Malling-Hansen og Den Antropologiske Komite
- Fritz August Bech, 1863-1945
- Frederik Heiberg, 1850-1918
- Engelke Wiberg, 1869-1949
- Johanne Agerskov, 1873-1946
Brevveksling mellom Den Antropologiske Komite[1] og Maling-Hansens ettrkommere, 1911.
4. August 1911
Herr Forstander F. Bech[2]
Efter at jeg i en Henvendelse til Herr Forstander Heiberg[3] har bragt i Erfaring, at De har Ejendomsretten til Pastor Malling-Hansens vidunderlige Efterladenskaber, tillader jeg mig at spørge Dem, om De vil have noget imod at overlade den antropologiske Komité dette Materiale til nærmere Undersøgelser i Komitéens Lokaler i det gl. Frederiks Hospital. Komitéen har længe ønsket at faa Lejlighed til at undersøge, hvor vidt der kan være Tale om at genoptage M.H'. arbejde i Tilslutning til dens egne Undersøgelser, men har maattet vente med at søge dette Ønske opfyldt, indtil den nu ser sig i Stand til at opbevare Materialet under fuldkommen betryggende Forhold.
(Christian Barnholdt: Her slutter min kopi - mon der bare mangler Søren Hansens[4] underskrift)
....................
(CB: Svarbrev dateret den 11/8 1991 fra forstander F.Bech til dr. Søren Hansen, formand for Den antropologiske komité)
11/8 1911
Hr. Dr. S. Hansen!
Jeg har desværre ikke kunnet faa mine Svigerinders Tilladelse til at udlevere deres Faders, Pastor Malling-Hansens Papirer til den antropologiske Komité og maa derfor beklage, at dette ikke kan finde Sted, hvor gerne jeg end selv havde set det.
Deres ærb.
F. Bech
....................
(CB: Svarbrev den 17 august 1911 fra Komitéen ved Søren Hansen)
17 August 1911
Herr Forstander F. Bech.
I Anledning af Deres Meddelelse om, at Deres Svigerinder har modsat sig, at Pastor Malling- Hansens Papirer udleveres til d. a. K. (=Den antropologiske Komité) skal jeg tillade mig at oplyse, at Komitéen som har ønsket at faa lejlighed til at gennemgaa Materialet, altsaa de originale Lister over de Vejninger som Døvstummeinstituttets Lærere i sin Tid udførte efter M.-H.s Anvisning og under hans Ledelse. Hvad der iøvrigt maatte være opbevaret efter M.-H.s personlige Arbejde, i form af Tabeller, Beregninger eller Optegnelser har Komitéen ikke tænkt paa at tilegne sig, skønt det synes os naturligt, at det forbliver samlet.
Idet vi saaledes skelner bestemt mellem M.-H.s rent personlige Efterladenskaber og det Raamateriale der er tilvejebragt for offentlige Midler og saaledes ikke ubetinget kan betragtes som privat Ejendom, tillader vi os at anmode Dem om at overlade os dette materiale enten direkte eller saaledes at det afleveres til Kulturministeriet.
P.K.V + ulæselige krusedulle (=Paa Komitéens vegne)
....................
(CB: Brev fra Engelke Wiberg[5] den 15 sep 1911 - med en fantastisk flot håndskrift! Men altså ikke skrevet på Skrivekuglen)
Hr. Dr. med S. Hansen
I Breve af 4/8 og 17/8 til vor Svoger, Forstander F. Bech, har den antropologiske Komité ønsket at faa Adgang til Pastor R. Malling-Hansens efterladte Papirer, omhandlende de af ham udgivne Værker om Børns Vægt- og Højdeforhold.
Efter at vi har gennemset Papirerne og fjernet alt af privat Karakter, hvoraf der fandtes en Del, stilles de til Komitéens Disposition uden Forpligtelse til Tilbagesendelse efter Afbenyttelsen.
I Brevet af 17/8 kræves Papirerne udleveret med den Motivering, at Pastor R. M.-H.s Arbejder støttedes af Staten. Vi kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at ganske vist modtog Pastor R. M.-H. en rigelig Understøttelse, men de vel begrundede Resultater af aarelangt Arbejde, som fremlagdes for Offentligheden, er sikkert saa værdifulde, at der fuldt ud er ydet Ekvivalent for denne Understøttelse - i saa høj Grad, at Forarbejderne næppe kan fordres udleverede.
Papirerne kan afhentes hos Fru Agerskov[6], Grundtvigsvej 15 II.
6 Eksemplarer af Fragment I,II og III samt 2 Hefter Plancher ligger ligeledes til Afhentning.
Om det ønskes vil et lille Restoplag af de med Statsunderstøttelse udkomne Bøger blive udleveret (af Plancher findes ikke flere).
Fragtment II foreligger kun på Tysk.[7]
På Søstrene Malling-Hansens Vegne
Ærbødigst
Engelke Wiberg
f. Malling-Hansen
Østersøgade 102 4.
....................
(CB: Brev den 16 sept. 1911 fra Søren Hansen fra Den antropologiske Komité til Johanne Agerskov.)
Fru Agerskov
Grundvigsvej
I henhold til Fru Engelke Wiberg f. Malling-Hansens brev af 15ds anmoder jeg om at de Papirer og Bøger af Pastor Malling-Hansens Efterladenskaber, som De vil overlade den antropologiske Komité til Undersøgelse og Opbevaring maa blive udleveret til Overbringeren af indeværende Brev .... to ulæselige ord.
P.K.V krusedulle S.H
....................
(CB: Brev til Engelke Wiberg med kopi til Søren Hansen dateret den 20 sept 1911)
Den antropologiske Komité
København d. 20 Sept. 1911
Hr. Dr. Søren Hansen
Ved at meddele Hr. Doktoren af vi igaar har faaet udleveret 9 (ikke særlig store) Pakker, indeholdende Pastor Malling-Hansens efterladte Papirer, tillader jeg mig herved at fremsende vedlagte til Fru Wiberg adresserede Brev med tilhørende Kopi.
For alle Eventualiteters Skyld er Brevet dateret den 21 ds.
Endvidere vedlægges en Kopi hørende til den til Finanshovedkassen den 14 juli d. A. afleverede Kvittering.
Ærbødigst
Uhrendal ??
....................
(CB: Brev til Engelke Wiberg den 21 sept 1911)
Fru Engelke Wiberg f. Malling-Hansen
Østersøgade 102 4.
No 62 (CB: formodentlig et internt dokumentnummer i komitéen?)
den 21 Sept. 1911
Efterat den Antropologiske Komité har modtaget det af Pastor Malling-Hansen efterladte Materiale vedrørende hans Undrersøgelser over Børns Vægt- og Højdeforhold tilligemed Exemplarer af de af Malling-Hansen udgivne Bøger, beder jeg Dem paa egne og Søstres Vegne modtage Komitéens Tak for denne værdifulde Gave med Forsikring om, at Komitéen stedse vil vide at værne om den paa en for Mindet om Malling-Hansens fremragende Personlighed værdig Maade.
P.K.V
Ærbødigst
....................
Fotnoter ved Sverre Avnskog:
[1] For utfyllende opplysninger om Den Antropologiske Kommite, se eget avsnitt lengre ned på siden.
[2] Fritz August Bech, 1863-1945, forstander ved døvstummeinstitutteti Fredericia, var Rasmus Malling-Hansens svigersønn - gift med Zarah, 1870-1910. Bech fungerte etter Malling-Hansens død i 1890 som familiens talsmann.
[3] Frederik Heiberg, 1850-1918, bror av Malling-Hansens første kone, Kathrine Heiberg, 1841-1876, overtok som forstander ved døvstummeinstituttet i København etter Malling-Hansens brå død.
[4] Ytterligere opplysninger om formannen for Antropologisk Kommite, Søren Hansen finnes lengre ned på siden.
[5] Engelke Wiberg, 1869-1949 var den nest eldste av Malling-Hansens døtre. Hun var gift med Fritz Wiberg, inspektør ved blindeinstituttet i København. Devar barnløse, og viet sitt liv til arbeidet for de blinde.
[6] Johanne Agerskov, 1873-1946, var også datter av Malling-Hansen. Hun var gift med lektor og forfatter Michael Agerskov, 1870-1933, og sammen utga de verket "Vandrer mod Lyset" i 1920.
[7] Fragment II var i realiteten et opptrykk av den talen Malling-Hansen holdt ved den store legekongressen i København i 1884. Det var en internasjonal kongress med vitenskapsmenn fra hele verden, og RMH holdt foredraget på tysk. Det er en interessant opplysning at det ikke finnes noen dansk versjon av Fragment II.
- Søren Hansen, 1857-1946, dansk politilæge
Håndskrevet brev fra Søren Hansen, Den Antropologiske Komité[1], til Engelke Wiberg, 1925
Transkription og fodnoter af Jørgen Malling Christensen.
DEN ANTROPOLOGISKE KOMITE
KØBENHAVN, DEN 22 Decbr 1925 JOURN.NR (mangler[2])
Fru Engelke Wiberg f. Malling Hansen
Malling Hansens Arbejde er aldrig blevet undervurderet hverken herhjemme eller i Udlandet[3] og heller ikke af mig, men Periodiciteten er kun en ganske enkelt Side af Sagen. Baade før og senere har andre Forskere rundt om i Verden arbejdet baade med den og med Sagens øvrige Sider i saa stor Udstrækning, at deres Gerning heller ikke maa overses eller undervurderes. Jeg har aldrig betragtet Malling Hansens Resultater som misvisende, men det ligger i Sagens Natur, at der er Forskel paa en afgrænset Kreds af Børn under sund Levemaade og regelmæssig Forplejning og saa hele den brogede Skare af velnærede og forsultne, sunde og skrøbelige Børn, som Skolehygiejnen maa regne med.[4]
Deres meget ærbødige
Søren Hansen
[1] JMC: Vedrørende Søren Hansens biografi og Den Antropologiske Komité: se efterfølgende afsnit.
[2] JMC: Det faktum at brevet er håndskrevet og mangler journalnummer indikerer at Søren Hansen ikke ønskede at gøre det officielt. Der er altså tale om et uformelt, personligt brev til Engelke Wiberg, og helt åbenbart er hans brev en reaktion på et tidligere brev fra Engelke, hvori hun må have kritiseret Hansen og/eller Den Antropologiske Komité for at have undervurderet Malling-Hansens indsatser vedrørende forskningen om periodiciteten i børns vækst. Det peger på to interessante detaljer: 1) Der kan findes korrespondance i komiteens arkiv med breve fra Engelke; 2) Måske havde kommiteen allerede på dette tidspunkt publiceret noget om dette emnesområde, hvori Malling-Hansens forskning kommenteredes, og måske havde Engelke læst det? Mere forskning om dette er påkrævet.
[3] SA: Malling-Hansens egen oppfatning var ganske annerledes enn den Søren Hansen her gir uttrykk for. RMH skrev flere steder i sine private brev at reaksjonene i utlandet på hans forskning var langt mer positive enn i Danmark, hvor han på det nærmeste opplevde å bli oversett av de samtidige vitenskapsmenn. Svært få dansker ga overhode noen respons da de fikk tilsendt hans Fragment III i 1886, mens fra utenlandske vitenskapsmenn mottok RMH takksigelser og opplevde at hans arbeider ble omtalt både i vitenskapelige tidsskrifter og i pressen. Vi kjenner ingen eksempler på omtale av dette arbeidet i Danmark utenom RMHs egne artikler og en enkelt anmeldelse skrevet av hans gode venn kaptajn Feilberg. Så Engelke Wiberg hadde nok i høyeste grad sine ord i behold nå hun hevdet at RMHS arbeider ikkeble særlig høytverdsatt i Danmark.
[4] SA: Søren Hansen overser her en meget viktig detalj ved Malling-Hansens vitenskapelige forskning: Hans vitenskapelige slutninger bygde nemlig ikke utelukkende på data innsamlet fra døvstummeinstituttet. Han innsamlet resultater fra en lang rekke kilder både i Danmark og utlandet, og blant dem som utførte veininger og målinger for RMH var både ulike institusjoner og vanlige skoler. Det blir derfor litt misvisende når Søren Hansen innvender at Malling-Hansens materiale representerer bare en meget snever gruppe barn.
- Orginalbrevet fra Søren Hansen
- Engelke Wibergs svarbrev til Søren Hansen. Kanskje tyder overstrykningen på at det dreier seg om et utkast
FAKTARUDE om Den Antropologiske Komité.
Den Antropologiske Komité blev stiftet i begyndelsen af 1900-tallet, idet politilægen Søren Hansen samlede socialt og naturvidenskabeligt interesserede læger, statistikere etc, for at de i fællesskab kunne udføre antropologiske studier. I 1910 blev han komiteens formand og forretningsførende medlem.
Ideen var at undersøge Danmarks befolkning med henblik på fysiske og fysiologiske karakteristika. Undersøgelserne blev efterfølgende beskrevet i komitéens trykte MEDDELELSER OM DANMARKS ANTROPOLOGI Bd. 1-3, 1907-1932.
Formålet med at danne komitéen var: “….at lede Masseundersøgelser af det danske Folks Legemsbygning og øvrige fysiske Forhold…” (Bd 1, indledningen). I Bind 3 er denne formulering udvidet til: ”…Den Antropologiske Komités Opgave er at fremskaffe, tilrettelægge og bearbejde Oplysninger af enhver Art om det danske Folks Legemsbygning og øvrige fysiske Forhold, saavel i rent videnskabeligt Øjemed som til praktiske Formaal”.
Af de mange oplysninger, som komitéen ønskede indsamlet kan nævnes legemshøjde, højde i siddende stilling, favnevidde, fodlængde, hovedets største bredde, ansigtets største længde osv. incl. hår- og øjenfarve.
Nogle af de opgaver, som komitéen stillede sig havde en ganske specifik baggrund. Således står i indledningsafsnittet til Bind 1, at der i Loven af 11. april 1901 om arbejde i fabrikker og det offentlige tilsyn hermed var specificeret, at intet barn eller ungt menneske må antages til sådant arbejde uden at have en til hans alder svarende højde, vægt og brystmål. Og det foranledigede komitéen til at undersøge unge menneskers almindelige legemsbygning.
Allerede i 1893 havde Søren Hansen og professor dr.polit. Harald Westergaard iværksat en masseundersøgelse af ca. 300.000 skolebørns hår- og øjenfarve til brug for en indledende belysning af raceforholdene i Danmark. Resultaterne publiceredes i Bind 1.
I Bind 2 refereres en større undersøgelse over nyfødte børns vægt. Blandt de øvrige artikler kan nævnes Sørens Hansens tre: Om de først fødte Børns ringere Kvalitet; Undersøgelser over Døvstumhedens Arvelighed; Haarets og Øjnenes Farve hos Københavns Bybefolkning.
I Bind 3 er der også tre artikler af Søren Hansen: Københavnske Skolebørns Højde og Vægt ved Skoletidens Begyndelse; Københavnske Skolebørns Højde og Vægt i andet Skoleaar; Om Legemsvægt og Proportionering hos Skolebørn.
Den Antropologiske Komité blev afviklet i forbindelse med oprettelsen af Institut for human arvebiologi og eugenik i 1938. I motiveringen for professor, dr med Oluf Thomsens andragende fra 16 februar 1935 om et sådant Institut kan i Københavns Universitets årbog for 1938-39 bl a læses:
”…Det skal endnu bemærkes, at der i København i mange Aar har bestået en antropologisk Komité og et dertil knyttet saakaldt racebiologisk Laboratorium. Det ville være rimeligt, om denne Institution organiseredes i Sammenhæng med der her fremsatte Planer, med hvilke Komitéens Leder er bekendt….” og endvidere ”…Om Afviklingen af den antropologiske Komité førtes Forhandlinger...., idet Komitéens væsentligste Arbejde (Registrering af Aandsvage og Sindssyge) var tænkt overført til og videreført af det nye Institut. Komitéen overdrog til Institutet det ved dens Registrering af Aandssvage, Sindssyge og i andre Henseender defekte Individer og ved dens dertil knyttede Undersøgelser af forskellige Sygdommes Arvelighedsforhold tilvejebragte Materiale af Registerblade, Kartoteker m v…..”
I 1983 flyttede instituttet til Panum Instituttet, og det officielle navn blev nu Arvebiologisk Institut. I 1993 blev instituttet sammen med tre biokemiske institutter til et storinstitut, Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik. I 2004 fik klinikken det nuværende navn Klinik for Medicinsk Genetik. Klinikken hører under Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (Kilder til denne faktarude: Wikipedia og Københavns Universitet).
Koplingerne mellem Rasmus Malling-Hansen og Den Antropologiske Komité (DAK).
1. Malling-Hansens forskning om sæsonmæssige svingninger i skolebørns vægtforøgelse.
Malling-Hansens forskning fra 1870-erne og 1880-erne var longitudinelle, metodisk korrekte og statisk set uangribelige, og han rådede over et forskningsmateriale – døvstummeinstituttets børn og unge – som udgjorde et enestående relevant kildemateriale for denne type af vejninger og målninger, eftersom de udgjorde en population som var tilgængelig i lange perioder, og han havde adgang til at kunne udføre daglige undersøgelser. Malling-Hansen gjorde meget god brug af denne privilegerede situation, og derfor blev hans forskningsmateriale og resultater så værdifulde for samtiden og eftertiden.
Med tanke på at ”det danske folks legemsbygning” var et af DAKs centrale forskningsområder, er det givet at Malling-Hansens forskning var uhyre relevant og interessant for Søren Hansen og hans kolleger. Dette er baggrunden til at DAK henvendte sig til Malling-Hansens døtre for at få adgang til Malling-Hansens ”råmateriale” i form af notesbøger, kurvediagrammer og lignende, hvilket de jo også fik. Søren Hansen selv bidrog jo også med lignende forskning, nemlig studier over københavnske skolebørns højde og vægt ved skoletidens begyndelse og i det andet skoleår, publiceret i DAKs Trykte Meddelelser om Danmarks Antropologi, Bind 3. Man må formode at Søren Hansen i sin forskning relaterede til Malling-Hansens resultater og metoder (såsom for i øvrigt også den fremstående svenske læge og forsker, Gustav Nylin gjorde det i hans forskning i slutningen af 1920erne om stockholmske skolebørns vægt, højde og iltoptagelseskapacitet – se vor side om dette, fanebladet ”Periods in the Growth of Children”, afsnittet: ”Lecture by Gustav Nylin in 1930” samt ”Article in the Swedish Teachers’ Journal 1930”).
2. Undersøgelser over Døvstumhedens Arvelighed.
Et andet af DAKs kerneområder gjaldt spørgsmålet om visse sygdomme og genetiske handicap var arvelige eller skyldtes miljøet. Søren Hansen har en artikel i Bind 1 af ”Meddelelser…” med titlen: ”Undersøgelser over Døvstumhedens Arvelighed”. Det er ganske rimeligt at antage at han brugte Malling-Hansens data om børnene på Det Kgl Danske Døvstummeinstitut og deres familieforhold som en del af underlaget for kortlægningen; og man kan også udgå fra at Søren Hansen i dette arbejde havde tæt kontakt med forstanderne på dette og andre døvstummeinstitut på denne tid – i begyndelsen af 1900-tallet - for at få et bredere underlag for forskningen.
3) Relevans for Rasmus Malling-Hansen Society
a) Vi bør studere alle tre bind af ”Meddelelser om Danmarks Antropologi” for at undersøge hvordan Malling-Hansens forskning er blevet anvendt i 1910erne og 1920erne af Søren Hansen og andre på DAK og for at se, hvordan disse forskere har bedømt og kommenteret RMHs forskningsindsatser. En sådan analyse kan måske også lede frem til kendskab om andre danske eller udenlandske forskere som har brugt RMHs forskning som udgangspunkt eller inspiration.
b) DAKs gamle arkiv og bibliotek er sandsynligvis bevaret, og vi har en chance for at finde for eks korrespondance mellem Søren hansen og RMHs døtre.
- Harald Westergaard, 1853-1936, dansk statistiker og nationaløkonom. Foto. Det Kongelige Bibliotek
- Prof. Oluf Thomsen, 1878-1940,
- Gregor Mendel, 1822-1884, østerriksk augustinerkorherre, den klassiske genetikkens far
- Gustav Nylin, 1992-1961, svensk lege
- Søren Hansen, dansk politilæge, 1857-1946
FAKTARUDE: Søren Hansen
Søren Hansen, dansk læge, 1857-1946. Inspireret af Darwins værker om arternes oprindelse og tilværelseskampens betydning som udvælgende faktor var Hansen særlig interesseret i zoologiske og antropologiske videnskaber. Han blev medicine kandidat i 1885 og foretog da en rejse til Grønlands vestkyst – med fortsættelse i 1888 – med det formål at undersøge den indfødte befolkning ud fra et antropologisk synspunkt (Antropologi er læren om mennesket i bred mening; Søren Hansens fokus var udelukkende på den del som kaldes biologisk eller fysisk antropologi og som omhandler den biologiske evolution, genetisk arv, menneskets tilpasningsevne og variation, primatologi, morfologi og den fossile arv af menneskelig evolution).
Han modtog rigelige legater og brugte dem til studierejser og lange ophold i udlandet (1886-88) hvor han studerede i Paris, Basel og München.
I et par år praktiserede han derefter som læge i Helsingør, men lægegerningen interesserede ham ikke meget. Mellem 1895 og 1921 var han politilæge i København og var endvidere også en tid leder af medicinalstatistisk kontor. Omkring 1905 dannede han Den Antropologiske Komité, hvis formand han blev 1910. Med stor iver optog han da igen de antropologiske studier, suppleret med arvelighedsforskningen der netop i årene omkring århundredskiftet oplevede en renæssance ved genopdagelsen af Gregor Mendels længst forglemte arbejde, hvor ”grundlovene” for arveligheden allerede var udformet (1865). I årenes løb publicerede Hansen en lang række arbejder inden for antropologi og arvelighedsforskning. Blandt de emner Hansen har behandlet kan nævnes: undersøgelser over skolebørns vækstforhold; en række arvesygdomme som retinis pigmentosa (degeneration af øjets nethinde), dementia præcox (ungdomssløvsind), amaurotisk idioti, , Huntingtons chorea (arvelig Skt. Veitsdans) og diabetes mellitus (sukkersyge). Den antropologiske komite’ gjorde under Hansens ledelse et stort og fortjenstfuldt arbejde med registrering af personer med forskellige arvelige defekter, åndssvage, sindssyge etc, og der foreligger i komiteens arkiv et stort og værdifuldt materiale til videre bearbejdelse.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon
- Politilege Søren Hansen var medlem av den internasjonale antroposofiske komite, der Charles Darwins sønn, Leonard Darwin, var formann. Søren Hansen ses helt til venstre på bildet. Foto fra Internett.
Meddelelser om Danmarks Antropologi
- Originalboken fotografert av Jørgen Malling Christensen
UDGIVNE AF DEN ANTROPOLOGISKE KOMITÉ - II. BIND 1920-1928
Tekstafsnit med referencer til Rasmus Malling-Hansen:
H.J. Hansen[1]: Undersøgelser over nyfødte Børns Vægt.
Kapitel VI. Børns Vægt i Forhold til Fødselsmaaneden (Uddrag fra side 82-84).
I adskillige Afhandlinger har H. ADSERSEN[2] gjort Rede for en Række Undersøgelser over nyfødte Børns forskellige Vægt og Længde i de forskellige Kalendermaaneder, baade i København, Stockholm, Kristiania, Leipzig, Halle og Bern. Han fandt straks ved de paa Københavns Fødselsstiftelse foretagne Undersøgelser, at ”fuldbårne, nyfødte Børn vise Forskel i Vægt og Længde, eftersom de ere fødte i den ene eller anden kalendermaaned, og det Forskelligheder, der ikke kunne anses for tilfældige men må antages at staa i Forhold til de årlige fysiologiske Væxtperioder”[3], og for Vægtens Vedkommende, som jo alene har Interesse for nærværende Arbejde, baserede han denne mening paa, at ”de Love[4], som MALLING-HANSEN har opstillet for halvvoksne Drenges Vægtforandringer i Årets Løb, kunde finde Anvendelse på Vægten af nyfødte Drenge”. Imidlertid maatte ADSERSEN dog modificere denne sin Mening noget, saa at han i samme Afhandling[5] udtaler, at ”Vægtens Maxmimumsperiode er nøje knyttet til en bestemt Årstid (Efteråret)”, hvorimod vi ikke for Barnealderen taget som Helhed kan ”opstille 3 årlige Vægtperioder, som MALLING-HANSEN med Rette har gjort det for halvvoksne Drenge.”
Ganske vist udtaler nu MALLING-HANSEN[6], at ”Alle organiske Funktioner ere i uafbrudte og samstemmende Intensitets-Svingninger hele Jorden over”, og herefter kunde man godt vente, at ogsaa Fosteret i sit intrauterine[7] Liv maatte udvikles efter MALLING-HANSENS Lov, og det nyfødte Barns Fødselsvægt alltsaa være højest i Maximumsperioden, August – medio December, være noget lavere i Mellemperioden, medio December – ultimo April, og lavest i Minimumsperioden, Resten af Aaret, og det saa meget mere som Moderorganismen ogsaa maa være underkastet de samme Intensitetssvingninger.
Imidlertid har ADSERSEN som sagt ikke kunnet paavise nogen bestemt Overensstemmelse med MALLING-HANSENS Vægtforøgelseslov[8], og det vil derfor være rimeligt at undersøge, om der ikke kunde paavises en anden Lov for nyfødtes Vægt i Forhold til den Kalendermaaned, hvori fødslen finder Sted. Som Aarsag til de forskellige Svingninger kunde man da antage M ø d r e n e s A l m e n t i l s t a n d i Fødselsmaaneden, den Maaned, hvori Fosteret tiltager mest i Vægt.
- Slik ble Hugo Adsersen omtalt i oversikten over danske leger.
- Hugo Adsersen, f. 1856, dansk læge.
Uddrag fra side 93-95:
Endnu skal det undersøges, hvorledes Vægten forholder sig, naar Børnene ordnes i større grupper en maanedsvis, nemlig dels efter A a r s t i d e r n e dels efter MALLING-HANSENS Perioder. Med Hensyn til den sidste Beregning har jeg, da MALLING-HANSEN sætter grænsen mellem Maximums- og Mellemperioden til Midten af December, opført Halvdelen af de i denne Maaned fødte Børn i hver af disse Perioder.
Tab.41. Børnenes Vægt i Forhold til Aarstiderne.
| Drenge | Piger | Begge Køn | |||
Antal | Vægt | Antal | Vægt | Antal | Vægt | |
Foraar (marts-maj) | 797 | 3708 | 756 | 3528 | 1553 | 3621 |
Sommer(juni-aug.) | 761 | 3728 | 667 | 3566 | 1428 | 3652 |
Efteraar (sep-nov) | 674 | 3726 | 716 | 3615 | 1390 | 3669 |
Vinter (dec-febr) | 773 | 3716 | 679 | 3568 | 1452 | 3647 |
Tab.42. Børnenes Vægt i Forhold til Malling-Hansens Perioder
| Drenge | Piger | Begge Køn | |||
Antal | Vægt | Antal | Vægt | Antal | Vægt | |
Minimumsperioden | 735 | 3732 | 720 | 3532 | 1455 | 3633 |
Maximumsoperioden | 1061 | 3726 | 1012 | 3602 | 2073 | 3666 |
Mellemperioden | 1209 | 3705 | 1086 | 3563 | 2295 | 3628 |
Af Tab. 41 og 42 ses da, at D r e n g e n e har omtrent s a m m e V æ g t S o m m e r og E f t e r a a r, noget l a v e r e Vægt o m V i n t e r e n og l a v e s t o m F o r a a r e t, hvorimod de kun d a a r l i g t f ø l g e r MALLING-HANSENS Perioder, idet de viser omtrent samme Vægt i Minimums- og Maximumsperioden og en noget lavere Vægt i Mellemperioden. P i g e r n e har næsten s a m m e V æ g t S o m m e r o g V i n t e r, l a v e s t Vægt o m F o r a a r e t, h ø j e s t o m E f t e r a a r e t, og d e f ø l g e r MALLING-HANSENS P e r i o d e r særdeles g o d t. Tages endelig b e g g e K ø n u n d e r e t, f ø l g e r de P i g e r n e s A a r s t i d s k u r v e, medens de i Forhold til MALLING-HANSENS Perioder nok viser h ø j e s t V æ g t i M a x i m u m s - p e r i o d e n men omtrent e n s V æ g t i d e t o a n d r e P e r i o d e r.
Resultatet af denne Undersøgelse bliver da, at n y f ø d t e B ø r n s V æ g t e r forskellig i de forskellige Aarstider, l a v e s t o m F o r a a r e t, hvor Sygelighed og Dødelighed er størst, h ø j e s t o m E f t e r a a r e t, hvor de er mindst, hvorimod Vægten ikke viser Overensstemmelse med MALLING-HANSENS Perioder for halvvoksne Drenges Vægttiltagen. For Paalideligheden af dette Resultat og dets Relation til Mødrenes Sundhedstilstand taler nu ogsaa den Omstændighed, at M. JENSEN[1] fandt, at om Efteraaret var 18,5 pCt af Fødselsstiftelsens Børn ufuldbaarne, om Vinteren 20,9 pCt, om Foraaret 21,7 pCt og om Sommeren 20,8 pCt, alltsaa et ganske tilsvarende Forhold; for tidlig Fødsel skyldes vel netop oftest en svigtende Almensundhedstillstand hos Moderen, alltsaa flest Tilfælde om Foraaret, færrest om Efteraaret, omtrent lige mange Sommer og Vinter.
Desuden findes f o r m e n t l i g s e k u n d æ r e S v i n g n i n g e r f r a M a a n e d t i l l M a a n e d, m e n disse er r e t u r e g e l m æ s s i g e og vistnok f o r s k e l l i g e i d e e n k e l t e A a r, de forsvinder nemlig næsten fuldstændig, naar man betragter en længere Aarrække, og vilde maaske ogsaa forsvinde indenfor en kortere Aarrække, naar Materialet var tilstrækkelig stort til at udligne alle de forskellige Momenter, der har Indflydelse paa Børnenes Vægt: Moderens Alder, Svangerskabets Nummer, Moderens Kaar, Fødslens Legitimitet eller Illegitimitet o.s.v.
___________________
½
[1] l.c. Pg. 18.
- Her ses kopier av hele Hans Jakob Hansens artikkel om H. Adsersens undersøkelser. Avfotografering ved Jørgen Malling Christensen.
