1889.03.08 Danish To Professor Japetus Steenstrup

Anna Steenstrup, 1842-1897, Malling-Hansens andre kone - Japetus Steenstrups niese. Foto: Privat
Japetus Steenstrup, 1813-1897. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Rasmus Malling-Hansen, tegning etter et foto fra 1877. Kunstner ukjent. Copyright: Døvehistorisk Selskab

Det Kongelige [1]

 

Døvstumme-Institut

 

 KJØBENHAVN

 

 

den 8. Marts 1889

 

 

 

                Kjære Etatsraad Steenstrup !

 

    Min elskelige Hustru og vi alle her sender Dem de hjerteligste Lykønskninger paa Deres Fødselsdag. Maatte De fremdeles [2] og endnu i mange Aar bevare den Aandens Klarhed og Tankernes Skarphed, som Deres sidste Arbejder saa kraftigt er prægede af, og maaatte saa Deres Helbred gjöre Deres store aandelige Gjerning saa let som muligt.

 

    Hjerteligst Tak for de tilsendte Værker; jeg vil længes stærkt efter Heftet om Tidsforholdet mellem Kjökkenmöddinger og Stenalderens Gravbygninger. Der er en saa velgjörende Tydelighed og Sikkerhed i begge Arbejder og en saa solid og udstrakt Underbygning af uhildede og livskyndige Undersøgelser og Undersøgelses-Resultater, at man maa se det fuldt Berretigede i Fordringen om "sundt Omdømme" og "besindig Fremadskriden" til Nutidens, ofte altfor hurtige og altfor raskt slutningsdragende Videnskabsmænd.

 

    Det er især Tyskerne, der löber löbsk. Jeg har iaar læst en Del af den i de sidste Aar i Tyskland svært ansete Filosof Dr. Schneider. Han filosoferer ogsaa paa Udviklingshypothesen [3](naturligvis). For mig er det rent ufatteligt, at ikke hans hele , al "sundt Omdømme" og al "Besindighed" haanende (?) Bygning er ramlet sammen under en Latter-Storm. Det er svære Kameler, som Tyskerne kunne sluge.[4]    

    

   De hjerteligste Hilsner til Dem og alle Deres fra os Alle!

 

                    Med störste Höjagtelse

 

 

                      Deres hengivne

 

                        R. Malling-Hansen

 

 

 

 


[1] CB: Dette brev til RMHs anden kone Anna Steenstrups onkel - er håndskrevet men er pudsigt nok nemt at læse, i modsætning til de fleste andre håndskrevne breve. Mon RMH gjorde sig mere umage - eller havde bedre tid - eller havde drukket mindre rødvin end ellers? Det er iøvrigt pudsigt, at han tiltaler sin kones onkel så formelt.

[2] CB: Etatsraaden er født i 1813 og fylder derfor 76 - en meget høj alder dengang. Han levede helt til 1897 - 7 år længere end RMH.

[3] CB: Er 'udviklingshypotesen' mon Darwins teorier, som bliver offentliggjort og heftigt debatteret i disse år? Gad vide hvad RMH skulle mene om Darwins teorier - når RMH både er præst og naturvidenskabsmand?? Det kunne være dødinteressant at find ud af.

[4] CB: Det er vist umuligt at forstå hvad emnet for disse barske udtalelser er?


Det originale brevet.