Oprettelsen af Det kongelige Døvstummeinstitut i Fredericia.

: Ferdinand Ludvig Polke, 1860-1909, døvstummelærer og inspektør ved det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia. Uddannet ved Jonstrup statsseminarium 1879-1882.

: August Hermann Ferdinand Carl Goos, 1835-1917, dansk jurist og politiker.

Transkription, fodnoter og bearbejdning af Jørgen Malling Christensen og Sverre Avnskog:

I 1907 udgav Dr. jur. C. Goos[1], direktør for de kongelige døvstummeanstalter, en publikation med titlen: ”Det Kongelige Døvstumme-Institut i København 17. April 1807 – 17. April 1907 samt Meddelelser om Døvstummesagens udvikling”. Afsnittet om døvstummeinstituttet i Fredericia har en særlig interesse for os, fordi Rasmus Malling-Hansen var den som tog initiativet og udarbejdede det meget detaljerede forslag til instituttet. Han foreslog også Georg Jørgensen som forstander for den nye skole. Desuden er historien om Fredericia-instituttet også en vigtig brik i forståelsen af den gennem flere årtier i anden halvdel af 1800-tallet pågående animerede diskussion om de rette metoder indenfor døvstummeundervisningen. Forfatteren er Ferdinand Ludvig Polke. Jeg har bevaret originalets ortografi. Den originale, fuldstændige artikel omfatter s. 377 – s. 436 i bogen. Jeg har her udeladt mindre relevante afsnit og angivet dette med - - - - - - - -.

DET KGL. DØVSTUMMEINSTITUT I FREDERICIA. 1881-1890.

VED LUDVIG POLKE[2].

: Malling-Hansens forslag til opprettelsen av et Døvstummeinstitutt i Fredericia.

Den 17. Januar 1880 fremsatte Kultusminister Fischer[3] i Folketinget Forslag om Oprettelse af en Døvstummeanstalt i Jylland med Undervisning efter Talemethoden. Samtidig hermed omdeltes i Tinget Pastor Malling Hansens ”Forslag om at oprette et Døvstummeinstitut i Jylland[4]”, ledsaget af Tegninger og Planer, udarbejdede af Arkitekt Fr. Levy[5], hvilket Forslag dannede Grundlaget for det af Ministeren fremsatte. Af de Lovforslaget ledsagende Bemærkninger fremgaar det, at det nye Døvstummeinstitut ønskes indrettet til 100 Elever, af hvilke 60 (i Reglen de yngste) skal bo paa Anstalten, medens Resten skal bo i Byen. Alle aandssløve og uegentlig døvstumme Børn henvises fremtidig til direkte Optagelse i Prof. Kellers Anstalter i København. Det nye Institut bliver Optagelsesanstalt for samtlige Landets egentlig døvstumme Børn i 8 Aars Alderen, der efter henved et Aars Undervisning her underkastes en Prøve til Afgørelse af, hvilke Børn, der egner sig til fortsat Undervisning efter Talemethoden, og hvilke, der antages bedst egnede til Oplærelse efter Tegnmethoden. De sidstnævnte overflyttes derefter til det kgl. Døvstummeinstitut i København. Den samlede Udgift ved det nye Instituts Opførelse anslaas til 217,000 Kr., fordelte saaledes: Bygningerne 165,000 Kr., Varme- og Ventilationsapparater samt Gas- og Vandledninger 21,000 Kr., Inventariesager til ca. 50 Elever 9000 Kr., Haveanlæg, Brolægning og Hegn 12,000 Kr. og uforudsete Udgifter 10,000 Kr. Ministeren bemærkede ved Fremsættelsen, at de sidstnævnte 10,000 Kr. vilde kunne spares, da der saavel fra Fredericia som fra Aarhus var tilbudt gratis Grund paa 3 Tdr. Land, saaafremt man da ikke foretrak at anvende Beløbet til Forskønnelse af Institutets Façade eller til Dekoration i det Indre af Bygningen.

Den 28. Januar var Forslaget til 1.Behandling. Det anbefaledes af Thomas Nielsen, J. Madsen, J. Busk (der alle ønskede, at Institutet kom til at ligge i Fredericia), H.Sørensen, Winther (der begge foretrak Aarhus) og Bille. Ministeren udtalte, at han ønskede, at Stedet blev Fredericia; men Spørgsmaalet herom maatte foreløbig staa aabent. Uden Afstemning gik Forslaget til 2. Behandling og henvistes til Finansudvalget.

Allerede den 3. Februar afgiver Finansudvalget Betænkning. Malling Hansens Forslag roses for den Omhu og Udførlighed, hvormed det var udarbejdet. Flertallet ønsker Fredericia nævnt i Lovforlaget. Det vedtages at foreslaa 217,000 Kr., dog advares der mod for megen Dekoration og Udstyrelse af Hensyn til den Tarvelighed, der nødvendigvis maa blive herskende i Elevernes Levemaade og Beklædning. Bille er Ordfører.

Ved 2. Behandling, den 14. Februar, vedtages med 48 Stemmer mod 3 Ændringsforslaget om, at det nye Institut skal opføres i Fredericia.

Ved 3. Behandling, den 19. Februar, vedtages Forslaget enstemmig efter en Bemærkning af Ministeren om, at han antog, at man vilde gaa ind paa at give Funtionærerne ved den omhandlede Anstalt samme Løn som ved det gamle Institut.

I Landstinget var Forslaget til Behandling 27. Februar, 8. og 12. Marts. Ved 2. Behandling anbefalede Kayser et Par Redaktionsændringer, som vedtoges, skønt Ministeren fandt dem baade overflødige og uheldige. Disse bevirkede, at Lovforslaget maatte tilbage til Folketinget; men allerede 17. Marts indstiller Folketingets Finansudvalg det fra Landstinget oversendte Lovforslag til uforandret Vedtagelse. Bille fandt, at Landstingets Ændringer var unødvendige, men uskadelige; Ministeren havde imidlertid ønsket Loven gennemført hurtigst muligt, og Udvalget fandt ingen Anledning til at forhale Sagen. Med 58 Stemmer vedtoges Lovforslaget enstemmig og var saaledes færdigt fra Rigsdagen.

Den 22. Marts fik Loven kongelig Stadfæstelse.

Den 24. Marts ankom Direktøren for det kgl. Døvstummeinstitut i København Gehejmeetatsraad, Dr. jur. Trap, Forstanderen sammesteds pastor Malling Hansen, Professor Lehmann, Arkitekt Levy og Murmester Kruse til Fredericia. Den af Fredericia Kommune skænkede Grund paa Reformert Mark afstikkes, og derefter paabegyndes Udgravningen af Grunden. Bygningens Opførelse er tagen i Entreprise af Murmester Kruse og Tømrermester Hansen, begge af København. Arkitekt Levy fører Overtilsyn, og Arkitekt C.A. Jürgensen er Bygningskonduktør[6]. Bygningen skal være udvendig færdig den 15. Oktober 1880 og skal tages i Brug efter Sommerferien 1881.

___________

Under 13. September 1880 behager det Hs.Maj. Kongen at beskikke Gehejmeetatsraad, Dr. jur. Trap, Kabinetssekretær hos Hs. Maj. Kongen, til i Forbindelse med sin Stilling som Direktør for det kgl. Døvstummeinstitut i København tillige at være Direktør for det nye Døvstummeinstitut i Fredericia og Pastor H. R. Malling J. Hansen til ved Siden af sin Stilling som Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i København tillige at være Underdirektør for Døvstummeinstitutet i Fredericia.

Den 1. Oktober 1880 konstituerer Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Indstilling af Direktøren Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København cand.phil Georg Jørgensen som Forstander ved det nye Døvstummeinstitut i Fredericia, dog at han i Forbindelse med denne Stilling indtil videre vedbliver at fungere som Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København. Ministeriet tilføjer i sin Skrivelse herom, at der ikke vil kunne tillægges ham Lønning som Forstander, førend den bliver bestemt ved Finansloven for 1881-82 og i hvert Fald ikke førend fra 1. April 1881.

Allerede 1. Juli 1880 berører Malling Hansen i en Skrivelse til Kultusminister Fischer ”i Henhold til Excellencens Tilladelse” Forstanderspørgsmaalet ved den nye Anstalt. Han hævder, at den Mand, der beskikkes til Forstander for det nye Institut, maa have fuldt Kendskab til og Færdighed i Brugen af Talemethoden og tillige fuld Tillid til denne Methode og dens Resultater. Derefter skriver han: Blandt de Mænd, der i sin Tid har været lærere ved Institutet i København, men nu er i andre Stillinger, er der ingen, der kan tilfredsstille den fremsatte Fordring. I Professor Kellers Døvstummeanstalt er der – efter hans eget Udsagn – kun én Mand, Professorens Broder, cand.jur. E. Keller, der vilde være skikket til Posten; men han vil ikke forlade København. Og blandt de paa det kgl. Døvstummeinstitut i København værende Lærere er der kun én, cand.phil. J.G. Jørgensen, der, som Hovedfordringen lød, har kendskab til og fuld Tillid til og Færdighed i Talemethoden.

: Frederik Lauritz Levy, 1851 – 1924, dansk arkitekt.

: Thomas Nielsen, 1835-1895, dansk politiker. Copyright DKB.

: Jens Andersen Busk, 1845-1908, dansk politiker. Copyright: DKB.

: Kultusminister Fischer, 1814--1885. Copyright: DKB.

: Hans Sørensen, 1838-1884, lærer og folketingsmand. Copyright DKB.

: Geert Winther, 1813-1905, dansk politiker. Copyright: DKB

: Olaf Kayser, 1856-1925, politiker og tømrermester. Copyright: DKB.

: Georg Carl Heinrich Lehmann, lege, prof, dr. med., 1815-1890. Copyright: DKB.

: Geheimeetatsråd Trap, 1810-1885.

: Forstander Johan Keller, 1830-1884.

: Forstander Emil Keller, 1835-1896.

: Forstander Georg Jørgensen, 1838-1905.

: Døvstummeinstituttet I Fredericia under bygging.

: Forstander Jørgensen.

: Dette portrettet av Malling-Hansen ble brukt som illustrasjon i Goos' bok. Dette er en scanning av originalfotoet, som tilhører den tyske samleren, Uwe Breker.

Da det ikke er uden Interesse at se Malling Hansens Syn paa Jørgensen paa dette Tidspunkt, skal hans Udtalelser om ham i nævnte Skrivelse gengives her. Han skriver: Cand.phil. Jørgensen har været Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i 23 Aar, han er en Mand i sin bedste Alder, 42 Aar gl., han har de fornødne kræfter til at tage fat paa, organisere og lede en saa betydelig Gerning som den omtalte. Som Seminarist med bedste Karakter og som cand.phil. og endnu mere ved sin lange Virksomhed i Institutets Tjeneste har han erhvervet de fornødne almindelige Lærerkundskaber og Færdigheder. Tidligt satte han sig ind i den tyske Litteratur om Talemethoden, øvede selv Taleundervisning i begrænset Omfang her paa Institutet, arbejdede senere sammen med mig i denne Sag og naaede med mig at kunne dimittere i 1872 en Klasse Elever, der i de sidste 2 Aar udelukkende var bleven undervist efter Talemethoden, og som ved Konfirmationen udtalte sig tydeligt mundtligt og kunde aflæse Talen fra andres Mund. I 1874 foretog Jørgensen med Statsunderstøttelse en Udenlandsrejse og besøgte de fornemste af de tyske Døvstummeinstituter. Han blev paa denne Rejse yderligere bekræftet i Rigtigheden af den af mig fremsatte Anskuelse, at Døvstummeundervisningens Fremtid burde og ville blive bygget op paa en Tredeling og Udsondring af de Døvstumme i uegentlige, egentlige og aandssløve. Efter sin Hjemkomst udviklede han paa Basis af de indvundne Erfarringer denne 3-Delingstanke videre i de 2 Skrifter ”Zwei deutsche Taubstummenanstalten” og ”Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubstummen”. Disse Skrifter vakte et betydeligt Røre i den hele Døvstummeverden, særlig i Tyskland, hvor de af Jørgensen hævdede Meninger har været under Debat saa at sige ved hvert eneste af de mange tyske Lærermøder. Om de end har fremkaldt megen Modsigelse, saa bør det dog nu siges, at hans 2 Skrifter har vakt Opmærksomhed for flere Svagheder ved Talemethoden, og at Tredelingen er bleven anerkendt som tilstrækkelig, ja nødvendig, saa snart man blot er naaet saa vidt at kunne faa alle et Lands Døvstumme underviste. Som et tydeligt Resultat af dette Røre og som et Bevis paa Anerkendelse af Jørgensens Dygtighed kan anføres, at det i 1876 blev tilbudt ham at overtage Posten som Forstander ved det berømte Døvstummeinstitut i Riehen ved Basel. Om Jørgensens Interesse i Almindelighed for Virksomhed til Bedste for Døvstumme kan anføres, at han i flere Aar uden nogensomhelst Godtgørelse har holdt Søndagsskole for konfirmerede Døvstumme og er Formand for Døvstummeforeningen.

Under 5. April 1881 beskikkes Jørgensen til Forstander og Førstelærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia fra 1. April s.A. at regne.

-------------

Opførelsen og Indretningen af det ny Institut skred frem efter det en Gang vedtagne.

I Følge en foreløbig Bestemmelse skulde Bygningen afleveres d.1.August 1881, og man ventede, at Hs. Maj. Kongen vilde være til Stede ved denne Lejlighed, samt at Geheimeetatsraad Trap vilde foretage Indvielsen. Denne blev imidlertid udsat til Septbr.Maaned samtidig med de ny Elevers Ankomst.

--------------

Det nye Døvstummeinstitut stod altsaa nu færdigt til at modtage de første Elever, i enhver Henseende indrettet og udstyret fra Statens Side efter alle Tidens Fordringer til en saadan Anstalt, og i Spidsen for samme stod en Mand, der glødede af Iver efter at vise Verden, at det Arbejde, der her skulde begyndes, betød en ny Æra for Døvstummeundervisningen i Danmark.

Undervisning efter Talemethoden var vel ikke noget nyt indenfor den danske Døvstummeskole. Særlig havde jo Professor Johan Keller i en Række Aar arbejdet efter denne Methode med en Energi og Kærlighed, der vakte almindelig og berettiget Beundring. Men Keller havde altid i Overensstemmelse med Hills Principper anvendt Tegn og Gebærder i Undervisningen. Forstander Jørgensen derimod var paa sine Rejser i Udlandet og navnlig ved sit Ophold hos Arnold i Riehen bleven saa begejstret Tilhænger af den saakaldte rene Talemethode, at han kaldte Anvendelsen af Tegn og Gebærder ved Undervisningen i en Taleskole for Methodens Kræftskade. Med denne Anskuelse stod Jørgensen paa dette Tidspunkt vistnok ene her i Landet.

Forstander Jørgensen begyndte sin nye Virksomhed i Fredericia med en lille Stab af Lærerkræfter, der ikke tidligere havde haft Spor af Kendskab til Undervisning til Undervisning af Døvstumme. At dette var en Vanskelighed, der forøgede Arbejdet for ham selv personlig, idet han samtidig med at lede Undervisningen maatte oplære og uddanne sit Personale, siger sig selv. Paa den anden Side blev dette dog ogsaa hans Styrke, idet han derved lettere kunde faa sine Ideer realiserede. Som en anden Fordel kan nævnes, at Fredericiainstitutet modtog alle sine Elever direkte fra Hjemmene og saaledes fra første Færd havde disses Oplærelse og Opdragelse i sin Haand, hvad der var af særlig Betydning for den nye Methodes Trivsel.

----------------

Det lykkedes hurtigt Forstander Jørgensen at overføre en Del af den Begejstring for Sagen, han selv var besjælet af, paa sit lille Lærerpersonale, og der arbejdedes over hele Linien med en af Enhed præget Iver og Nidkærhed, som nødvendigvis maatte frembringe smukke Resultater. Institutets Underdirektør[7], der i Foraaret 1882 inspicerede Anstalten, kunde da ogsaa i et Brev af 20. April[8] til Direktøren udtale, at han havde haft megen Glæde af at se Resultaterne af Undervisningen og Opdragelsen her.

Den 21. og 22. Juli afsluttedes Skoleaaret med en Examen, og sammen med denne fandt den af Ministeriet bestemte Kommissionsprøve til Fordeling af Eleverne Sted. Det bestemtes her, at 19 af Børnene, som ikke egnede sig for Oplærelse efter Talemethoden efter Sommerferien vilde være at overflytte til videre Oplærelse efter Tegnmethoden paa det kgl. Døvstummeinstitut i København[9]. Resten, 28 Børn, skulde forblive paa Fredericiainstitutet til fortsat Undervisning efter Talemethoden, og dér næste Skoleaar deles efter deres Begavelse i en A- og en B-Klasse.

Den 2. Juli 1882 blev en mindeværdig Dag for Døvstummeinstitutet i Fredericia. Paa denne Dag havde Institutet nemlig Æren af Kongens[10], Dronningens[11], Kronprinsens[12] og Kronprinsessens[13] Besøg. De kongelige Herskaber, der ledsagedes af et stort Følge, hvoriblandt Kultusminister Scavenius, modtoges i Institutets blomstersmykkede Vestibule af Forstander Jørgensen, som bød Kongefamilien velkommen, og blev derpaa ført op i Kirkesalen, hvor Eleverne og Lærerpersonalet samt Institutets øvrige Funktionærer var forsamlede. Da Kongefamilien havde indtaget deres Pladser, afsang et Kor med Orgelledsagelse 1. Del af en af Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København O.C. Jensen[14] forfattet Kantate, og derpaa holdt Forstander Jørgensen en Tale, hvori han først beklagede, at saavel Institutets Direktør[15] som Underdirektør[16] var forhindrede i at være til Stede, og derpaa gav en kort Fremstilling af Døvstummeundervisningens Udvikling i Danmark fra Castbergs[17] Dage indtil Fredericiainstitutets Oprettelse.

Efter Afsyngelsen af Kantatens anden Del besaa de kgl. Herskaber Anstalten og overværede derpaa i en af Arbejdssalene Undervisningen af de efter Talemethoden oplærte Elever. Det gjorde et dybt Indtryk paa de kongelige Herskaber at høre de smaa, døvstumme Børns tydelige og klare Svar paa de dem gjorte Spørgsmaal, og de ytrede deres levende Interesse for Undervisningen. Elevernes skriftlige Arbejder, Tegninger, Arbejder fra Haandgerningsskolen, Linnedsyning og Strikkearbejder var fremlagte og vakte almindelig beundring ikke mindst paa grund af deres Properhed og Renhed. Gymnastikundervisningen vakte i ganske særlig Grad de høje Besøgendes Interesse; men det maa ogsaa siges, at navnlig Pigernes Præstation under Frk. Lundhs Ledelse udmærkede sig ved en sjælden Præcision og Akkuratesse.

Til Slutning gav Kongen og Kronprinsen i Pigernes Arbejdssal Kur[18] for Herrer; disse præsenteredes af Amtmand Nutzhorn[19] og Borgmester Jørgensen, og samtidig gav Dronningen og Kronprinsessen i Institutets smagfuldt dekorerede Spisestue Kur for Damer, der præsenteredes af Amtmandinden[20] og Borgmesterens Datter. Da Kuren var til Ende, og Kongefamilien atter var samlet i Vestibulen, forlangte Kongen endnu en Gang at se de smaa Elever for at sige Farvel til dem, og da disse kom, tog han hjertelig Afsked med dem og spurgte tilsidst en af dem: ”Hvem er jeg?” Barnet svarede med høj og kraftig Røst: ”De er Kongen”, hvorpaa de kgl. Herskaber kørte bort for at bese Byen og dens mange krigshistoriske Monumenter.

-------------------

: Klare til mottakelsen av kongeparet. Foto fra Goos' bok fra 1907.

: Kongeparet.

: Kronprinsparet.

: Amtmand Carl Ludvig Vilhelm Rømer von Nutzhorn, 1828-1899. Foto: DKB.

: Borgmester og cand. jur. Julius Christian Jørgensen, 1816-1884. Foto: DKB.

: Da Kongefamilien havde indtaget deres Pladser, afsang et Kor med Orgelledsagelse 1. Del af en af Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København O.C. Jensen forfattet Kantate

I et Brev fra Begyndelsen af Aaret 1884 til en svensk Ven[21] findes følgende Udtalelser, som er karakteristiske for Forstander Jørgensens Syn paa Undervisningen i de nederste Klasser. Han skriver: ”Det er min fulde og faste Overbevisning, at et Døvstummeinstituts Fremgang ene og alene beror paa Undervisningen i de to nederste Klasser. Efter 2 Aars Forløb kan man næsten overgive Undervisningen til enhver pædagogisk uddannet Lærer, c: Læreren behøver ikke at være en allerede uddannet Fagmand, naar han overtager døvstumme Børn, der har faaet en grundig og tilstrækkelig Undervisning, Oplærelse og Opdragelse i en Døvstummeforberedelsesskole. De to første Aars Undervisning er en forberedende Vejledning for Børnene med Hensyn til at udtrykke sig godt mundtligt c: tale tydeligt og godt, og med hensyn til at tænke, opfatte, adlyde, huske, aflæse samt med hensyn til at styrke og udvikle Barnets Legeme. Derfor maa Barnet fra Begyndelsen af vænnes til roligt og langsomt at frembringe Sprogets Lyd, dette fremkalder maaske en i Begyndelsen slæbende Udtale, men denne falder af sig selv bort, naar Barnet opnaar mere Øvelse i at udtale alle Slags sammensatte Lyd. Det gaar her som ved Musikundervisningen, den unge Elev spiller i begyndelsen de Stykke, som forelægges ham, langsomt og ikke i det Tempo, som Komponisten fordrer det. Det er først den allerede temmelig udlærte Musiker, som er i Stand til at gøre dette. Den slæbende Udtale her paa Institutet er ikke det Maal, hvortil vi søger at naa hen; men den er det Middel, hvorved vi søger at faa en ren og tydelig Udtale. Naar Børnene paa tredie Aar har modtaget Undervisning, mærker man nu ikke mere den slæbende Tale, men derimod den fortrinlige Indflydelse, som den Methode, der har været brugt i de foregaaende Klasser, har haft paa Børnenes Udvikling med Hensyn til ren og tydelig Udtale.”

Forstander Jørgensen var en praktisk dygtig artikulationslærer, der virkelig i Retning af stærke, rene og klare Stemmer opnaaede gode Resultater, men Theoretiker var han ikke. Han havde vanskeligt ved at forklare sit Personale, hvorfor det eller det skulde gøres netop saadan, som han udførte det, og det var derfor ikke altid let at gøre ham tilpas. Saa meget mere beundringsværdige maa de Resultater siges at være, der opnaaedes i Artikulaitonsundervisningen ogsaa ved Personalets Arbejde.

Om disse Resultaters Godhed foreligger der adskillige Udtalelser fra Fagmænd, som besøgte Anstalten. I Efteraaret 1882 var en af Lærerne fra Døvstummeinstitutet i Slesvig[22] heroppe i 14 Dage. Efter sin Hjemkomst indsendte han til den slesvig-holstenske Regering en 17 Folioark stor Beretning, som var i højeste Grad gunstig for Fredericiainstitutet, saa gunstig, at Direktør Engelke i Slesvig ikke vilde tro paa dets Sanddruhed. I Juni 1883 kom han saa selv herop, og han rejste herfra overbevist om, at det var muligt at faa klangfulde Stemmer frem hos egentlige Døvstumme, hvad han hidtil havde anset for umuligt. Forstander Jørgensen skriver efter dette Besøg i et Brev til Institutets Direktør med en vis Stolthed: ”De tydelige og klangfulde Stemmer er vor Specialitet, man træffer det ikke paa andre Anstalter, og man har ikke truffet det før, vor Fremgangsmaade er noget nyt”. At der i det hele gik Ry af Arbejdet paa den unge Døvstummeanstalt i Fredericia, derom vidner de mange Besøg. I de første 3 Aar af Institutets Virksomhed hospiterede ikke mindre end 35 danske, svenske, norske og tyske Fagmænd i kortere eller længere Tid ved Anstalten.

---------------

I Sverige var der i Begyndelsen af Firserne i Døvstummeverdenen en hidsig Strid om Spørgsmaalet: Hvor mange Procent af de døvstumme Børn bør undervises efter talemethoden? Direktør Blomkvist[23]i Ørebro hævdede paa det ene Partis Vegne, at 80% kunde og burde undervises efter denne Methode, medens Dr. Kyhlberg[24]fra Manilla holdt paa, at Talemethoden kun burde anvendes overfor 50% af de døvstumme Børn. Da Forstander Jørgensen i denne Strid blev brugt som Støtte snart for det ene og snart for det andet Parti, fandt han sig foranlediget til ved en artikel i ”Tidskrift för Dövstumskolan” 1882 Nr 2 at klargøre sit Standpunkt i det omtvistede Spørgsmaal. Han hævder her, at det Procentantal, der kan og skal undervises efter Talemethoden, maa variere betydeligt, eftersom man indenfor et Land har en Todeling eller en Tredeling eller Firdeling af samtlige Skoler til Fordeling af Døvstumme i Undervisningsalderen. Under Forudsætning af, at man i Sverige kun vil have én Slags Taleskoler og altsaa vil blive staaende ved en Todeling af de Døvstumme, stiller han sig med Bestemthed paa Dr. Kyhlbergs Side. -

I Abnormskolens 3. nordiske Lærermøde, som afholdtes i Kristiania i Dagene 8. – 12. Juli 1884, deltog Forstander Jørgensen og alle de Lærere og Lærerinder, der var knyttede til Fredericiainstitutet. Forstander Jørgensen var i Døvstummesektionen eneste Taler fra Dansk Side[25]; men det maa siges, at han repræsenterede sit Lands Døvstummelærerstand med en saadan Energi og Dygtighed, at han hurtig blev en af Mødets populæreste Deltagere.

- - - - - - - - -

Som det vil erindres, var Fredericiainstitutet indrettet til at kunne optage indtil 100 Elever. Allerede i 4. Skoleaar var Elevantallet imidlertid voxet til 111, og da et Kursus var beregnet paa 8 Aar, vilde det være umuligt for Institutet at optage nye Elever i Tidsrummet 1885-88, hvis der ikke ved Udvidelse eller Nybygning skaffedes Plads. Dette havde selvfølgelig allerede længe før staaet klart for Institutets Direktion og Forstander, og da det i 1883 viste sig umuligt at erhverve Ejendommen ”Arresødal” til en ny Døvstummeskole, udarbejdede Forstander Jørgensen i Juleferien 1883 Planer og Forslag til en saadan opført paa Fredericia-institutets Grund. Prisbillighedshensynet vilde tale stærkt for et saadant Forslag. Man sparede jo derved at bygge Økonomilejlighed, Sovesale, Sygestuer, Gymnastikhus, Vadskehus m.m., ligesom man da heller ikke behøvede nye Ansættelser af Økonoma, Plejemoder, Sygekone, Gymnastiklærer og Læge. For at forberede Sagen indsendte Forstander Jørgensen efter Samraad med Institutets Underdirektør[26] den 9. Januar 1884 sit Forslag ledsaget af Tegninger til Kontorchef Øllgaard[27] i Kultusministeriet. Efter først at have gjort Rede for, hvorledes den store Tilgang af Elever i de første Aar af Institutets Virksomhed nødvendiggjorde, at Fordelingen af Eleverne til Instituterne i København og Fredericia skete efter Princippet: en Trediedels Overflyttelse til København og to Trediedeles Forbliven i Fredericia, hvilket Princip havde vist sig gavnligt for Eleverne, viser Forstander Jørgensen, at Fredericiainstitutet med Toden vil udvikle sig til at omfatte: En Forberedelsesskole, indeholdende 4 Artikulationsklasser à 10 Børn, an A-Afdeling, bestaaende af 7 Klasser à indtil 15 Børn, og en B-Afdeling, bestaaende af 7 klasser à indtil 13 Børn; ialt 236 Elever. Samtidig hermed vil Institutet i København, der skal undervise C-Afdelingen, kun komme til at omfatte 7 Klasser à 11-12 Elever, ialt 80 Elever. Forstander Jørgensen betragter altsaa den eventuelle nye Skole som et Led af Fredericiainstitutet. Det daglige Tilsyn maa ske ved en inspektør eller Overlærer; men i alle andre Retninger maa den staa under Institutets Forstander. han tænker sig den nye Skole væsentligst omfattende B-Afdelingen og stiller i Udsigt, at han ogsaa en gang i Tiden ønsker en Inspektør eller Overlærer ansat ved A-Afdelingen. Forstanderens Hovedvirksomhed bør ligge i Forberedelsesklasserne og de nederste Klasser i A- og B-Afdelingerne.

Under 20. Juni 1884 indgik Institutets Direktør til Ministeriet med Indstilling om Opførelsen af en Nybygning paa Fredericiainstitutets Grund overensstemmende med Forstander Jørgensens Forslag. Dette vilde ikke fordre Vedtagelse af nogen ny Lov, men kræve en Forhøjelse af Institutets Konto ”Bygningens Vedligeholdelse” paa ca. 80,000 Kr. for Finansaaret 1885-86.

At Ministeriet har interesseret sig for dette Forslag, er utvivlsomt. Det vides ogsaa, at Bygningsinspektørens Erklæring over samme indhentedes. Men sikkert er det, at Forslaget ikke naaede at komme videre end til Ministeriet. Formodentlig har Finansudvalget ikke villet have noget med det at gøre.

I Oktober 1884 havde Institutets Direktør Geheimekonferensraad Trap paa Grund af Svagelighed taget sin Afsked, og fra hans Efterfølger Kammerherre Wolfhagen foreligger Skrivelser af 27. Novbr. og 2. Decbr. 1884 til Forstander Jørgensen, hvori han forlanger, at det skal tages under Overvejelse, hvorvidt det er muligt ved Interimsforanstaltninger at afhjælpe de Savn og de Mangler, der vil fremkomme ved, at det ønskede Byggeforetagende i gunstigste Tilfælde først vil kunne forelægges Rigsdagen i Rigsdagssamlingen 1885-86. I Skrivelse af 11. Decbr. 1884 til Direktøren udtaler Forstander Jørgensen sine store Betænkligheder ved en interimistisk Ordning. Halve Forholdsregler er som oftest værre end ingen, og Interimsforanstaltninger kan let komme til at strække sig over et langt Tidsrum. Fredericiainstitutet har en Opgave at løse, og mange Øjne hviler paa det. Det har allerede naaet en anselig Stilling i Døvstummeskolernes Rækker, det gælder om af Hensyn til de Døvstummes Vel at holde denne. Et fortsat Arbejde under midlertidige Forhold vil let kunne gøre Skade, og Jørgensen tør i hvert Fald ikke paatage sig Ansvaret for Følgerne heraf. Det var allerede under den forrige Direktør efter Samraad mellem denne, Underdirektøren og Forstander Jørgensen bestemt, at der i Aaret 1885 ingen Indkaldelse af Døvstumme Børn skulde finde Sted. Der var ingen Grund til at fravige denne Bestemmelse. Egentlig døvstumme Børn tog ingen Skade af at vente paa Optagelse, indtil de var 9 Aar. Dette kunde ogsaa ske af og til under andre Forhold. Desuden havde Ministeriet jo godkendt denne Ordning i 1885, da det forelagde Rigsdagen et Budget for 1885-86, der var beregnet herpaa. Bliver det nødvendigt at træffe Interimsforanstaltninger i 1886, maa det ske ved at leje en privat Lejlighed til Undervisningsbrug.

------------

Under 12. Februar 1886 bifalder Ministeriet, at den Seidelinske Gaard ombygges til Døvstummeskole efter der foreliggende Tegninger, samt at det overdrages Bygningsinspektør, Justitsraad Winstrup[28] og Forstander Jørgensen at føre Kontrol med nævnte Ombygning og efter dennes Tilendebringelse at udstede Afleveringsattest herom, hvorhos disse 2 Mænd, saalænge Lejemaalet staar paa, hvert Aar vil have at syne Bygningen og eventuelt gøre Forslag til forefaldende Reparationer.

- - - - - - - - - -

: Fredericia-instituttet var opprinnelig beregnet for maksimum 100 elever, men allerede fjerde året var antallet oppe i 111. Forstander Jørgensen tegnet og lot oppføre en B-avdeling med 7 skolestuer, 2 arbeidsstuer, bolig for inspektør, 5 lærere og lærerinner samt en portnerbolig.

: Bygningen sto ferdig i 1886 og alle B-klassene ble flyttet dit, og annenlærer Johansen ble utnevnt til inspektør ved denne avdelingen, men han hadde ikke noe egentlig ansvar for selve ledelsen av skolen, det tillå forstander Jørgensen.

: Etter forslag fra Kommisjonen av 1888, der Jørgensen og Malling-Hansen var den drivende kraft, overtok staten de Kellerske anstalter og alle døvstummeskolene inngikk i en felles, overordnet plan. Heretter skulle alle døvstumme elever undervises første året på forskolen for å avgjøre hva slags type undervisning de ville være best tjent med, og på hvilken skole. Forskolen i Fredericia sto ferdig i 1891, Samtidig som et nytt døvstummeinstitutt i Nyborg ble bygget.

: I 1901 ble Jørgensen rammet av langvarig sykdom, en hjertelidelse, og måtte til avgå i 1904. Da hans sykdom ble kjent, ble det av innkalt til en liten kommisjon med oppgave å finne en løsning på Fredricia-instituttets ledelse etter Jørgensens avgang. Man ble enige om å dele instituttet i to avdelinger. Den nye A-skolen fikk først sete i den gamle B-skolens lokaler, og flyttet inn i helt nytt bygg i 1914. Selve instituttet besto etter 1904 av forskolen og en B-avdeling i det gamle instituttbygningen. Til forstander for A-skolen utnevntes Malling-Hansens svigersønn, Fritz August Bech, og for Instituttet, Hjalmar Keller, sønn av Johan Keller.

: I 1912 opprettet daværende døvstummelærer, Vilhelm Larsen, også en liten barnehage i tilknytning til Fredericia-instituttet. Den startet med 6 barn, men vokste hurtig til ca 50.

: Staten overtok etter hvert det økonomiske ansvaret for barnehagen, og også den fikk besøk av den danske kongen, Christian 10. (konge 1912-1947).

: Georg Jørgensen, forstander for instituttet, 1881-1904.

: Hjalmar Keller, forstander for instituttet, 1904-1909.

: Georg Forchhammer, forstander for instituttet, 1909-1926.

: Fritz August Bech, forstander for A-skolen, 1904-1933.

: Vilhelm Larsen, forstander for instituttet 1926-1933, deretter for begge til 1938.

: Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia.

Forstander Jørgensens Plan om at gøre Fredericiainstitutet til en stor Anstalt bestaaende af 3 Afdelinger under én Forstander var saaledes sikret. Dette resultat var imidlertid ikke naaet helt uden Modstand, om denne end neppe var saa stor, som Forstander Jørgensens Udtalelser herom lod formode. Den nye Direktør, Kammerherre Wolfhagen, har til at begynde med neppe været stærkt begejstret for Jørgensens Plan. I hvert fald fik Jørgensen ved sine første Samtaler med ham indtrykket af, at han ”havde Meninger, der i højeste Grad kunde komme til at skade Døvstummesagens Fremgang her i Landet.” Det er under dette Indtryk, at Jørgensens tidligere nævnte Skrivelse af 11. Decbr. 1884 til Direktøren bliver til. At Direktøren navnlig har haft Betænkelighed ved at gaa med til at gøre Institutet til en saa stor Anstalt og til at anvende den rene Talemethode overfor saa mange egentlig døvstumme Børn, fremgaar af den senere førte Korrespondance. Det var Forstander Jørgensens Mening, at Direktøren i disse Spørgsmaal havde ladet sig paavirke af sin Ven Prof. Lehmann[29], som efter en Udenlandsrejse i 1882 i en lille Piece havde rettet stærke Angreb paa Talemethoden ved Døvstummeundervisningen i Tyskland. Da det nu kom Jørgensen for Øre, at Prof. Lehmann havde henvendt sig til Direktør Engelke for at faa nogle Oplysninger ”til Brug ved en forestaaende Diskussion”, sendte han strax Lehmanns Piece til Engelke, for at denne kunde vide, hvem han havde for sig, og bad ham for øvrigt om at udtale sig om Piecen. I Februar 1885 sendte Engelke saa en udførlig Imødegaaelse af Lehmanns Piece og overlod Jørgensen den til fri Benyttelse. Jørgensen sendte Engelkes Udtalelser til Prof. Lehmann, hvem han dog samtidig anmodede om at ikke rejse nogen Strid om Methodespørgsmaalet nu. Nogen offentlig Diskussion om Sagen fremkom da heller ikke. Lehmann svarede, at han ikke ønskede at rejse nogen Strid, og at han i hele denne Sag kun efter Kammerherre Wolfhagens Anmodning havde skrevet til Engelke efter de omtalte Oplysninger, men iøvrigt ikke havde søgt at paavirke Kammerherren i nogen Retning.

Direktørens tilsyneladende mindre velvillige Stilling overfor Forstanderens Planer fremkaldte imidlertid et Mistillidsforhold fra dennes Side, som aldrig senere helt hævedes. Altid var Jørgensen mistænkelig og altid på Post. Hertil kom, at Kammerherre Wolfhagen ikke til at begynde med vilde anerkende Pastor Malling Hansen som Underdirektør for Fredericiainstitutet i den Forstand, at han skulde være et selvstændigt Mellemled mellem Forstanderen i Fredericia og Direktøren, men kun betragtede ham som en Slags Sekretær hos Direktøren. Jørgensen følte sig krænket paa Malling Hansens Vegne. Ved sit første Besøg i Fredericia midt i Decbr. 1884 havde Direktøren udtalt, at Forstander Jørgensen i Fremtiden skulde indsende alle Skrivelser direkte til Direktøren og ikke som hidtil gennem Underdirektøren. Jørgensen svarede ikke noget hertil den Gang; men i en Skrivelse af 20. Decbr. erklærer han, at det kan han ikke gøre, uden at han faar en bestemt Ordre dertil, da det strider imod den Forretningsorden, der hidtil har været gældende. Ønsker Direktøren en ny Forretningsorden, maa denne antagelig billliges af Ministeriet, før den kan træde i Kraft. Billighed taler vel ogsaa for, at Forstanderen faar Lejlighed til at udtale sig om en eventuel ny Forretningsorden. Forøvrigt gør Jørgensen Direktøren Opmærksom paa, at det er Pastor Malling Hansens Fortjeneste, at Fredericiainstitutet staar i den skikkelse, som det staar, at Malling Hansen frivillig har opgivet sin egen Anstalt som Hovedanstalt udelukkende for Sagens Skyld, og at man derfor skylder ham, at han forbliver i sin Stilling som Underdirektør for Institutet, og at alle Institutets Sager vedblivende gaar igennem ham. Under 22. og 30. Decbr. svarer saa Direktøren, at Spørgsmaalet om Forretningsgangen vil blive forelagt Ministeriet til Afgørelse, og at det, indtil anden Bestemmelse træffes, paalægges Forstanderen at indsende Skrivelser direkte til Direktøren. Jørgensen maatte lystre; men hver eneste Skrivelse, som herefter imod den vante Forretningsgang indsendes direkte til Direktøren, slutter saaledes: Ved at indsende nærværende Skrivelse direkte til Hr. Direktøren adlyder jeg den Befaling, der er givet mig i Direktørens Skrivelse af 30. Decbr. 1884, dog undlader jeg ikke at tilføje, at jeg adlyder under Protest.

At Jørgensen under disse Forhold har følt sig usikker med Hensyn til Gennemførelsen af sin tidligere nævnte Plan om Fredericiainstitutets Udvidelse, er vel ikke så underligt. Under en Audiens, han i Slutningen af Januar 1885 havde hos Kultusminister Scavenius, fik han Lejlighed til at tale sin Sag, og senere indsendte han til Ministeren Udtalelser af Fagmænd og Ikke-Fagmænd om Talemethodens Fortrinlighed.

Angaaende Striden mellem Direktøren og Underdirektøren og dens Bilæggelse vil det være nok her at henvise til, hvad der herom er udtalt i Afsnittet om Københavnerinstitutets Historie. Kun skal det tilføjes, at Jørgensen, da Kultusministeren under den ovenfor nævnte Audiens havde udtalt, at han saa ingen anden Udvej paa Striden, end at baade Direktøren og Underdirektøren maatte gaa, i Brev af 22. Marts 1885 indtrængende søgte at faa Professor Lehmann til at mægle mellem disse.

: Kultusminister Jacob Frederik Scavenius, 1838-1915.

: August Engelke, forstander ved Døvstummeinstituttet i Slesvig, 1876-1914.

: Direktør ved Døvstummeinstituttet i Fredericia og København, Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894. Foto: DKB.

: Lauritz Albert Winstrup, 1815-1889, dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør.

: Hans Christian Matthias Krarup Øllgaard, 1839-1904, kontorchef for Kultusministeriets 2. kontor 1882-84. Foto: DKB.

: Gruppebildet av personalet med enkelte gjester fra ca 1890. En kilde oppgir at bildet er tatt i 1888, en annen i 1891. Tydelig gjenkjennelig er forstander Jørgensen med mustasje sentralt i bildet. Til venstre for ham står inspektør Polke, og til høyre en besøkende fra Tyskland, forstander Engelke ved Døvstummeinstituttet i Slesvig. Til venstre foran Jørgensen ses direktøren for døvstummeinstituttet i Fredricia og Købehavn, kammerherre Wolfhagen.

: Fredericia Døveforening har eksistert under ulike navn helt siden 1903.

: En meget sentral person i foreningen har vært forstander Fritz August Bech, som var formann fra 1907 til 1937.

: Forstander Georg Jørgensen.

Fra Afsnittet om de Kellerske Anstalters Historie vil det være bekendt, at Pastor Malling Hansen i tvende Skrivelser af 14. April og 1. December 1887, kraftigt støttet af Forstander Jørgensen (ved Skrivelse af 22. Oktober 1887), havde henledet Ministeriets Opmærksomhed paa, at de to Kellerske Anstalter, Skolen for uegentlig døvstumme Børn og Skolen for svagt begavede (aandssløve) døvstumme Børn, til Skade for den bestaaende Organisation ikke mere opfyldte de Pligter, som Overenskomsten af 5. Januar 1867 m.m. paalagde dem. Det vil ligeledes være bekendt, at disse Klager omsider bevirkede, at Ministeriet unde 15. Septbr. 1888 nedsatte en kommission til at undersøge, om der maatte være Anledning for Staten til selv at overtage Driften af Institutet for uegentlige Døvstumme m.v. I denne Kommission fik ogsaa Forstander Jørgensen Sæde. Hvad der særlig interesserer os her, er, at Kommissionen i sin Betænkning af 29. Oktober 1889 bl.a. foreslaar, at Forskolen ved det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia udvides til ogsaa at være Forskole for Landets uegentlig døvstumme Børn, og at der til en sådan fælles Forskole opføres en ny Bygning ved Institutet i Fredericia. Kommissionens Forslag blev Grundlaget for et af Ministeriet i Rigsdagen fremsat Forslag til Lov om Foranstaltninger til Døvstummes Undervisning, der blev stadfæstet som Lov den 11. April 1890. Den nye Forskole i Fredericia var beregnet paa et Elevantal af indtil 70, og til dens Opførelse og Forsyning med Inventar m.m. maatte anvendes et Beløb af 48,000 Kr. Den skulde indeholde 7 Klasseværelser...

- - - - - - - - -

I 1891 stod den ny Forskole færdig, og fra samme Aar indkaldtes samtlige landets normalt begavede døvstumme Børn, uegentlige saavel som egentlige, til Optagelse paa Fredericiainstitutet for derfra senere at fordeles til Skolen for uegentlige Døvstumme i Nyborg, Københavnerinstitutet og A- og B-Afdelingerne i Fredericia. Under 20. Juni 1891 ansattes fra 1. Septbr. s.A. at regne Lærer Ludvig Polke som Inspektør ved Fredericiainstitutets A-Afdeling og erholdt som Vederlag herfor den i den nye Forskole indrettede Bolig for en gift Lærer.

- - - - - - - - - - -

Da Forstander Jørgensen paa Grund af Svagelighed saa sig nødsaget til fra 1. April 1904 at søge sin Afsked, rejstes Spørgsmaalet om, hvorvidt det vilde være formaalstjenligt i Fremtiden at holde den betydelige og omfangsrige Virksomhed, han efterlod sig, samlet under een Mands Bestyrelse. Man enedes snart om, at det vilde være heldigst at dele den store Anstalt. Ved Lov af 29. Marts 1904 bestemtes det saa, at Fredericiainstitutets hidtilværende A-Afdeling skulde udskilles som selvstændig Anstalt under Navn af den kgl. Døvstummeskole i Fredericia.

Under 12. April 1904 udnævntes saa Inspektør ved den kgl. Døvstummeskole i Nyborg, cand.phil. Hjalmar Keller til Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia, medens Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, cand.mag. Fritz Bech udnævntes til Forstander for den kgl. Døvstummeskole i Fredericia.

------------

JMC: I et appendix har udgiveren Goos samlet værdifuld information om lærerne og om elevstatistik ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, og for RMH relevante dele gengives i det følgende:

Det kgl. Døvstumme-Institut i København.

Lærere i almindelige Skolefag:

Andreas Christian Nyegaard (døvstum)....................................1/11 1853 -   1/4 1901
Seminarist, cand.phil. Jørgen Georg Jørgensen.........................1/8   1857 - 31/3 1881
Seminarist, cand. theol. H.R. Malling J. Hansen.......................1/2   1859 - 31/10 1861
    “                   “                        “              (lærer og forstander) 1/6 1865 -   27/9 1890
Cand.theol. Theodor Johannes Andreas Engholm...................1/9 1861 - 29/12 1871
Cand. Theol. Theodor Carl Georg Ruschke...............................1/1 1862 -      1/4 1867
Seminarist, cand.theol. Jørgen Christensen Sørensen..............1/2 1862 -    26/2   1875
Løjtnant, cand.phil. Ferdinand Frederik Vilhelm Stickmann..1/4 1867 -   31/8 1878
Seminarist Hans Jensen Lassen (senere Ketting)......................19/8 1869 -
Cand.theol. Frederik Heiberg.......................................................1/11 1873 - 29/1 1879
       “                 “           “            (lærer og forstander).................20/11 1890 -
Seminarist Peter Petersen Holme................................................1/10 1875   -
Seminarist Ole Christian Jensen..................................................29/8 1878   -
Cand. theol. Otto Sparre................................................................1/6 1879    -   31/11 1881
Cand. theol. Johan Christoffer Holck..........................................7/4 1881   -    30/8   1889
Seminarist Lars Vilhelm Lindholm.............................................1/2   1882   -
Cand. mag. Fritz August Bech....................................................1/2    1882   - 12/4    1904
Cand. theol. H.A.I.Hagerup........................................................         1884    - 11/7   1889
Seminarist Cand. phil. N. Thomsen........................................... 1/9   1889   -
Seminarist Cand.phil. H.M.Hansen Rosbjerg.......................... 1/9   1889 -    23/8 1898

Tegnelærere:

Kunstmaler Carl Ludvig Petersen..............................................1/6 1857 - 3/12 1900

Gymnastiklærere:

Gymnastiklærer Admirallie........................................................1/6 1856   -       0/4   1861
.........................................................................................................1/3 1866 -               1872
Gymnastiklærer R.W.Reitzel......................................................0/4 1861 -      1/3    1866
.........................................................................................................1/7 1872 -     1/5     1895

Haandværkslærere:

Skomageri:

Ole Jørgensen (døvstum)............................................................1/10 1854 - 21/1 1907

Skrædderi:

Jeppe Jeppesen (døvstum)..........................................................1/3 1855 - 1882
Thomas Peter Jensen (døvstum)................................................3/7 1883 -

Snedkeri:

Ole Andersen................................................................................1/8 1856 -

Bogbinderi:

H.C.Lerche....................................................................................1/8 1855 - 1871

Lærerinder:

Frk. Louise Allen......................................................................... 1/9 1857    -   22/11 1881
Frk. Ida Gertrud Sophie Egede................................................. 15/5 1861 -   6/12   1894
Juliane Caroline Lykkeberg
(døvstum, gift med cand.theol.Ruschke)................................ 1/4 1861   -   1/12   1866
Fru Elisabeth Jacobsen............................................................... 1/6 1881   -
Frk. Engelke Malling (konst.)................................................... 8/12 1894 -     1/8 1895
Frk. Margrethe Engel (gift med Pastor Johs. Jørgensen)...... 1/8 1895    -     1/9 1899

Oversigtstavle over Eleverne paa det kgl. Døvstummeinstitut i København, udarbejdet af Johannes Jørgensen.

Aar	Tilgang	Afgang	Antal ved Aarets Udgang	Døde	Hjemsendte og overgaaende til andre Institutter
1859	41	18	125	2	1
1860	19	16	138	1	2
1861	24	21	131	3	0
1862	18	24	125	1	5
1863	23	17	131	2	0
1864	15	24	122	2	6
1865	30	34	118	2	2
1866	27	33	106	1	11
1867	51	37	126	3	17
1868	29	24	131	1	8
1869	19	23	127	2	4
1870	24	24	127	1	7
1871	28	26	129	0	6
1872	17	23	123	1	6
1873	25	23	125	1	4
1874	11	28	108	0	2
1875	16	8	116	1	2
1876	12	16	112	1	0
1877	28	19	121	0	6
1878	33	21	133	0	4
1879	23	15	141	0	0
1880	24	18	147	1	2
1881	0	19	128	0	0
1882	19	16	131	0	1
1883	13	18	126	0	3
1884	9	4	131	3	1
1885	12	20	123	0	0
1886	0	24	99	0	0
1887	11	24	86	0	2
1888	9	17	78	1	0
1889	10	14	74	1	1
1890	10	16	68	1	1
1891	11	12	67	0	0

JMC: Kapitlets statistik dækker også årene 1892 – 1905. I hele denne periode er der ingen store forandringer i elevantallet, som ligger mellem 68 og 78 per år.

[1] JMC: August Hermann Ferdinand Carl Goos, 1835-1917, dansk jurist og politiker. 1862 professor i jura, 1879-80 rektor for Københavns Universitet. Medlem af Folketinget fra 1880. Kirke- og Undervisningsminister 1891-94. 1894 udnævnt til direktør for de kgl. Døvstummeinstitutter og formand for bestyrelsen for Det kgl. Blindeinstitut. Goos publicerede talrige juridiske værker, særlig indenfor emnet strafferet, og var en af sin samtids mest anerkendte jurister.

[2] JMC: Ferdinand Ludvig Polke, 1860-1909, døvstummelærer og inspektør ved det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia. Uddannet ved Jonstrup statsseminarium 1879-1882.

[3] JMC: Johan Christian Henrik Fischer, 1814-1885, dansk politiker og adjunkt. Fischer, der oprindelig var latinskolelærer, blev i 1852-54 og igen 1855-56 valgt til Folketinget for Bondevennerne, men i 1866 brød han med Tschernings gruppe og sad herefter indtil 1875 i Landstinget for Højre. 1875-80 var han kultusminister under Estrup. Cand.theol. 1842; adjunkt i matematik 1847-1852. Direktør for Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen 1882.

[4] JMC: Malling-Hansen udarbejdede forslaget i løbet af 1879 og indsendte det til ministeriet i juli måned 1879; det var meget detaljeret og behandlede alle aspekter af det nye institut, praktiske såvel som pædagogiske. Han ønskede at starte en skole, hvor talemetoden blev anvendt – også i relation til de egentlig døvstumme elever, og han anså at den nødvendigvis måtte placeres i provinsen, ikke i København, hvor eleverne ville blive påvirket af andre døvstumme elever som brugte tegnsprog. Det kan også tænkes at Malling-Hansens forslag var et forsøg på at påføre kollegaen Johan Keller og hans succesrige ”døvstummeskole på talens grund” lidt konkurrence.

[5] JMC: Frederik Lauritz Levy, 1851 – 1924, dansk arkitekt. Som født i en jødisk familie fik han mange opgaver for den jødiske menighed, men han arbejdede også for erhvervslivet. Blandt hans mange værker er: Døvstummeinstituttet i Fredericia 1880-81 , Døvstummeskolen i Nyborg 1890-91,Vestre Borgerdydskole Helgolandsgade 6 i København 1893 og talrige andre undervisningsanstalter (Kilde: Dansk Wikipedia).

[6] JMC: dvs den som under arkitektens overopsyn leder det daglige arbejde ved en bygningsopførelse.

[7] JMC: dvs Rasmus Malling-Hansen

[8] JMC: Desværre har vi endnu ikke fundet dette brev.

[9] JMC: Det er jo interessant at konstatere, at en ganske stor del af børnene åbenbart ikke var egnede til at lære ved hjælp af talemetoden. Det betyder at man ganske snart indså at metoderne måtte tilpasses børnenes individuelle evner og potentialer – og fordelen for forstander Jørgensen var jo at han og hans lærerstab – efter overflytningen af disse 19 elever til instituttet i København - kunne koncentrere sig på de elever som var modtagelige for talemetoden og dermed opnå et bedre resultat i Fredericia.

[10] JMC: Christian 9., regent 1863-1906, levede fra 1818 til 1906.

[11] JMC: Louise Caroline af Hessen-Kassel, 1817-1898.

[12] JMC: Den senere Frederik 8., født 1843, regent 1906-1912.

[13] JMC: Thyra, 1853-1933, gift 1878 med Ernst August, Hertug af Cumberland, 1845-1923.

[14] JMC: Ole Christian Jensen, døvstummelærer fra 1878

[15] JMC: Dvs Trap

[16] JMC: Dvs Malling-Hansen

[17] JMC: Peter Atke Castberg, 1779-1823, grundlæggaren af døvstummeundervisningen i Danmark.

[18] JMC: dvs foretræde, audiens, møde.

[19] JMC: Carl Ludvig Vilhelm Rømer von Nutzhorn, 1828-1899, dansk indenrigsminister, justitsminister og amtmand. Ved det kongelige besøg i 1882 var von Nutzhorn amtmand over Vejle Amt, et embede han beklædte fra 1870 til sin død i 1899 (Kilde: Den danske Wikipedia).

[20] JMC: Emilie David, født Aarestrup, f. 1841.

[21] JMC: Der er desværre ingen information om hvem adressaten var.

[22] JMC: Rasmus Malling-Hansen arbejdede ved dette institut som ganske ung – 27 år gammel blev han døvstummelærer for de dansk-sproglige elever i efteråret 1862, og i april 1863 blev han udnævnt til forstander – en position som han imidlertid blev tvungen til at forlade allerede i februar 1864 på grund af krigen mellem Danmark og det tyske forbund.

[23] JMC: Jehubba Petrus Blomkvist, 1843-1909, lærer ved ”Allmänna institutet för dövstumma å Manilla” 1863-1875; forstander for den nyindrettede døvstummeskole i Örebro 1875; vice formand for Svenska Dövstumläraresällskapet 1881-86 og 1900-02 samt dets formand 1903-08. Efter studierejser til døvstummeskoler i Danmark 1866 og i Tyskland og Schweiz 1872-73 blev Blomkvist stærk tilhænger af taleundervisningsmetoden og var sidenhen virksom i arbejdet med at udbrede metoden. Han er forfatter til flere skrifter om undervisningen af døvstumme. (Kilde: Svensk Biografisk Lexikon).

[24] JMC: O.Kyhlberg var forstander for Manillaskolen fra 1876 og for Manillas seminarielærerdel i perioden 1879-1907.

[25] JMC: Malling-Hansen deltog ikke i dette ellers meget vigtige nordiske møde; sandsynligvis var han alt for optaget af forberedelserne til den internationale lægekongres som fandt sted omtrent samtidig i København, og hvor han præsenterede sine epokegørende undersøgelser af periodiciteten i børns vægt.

[26] JMC: dvs Malling-Hansen, og det er højst sandsynligt at den senere bidrog meget aktivt i forberedelsen af Jørgensens forslag.

[27] JMC: Hans Christian Matthias Krarup Øllgaard, 1839-1904, cand.jur.1866, assistent i Kultusministeriet 1871, fuldmægtig 1878, kontorchef for ministeriets 2. kontor 1882-84.

[28] JMC: Lauritz Albert Winstrup, 1815-1889, dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør, som primært virkede i Slesvig og Jylland. 1851 stadsbygmester i Flensborg. I 1860 fik W. udnævnelse til kgl. bygningsinspektør for Slesvig og Nørrejylland med bolig i Kolding, hvor han fik ansvar for en række større arbejder. I 1862 fik han titel af professor og i 1869 titel af justitsråd. 1885 Dannebrogsmand og 1886 æresmedlem af Kunstakademiet. (Kilde: Den danske Wikipedia)

[29] JMC: Sandsynligvis Georg Carl Heinrich Lehmann, 1815-1890, dansk læge og oftalmolog. 1872 blev han læge ved Blindeinstituttet i København og 1874 også ved Døvstummeinstituttet. Tit. professor 1854. Lehmann var desuden en fin udøvende musiker og bestyrelsesmedlem i Musikforeningen.

: Knapt 100 år gammel, ble den gamle ærverdige bygningen i Fredericia revet i 1977 for å gi plass til nytt sykehus.

: Og dermed var det slutt på ca 100 års undervisning, initiert av Rasmus Malling-Hansen.