Rasmus Malling-Hansen - family and education.

Juliane Hansen(1809-1885), the mother of Rasmus Malling-Hansen. Photo: Private
Thomas Jensen Jørgen Hansen(1837-1919). Photo: Ringsted lokal archives
Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen(1839-1912). Photo: Private
Dette er det eneste bildet som eksisterer (så langt vi kjenner til pr i dag) av de tre brødrene Hansen. Vi antar at det ble tatt i ca 1861. Foto: Privat.

Rasmus Malling-Hansen was born in Hunseby, Maribo, in 1835, as the first son of the teacher Johan Frederik Hansen and his wife Juliane. Juliane was the daughter of the caretaker at Knuthenborg, named Matzen, and we don't know who was her mother. She never lived with her parents, but was brought up by Rasmus Malling, the teacher at Hunseby school, and his wife. Malling-Hansen was given the name Hans Rasmus Malling Johan Hansen, probably in memory of the mother's fosterfather, and it was first in 1883 that he started to use "Malling" as a part of his last name, Malling-Hansen. Originally "Malling" was a part of his first names.


Johan Frederik came to Hunseby school as an assistant teacher, and was married to Juliane in 1834. They soon got two more sons, Thomas Jens Jørgen Hansen in 1837 and Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen in 1839. But as the father just had got work as a teacher in Havlykke in 1839, he died tragically of tyfus, and Juliane Hansen was left with three boys of 4, 2 and 1 years.

Hunseby school in Maribo, Denmark, as it stands today. The memory plate to the right was unveiled by the former count of Knuthenborg, Adam Knuth and the president of The International Malling-Hansen Society, Christian Barnholdt in May 2008. Photo: Dieter Eberwein



But Juliane's fosterfather, Ramus Malling, opened his home for Juliane and her sons. Juliane took care of his household, as she had done before she was married, and Rasmus Malling became the fosterfather for her three sons.


The young Rasmus very early showed many talents. He was a very gifted pupil, and especially in mathematics and drawing his abilities were above average. He had also a bright and open mind, and the charming boy won the heart of everybody who met him.



The young Rasmus Malling-Hansen's benefactor, the count of Knuthenborg, Frederik Marcus Knuth, 1813-1856. Photo of an old painting which belongs to the former count, Adam Knuth. Photo: Sverre Avnskog
The minister at Hunseby church when Malling-Hansen was confirmated in 1850, Ludvig Gude, 1820-1895. Photo: The Royal Library
The wife of Frederik Marcus Knuth, countess Karen Knuth, born Rothe, 1815-1877 and her children. It was probably some of them Malling-Hansen taught during the year he was a private teacher at the Knuthenborg Mannor. Photocopy: Dieter Eberwein
Malling-Hansen's New Testament, owned by the grand children of Malling-Hansen's daughter Emma, Married Mathiesen. Photo: Sverre Avnskog
Malling-Hansen's signature in his own handwriting, and the place and date - Hunseby, 13. april 1850. Photo: Sverre Avnskog



Like all boys of his age, Malling-Hansen was sent to the church to get his confirmation at the age of 15. It is said that the teaching of the priest, named Gude, made a great impact on the young Rasmus. And he clearly stated that he wanted to become a priest himself.


But the prospects of getting a higher education were not good for Malling-Hansen. The best he could hope for, was to learn a handcraft, and he was set into training to become a painter. And one of his grand daughters once told that he never forgot his skills as a painter. Once a painter had painted Malling-Hansen's door, but Malling-Hansen was not very pleased with the result, and he told the painter so - and got the reply that may be he could paint the door better himself. And so Malling-Hansen did! 


Whether was the priest who told the Count of Knuthenborg about the talented young man, we don't know, but one day Rasmus Malling-Hansen and his mother were told to come to the Count at his manour, and they were informed that the Count was willing to pay for his education, and so Rasmus was sent to the Jonstrup teachers training college, where he took his exam as a teacher in 1854, with very good results!


For the next year he worked partly as a private teacher in the homes of the Count and the priest Gude, and also worked as a teacher at Maglemer school.  He then started to study on his own, and did so for three years, before he, still with the financial support from the Count of Knuthenborg began the theological studies, in 1858.



The Knuthenborg manor. Photo taken of an old painting in the home of the former count, Adam Knuth. Photo: Sverre Avnskog
An old drawing of the Jonstrup teachers training seminarium. Malling-Hansen studied here for three years and graduated in 1854
The old school in Maglemer, where Malling-Hansen worked for one year as an assistent teacher after he had graduated from the Jonstrup teachers training seminar. Foto: Otto hemmingsen
The Royal Institute for the deaf-mutes, Malling-Hansen's work place for more than 25 years. This is how it looks today. Photo: Sverre Avnskog.
Rasmus Malling-Hansen on a photo from 1861. Photo: Private collection.



But the studies only lasted for one year this time - in 1859 he was hired as a teacher at the Royal Institute for the deaf-mutes in Copenhagen - and here he met the daughter of the principal, Cathrine Georgia Heiberg - and they were engaged to be married. Malling-Hansen once again took up the studies in theology, after having resigned from his position in 1861 - but only for a short period this time too. In 1862 they were in need of a Danish teacher at the Institute for the deaf-mutes in Schlesvig, which at that time was a part of Denmark, and the job was offered to Malling-Hansen, who axepted, and in 1862 also was offered the position as the principal.


But the war between Germany and Denmark - which Germany won, soon drove him back to Copenhagen, and back to the Royal Institute, and in 1865, after having finished his studies, he finally found himself in the position that he was going to keep for the rest of his lifetime - as the successor of Søren Johan Heiberg - and in same year he married his beloved fiancé, Cathrine.



This is a picture of the private garden of the Hansen family on the backside of the Institute, as it looks today. The big tree was planted in 1857. Photo: Sverre Avnskog.
Malling-Hansen's second wife, Anna Steenstrup(1842-1897), who he knew from his youth. They were married in 1880, and she became a devoted stepmother to the daughters. Photo: The Royal Library in Copenhagen.
In 1865 Malling-Hansen married his fiancé, Cathrine Georgia Heiberg (1841-1876), daughter of the principal at the Royal Institute for the deaf mutes, Søren Heiberg. Photo: The Heiberg Museum in Norway.



The year 1865 is the starting point of an extremely productive and happy period in Rasmus Malling-Hansen's life. To his beloved wife, Cathrine, who he called Cäthe, he is a faithful and loving husband, and already in 1866 she gives birth to their first child, Engelke. And in 1868, -69 and -70 comes number two, three and four, called Engelke, Emma and Zarah. Then there is a pause, before Johanne, Karen and Marie are born in 1873, -74, and -75. 


Malling-Hansen turns out to be a truly devoted and caring family father to his seven children. In the many private letters to his mother and brothers from this time, it strikes out how occupied Malling-Hansen is with the welfare of his children and his wife. He always tells about them and their development from small girls with their illnesses and worries, and about their activities and hobbies - until they become schoolgirls and can start to write letters of themselves. The letters also witnesses about the close relation between Malling-Hansen and his mother and his two brothers. They all lived close to each other in Skjelstrup, near their birthplace, where both the brothers worked as teachers.




From left: Emma(1869), Juliane(1866) and Engelke(1868). Photo: Private
From left: Zarah(1870), Emma(1869) and Engelke(1868). Photo: private
From left: Karen(1874), Johanne(1873) and Marie(1875). Photo: Private



But Malling-Hansen was not free of tragedy in his life. In 1876, while giving birth to a pair of twin girls, Cathrine tragically dies, and the babies too, and for Malling-Hansen who had a sensitive mind, this must have been a hard stroke. How he got through these years as a single father of seven young girls we don't know, but in 1880 he again meets a woman from his youth - the daughter of an upper class family in Copenhagen, Anna Steenstrup.



All the seven daughters of Malling-Hansen and his first wife: Juliane, Engelke, Emma, Zarah, Johanne, Karen and Marie. Photo: The Heiberg Museum
This song was written to Anna and Rasmus, possibly to celebrate the return from their honeymoon. Copyright: The Town Museum of Copenhagen



Anna and Rasmus are married in 1880, and from the letters that Malling-Hansen wrote in this periode, we can see that he is truly happy for his Anna, who turns out to be a warmhearted and understanding woman, and becomes a loving stepmother for the seven young daughters of Malling-Hansen.


Maybe Malling-Hansen drives himself too hard, and maybe he is too careless about his health, for already in 1881 he suffers from a severe illness, which for a long period keeps him away from his work. We don't know very much about this illness, but Malling-Hansen mentions it in some letters when he is recovered, and it's obvious that it has been a serious condition. But he and Anna get ten years of happy marriage together, even though Malling-Hansen's health is clearly not good. He suffers from a heart condition, which gives him a lot of pain, and clearly weakens his working abilities.


On his way home from his masonry lodge on a dark autumn night in 1890, a stroke ends his life, and his seven daughters, of whom the youngest is only 15 years old, become fatherless.  Anna lives seven more years, and dies of a desease only 57 years old - in 1897.



Juliane, 1866-1920, married Danckert
Engelke, 1867-1949, married Wiberg
Emma, 1869-1954, married Mathiesen
Zarah, 1870-1910, married Bech
Johanne, 1873-1946, married Agerskov
Karen, 1874-1955, unmarried
Marie, 1875-1949, married Forman



Rasmus Malling-Hansen never experienced the pleasure of becoming a grandfather while he was still alive, but there still live descendants after him today, both in Denmark and in USA.


Several of his daughters worked as teachers, and some of them for all their lives, but those who had children, became housewives. The eldest one, Juliane was married to Maximilian Danckert, a council, but they did not get children. Mr Danckert remarried after Juliane's death and got one child with his new wife.


Engelke, the second daughter, worked for some time at the Royal Institute for the deaf-mutes and was married to the inspector at the Royal Institute for the blind, Fritz Wiberg. They had no children, but both dedicated their lives to working with the blind children.


Emma, number three, was married to Marcus Mathiesen, a bank manager, and they had three children and a lot of grandchildren. Three of their descendants are members of the Society today.


Daughter number four, Zarah married a man who worked with Malling-Hansen for several years at the Institute, and he later became the principal at the Institute in Fredericia - his name was Fritz Bech. They had five children, and one of their sons emigrated to America. The Society has members from the Bech family in USA.


Johanne, number five, was married to the author and teacher at the secondary school, Michael Agerskov. They were involved in some occult phenomenons and in 1920 published the religios, philosophic and scientific book, Toward the Light! They had a daughter, but she was never married.


Karen, number six, was not married, but worked as a nurse in Copenhagen.


And then there is the last one, Marie, who married the minister Axel Perch Forman, and they had three children, and a lot of grandchildren. There are many members of this family living in Denmark today, and the Society has been in contact with several of them.



Søstrenes Hansens navneendring i 1898.

Research, kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Hans Rasmus Malling Johan Hansen ble etter hvert kjent under navnet Rasmus Malling-Hansen, men det var altså Hansen som var hans etternavn fra fødselen av. Derfor var det helt naturlig at begge hans hustruer og alle barna også fikk etternavnet Hansen.


Men døtrene ville åpenbart helst ha det etternavnet faren var kjent under, og i 1898, søkte de om å få endret sitt navn fra Hansen til Malling-Hansen. Den gangen måtte en slik navneendring godkjennes gjennom en kongelig bevilling, og så ble navneendringen innskrevet i kirkeboken. Vi har ennå ikke sporet opp innskrivningen for alle døtrene, men kan her dokumentere navneendringen til datteren som ble født i 1873, Johanne Elisabeth Malling-Hansen, senere gift Agerskov.


På denne tiden var det vanlig at alle kvinner som hadde tatt sin ektemanns etternavn, i tillegg underskrev med sitt fødselsnavn. Johanne skrev således alltid under med Johanne Agerskov, f. Malling-Hansen. Dette var strengt tatt ikke 100% korrekt, i og med at hun var født Johanne Elisabeth Hansen. Hun ble gift i 1899 med lektor og forfatter Michael Agerskov, så hun rakk bare å hete Malling-Hansen i ca et år.




Her ses den fulle siden i kirkeboken for Sankt Johannes sogn der Johannes fødsel og dåp er ført inn.
Johanne Agerskov innskrivning i Kirkeboken for Sankt Johannes Sogn. Nr 266, født 13. juni 1873. Døpt 14. august 1873. Man kan se tydelig at "Malling" er skrevet inn på et senere tidspunkt. Plasseringen tyder på at det først kun sto Johanne Elisabeth Hansen, og "Malling" er også skrevet med fetere skrift.
Opplysningene i disse kolonnene er: Faddernes oppholdssted: Døvstummeinstituttet. Faddere: Lærer TH. J. Hansen Skjelstrup ved Maribo. Lærer F. Hansen Hunseby. Mod. J. Hansen Skjelstrup og Frk. Heiberg fra København. Tilføyet bemerkning: Ifølge Kongelig Bevilling af 26. Marts 1898 bærer hun herefter Efternavnet (Johanne Elisabeth) Malling-Hansen. Hendes fulde Navn er Johanne Elisabeth Malling-Hansen.
Det er ganske utrolig at etterkommerne i Malling-Hansens slekt har klart å bevare så mange barnebilder av Malling-Hansens døtre. Dette er Johanne, 1873-1946, som giftet seg med lektor og forfatter Michael Agerskov. De stor bak det religiøse, etiske og vitenskapelige verket, Vandre mod Lyset, som utkom i 1920.
Og dette er den nest yngste av jentene, Karen, 1874-1955. Hun utdannet seg til sykepleier, men ble aldri gift. Selv om det sies av etterkommerne sies at hun svært gjerne ville ha blitt gift.
Og her er yngstejenta, Marie, 1875-1949, som giftet seg med Axel Perch Forman og ble prestefrue. Alle bildene er retusjert og forbedret ved hjelp av moderne digital billedteknologi. Axel var tidvis med på ekteparet Agerskovs seanser som førte til utgivelsen av VmL.
Familien har bevart to portretter av Emma, 1869-1954, som ble gift med Marcus Mathiesen. Dette bildet kommer fra samlingen til Emmas søster Zarah. Datteren het også Zarah, og hun ble over 100 år. Hun giftet seg først Odder, og deretter Sprecheler. Vi har fått bildet fra Døvehistorisk Selskab.
Emma jobbet i åtte år som lærerinne på skolen til Søstrene Branner, og fikk svært gode skussmål. Som de fleste kvinner gjorde på den tiden, ble hun hjemmeværende husmor etter at hun giftet seg. Hun fikk to døtre og en sønn, Gertrude, Elsebet og Jørgen.

A sweet story about a cross and a proposal

This card was written by RMH's grand-daughter, Elsebet Erlangsen, daughter of Emma Mathiesen. It tells a sweet story about a cross and a proposal, and about Anna Steenstrup's great love for RMH - a love that lasted for a whole lifetime, but only gave them ten years together in marriage.
The cross that Mr. Carl Jacobsen offered to Anna was made by lapis lazuli. It is owned today by Jacob and Elsebet Erlangsen. Photo: Jacob Erlangsen.

Dear Elsebet[1]


With this cross and chain your family – as well as mine – and I, personally, would like to convey our most heartfelt congratulations. This gift was once presented to me by my mother’s sister Karen, a nurse just like you are now. She inherited it from her stepmother, mother Anna. Brew master Carl Jacobsen[2] gave this piece of jewellery to mother Anna, when she was young, Mother has told me that he proposed to her, but she chose your great-grandfather – Malling Hansen – who after your great-grandmother’s early demise had been left alone with seven small girls.



(no signature)



[1] JMC: This is a card accompanying a gift to Elsebet Erlangsen, great-granddaughter of RMH.
SA: According to information from family members the gift, an ornamental cross, was passed on to Elsebeth, when graduating as a nurse, by her aunt also named Elsebeth Erlangsen, a daughter of Malling-Hansen’s daughter, Emma. She had once received it from another daughter, Karen, who in her turn got it from her stepmother, Malling-Hansen’s second wife Anna, nee Steenstrup. According to the small card, the cross was presented to Anna as a gift of proposal from Carl Jacobsen – however, the suitor was rejected, and Anna instead married Malling-Hansen four years after he had been widowed – in 1880.
According to another descendant in the family, daughter-daughter of Malling-Hansen’s daughter Marie, Rasmus and Anna met for the first time at the vicarage in Hunseby when both were very young – Anna’s mother was related to the vicar’s wife. Word is that the young couple fell in love, but their unequal social standing made a liaison quite impossible – Anna’s father was mayor of Frederiksberg, while Rasmus was a humble man of the people. Instead Rasmus was engaged to and later married the daughter of the principal of the Royal Institute for the Deaf-Mute, where he started working in 1858. However, Anna’s love for Rasmus did not pale with the years that passed, and when he was widowed he had risen to become a very highly regarded personality in Copenhagen; there was no longer any hindrance to their marriage, and her patient love was thus eventually “crowned with victory”.

[2] JMC/SA: Carl Jacobsen (1842-1914), son of the founder of the Carlsberg Breweries, J.C. Jacobsen (1811-1887).  J.C. and Carl Jacobsen were both very important industrialists and ardent supporters of the arts and sciences. Carl also experienced that a marriage in the higher classes of Copenhagen was by no means only a personal choise, but had to be approved by the two families involved. In 1865 he was secretly engaged to his cousin, Emilie Djørup, but his father could not approve to their connection; in his opinion the young Carl was far too immature, and Emilie was not a suitable match to him. Carl was therefore sent on a study tour abroad, that was going to last for four years. And it was there he met his future wife, Ottilia Stegmann, who lived with her family in Edinborgh, and they were married in 1874. They had eight children together, but during a period of only three years four of them died very tragically, among them the oldest son, Alf, who was only ten years old, and his fathers great favourite. Most famous of the remaining children were the two sons, Helge (1882-1946) and Vagn (1884-1931), who were both involved in the family business. In his old days, after his first wife had passed away, Carl remarried to the much younger Lilli von Kohl, but they were never happy together, and they were divorced after only a few years of marriage.

Anna Steenstrup, 1842-1897. Photo: Private
Carl Jacobsen, 1842-1914. Photo: The Royal Library
Emilie Djørup. Photo: Arbejdermuseet
Ottilia Stegmann, 1854-1903. Photo: The Royal Library
Lilli von Kohl, 1882-1931. Photo: Arbejdermuseet

Brev fra Søren Heiberg om datteren Cathrine Georgias fødsel.

Malling-Hansens første hustru, Cathrine Georgia Heiberg, 1841-1876. Foto: Privat.
Rasmus Malling-Hansens svigerfar, forstander og prest, Søren Johan Heiberg, 1810-1871. Foto: Privat.

Udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen og Christian Barnholdt, og illustrationer ved Sverre Avnskog.


Dette er et håndskrevet brev fra Rasmus Malling-Hansens senere svigerfar, den daværende forstander for det Kongelige Døvstummeinstitut, Søren Johan Heiberg[1], til en ukendt ven i anledning af at hans hustru, Engelke, har født en datter, som blev RMHs første kone og mor til deres syv døtre. Skriften er meget besværlig at tyde, og på steder hvor vi ikke har lykkedes med at tyde ordene, har vi indsat XXXXXX. Hvor vi har en formodet tydning, er der indsat et ”?” efter ordet.



d. 29 October 1841


Kjæreste Ven?


Jeg iler med at bringe dig og Gine den glædelige Tidende, at min Engelke i Forgaars, Onsdagen den 27. October, kl 8½ om Morgenen lykkelig er bleven forløst med en Datter.  Alt er gaaet saa let, saa hurtigt og naturligt som man nu kunde ønske sig.  Kl. 7 om Morgenen sad Engelke ved Bordet? og skænkede? Kaffe for mig og Madammen som  XXX da X begyndte at mærke? Uraad?, og – allerede 1½ Time efter – var? det lille Menneske? som Gud har? velsignet os med, kommen for Dagens Lys.  Virker for Alt X fortræffeligt, og Engelke er X at X saa rask, at hun X snart af kunne staa op i dag, saalænge jeg  XXXXXX, skal ingen XX blive begaaet. Min gode Moder? glemte sin egen Skrøbelighed og kom ud til os på første Minut?, saa at hun var tilfreds med Forløsningen, og om Formiddagen drog jeg til Frederiksberg, for at overbringe den glædelige? Efterretning og samtidig ? Bolette, som nu har ? paataget sig en Huusmoders Forretninger? i vort lykkelige lille Huus.


X min Plan lader sig udføre, skal den lille Pige ? hjemmedøbes d. 6. November som er vores Bryllupsdag og Bolettes Fødselsdag og kaldes Cathrine Georgia, naar blot XXX, som jeg X, lader sig bevæges ? til at XX over Daaben.  XX, hils ? Gine og alle børnene









[1] JMC: Søren Johan Heiberg, 1810-1871. Cand.theol 1836, lærer ved det Kgl Døvstummeinstitut, fra 1839 præst og forstander samme sted. Gift 1. gang i 1839 med Engelke Marie f. Rørdam (1814-1855). Foruden Cathrine Georgia fik de: Peter Wilken Heiberg (1840-1920), Elisabeth Heiberg (1845-1921), Carl Vilhelm Thomas Heiberg (1846-1924), Johan Alfred Heiberg (1848-1936)  – som også havde en tvillingebror, Erik, der døde i ung alder -,
Frederik Heiberg (1850-1918), Bolette Christine Heiberg (1851-1933), og Vilhelm Heiberg (1853-1922).
Gift 2. gang med Engelkes søster Emma f. Rørdam (1812 - 1897).

Det originale brevet skrevet av Malling-Hansens svigerfar, Søren Johan Heiberg.
Brevet eies i dag av familien Mathiesen, etterkommere etter RMHs datter, Emma.
Emma Heiberg, 1812-1897.
Cathrine Georgia Heiberg, 1841-1876.
Søren Johan Heiberg, 1810-1871
Peter Wilken Heiberg (1840-1920).
Cathrine Georgia Heiberg (1841-1876).
Elisabeth Heiberg (1845-1921).
Carl Vilhelm Thomas Heiberg (1846-1924).
Johan Alfred Heiberg (1848-1936).
Frederik Heiberg (1850-1918).
Bolette Christine Heiberg (1851-1933).
Vilhelm Heiberg (1853-1922).

Thank you!

I, who am writing these lines, would like to thank very warmly all those Malling-Hansen family members who have kindly contributed to the knowledge we possess about their great ancestor, Rasmus Malling-Hansen.


One of the members of the RMH Society has her own website, where all of RMH's relatives can be found. Her name is Sally Salminen and she is a descendant from RMH's youngest brother, Johan Frederik Hansen.

Please visit www.sallysalminen.dk



Oslo, 05.11.06

Sverre Avnskog





Biografiske data om Søren Johan Heiberg.

Rasmus Malling-Hansens svigerfar, Søren Johan Heiberg, 1810-1871, forstander og prest. Foto: Heibergmuseet i Sogndal.

Søren Johan Heiberg var på flere planer en central skikkelse for Rasmus Malling-Hansen: Han var forstander for det kongelige Døvstummeinstitut i København, da Malling-Hansen blev ansat som lærer i perioden fra 10 januar 1859 til 30 september 1861. Som chef for Malling-Hansen skrev Heiberg i 1862 en særdeles rosende anbefaling om ham, hvilket sikkert bidrog stærkt til, at RMH blev betroet den vanskelige post som døvelærer for de dansk-sprogede elever ved det kongelige Døvstummeinstitut i Slesvig By, en post som han havde fra 1 oktober 1862, og fra 23 april 1863 også konstitueret som førstelærer og forstander. Formelt og juridisk havde Malling-Hansen dette embede frem til 24 oktober 1864, men i praktikken måtte han – som de andre danske embedsmænd – forlade instituttet i Slesvig i februar 1864 på grund af krigen. I januar 1865 accepterede Heiberg et præstekald i Kjeldby og forlod instituttet, og dermed banede han vej for Malling-Hansens ansøgning til Kultusministeriet om posten som forstander, præst og førstelærer. Heiberg blev desuden Malling-Hansens svigerfar, da han viede sin datter Cathrine Georgia Heiberg til Rasmus Malling-Hansen, en ceremoni som fandt sted i Kjeldby Kirke den 8 september 1865.


På baggrund af Søren Heibergs rolle i Malling-Hansens liv er det motiveret at dokumentere hans biografiske data. Teksten i det følgende er fra ”Danmarks Præstehistorie 1869-1884”, udgivet af Sofus Elvius (1849-1921) i 1885-87.


              496. Kjeldby.
     Møens Herred, Præstø Amt, Sjællands Stift.


20/1 1865. Søren Johan Heiberg, f. 1/6 10 Kbh., F[1]
Peter Wilken H. Forst. F. Vartov Hosp., Kand.jur. (Søn af Provst Søren Joh. H. T Faxe, † 22/1 22, M[2] Else Christine (Cathr.) Schrøder. Stud.v.West.Inst.27; Kand. 15/1 36 h (1-1);
Alumn.p.Walkendorfs Koll[3].; Hjælpelærer v.Døvstummeinst. 3/9 36; foretog 38-39 en Rejse for at gjøre sig bekjendt med Døvstummevæs. i Udlandet; Førstelærer v. Døvstummeinst.26/1 39, tillige Forst. og Præst derved 20/4 39, ord.17/5; R[4]* 6/10 52; tillige Præst v. Ladegaarden[5] 25/2 53-8/5 57; titul. Prof. 20/4 s.A; var Aumonier[6] hos Enkedronning Caroline Mathilde; †15/1 71; Se Er. Portr.litogr. (Str.1878); - 1)gift 6/11 39 m. Engelke Marie Rørdam, f. 22/3/14 Ondløse, † 6/9 55; - 2)gift 7/2 57 m. Emma Rørdam, f.3/9 12 Ondløse, begge Døtre af Provst Thom.Schatt R.t. Tølløse-Aa; †18/9 31 og Cathr. Georgia Teilmann. – Sønner 64.20 og 254.17; Døtre gifte 446.19 og 548.4; Søster gift 181.16 – Hustrus Slægt se 313.18.


[1] F = far til

[2] JMC: M = mor

[3] JMC: Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde i København er nordens ældste kollegium, grundlagt 1589 af Christoffer Valkendorf. Kollegiets nuværende bygning er fra 1865.

[4] JMC: Ridder af Dannebrog

[5] JMC: Ladegården ved Ladegårdsåen og Sankt Jørgens Sø i København var oprindeligt en avlsgård, opført 1623, til Københavns Slot; anvendes 1733-67 til krigshospital for Landmilitæretaten, men blev senere sindssygehospital og tvangsarbejdsanstalt for Københavns Kommune. Anstalten blev nedlagt 1908 og overført til Sundholm.

[6] JMC: Dvs Heiberg var ansvarlig for enkedronningens privatsekretær med særligt ansvar for udgifterne til velgørenhed.

Den originale teksten, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.
Sofus Elvius, 1849-1921, genealog. Foto: DKB.

Nekrolog over Emma Heiberg.

Redaktøren av Smaablade for Døvstumme var Rasmus Malling-Hansens svigersønn, Fritz August Bech, 1863-1946. Han var en svært betydningsfull person innen undervisningen av døvstumme barn i Danmark. I 1905 ble han forstander for A-skolen på Fredericia. Foto: Privat.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Nekrologen findes i tidsskriftet ”Smaablade for Døvstumme” 1897, som blev redigeret og udgivet af Fritz August Bech. Han er sandsynligvis også forfatter af nedenstående nekrolog.


Emma Heiberg, født Rørdam, 1812-1897,var ældre søster til Engelke Maria Heiberg, født Rørdam, 1814-1855.


I ægteskabet med Søren Johan Heiberg, 1810-1871, fik Engelke i løbet af 13 år 9 børn, som alle overlevede til voksen alder. Selv døde hun i 1855, blot 41 år gammel[1]:


1. Peter Vilken Heiberg, 1840-1920.
2. Cathrine Georgia Heiberg, 1841-1876, gift med Rasmus Malling-Hansen.
3. Thomas Schatt Rørdam Heiberg, 1843-1862.
4. Elisabeth Kirstine Heiberg, 1845-1921.
5. Carl Vilhelm Theodor Heiberg, 1846-1924.
6. Johan Alfred Heiberg, 1848-1936, præst i Amerika og Danmark, bidrog med dagbogsoptegnelser til dokumentation af Malling-Hansens tidlige arbejde med skrivekuglen.
7. Frederik Heiberg, 1850-1918, udnævnt til forstander for det kgl Døvstummeinstitut i København den 20 november 1890.
8. Bolette Christine Heiberg, 1851-1933.
9. Vilhelm Heiberg, 1853-1922.


Emma fik ikke nogen børn i ægteskabet med Søren J. Heiberg, men hun fik den store opgave at tage sig af de 9 børn, som ved hendes søsters død var i aldrene 2 til 15 år. Hendes skæbne og livsopgave som anden hustru, og uden egne børn, fik en pendant i Rasmus Malling-Hansens anden hustru, Anna Malling-Hansen, født Steenstrup,1842-1897, som på den bedst tænkelige måde blev stedmor til Rasmus’ og Cathrine Georgias 7 børn.

Peter Vilken Heiberg, 1840-1920. Dr. med., Stiftsfysikus, Overlæge ved Viborg Sygehus. Foto: DKB.
Cathrine Georgia Heiberg, 1841-1876, gidt med Rasmus Malling-Hansen. Døde i barselseng da hun skulle føde ytterligere et pikebarn. Foto: Privat.
Elisabeth Heiberg, 1845-1921. I mange år ansatt ved døvstummeinstituttet. Gift med Nicolai Jacobsen Foto: Privat.
Carl Vilhelm Thomas Heiberg, 1846-1924, inspektør ved Landbohøjskolen i Frederiksberg.
Johan Alfred Heiberg, 1848-1936, præst i Amerika og Danmark, bidrog med dagbogsoptegnelser til dokumentation af Malling-Hansens tidlige arbejde med skrivekuglen.
Frederik Heiberg, 1850-1918, udnævnt til pastor og forstander for det kgl Døvstummeinstitut i København den 20 november 1890.
Bolette Christine Heiberg, 1851-1933, gift med Johan Christian Wulf Engel, 1849-1889.
Vilhelm Heiberg, 1853-1922.
Søren Johan Heiberg, professor, prest og forstander og dessuten personlig rådgiver for den danske dronningen. 1810-1871. Foto: Privat.
Emma Heiberg, 1812-1897, født Rørdam. Søren Johan Heibergs andre hustru. Han var først gift med hennes søster, Engelke Maria Heiberg, 1814-1855. Bildet er digitalt bearbeidet.

Professorinde Emma Heiberg.


     Efter længere Tids Svagelighed er Enke efter afdøde Professor og Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i København, S. Heiberg, Fru Emma Heiberg, født Rørdam, død den 31te Marts, 84 Ar gammel.


     Den afdøde var, som de fleste af dette Blads Læsere til vide, Professor Heibergs anden Hustru og Søster til hans første Hustru, Fru Engelke Heiberg. Mange af de ældre døvstumme vil mindes hende baade fra den Tid, da hun som ugift opholdt sig i Huset hos sin Søster paa Døvstummeinstituttet, og fra Tiden derefter, da hun som Professor Heibergs anden Hustru traadte i sin Søsters Sted for at opdrage dennes 8[2] moderløse Børn. De yngste døvstumme vil huske hende som den smukke, gamle Dame, der havde opslaaet sit Enkesæde i Rosenvænget, ikke langt fra Døvstummeinstituttet; derhen gik jo saa mangt et Bud fra den gamle, baade medens hendes Svigersøn, afd. Pastor Malling-Hansen var Forstander, og endnu oftere da hendes Søn, den nuværende Forstander afløste Malling-Hansen. Og alle de døvstumme, som har kendt den afdøde, baade de ældre og de yngre, vil sikkert mindes hende med Venlighed og finde det helt naturligt, at vi i Dag bringer vore Læsere et Portræt af den afdøde.


     Begravelsen fandt Sted fra Assistenskirkegaardens store Kapel den 6te April. Et stort Følge af baade hørende og døvstumme havde indfundet sig for at vise den gamle Professorinde den sidste Ære. Talrige Kranse, deriblandt Palme- og Laurbærdekorationer fra Personalet ved Instituttet i København, fra Døvstummeforeningen og fra det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia, dækkede Kisten, og Taler holdtes af Pastor P.Krag, Jakobskirken, Provst Joh. Heiberg, Odense og Pastor Fr. Heiberg, Døvstummeinstituttet.



[1] JMC: De biografiske data er hovedsagelig fra ”Slægten Heiberg, Personalhistoriske og genealogiske Oplysninger”, Kristiania 1907.

[2] JMC: Som set af listen herover: der var 9 børn i familien.

SA: Jeg antar at Fritz August Bech skriver at det var 8 barn i familien, fordi den ene sønnen døde før han var 20 år: Thomas Schatt Rørdam Heiberg, 1843-1862.

Det originale dokumentet.

Engelke Malling-Hansen i Emil Vilhelm Rolsteds erindringer.

Dette protrettet av Emil Vilhelm Rolsted fulgte vedlagt hans selvbiografi.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Emil Vilhelm Rolsted[1], født 1848, var i perioden 1883 til 1915 leder af ”Aandssvageanstalten Gamle Bakkehus”. I den egenskab ansatte han i 1892 Engelke Malling-Hansen som lærerinde, og Engelke arbejdede på anstalten i 6 år. Rolsted udgav i 1919 eller 1920 sine erindringer i form af et privat maskinskrevet manuskript, og dette dokument findes på Rigsarkivet i København i deres håndskriftsamling. Rolsted omtaler i sine erindringer Engelke som ”den maaske dygtigste Lærerinde Gl Bakkehus har haft”.


Efter at Engelke havde arbejdet i 6 år på anstalten, overgik hun fra 1898 til et lærerindearbejde på det kgl. Blindeinstitut i København, og det var her hun mødte sin mand, Fritz Wiberg.


Rolsted dimitteredes fra Jonstrup Statsseminarium i 1867 og var fra 1875 lærer ved det kgl. Opfostringshus. I 1883 blev han forstander for Bøbenhavns Kommunes Internat for Drenge, og i 1887 blev han leder for ”Aandssvageanstalten Gamle Bakkehus” på Frederiksberg. I 1890-92 opkøbtes ejendommen Ebberødgård ved Birkerød, der som filial kom til at rumme et arbejds- og plejehjem for voksne, mens Gamle Bakkehus var skolehjem udelukkende for udviklingshæmmede Børn.


Her gengiver vi Rolsteds kommmentarer om Engelke Malling-Hansen:

Gamle Bakkehus. Illustrasjon fra Internett.
Det Kongelige Bibliotek i København har også et foto av forstander E. V. Rolsted, 1848-1928.
Den unge Engelke Malling-Hansen, gift Wiberg, 1867-1949. Foto: Privat.
Både Engelke og hennes mann, Fritz Wiberg viet sine liv til å arbeide med de blinde.
Engelke Wiberg og hennes mann, Fritz Wiberg. Foto: Privat.

      De fleste Lærerindeudnævnelser faldt i Aarene 1892 og 93, da Skolens Udvikling tog Fart efter Udflytningen til Ebberød af samtlige Asylister og arbejdsføre. Omtrent samtidig ansattes saaledes Elisabeth Duurloo og Engelke Malling Hansen. Den første var Datter af min Formand i Arbejdet Professor D., den anden af den som Anstaltsleder og Videnskabsmand fortjente Forstander og Præst Rasmus Malling Hansen. Jeg erindrer, at jeg ved min Indstilling gjorde Opmærksom paa, at der blandt de mange Ansøgere var enkelte andre, der maatte anses som lige kvalificerede, men at jeg mente, at naar Kvalifikationerne stod omtrent lige, var det berettiget at tage Hensyn til den store Indsats de 2 Damers Fædre havde gjort i Abnormsagen, saa meget mere, som Døtrene nu stod faderløse. Gl. B. var ogsaa vel tjent med dem begge.


(JMC: ej relevant tekstafsnit her udeladt)- - - - - -Frk. Malling-Hansen var maaske den dygtigste Lærerinde, G. Bakkehus har haft. Intelligentsen lyste ud af hendes Ansigt; alt fandt hende let; men hun ”tog ikke let”, dvs. overlegent paa nogen Ting; gennemtænkte tværtimod sin Fremgangsmaade omhyggeligt og havde sin Lommebog fuld af Notater Undervisningen vedrørende; der var – i god Forstand – noget overlegent, noget frigjort ved hendes Person, der ogsaa kom hendes Undervisning tilgode. Hun havde et i Forhold til sine Evner og Begavelse passende Maal af Selvbevidsthed, der dog altid begrænsedes af hendes Selvkritik. Hendes Karakter var sikkert retlinet som hendes Faders. Hendes Virksomhed ved G.B. blev desværre kun kort (6 Aar), idet hun gik over til en bedre lønnet Stilling under Blindeinstituttet.


[1] JMC: De biografiske data er fra tre kilder: fra Rolsteds erindringer, fra Salmonsens Leksikon og fra Den Store Danske Encyklopædi. Der findes endnu ikke nogen artikel på den danske Wikipedia om Rolsted.

Det originale manuskriptet.

Slagelse-Posten 1892.01.12.

Den originale annonsen.

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Annoncen i Slagelse-Posten tilbyder kurser i svensk gymnastik og er underskrevet ”J.Malling-Hansen”, hvilket måske er Johanne ?(født 13 juni 1873). Yderligere en af de 7 døtre af Rasmus Malling-Hansen havde et fornavn med ’J’ som begyndelsesbogstav, nemlig Juliane, den ældste datter, født 5 oktober 1866. Frøknerne Branners Skole i Slagelse startedes i 1881 af Louise Branner og hendes søster Marie og havde til huse i Sct. Peders præstegård. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles skole og fik adressen Fruegade 13.


Også Emma Malling-Hansen underviste i en periode på denne skole.


’Svensk gymnastik’ er opkaldt efter Pehr Henrik Ling, 1776-1839, som var både digter og stifter af en gymnastisk metode. Hans gymnastik blev introduceret i Danmark på Vallekilde Højskole i 1885 (af Lings søn Hjalmar) og fik stor betydning og gennemslagskraft.


SA: Det var Emma som jobbet i flest år på søstrene Branners pikeskole, men også Johanne og Marie var ansatt noen år på skolen. Det er ingenting som tuder på at den eldste søsteren, Juliane, noensinne var ansatt ved skolen. Hennes navn finnes ikke i noen arkiver fra skolen.

Vi vet fra før av at Johanne var gymnastikklærer ved søstrene Branners pikeskole, så det er temmelig sikkert at det er hun som er personen bak annonsen.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Tre av Malling-Hansens døtre jobbet ved Frøknene Branners pikeskole. Emma, 1891-1899.
Johanne hadde en kortere lærerkarriere, 1892-1895.
Og den yngste av søstrene, var ansatt 1899-1904. Alle fotos: Privat.
Søstrene Branners pikeskole. Bygningen er senere revet.

Slagelse-Posten 1893.06.07.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.


Emma Malling-Hansen, født 2 september 1869, død 20 marts 1954. Gift 20 oktober 1899 med cand.jur Marcus Mathiesen, født 17 september 1860, død 11 december 1943, med hvem hun fik tre børn: Gertrude Anna Cathrine Mathiesen født 5 november 1900; Elsebet Mathiesen født 24 juni 1904; og Mathias Jørgen  Mathiesen født 18 august 1907.


Emma opholdt sig som ung i en periode i England for at forbedre sine engelske sprogkundskaber, fra omkring maj 1887 og cirka et år. I efteråret 1890 (3 september) annoncerede hun efter elever og tilbød undervisning i engelsk til ’damer og børn’ enten i hjemmet eller hos Emma, som da boede på det kgl. Døvstummeinstitut.


Frøknerne Branners skole blev oprettet i Slagelse i 1881 af Louise Branner (1863-1945) og Marie Branner. Skolen var beliggende i Sct.Peders præstegård. I 1885 fusionerede den med Frk. Bournonvilles skole, Fruegade 13. Herefter rykkede den i 1900 over i lokaler i Knudsgade (nuværende Frederiksgade).


Såvidt vi ved underviste Emma på Frøknerne Branners skole i 8 år i fagene dansk, engelsk og historie. Sandsynligvis blev hun ansat i 1891 og underviste frem til sommeren 1893, hvorefter hun deltog i det et-årige kursus og derefter vendte tilbage til skolen i Slagelse. Vi tror, at hun underviste der frem til at hun indgik ægteskab med Marcus Mathiesen i oktober 1899 og flyttede til hans bolig.

Den originale notisen.


- - - - -


     Til de af Kultusministeriet foranstaltede etaarige Kursus for Lærere og Lærerinder har Ministeriet tilstaaet Frøken E. Malling-Hansen, Lærerinde ved Frøknerne Branners Skole, Adgang med Sprog som Hovedfag.


[1] JMC: Samme meddelelse publiceredes af så mange som 20 danske dagblade fra alle dele af landet.

Den aktuelle utgaven av avisen.
Emma med sin ektemann, Marcus Mathiesen. Foto: Privat.
Emma med sine tre barn, Elsebet, Jørgen og Gertrude. Foto: privat.
Emma fortografert sammen med søstrene Branner, og flere andre uidentifiserte personer. Emma sitter i en fluktstol foran til venstre. Til høyre for henne ses Louise Branner, og Marie Branner står til høyre i døråpningen. Foto: Privat.

Berlingske Tidende 1895.02.04.

Enken etter Malling-Hansen, Anna, 1842-1897. I likhet med sin mann, ble hun ikke særlig gammel. Hun døde av kreft bare 54 år gammel. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.


Denne lille beskedne annonce får sin relevans i, at vi her får information om, hvorhen Anna Malling-Hansen og de yngste døtre af Rasmus Malling-Hansen flyttede efter Malling-Hansens død den 27 september 1890. Hans og Annas 9-værelses lejlighed i det kgl Døvstummeinstitut var jo – i sagens natur – en embedsbolig, og denne bolig måtte hun og de hjemmeværende døtre naturligvis evakuere efter hans død. Vi har ikke tidligere vidst, hvorhen de flyttede, men i og med denne meddelelse ved vi.


Adressen Ladegaardsvejen 9A vidner tydeligt om, at Anna belavede sig på en situation med lav pension. Det var en adresse i Tårnby på Amager, cirka 5 km fra centrum og dermed billig at leje. Dengang må det have været på landet.


SA: I 1895 var det også en vei i Frederiksberg som het Ladegårdsvej, og det var her Anna bosatte seg med sine døtre. En folketelling fra 1895, viser at Anna bodde sammen med flere av døtrene, samt en slektning av dem og en ung pike. Ladegårdsvej har en meget interessant historie. Veien er oppkalt etter den såkalte Ladegården, som ble opprettet for å kunne forsyne kongehuset med friske jordbruksprodukter. Men etter hvert var det ikke bruk for gården lenger, og etter å stått tom noen år, ble den kjøpt av staten og ble brukt til å huse Københavns fattige og bostedsløse.


Rett ved siden av ble det med årene etablert en fattiggård, og strøket var ikke akkurat regnet for å være det mest attraktive. Når jeg søker i gamle kilder, blir adressen til fattighuset oppgitt å være Ladegårdsvej 7, mens Ladegården lå i Ladegårdsvej 9. Det har voldt meg ganske mye bry å finne ut av hvor Anna Malling-Hansen egentlig bodde, for hennes adresse som er oppgitt i avisannonsen er den samme som Ladegårdens, nr 9. men med en A. Men hun og hennes døtre bodde åpenbart ikke sammen med "døgenikter", prostituerte, bostedsløse og rusmisbrukere. Så åpenbart har det ligget flere boliggårder ved siden av Ladegården, for i en folketelling fra 1895, finner man både Ladegårdvej 9 A, B og C, og alle de som bodde der, var folk med respektable yrker, som åpenbart ikke lå samfunnet til last. Mens i Ladegården finner man mer enn 500 residenser, uten noen yrkesbetegnelse. I den gården som var hjemmet til Anna og døtrene bodde det i alt 40 mennesker fordelt på tre etasjer.

Ladegårdsvej lå ganske idyllisk til ved siden av Ladegårdså, en utgravd kanal som en gang i tiden tjente som ferskvannskilde og badested for Københavns befolkning, men som etter hvert ble den neglisjert og endte opp som en kloakkgrøft. I 1897, ble åen lagt i tunnel, og over ble det anlagt veier. Ladegårdsvej skiftet etter det navn til Åboulevarden, og i dag er denne veien en av Københavns mest trafikkerte innfartsårer.

En ting som ledet meg på sporet av at at Ladegårdsvej sannsynligvis lå i nærheten av sentrum i København, var at alle de tre andre gatene som nevnes, der gulluret muligens var mistet, alle ligger i det samme området som Ladegårdsvej lå i 1895. Det er nærliggende å tro at en av pikene, eller Anna selv, muligens mistet uret på vei hjem. Skal tro om det noensinne ble funnet og levert til den rettmessige eieren.


Begravelsenprotokollen for København i 1897, viser at Annas adresse fremdeles var Ladegårdsvej 9 A da hun gikk bort. Dødsårsaken oppgis å ha vært kreft i bryst og lunger.
I familien sies det at den unge Anna og Rasmus traff hverandre da Anna var på besøk hos slektninger i prestegården i Hunseby. Men hun kom fra det øvre borgerskapet i København, og Rasmus var kun en fattig landsbylærers sønn, så noe mer kunne det ikke bli mellom dem. Men det sies at hun aldri glemte Rasmus og avslo alle frierier. Foto: DKB.
Folketellingen fra Frederiksberg i 1895 viser at Anna Malling-Hansen bodde i Ladegårdsvej 9 A sammen med sine døtre, Engelke, Karen og Marie. Sammen med dem, bodde også Gerda Heiberg, som var født i 1875 i Chicago, og av det kan vi slutte at hun sannsynligvis var datter av Malling-Hansens svoger, Johan Alfred Heiberg (1848-1936), som var prest i Chicago i en del år. Sammen med dem bodde også Lene Nielsen, 19 år, som blir oppgitt å være "tyende", om jeg tyder håndskriften rett. Det er interessant å se at Engelke oppgis å være lærerinde, mens de andre står uten yrkesangivelse.
Som man ser av folketellingen, var eieren av Ladegårdsvej 9A, tapetserer F. F. Johansen.
Et flott bilde fra Københavns museum, som viser en oversikt over Ladegårdsåen før den ble lagt i rør. Til venstre ses fattighuset i Ladegårdsvej 7 og deretter Ladegården i Ladegårdsvej 9. Vi må anta at bortenfor der igjen, lå henholdsvis Ladegårdsvej 9 A, B og C. Ikke lenge etter at dette bildet ble tatt, ble Ladegårdsåen lagt i rør, og det ble anlagt vei ovenpå. Og Ladegårdsvej skiftet navn til Åboulevard, Ladegården ble da visstnok liggende i Åboulevard 3-5.
Den originale notisen.

- - - - -




    Et lille Dame-Gulduhr er tabt Onsdag Aften den 27de Marts mellem 8 og 9 paa Strækningen mellem Nørrevoldsgade gjennem Vendersgade til Elmegade[1]. Det bedes afleveret hos fru Malling-Hansen. Ladegaardsveien 9 A, 3.S, mod en Douceur.


[1] JMC: Jeg har søgt Kraks Veiviser for København og set alle som boede på Elmegade i 1895, men jeg kan ikke finde nogen registrerede beboere, som forekommer have nogen relevans for Anna Malling-Hansen.

Her pågår arbeidet med å legge Ladegårdåen i rør i 1896-97. Foto: København museum.
Åboulevard er i dag en av Københavns aller mest trafikkerte innfartsårer. Og under veien går Ladegårdsåen. Foto fra internett.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Nationaltidende 1898.08.26.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Marie Malling-Hansen var den yngste af Rasmus Malling-Hansens døtre, født 29 maj 1875, død 18 september 1945. Hendes forlovede, H.M.  Hansen Rosbjerg var ansat som lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut den 1 september 1889 frem til sin død den 23 august 1898. Derudover har jeg ikke fundet biografiske data om ham.


Marie var – som søstrene Emma og Johanne – lærerinde ved Frøknerne Branners Skole i Slagelse, og for Maries del i perioden fra ca 1899 til 1904.


Nogle år efter Rosbjergs død mødte Marie en anden lærer ved samme institut, nemlig cand. theol. Axel Perch Forman, født  i Flintinge, Thoreby, Lolland i 1873, død 24 marts 1961. Han blev ansat på instituttet den 1 april 1901, og han og Marie blev gift i 1904.Forman var fra 1904 udgiver af ’Smaablade for Døvstumme’. De fik tre børn: Carsten Forman, 1905-1983; Gerda Forman, født 27 april 1907, død 2003; og Inge Forman, født 26 juli 1911, død 1998. Inges datter Annemarie Lorenzen (født 1945) blev gift med Bruce Lee Wilson (født 1945), med hvem hun fik to børn: Jana Louise Wilson, født 1978 og Ilva Marie Wilson, født 1979, familien bosat i Buffalo, USA.

Utklipp fra en jubileumsbok over danske studenter fra 1894. De har visst fått årstallet for Hansen Rosbjergs dødsfall galt. I følge dødsannonsen skal det være 1898.
Den unge Marie Malling-Hansen. Foto: Privat.
Maries første forlovede, Hans Mikkel Hansen Rosbjerg, 1867-1898, lærer ved Døvstummeinstituttet i København.
Maries senere ektemann, Axel Pech Forman, 1873-1961, også i en periode lærer ved instituttet.
Den originale notisen.

- - - - -




- -


     At Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut, cand. phil. H. M. H a n s e n  R o s b j e r g, er afgaaet ved Døden paa kgl. Fredriks Hospital, bekjendtgjøres herved paa Familiens Vegne af hans Forlovede.


     Kjøbenhavn, den 24. August 1898.


              Marie Malling-Hansen.


         Begravelsen finder Sted fra det kgl. Døvstummeinstitut Søndag den 28. August Kl.11.

Hans Mikkel Hansen-Rosbjerg er også med på dette fortografiet av de mannlige lærerne ved instituttet, tatt kort tid etter at Malling-Hansen døde. Han står som nr to fra venstre bak. Foto: Døvehistorisk Selskab.
Marie og Axel Perch Formann, på et foto fra DKB.
Marie og Axel fotografert med sine tre barn, Carsten Forman, 1905-1983; Gerda Forman, 1907-2003; og Inge Forman, 1911-1998.
Og her er barna voksne og fotografert sammen med sine ektefeller. Inge og Lorentz Lorentzen, Else og Carsten Forman samt Gerda og Carl Jensen. Scanning fra en slektsbok.

Hans Mikkel Hansen Rosbjerg.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Jeg synes, at denne nekrolog over den unge lærer ved døvstummeinstituttet, Hans Mikkel Hansen Rosbjerg, er smuk og velformuleret. Det må have været et stor sorg for Rasmus Malling-Hansens yngste datter, Marie, at hendes forlovede gik bort den 23 august 1898 i den unge alder af 30 år. I forvejen var hun jo ramt af sorgen efter tabet af Anna Malling-Hansen, som døde året før, kun 54 år gammel. Vi skal huske, at Marie var født 1875, hvilket betyder at hun ikke havde minder om sin biologiske mor, Kathrine Georgia Heiberg, som døde allerede i oktober 1876. Anna Malling-Hansen, født Steenstrup, ægtede Rasmus Malling-Hansen i 1880 og blev på alle måder en god mor for alle syv døtre, men hun var naturligvis i særdeleshed en vigtig mor for Marie og de yngste af døtrene, som ikke kunne have husket nogen anden mor end hende.


Efter tabet af sin forlovede arbejdede Marie som lærerinde på Frøknerne Branners Pigeskole i Slagelse fra 1899 til 1904. I 1904 ægtede hun præsten Axel Perch Forman, 1873-1961, med hvem hun fik tre børn: Carsten Forman, 1905-1983, Gerda Forman, 1907-2003 og Inge Forman, 1911-1998.


Teksten er fra ”Smaablade for Døvstumme”, udgivne af Fritz Bech, nr 55, Oktober 1898, og vi må formode at nekrologen er skrevet af F. Bech.

Hans Mikkel Hansen Rosbjerg, 1867-1898, lærer ved Døvstummeinstituttet i København - forlovet med Rasmus Malling-Hansens datter, Marie g Forman.
Fritz August Bech, 1863.1946, er sannsynligvis forfatteren av nekrologen. Fritz var gift med en annen av Maling-Hansens døtre, Zarah, 1870-1910. Utsnitt fra et gruppefoto.

H. M. Hansen Rosbjerg.


     Netop som det ny Skoleaar havde taget sin Begyndelse, mistede det kgl. Døvstummeinstitut i København en af sine Lærere, den næstyngste i Rækken, cand.phil H.M. Hansen Rosbjerg, idet en heftig Nyrebetændelse, med uafbrudte Blødninger i 8-9 Uger, gjorde Ende paa hans Liv. Allerede for et Par Aar siden havde han haft de første Mindelser af Sygdommmen, men hans i øvrigt stærke Legeme overvandt dengang Faren. Ogsaa nu haabede man, at han skulde være kommen over Sygdommen, og da Elever og Medlærere ved Sommerferiens Begyndelse skiltes fra ham, var der næppe nogen, der anede, at Døden var saa nært forestaaende. Selv haabede han lilge til det sidste paa at blive rask, og hans Fortvivlelse var stor over at skulle forlade Livet, det Liv, der just nu ved hans Forlovelse med afdøde Forstander R. Malling-Hansens yngste datter havde faaet saa stor værdi for ham. Den Dag, det nordiske Abnormskolemøde sluttede, den 10de Juli, blev Rosbjerg ført til Frederiks Hospital, og her døde han den 23de August. Han blev knap 31 Aar gammel.


     Hans Mikkel Hansen Rosbjerg var født i Haarby paa Fyn af Gaardmandsfolk. Han havde taget Skolelærereksamen med Udmærkelse ved Skaarup Seminarium og var efter en kort Virksomhed som Hjælpelærer fra den 1ste September 1889 bleven ansat som Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, hvor han altsaa kom til at arbejde i 9 Aar. Enhver, der har set ham her i hans Gerning paa Skolen eller blandt Eleverne – og der var vel næppe nogen Dag, han ikke opholdt sig en Timestid eller to i Drengenes Opholdsstue - , vil have faaet det Indtryk, at Rosbjerg her var kommen i sit rette Element. Han besad den Karakterfuldhed og Karakterfasthed, der behøves ved en Opdragelsesanstalt, hvor Læreren skal være Børnenes Eksempel i moralsk Henseende, og han havde i lige Grad Evne til at vinde sine Elever og til at lære fra sig, hvad han besad af Kundskab.


     Født Bondesøn havde Rosbjerg mange af de Ejendommeligheder, der karajteriserer den Stand, hvoraf han var udgaaet. Han var støt som Bonden, men han var tillige tung og meget tilbageholden, indtil han var sikker paa sine Folk. Havde han først fattet Tillid til nogen, troede han til Gengæld ubetinget paa ham, og da var hans Offervillighed ubegrænset. Et aabent Hjerte og en aaben Haand havde han, og hans gæstfri Værelse vil længe mindes af Kollegerne, nu man ikke mere i Vagttiden kan kigge ind til Rosbjerg.


     En medfødt Trang til og Tørst efter Kundskab, en maaske for stærk Tro paa Kundskabens umiddelbare Overførelse i Aandsdannelse drev ham til, i Stedet for i Ro at leve i og for sin Gerning paa Instituttet, at studere videre. Han havde, under sit Ophold paa Instituttet, taget Studentereksamen og Filosofikum samt de to forberedende Eksaminer til teologisk Embedseksamen.


     Begravelsen foregik Søndagen den 28de August fra Instituttets Gymnastiksal. Her var festlig pyntet med Træer og Grønt, og selve Kisten var aldeles skjult af Kranse. Foruden palmedekorationer fra Personalerne ved de tre kgl. Døvstummeinstitutter bemærkedes Kranse fra Døvstummeforeningen, Frk. Mathisens Døvstummeskole, Eleverne i 7de Klasse (Rosbjergs egen Klasse, som han havde ført op fra neden). Forhenværende Elever f.T. i Arbejdshjemmet for døvstumme Piger, Seminariekammerater o.m.a.  Paa begge Sider af Kisten stod smukke Kandelabre med tændte Lys, og i Baggrunden var anbragt et Orgel, paa hvilket der spilledes til Salmesangen. 


Kl.11 samledes omkring 150 Mennesker i Salen bl.a. Direktøren for det danske Døvstummevæsen, Gehejmeraad G o o s  samt hele Lærerpersonalet fra det kgl. Institut og Frk. Mathisens Døvstummeskole, Eleverne i de øverste Klasser, mange voksne Døvstumme m.fl. Forstander, Pastor H e i b e r g, holdt Talen, i hvilken han særlig dvælede ved det personlige Forhold mellem Instituttet og den Afdøde og bragte ham en Tak for hans Virksomhed som Døvstummelærer. Efter Jordpaakastelsen bares Kisten af Kollegaer og Seminariekammerater ud paa Rustvognen, der førte Liget til Roskilde; her havde han selv ønsket at blive begravet, borte fra den larmende Hovedstad.  I Roskilde samledes saa hen paa Eftermiddagen, samtidig med Rustvognens Ankomst, en Del af de nærmeste Slægtninge og Venner for at bringe ham det sidste Farvel.


     En god Kollega, en dygtig Lærer og et godt Menneske er gaaet bort; han fortjener at mindes med Tak af alle os fra den nærmeste Kreds, der er blevne tilbage, saavel hørende som døvstumme.


- - - - -


Direktøren for det danske Døvstummevæsen, Gehejmeraad, August Hermann Ferdinand Carl Goos, 1835-1917, dansk jurist og politiker.
Rasmus Malling-Hansens svoger, pastor Frederik Heiberg, 1850-1918, som etterfulgte Malling-Hansen som forstander ved døvstummeinstituttet.
Marie Malling-Hansen, 1875-1945, som var forlovet med Hansen Rosbjerg. Hun giftet seg senere med Axel Forman.
Den originale nekrologen.

Thomas J. J. Hansen som skolebogsforfatter.

Thomas Jørgen Jensen Hansen, 1837-1919. Foto: Privat.
Brødrene Hansens mor, Juliane Hansen, 1809-1885. Foto: Privat. Begge bildene er digitalt restaurert.

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.


JMC: Rasmus Malling-Hansens yngre bror, Thomas Jensen Jørgen Hansen, 1837-1919, tog lærereksamen ved Jonstrup Statsseminarium i 1856 og fik arbejde i sin hjemstavn – som lærer ved Skjelstrup gamle skole, hvor han forblev frem til slutningen af 1876. Han var desuden kirkesanger.


SA: Det hører kanskje med til denne historien, at Rasmus Malling-Hansen utelukkende omtalte sin bror som Jørgen. Det synes som om det var det daglig anvendte navnet, selv om det offisielle navnet var Thomas Jørgen Jensen Hansen. Malling-Hansen hadde jo også det offisielle navnet Hans Rasmus Malling Johan Hansen, men ble utelukkende omtalt som Rasmus. Hans mors kjælenavn for ham var for øvrig "Mus", går det frem av et av RMH' brev til moren.


JMC: I 1877 fik han stilling som lærer ved Ringsted Borgerskole, og fra 1877 udnævnt til overlærer, senere også skoleinspektør i Ringsted. Parallelt med den pædagogiske virksomhed uddannede han sig som translatør i engelsk, og takket være hans udmærkede engelskkundskaber kunne han gennem mange år hjælpe Rasmus Malling-Hansen med oversættelser mellem dansk og engelsk – noget som var særlig vigtigt i forbindelse med Malling-Hansens ansøgninger om patenter på skrivekuglerne i England og USA og hans diskussioner med agenter for salg af hans patenter og for hans deltagelse i verdensudstillinger.


På gamle dage flyttede de tre brødres mor, Juliane Marie Hansen, 1809-1885, ind i Thomas’ embedsbolig i Ringsted, og vi ved fra folkeregisteret, at hun boede hos ham fra 1880, måske også tidligere.


SA: Jeg har akkurat sett gjennom brevene til og fra RMH, hans brødre og moren fra 1870 og fremover, og det er tydelig at moren bor sammen med Jørgen allerede da. Mange av RMS’ brev er stilet til moren og broren sammen. Av og til skriver RMH til alle tre, så broren Johan Frederik, bor sannsynligvis også veldig nærme de to. Han jobbet også på Skjelstrup skole, så det er nærliggende å tro at de alle tre bor på eller ved skolen. Det var jo vanlig at disse skolene på landsbygden hadde egne lærerboliger.  


JMC: Juliane Marie døde den 13 maj 1885. Året efter, den 20 oktober 1886, blev Thomas gift med Mathilde Henriette Andrea Thaning, født 1850. De fik to børn, Johan Andreas Thaning Hansen, født 30 august 1887, og Thyra Henriette Torkilde Thaning Hansen, født den 9 juni 1891 og død af tuberkulose allerede i 1908.


Da Thomas J. J. Thaning blev pensioneret i 1906, flyttede familien fra Ringsted til Frederiksberg, Henrik Ibsensvej 8,3.sal. Thomas døde den 26 januar 1919.


Jeg fandt på det kgl Bibliotek fire værker, som Thomas J. J. Hansen har udgivet. Det drejer sig om skolebøger for undervisning i engelsk på fire forskellige niveauer. Alle fire skolebøger har denne titel:


Illustreret Engelsk Læse- og Talebog.

Udgiven ved Th. J. Hansen.

Skoleinspektør ved Ringsted Borgerskole.


Motto: England – Danmark

J. H. Schubotes Boghandels Forlag.

I 1890 publiceredes Nr. I og Nr. II.  Året efter udkom Nr. III, første Afdeling respektive anden Afdeling


Herunder gengives nogle af siderne i respektive bog:


Nr. I: Foto av tittelbladet samt side 92 og 93.

Nr. II: Foto av tittelbladet pluss side 1 og 33.

Nr. III, første Afdeling: Foto av tittelbladet og side 31 og 32.

Nr. III, anden Afdeling: Foto av tittelbladet samt side 12 og 13, 34 og 35, 46 og 47, 105 og 106, 108 og 109, 135 pluss 144 og 145.


Det er muligt, at Thomas J. J. Hansen nåede at udgive yderligere undervisningsmateriale, og vor forskning fortsætter.

Da Thomas J. J. Thaning blev pensioneret i 1906, flyttede familien fra Ringsted til Frederiksberg, Henrik Ibsensvej 8,3.sal. Gadefoto fra Krak. I følge oplysninger om boligen, ble den opført i 1899.
Illustreret Engelsk Læse- og Talebog. Tittelbladet til Nr I.
Tittelbladet til Nr. II. Alle avfotograferinger ved Jørgen Malling Christensen.
Side 92 0g 93 i Nr. I.
Nr. II, side 1.
Nr. II side 33.
Tittelbladet til Nr. III, første avdeling.
Tittelbladet til Nr. III, andre avdeling.
Nr. III, første avdeling, side 31 og 32.
Nr. III, andre avdeling, side 12 og 13.
Nr. III, andre avdeling, side 34 og 35.
Nr. III, andre avdeling, side 46 og 47.
Nr. III, andre avdeling, side 105 og 106.
Nr. III, andre avdeling, side 108 og 109.
Nr. III, andre avdeling, side 135.
Nr. III, andre avdeling, side 144 og 145.

Lolland-Falsters Folketidende 1917.07.12.

Thomas Jensen Jørgen Hansen, 1837-1919. Rasmus Malling-Hansens bror.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne notits giver os værdifulde informationer om Rasmus Malling-Hansens mellembroder, Thomas Jensen Jørgen Hansen. Han blev født i Hunseby Skole den 31 juli 1837. I lighed med hans to brødre, Rasmus Malling-Hansen og Johan Frederik Hansen (født 1839) blev han uddannet på Jonstrup Statseminarium. I cirka 20 år var han en højt påskønnet lærer på Skjelstrup Skole, og fra 1876 var Jørgen Hansen overlærer i Ringsted og samtidig skoleinspektør i området. Den 20 oktober 1886 ægtede han Mathilde Henriette Andrea Thaning
[2], født 12 august 1850. Ifølge ”Stamtavle over Familien Thaning, P. Petersens Bogtrykkeri, København 1895”[3] fik de to børn: 1) Johan Andreas Thaning Hansen, født 30 august 1887, og 2) Thyra Henriette Torkilde Thaning Hansen, født 9 juni 1891.


Vi skal altid huske, hvor vigtig Jørgen var for Rasmus, når det gælder oversættelser af dokumenter til og fra engelsk! Jørgens indsats var af meget stor betydning, og jeg vil tro, at hans gerning inspirerede Malling-Hansens datter Emma til at tidligt interessere sig for det engelske sprog og lære det så godt, at hun fungerede som engelsklærer gennem mange år og også var statslig censor i eksaminationer i engelsk.


Jeg var ikke tidligere bekendt med, at T. J. Jørgen Hansen og hans hustru boede på Frederiksberg efter hans pensionering. Det ville være interessant dels at finde deres adresse og dels at finde yderligere informationer om deres to børn. Det eneste jeg hidtil har kunnet finde, er at sønnen Johan Andreas døde 1931 uden at efterlade arvinger. Er der arvinger efter datteren?


I ”Dagens Nyheder” 31 januar 1919 kan man læse, at Thomas J. Jørgen Hansen blev begravet fra Søndre Kapel ved Fasanvejen, hvilket betyder, at han døde i slutningen af januar 1919, 81 år gammel.


SA: I følge slektsgransker Sally Salminen var Thomas Jensen Jørgen Hansen i 1909  forlover ved niecen Engelkes bryllup og boede på Henrik Ibsensvej 8, 3. i København.


Og joda, sønnen Johan Andreas hadde etterkommere, to sønner og en datter, og det finnes nålevende etterkommere etter den yngste av dem, datteren Grethe.

Utsnitt av den offisielle slektstavlen til slekten Thaning. Dette utsnittet viser de tre barna til T. J. J. Hansens sønn, Johan Andreas Thaning Hansen. Den yngste datteren, Grethe, har nålevende barnebarn, og vi håper å komme i kontakt med dem etter hvert.
På denne montasjen over lærere og prester ved Hunseby, Maglemer og Skjelstrup, kan man se begge brødrene til Rasmus Malling-Hansen, som nummer fem og seks fra høyre: Johan Frederik Hansen og Jørgen Jensen Hansen.
Den originale notisen.

80 Aar. –

     Forhenværende Lærer i Skjelstrup Skole ved Maribo, Th.J.J. Hansen, fylder den 31 Juli 80 Aar. ”Folkeskolen” skriver i den Anledning følgende:


     Hansen er født i Hunseby Skole som Søn af Lærer J.F.H. Han udgik med første Karakter i 1856 fra Jonstrup efter to Aars Forberedelse og var til 27.Decbr.1876 Lærer i Skjelstrup ved Maribo. Her var han paaskønnet i den Grad, at Befolkningen hvert Aar ved privat tegnede Bidrag forøgede hans Løn for at beholde ham. Under sidstnævnte Dato blev han kaldet til Overlærer i Ringsted, hvor han tillige i 20 Aar var Inspektør ved Byens Skolevæsen. I Jan.1906 tog han sin Afsked og bor nu paa Frederiksberg, stadig i høj Grad interesseret for Skole- og Samfundsspørgsmaal. Han er Translatør i Engelsk. I sit Ægteskab med Mathilde Thaning, Datter af Præsten A.Th. i Lyderslev, har han haft en Søn og en Datter. En af hans Brødre var den bekendte Forstander for Døvstumme-Institutet, R. Malling-Hansen, Opfinder af den første Skrivemaskine.


[1] JMC: Også i Ringsted Folketidende 12 juli og i Sorø Amts Dagblad 27 juli.

[2] JMC: Datter af Andreas Thaning, født 11 december 1805, død 19 maj 1890, fra 4 marts 1859 sognepræst til Lyderslev og Frøslev. Tog afsked fra kaldet den 22 oktober 1877. Andreas Thaning havde 21 søskende! Han blev gift i 1834 med Henriette Wilhelmine Tønnesen, og de fik 8 børn.

[3] JMC: Stamtavlen er frit tilgængelig fra det Kongelige Bibliotek. De refererede informationer findes på side 8-9.

Den aktuelle utgaven av avisen.

1919.01.28 Nekrolog i Folketidende over Thomas Jørgen Hansen.

Research, transkribering og Kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


- - - - -


Det er Sverre Avnskogs fortjeneste at have fundet denne nekrolog i Ringsted Folketidende[1] og at have stillet den til min rådighed. Det er i mine øjne en fortræffelig artikel som kaster nyt lys over Rasmus Malling-Hansens bror, født 1837. Desuden giver den ledetråde til to vigtige opdagelser:


1) Th.J.Hansen skrev en serie artikler med barndomserindringer fra Hunseby og publicerede dem i fire dele i ”Lolland-Falsters Historiske Samfunds Aarbøger” under titlen ”Træk af dagligt Liv i en lollandsk Landsby 70 Aar tilbage”. De findes i følgende årbøger:


1916: side 102-115


1917: side 109-128


1918: side 91-101


1920: side 124-135


Alle årbøger fra denne periode er frit tilgængelige på nettet: www.lfhs.dk


Udover at disse erindringer er velskrevne og generelt set formidler et historisk og etnografisk interessant billede af dansk landsbyliv i 1840’erne, er de naturligvis af særlig interesse for os i det Internationale Rasmus Malling-Hansen Selskab, fordi de fortæller om de tre brødre Hansens barndomsmiljø. Gennem disse erindringer får vi nye informationer om plejefaderen Rasmus Malling, om moderen Juliane Marie og om de tre brødre og deres opvækstvilkår.


2) Den anden vigtige opdagelse er, at Th.J.Hansen publicerede nogle lærebøger i engelsk, og det Kongelige Bibliotek i København har nogle af disse lærebøger:


1. Illustreret engelsk Læse- og Talebog. Af flere Lærere/ Nr. I-III: Th.J.Hansen, 1890-1891 (digital version eller læsesal, 47,- 382-8°)


2. Engelske Undervisningsbøger: Illustreret Engelsk Læse- og Talebog: Nr. 1-3, 1-2, Th.J. Hansen (Læsesal, Germ. 26515 8°)


3. Illustreret engelsk læse- og talebog: nr 3, Th.J.Hansen, (på: AU Emdrup, København, Fjernmagasin-Åbne hylder – 89.39 Ha i ).


Jeg tolker det som at der er tale om en udgivelse fra 1890-91 i tre dele. Men det er jo muligt, at der findes flere lærebøger end de ovennævnte fra Th.J. Hansens hånd.

Det er virkelig fascinerende å lese Jørgen Hansens skildringer fra oppveksten i Hunseby. Nå er det jo hans bror, Rasmus, som er målet for vår forskning, og vi kan levende se for oss ham i de omgivelsene Jørgen meget levende beskriver.
Den første delen av Jørgens beretninger sto på trykk i Lolland Falsters Historiske Samfunds årbog for 1916. Det siste kapittelet ble publiserte etter hans død, i 1920.
Den unge Thomas Jørgen Jensen Hansen, 1837-1919. Utsnitt fra et gruppebilde av de tre brødrene Hansen. Foto: Privat.



    Dødsfald. Mellem vore Dødskundgørelser vil man i Dag finde Meddelelsen om, at tidl. Overlærer ved Ringsted Skolevæsen, Th.J. H a n s e n, er afgaaet ved Døden. Den, i hvis Lod det falder at skrive om den gamle Overlærer, har kendt grumme lidet til ham som Skolemand, næppe nogensinde tal med ham, men har ikke desmindre gennem en Aarrække staaet i ret livlig (brevlig) Forbindelse med ham, og det er med en virkelig Følelse af Vemod, at vi nu modtager Budskabet om hans Død.


     Overlærer Hansen har tilbragt en lykkelig Alderdom i København. Hans Breve afspejler et harmonisk Sind, og han bevarede til sine sidste Aar Interessen for alt, hvad der rørte sig om ham. Han fandt en tilfredsstillelse i litterært Arbejde. Adskillige Bidrag her i ”Folketidende” i Aarene før Verdenskrigen stammer fra hans Pen. Hans faste, pyntelige, Haandskrift bar præg af Akkuratesse, og først i hans allersidste Breve sporede man, at nu begyndte Haanden at vakle. Jeg opfordrede ham en Gang til at fortælle ”Folketidendes” Læsere et og andet af sine Erindringer fra sit mangeaarige Ophold i Ringsted. Men han fandt, at det, han kunde fortælle, laa for nær vor egen Tid til, at han kunde optage det til offentlig Behandling.


     Derimod har han dels anonymt, dels under Navn bl.a. fortalt Barndomsminder (fra Lolland). Og nogle af disse Barndomsminder har han senere i udvidet Form faaet optaget i ”Lolland-Falsters historiske Aarbøger”, noget, der glædede ham meget. Ogsaa engelske Oversættelser (han var jo Translatør i Engelsk) syslede han meget med. Hans første Bidrag til ”Folketidende” var netop en Oversættelse af en engelsk Dames Beretning om sit Samvær med vor store Eventyrdigter H.C.Andersen.


     Det historiske Syn var særtegnende for den gamle Skolemands Bedømmelse af Mennesker og Forhold. Han skrev saaledes i et Brev 1913:


     ”At den nuværende Tidsalder har Respekt for Fortiden og søger at forstaa den og bedømme den udfra dens Forudsætninger, forekommer mig retfærdigt og glædeligt. Det Indtryk, jeg fik af dette Forhold i min Barndom, var, at de Voxne saa med Ringeagt paa de foregaaende Slægters Idealer, Personer, Vilkaar og Litteratur...


     Jeg synes, at Budet: Du skal ære din Fader og Moder, rækker meget længere tilbage end til Forældre og Bedsteforældre. Det er dog Fortiden, der har fostret os og de Vilkaar, vi lever under, og at kende og forstaa den er en Nøgle til at kende os selv og forstaa vor egen Tid.”


     For sin gamle By vedblev han at nære en levende Interesse. Han fulgte gennem ”Folketidende” Begivenheder hernede og udtalte jævnlig sin glæde over dette Bindeled mellem hans Manddoms Arbejde og hans Alderdoms Fred.




     - Ved Overlærer Hansens 80 Aars Fødselsdag den 30. Juli 1917 skrev hans Efterfølger, Overlærer Fr. M o r t e n s e n  
bl.a. følgende:


     Vi, hans tidligere Medarbejdere, hans mange Venner og hans gamle Elever, vil i Anledning af Højtidsdagen mindes vor gamle Overlærer som den altid noble og rettænkende Mand, den dygtige og fremfor alt flittige Lærer, der aldrig gjorde noget halvt eller nogenlunde, men satte alle sine Evner og Kræfter in paa at gøre sit Arbejde, den daglige Undervisning som Skolens Ledelse, med den yderste Grad af Omhu. Jeg tror aldrig, at han er gaaet til en Time uden omhyggelig Forberedelse – han faldt aldrig til Ro paa Rutinen – og jeg véd, at ingen kunde have bedre Orden i Skolens Sager end hand, alt var tilrettelagt, intet af det, han havde med at gøre, gik paa Slump. Konservativ var han, men aldrig stivnet i gamle Formler; han ”fulgte med” baade i alt, hvad der angik Skolevæsen i Almindelighed, og paa sine særlige Fags Omraade, Sprog, navlig Engelsk, var hans Specialitet; - han havde studeret det i England og arbejdede stadig paa at opnaa større og større Færdighed i at benytte det...


     Overlærer Mortensen sluttede med en Tak til sin Forgænger for, hvad han havde været for Ringsted.


     Overlærer Hansen var født 30.Juli 1837. Han blev ansat ved Ringsted Skolevæsen i 1874, først som Førstelærer, siden som Inspektør og sluttelig som Overlærer. Han fratraadte sin Stilling Nytaar 1906 og har siden boet i København.


[1] JMC: Dette dagblad hed i perioden 1874-1881 ’Folketidenden’, derefter i 1881-1893 ’Folketidenden – Ringsted’, og senere, 1893-1945: ’Ringsted Folketidende’.

Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Familien Thaning og Thomas Jensen Jørgen Hansen.

Research og tekst af Jørgen Malling Christensen, med store og vigtige bidrag af Sverre Avnskog og Sally Salminen.


Takket være Sally Salminens mangeårige og dybtgående slægtsforskning (hun var efterkommer efter Rasmus Malling-Hansens yngste bror, Johan Frederik Olof Emanuel Hansen, 1839-1918), samt Sverre Avnskogs forskning i folketællinger fra Ringsted har vi i dag et ganske klart billede af de biografiske data for mellembroderen, Thomas Jensen Jørgen Hansen (1837-1919)vedkommende.


Efter dimissionen fra Jonstrup Statsseminarium i 1856 arbejdede Thomas som lærer ved Skjelstrup gamle skole frem til slutningen af 1876. I begyndelsen af 1877 fik han stillingen som overlærer i Ringsted, og vi ved at han flyttede til Ringsted den 1 februar 1877. Han var på dette tidspunkt ugift og boede på Sct.Knudsgade 149b & 150 i en af skolens personaleboliger.


Af folketællingen 1880 fremgår at Thomas’ moder, Juliane Cathrine Hansen (1809-1885) er flyttet med sin søn til boligen i Ringsted. Juliane døde i Ringsted den 13 maj 1885. Efter moderens død blev Thomas gift med den 20 oktober 1886 med Mathilde Henriette Andrea Thaning (1850 - ).


Folketællingen 1890 dokumenterer, at Thomas og Mathilde stadig bor på samme adresse, altså på skolen. De har nu fået en søn – Johan Andreas Thaning Hansen, født 1887. På dette tidpunkt har Thomas J.J. Hansen to funktioner: han er overlærer og samtidig bestrider han hvervet som inspektør ved Ringsteds skolevæsen. Vi ved, fra andre kilder, at han sideløbende dermed også uddannede sig til translatør i engelsk. Thomas havde stillingen som skoleinspektør i 20 år, indtil 1906, da han blev pensioneret, 69 år gammel.


Af folketællingen 1901 fremgår at familien nu er flyttet til Sct. Knudsgade 11 og har fået datteren Thyra Henriette Torkilde Thaning-Hansen, født 1891.


Efter Thomas’ pensionering flytter familien til Henrik Ibsensvej 8, 3.sal, Frederiksberg.


SA: Thomas Jørgen Jensen Hansen innehadde ikke stillingen som skoleinspektør helt til han ble pensjonist. Dansk skolemuseum har et brev fra 1896 i sin Jonstrupsamlig, der han søker om å få fratre sin stilling som inspektør. Søknaden ble innvilget i 1897. Dessverre kan jeg ikke finne dette brevet i mitt elektroniske arkiv akkurat nå, men når det dukker opp, skal jeg nok innsette det i artikkelen.

Den unge Thomas Jensen Jørgen Hansen, 1837-1919. Foto: privat.
Dette portrettet har vi fått fra Ringsted Museum.
Dette er en forstørrelse av et lite foto på en plakat med bilder av lærere og prester i Skjelstrup.
Dette protrettet av Thomas Jørgen Jensen Hansen, ser ut til å være tatt omtrent samtidig med gruppebildet av de tre brødrene, som kan ses øverst på denne siden.
Dette er tydeligvis portrettet som dannet utgangspunktet for det lille ansiktsbildet av Jørgens ansikt på plansjen fra Skjelstrup skole.
Jørgen Jensen Hansen hustru, Mathilde Henriette Andrea Thaning, født 12 august 1850. Foto: Privat.
Vi kjenner til to fotografier av Thyra Henriette Torkilde Thaning Hansen, født 9 juni 1891, et som spedbarn og et som ungdom. Foto: Privat.
Det må ha vært en dyp tragedie for familien at hun gikk bort så tidlig. Foto: Privat.
Men ekteparet fikk også en sønn, Johan Andreas Thaning Hansen, 1887-1931, og han etterlot seg etterkommere. Vi har ganske nylig kommet i kontakt med en av dem. Foreløbig har vi kun bilder av Andreas som gutt. Foto: DKB.
Thomas Jørgen Jensen Hansen 1837-1919, fotografert i helfigur. Bildet ble oppdaget hos etterkommere i slekten etter Malling-Hansen og hans brødre. Det er retusjert og forbedret ved hjelp av moderne digital billedteknologi.

En af de mange publikationer, som ’Slægtsforskernes Bibliotek[1]’ har gjort frit tilgængelige på nettet, er ”Stamtavle over Familien Thaning”, trykt som Manuskript af P.Petersens Bogtrykkeri i Kjøbenhavn i 1895. Her finder man 9 sider med detaljerede lister over slægten Thanings medlemmer i forskellige grene og tidsaldre. Fra denne tekst er følgende af særlig interesse for vor forskning:


1. Thomas J. J. Hansens ægteskab med Mathilde Henriette Andrea Thaning.


Rasmus Malling-Hansens bror, Thomas J. J. Hansen (1837-1919), indgik ægteskab sent i livet, nemlig den 20 oktober 1886 med Mathilde Henriette Andrea Thaning (født 12 august 1850 – død ?). Mathilde var det 8. og yngste barn af Andreas Thaning, født 11 dec 1805, død 19 maj 1890 i hans ægteskab med Henriette Vilhelmine Tønnesen, født 31 maj 1810- død 21 juni 1894.


Stamtavlen noterer at Thomas og Mathilde fik to børn:


Johan Andreas Thaning Hansen, født 30 august 1887


Thyra Henriette Torkilde Thaning Hansen, født 9 juni 1891.


Thomas var således 50 år da han blev far for første gang og 54 år gammel, da det andet barn blev født.


Ifølge Sally Salminen fik Johan Andreas Thaning Hansen 3 børn:


1. Axel Thaning Hansen født 20 juni 1920 på Frederiksberg.


2. Henrik Thaning Hansen født 1922 (?)i København.


3. Grethe Thaning Hansen født 12 november 1924 i København.


Hun fandt også ud af, at der findes nulevende efterkommere efter den yngste, datteren Grethe! En vigtig detalje for vor fortsatte forskning er, at Grethe den 6 oktober 1972 registrerede en navneforandring, nemlig at hun slettede ’Hansen’. På dette tidspunkt boede hun i Århus Amt.


Thomas J. J. Hansen var i henved 20 år en meget påskønnet lærer ved Skjelstrup Skole. Men han havde åbenbart større ambitioner end dette, for han opnåede posterne som overlærer i Ringsted, senere skoleinspektør samme sted. Desuden tog han eksamen som translatør i engelsk og var til stor nytte for Rasmus Malling-Hansen med oversættelser mellem dansk og engelsk.


Thomas døde den 26 januar 1919, og på dette tidspunkt boede han og Mathilde i København (Frederiksberg). Dette fremgår af hustruens dødsannonce, publiceret i Ringsted Folketidende den 28 januar samt den 30 januar 1919:

Folketellingen fra 1890.
Folketellingen fra 1901.
Dødsannonsen i Ringsted Folketidende.

At vor kære Mand og Fader,




       Th. J. Hansen


i Dag er afgaaet ved Døden,


  bekendtgjøres herved.


København, den 26. Januar




      Mathilde Hansen


          f. Thaning


Andreas[2] Thaning-Hansen.


Begravelsen foregaar Fredag den


31.Januar 1919, Kl. 2¾, fra


Fasankirkegaardens[3] søndre Kapel.


Man bemærker at de to børn, Johan Andreas og Thyra Henriette, ikke er nævnt i dødsannoncen. På en DIS hjemmeside fandt jeg oplysningen fra en slægtsforsker i Thaning-slægten at Thyra Henriette døde allerede den 11 april 1908, dvs hun blev kun 17 år, og vi kan derfor udgå fra, at hun ikke fik børn.

Den aktuelle utgaven av Ringsted Folketidende.
Ida Gjertrud Sophie Egede, 1836-1894, var lærerinde ved Døvstummeinstituttet fra 15 maj 1861 til den 6 december 1894.
Jens Christopher August Gjøe, 1809-1881, var cand.theol. og lærer ved Døvstummeinstituttet fra 11 januar 1844 til den 28 november 1881. Foto: DKB.
Johan Christopher Holck, født 1859, død 1935, var Cand. theol. Og lærer ved Døvstummeinstituttet fra 7 april 1881 til den 30 august 1889. Foto: DKB.

2. Flere medlemmer af Thaning-slægten var tilknyttet det kgl. Døvstummeinstitut i København.


a) Ida Gjertrud Sophie Egede, 1836-1894, var lærerinde ved Døvstummeinstituttet fra 15 maj 1861 til den 6 december 1894[4]. Hun var datter af Henriette Christine Gjøe, 1806-1874, i dennes ægteskab med Poul Nicolai Egede, 1804-1839. Henriette Christine Gjøe var datter af Mette Christine Thaning, 1775-1818, i dennes ægteskab med Marcus Gjøe, 1799-1852. Mette Christine Thaning var datter af Rasmus Thaning, 1741-1821, i dennes ægteskab med Ida Cathrine Eilcken, død 1793.


b) Jens Christopher August Gjøe, 1809-1881, var cand.theol. og lærer ved Døvstummeinstituttet fra 11 januar 1844 til den 28 november 1881. Jens var Ida Gjertrud Sophie Egedes farbror, søn af ovennævnte Mette Christine Thaning, 1775-1818, i dennes ægteskab med Marcus Gjøe, 1769-1852.


c) Johan Christopher Holck, født 1859, død 1935, var Cand. theol. Og lærer ved Døvstummeinstituttet fra 7 april 1881 til den 30 august 1889. Han var søn af Thyga Elisabeth Christine Thomine Thaning, født 1826, i dennes ægteskab med Johan Christopher Holck[5](obs at far og søn havde samme navn!), sognepræst til Vor Frelsers Kirke i København, født 1824, død 1899. Thyga E.C.T.Thaning var datter af Vilhelm Thaning, 1790-1848, som var konsistorialråd og – interessant nok! – sognepræst i Hunseby Kirke. Thygas moder var Mette Cathrine Lyngbye, 1797-1891. Vilhelm Thaning var søn af Terkel Thaning, 1743-1819 i dennes ægteskab med Elisabeth Dorothea Cathrine Lyngbye, 1761 – 1805.


3. Andre interessante detaljer om medlemmer af Thaning-slægten


a) Andreas Thaning, 1805-1890, dvs Thomas Jensen Jørgen Hansens (1837-1919) svigerfar, havde en bror ved navn Iver Emanuel Thaning, 1799 til 1878 som var kammerråd og godsinspektør på Knuthenborg Gods.


4. Fremtidig forskning om Thaning-slægten


a) Vi skal finde ud af, hvornår Mathilde Henriette Andrea Thaning, født 1850, døde.


b) Vi skal finde flere biografiske data om Johan Andreas Thanings familie: hvem var hans hustru? Vi må finde data om deres tre børn: Axel, Henrik og Grethe og om deres respektive efterkommere.


Efterskrift: I arbejdet med denne artikel er jeg blevet opmærksom på, at der findes yderligere et værk med data om slægten Thaning, nemlig: Thomas Thaning Hauch-Fausbøll: ”Slægten Thaning”, udgivet i 1938, tilgængelig på det Kongelige Bibliotek. Jeg vil snarest muligt granske denne publikation med forhåbningen at i nogen grad kunne komplettere ovenstående tekst.


[1] JMC: Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et specialbibliotek med værker, der er en del af vor fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Se: http://bibliotek.dis-danmark.dk


[2] JMC: Må være en trykfejl; hendes navn var ’Andrea’.

[3] JMC: Fasankirkegården blev anlagt 1865. Den er beliggende ved krydset mellem Søndre Fasanvej og Roskildevej, Frederiksberg. I dag er navnet: Solbjerg Kirkegård.

[4] JMC: Oplysningerne her og i det følgende angående de specifikke ansættelsesperioder ved Døvstummeinstituttet stammer fra ”Det Kongelige Døvstumme-Institut i København 17.April 1807 – 17. April 1907 samt Meddelelser om Døvstummesagens Udvikling”, udgivet af C.Goos, H.Meyers Bogtrykkeri, København 1907.

[5] JMC: Johan Christoper Holck, 1824-1899, holdt en smuk mindestale ved Rasmus Malling-Hansens begravelse den 3 oktober 1890, se vort faneblad ’death and burial’ med Holcks tale gengivet.

Et luftfoto av Skelstrup skole og nærmeste omegn. Foto: Maribo arkiv.
Ringsted borgerskole fotografert i 1903.

Malling-Hansens yngste bror, Johan Frederik Hansen, skolelærer og organist, 1839-1912.

Johan Frederik Hansens dødsattest.
Kirkeboken fra Nr. Lyndelse fra 1912, som viser registreringen av Johan Frederig Hansens død, 10.10.19212.
Kopi av Johan Frederik Oluf Emanuels dåpsattest. Copyrighet: Privat.
En ung Johan Frederik Hansen, 1839-1912, på et bilde som ser ut til å være tatt samtidig med gruppebildet av de tre brødrene Hansen øverst på siden. Sannsynligvis er han ca 22 år. Foto: Privat.
En litt eldre utgave av Johan Frederik som jobbet som lærer. Foto: Privat.
Et ansiktsfoto fra en plansje over lærere og prester ved Skjelstrup skole.
Portrettet som ble brukt til å lage et utsnitt av ansiktet til plansjen over lærere og prester fra Skjelstrup skole.
Utsnitt av et klassebilde fra Skjelstrup skole.
Johan Frederiks hustru, Nielsine Hansen f. Jeppesen, 1855-1943. Foto: Privat.
Ekteparet Hansens datter, Juliane Marie Hansen f. 1879. Hun fikk i alt ni barn, og har mange etterkommere i dag, deriblant presidenten i Malling-Hansen Selskabet, Jørgen Malling Christensen. Foto: Privat.
Juliane Marie fotografert sammen med sin ektemann, Lars Christensen. Han blev kun 42 år og døde af kræft i skulderen i 1920. Foto: Privat.
Heller ikke Johan Frederik og Nielsine unngikk tragedien ved å miste et barn så alt for tidlig. Sønnen, Jørgen Frederik Jeppe Johan Hansen, født 6 november 1880, døde allerede den 14 september 1900. Foto: Privat.

Nielsine Hansens begravelse.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.


Når det gælder min personlige slægtsforskning visavi vor forskning omkring Rasmus Malling-Hansens liv og gerning, ser vi, at trådene løber sammen, og det gør de blandt andet fordi de tre brødre Hansen og deres nærmeste familjer livet igennem var tæt forbundne.


Nielsine Jeppesen, min oldemor, blev født den 30 januar 1855 og døde i november 1943. Hun blev gift den 18 april 1878 med min oldefar – Rasmus Malling-Hansens yngste bror – Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen, født 3 juni 1839, død sandsynligvis i 1912. Johan Frederik  og Nielsine fik to børn, min farmor Juliane Marie, født 26 april 1879, død 20 oktober 1958, og Jørgen Jeppe Johan Hansen, født 6 november 1880 og død allerede den 14 september 1900, sandsynligvis af tuberkulose.


Johan Frederik var lærer og organist i Hunseby og Skelstrup til han pensioneredes i december 1905, hvorefter han sammen med Nielsine bosatte sig i Nr. Lyndelse, hvor deres datter Juliane Marie boede med sin mand Lars Christensen. Johan Frederik fik en forankring i Nr. Lyndelse – udover slægtskabet med datteren og svigersønnens familie – i og med at han blev ansat som organist ved Nr. Lyndelse kirke fra 1906 til sin død.


Juliane og Lars blev gift den 12 juni 1903, og de fik sammen 9 børn, som alle opnåede voksen alder.


Min farfar Lars Christensen var forpagter af ”Østergaard”, som var – og stadig er – beliggende øst for Nr. Lyndelses centrum og har matrikel 4a (se kortet, hvor 4a er markeret med lyserødt).


Johan Frederik og Nielsine boede dog ikke på Østergaard, - ifølge Folketællingen 1906 boede de i den nordvestlige del af Nr.Lyndelse, i ejendommen med matriklen 11f (se kortet med markering af 11f). Da Nielsine døde i november 1943 havde hun været enke i 31 år. Den korte notits herunder fortæller om hendes begravelse. Den er fundet i mine slægtsarkiver. Jeg ved ikke fra hvilken avis den stammer, men sandsynligvis er det en lokal avis. Nr.Lyndelse havde ikke sin egen avis, og jeg gætter på, at klippet er fra Fyns Social-Demokrat, Odense, - en avis som blev udgivet i perioden 1896-1962 og som havde lokalredaktioner rundt omkring på Fyn.

Johan Frederik Hansens hustru: Nielsine Hansen f. Jeppesen, 1855-1943. Foto: Privat.
En litt eldre utgave av Nielsine Hansen. Foto: Privat.
Dette portrettet finnes i Jørgen Malling Christensens familiearkiv, og er påskrevet "oldemor". Vi antar at det er Nielsine Hansens mor, men dessverre har vi ingen data om henne. Foto: Privat.
Rasmus Malling-Hansens bror, Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen, f 1839, gikk bort allerede i 1912, så hans enke overlevde ham med over 30 år. Foto: Privat.
Georg Quistgaard var præst i Nr. Lyndelse fra 1920 til 1948. Han døde i 1950, 71 år gammel. Foto fra internett.
Morten Mortensen, 1886-1960, kirkesanger og lærer i Nr.Lyndelse 1920-1952. Foto fra internett.



Den næsten 90-aarige Lærerenke, Fru Hansen, begravedes i Gaar paa Nr. Lyndelses Kirkegaard.


Fru Hansen har i 33 Aar boet i Nr. Lyndelse, hvor hendes Mand var Organist i flere Aar, efter at han – grundet paa Sygdom – havde taget sin Afsked fra Lærergerningen i Skellerup paa Lolland.


Pastor Quistgaard[1] gik i sin Tale ud fra Ordet: ”Alle Ting samvirker til Gode for dem, som elsker Gud” og skildrede den Afdøde som en nobel og elskelig Kvinde.


Fru Hansen hørte til de stille i Landet. Hun blev ikke skaanet for store Sorger og Prøvelser men var af dem, der kunde bære meget. Flittig og opofrende, som hun var, vil hun blive savnet af hendes Datter og dennes Børn, hvoraf seks bar hende til Graven.


Den ældste Datterdatter[2] takkede ved Graven sin Mormor for, hvad hun havde været for dem alle, og den yngste Dattersøn, Købmand Malling Christensen[3], Odense, takkede Følget for venlig Deltagelse.


Ved et efterfølgende Kaffebord talte Pastor Quistgaard, Lærer Mortensen[4] og Mejeribestyrer Bøgh Sørensen[5], der skildrede den Afdøde som en betydelig Kvinde. Sidstnævnte takkede for godt Naboskab gennem mange Aar.


[1] JMC: Georg Quistgaard var præst i Nr.Lyndelse fra 1920 til 1948. Han døde i 1950, 71 år gammel.

[2] JMC: Ingeborg Anna Sofie Salminen, født 18 april 1904, død 1994

[3] JMC: Min far, Johan Malling Christensen, født 13 juni 1914, død 6 september 1990. Far havde i begyndelsen af 1943 fået et lån fra sin mor, Juliane Marie Hansen, født 26 april 1879, og med disse penge havde han erhvervet sin første forretning i juni 1943, beliggende på hjørnet af Christiansgade og Carlsgade i Odense.

[4] JMC: Morten Mortensen, 1886-1960, kirkesanger og lærer i Nr.Lyndelse 1920-1952

[5] JMC: Carl Bøgh-Sørensen, gift med Dagmar Antonia Rasmussen. Nr.Lyndelse Andelsmejeri blev oprettet i 1888 og var beliggende på Albanivej 7.
Bøgh-Sørensen sad i Nr.Lyndelse sogneråd i perioden 1933-1937. Jeg har ikke kunnet finde biografiske data om Bøgh-Sørensen, men endnu i 1953 var han bestyrer af mejeriet.

Juliane Marie Hansen med sin ektemann Lars Kristensen, 1875-1920. Foto: Privat.
Juliane Marie, 1879-1958, sammen med de første barna. Foto: Privat.
Juliane Marie Hansens fotografert med sine barn. Jørgen Malling Christensen skriver dette om fotografiet: Billedet er taget den 26 april 1949, og anledningen var min farmor Juliane Marie Kristensens 70-års fødselsdag. Det er taget i stuen til mit fødehjem, Blågårdsgade 31C, Nørrebro i København, hvor mine forældre havde forretning, til hvilken hørte en ganske lille lejlighed. Jeg var på dette tidspunkt 7 måneder gammel. Stående fra venstre: 1) Poul Helge Kristensen, 1906-1996, 2) Karen Benjaminsen, 1913-1990, 3) Ingeborg Anna Sofie Salminen, 1904-1994, 4) Ejner Kristensen, 1907-1965, 5) min far Johan Malling Christensen, 1914-1990, 6) Hans Kristensen, 1911-1988, Siddende, fra venstre: 7) Rosa Elenora Vildrik Sørensen, 1918-2004, 8) Juliane Marie Kristensen, 1879-1958, 9) Magda Johanne Kristensen, 1909 - ? Juliane Marie fik jo 9 børn med Lars Christensen (1875-1920), og det eneste af hendes børn som mangler på fotografiet er Robert Jørgen Kristensen, 1905-1967, som emigrerede som 18-årig til Kanada og aldrig vendte tilbage til Danmark.
Foto fra Østergaard, matrikkel 4a, Nordre Lyndelse, ca 1913. Lars Kristensen , 1875-1920, ses i kuskesædet. Lars' far Hans, f. 1833 og mor, Karen, f. 1843 ses stående sammen med Lars' hustru, Juliane Marie, 1879-1958, med barn. Foto: Privat.
Jørgen Malling Christensen skriver dette om bildet: Dette billedet er fra mine familiearkiver og viser min far, Johan Malling Christensen, foran sin forretning. Det er taget i 1948 eller 1949.
Jørgen Malling Christensen forteller at dette er et foto av hans fars, Johan Malling Kristensens første forretning. Foto: Privat.
Her ses hans senere forretning. Bildet eies av Bymuseet, men er frikjøpt av oss.
Den originale avisomtalen.
Matrikkel 4a i Nordre Lyndelse der Lars Kristensen og hans hustru, Juliane Marie samt deres ni barn bodde sammen med Lars' foreldre.
Matrikkel 11 f i Nordre Lyndelse, der Johan Frederik Hansen bodde med sin hustru, Nielsine f. Jeppesen fra 1906.