1884.07.07 Danish

Her forteller skomakerlærer ved Det Kongelige Døvstummeinstitutt for Døvstumme i København, Ole Jørgensen, f. 1830, litt om seg selv og om dannelsen av Døveforeningen af 1866. Hentet fra "Smaablade for Døvstumme", oktober 1904, som ble utgitt av Malling-Hansens svigersønn, Fritz August Bech.

Lidt om mig selv.
Efter opfordring fra ”Smaablades” udgiver.

Jeg tager mig den Frihed at meddele mine Venner og Bekendte, at jeg førstkommende 1ste Oktober kan fejre et jubilæum, idet jeg i Aaret 1854 af Professor S. Heiberg blev kaldet til det kgl. Døvstummeinstitut for at overtage Pladsen som Skomagerlærer for Eleverne efter A. Dahl, som var Invalid.

Siden blev jeg gift med min nuværende Hustru, og vi fik Børn, som vi havde megen Glæde af; men vi havde den Sorg at miste en Søn paa havet, og en anden Søn paa et Aar døde. Vi har nu en Søn og to Døtre, som begge er gifte, og de omfatter os med Kærlighed, ligesom vi har den Glæde at eje flere Børnebørn.

Mens jeg til Stadighed sad ved mit Arbejdsbord, opstod den Tanke hos mig, at der maatte gøres noget for de Døvstumme, som den Gang var hjælpeløse i Sygdomstilfælde, i Nød eller Fattigdom. Jeg tænkte paa, at der maatte dannes en Forening, og tilfældigt blev 7 Mænd i tallet samlet paa en restauration i Anledning af Valdorsons Fødselsdag, og straks kom det paa dagsordenen at danne en Forening, og det vedtoges at henvende sig til Professor Johan Keller, som tog sig varmt af sagen, og videre gik det til Geheimestatsråd Trap, Forstander Malling-Hansen og Forstander G. Jørgensen, som altid tilbød deres Assistance. Hurtigt blev der dannet en Forening; men det var kun smaat den Gang og Sygehjælp kunne ikke faaes; men senere da hr. G. Jørgensen blev Formand havde Foreningen en Formue af 4000 kr. Dermed begyndte den først at yde Medlemmerne Syge- og Begravleses –Hjælp, og eftersom Aarene gik, blev det bestandig bedre og bedre. Medlemstallet tiltog, og megen Hjælp strømmede til fra højtstaaende Mænd. Som viceformand har jeg til stadighed virket i Foreningen og haft den Glæde at se, at alt er kronet med held, saa de Døvstumme nu har deres eget Hus og Kirke.

Efter 25 Aar Forløb holdt Foreningen Jubilæum, i hvilken Anledning Hans Majestæt Kongen ved Hr. Wolfhagen paa Instituttet hædrede mig med Dannebrogsmændenes Orden, og Hr. Forstander F. Heiberg, som den Gang var Forstander for Foreningen, forklarede, at de Døvstumme kunde se, at Kongen ogsaa tænkte paa dem.
Naar jeg tænker tilbage paa de forløbne Aar, vil jeg nu takke alle og enhver, som har bidraget til Foreningens Fremgang. Særlig takkes Hr. Geheimeetatsraad Goos, hr. Murermester Schioldann, samt Hr. Forstander F. Bech, som i mange Aar har været Foreningens Formand og med sjelden iver og Dygtighed har sørget for alt muligt vedrørende Alderdomshjemmet og Kirken. Paa Grund af min høje Alder agter jeg nu at trække mig tilbage, men Glæden over at se saa frugtbringende Arbejde mister jeg aldrig; Thi nu er mit Ønske opfyldt, og endnu engang Tak til alle ekstraordinære medlemmer, som i en aarrække har støttet sagen til de Døvstummes vel.

Med megen Agtelse
O. Jørgensen