1884.07.07 Danish

Rasmus Malling-Hansens nest eldste datter, Engelke, 1868-1949, som på dette tidspunktet befinner seg i England som huslærer. Foto: Det Kongelige Bibliotek

K J Ö B E N H A V N   DEN  7  JULI  1884.

 

 

 

 

KJÄRE    E N G E L K E . [1]

 

 

 

  JA VIST VILLE VI INDERLIGT GJERNE SEE VOR LILLE, KJÄRE, LANGE ENGELKE  HEROVRE I FERIETIDEN, DERSOM HUN DA ELLERS PÄNT HAR FAAET SIT HERSKABS TILLADELSE TIL AT FERIERE. TAK FOR KNUSNINGEN, SOM FORRESTEN BLEV MEGET DAARLIGT BESÖRGET AF DIN CORRESPONDENT, DER AABENBART IKKE HAR DINE KRÄFTER. DETTE BREV KOMMER ELLERS NÄRMEST FOR AT OPFYLDE ET AF DIG MANGE GANGE FORGJÄVES FREMSAT ÖNSKE TIL DE UPAALIDELIGE BREVSKRIVENDE MENNESKER HER, NEMLIG ÖNSKET OM FRÖKEN RÖNNES ADRESSE: DEN ER: HAARSLEV PR. FUGLEBJERG.

 

 

JULIANE ER ENDNU I FREDERICIA OG BLIVER DER VISTNOK ENDNU EN 10 - 12 DAGE.

 

 

I DAG AFREISTE DET HELE LÄRERPERSONALE HER/ MED UNDTAGELSE AF DE TO DÖVST[2]:/ MED DAMPSKIBET TIL CHRISTIANIA TIL ABNORMSKOLEMÖDET; TANTE ELISABETH OG FRÖKEN EGEDE MED. HJERTELIGST HILSEN FRA OS ALLE TIL DIG OG DIN KJÄRE ONKEL OG TANTE. JEG LÄNGES MEGET EFTER DIT LÄRERINDESKUDSMÅL.

 

 

                                                                   DIN HENGIVNE FADER

 

 

 

                                  (håndskrift:)                               R. MALLING-HANSEN

 

 

 

 


1 RMHs datter Engelke var huslærer hos RMHs svoger i England

[2]  Der var således to døvstumme lærere på skolen


Rasmus Malling-Hansens eldste datter, Juliane, 1866-1920, g. Danckert. Foto: Privat.
Frøken Egede, som omtales i brevet. Foto fra 100 års jubileumsboken for Døvstummeinstituttet av C. Goos.
Malling-Hansens svigerinne, Elisabeth Heiberg, 1845-1921, g. Jacobsen, som arbeidet på Døvstummeinstituttet i mange år. Foto fra samme bok.
Lærer A. C. Nyegaard, 1823-1902, var en av de døve lærerne ved Døvstummeinstituttet. Han var en av dem som ikke reiste til Kristiania i 1884. Det gjorde forøvrig heller ikke Malling-Hansen.
Danmarks første døvstumme lærer var likevel, Ulrik Frederik Gram, 1810-1892. Han var lærer ved Døvstummeinstituttet i 57 år, frem til 1886. Gram var en meget talentfull lærer og kunstner.
Det var en annen døvstum lærer ved skolen, skomakerlærer Ole Jørgensen, f. 1830. Men han var faglærer, og ble ikke regnet med blant almelærerne. Ole Jørgensen spilte en meget viktig rolle for de døvstumme fordi han var initiativtageren til Døvstummeforeningen af 1866. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Her forteller skomakerlærer ved Det Kongelige Døvstummeinstitutt for Døvstumme i København, Ole Jørgensen, f. 1830, litt om seg selv og om dannelsen av Døveforeningen af 1866. Hentet fra "Smaablade for Døvstumme", oktober 1904, som ble utgitt av Malling-Hansens svigersønn, Fritz August Bech.

 

Lidt om mig selv.
Efter opfordring fra ”Smaablades” udgiver.

Jeg tager mig den Frihed at meddele mine Venner og Bekendte, at jeg førstkommende 1ste Oktober kan fejre et jubilæum, idet jeg i Aaret 1854 af Professor S. Heiberg blev kaldet til det kgl. Døvstummeinstitut for at overtage Pladsen som Skomagerlærer for Eleverne efter A. Dahl, som var Invalid.

 

Siden blev jeg gift med min nuværende Hustru, og vi fik Børn, som vi havde megen Glæde af; men vi havde den Sorg at miste en Søn paa havet, og en anden Søn paa et Aar døde. Vi har nu en Søn og to Døtre, som begge er gifte, og de omfatter os med Kærlighed, ligesom vi har den Glæde at eje flere Børnebørn.

 

Mens jeg til Stadighed sad ved mit Arbejdsbord, opstod den Tanke hos mig, at der maatte gøres noget for de Døvstumme, som den Gang var hjælpeløse i Sygdomstilfælde, i Nød eller Fattigdom. Jeg tænkte paa, at der maatte dannes en Forening, og tilfældigt blev 7 Mænd i tallet samlet paa en restauration i Anledning af Valdorsons Fødselsdag, og straks kom det paa dagsordenen at danne en Forening, og det vedtoges at henvende sig til Professor Johan Keller, som tog sig varmt af sagen, og videre gik det til Geheimestatsråd Trap, Forstander Malling-Hansen og Forstander G. Jørgensen, som altid tilbød deres Assistance. Hurtigt blev der dannet en Forening; men det var kun smaat den Gang og Sygehjælp kunne ikke faaes; men senere da hr. G. Jørgensen blev Formand havde Foreningen en Formue af 4000 kr. Dermed begyndte den først at yde Medlemmerne Syge- og Begravleses –Hjælp, og eftersom Aarene gik, blev det bestandig bedre og bedre. Medlemstallet tiltog, og megen Hjælp strømmede til fra højtstaaende Mænd. Som viceformand har jeg til stadighed virket i Foreningen og haft den Glæde at se, at alt er kronet med held, saa de Døvstumme nu har deres eget Hus og Kirke.

 

Efter 25 Aar Forløb holdt Foreningen Jubilæum, i hvilken Anledning Hans Majestæt Kongen ved Hr. Wolfhagen paa Instituttet hædrede mig med Dannebrogsmændenes Orden, og Hr. Forstander F. Heiberg, som den Gang var Forstander for Foreningen, forklarede, at de Døvstumme kunde se, at Kongen ogsaa tænkte paa dem.
Naar jeg tænker tilbage paa de forløbne Aar, vil jeg nu takke alle og enhver, som har bidraget til Foreningens Fremgang. Særlig takkes Hr. Geheimeetatsraad Goos, hr. Murermester Schioldann, samt Hr. Forstander F. Bech, som i mange Aar har været Foreningens Formand og med sjelden iver og Dygtighed har sørget for alt muligt vedrørende Alderdomshjemmet og Kirken. Paa Grund af min høje Alder agter jeg nu at trække mig tilbage, men Glæden over at se saa frugtbringende Arbejde mister jeg aldrig; Thi nu er mit Ønske opfyldt, og endnu engang Tak til alle ekstraordinære medlemmer, som i en aarrække har støttet sagen til de Døvstummes vel.

Med megen Agtelse
O. Jørgensen

Grunnleggerne av Danmarks første forening for døvstumme, Døveforeningen af 1866. Initiativtageren, Ole Jørgensen, sitter i midten. Til venstre bak ham står en person ved navn H. M. Hansen, og undertegnede trodde en stund at det var Rasmus Malling-Hansen som er med på bildet, med nøyere undersøkelser har vist at det er en døvstum skredder. Men Malling-Hansen var aktivt med i foreningens første år. Bildet er digitalt bearbeidet.

Det originale brevet.