidt en Lærer skal kunne føle sig tilfreds og tryg i sin Gjærning og bevare sine Kræfter for den, at der maa dvæles noget ved det:  -

 

Ved enkelte af Statens Undervisningsanstalter, eller ved grupper af saadanne, er der indrettet en for vort Land ejendommelig Deling af Lærerpersonalet, Ifølge hvilket ingen Lærer kan rykke op fra en lavere Lønningsklasse til en højere uden ved indtrædende Vakance. Grunden til denne Ordning har vistnok væsentligt været en økonomisk. Man har villet forhindre, at den hele Gruppe af Lærere, eller største Delen af den, samtidigt skulde kunne komme paa højeste gage og derved foranledige forholdsvis meget store aarlige Udbetalinger.

 

Men Staten sparer i Virkeligheden intet ved denne Ordning af Lønningsforholdene, hvorimod den i høj Grad krænker det enkelte Individs Interesser:

 

Staten kan ved en saadan Inddeling i Lønningsklasser maa til, at en Anstalts, eller en Gruppe af Anstalters Budget fra Aar til Aar holder sig paa samme Jævnmaal; dette kunde være af nogen Betydning for en Kommune, men ikke for Staten. Tillader Staten derimod, at enhver Lærers Gageforøgelse kun er afhængig af Lærerens Dygtighed og Tjenestealder, saa vil det vel kunne hænde, at Staten i nogle Aar kommer til at udbetale lutter højeste Gager, men denne Svingning opad vil efter Naturens Orden bive afløst af en betydelig Svingning nedad til et overvejende Antal af yngste Gager. Det er:  Svingningerne i Lønnings-Summerne ville under saadanne Omstændigheder vel kunne blive betydelige, men udjævnes gjennem Aarene og udjævnes hurtigere, jo større den Gruppe af Lærere er, som Lønningsbestem-melserne omfatte. Igjennem en Tid af 30 – 50 Aar vil  -  uden Lønningsklasser  -  Middeltallet af de af Staten udbetalte Lønninger (til Eksempel til ca. 50 Døvstum-melærere) være det samme som om Staten havde haft Lønningsklasser; altså ville disse Lønningsklasser i alt væsentligt ikke kunne bringe Staten nogen økonomisk Fordel.

 

Men medens de store Svingninger i de aarlige Gage-Summer saaledes ere lige-gyldige for Staten, saa ere derimod de ved Lønningsklasserne foranledigede Svingninger i Avancements-Vilkaarene i højeste Grad til Tab og Skade for en mængde Individer: De bringes ind under uretfærdige, lotteriagtige Forhold, der vel kunne skaffe en enkelt Lærer hurtigt og maaske aldeles ufortjent frem gjennem Lønningsklasserne, men ofte standse andre, veltjente Lærere og ødelægge deres Fremtid.

 

Ved det kg. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn findes der endnu en saadan Inddeling af Lærerne i Lønningsklasser; den har dog efterhaanden mistet sin oprindelige Karakter.

 

Den faste og af Tilfældigheder uafhængige Stigning i Lønning, der bør tilsikres enhver Lærer, bør dernæst  i k k e   være en   j æ v n   Stigning, hverken hvaad Aar eller hvad Stignings-Sum angaar.  I de yngre Aar bør Stigningen være mindre; men i de Aar, hvor mange af Lærerne vil danne eget Hjem, og i de nærmeste Aar derefter bør den være noget højere og noget hurtigere, medens den derefter kan aftage igjen.

 

De nu nævnte Regler bør formentlig bruges som Grundlag ved fremtidige Forsøg paa at danne nye og hensigtssvarende Lønningsbestemmelser.  I Henhold til en af disse Regler skal der nu gives nogle Oplysninger angaaende tilsvarende Lønninger herhjemme og i Udlandet.

 

1) K j ø b e n h a v n s  Almueskoles Lærerlønninger: Begyndelsesgagen er 1,000 Kr.; efter 4 Aars Skolegjærning (under Konstitution) stiger lønnen til 1,400 Kr.; derefter med tre Aars Mellemrum til 1,675,   1,950,   2,350,  og 2,500 Kr., hvilket Maximum naaes efter 19 Aars Tjeneste. Ved Extra-Timer kan en Lærer dernæst fortjene 172 Kr. om Aaret, og han har Udsigt til at opnaa som Vice-Inspektør en Gage af 3,000 Kr. om Aaret; bliver han Inspektør ved en Skole, kan han tilsidst faa 3,800 Kr. aarligt foruden fri Bolig, Lys og Brændsel, der er ansat til en Værdi af 950 Kr. om Aaret. Lærerinderne have samme Begyndelsesgage som Lærerne og kunne efter 10 Aars Forløb naa til højeste Gage 1,600 Kr.  En Vice-Inspectrice faar et Tillæg af fri Bolig, Lys og Brændsel, eller 350 Kr. om Aaret.

 

2)  N o r g e s   Døvstumme-Anstalter skulde i Henhold til Forslag af 1886 fra Kirkedepartementet have følgende Lønningsbestemmelser: En Lærer faar ved første Ansættelse 1,200 Kr., efter et Aar 1,350 Kr. og tre Aar efter denne Lønningsforøgelse 1,500 Kr., derefter Stigning hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil højeste Gage 2,700 Kr., der naaes efter 18 Tjenesteaar. En Lærerinde faar 800 Kr. for det første Aar, derefter i 2 Aar 900 Kr.,  saa 1,000 Kr. i 3 Aar, i de næste 3 Aar 1,200, i de næste 3 Aar 1,300, i de næste 3 Aar 1,400 og saa endelig 1,600 Kr. om Aaret efter 18 Aars Tjeneste.

 

Som personligt Tillæg til ældre og mere fortjente Lærere foresloges 300 Kr. og for Lærerinderne 200 Kr., hvorefter Maximallønningerne kunde naa op til henholdsvis 3,000 Kr. og 1,800 Kr.

 

3) Paa det kgl. Døvstumme-Institut Manilla ved  S t o c k h o l m   ere Lærerlønerna for Tiden følgende:  Saalænge Vedkommende forberedes paa Instituttet til Lærergjærningen, faar han 5-600 Kr. om Aaret foruden møbleret Værelse og Brændsel. Naar han efter 2 Aar efter sin Antagelse bliver konstitueret som Lærer, faar han i 2 eller flere Aar (efter Forstanderens Skjøn) en aarlig Løn af 12-1300 Kr. foruden Værelse og Brændsel; ved fast Ansættelse opnaas 1,500 Kr., der efter 5 Aar stiger til 2,000 Kr. og efter andre 5 Aar til 2,500 Kr., der altsaa kunne naaes efter kun 14 Aars Forløb.  En konstitueret Lærerinde har 800 kr.; som fast ansat faar hun fra 900 til 1,500 Kr., der ligeledes naaes efter 14 Aar.

 

4) Ved Døvstumme-Instituttet i   S l e s v i g   ere lønningerne for Tiden følgende: En Lærers Begyndelsesgade er 1,800 Mark; Lønnen stiger til 3,000 Mark om Aaret, som opnaaes efter 25 Aars Tjenestetid. En Lærerinde har i samme Tid fra 1,000 til 2,250 Mark.

 

5) National Døvstumme-Institut i  P a r i s   har tre Afdelinger af Lærere, men hver Lærer stiger uafhængigt af Vakancer.  Der er  R e p e t e n t e r,  H j æ l p e l æ r e r e   og egentlige   L æ r e r e.  Repetenterne have i første Aar 1,000,   2.Aar 1,100,  3.Aar 1,200 Fr. foruden fri Station.  En Hjælpelærer erholder i 1. Aar 1,400 Fr. og fri Station, i 2. Aar 2,2000 Fr. og Kost, i 3. Aar 3,000 Fr. og betaler for Kosten, om han ønsker den, 600 Fr.  En Hjælpelærer, der er 25 Aar gammel, kan allerede efter et Aars Tjeneste blive Lærer; han begynder saa med 3,400 Fr. og stiger med 3 Aars Mellemrum til 3,700,  4,300,  4,700 og 5,000 Fr.  I gunstigste Tilfælde naaes dette Maximum efter 20 Aars Tjeneste.  De andre National-Instituter i Frankrig have omtrent samme lønninger.

 

Største Delen af de her anførte inden- og udenlandske Lønningsbestemmelser ere baserede paa de Grundregler, der ere anførte foran; navnlig bør lægges Mærke til, at ingen af dem kjender noget til det uheldige, danske System med Inddeling af Lærere, der have ens Beskjæftigelse, i Lønningsklasser, som kun kunne naaes gjennem Vakancer.

 

Sammenlignes nu Lønningsforholdene ved de bestaaende kgl. Døvstumme-Instituter i Danmark med de foran fremsatte Grundregler for Lønningsbestemmelser og med de givne Lønningssatser fra Indland og Udland, saa iagttages, at Institutet i Fredericia aldeles mangler faste Lønningsbestemmelser, samt at Bestemmelserne ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ere forældede og uhensigtsmæssige; de ere følgende:

 

Ifølge Lov af 25de Marts 1871 § 16 lønnes Forstanderen, som tillige er Førstelærer, med 3,600 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønnen ikke overstige 4,800 Kr.  Desuden tillægges der ham fri Bolig.  Ifølge samme Lov §§ 17 og 18 lønnes 2den, 3die, 4de og 5te Lærer hver med et Honorar af 1,000 Kr., hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas et Tillæg af 300 Kr.; dog kan lønnen ikke overstige 2,200 Kr.  Desuden tillægges der hver af disse Lærere fri Bolig for en ugift.  Første Lærerinde lønnes med et Honorar af 800 Kr., hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes et Tillæg af 200 Kr. aarligt, dog kan Lønnen ikke overstige 1,400 Kr.  Desuden tillægges der hende fri Bolig for en ugift.

 

Denne Lov omtaler ikke Institutets 6de, 7de, 8de og 9de Lærere samt dets 2den Lærerinde, de alle danne en lavere Lønningsafdeling, hvorfra der ikke kan naaes op i første Afdeling uden ved indtrædende Vakance.

 

Disse fire Lærere lønnes for Tiden saaledes: Hver af dem faar en Begyndelsesgage af 600 kr. + 20 % Tillæg, i alt 720 Kr., om Aaret foruden Bolig for en ugift, Kost og Vask som en Elev. Det er i de sidste 15 Aar blevet Sædvane, at disse Lærere efter Anbefal-ing fra Forstanderen kunne komme til at stige med 300 Kr. + 20 % Tillæg hvert 3. Aar.

 

En Lærer af laveste Lønningsgrad ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn vil saaledes kunn naa til 1,500 Kr. + 20% = 1,800 Kr. foruden fri Bolig, Kost og Vask, efter 9 Aars Tjeneste, hvorimod en Lærer af første Lønningsklasse efter 9 Aars Tjeneste kun vil have 1,300 Kr. og mangle baade Kost og Vask.

 

Altsaa have Forholdene udviklet sig saaledes ved nævnte Institut, at ingen Lærer med Fordel vil kunne rykke op fra den lavere Lønningsklasse til den højere; med andre Ord: Bestræbelserne for at skaffe Institutets Lærere en nogenlunde tidssvarende Lønning have efterhaanden umuliggjort den fortsatte Bestaaen  af den nuværende Lønningslov.  Hertil kommer, at denne Lovs Lønningssatser ere, hvad en kort sammenfatning vil godtgjøre, lavere end Lønningerne ved de Kjøbenhavnske Almueskoler og meget under de tilsvarende Lønninger i Udlandet.

 

Institutets Bestyrelse har allerede for 10 Aar Siden indsét Nødvendigheden af en ny Lønningslov; dens Forslag i den Anledning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet blev godkjendt, og under 24. November 1880 fremsatte Ministeriet i Folkethinget et Lovforslag, der i §§ 4-7 omfattede de kgl. Døvstumme-Instituter i Kjøbenhavnd og Fredericia.  Disse §§ løde saaledes:

 

”§ 4.  Forstanderne for det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn og det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia, der begge tillige ere Førstelærere, lønnes hver med 4,000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste gives et Tillæg af 400 kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 5,600 Kr.  Desuden tillægges der dem fri Bolig.

 

§ 5.  Instituternes 14 andre Lærere, 8 ved Institutet i Kjøbenhavn og 6 ved Institutet i Fredericia, lønnes hver med 1,500 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste gives et Tillæg af 300 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste gives et Tillæg af 300 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 2,700 Kr. Desuden tillægges der hver af dem fri Bolig for en ugift.

 

§ 6.  Instituternes fire Lærerinder, 2 ved hvert, lønnes hver med 1,200 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 aars Tjeneste gives et Tillæg af 300 Kr.; dog kan Lønningen ikke overstige 2,100 Kr.  Desuden tillægges der hver af dem fri Bolig for en ugift.”

 

§ 7  angik Lønninger til Gymnastik-,  Tegne-  og Haandværkslærere  m.fl., til hvem en samlet Sum skulde anvises.

 

Dersom dette Forslag var blevet til Lov, vilde dermed de væsentligste af de foran opstillede Grundregler for Lønningsbestemmelserne have været gjennemførte.

 

En nøjere Betragtning af samme Lovforslag vil dog vise, at Slutnings-Lønningerne i §§  4 og 6  vistnok kunne sættes noget lavere, og at Begyndelses-Gagen i § 5  kan forringes med 300 Kr., medens derimod Slutnings-Gagen bør kunne naaes noget tidligere og gjennem en ujævn Stigning.

 

Med disse Forandringer vilde Lønningslov-Forslagets § 5  kunne komme til at se omtrent saaledes ud:  Lærerne ved Statens Døvstumme-Instituter lønnes med en Begyndelsesgage af 1,200 Kr. aarligt; efter 4 Aars Tjeneste erholdes 1,500 Kr., efter 7 Aar  1,900,  efter 10 aar  2,300, efter 13 Aar 2,500 og endelig efter 17 Aars Tjeneste 2,700 Kr. foruden fri Bolig; forsaavidt denne ikke ydes, da en passende Godtgjørelse.

 

Begyndelsesgagen og Slutningsgagen er her 200 Kr. højere end i Kjøbenhavns Almueskoler; men naar det tages i Betænkning, at Døvstumme-Undervisningen ér vanskeligere og fordrer mere Fagdannelse end Almueskole-Undervisningen, og naar tillige sés hen til, at Instituterne mere end nogen anden Institution behøver at kunne binde sine Lærere til sig, saa ville de nævnte Lærerlønninger vistnok være passende.  Endvidere maa erindres, at Lærerne i Reglen ikke ville som den kjøbenhavnske Almusskoles Lærere have Udsigt til betydelige Gageforbedringer som Vice-Inspektører eller Inspektører.  Sammenlignes de foreslaaede Lønninger med de foran opførte tilsvarende fra Udlandet, saa ses det, at de staa ganske betydeligt under de franske Lønninger,  samt at Maximums-Gagen i Norge blev foreslaaet 300 Kr. højere.

 

Ved de forskjellige Døvstumme-Instituter her i Danmark vil der imidlertid gjøre sig Forhold gjældende, der ville kunne nødvendiggjøre nogle Tilføjelser til foranstaaende Lønningsbestemmelser.  Saaledes bør Lærerpersonalet ved Internat-Instituterne paa Grund af, at de have langt mere Elev-Inspektion end Lærerpersonalet ved Externaterne, have nogen Inspektions-Godgjørelse, der vistnok kan ansættes til 150 Kr. pr. Lærer om Aaret, et Lønningstillæg af omtrent samme Størrelse som den Sum (172 kr.), der af enhver af Kjøbenhavns Almueskoles Lærere kan fortjenes ved Extra-Timer paa Skolen. Endvidere maatte der til hver Anstalts Plejemoder og til eventuelle Inspektørsposter (en saadan findes jo for Tiden ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia) kunne gives et passende Lønningstillæg.

 

Hvad de øvrige Lønninger paa de to kgl. Døvstumme-Instituter angaar, da ere de for Tiden saaledes, at de kunne afgive passende Rettesnor for Bestemmelsen af lignende Lønninger ved nye Døvstumme-Anstalter.

 

----------------------

 

D e   S p ø r g s m a a l , der ere stillede Kommissionen i den foran aftrykte Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 15de September f.A. ere formentlig nu besvarede.

 

1) Spørgsmaalet under Nr 1, om Staten selv bør overtage Driften af de Kellerske Døvstumme-Anstalter, er foran, Side 14-15, besvaret bekræftende.

 

2) Side 37 – 43 er der bleven givet Forslag om Aflæsningsmaaden, Godtgjørelser og aarlige Understøttelser vedkommende de nævnte to Anstalter og deres Personaler.

 

3) At de nuværende Kellerske Institutsbygninger i Baldersgade ikke kunne benyttes af Staten til Institut for uegentlige Døvstumme, og heller ikke til et saadant for svagt begavede Døvstumme, er godtgjort Side 16 og Side 28-30.  At Anstalten i Mejnungs-gade ikke kan anvendes til de svagt begavede Døvstumme, nævnes Side 28.

 

4) At de eventuelle, nye Anstalter for uegentlige Døvstumme og for svagt begavede Døvstumme ikke kunne samles i et fælles Institut, behandles Side 15.  Om Oprettelse af en Forskole i Fredericia og et nyt Institut for uegentlige Døvstumme, der formentlig bør lægges i Vejle, oplyses foran, Side 17-24.  At de svagt begavede Døvstumme kunne, og vistnok bør anbringes i en Annex-Bygning ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, derom handler Side 31 – 34.

 

5) Tegningerne til de tre projekterede Bygninger findes vedhæftede;  Overslag angaaende Bygningsomkostninger  og angaaende Udgifterne til Inventar medfølge.  Endvidere findes foran, Side 43-51, de forlangte Overslag om Driften af de nye Anstalter, forsaavidt det for Tiden, to Aar før disse Anstalter kunne træde i Kraft, er muligt at give saadanne.

 

Fra Byraadene i Vejle og Nyborg haves Tilsagn om, at Kommunen med forventet højere Billigelse vil afstaa det fornødne Grundstykke gratis til en Skole for uegentlige Døvstumme.  Et lignende Løfte haves fra Byraadet i Fredericia med Hensyn til Plads til en Forskole der.

 

--------------------------

 

I Henhold til foranstaaende fremkommer Kommissionen med nedenstaaende Forslag til

 

L o v

om

Foranstaltninger til Døvstummes Undervisning.

------------------------

 

§  1.

 

Paa et af Vejle Kommune dertil skjænket Grundstykke opføres der for en indtil 140 uegentlig døvstumme Elever bestemt Skole.  Til Bygningen og dens Forsyning med Inventar m.m. kan der anvendes et Beløb af 123,000 Kr.

 

§  2.

 

For svagt begavede Døvstumme opføres der paa det kgl. Døvstumme-Instituts Grund i Kjøbenhavn et for indtil 40 Elever bestemt Skolehjem. Til Bygningen og dens Forsyning med Inventar kan der anvendes et Beløb af 63,000 Kr.

 

§  3.

 

Til Forskole for normalt begavede egentlig og uegentlig døvstumme Børn opføres der i Nærheden af det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia paa et af Kommunen dertil skjænket Grundstykke en paa indtil 70 Elever beregnet Skole.  Til denne og dens Forsyning med Inventar m.m. kan der anvendes et Beløb af 48,000 Kr.

 

§  4.

 

Naar de i §  1-3 nævnte Bygninger ere færdige at tages i Brug, ophører Statens Benyttelse af Professor Johan Kellers Døvstumme-Anstalter.

 

§  5.

 

Til samme Tidspunkt bemyndiges Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet til paa Statskassens Vegne at overtage det af Professor Johan Keller i Henhold til Lov af 22. Marts 1880,  § 3, paa Matr. Nr. 1255, Kjøbenhavns Udenb. Klædeb. Kvarter, opførte Institut for uegentlige Døvstumme med tilhørende Grund, Bygninger og Inventar mod herfor at udrede Godtgjørelse efter Reglerne i samme Lov,  § 3, Nr. 2, og tillige et Tillæg af 1500 Kr.

 

I Forbindelse med Overtagelse af dette Institut bemyndiges den nævnte Minister til for Staten at kjøbe Matr. Nr. 1438 og 1439 i samme Kvarter med de paa denne Ejendom opførte Bygninger for en Kjøbesum af 42,000 Kr. Der tilstaas derhos Professor Johan Kellers Enke, Cathrine Keller, 3,000 Kr. i Erstatning for Tab ved anskaffet Inventar til Instituttet i Baldersgade og Anstalten for svagt begavede døvstumme Børn i Mejnungsgade, samt tillægges hende i aarlig Godtgjørelse af Statskassen 4,700 Kr. for Avsavn af Indtægter fra disse to Anstalter.

 

Naar Professor Kellers Døvstummeanstalter ophøre med deres Virksomhed, derved at Børnene overføres  til de nye Statsanstalter, kan der til Lærere og Funktionærer ved Instituttet i Baldersgade og Anstalten i Mejnungsgade, forsaavidt de ikke overgaa i Statens Tjeneste, anvendes et Beløb af henholdsvis indtil 5,590 Kr. og indtil 1,290 Kr. i Vederlag én Gang for alle, og et Beløb af henholdsvis indtil 6,398 Kr. og indtil 1,150 Kr. i aarlige Understøttelser.

 

 

                           Kjøbenhavn, den 29de Oktober 1889.

 

F.H. Wolfhagen,
Kammerherre, Directeur for de kgl. Døvstumme-Instituter,
Formand i Regjeringens Tilsynskommission for de Kellerske Abnormeanstalter.

 

R. Malling-Hansen,
Forstander og Præst ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn, Underdirecteur for de kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia.

 

J. G. Jørgensen,
Forstander for det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia.

 

Chr. Keller,
Læge, Medlem af Directionen for de Kellerske Abnorm-Anstalter.

 

C.E.N. Petit,
Etatsraad, Læge, Medlem af Bestyrelsen for Idiotanstalten paa Gamle Bakkehus ved Kjøbenhavn.

 

J.A.C. Tryde,
Dr. med., Kjøbenhavns Stadslæge.

 

Lars Dinesen,
Folkethingsmand, Statsrevisor.

 

Th. Nielsen,
Landsthingsmand, Skolebestyrer.

 

V.E. Stenberg,
Professor, Dr. med., Overlæge ved St.Hans Hospital, Medlem af Regjeringens Tilsynskommission for de Kellerske Abnormanstalter.

 

N. Dalhoff,
Præst ved Diakonissestuftelsen, Medlem af Regjeringens Tilsynskommission for de Kellerske Abnormanstalter.

 

Assistent i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

 

Til

 

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.[46]

 


[1] JMC: På gammel dansk – 17 og 1800-tallet – kunne Plakat betyde bl a ”offentlig bekendtgørelse; kongelig forordning eller lov”.

[2] JMC (fodnoten er i stort set en gengivelse af en eksisterende fodnote til brevet dk 12 maj 1879, udarbejdet af Sverre Avnskog): Johan Keller (1830-1884) var stifteren af de Kellerske Anstalter, hvor eleverne var ”åndssløve” og/eller døvstumme. Keller og Malling-Hansen havde i perioder – særlig i begyndelsen af deres bekendtskab – et godt samarbejde; men de var begge stærke personligheder, hver med sine mål, ideer og stærke viljer. De befandt sig i et slags konkurrenceforhold om eleverne, eftersom Keller til sine anstalter ønskede at optage så mange elever som muligt, de dette medførte større statstilskud. I januar 1867 kom de to herrer – og myndighederne - frem til en deling af eleverne mellem de to institutioner – de helt døve (”de egentligt døve”) skulle undervises på det Kgl Døvstummeinstitut, medens de delvis døve (”de uegentlig døve”) og de åndssløve skulle være på de Kellerske Anstalter. RMH syntes nok alligevel ikke at Keller respekterede den aftalte opdeling, og igennem 1870erne og 1880erne var der ofte gnidninger mellem dem. RMH virkede hele tiden for at staten skulle overtage driften af de private anstalter og underlægge alle døveskoler en fælles, overordnet plan. Keller var dygtig til at markedsføre og skaffe støtte til sine planer, og i 1880 blev der ham bevilget et stort statsligt lån til at bygge en helt ny skole for døvstumme, ”Døveskole grundet paa Talemaaden” i Baldersgade. Omtrent samtidig blev RMHs forslag om at oprette et nyt statsligt døvstummeinstitut vedtaget af myndighederne, da Instituttet i Fredericia blev grundlagt i 1880. På en måde forekommer det som om myndighederne ikke ønskede at tage stilling til, om de ville gå ind for statslig drift af alle skoler, eller om private skulle fortsætte med at få lov til at oprette egne skoler. Ikke engang da Johan Keller døde pludselig i 1884 og hans enke, søn og broder ansøgte om at få lov til at fortsætte driften af hans anstalter, blev der taget en afgørelse. Ikke før i 1888, da denne kommission blev nedsat med mandat at komme med et lovforslag angående en fælles ordning for døvstumundervisningen i Danmark. Og i spidsen for kommissionen sad RMH sammen med sin gamle ven, Georg Jørgensen (1838-1905), som var forstander for det statslige institut i Fredericia.  Ikke overraskende foreslog kommissionen at staten overtog de Kellerske Anstalter, og dette blev sidenhen vedtaget i Rigsdagen, samtidig som det blev vedtaget at oprette et nyt institut i Nyborg. Samtidig blev der vedtaget en overordnet plan for alle døvskolerne, hvor alle elever først skulle optages i en forskole i Fredericia og efter et år fordeles til de forskellige skoler for a få en undervisning, som var bedst mulig tilpasset deres hørsels-evne og kognitive evner. Dette var meget fremsynet for sin tid, og Danmark var et foregangsland på dette område i Europa. Metoden var kendt som ”den danske deling” i døvstumkredse internationalt set.

[3] JMC: Malling-Hansen stavede på dette tidspunkt sit navn med bindestreg, men i denne tekst er navnet angivet uden bindestreg.

[4] JMC: Georg Jørgensen, 1838-1905, betydningsfuld døvepædagog. GJ tog lærereksamen fra Jonstrup i 1857 (tre år efter Malling-Hansen) og blev i 1857 ansat som lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København (to år før RMH blev ansat), hvor der dengang undervistes efter tegn-skriftmetoden. Han blev en mester i tegnsprog og var i flere år formand for Døvstummeforeningen af 1866 (som RMH var med til at stifte).  Jørgensen var i 1874 på en studierejse til Tyskland og vendte hjem som en meget overbevist tilhænger af talemetoden (uden tegn). Han udgav to stridsskrifter: ”Zwei deutsche Taubstummen-Anstalten”, 1874, og ”Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubstummen”, 1876.  Han lovpriste den rene talemetode og kritiserede stærkt den med tegn blandede talemetode og den manglende adskillelse mellem egentlige døvstumme og uegentlige døvstumme, som han så ved tyske skoler. Da instituttets forstander Rasmus Malling-Hansen var enig med Jørgensen om at det var uheldigt at undervise efter forskellige metoder på samme institut, oprettedes på forslag af Malling-Hansen det kgl Døvstummeinstitut i Fredericia 1881 med Jørgensen som forstander. Her gennemførte Jørgensen den rene talemetode; tegnsprog var forbudt såvel i som uden for instituttet.  Skolen fik snart internationalt ry og omfattede efterhånden alle døvstumme som fandtes egnede for talemetoden. (Kilder: en eksisterende fodnote af Sverre Avnskog samt Dansk Biografisk Leksikon).  

[5] JMC: Emil Charles Thorvald Keller, 1835-1896, jurist og forstander, bror til Johan Keller. Ved broderens død i 1884 overtog Emil Keller ledelsen for de to døvstummeanstalter som indgik i de Kellerske Anstalters organisation. Emil Keller var i øvrigt far til Paul Rung-Keller, 1879-1966, en betydningsfuld organist, komponist og ekspert på kirkeklokker og klokkespil.

[6] JMC: Dansk læge og en betydningsfuld skikkelse i dansk forsorg, 1858-1934. CK var søn af Johan Keller, og ved dennes pludselige død i 1884 overtog han ledelsen af de Kellerske Anstalter. 1892 blev han titulær professor og var 1900-1932 overlæge ved åndssvageforsorgens institutioner i Brejning. Keller blev nyskaberen af det danske åndssvagevæsen og udvirkede at de mange institutioner, der varetog behandlingen af åndssvage, kom under offentlig tilsyn (1898). I 1911 oprettede CK den første danske ø-anstalt som var beregnet til ”anti-sociale” og kriminelle åndssvage mænd på Livø. I 1923 oprettede han internatet på Sprogø for åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder og var under påvirkning af amerikansk eugenik initiativtager til Lov om Adgang til Sterilisation (1929), Europas første racehygiejniske lov (kilde: Dansk Biografisk Leksikon og Den Store Danske Encyklopædi).

[7] JMC: Emil Nicolas Charles Petit, 1817-1893, læge og botaniker. Petit spillede en fremtrædende rolle som botaniker; han var i 1840 en af stifterne at Det Naturhistoriske Selskab, der var forløberen for Botanisk Forening. Petit skrev en lærebog i botanik (1845) men mere bemærkelsesværdig er hans afhandling ”Det sydvestlige Sjællands Vegetation” (Naturhist.T. 1844), det første forsøg på at skildre en enkelt egns plantevækst sammenlignet med andres. Han var skolelæge for det kgl. Døvstummeinstitut i København igennem mange år.

[8] JMC: Just Adam Christian Tryde, 1834 – 1904, læge, hygiejniker. Var 1860-64 ansat ved sindssygeanstalten ved Slesvig og blev 1861 dr.med. på en afhandling Om Elektricitetens Anvendelse i Nerve- og Muskellidelser. 1865 oprettede han en klinik for elektrisk behandling af nervesygdomme og praktiserede som nervelæge, samtidig med at han var læge ved den Kellerske Abnormanstalt 1866-67. 1869 – 77 var K. distrikts- og kommunelæge og 1877-86 politilæge i København. Under denne virksomhed fik han interesse for hygiejniske spørgsmål og udgav forskellige hygiejniske arbejder om drikkevand. 1886 udnævntes han til stadslæge i København og 1890 til medlem af sundhedskollegiet. Hans søster, Ovine Frederike Dorothea Tryde, 1842-1921, var gift med den kendte boghandler og forlægger Wilhelm Adolph Conrad Tryde, 1837-1918, som RMH sandsynligvis kendte fra den tid Tryde havde en boghandel i Slesvig i 1863-64. Senere drev Tryde en fornem boghandel på Østergade i København, hvor han i 1872 havde en af Malling-Hansens skrivekugler udstillet. Tryde var også forlæggeren bag og distributøren bag den tyske og den danske udgave af Malling-Hansens hovedværk ”Fragment III.A og B.”, 1886.

[9] JMC: Lars Dinesen, 1838-1915, fremtrædende dansk politiker. Medlem af rigsrådet og folketinget fra 1864, først for det grundtvigsk farvede nationale Venstre, siden for Højre. Medlem af finansudvalget fra 1865 til 1905. I perioder medlem af folketingets militære udvalg. Statsrevisor 1880-1900.

[10] JMC: Thomas Nielsen, 1838-1895, landstingspolitiker. Lærereksamen fra Jelling seminarium 1860. 1867-70 leder af Hammerum højskole. Fra 1865 redaktør af Vejle Amts Folkeblad, fra 1882 bladets eneejer. Fra 1869 til sin død medlem af rigsdagen, først i folketinget til 1887 og derefter i landstinget, hvor han fra 1889 var formand for venstres landstingsgruppe.

[11] Ministeriet tilkaldte senere Professor Dr.med. V.E. Steenberg og Pastor N. Dalhoff som Medlemmer af Kommissionen. Direktør E. Keller deltog kun i det første Møde og var senere paa grund af Sygdom forhindret i at deltage i Forhandlingerne.

[12] JMC: Jacob Frederik Brønnum Scavenius, 1838-1910, dansk kultusminister – dvs minister for kirker, undervisning og kulturelle anliggender – 1880-1891 i fætterens J.B.S. Estrups regering. Han var af en godsejerfamilie og ejede Gjorslev på Stevns og Klintholm på Møn. Scavenius var en dygtig organisator for partiet Højre. En af hans mange vigtige love var Loven af 11 april 1890 som ordnede døvstumme-undervisningen under statslige former og kontrol. Scavenius havde et nært samarbejde med Lars Dinesen. Offentlig omtale af hans dårlige privatøkonomi (han var lidelsefuldt interesseret i politik men ikke i godsdrift) samt hans besøg på bordeller svækkede hans stilling og bidrog til at han måtte afgå fra mininsterposten i 1891.

[13] JMC: Johannes Timm var fuldmægtig i Kultusministeriet. Sammen med Henning Matzen (1840-1910), kirkeretskyndig retslærd, udgav han i 1891 den monumentale ”Haandbog i den danske Kirkeret” (ca 1000 sider).

[14] JMC: Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894, dansk jurist og embedsmand. 1851 amtmand over Flensborg amt. 1855 medlem af rigsrådet. Fra 1856 til 1863 minister for hertugdømmet Slesvig. 1864 medlem af rigsrådets landsting, valgt i Nordslesvig. Blandt danske politikere i Slesvig regnedes W. for en svag mand, og han kom i voldsom konflikt med slesvig-holstenske politiske kredse.  Efter 1864 deltog W. ikke mere i det politiske liv. Han havde betydelige administrative og repræsentative evner; W. blev direktør for døvstummeinstitutterne fra 1884, formand i bestyrelsen for blindeinstituttet og det danske haveselskab, og i perioden 1867-78 udfoldede han en betydelig virksomhed som præsident og vicepræsident i kommitteerne for Danmarks deltagelse i en række verdensudstillinger: 1867 i Paris, 1873 i Wien, 1875 i Bruxelles og 1878 i Paris.

[15] JMC: Peter Atke Castberg, 1779-1823, dansk professor og grundlæggeren af den moderne døveundervisning i Danmark. Castberg blev Dr.med. i 1802. 1803-05 foretog han en studierejse for at besøge døveskoler i Kiel, Berlin, Wien og Paris. Her så han, hvordan man underviste døve i at læse og skrive ved at benytte håndalfabet og hvordan man kunne samtale med døve ved at bruge deres naturlige tegnsprog. Efter hjemkomsten sendte han en betænkning til regeringen, som derefter vedtog Loven af den 17 april 1807 om statens ansvar for døve og døvstummes undervisning. Derefter kunne Castberg starte sin skole, og til en begyndelse havde han 10 elever. 1806 udgav Castberg ”Første Læsebog for Døvstumme”. En senere lov – Lov af 11 april 1817 – fastslog at alle døve børn i Danmark skulle undervises på instituttet i København.

[16]”Forelæsninger over Døvstumme-Undervisningens Methode” af P.A. Castberg, Kjøbenhavn 1818.  Side 58:  ”Vi tro os på disse Grunde aldeles berettigede til at fraraade Brugen af Tegn, hvor disse ikke kan haves af nogen naturlig Oprindelse; vi bruge i vor Stiftelse  ingen vilkårlige Tegn for abstrakte Begreber;  naar vi med Sikkerhed have bibragt dem, give vi vore Døvstumme det Ord, der betegner dem, skriftlig og i Fingersproget.”

[17] JMC: Castbergs efterfølger var cand. theol. Tyge Schow, 1794-1838, som fortsatte undervisningen i samme spor. Schow var ikke tilhænger af talemethoden, som han fik lejlighed til at opleve på en studierejse til Tyskland.

[18] JMC: Søren Heiberg, 1810-1871, efterfulgte Schow som forstander i 1839, og samtidig flyttede instituttet fra Stormgade til Citadelsvej (senere Kastelsvej).

[19] JMC: Harald Valdemar Dahlerup, 1815-1894, dansk døvstummepædagog, i perioden 1839-49 lærere ved det kgl Døvstummeinstitut i København.

[20] Brev til Institutets Direktion af 31. December 1845.

[21] JMC: Daniel Frederik Eschricht, 1798-1863, dansk fysiolog, zoolog og læge. Landfysikus på Bornholm 1822-24. Talrige udlandsrejser og studieophold i perioden 1824-28: Paris, London, Heidelberg, Halle og Middelhavslandene, hvor E. studerede fysiologi og anatomi samt indsamlede store mængder sødyr og hvalskeletter. Professor i fysiologi 1830 og i anatomi 1832 ved Københavns Universitet. 1831 medlem af sundhedskommissionen. 1837 medlem af Videnskabernes Selskab. 1844-45 rektor for universitetet. I 1833 stiftede E. sammen med J.F. Schouw og Jonas Collin den naturhistoriske forening og stillede sin store samling af hvalskeletter til foreningens rådighed; senere havnede de i universitetets zoologiske museum. E. var lektor i fysiologi og anatomi ved det lægevidenskabelige fakultet i 34 år og desuden en populær og dygtig foredragsholder i biologiske emner, ofte rettet til lægfolk. Han publicerede en mængde afhandlinger og artikler indenfor sine fagområder men også en afhandling om døvstumme og om ”idioters” opdragelse og om hvorledes børn lærer at tale, og det var sandsynligvis disse sidegrene af hans virksomhed, som førte til at han var ministeriets sagkyndige ved bedømmelsen af, hvorvidt talemetoden var brugbar.

[22] JMC: Hans Peter Duurloo, 1816-1892, pædagog for døvstumme og mentalt efterblevne. Teologisk kandidat 1845. I 1850 blev D. medhjælper ved Dahlerups privatskole for døvstumme børn. Nogle måneder efter sin ansættelse overtog D. ledelsen af skolen, idet D. blev feltpræst i Nordslesvig. I 1855 ansat som forstander for Gl. Bakkehus, en helbredsanstalt for ”idiotiske, svagsindige og epileptiske børn”. Under hans ledelse – til 1887 – udvidedes anstalten betydeligt.

[23] Professor Keller havde i 1865 forgjæves andraget paa, at alle Indkaldelser af døvstumme Børn for Fremtiden skulde ske til hans Skole, hvori det skulde afgjøres, hvilke Børn, der burde undervises efter Talemethoden, hvilke efter Tegnmethoden.

[24] JMC: Den komplette årsberetning findes på vor hjemmeside, se fanebladet ”Educational Reformer” og derefter artiklen ”RMHs first Report to the Ministry”.

[25] ”Zwei deutsche Taubstummen-Anstalten. Reisebericht von Georg Jørgensen, Berlin 1875”.  -  „Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubstummen. Von Georg Jørgensen. Kopenhagen 1876.“

[26] Senere udkommet paa Tryk:  ”Forslag om at oprette et Døvstumme-Institut i Jylland. Af R. Malling-Hansen”.

[27] JMC: På vor hjemmeside under fanebladet ”Educational Reformer” findes et detaljeret referat af forslaget i form af Goos historiske beskrivelse.

[28] Se Rigsdagstidende 1879-80; Folkethingstidende, Spalte 2840. Se desuden Tillæg A. Spalte 2401 og Tillæg B. Spalte 413.

[29] JMC: I norge indførtes undervisingspligten for denne gruppe af elever først i 1883; i Sverige i 1889; og i Finland så sent som 1918!

[30] JMC: På den tid havde det Kgl Døvstumme-Institut på Kastelsvej den store fordel at have let og hurtig adgang til søbad, og skolen havde til og med sin egen anlægning ved vandet, hvilket fremgår af den tids bykort. Senere – ved århundredeskiftet -  blev imidlertid den nye Frihavn bygget, kystlinjen blev flyttet længere ud, og hele området blev inddraget til havnevirksomheden.

[31] Angaaende de pekuniære Fordele, som ville fremgaa af denne Ordning skal der senere hen (Side 44) blive givet de fornødne Oplysninger.

[32] Erfaring har vist, at de her nævnte Maximums-Tal ikke angive et større Antal Døvstumme Børn, end der meget vel kan undervises sammen i én Klasse. Naar man flere Steder i Udlandet nævner 10 som det største Antal døvstumme Elever i én Klasse, da kan dette have sin Berettigelse, eftersom der dér ikke er saa ensartede Børn i hver Klasse, men oftest uegentlige Døvstumme, egentlige Døvstumme og svagt begavede Døvstumme blandede sammen.

[33] JMC: Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, dansk arkitekt. Som født i en jødisk familie fik han mange opgaver for den jødiske menighed, men L. arbejdede også for erhvervslivet og tegnede mange bygninger for skoler og undervisningsinstitutioner. Blandt hans mange værker er: Døvstummeinstituttet i Fredericia 1880-81, Døvstummeskolen i Nyborg 1890-91, Vestre Borgerdydskolen Helgolandsgade 6 i København 1893.

[34] JMC: En dansk alen var = 2 fod = 0,6277 meter. Bygningens længde er dermed 24,2 meter og bredden er 11,6 meter. Højden til loftet i klasseværelserne var 3,6 meter.

[35] JMC:I sidste ende besluttede myndighederne alligevel at bygge i Nyborg, og det ville være interessant at finde ud af, hvilke motiver der fik Ministeriet til at på dette punkt ikke følge kommissionens anbefaling.

[36] JMC: Oskar Lassar, 1849 – 1907, var en tysk hudlæge, født i en jødisk familie i Hamburg. Lassar oprettede et privathospital for dermatologi og syfilis i Berlin i 1870erne. Han var kendt for at være teknologisk avanceret, og hans klinik var den første som indstallerede et af Finsens lysbehandlingsapparater som brugte ultraviolet stålning. Han var også en af de første til at bruge røntgenstråler som behandlingsmetode.  Lassar er mest kendt for at virke for forbedret hygiejne blandt jævne og fattige mennesker og tog initiativ til at oprette offentlige badehus i Tyskland og Østrig.  Desuden udviklede han en zinksalve for behandling af eksem, som stadig bruges den dag i dag og er kendt under navnet ”Lassar’s salve”.

[37] Der har, som det fremgaar af foranstaaende, gjort sig en noget forskjellig Opfattelse gjældende i Kommissionen med Hensyn til den mest hensigtmæssige Skoleordning af den samlede Gruppe udviklingsdygtige aandssvage døvstumme Børn.  Det har været taget under Overvejelse at samle dem alle -  uden Hensyn til Mulighed for Konfirmation eller ej  -  i en fælles, dog tvedelt Anstalt, som sorterede enten under Døvstumme- eller under Aandssvagevæsenet.  Det vedtoges imidlertid, at de Børn, der præges 
v æ s e n t l i g s t  af Høremanglen,  m i n d r e  af den aandelige Svaghed, og hvis Lærere derfor maatte være Døvstummelærere, skulde indordnes under Døvstummevæsenet, dog i en egen Afdeling, medens derimod den lavere Gruppe, for hvilken Høremanglen er af mindre Betydning i Sammenligning med den aandelige Svækkelse, og hvis Lærere derfor særlig maa være Idiotlærere, henvises til Aandssvagevæsenet.  Denne Gruppe vil formentlig ogsaa kræve sin egen Afdeling, skilt fra de normalt hørende, aandssvage Børn.  Som Grænse mellem de to Grupper fastsattes Konfirmationen, eller et dertil svarende Dannelsestrin.

[38] JMC: En fjerdingvej = en fjerdedel af en dansk mil, som er 7,532.48 km, dvs halvanden fjerdingvej er 2,8 km.

[39] Konto II. er Pensioner.

[40] JMC: Ordet ”billighed” skal – ifølge den tids sprogbrug  - forstås som ’rimelighed; sund fornuft; betimelighed; ret og rimeligt; fornuftighed; en rationel ting’ – det skal ikke forstås som at det koster mindre.

[41] JMC: Efter lang tids debat i Rigsdagen tog regeringen beslutningen om at anlægge Frihavnen i 1889. Den blev en af tidens største anlægningsarbejder, og konstruktionen blev færdig efter tre års arbejde og kunne tages i brug den 9. november 1894. For Døvstummeinstituttets del må der have været en del gener, i og med at skolen dermed mistede sin badeanlægning. På kort fra samtiden ser man, at alle badeanlægninger blev sløjfet og at kystinjen blev ført længere ud mod øst.

[42] Ved udbetalingen af de under A, a-d nævnte Summer, i alt 63,473 Kr. 39 Ø., bliver Staten Ejer af den 8,840 Kv.Alen store Grund i Baldersgade samt de derpaa opførte 3 Bygninger, Hovedbygningen og de 2 Pavilloner, og det for 10,000 Kr. af Statslaanet i sin Tid anskaffede Inventar; sé iøvrigt Side 37.

[43] Da en Del af Personalet utvivlsomt vil kunne træde over i Statsanstalternes Tjeneste, kan den her anførte Sum ventes formindsket, vistnok (sé Side 39 og 41) med ca. 4,000 Kr.

[44] Disse Summer gjælde kun for saa vidt der til Bygningens Opvarmning anvendes Etageovne af Systemet Perret.  Vælges andre Varmeapparater, ville de her opførte Udgifter blive betydeligt højere.

[45] Se Anm.  Side 44.

[46] JMC: Teksten efterfølges af fem sider bilag med arkitekt Levys tegninger:
1) Forskolen for 70  egentlig og uegentlig døvstumme børn, eksteriør og interiør.
2) Skolen for 70 egentlig og uegentlig døvstumme børn (interiør) og skolen for 40 svagt begavede Børn (døvstumme børn) (interiør)
3) Skolen for 140 uegentlig døvstumme børn exteriør og beliggenhed på kortet.
4)  Skolen for 140 uegentlig døvstumme børn (interiør)
5) Situationsplan over de foreslåede byggegrunde i Nyborg og i Vejlemog deres omgivelser.