Articles from Malling-Hansen's lifetime 2/2

The Malling-Hansen writing ball was a tremendous success throughout Europe in the early 1870's. Several Danish, German, Austrian and English newspapers and journals had large articles about Malling-Hansen's invention, and it was also mentioned in the Harper's weekly in USA. The Malling-Hansen Society are working to trace these early articles, and in due time, we will publish them in this section - preferebly in the original language - but also in English translations. Unfortunately the writing ball's commercial success wasn't at all what both the inventor himself and many of the article-writers would expect, but that's a different story....



Skanderborg Avis og Avertissementstidende 1870.10.10.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

 

Her har vi en tidlig og meget detaljeret beskrivelse af Malling-Hansen første model af skrivekuglen, som han præsenterede offentligt for første gang den 8 september i København. Denne første fremvisning af skrivekuglen var for en mindre kreds af teknisk sagkyndige samt journalister. Vi kan regne med, at de tekniske detaljer og baggrundsforklaringerne til maskinens konstruktion afspejler Malling-Hansens egne ord ved hans demonstration af skrivekuglen.

   

    En ny Opfindelse.  Bladene omtalte
for nogen Tid siden en saakaldet ”Skrivekugle”,
opfunden af Pastor Malling Hansen, Forstan-
der ved Døvstummeinstitutet i Kjøbenhavn,
uden nærmere at gaae ind paa nogen For-
klaring af denne Maskine. ”Industri-Tid[1].”
bringer nu i sit sidste Nr. baade Tegning og
Forklaring af den, og da vi antage, at det
vil interessere vore Læsere at høre lidt nær-
mere om denne smukke Opfindelse, der maae
betegnes som den betydeligste, som i længere
Tid er fremkommen, tillade vi os af nævnte
Blad at uddrage Følgende: ”Skrivekuglen” er
et Apparat eller Maskinetil at skrive med, og
at man bruger Ordet ”Kugle”, har sin Grund
deri, at en væsentlig Deel af Apparatet har
en Halvkugles Form. Apparatet ikke blot skri-
ver eller rettere sagt trykker, men det kan gjøre
det 4,6 a 8 Gange saa hurtig, som man
ellers kan skrive, naar Vedkommende er øvet.
Til Grund for Opfindelsen ligger nogle af
Opfinderen gjorte Iagttagelser, som det kan
være paa sin Plads at anføre. Disse Iagt-
tagelser angaae den forskjellige Hurtighed, hvor-
med man taler og skriver, ligesom ogsaa den
Hurtighed, man kan udtrykke sig med ved
Haandalfabetet (de Døvstummes Tale), og det
har da viist sig, at man i Gjennemsnit kan
udtale 20 Sproglyd i et Sekund, hvorimod
man i et Sekund kun skriver fire Bogstaver;
ved Haandalfabetet kan der siges 12 Tegn i
samme Tid. Heraf følger altsaa, at man ta-
ler 5 Gange saa hurtig, som man skriver, og
ved Haandalfabetet, Fingersproget, opnaaes en
Hurtighed, der er 3 Gange saa stor og nær-
mer sig altsaa til Talens Hurtighed. Deraf
er nu ganske simpelt gjort den Slutning, at
hvis man kunde opnaae ved ethvert Tegn i
Fingersproget at frembringe paa Papiir[2] et
synligt Tegn eller Bogstav, skrevet eller trykt,
da vilde man altsaa opnaae at kunne skrive
paa denne Maade 3 Gange hurtigere end ved
sædvanlig Skrivning; og tænker man sig, at
man kunde bruge istedetfor de mange forskjel-
lige Bevægelser i Fingersproget kun en eens-
artet Bevægelse, t.Ex. som naar en Spillende
anslaaer Tangenterne i et Instrument, da vilde
der endnu opnaaes langt større Hurtighed; thi
en Spillende kan i et Sekund med lethed an-
slaae 20-30 Tangenter. Det er paa Basis
af disse Iagttagelser, at Skrivekuglen er kon-
strueret. Apparatet bestaaer af en lille Pult,
hvorpaa man seer en Halvkugle, der er den
egentlige Skrivekugle, og som er forsynet med
ligesaa mange Gjennemboringer, som Sproget
har Bogstaver, hvilke Gjennemboringer alle
have nøiagtig Retning ind efter Kuglens Cen-
trum. I enhver af dem er anbragt en bevæ-
gelig Stempelstang, der er forsynet med en
Spiralfjeder, og som paa den nederste Ende
forsynes med et Bogstav og paa den øverste
med en Knap, mærket med samme Bogstav.
Stemplerne ere ordnede saaledes, at man be-
kvemt kan anslaae dem med Fingrene. Naar
nu Papiret, med et Stykke Farvepapiir over,
lægges over Kuglens Centrum, saa vil man
altsaa ved at trykke Stempelstængerne nedad,
aftrykke Bogstaverne paa Papiret med Farve-
papirets Farve. Dette er Principet, der her
benyttes. Men Papiret maae flyttes, at ikke
Bogstaverne komme til at staae paa samme
Sted, og dette skeer paa en meget sindrig ud-
tænkt og let forstaaelig Maade. Indeni den
Pult, hvorpaa Halvkuglen er anbragt, er stillet
en horizontal Axel, paa hvilken der findes en
Cylinder; om denne anbringes saavel Skrive-
som Farvepapiret. Denne Cylinder bevæger
sig paa en dobbelt Maade, nemlig deels om
sig egen Axe og dels efter dennes Længde,
saaledes at man faaer baade Ord og Linier
frem, den ene med passende Afstand under den
anden. Denen dobbelte Bevægelse opnaaes
ved Hjælp af et simpelt lille Uhrværk samt to
Elektromagneter. Disse paavirke et Anker,
hvis Spids gribe ind i et Tandhjul, der sid-
der fast paa den horizontale Axel. For hver
Gang den elektriske Strøm sluttes og Ankeret
tiltrækkes, dreier Axlen med Cylinderen sig en
Tand rundt og standses da af en Pahl, idet
nemlig Strømmen sluttes, hvergang et Bog-
stav er blevet afsat. Men samtidigt bevæger
Cylinderen sig langsomt fremad, hvilket bevir-
kes ved en Tandstang, der griber ind i et
Hjul, som i Kanten er forsynet med en Skrue-
gang og sidder fast ved Cylinderens ene Side.
Herved komme Linierne frem, idet de rundt
om Cylinderen danne en tilsvarende Spiral-
gang. Har Cylinderen passeret med næsten
hele sin Længde under Halvkuglens Centrum,
føres den tilbage ved at man trykekr paa Tand-
stangen, der hviler paa to Spiralfjedre. Af-
standen mellem de enkelte Ord opnaaes paa
en ganske simpel Maade, ved nemlig at an-
slaae en i Midten af Kuglen anbragt Stempel-
stang, der intet Bogstav har og ved at tryk-
kes ned kun bevirker, at Strømmen sluttes
uden at noget Tegn afsættes, og man kan
altsaa faae en større eller mindre Afstand mel-
lem to Ord. Efterat det nævnte Blad saa-
ledes har forklaret denne interessante Maskine,
der arbeider smukt og særdeles tilfredsstillende,
tilføier det: ”Der er ingen Tvivl om, at dette
Skriveapparat, hvis Priis vi formode vil blive
ca. 100 Rd., vil blive meget anvendt, endog
i almindelig Korrespondance, og vi ville da
faae at see en heel Revolution i den korre-
sponderende Verden.” Patenter[3] er udtagne
i næsten alle europæiske Stater og ogsaa i
Amerika.

 


[1] JMC: Industri-Tidende blev udgivet i perioden mellem 1863 og 1901. Vi håber at kunne finde den originale artikel.

[2] JMC: Transkriberingen gengiver artiklens ortografi; stavningen af ordet ’papir’ er ikke konsekvent.

[3] JMC: De patenter fra år 1870 som vi foreløbig kender til er: 4 danske, et fransk, et svensk, et østrigsk et engelsk og et norsk. Malling-Hansens patentansøgning indleveret i Berlin blev afslået. Men der kan findes flere patenter, som vi endnu ikke har fundet; det er for eksempel meget interessant at artiklen fortæller om et amerikansk patent (som vi endnu ikke har fundet. Se iøvrigt vort afsnit om skrivekuglens patenter.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Den første offisielle skrivekuglen, den såkalte boxmodellen. Bildet stammer fra RMHs datter, Johanne Agerskovs arkiv, som i dag tilhører Vandrer mod Lyset Fond og Forlag.

Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 1871.03.03.

Den originale annonsen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Vi kan regne med, at Malling-Hansen selv var til stede for at fremvise og forklare skrivekuglen på basaren disse tre dage. Det har været den første model, kassemodellen med batterier, som fremvistes første gang for en mindre kreds af journalister og teknisk kyndige den 8 september 1870. Første gang offentligheden fik skrivekuglen at se, var i januar 1871, hvor den var udstillet i vinduet hos boghandler Tryde i Østergade (Strøget) i København. Den 28 april 1871 demonstrerede Malling-Hansen sin skrivekugle i Industriforeningen.

 

Bazaren for Døvstumme Piger afholdes i Navigationsskolens Lokaler, Havnegade Nr. 23,

 

Fredagen den 3die Marts og Løverdagen
den 4de Marts, kl.12-14 Eftm. og 6-10 Aften,
samt Søndagen den 5te Marts, kl. 5-9 Aften.
Londonerdukken, der er skjænket Bazaren,
bortloddes. Den af Forstanderen for det kgl. Døv-
stumme-Institut, Pastor R. Malling-Hansen op-
fundne Skrivekugle forevises til Fordeel for
Bazaren.

 


[1] JMC: Også avisen Fædrelandet havde en notits og samme annonce den 2 marts 1871 samt i Dags-Telegraphen den 3 og den 4 marts 1871.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Havnegade 23. Foto fra 1885. Copyright: DKB.

Fyens Stiftstidende 1871.04.26.

(også i Dags-Telegrafen 1871.04.27.)

 

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

For detaljer og yderligere dokumentation: se vor artikel om den Reiersenske Fond under ”the Writing Ball”, derefter fanebladet ”Financial Support”.

Malling-Hansen havde ansøgt fonden om støtte den 2 september 1870 og fik positivt svar i brev allerede den 13 september 1870. Derimod afslog fonden hans bidragsansøgninger til videudvikling af skrivekuglerne i november 1871 og også i maj 1882.


På avisens forside er der en artikel som rapporterer om den Reiersenske Fonds økonomiske situation og om bevilgede bidrag i løbet af 1870. Blandt de mange forskellige personer og institutioner som noteres som modtagere af støtten i 1870 er:


# 500 Rd til Pastor Malling-Hansens Skrivekugle

 

# 300 Rd i Rejseunderstøttelse til Mechanikus C.P. Jürgensen.




Malling-Hansens gode samarbeidspartner, mekaniker og professor Christoffer Peter Juergensen, 1838-1911. Foto: Jørgen Malling Christensen.
Denne tegningen av den aller første offieiselle skrivekuglen, den såkalte boksmodellen, ble brukt av mange tidsskrifter og aviser tidlig på 1870-tallet.

Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis 1872.02.01.

Den originale artikkelen.

(også i Fyens Stiftstidende 1872.02.02)

 

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Den af Forstanderen for Døvstummein-
stitutet her Pastor Malling Hansen (der er
en Slesviger1, som først var Seminarist,
men blev Student og for nogle Aar siden
tog theologisk Examen ved Kjøbenhavns
Universitet) opfundne ”Skrivekugle” har i
et Par Uger været udstillet hos Boghandler
Tryde paa Østergade og har ved sin over-
ordentlige Sindrighed interesseret de Mange,
der have taget den i Øiesyn. For
at Opfindelsen imidlertid skal blive til
direkte Nytte i videre Kredse, maa Prisen
kunne sættes betydeligt lavere, idet et Exem-
plar nemlig nu koster ca. 350 Rdl.

 

 

 

__________________________________________________

 

1 JMC: En misforståelse! Malling-Hansen var født i Hunseby på Lolland; han var dog ved Døvstummeinstituttete i Slesvig fra 1862 from til januar 1864, først som lærer og i den sidste tid også som forstander.


To illustrasjoner av de tidlige utgavene av skrivekuglen. Over: Den såkalte boks-modellen.
Og dette er sylinder-modellen som ble ferdigstilt noe senere. Disse illustrasjonene ble mye brukt i ulike tidsskrifter tidlig på 1870-tallet.
Vilhelm Trydes Boghandel i Østergade 3 på et fotografi fra 1893. I Tillegg til å stille ut skrivekuglen, sto bokhandleren også for salget av Malling-Hansens bok, ”Fragment III.A”, hvis fulde titel var: ”Perioder i Børns Vækst og i Solens Varme.
Innehaveren; Wilhelm Adolph Conrad Tryde, 1833-1918. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Lolland-Falsters Stiftstidende 1872.02.18.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Denne lange, velskrevne og informative artikel stammer fra Berlingske Tidende, hvor den blev publiceret den 22 januar 1872. Forfatteren var Frederik Bøgh1, 1836-1882. I et brev til Frederik Bøgh dateret den 27 januar 1872 takkede Rasmus Malling-Hansen Bøgh for hans ”...livlige og smukke artikel i Berlingske Tidende om Skrivekuglen”.

 

Dele af artiklen publiceredes også i Dagbladet den 25 januar 1872 og i Aarhus Stiftstidende den 30 januar 1872. Begge disse forkortede versioner findes på vor hjemmeside.


Skrivekuglen”. Af den af Hr. R. M a l l i n g H a n s e n
opfundne Skrivekugle har der nylig været udstillet et Exemplar
hos Boghandler T r y d e på Østergade i K j ø b e n h a v n, og det store Publikum har saaledes for første Gang havt Leilighed til at gjøre sig bekjendt med en Opfindelse, der sikkert i forskjellige Retninger vil kunne finde en vigtig Anvendelse.

 

”Siden det første Apparat for ca. 5 Fjerdingaar siden fremkom” – skriver ”Berl.Tid.” – har Opfindelsen udviklet sig betydeligt, og som det har kunnet sees af det udstillede Exemplar, der er bestemt til L o n d o n, er ”Skrivekuglen” nu fuldt færdig til praktisk Anvendelse. Vi have i sin Tid udførligt omtalt Apparatets Konstruktion og de forskjellige Maader, hvorpaa det tænktes anvendt. Som det viser sig vil det først blive benyttet i Telegraf-Bureauernes Tjeneste.

 

Til det Store nordiske Telegrafstabs Station i Newcastle vil der om kort Tid blive oversendt flere Apparater, der skulle benyttes ved Afskrivningen af Telegrammerne paa Stationen, hvor man bruger de nye af W h e a t s t o n e2 forbedrede m o r s e s k e3 Telegrafapparater. Disse arbeide saa hurtigt, at der paa flere engelske Stationer nu maae anvendes indtil 6 Telegrafister til Afskrivning af Telegrammerne, og ved Hjælp af Skrivekuglens Anvendelse vil man da ikke alene kunne spare et ikke ubetydeligt Beløb ved at formindske Skrivernes Antal, men man vil først og fremmest kunne forebygge, at Skriften i de kopierede Exemplarer ikke som saa ofte hidtil skal give Anledning til Klage, idet man vil kunne levere klare og let læselige Afskrifter. Som Telegramafskrivningsapparat har Skrivekuglen et fladt Underlag for Papiret,og der kan da paa een Gang leveres mindst 10 Exemplarer af Afskriften.

 

De sidst konstruerede Apparater kunne arbeide med en Hurtighed af 10 Bogstaver i Sekundet, hvilket kan antages at være det Fire- à Femdobbelte af almindelig Skrivehurtighed, og efter faa Timers Øvelse vil Enhver kunne bringe det til at skrive med Apparatet ligesaa hurtigt som med en Pen. Foruden alle Alfabetets Bogstaver har Skrivekuglen nu ogsaa Tal- og Skilletegn; Bogstaverne ere enten de smaa latinske eller store Trykbogstaver: de saakaldte ægyptiske eller Bjælkebogstaver, og med Hensyn til Skriftens Skjønhed, Tydelighed og Fuldstændighed er der ved de seneste Apparater skeet meget væsentlige Forbedringer, som ogsaa med Hensyn til hele Apparatets Simplifikation og en hensigtsmæssigere Anbringelse af Stemplerne.

 

At Skrivekuglen som Telegramafskrivningsapparat paa de Stationer, der have de wheatstone-morseske Apparater, foruden andre let iøjenfaldende Fordelevil kunne bringe betydelige Besparelser, vil bedst kunne sees, naar man tænker sig dens Anvendelse i stort Forhold. Et e n g e l s k – i n d i s k Telegrafselskab skal have mindst 400 Stationer med de nævnte Apparater, og ved Hjælp af Skrivekuglen vil der paa hver af disse Stationer mindst kunne spares 1 Skriver, hvis Løn er 100 £, altsaa for alle Stationer en aarlig Besparelse af 40,000 £. – Den næste
Anvendelse, som Apparatet synes at ville finde, er i S t e n o g r a f i e n s Tjeneste.

 

I Sommer blev det saaledes forevist i L e i p z i g, hvor det vakte megen Opsigt, især blandt Stenograferne, som paa den Tid havde en stor Sammenkomst der. I ”Leipziger Tageblatt”4 fremkom der en udførlig Artikel om Skrivekuglens Konstruktion og forskjelligartede Anvendelse, og heri hedder det bl.A., at de talrige Tilstedeværende vara i høieste Grad overraskede over Maskinens Præstationer og toge det Indtryk med sig, at der her ikke handledes om et sindrigt Experiment, som hvilket man mere eller mindre maatte betragte f.Ex. Sættemaskinen, men om en færdig Opfindelse af stor praktisk Betydning. Opfinderen har nu konstrueret et Apparat, der vil kunne arbeide lydløst, og det synes saaledes at ville kunne benyttes i selv Forsamlingssalene. I tvende Exemplarer har ”Skrivekuglen” i Sommer ogsaa været udstillet i L o n d o n, hvor den ligeledes vakte megen Opmærksomhed.

 

Et Apparat arbeider i München, et andet er nylig kommet til Amerika, og to af de nyeste Apparater ere for Tiden i London, hvor Kjøberen af det engelske Patent om kort Tid vil bringe dem for Offentligheden. – Paa samme Tid som Opfinderen har arbeidet paa at forbedre den oprindelige Maskine, har han ogsaa udtænkt nye Anvendelser for denne og har gjort en sindrig Opfindelse, hvorefter det er muligt ved Anslag paa de sædvanlige Bogstavsstempler at levere hemmelig Skrift, der kan betragtes som ulæselig for den Ikke-Indviede, og denne Maskine vil sikkert have en ikke ringe Fremtid, idet dens Præstationer, som ikke lade sig efterskrive, bl.A. synes at kunne anvendes som Stempelmærker.5

 

Det med de forskjellige Maskiner Skrevne kan mangfoldiggjøres paa samme Maade som hvad der er skrevet med autografisk Blæk: det Skrevne aftrykkes paa Stenen, det ætses ind i denne, dernæst paaføres Sværten, og sluttelig trykkes der. Skrivekuglen kan altsaa indenfor disse Grændser benyttes som
S æ t t e m a s k i n e.

 

– Opfindelsens Historie er ikke uden Interesse. Der er i mange Aar af Mange arbeidet paa at lave Skrivemaskiner, og det ældste Patent er alt 40 Aar gammelt. Ingen Maskine er imidlertid hidtil naaet saa vidt, at den har kunnet arbeide saa hurtigt som Pennen, og Skrivekuglen er saaledes den første og eneste virkelige Hurtigskrivemaskine. Efter dennes Fremkomst har en Hr. O d k o l c h i Prag og en Hr. D a v i e r i London konstrueret Skriveapparater, der vare byggede paa det samme Princip. Efter at være blevne bekjendte med Skrivekuglens Fortrin have de begge trukket sig tilbage, og det saa meget mere, som de ikke havde kunnet drive det til at skrive mere end to Bogstaver i Sekundet. I Lyon har en Franskmand fornylig konstrueret et Hurtigskrivningsapparat, der imidlertid ikke skriver Bogstaver, men Tegn, og dette Apparat har altsaa ingen Betydning ved Siden af Skrivekuglen.

 

– De nye Apparater ere udførte i Prof. J ün g e r s Etablissement i Kjøbenhavn. Eieren af dette Etablissement, Mekanikus J ü r g e n s e n, har ved sin Dygtighed og Udholdenhed, ligesom ogsaa ved flere af Forbedringerne, hjulpet til, at Skrivekuglen, der er patenteret i Amerika og de fleste Lande i Europa, allerede nu er et saa smukt og nyttigt Apparat.”

 

 

 

__________________________________________________________________

 

1 JMC: Matthias Frederik Georg Bøgh var cand. jur., forfatter og anmelder ved Berlingske Tidende. Bøgh var en aktiv del af det kulturelle liv i København og plejede omgang med en række forfattere og kunstnere, for eks H.C.Andersen, Elisabeth og Jens Adolf Jerichau, Wilhelm Bergsøe, Carl Bloch og Jacob Scavenius. I 1872 ramtes han af en alvorlig sygdom (muligvis sklerose) og blev ude af stand til at arbejde. Efter hans tidlige død i 1882 publicerede hans hustru, Elisa, født Plum, en erindringsbog: ”Frederik Bøgh, en Levnedsskildring” (1887).

2 JMC: Sir Charles Wheatstone, 1802-1875, engelsk opfinder.

3 JMC: Samuel Finley Breese Morse, 1791-1872, amerikansk kunstmaler og opfinder, særlig husket for sit telegrafapparat og for det tilhørende signalsystem.

4 JMC: Se vor oversættelse til engelsk af denne artikel, indført i ’Leipziger Tageblatt und Anzeiger’ den 22 august 1871.

5 JMC: Efter ordet ’Stempelmærker’, og før punktum, forekommer et tegn som jeg ikke kan tyde. Måske skal det betyde ’og lignende’?


Den aktuelle utgaven av avisen.
Matthias Frederik Georg Bøgh, 1836-1882, var cand. jur., forfatter og anmelder ved Berlingske Tidende.
Sir Charles Wheatstone, 1802-1875, engelsk opfinder.
Samuel Finley Breese Morse, 1791-1872, amerikansk kunstmaler og opfinder, særlig husket for sit telegrafapparat og for det tilhørende signalsystem.

Dags-Telegraphen 1872.06.04.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne notits handler om et nystartet svensk og skandinavisk ugeblad, hvor det første nummer åbenbart havde en artikel om Malling-Hansens skrivekugler. Jeg har søgt efter bladet via Kungliga Biblioteket i Stockholm men endnu ikke fundet det. Meget tyder på at det drejer sig om et blad med det svenske navn:
”Skandinaviska Industri-Idkares Engagements- och Annonsblad”, som ifølge en svensk kilde netop startede i juni 1872 og blev produceret i Kristiansstad. Forskningen fortsætter!

 

    Af det skandinaviske Engage-
ments- og Avertissementsblad for
Industridrivende,
hvis Udgivelse af det
skandinaviske Engagementskontor i Kristians-
stad vi nylig omtalte, forligger nu det første
numer. Avertissementsafdelingen, der selv-
følgelig bliver Bladets vigtigste Del, skal om-
fatte en Engagementsafdeling, Fabriker og
andre Forretningsforetagender, Eiendomssalg
med hvad dertil hører, og forskjelligartede
Annoncer, der ikke kunne henføres under no-
gen af de foregaaende Kategorier. For at
gjøre Bladet mere nyttigt og afvexlende har
det desuden en Textafdeling, der skal omfatte
”industrielle Notitser fra By og Land”, de
Grene af Landbruget, som staa i Forbindelse
med Industrier, Industriudstillinger og særlig
den nordiske Industriudstilling i Kjøbenhavn,
Patentlister, Opfindelser samt tekniske Med-
delelser også fra andre Lande og endelig en
Feuilleton af lettere Indhold. Det udkomne
Numer indeholder Prøver paa disse forskjellige
Arter Meddelelser; foruden mindre Notitser
f.Ex. om en Regnemaskine, der er opfunden
af Carl Petterson i Schweizerhuset[1] ved Karls-
hamn, og Malling-Hansens Skrivekugle, fin-
des der Artikler om Gaskraftsmaskiner, om
Nytten af at gjøre Stenkul fugtige osv. Fra
Juni Maaned udkommer Bladet regelmæssig
hver Torsdag, og Expeditionen i Kjøbenhavn
besørges af Konsul A. W. Møller[2], Torden-
skjoldsgade Nr.11.

 


[1] JMC: Et træhus i tre etager, 370 kvadratmeter, med 12 værelser, opført i 1811 af en hollænder ved navn Duwell. Huset eksisterer stadig.

[2] JMC: A. W. Møller var tidligere dansk konsul bosat i Jønkøping, Sverige.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Et gammelt foto av det såkalte Schweitzerhuset. Fra internett.

Socialisten 1872.08.09.

Den originale artikkelen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

 

Artiklen i ”The Engineer” den 2 august 1872 var lang og detaljeret og havde to fortræffelige illustrationer, den ene af den første model af skrivekuglen – kassemodellen – og den anden af den flade model. Vi har den fuldstændige artikel på vor hjemmeside. Vi ved fra udstillingens katalog, at Malling-Hansen udstillede fire eksemplarer af skrivekuglen samt skriftprøver. Et af disse fire eksemplarer var den flade model, og det er fordelene med denne model som journalisten i ”The Engineer” lovpriste i sin artikel.

 

    Skrivekuglen. I Bladet ”The Engi-
beer”, som udkommer i London, findes en
med Illustrationer ledsaget Artikel om den nor-
diske Industri- og Kunstudstilling, der if. ”B.T.”
navnlig omtaler Pastor M a l l i n g – H a n s e n s
”Skrivekugle”. Korrespondenten siger, at ”Skrive-
kuglen” er den mærkeligste Opfindelse paa hele
Udstillingen, og at han, skønt den tidligere er
set i England, og skønt nogle af disse Appara-
ter allerede kunne ses i Arbejde paa Telegraf-
stationen i Newcastle, ikke destomindre vil om-
tale den, fordi det Eksemplar, der findes her,
er blevet i høj Grad forbedret og fuldkommen-
gjort. Efter at have givet en detailleret Beskri-
velse af den forbedrede Kugle, fortsætter han
saaledes: ”Man kan skrive med den tre til fem
gange hurtigere end med en Pen; man kan
skrive paa alt Slags Papir og tage indtil 10
Aftryk deraf paa engang, ja endog fordoble
deres Antal. I Skrivekuglen var Papiret tidli-
gere anbragt omkring en Cylinder; den nuvæ-
rende Forbedring medfører den Fordel, at man
bestandig kan se, hvad man skriver, at der ikke
spildes nogen Tid ved at anbringe Papiret, at
ethvert Slags Papir kan bruges, og at et stort
Antal Kopier kunne tages paa samme Tid. Ap-
paratet kan derfor anvendes med stor praktisk
Nytte i ethvert privat eller offentligt kontor.
Der arbejdes for Øjeblikket paa at gøre det an-
vendeligt til stenografisk Brug; imidlertid har
det allerede i sin nuværende Form faaet en ud-
bredt Anvendelse til Afskrivning af Telegraf-
depecher, hvor Whitestone[2] eller Morses Appa-
rater bliver brugte, som f. Eks. i Newcastle. Tid
og Erfaring ville vistnok give Instrumentet en
endnu mere udbredt Anvendelse, som f.Eks. til
Diktatafskrivning, til Brug for Invalider, i større
Handelshuse osv. Opfinderen har vundet over-
ordentlig Anerkendelse; den danske Konge har
skænket ham Fortjenstmedaljen i Guld, og Appa-
ratet tildrager sig i høj Grad Opmærksomhed
paa Udstillingen.

 


[1] JMC: Samme artikel var også indført i Kolding Folkeblad 13 august 1872, Horsens Folkeblad 13 august 1872 og Skanderborg Avis og Avertissementstidende 15 august 1872.

[2] JMC: Den korrekte stavemåde er ’Wheatstone’.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Illustrasjon av den flate modellen fra The Engineer.

Fædrelandet 1872.08.30.

Den originale artikkelen samt et foto av Malling-Hansens sølvmedalje fra utstillingen i 1872. Foto: Sverre Avnskog.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Den nordiske Kunst- og Industriudstilling i København sommeren 1872 var et udmærket tilfælde for Malling-Hansen at fremvise skrivekuglerne, og han brugte muligheden godt: han viste fire forskellige modeller – skiftede endog under udstillingens gang modellerne ud – og præsenterede også prøver på kugleskrift. Desuden deltog han – dvs det kgl Døvstummeinstitut – med elevarbejder og med ”apparater til døvstummes undervisning”. Skrivekuglen belønnedes med medalje af første klasse (sølv), medens apparaterne til døvstummes undervisning måtte nøjes med ”Hæderlig Omtale” og elevarbejderne blev ikke præmierede. Dette senere græmmede Malling-Hansen, og i et brev til sin mor dateret den 24 september 1872 klagede han over, at udstillingsjuryen havde tildelt Johan Kellers skoles elevarbejder en medalje af højeste klasse, medens hans egne elever – uretfærdigt efter hans mening – blev forbigået.

 

Artiklen i ”Fædrelandet” er meget lang – bladet gengiver minutiøst alle de mange pristageres navne, arbejder og præmier. Kong Christian 9 uddelte personlig præmierne, og ifølge avisen var der så mange, at præmieuddelingen tog halvanden time. I vor transkribering nøjes vi med at gengive de mest relevante pristagere.

 

SA: Jag kan ikke huske å noensinne ha hørt om disse ”apparater til døvstummes undervisning” som RMH fikk hederlig omtale for. Skal tro om de var laget av RMH selv eller av andre lærere ved instituttet. Og hva besto de av? Håper vi kan finne flere opplysninger om disse etter hvert.

 

Fortegnelse

 

over de ved den nordiske Konst- og Indu-

striudstilling uddelte Belønninger.

 

Medaille af I. Klasse (Sølv)

 

Danmark
Klasse 3.

 

D e t  k g l. B l i n d e i n s t i t u t, Kbhvn. (For-
stander J.  M o l d e n h a w e r), for udmærket Ar-
bejde af Eleverne.  K e l l e r s, J., S k o l e
f o r  D ø v s t u m m e  o g  a a n d s s v a g e  B ø r n,

Kbhvn, for udmærkede Elevarbejder.

 

Klasse 6.

 

M a l l i n g – H a n s e n, R., Forstander og
Præst ved det kgl. Døvstummeinstitut, Kjøben-
havn, for den sindrigt opfundne Skrivekugle.

 

Hæderlig Omtale.

 

Danmark.

Klasse 6.

 

D e t  k g l.  B l i n d e i n s t i t u t (Forstander
J. M o l d e n h a w e r), Kbhvn, for Apparater til

Undervisning af Blinde.  D e t  k g l.
D ø v s t u m m e i n s t i t u t (Forstander
R. M a l l i n g – H a n s e n) Kbhvn., for
Apparater til Døvstummes Undervisning.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Noen av elevtegningene fra det Kongelige døvstummeinstituttet.
Originalene tilhører Døvehistorisk Selskab i Danmark.

Thisted Amtsavis 1873.08.01.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

I denne artikel om danske udstillere ved Verdensudstillingen i Wien i 1873 får vi  informationer om opfindere i USA som tilsyneladende forsøgte at plagiere skrivekuglen. Malling-Hansen fik flere amerikanske patenter på skrivekuglen og på takygrafen. De amerikanske patenter vi kender til er daterede 23 april 1872, 11 december 1873, 14 februar 1874, 11 maj 1875, 17 september 1875 og 27 november 1878.

 

Artiklen omtaler flere andre danske udstillingsgenstande; sådan tekst er her udeladt, og dette er markeret med - - - -.

 

Danmark paa Verdensudstillingen.

 

- - - -; endvidere Pastor
M a l l i n g – H a n s e n s  Hurtigskrivningsapparater,
der ere Gjenstand for mange Forsøg paa Efter-
ligninger. I de nordamerikanske Fristater er
der saaledes i de nærmeste 2 Maaneder, efterat
Skrivekugle-Patentet blev udtaget der, blevet pa-
tenteret ikke mindre end 5 Skrivemaskiner[1], af
hvilke de fleste ligefrem ere Plagiater af Skrive-
kuglen. Men Opfinderen er forhaabenlig endnu
et langt Stykke forud for sine Efterlignere og
vil sandsynligvis nok beholde dette Forspring.
En Mekaniker i Newyork, Hr. Daul, har endog
fornylig i et tydsk Blad[2] bekjendtgjort, at han
har lavet en Maskine ”nach der Art der Mal-
ling Hansenschen Schreibkugel”. Mere ugenert
er det ikke godt muligt at være!  - - - -.

 


[1] JMC: Sholes, Glidden, Soule og Densmores skrivemaskiner var ikke blandt disse fem; for deres maskiner blev patenterede i 1868, 1876 og 1878 (alle patenterne blev registrerede i navnet Sholes). Og deres skrivemaskiner kan heller ikke betegnes som plagiater af Malling-Hansens skrivekugle.

[2] JMC: Det ville være meget interessant at finde dette tyske blad for at få yderligere detaljer om sagen. Der er dog ikke noget i skrivemaskine-historien som tyder på at Daul lykkedes med sit foretagende.  


Den aktuelle utgaven av avisen.
Tegninger fra det amerikanske patentet på skrivekuglen fra 1872.

Berlingske Tidende 1875.12.10.

Den originale artikkelen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Der var en meget stor forskel på de tidligste modeller af skrivekuglen – 1870 – og de som Malling-Hansen udviklede i løbet af 1875. Den model som artiklen beskriver, var på alle måder bedre. Fremfor alt var det et stort fremskridt, at maskinen ikke længere var afhængig af at virke med de på den tid upålidelige og tunge batterier. Nu havde Malling-Hansen nemlig fundet en mekanisk løsning på flytningen af papiret.

 

SA: I en del omtaler av den første offisielle skrivekuglen, blir batteriene fra den tiden beskrevet som veldig store og tunge. Sannheten er at de ikke var særlig mye større enn et ganske vanlig syltetøyglass. På en tegning av box-modellen fra denne tiden ser man batteriene plassert inne i boksen, og kan se med egne øyne at de ikke var særlig store. Men at de var temmelig upålitelige og krevde mye vedlikehold, er nok riktig, og det forårsaket at en del kjøpere av de første modellene fra før 1875 opplevde skrivekuglen som relativt upålitelig. Men det skyldtes altså ikke selve maskinen, men batteriene. Den tidens batterier ble også brukt til de første telefonene. Batteriene i den første box-modellen har mange likhetstrekk med batteriene oppfunnet av George Leclancé i 1866.

 

Da Malling-Hansens Society hadde sin generalforsamling i 2005, besøkte vi Teknisk museum, og fikk se alle deres ni eksemplarer av skrivekuglen. Vi fikk også anledning til å veie den første box-modellen. Den veide ca ni kg. Når det påstås at den første skrivekuglen veide så mye, kan det neppe være box-modellen man henviser til. Min oppfatning er at det sannsynligvis ble laget en utgave av bord-modellen, som kan ses i den første patent-søknaden, og muligens er den den det henvises til som stor og tung, men det skyldes da først og fremst bordet.

 

    Den Malling-Hansenske Skrive-
kugle.
Det er nu lykkedes Opfinderen af det
nævnte Apparat, Forstander for det kgl. Døv-
stumme-Institut, Pastor M a l l i n g – H a n s e n,
at indføre saa væsentlige Forbedringer ved Skrive-
kuglen, navnlig en saa stor simplificering, at
Apparatet væsentlig er blevet en heel ny Ma-
skine, idet kun Kuglestykket og Stemplerne ere
bibeholdte. Elektriciteten anvendes ikke længere
som Drivkraft, Uhrværket er bortfaldet, den
hele Papirføring er betydelig simplificeret, og
Størrelsen er indskrænket til en Sjettedeel og
Vægten til en Sextendedeel i Sammenligning
med den tidligere Maskine, idet det nye Appa-
rat kun veier 9 Pund, det gamle 150 Pund.
Fabrikationsprisen er nedsat til det halve af
tidligere, og der staar kun tilbage at udfinde
en Maade, hvorpaa Skrivekuglen kan forfær-
diges i det Store som almindelig Fabrikgjen-
stand, hvilket dog møder særlige Vanskeligheder,
da Stemplerne ere og maa være af Staal.
De Fordele, som nu ere opnaaede ved Skrive-
kuglen, ere saa betydelige, at den ikke blot hos
os, men overalt i Udlandet fortjener at tildrage
sig Opmærksomhed som en af vor Tids vig-
tigste Opfindelser. Man kan efter Behag be-
nytte Maskinen i siddende eller staaende Stil-
ling (tidligere kun staaende); den kan – i Mod-
sætning til den lange Anviisning, som Sy-
maskinen udkræver – bruges s t r a x af Enhver;
efter faa Timers Øvelse skriver den indtil da
Uøvede allerede ligesaa hurtigt som med Pen-
nen og ved fortsat Øvelse tre, fire Gange saa
hurtigt; Maskinen kan paa een Gang levere sex
Exemplarer af det skrevne, og ved Hjælp af
en Satineermaskine kan der tages henved 30
Aftryk. I Contoirer vil ved Skrivekuglen saa-
vel Papirforbrugen som Personalets Antal kunne
nedsættes betydeligt (omtrent en Trediedeel).
-  Til Udlandet er der ogsaa allerede solgt
endeel Maskiner, navnlig til Telegrafstationer.
     Den første Skrivekugle var færdig i Septbr.
1870[2]. Hoverformaalet var allerede ved den op-
naaet, men den led af enkelte praktiske Mang-
ler. Maskinen var (med nogen Fremgang i
dens Construction) paa den skandinaviske Indu-
striudstilling i 1872 og belønnedes der med
første Medaille og Fortjenstmedaillen i Guld.
Den samme Maskine vakte paa Verdensudstil-
lingen i Wien megen Opmærksomhed og Om-
tale og fik den første Medaille ”Die Fort-
schrittsmedaille”, hvorhos Opfinderen af Keise-
ren af Østerrig belønnedes med den store
Guldmedaille Literis et Artibus.
    
Som det kunde ventes, har den Malling-
Hansenske Skrivekugle fremkaldt endeel Efter-
ligninger. En russisk Skrivemaskine af Alisoff[3]
præsenteredes saaledes i Wien i de sidste Par
Uger af Verdensudstillingen; den skrev lang-
sommere end Pennen og var 6 Gange dyrere
end Skrivekuglen. Foruden denne sidste exi-
sterer der en amerikansk Type-Writer[4], som dog
i flere væsentlige Henseender staaer tilbage (den
er 10 Gange større end Skrivekuglen, trædes
med en Pedal, er langt mere compliceret, men
fører dog ikke saa mange Stempler). Som et
curiosum fortjener det at anføres, at en Tyd-
sker i New York ganske ugeneert indbyder til
Dannelsen af et Consortium paa en af ham
annecteret Udgave af den Malling-Hansenske
Maskine.
     Skrivekuglen forfærdiges med stor Nøiagtig-
hed i Prof. J ün g e r s  mechaniske Etablisse-
ment. Den er, som Maskine betragtet, elegant
og solid, kommer ikke i Uorden og er let at
arbeide med.

 

 


[1] JMC: Samme artikel var indført i Romsdals Amtstidende den 22 oktober 1875.

[2] JMC: Den første maskine var ganske sikkert færdig senest i begyndelsen af 1870 (første danske patent blev udstedt i januar 1870), men det er korrekt, at den første offentlige fremvisning af kassemodellen fandt sted den 8 september 1870 (i København).

SA: Min personlige oppfatning, er at den første box-modellen ikke kunne fremvises før i efteråret 1870, fordi den ikke var ferdigstilt før dette tidspunktet.

[3] JMC: Alisoffs meget store og klodsede maskine byggede på helt andre mekaniske princippet end skrivekuglen og kan på ingen måde betragtes som en efterligning af skrivekuglen.

[4] JMC: Sholes, Glidden, Soule og Densmore arbejdede også ihærdigt med at udvikle deres – meget anderledes – skrivemaskine, men først i 1876-1878 var de kommet så langt, at de havde en effektiv maskine, som havde en chance at finde et marked. Deres helt afgørende fordel var ikke at deres typewriter var bedre end skrivekuglen – deres fordel var, at de fik mulighed for at bruge de store og veletablerede Remington-fabrikker til produktionen. Malling-Hansens afgørende flaskehals var mangelen på den tid i Danmark af fabriksmæssig kapacitet og erfaring af produktion i stor skala.

SA: Ikke minst hadde Sholes-Glidden maskinen en stor fordel av at den kunne utstilles og selges direkte fra alle Remingtons allerede eksisterende utsalgssteder både i USA og Europa, mens skrivekuglen måtte bestilles fra København og ikke kunne ses utstilt annet enn hos Ritzau og senere hos Lyngbye. Den første maskinen som ble produsert hos Remington, sto ferdig i 1873, og i løpet av ca 10 år solgte den, i følge skrivemaskin-kjennere, ca 1600 eksemplarer. Vi som er forskjempere for å gjøre Malling-Hansen kjent for det store publikumet, må nok erkjenne at Remington-modellen fra 1873 var fullt brukbar og funksjonell. I løpet av samme periode solgtes skrivekuglen kun i noen få hundre eksemplarer.


Den aktuelle utgaven av avisen.
To flotte utgaver av 1875-modellen av skrivekuglen. Her ses et foto av en av de meget sjeldne eksemplarene av denne modellen. Foto: Deutsches Museum, Munich.
Mens dette er en illustrasjon fra internett. En slik modell finnes også hos Teknisk Museum i Helsingborg, Danmark.
På denne tegningen av box-modellen der vi tydelig to batterier til venstre.
Batteriene i skrivekuglen har mye til felles med Leclanche sine batterier fra 1866.
Leclanche sine batterier ble svært utbredt og ble anvendt også til de første telefonene.
Tegning av Alisoffs skrivemaskin.
Patenttegning av den samme.

Fyens Stiftstidende 1875.12.31.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

En af flere interessante aspekter af denne artikel er at vi her får yderligere dokumentation af, at Rasmus Malling-Hansen fik økonomisk støtte fra Kommunitetet1 og boede på Regensen ved Københavns Universitet i en periode hvor han studerede theologi. En anden kilde som bekræfter dette faktum er den danske Wikipedia-artikel om Regensen, som har en liste over kendte danskere der har boet på Regensen, og hvor Malling-Hansen er med. En af vore forskningsopgaver er at finde Regensens alumne-lister på Rigsarkivet for at få endegyldig dokumentation. Vi ved ikke sikkert, om han var regensianer i perioden 1858-59 eller 1861-62.


Som det hedder2, ere 1003 Exemplarer af den
saakaldte ”Skrivekugle” – eller nu rettere
”Vippekugle” - , der er opfunden af vor Lands-
mand Pastor Malling-Hansen og af denne efter.
haanden ved forskjellige praktiske Forbedringer
bragt til en høi Grad af Fuldkommenhed, under
Arbeide i et herværende mekanisk Etablissement4.
Det er vel rimeligt nok, at der vil hengaae læn-
gere Tid, inden ”Vippekuglen” trænger igjennem
i offentlige Kontorer, bl.A. af et humant Hen-
syn til de Arbeidere, der ved samme vilde blive
overflødige, og for Hvem en Afskedigelse i mange
Tilfælde vilde betyde Brødløshed; men i større
private Kontorer kan det forudsees, at det om-
handlede Apparat hurtigt vil vinde en betydelig
indgang. Pastor Malling-Hansen, der ved sin
fremragende Opfindelse har vist sig som et stort
mekanisk Geni – ”Skrivekuglen” har jo i flere
fremmede Lande vakt betydelig Opsigt - , er
født paa Als5 af ubemidlede Forældre af Bonde-
standen. Han, der nu er i en Alder af lidt
over 40 Aar, tog som ungt Menneske Seminarist-
examen og beskæftigede sig derefter i nogle Aar
som Lærer. Han kom derefter til Kjøbenhavn,
blev Lærer ved Døvstummeinstitutet og gav sig
samtidig til at studere Theologi, i hvilken An-
ledning han ved Regens- og Kommunitetsstipen-
diet erholdt det Offentliges Understøttelse. Kort
Tid efter at M.-H. Havde taget theologisk Em-
bedsexamen, indtraadte han, da Posten som For-
stander for og Præst ved Døvstummeinstitutet
blev ledigt, i sin nuværende Stilling.

 

 

__________________________________________________________________

 

1 JMC: Kommunitetet er en stiftelse, grundlagt af Frederik 2. i 1569. Formålet var – og er – at støtte trængende studerende og yngre kandidater ved Københavns Universitet. Fra 1880erne uddeltes for eksempel 32 kroner månedligt i indtil 4 år til 160 studenter og yderligere 8 kroner i måneden til 100 regens-alumner. Regensen eksisterer stadig og bruges til bolig for studerende. Regensen blev opført 1623 og delvis genopført efter Københavns brand i 1728. Regensen har altid været beboet af 100 studerende samt en regensprovst.

2 JMC: Denne pudsige formulering tolker jeg som: ‘det forlyder at’; ’ifølge vore kilder’.

3 JMC: Det ville være meget interessant at vide, hvorfra journalisten havde denne information; 100 bestillinger på skrivekuglen lyder som et højt tal. Skrivekuglens udvikling – teknisk og designmæssigt – tog et meget stort skridt fremad i løbet af 1875, fordi Malling-Hansen fremkom med den første manuelle og høje model. I maj 1875 deltog han i en international udstilling i Leeds, England, dog ikke med den nye, høje model, og senere samme år fik han (dvs patentejer Holten) et engelsk patent på denne model. Det kan jo tænkes at udstillingen i Leeds resulterede i nogle bestillinger. Og det er jo også muligt, at der kom mange bestillinger fra det Store Nordiske Telegrafselskab til brug af skrivekuglen ved telegrafkontorer rundt om i verden.

4 JMC: C. P. Jürgensens mekaniske Etablissement.

5 JMC: Nej, Rasmus Malling-Hansen blev født i Hunseby på Lolland.

SA: Det er vel heller ikke riktig at han var av bondestand. RMHs biologiske far Hans Frederik Hansen var lærer, og det samme var hans fosterfar Rasmus Malling.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Skrivekuglen slik den så ut i 1875. Illustrasjon fra internett.
Regensen på en illustrasjon fra 1840 med Rundetårn i bakgrunnen. Fra Wikipedia.

Svendborg Amtstidende 1876.03.16.

Den originale artikkelen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

 

Verdensudstillingen i Philadelphia åbnede den 10 maj 1876 og var åben frem til den 10 november. Udstillingens officielle navn var ”Centennial International Exhibit”. 36 lande deltog, og der var noget over 10 millioner besøgende! Fra udstillings-kataloget ved vi, at Malling-Hansen deltog med to maskiner, dels takygrafen og dels den første model af skrivekuglen som ikke brugte elektricitet – en høj, kompakt model. Skrivekuglen blev tildelt en guldmedalje. Se iøvrigt vor artikel om udstillingen i afsnittet ”The Exhibitions”.
Udeladt tekst er markeret med - - - -.

 

 

Danmarks Deeltagelse i Verdensudstillin-
gen i Filadelfia.
Som ”B.T.” erfarer, er
der Udsigt til, at Danmark ved den nedsatte Ko-
mites Bestræbelser vil blive ret heldigt repræsen-
teret, og at den vort Land overladte Deel af Ud-
stillingslokalerne vil blive passende udstyret. I
H o v e d b y g n i n g e n  er der tildelt den danske Ud-
stilling fire sammenstødende Lokaler i Midtskibet,
hvilke alle ere aabne ud mod den store Hovedgang.

 

- - - -

 

 

Til Deltagelse i den egentlige Industriudstil-
ling har der meldt sig 70 Udstillere saa-
vel fra Hovedstaden som fra Provindserne.

- - - -

 

 

Pastor M a l l i n g  H a n s e n har anmeldt at ville
udstille sin Skrivekugle.

 

- - - -

 

 

Som dansk Kommissair ved Udstillingen fun-
gerer dansk Vicekonsul T h o m a s  S c h m i d t[2]  i
New-York.

 

- - - -

 

 

Det forventede Statsbidrag, 40,000 Kr., vil,
ifølge Komiteens Bestemmelse, væsentligst blive
anvendt til R e i s e u n d e r s t ø t t e l s e r.

 

 

 

 


[1] JMC: Samme artikel blev publiceret i Horsens Folkeblad 17 marts 1876, i Svendborg Avis 18 marts 1876, i Sjællands-Posten 18 marts 1876, i Frederiksborg Amts Avis 23 marts 1876 og i Silkeborg Avis 25 marts 1876.

[2] JMC: Thomas Schmidt, 1831-1905, var også Malling-Hansens agent i New York. I vor brevsamling har vi en hel del breve relaterede til Thomas Schmidt fra 1871 og 1872.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Hovedbygningen ved verdensutstillingen i Philadelphia i 1876.
RMHs agent i USA, Thomas Schmidt, 1831-1905. Foto: DKB.

Middelfart Avis 1876.06.13.

Den originale artikkelen.
Remington 1 med pedal til linjeskiftet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

På det tidspunkt hvor Middelfart Avis bragte denne artikel, var skrivekuglen klart overlegen Remington-maskinen – noget som blev bekræftet to år senere ved Verdensudstillingen i Paris. Men Remingtons store fordel var deres kapacitet til at producere i stor skala til et marked som netop ventede på skrivemaskinen men behøvede en producent som kunne levere i tusindvis af maskiner.

 

SA: Den som har skrevet originalartikkelen i Times som denne artikkelen bygger på, ser ut til helt ukritisk å ha gjengitt informasjon direkte fra produsenten. Det var svært vanlig å blåse opp salgstallene for å fremstille sitt produkt som svært attraktivt på denne tiden, og at det skulle eksistere 25 000 eksemplarer av den første Remington-maskinen allerede i 1876, er nok meget overdrevet. Remington 1 maskinen ble lansert i 1874, og de mest realistiske anslagene går ut på at den ble solgt i ca 1600 eksemplarer i løpet av ti år, og salget tok på ingen måte av før etter at noen år var gått. I 1877 ble Remington 2 lansert og først utover i 1880-årene ble det virkelig fart på salget. Salget av de to utgavene overlappet altså hverandre med ca tre år.

Det er også en overdrivelse å påstå at Remington 1 eller Sholes Glidden, som den også ble kalt, tok liten plass - den var tvertimot stor, måtte stå på et bord og var utstyrt med en pedal for linjeskiftet. RMHs modeller både fra 1875 og 1878 var langt mindre. Skrivehastigheten på Remington-maskinen skal jeg ikke uttale med om med sikkerhet, men fordi "armene" fra tastaturet til bokstavene var lange og leddede, var problet i starten, at sriften ble temmelig ustabil pga slark i leddene. Reminton-maskinen var dessuten en "upstriker", dvs at man måtte løfte opp toppen, der papirvalsen lå, for å se på undersiden hva man hadde skrevet.

Dessverre fikk ikke RMH en lignende avtale med en stor internasjonal produsent, så skrivekuglen kunne bare ses i Danmark, og hvert eksemplar måtte sendes til kjøperen, mens Remington-maskinen sto utstilt i alle Remingtons utsalg i USA og Europa, og kunne kjøpes på stedet. Jeg må også legge til at RMH dessverre synes å ha mistet interessen for å promotere sin skrivekugle utover 1880-tallet, da det virkelig store salget av skrivemaskiner startet. Det ble avholdt en hel del verdensomspennende utstillinger og konkurranser, men skrivekuglen deltok ikke på noen av dem, med unntak av en nordisk utstilling i København i 1888, men det var på makanikeren August Lyngbyes initiativ.

 

I følge en av de mest seriøse skrivemaskinsidene på internett skal dette være tallene for salg av Remingtons skrivemaskiner de første årene:

 

1876 (Remington 1), 900 typewriters sold

1874-1878 (Remington 2), 4000 sold in total.

1880, 610 typewriters sold

1881, 1170 typewriters sold

1882, 2272 typewriters sold

1883, 3376 typewriters sold

1884, 4000 typewriters sold. 

1880-1884, 11,428 typewriters sold in total.

 

______________________________________


Der er, ifølge ”Typ.Tid1.” for to Aar siden
i Amerika opfunden en Skrivemaskine, som
synes at ville blive en farlig Konkurrent for
den Malling-Hansenske Skrivekugle, idet den
beskrives som endnu hensigtsmæssigere end denne,
og der skal allerede i Amerika være 25,000 af
disse Maskiner i Brug, ligesom den ogsaa har
begyndt at vinde Udbredelse i England. For
kort Tid siden indeholdt saaledes Times en lang
Beskrivelse af den, hvoraf det fremgaar, at
Maskinen nærmest har form af en Symaskine,
ligesom den ogsaa bliver fabrikeret hos et
Symaskine-Firma, Remington & Søn, Ilion,
Ny-York, det samme Firma som eier de be-
rømte Geværfabriker. Selve Apparatet indta-
ger kun en ubetydelig Plads. Arbeidet udføres
med begge Hænder, omtrent paa samme Maade,
som naar man spiller paa et Klaver, og med
nogen Øvelse kan der skrives 75 Ord i Minu-
ten, medens man paa almindelig Vis vanskelig
bringer det videre end til at skrive 15-30 Ord
i Minuten.

 

__________________________________________________________

1 JMC: Typograf Tidende, organ for de typografiske arbejderes interesser (1874-1974).



Den aktuelle utgaven av avisen.
Oppfinneren Christopher Latham Sholes, 1819-1890.
Oppfinneren Carlos Glidden, 1834-1877.
Matthias Schwalbach, 1835-1920. Mekaniker som omsatte mange av ideene til Sholes i praksis.
James Densmore, 1820-1889. Det var han som virkelig fikk fart på skrivemaskinsalget.

Morgenbladet 1876.06.20.

Den originale artikkelen.
Slik så den aller første utgaven av Sholes Glidden maskinen ut.
Og her er den utviklet litt videre.
Slik så den ut etter at Remingtons teknikere hadde jobbet med den.

1.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Morgenbladets artikel er taget fra den tyske daglige avis ”Germania”, og det ville være interessant at finde den tyske artikel for at se, om den indeholder yderligere information. Her gøres en sammenligning mellem Malling-Hansens skrivekugle og den amerikanske konkurrent. Kun Sholes navn nævnes, men Christopher Latham Sholes udviklede Remington-maskinen i nært samarbejde med Samuel W. Soule og Carlos Glidden. Også James Densmore spillede en vigtig rolle i deres bestræbelser på at fremstille en effektiv og billig skrivemaskine. Deres første patent var så tidligt som juni 1868, men Densmore kasserede denne første version. Maskinen videreudvikledes, patentet købtes af Remington i 1873, og senere versioner patenteredes i 1876 og i 1878.

 

SA: The Typewriter, som den etter hvert ble kalt, ble påbegynt av Christopher Latham Scholes og Carlos Glidden allerede i 1867, og patentert året etter. Dette var en relativt primitiv maskin, som oppfinnerne, sammen med Samuel W. Soule utviklet videre i løpet av de neste årene. Etter hvert som en ny modell sto ferdig, ble den utstilt i en forretning i nærheten, og som regel solgt i et eneste eksemplar. Etter hvert syntes ikke herrene at de hadde noe mer å forbedre, så utviklingen stanset opp inntil investoren James Densmore kjøpte patentet for $12 000, etter sigende.

 

James Densmore fikk gjort noen forbedringer, bla a fikk han Scholes til å konstruere det såkalte qwerty-tastaturet, for å forhindre at tastene viklet seg så lett inn i hverandre. De oftest brukte bokstavene ble plassert lengst mulig vekk fra hverandre på tastaturet. Men Densomres investeringer var visstnok ikke så store som det man innbilte seg i Danmark på den tiden, og da han inngikk en avtale med Remington-fabrikken om produksjon, var det ganske motvillig fra fabrikkens side, og Densmore måtte garantere for en beløp på $10 000 fordi fabrikken fryktet at det ville bli et tapsprosjekt.

 

Remingtons egne teknikere gjorde visse forbedringer på maskinen og ga den et symaskin-utseende, og etter hvert tok de helt over utviklingen av maskinen nye modeller. Densmore solgte etter hvert sitt patent for $100 000, om jeg ikke husker feil, så han tjente nok ganske godt på sin investering.

 

RMH forhandlet en periode om salg av sitt patent med Densmore og andre, men han satte nok prisen for høyt, idet han krevde 25 000 kr for salget. "Amerikaneren", altså Densmore, tilbød at de kunne bytte patenter, altså bruke fritt hvilke detaljer de måtte ønske fra hverandres patenter, men dette avslo RMH.


De første modellene av Remington-maskinen var store og tunge, og mine beregninger viser at den også var dyrere enn skrivekuglen, dersom man bygger på den tidens kurser på danske kroner og amerikanske dollar. Problemet med de første maskinene, var at det kunne bli en viss slark i de leddede armene, slik at skriften ble noe ustabil. Og maskinene var såkalte "upstrikers", det vil se at de skrev på papiret fra undersiden, og for å se hva man hadde skrevet, måtte man løfte opp papirvalsen. Det man kan si er en fordel fremfor 1875-modellen av skrivekuglen, var at the typewriter var utstyrt med at fargebånd, mens skrivekuglen fremdeles var avhengig av et "svertepapir". 1878-modellen ble utstyrt også med fargebånd.


Remington-maskinen solgtes ikke i så mange eksemplarer de første årene, og først utover i 1880-tallet tok salget virkelig av. Maskinene kunne utstilles og selges i alle Remingtons lokaler i Europa og USA, mens skrivekuglen solgtes kun i Danmark, først hos RMHs gode venn, Erik Ritzau, og deretter hos mekanikeren som overtok produksjonen i 1885, August Lyngbye.

 

___________________________________

 

 

En Skrivemaskine, der har vakt

megen Opsigt i den tekniske Verden, skyl-
des Amerikaneren S h o l e s Opfindelse.
Den har megen ydre Lighed med en Sy-
maskine, men har dog ikke noget Sving-
hjul, og Pedalen bruges ikke som Driv-
kraft, men til at bevæge Papiret tilbage,
naar en Linie er udskreven. Hele Maski-
nen bestaar af 4 Rækker Tangenter med
de nødvendige 44 Skrift- og Interpunk-
tionstegn og en Kasse, der indeholder Bog-
staverne, en Mekanisme til at føre Papiret en
Bogstavsbrede frem, Spiralfjedre til at trække
Papiret fra højre til venstre og en Klokke,
der lyder, naar Linien er udskreven paa
nogle Bogstaver nær. Under Kassen fin-
des et med Anilin farvet Bind og over
dette er en Kautschukvalse, omkring hvilken
det ubeskrevne Papir anbringes. Denne
Maskine skal i Følge ”Germania2” være
mere praktisk end M a l l i n g-H a n s e n s
Skrivekugle og langt billigere; men uagtet
den allerede er anvendt i Praxis, tilfreds-
stiller den dog ikke ganske de Fordringer,
der maa stilles til en saadan Maskine,
hvis den skal faa nogen Betydning, og
der bliver derfor endnu bestandig foretaget
nye Forsøg paa at finde en hensigtsmæs-
sigere og navnlig billigere Indretning.

 

___________________________________________________

 

 

 1 JMC: Samme artikel var indført i Aarhus Amtstidende 22 juni 1876.

2 JMC: Germania var et tysk dagblad, udgivet fra 1871 til 1938.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Christopher Latham Sholes' datter, Lilian, ved en av de tidlige utgavene av the typewriter. Som man ser, hadde maskinen en anselig størrelse.
Christopher Latham Sholes med en av sine skrivemaskiner. I USA er mange sikre på at en amerikaner oppfant skrivemaskinen, men sannheten er at en danske var like tidlig ute med å få satt sin skrivekugle i produksjon.

Nationaltidende 1877.11.17.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Den 16 november 1877 deltog Malling-Hansen i et møde i Teknisk Forening1 i København, og heldigvis for os var der en journalist fra Nationaltidende tilstede. Det er spændende at her høre Malling-Hansens egne ord i en sammenligning mellem hans skrivekugle og konkurrenten på skrivemaskinemarkedet: Remington typewriter. Hvor tekst er udeladt er det angivet med - - - -.


Teknisk Forening afholdt Møde iaftes. Efter
et Par Bemærkninger af Formanden, Etatsraad C a r l s e n2,
ifølge hvilke Foreningen nu tæller 365 Medlemmer, blev
Ordet givet til Ingeniørløitnant A n d e r s e n, der indledede en Diskussion om Cementundersøgelser. - - - -

 

Efterat denne Diskussion var sluttet, fik Pastor M a l l i n g - H a n s e n Ordet og anstillede en Sammenligning mellem den af ham opfundne Skrivekugle og det saakaldte Remingtonske Apparat, af hvilke hans formentlig frembyder væsentlige Fordele. Paa det remingtonske ere Bogstaverne nemlig anbragte som Tangenterne paa et Klaver og ved et mere
kompliceret Vægtstangssystem satte i Forbindelse med Stemplerne, der trykke paa et med Blæk oversmurt Baand, som atter afsætter Bogstaver paa Papiret. Paa Skrivekuglen ere
Stemplerne anbragte som Radierne til en Kugleflade og
virke umiddelbart ved et Tryk paa deres øverste Ende. Han
fremhævede flere andre Fordele, paa hvilke det imidlertid
vilde blive for vidtløftigt her at gaa nærmere ind paa3. Vi
skulle kun fremhæve, at Hr. Malling-Hansens sindrige Op-
findelse nu er langt simplere, end da den i 1872 var
fremstillet i Industriforeningen.

 

 

_______________________________________________________

 

1 JMC: Teknisk Forening blev stiftet i 1877 og afløste Den polytekniske Forening, stiftet i 1847.

2 JMC: Carl Carlsen, 1813-1899, ingeniør og vandbygningsdirektør. Formand for Teknisk Forening fra 1877 til 1881.

3 JMC: Man må beklage, at journalisten ikke nævner de andre fordele som Malling-Hansen talte om! Måske handlede det om skrivekuglens mindre vægt og størrelse i forhold til Remington-maskinen, som stadig var et stort og tungt skrummel? Men jeg håber at kunne finde artikler i andre dagblade, hvor Malling-Hansens foredrag er mere udførligt refereret.


Omtalen av Carl Carlsen fra Salmonsens konversationsleksikon.
En av de tidlige utgavene av the typewriter, gjerne kalt Sholes Glidden, eller Remington 1.
Skrivekuglen slik den fremsto i 1875. I 1878 kom en enda mer forbedret motell, bl a med fargebånd.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Kjøbenhavns Amts-Avis og Avertissements-Tidende 1878.07.24.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Den danske Afdeling paa Mars-
marken er nu bleven forøget1 med Malling-
Hansens Skrivekugle, en Maskine, ved hvilken
man, som bekjendt, er naaet til at kunne skrive
omtrent 4 Gange saa hurtigt som med Pennen.
Den, som saa meget Andet i vor Afdeling,
drager trods sit beskedne Ydre mange Kjenderes
Øjne paa sig. Det maa og bør siges, at Dan-
marks Intelligens i alla Maader har Ære af
det Præsterede. Der er Opfindelsesevne og
Konstruktionstalent, men kun Faa hjemme i de
snevre Forhold forstaa at bringe det Fundne ud
i Verden, og mangen en praktisk Udlænding
vil kunne faa en frugtbar Ide i Danmarks
lille Rum. - - - -(Artiklen fortsætter med at beskrive andra indslag i udstillingen).

1 JMC: Vi ved, at Malling-Hansen deltog med fire forskellige skrivekugler ved verdensudstillingen i Paris, og vi ved at skrivekuglerne ikke nåede frem til udstillingens åbning men ankom noget senere.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Fra en oversikt over danske vinnere ved verdensutstillingen i Paris. Som, det fremgår ble Malling-Hansen belønnet med både en gullmedalje og en sølvmedalje,

Lolland-Falsters Folketidende 1878.07.23.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Verdensudstillingen i Paris i 1878 åbnede i maj og varede helt frem til en gang i november måned. Malling-Hansen afsendte fire skrivekugler til Paris, sammen med en ledsagende fremviser, Hr. Duch, den 8 juli, og maskinerne kunne stilles op og demonstreres fra og med den 21 eller 22 juli, altså noget forsinket. Til gengæld var skrivekuglerne et tilløbsstykke og samlede en stor mængde interesserede tilskuere, hver gang de blev taget i brug.

 

     Malling-Hansens Skrivekugle
er, ifølge “Dagbl.” nu i fire Exemplarer
bleven udstillet i vor Afdeling af Verdens-
udstillingen i Paris. Konstruktionen af de
der udstillede Apparater er overensstemmende
med det Grundlag, som Opfinderen efter-
haanden har baseret sit Arbejde paa, nem-
lig Kugleoverfladen med Stemplerne og den
vippende Bevægelse, ved hvilken Papiret
stadig flyttes, efterhaanden som man skriver,
men de nye Apparater vise, at det er lykke-
des Opfinderen at simplificere Konstruktionen
i høj Grad. Skrivekuglens største Udstræk-
ning er nu kun 8 Tommer og dens Vægt
6 Pund, saa at den er let transportabel;
dens Pris er ogsaa bleven formindsket til
300 Kr.  Pastor Malling-Hansen fremstiller
sit sindrige og smukke Apparat i 2 Former,
nemlig dels Skrivekuglen, med hvilken der
skrives paa almindeligt Papir, dels
saadanne, med hvilke der skrives paa lig-
nende Strimmelpapir som det, der anven-
des i Telegrafien.

 


[1] JMC: Samme artikel blev publiceret i Svendborg Avis/Sydfyns Tidende den 22 juli 1878.


Den aktuelle utgaven av avisen.
To kugleskrivere. Kanskje kan det være Hr Duch, som gjorde slik success i Paris i 1878. Ovenstående illustrasjon ble publisert i Illustreret Tidende i 1876. Denne kugleskriveren skriver på en 1875-modell med et tilpasset bord.
For at skriveren skulle få en god skrivestilling, burde skrivekuglen stå på et litt lavere bord enn et vanlig skrivebord. Jeg synes jeg ser et orgel i bakgrunnen, så kanskje ble dette bildet tatt i hjemmet til Malling-Hansen-familien. Han var en meget habil orgelspiller.

Frederiksborg Amts Avis 1878.07.25.

Den originale notisen.

(også i Nestved Tidende samme dag)


Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Fra Pariserudstillingen. Erik
Bøgh skriver fra Paris til ”Dag.Nyh.”,
at Danmark paa Udstillingen har tre meka-
niske Opfindelser, som Udlandet ikke opstiller
Magen til: Malling-Hansens Skrivekugle,
la Cours1 telegrafiske Apparat, der ogsaa
der ovre allerede er bleven et Tvistens Æble
mellem de Lærde, som dels omtale det med
forventningsfuld Begeistring, dels med skep-
tisk Hovedrysten, og Henriksens Handskesy-
maskine2, der af alle Sagkyndige, som have
set den, omtales som epokegjørende.

 

 

 

___________________________________________________________

 

1 JMC: Poul la Cour, 1846-1908, magister i fysik og meteorologi, vicedirektør ved Meteorologisk Institut fra 1872 til 1877, derefter til sin død lærer i fysik og matematik ved Askov Højskole. Han var den første som lykkedes med at konstruere en type af små vindmøller som kunne producere strøm, og hans opfindelse fik stor betydning for elektridiceringen på landet. Poul la Cour var en ivrig formidler af naturvidenskab og udgav flere populære værker om fysik og teknologi og holdt desuden tusindvis af foredrag landet over. Han opfandt blandt andet etapparat der via stemmegafler med hver deres frekvenser kan bruges til at tala sammen over samme ledning, en ide som sidenhen videreudvikledes af andre opfindere til telefonen (Kilde: darwinarkivet.dk).

2 JMC: Hans Peter Henriksen, 1837-1900, var en dansk opfinder af stor alsidighed. Han byggede et modeldampskib 1856 og året efter en lille mekanisk dampvogn. Konstruerede i 1862 en malkemaskine (dansk eneretsbevilling 1864) og et maskingevær. Fik i 1866 dansk eneretsbevilling på en symaskine og 1872 på en stikhandskemaskine. For krydsstingshandskesymaskinen fik han guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris 1878 samt 1879 den franske æreslegions ridderkors (kilde: Bornholms Museum).


Erik Nicolai Bøgh, 1822-1899, dansk journalist, dikter og komponist .
Poul la Cour, 1846-1908, magister i fysik og meteorologi, vicedirektør ved Meteorologisk Institut fra 1872 til 1877.
Hans Peter Henriksen, 1837-1900, var en dansk opfinder af stor alsidighed.
Den aktuelle utgaven av avisen.
Annonce for skrivekuglen fra danske aviser, 1878.

Morgenbladet 1878.07.26.

Den originale artikkelen.

1Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


P a s t o r   M a l l i n g - H a n s e n s  S k r i-
v e k u g l e
, der har vakt megen Opsigt
paa Pariserudstillingen, bliver nu anvendt
forskjellige Steder, og man synes overalt
at være meget tilfreds med den. Prof.
H o l t e n2, der har foretaget en Sammen-
ligning mellem den danske og en af Ameri-
kaneren Sholes3 opfunden Skrivekugle, er-
klærer, at den danske ikke blot er langt
zirligere, men tillige langt mere praktisk,
navnlig fordi den kan sættes i Gang ved
en meget mindre Kraftanvendelse. Prof.
S. H e e g a a r d4, der efter at have øvet sig
en halv Time daglig i en Uge, var i Stand
til at arbejde med Skrivekuglen med samme
Fart som en almindelig Hurtigskriver, an-
befaler den varmt; han anser det kun for
et Tidsspørgsmaal, naar den faar almin-
delig Udbredelse i det offentlige og private Liv.

 

_______________________________________________

 

1 JMC: Samme artikel blev publiceret i Stubbekjøping Avis 26 juli 1878 og i Kjøge Avis 29 juli 1878.

2 Carl Valentin Holten, 1818 -1886. Udlært smed 1837, derefter elev ved polyteknisk Læreanstalt, kandidat der 1841. Amanuens hos H.C.Ørsted og medhjælper ved dennes videnskabelige forsøg. Lærer i matematik ved polyteknisk Læreanstalt 1847-50, lærer i matematisk fysik 1849-59, 1849-52 docent i fysik ved Universitetet, 1852 professor i fysik ved Universitetet frem til sin død. 1872-83 direktør for polyteknisk Læreanstalt. Holten bearbejdede de danske meteorologiske iagttagelser fra perioden 1767-1868 (dette var før Dansk Meteorologisk Institut blev oprettet). Udgav blandt andet: ”Lysets Naturlære” (1861) og ”Naturlære” (1857). (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon).

3 JMC: Christopher Latham Sholes, 1819-1890, amerikansk avisudgiver, politiker og opfinder. Sammen med Samuel W.Soule, Carlos Glidden og James Densmore udviklede Sholes den første amerikanske fungerende skrivemaskine og fik den sat i produktion ved Remington-fabrikkerne. US patenter i 1868, 1876 og 1878.

4 JMC: Poul Sophus Vilhelm Heegaard, 1835-1884, teologisk kandidat 1858, magister i filosofi 1860, senere professor. Udgav blandt andet: ”Indledning til den rationelle Ethik” (1866), ”Professor R.Nielsens Lære om Tro og Viden” (1867)og ”Om Intolerance” (1878). Heegaard var desuden forfatter til en lang række artikler i dagspressen og i tidsskrifter samt skønlitterære bøger – alle publicerede anonymt eller under et pennenavn.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Carl Valentin Holten, 1818 -1886, direktør for polyteknisk Læreanstalt.
Christopher Latham Sholes, 1819-1890, amerikansk avisudgiver, politiker og opfinder.
Poul Sophus Vilhelm Heegaard, 1835-1884, magister i filosofi 1860, senere professor.

Lemvig Avis 1878.08.09.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.


Ved Verdensudstillingen i Paris i 1878 deltog Malling-Hansen med fire forskellige skrivekugler og blev belønnet med en guldmedalje for en af modellerne og en sølvmedalje for den model som var fremstillet specielt for blinde (med moon-alfabetet eller med braille, ja muligvis begge disse to). Med skrivekuglerne rejste en ung telegrafisk, A. Duch, som var ansat ved det Store Nordiske Telegrafselskab og havde fået orlov for at hjælpe Malling-Hansen med at demonstrere maskinerne. Hr Duch kunne flere sprog og var vant til at håndtere skrivekuglen. Her fik Malling-Hansen og mekanikus Jürgensen endnu engang fortræffelig reklame for skrivekuglen! Artiklen er informativ og samtidig underholdende. Udmærket journalistik!


- M a l l i n g – H a n s e n s S k r i v e k u g l e

Gjøres i L’Europe diplomatique for i Tors-
dags af Emile Rèaux1 til Gjenstand for føl-
gende Omtale: ”Da jeg igaar gik igjennem
den danske Afdeling af Verdensudstillingen,
lagde jeg mærke til en Sammenstimlen af
Mennesker. Jeg nærmede mig. Man trænges
og puffes og reiser sig paa Taa spidserne. Jeg
spørger, hvad Interessant der er at se. -
”En Skrivemaskine”, svarer man mig. – ”En
Skrivemaskine”, tænkte jeg ganske høit, idet jeg
søgte at gjøre mig klart, hvad det kunde være.
”Det er noget for mig, som skriver saa daar-
ligt, at Sætterne ønske mig . . . blandt alle
Paradisets Hellige.” – ”Saa kom da”, sagde
Opfinderen til mig. ”De dikterer deres Artikel”,
og Maskinen nedskriver den”. – Opfinderen
er en ung Mand, der for nogle Dage siden
er ankommen fra Danmark2. Hans Navn?
Jeg spurgte ikke om det. Og hvorfor skulde
jeg det? I Morgen er det verdensberømt.
Jeg dikterer altsaa. Ordene føie sig til Linier;
Linie følge efter Linie, og naar Siden er
fuld, bliver den blot ved et Tryk paa en Knap
erstattet af et hvidt Blad. Det er mærkvær-
digt og saa meget mere praktisk, som denne
Maskine næppe tager mere Plads end en Naa-
lepude. Man spiller paa det lille Instrument
ligesom paa et Piano; hver Tangent bærer et
af Bogstaverne i Alfabetet, et Interpunktions-
tegn eller et af de simple Taltegn: et Tryk
med Fingeren er nok til at reproducere paa
Papiret Bogstavet, Interpunktionstegnet eller Tal-
tegnet. Denne Maskine vil udrydde Skrive-
lærerne . . . og Blækklatter paa Fingrene.
Den udretter tre Gange saa meget som en
Pen, og man kan ved Hjælp af den paa en
Gang udføre 10 Exemplarer af det samme
Brev; man kan saaledes altid af sin Korre-
spondance have en Kopi, der er bleven til sam-
tidig med Originalen. Det lille danske Skrive-
apparat vil snart findes paa alle Skriveborde.”

 

 

 

___________________________________________________________________

 

1 JMC: Journalisten er sandsynligvis forfatteren Émile Réaux, 1836-1896.

2 JMC: Enten var det A.Duch eller også hans efterfølger/afløser på posten som fremviser af skrivekuglerne. Verdensudstillingen i Paris var åben i en lang periode: fra maj til november 1878. Vi har fundet Malling-Hansens formular i forbindelse med at han afsendte de fire skrivekugler, og blanketten er dateret 8 juli 1878. Lolland-Falsters Folketidende rapporterer den 23 juli 1878, at skrivekuglerne nu er udstillede. Vi ved, at skrivekuglerne ankom med forsinkelse, og det var anledningen til, at de i første række ikke fik den højeste belønning. Senere ændrede udstillingsjuryen den oprindeligt givne sølvmedalje til en guldmedalje (samt sølv for skrivekuglen for blinde/synsskadede).


Den aktuelle utgaven av avisen.
Den danske seksjonen ved verdensutstillingen i Paris 1878.
Den greske(nærmest) og danske seksjonen(lengst unna).

Jyllandsposten 1878.08.29.

Den originale artikkelen.

1.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Artiklen fortæller om nogle meget interessante franske synspunkter på den danske udstilling ved verdensudstillingen i Paris 1878, hvor Malling-Hansen deltog med 4 forskellige skrivekugler og blev tildelt en guld- og en sølvmedalje.


Verdensudstillingen. I Pariser-
bladet la XIX siecle har en af Bladets
Redaktører, Philibert Bréban2, skrevet en læn-
gere Artikel3 om den danske Afdeling, der i
det Hele omtales særdeles velvillig. Artik-
len indledes med et Par Ord om, at den
danske Udstilling har noget særlig Tiltræk-
kende derved, at Udstillerne fattes merkantilt
Talent; de have gjort store Udgifter til
Transport, Rejse og Opstilling, men ikke
virket ved i Øjne faldende Reklamer, og ere
ikke ledede af det Motiv at ville gjøre For-
retninger, da de godt vide, at kun faa af
deres Fabrikata kunne vente Afsætning i
Frankrig. Derefter udpeges mere fortjenst-
fulde Udstillingsgjenstande, og særlig frem-
hæves Demants4 Handskemaskine og Malling-
Hansens Skrivekugle, som Forf. Indstændig
opfordrer Besøgende til at tage i Øjesyn,
naar den er i Virksomhed.

 

 

___________________________________________________________

 

1 JMC: Samme dag fandtes denne artikel i Dags-Telepgraphen og i Kalundborg Avis.

2 JMC: Den korrekte stavemåde er Philbert Bréban, og han var forfatter til ”Livret-guide du visiteur à l’exposition historique du Trocadero”, Paris 1878, dvs en guidebog for besøgende til verdensudstillingen i Paris.

3 JMC: Jeg har fundet denne artikel i la XIX siecle i nummeret fra den 24 august 1878 og kommer så snart som muligt tilbage med en transkribering og bearbejdning.

4 JMC: Hans Stephan Anthon Ludvig Demant, 1828-1897, urmager i Odense, konstruerede også symaskiner, handskemaskiner og cykler. Ved midten af 1880erne beskæftigede han 40 arbejdere, der årligt producerede 1400 symaskiner. (Kilder: Dansk biografisk Leksikon og den Store Danske Encyklopædi).


Den aktuelle utgaven av avisen.
På internett kan man finne et brev med Philbert Brébans signatur.
Han var også medforfatter til komedien "Le Manequin" fra 1880.
Hans Demant, 1828-1897, urmager i Odense, konstruerede også symaskiner, handskemaskiner og cykler. Foto: DKB.

Fyens Stiftstidende 1878.09.02.

Den originale artikkelen.

1.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Ved verdensudstillingen i Paris deltog Malling-Hansen med fire forskellige modeller af skrivekuglen, og en af disse var sandsynligvis fremstillet til brug for blinde; det kan enten have været modellen med Moon-alfabetet eller den med Braille. Han fik guldmedalje for skrivekuglen til normalt brug og sølvmedaille for en skrivekugle som undervisningsapparat for blinde og synsvage. Avisartiklen har også interessante oplysninger om tilbud på et af Malling-Hansens engelske patenter.

 

SA: Det er ikke usannsynlig at Malling-Hansen stilte ut to skrivekugler med blinde-alfabetet i Paris, en med Braille og en med Moon. Dessverre vet vi ikke dette med sikkerhet. Men det er i alle fall helt på det rene at han stilte ut den da helt nye, høye skrivekuglen med papirvalse og fargebånd samt en skrivekugle på trefot som skrev på papirstrimler. Disse modellene er avbildet i RMHs reklamefolder til utstillingen.


M a l l i n g H a n s e n s S k r i v e k u g l e er
sikkert den danske Udstillingsgenstand, som har
gjort mest Lykke ved Verdensudstillingen i Paris.
Den vil ikke alene kunne være til stor Nytte
paa offentlige Kontorer, i Forretningsverdenen,
for Søfarende, idet den ikke paavirkes af Ski-
bets Slingren, for Privatfolk, hvis Skriveri kræve
Hurtighed og Nøiagtighed, men den vil tillige
paa en smuk Maade kunne virke for Humanite-
tens Sag, idet Blinde og Øjensvage kunne skrive
ligesaa hurtigt med den som Seende. Den har
derfor særlig tildraget sig Filantropiens Opmærk-
somhed i Frankrig2. Herhjemme har den været
forevist en større Kreds af Embedsmænd til dis-
ses fuldkomne Tilfredshed, og i Udlandet har
den allerede tildraget sig en saadan Opmærksom-
hed i det Hele, at Dhrr. Malling Hansen og
Ritzau3, der i Forening have udtaget Patent paa
den i alle Lande i Europa4, allerede have faaet
Tilbud fra forskjellige Spekulanter om at kjøbe
dem specielle Patenter. For Patentet i England
er der saaledes budt dem 2000 Lftrl5 og en Af-
gift af ½ Lftrl for hvert Apparat, der afsættes.


 

 

____________________________________________________________

 

1 Denne artikel blev trykt i forskellige aviser; jeg har fundet følgende: Viborg Stiftstidende 18780903, Holstebro Avis 18780903, Kalundborg Avis 18780904, Isefjordsposten 18780907, Lolland-Falsters Folketidende 18780911.

2 JMC: Vi kender til en enkelt, meget velbevaret, skrivekugle med Moon-alfabet, og den er i privat eje. Desuden har Medicinsk Museion i København en skrivekugle med braille. Den er i stand som en ny maskine og kan ses i en lille fin video, som museet har produceret, se: museion.ku.dk og skriv ’skrivekugle’, så kommer den frem.

SA: Faktisk kjenner vi to skrivekugler med Moon. Det dreier seg om No 105 og No 162. Skrivekugle No 105 var utstilt ved vår Generalforsamling i Køln i 2012, og var den gangen (og kanskje fremdeles?) eid av Hans Barbian, Düsseldorf. No 162 er i spansk eie og kan ses utstilt ved Technology Museum of l'Empordà.

3 JMC: Jeg tror at dette bygger på en misforståelse; Malling-Hansens patenter i England blev indsendt af og administreret af Sofuls Emil Holten. Ritzaus rolle – udover at han var en nær og god ven til Malling-Hansen – var at han i en årrække var agent for salget af Malling-Hansens skrivekugler i København. Ritzau investerte nok også en viss sum i finansieringen av produksjonen - eller han lånte Malling-Hansen penger til det samme.

4 JMC: Nej, ikke alle lande i Europa! Men nogle: Danmark, Sverige, Østrig, Tyskland, Frankrig og England er vi sikre på; men der kan vise sig at have været flere.

5 JMC: jeg kan ikke finde en forklaring på denne forkortelse, men det burde betyde pund sterling.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Skrivekugle No 105 med Moon alfabetet på tastaturet. Foto: Jørgen Malling Christensen.
Skrivekugle No 162 med Moon alfabetet på tastaturet. Foto: Technology Museum of l'Empordà.
Skrivekugle med Braille. Foto: Sverre Avnskog.
To modeller av skrivekuglen som med all sikkerhet var utstilt i Paris i 1878. Den høye modellen med papirholder og fargebånd. Foto: Uwe Breker.
Og modellen på trefot, som skrev på papirstrimler. Dette eksemplaret tilhører Teknisk Museum i Danmark. Foto: Sverre Avnskog.

Hedemarkens Amtstidende 1878.09.25 om skrivekuglen i Paris.

Slik så gullmedaljene fra Paris-utstillingen ut. Det er ikke RMHs medalje. Den ble stjålet fra familien under et innbrudd for få år siden. Foto: Dieter Eberwein.

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjon ved Sverre Avnskog.

 

JMC: I denne artikel får vi to interessante oplysninger, nemlig at de fire skrivekugler som Malling-Hansen deltog med på verdensudstillingen i Paris i 1878 ankom forsinket! Ikke desto mindre belønnedes en af skrivekuglerne faktisk med den højeste udmærkelse – en guldmedalje! – og ikke sølv, som avisen her fortæller.Den anden information er at den franske lotterikommission åbenbart prøvede en af maskinerne og fik et yderst positivt indtryk af den!

 

SA: RMH stilte i to klasser med sine skrivekugler. Han fikk en gullmedalje for skrivekuglen som hurtigskrivemaskin, og en sølvmedalje i klassen for undervisningsapparater for blinde. Jeg mistenker at den sølmedaljen som omtales her, er den som ble tildelt i klassen for undervisningsapparater. I følge RMHs egne brev, ble det nemlig ikke klart før den trettende oktober at han var belønnet med en gullmedalje. Vi må vel for øvrig si at vi ikke vet med hundre prosent sikkerhet hvilke fire skrivekugler som var utstilt. Men sikkert er det at den ene var den nye skrivekuglen med fargebånd, mens den andre var den lille skrivekuglen på trefot som skrev på papirstrimler. Det er sannsynlig at de to siste var skrivekugler med blindeskrift på tastaturet, henholdsvis en med braille- og en med moonalfabetet. Kanskje kan dette være noe av grunnen til at det har spredd seg den misforståelsen at skrivekuglen var et hjelpemiddel for blinde? Men RMH understreket selv at skrivekuglen var en hurtigskrivemaskin for alle.

 

            Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der paa Pariserudstillingen blev udstillet saa sent, at den efter Reglerne slet ikke kunde komme i Betragtning ved Uddelingen af Medaljerne, har, efter hvad der meldes fra Paris, i disse Dage erholdt Sølvmedalje. Havde Maskinen været tilstede i rette Tid paa Udstillingen, kan det anses for afgjort, skriver ”Dag.Nyh[2].” at den vilde være bleven hædret med Guldmedalje, saa meget mere som forskjellige franske institutioner, deriblandt Lotterikommissionen, der have haft Leilighed til praktisk at gjøre sig betjent med den have fældet de mest smigrende Domme om den.

 

_______________

 

 


[1] JMC: En norsk avis, udgivet i Kongsvinger fra 1846 til 1959.

[2] JMC: Dagens Nyheder var en dansk avis, grundlagt 1868 og oprindeligt udgivet af bladgruppen De Ferslewske Blade. I perioder bar den navnet nationaltidende. Sidste nummer udkom den 3 september 1961.


Isefjordsposten 1878.10.17.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Verdensudstillingen i Paris åbnede i maj måned, men Malling-Hansen fik først den 9 juli sine fire skrivekugler sendt afsted fra København. De afsendtes samtidig med at Hr Duch fra det store Nordiske Telegrafselskabs kontor i London fulgte med på rejsen. Hans opgave var at fremvise skrivekuglerne på udstillingen og forklare dem for de besøgende. Såvidt vi ved blev skrivekuglerne opstillet omkring den 20 eller 21 juli, altså med ca to måneders forsinkelse.

 

    Malling-Hansens Skrivekugle.
Som meddelt for nogen Tid siden maatte Mal-
ling-Hansens Skrivekugle paa Verdensudstillin-
gen i Paris nøjes med en Sølvmedaille, fordi
den var kommen saa sent, at der ikke var flere
Guldmedailler til Raadighed. Alle Jurymed-
lemmer vare imidlertid allerede dengang enige
om, at den tildelte Belønning ikke var pas-
sende, og der blev derfor gjort extraordinaire
Skridt for at skaffe den en saadan Udmærkelse,
som med Rette kunde tilkomme den. Dette er
nu ogsaa lykkedes, ider der hertil er indløbet
officiel Meddelelse om, at den Skrivekuglen til-
kjendte Præmie nu er bleven forhøiet til Guld-
medaille.[2]

 


[1] JMC: Samme notits findes i Roskilde Avis 16 oktober 1878 og i Dagens Nyheder 15 oktober 1878.

[2] JMC: I slutningen af notitsen står to bogstaver, som jeg desværre ikke kan tyde, men jeg tolker det som at det er initialerne til en avis, i hvilken nyheden blev bragt første gang og hvorfra Isefjordsposten har taget den.


Den aktuelle utgaven av avisen.
En litt annen versjon av den telegrafiske skrivekuglen som skrev på papirstrimler. Her er den montert på en treplate sammen med en trinse for papirstrimmelen. Copyright: Flavio Mantelli.

Kjøge Avis 1878.10.22.

Den originale artikkelen.

1.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Det er yderst interessant at vi her har dokumentation for den succe Malling-Hansens skrivekugle havde på verdensudstillingen i Paris i 1878, og at vi får detaljer om 40 bestillinger.


Malling-Hansens Skrivekugle,
hvis Præmie paa Pariserudstillingen er
bleven forhøiet til en Guldmedaille, væk-
ker stadig de Besøgendes Opmærksomhed,
og den2, som er tilstede for at fremvise
den, er i idelig Virksomhed. I det ene
udenlandske Blad efter det andet finder
Maskinen rosende Omtale og fremhæves
stærkt fremfor de amerikanske, som man
en Tid var tilbøielig til at sætte over
den, indtil den blev fremstillet i sin nu-
værende simplere Form. Praktisk viser
Virkningen af Maskinens Udstilling sig
deri, at der indløber ikke faa Bestillin-
ger paa den; den forfærdiges som be-
kjendt i Prof. Jȕrgensens (forhen Jȕn-
gers) Etablissement i Kjøbenhavn og
koster 300 Kr. Der er ifølge ”Mtg3.”
i de sidste 6 Uger bestilt 9 til Danmark,
7 til Frankrig, 2 til Sverrig, 2 til
Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1
til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn,
1 til Ægypten og 10 til Paris ialt 40.

 

 

 

_____________________________________________________________

 

1 JMC: Samme artikel var indført i Roskilde Avis den 21 oktober 1878, i Kolding Folkeblad 19 oktober 1878, i Nationaltidende 18 oktober 1878 og i Thisted Amtsavis 19 oktober 1878.

2 JMC: Malling-Hansen havde fået et bidrag for at kunne sende en ung mand, Hr. Duch, til Paris for at demonstrere skrivekuglerne. Hr. Duch var “udlånt” af det Store Nordiske Telegrafseskab og havde altså orlov for denne opgave, som antagelig strakte sig over et par måneder. Hr. Duch havde to vigtige kvalifikationer: han kunne betjene skrivekuglerne og han var dygtig til flere forskellige fremmede sprog.

3 JMC: Jeg antager at forkortelsen står for ”Morgentidningen”.


Det aktuelle nummeret av avisen.
Fire forskjellige billedlige gjengivelser av skrivekuglen modell 1878.

Morsø Folkeblad 1878.10.22.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I denne korte notits får vi at vide, at en af Malling-Hansens skrivekugler indgik i underholdningen i forbindelse med en basar og indsamling til oprettelsen af et børnehjem i Nykøbing Mors. Børnehjemmet blev oprettet tre år senere ved hjælp af midler fra basaren og fra initiativtageren, skibsreder Mads Christian Holm1. Hjemmet lå i Asylgade og havde plads til 50 børn.


Nykjøbing, Mors, d.22.Oktober.

 

Basar. Til Fordel for et paatænkt
Børneasyl afholdtes i Forgaars og i Gaar
paa Gjæstgivergaarden en Basar, der i
alle Henseende maa betragtes som meget
vellykket. Tanken, der jo i og for sig
er smuk, havde vundet almindelig Til-
slutning, hvad den store Mængde af ind-
leverede Gjenstande saavel som det ikke
ringe Antal Besøgende klart vidnede om.
Ligesom man strax ved Intrædelsen i
den store Sal modtog et overordentlig godt
Indtryk af de smukt formede og vel an-
bragte Løvhytter, hvorfra Udsalget fandt
Sted, saaledes var der ogsaa sørget for,
at man hele Tiden kunde befinde sig vel.
I saa Henseende kunde vi ikke andet end
fremhæve, hvad den herværende Musikfor-
ening ved Udførelsen af flere Musiknumre
og en Kjøbmand ved Forevisningen af en
Malling-Hansens Skrivekugle gjorde for
at underholde de Besøgende. -

 

_____________________________________

 

 

1 JMC: Mads Christian Holm, 1827-1892, født i Nykøbing Mors; oprindelig skibstømrer, senere emigrerede han til Amerika, hvor han opbyggede et skibsværft i Californien. Han vendte tilbage til Danmark i 1856 og nedsatte sig som skibsbygger i Åbenrå. Stiftede Dampskibsselskabet Norden i 1870. Holm blev meget velhavende og skænkede betydelige beløb til velgørenhed i sin fødeby, blandt andet til kirken, børnehjemmet og en ny skole. (Kilder: Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave samt engelsk Wikipedia).


Den aktuelle utgaven av avisen.
To protretter av Mads Christian Holm. Dette fotografiet tilhører Helsingør kommunes Museer.
Og her er Mads Christian Holm malt av Bertha Wegmann.

Hedemarkens Amtstidende 1878.10.25 om skrivekuglen og guldmedaljen i Paris.

En sølvmedalje fra verdensutstillingen i Paris. Foto: Dieter Eberwein.

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

JMC: Malling-Hansens deltagelse i verdensudstillingen var blevet forsinket, og det forlød tidligere at den ”kun” skulle præmieres med en sølvmedalje på grund af forsinkelsen. Her får vi også interessante detaljer om bestillinger fra forskellige lande.

 

SA: Det er vanskelig å vite med sikkerhet om informasjonen om at RMH først var innstilt til en sølvmedalje, som senere ble forhøyet til en gullmedalje, virkelig er riktig, fordi dette er den eneste kilden til denne opplysningen. RMH fikk jo både en gullmedlaje og en sølvmedalje ved utstillingen, som varte fra første mai til tiende november. RMHs skrivekugler ble ikke sendt fra København før niende juli, så det er i hvert fall riktig at de ikke ankom utstillingen før nærmere to måneder etter at den åpnet. I et brev til sin bror den trettende oktober skrev RMH følgende til sin bror, Thomas Jørgen Hansen:

 

"Kjäre gode broder. Saa fik jeg da bugt med dem. igaar aftes – SAMTIDIG med at det allerede stod i berlingske – fik jeg et NYDELIGt brev fra udstillings-präsidenten, lehnskreve holstein, der er her i byen, hvori han gratulerede mig til guldmedaillen, hvorom han havde faaet telegrafisk meddelelse fra paris. jeg reiser i aften igjen til skjelstrup for atter at tale med grev knuth, der vil tage deel i muliggjörelsen af en fabrication. jeg tänker, at man nu igjen har faaet amerikaneren sat op fra sölvmedaillen til guldmedaillen."

 

Det virker altså som det var en del frem og tilbake vedrørende Remington-maskinens medalje, og RMH beklager seg over at den kanskje igjen er satt opp til en gullmedalje. Medaljene var altså bestemt allerede i oktober, selv om utstillingen varte helt til tiende november.

 

 

Malling-Hansens  Skrivekugle, hvis Præmie paa Pariserudstillingen er blevet forhøiet til en Guldmedalje, vækker stadig de Besøgendes Opmærksomhed, og den, som er tilstede for at forevise den er i idelig Virksomhed. I det ene udenlandske Blad efter det andet finder Maskinen rosende Omtale og fremhæves stærkt fremfor de amerikanske Maskiner, som man i sin Tid var tilbøielig til at sætte over den, indtil den blev fremstillet i sin nuværende simplere Form. Praktisk viser Virkningerne af Maskinens Udstilling sig deri, at der indløber ikke saa faa Bestillinger paa den; den forfærdiges i Prof. Jürgensens (forhen Jüngers) Etablissement i Kjøbenhavn og koste 300 Kr.  De er nemlig i de sidste 6 Uger bestilt 9 til Danmark, 7 til Frankrige, 2 til Sverige, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Ægypten og 10 til Paris, ialt 40.

 

 


[1] JMC: Se også notitsen i Hedemarkens Amtstidende af 25 sept 1878 samt Frederiksstad Tilskuer af 22 august 1878 om samme emne.


Lolland-Falsters Folketidende 1878.10.25.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Malling-Hansens skrivekugler ankom med forsinkelse til Paris, ca to måneder efter at verdensudstillingen havde åbnet portene. De fire forskellige modeller af skrivekuglen blev opstillet omkring den 20 juli og fremvistes frem til at udstillingen lukkede, dvs frem til slutningen af november, af Hr Duch, som var en dansk telegrafist, ansat ved Store Nordiskes telegrafkontor i London og ’udlånt’ af selskabet for dette hverv for Malling-Hansen.

SA: Det er veldig synd at vi ikke får vite hvilken av skrivekuglemodellene fra 1878 som er bestilt til de forskjellige land. Er det kun den tradisjonelle, høye modellen som er bestilt, eller ble det også bestilt eksemplarer av den tegrafiske modellen som skrev på papirstrimler? Vi kjenner kun en slik modell som eksisterer i dag og den befinner seg i Danmark, hos Teknisk museum. Et annet interessant aspekt er i hvilken grad Jürgensens etablissement maktet å ferdigstille et såpass stort antall skrivekugler innen rimelig tid. Det skal visstnok ha vært et problem i de første årene, at det tok uforholdsmessig lang tid før bestilte skrivekugler kunne leveres. Skrivekuglene ble jo ikke produsert med samlebåndsmetoden, men en og en av gangen, og var resultatet av meget forfinet produksjonsteknikk.

 

    Malling-Hansens Skrivekugle.
I de sidste 6 Uger er der i Følge ”B.T.[2]
til Pastor Malling-Hansen indløbet 40 Be-
stillinger paa Skrivekuglen, hvoraf 9 til
Danmark, 7 til Frankrig, 2 til Sverrig, 2
til Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1
til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn,
1 til Ægypten, 10 til Peru. Maskinen
forfærdiges i Professor Jürgensens Etablis-
sement i Kjøbenhavn for en Pris af 300 Kr.

 


[1] JMC: Samme artikel fandtes i Silkeborg Avis 1878.10.24.

[2] JMC: Berlingske Tidendes artikel var indført den 17 oktober 1878 og var betydelig længere. Se den fuldstændige artikel, med kommentarer, i vor artikelsamling (”articles from Malling-Hansen’s Lifetime).


Den aktuelle utgaven av avisen.
Her ses en telegrafisk skrivekugle for papirstrimler i en engelsk avis fra 1930-tallet. En tilsvarende modell montert på en trefot eies i dag av Teknisk Museum i Danmark, og er den eneste kjente telegrafmodellen som eksisterer i dag.

Rasmus Malling-Hansens norske patent på skrivekuglen.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

På vor hjemmeside har vi en fortegnelse over de mange patenter Malling-Hansen fik bevilget gennem årene, men vi har hidtil ikke registreret noget norsk patent. Imidlertid må der findes mindst to norske patenter på skrivekuglen, fordi denne notits er indført i avisen ”Frederiksstad Tilskuer” 1879.01.30 og identiske notitser i ”Hedemarkens Amtstidende” 1879.01.31 og i ”Bergens Adressecontoirs Efterretninger” 1879.02.02:

 

 

Under overskriften ”Bevilgede Patenter ”:

 

”For Pastor H.R. Malling Johan Hansen for 10 Aar paa Forbedringer ved den Ansøgeren forhen patenterede Skrivekugle”.

 


Dagbladet 1879.12.08 om skrivekuglen.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Den norske dagsavis Dagbladet skrev gennem 1870-erne flere gange om skrivekuglen og altid positivt. Dagbladet blev grundlagt i 1869 og udgives stadig.

 

 

Malling-Hansens Skrivekugle, der i Løbet af de sidste Aar har modtaget mangfoldige og væsentlige Forbedringer, faas nu i Handelen for 300 Kr. Skrivemaskinen vejer kun syv Pund, og den Hurtighed, der opnaas ved samme, kan anslaas til 3-4 Gange Pennens.

 

 


Kolding Folkeblad eller Sydjysk Tidende 1879.12.09.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Igennem hele tiåret fra 1870 til 1879 fik skrive-kuglerne, i deres forskellige udformninger, megen opmærksomhed, ros og belønninger på udstillinger i Danmark og i udlandet. Denne artikel er et godt ek-sempel, og Malling-Hansen samt C.P.Jürgensen må have været meget tilfredse med de positive udtalelser og den reklameeffekt, der lå i en sådan presseomtale.


Malling-Hansens Skrivekugle,

der er undergaaet betydelige Forandringer
og Forbedringer, siden det første Exemplar
fremvistes paa den Nordiske Kunst- og
Industriudstilling i 18721, er nu af den
geniale Opfinder fremstillet i en Skikkelse,
saa at den svarer fuldstændig til alle de
Fordringer, man kan stille til en Skrive-
maskine. Efter kun faa Timers Øvelse kan
man med Skrivekuglen skrive ligesaa hurtig
som men Pennen, og ved fortsat Øvelse
driver man det snart til en ganske usædvan-
lig Hurtighed. Manuskriptet er overorden-
lig tydeligt, og da Arbejdet paa Maskinen
falder saa let, er denne særlig at anbefale
for Folk, der lide af Skrivekrampe, ikke at
tale om Blinde, der, som Erfaringen har
vist, i ganske faa Timer lærer at arbejde
med den største Lethed paa den. For offent-
ligt Kontorsarbejde, Telegraftjenesten o.s.v.
er den overmaade tjenlig, lige som Afskri-
vere, Referenter og Journalister vil kunne
benytte den med stort Udbytte. ”Dtg2” frem-
hæver i saa Henseende, at den allerede i
nogen Tid med afgjort Held er bleven
brugt af enkelte Medlemmer af den kjøben-
havnske Presse, hvorved det har vist sig,
at Skrivekuglen ikke alene er til Fordel
for den Skrivende, men tillige for vedkom-
mende Sætter, der fra den al Tid er vis
paa at erholde et tydeligt Manuskript. I
sin nuværende Skikkelse er Skrivekuglen en
saa praktisk, lidet kompliceret og let haand-
terlig Maskine, at den uden Tvivl har en
stor Fremtid for sig.

 

 

_______________________________________________________________

 

1 JMC: Den allerførste offentlige fremvisning af en skrivekugle fandt sted den 8 september 1870 i København, antagelig var det for en mindre kreds af tekniske specialister samt journalister. Malling-Hansen fremviste da skrivekuglens første model, kassemodellen med batterier, for hvilken han havde fået eneret tidligere samme år (i januar, respektive marts 1870).
På udstillingen i København i 1872 fremviste Malling-Hansen fore forskellige modeller af skrivekuglen samt prøver på kugleskrift. Dette ved vi fra udstillingskataloget. Se iøvrigt vor artikel under fanebladet ”The Exhibitions”.

2
 JMC: Forkortelsen står antagelig for ”Dags-Telegraphen”.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Friedrich Nietzsche's writing ball. Photo: Dieter Eberwein.
Stillbild from Felix Herbst's visualization of Nietsche's writing ball.
Copyright: Felix Herbst.

Aalesunds Handels- og Søfartstidende 1879.12.17 om skrivekuglen.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

”Aalesunds Handels- og Søfartstidende” udkom i Ålesund mellem 1856 og 1904. Samme artikel var indført i ”Frederiksstad Tilskuer” 1879.12.18 og i ”Romsdals Amtstidende” 1879.12.20.

 

 

         Den danske Præst Malling-Hansens Skrivekugle, der er undergaaet betydelige Forandringer og Forbedringer, siden det første Exemplar fremvistes paa den nordiske Kunst- og Industriudstilling i 1872, er nu af den geniale Opfinder fremstillet i en Skikkelse, saa at den svarer fuldstændig til alle de Fordringer, man kan stille til en Skrivemaskine.  Efter kun faa Timers Øvelse kan man ifølge ”Dagstfn[1].” med Skrivekuglen skrive ligesaa hurtigt som med Pennen, og ved fortsat Øvelse driver man det snart til en ganske usædvanlig Hurtighed. Manuskriptet er overordentlig tydeligt, og da Arbeidet paa Maskinen falder saa let, er denne færdig at anbefale for Folk, der lide af Skrivekrampe, ikke at tale om Blinde, der, som Erfaringerne har vist, i ganske faa Timer lære at arbeide med største Lethed paa den.  For offentligt Kontorarbeide, Telegraftjenesten osv. er den overmaade tjenlig, ligesom Afskriveren, Referenten og Journalisten vil kunne benytte den med stort Udbytte, og ”Dagstfn” fremhæver i saa Henseende, at den allerede i nogen Tid med afgjort Held  er bleven brugt af enkelte Medlemmer af Pressen i Kjøbenhavn, hvorved det har vist sig, at Skrivekuglen ikke alene er til Fordel for den Skrivende, men tillige for vedkommende Sætter, der fra den altid er vis paa at erholde et tydeligt Manuskript.  I sin nuværende Skikkelse er Skrivekuglen en saa praktisk, lidet kompliceret og let haandterlig Maskine, at den uden Tvivl har en stor Fremtid for sig. I Ritzaus Bureau ser man den i daglig Virksomhed og beundrer den Lethed, Hurtighed og Tydelighed, hvormed den arbeider.

 

____________

 

 


[1] JMC: Henvisningen gælder sandsynligvis den københavnske avis ”Dagstelegrafen”, udgivet 1864-1891 af J.C. Ferslew & Co.


Artikel i Dagens Nyheder 1878.09.21.

Den aktuelle artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Vi ved fra Malling-Hansens private korrespondance at han deltog med fire forskellige modeller af skrivekuglen ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Det endelige resultat af prisuddelingen blev, at han fik en guldmedalje for en model og en sølvmedalje for en anden. Se iøvrigt flere detaljer i vort afsnit ”The Exhibitions”.

 

SA: Malling-Hansen stilte altså i to ulike klasser med sine skrivekugler, og vant gull for skrivekuglen som skriveapparat, og sølv for maskinen i klassen for undervisningsapparat for blinde. Vi må vel anta at det var maskinene med henholdsvis moon- og braille-alfabetet på tastaturet som stilte i klassen for undervisningsapparat. Malling-Hansen var meget opprørt en liten periode, da det ble meldt at Sholes-Glidden maskinen visstnok var satt opp til en gullmedalje, men det viste seg, til RMHs store lettelse, at det ikke medførte riktighet.

Den amerikanske "typewriter" var i sin tid oppfunnet av Sholes, Glidden og Yost og patentert allerede i 1868, og oppfinnerne utviklet maskinen så langt de så mulig. Etter hvert kjøpte investoren James Densmore patentet og fikk utviklet den annå litt videre og inngikk til slutt en avtale med Remington-fabrikken om produksjon av maskinen. Remington produserte også symaskiner, og det bærer de første utgavene av maskinen også preg av. Remington var dog relativt usikker på om det var noen fortjeneste i produksjonen, så Densmore måtte garantere for en viss sum, i tilfelle den gikk med tap. Såvidt jeg husker var det snakk om 1000 dollar. Densmores maskin hadde stor fordel av å kunne utstilles i alle Remingtons allerede eksisterende utsalgssteder og kunne skaffes hurtig, mens skrivekuglen kun var utstilt i Danmark, og det var relativt lang leveringstid. De første årene hadde tilvirkeren store problemer med å levere maskiner hurtig nok.

 

    Malling-Hansens Skrivekugle.
Som vi erfare er der nu omsider paa
Verdensudstillingen i Paris truffet Be-
stemmelse med Hensyn til den Malling-
Hansenske Skrivekugle, og Resultatet er
blevet, at der er tildelt den i Sølv-
medaille. Det vil vistnok vække endel
Forundring herhjemme, at der ikke er
tilkjendt vor Landsmands geniale Op-
findelse nogen større Udmærkelse; men
Grunden hertil er simpelthen den, at
Skrivekuglen først blev udstillet saa sent,
at den efter Reglerne slet ikke kunde
komme i Betractning ved Uddelingen af
Medaillerne, og den Belønning, som er
tildelt den, maa derfor kun opfattes som
en Art extraordinairt Høflighedsbevis.
Havde Maskinen været tilstede i rette
Tid paa Udstillingen, kan det anses for
afgjort, at den vilde være bleven hædret
med Guldmedaille, saa meget mere som
forskjellige franske Institutioner, der-
iblandt Lotterikomissionen, der have
haft Leilighed til praktisk at gjøre sig
bekjendt med den, have fældet de mest
smigrende Domme om den og alle været
enige om, at dens amerikanske Kollega[2]
staar langt tilbage for dem. Iøvrigt kunne
vi tilføie, at de Rygter, der have circuleret
om, at den amerikanske Skrivekugle har
faaet Guldmedaille, ere ugrundede:
skjøndt denne Maskine har været tilstede
lige fra Udstillingens Begyndelse, er
en saadan Belønning dog ikke bleven til-
kjendt den.

 


[1] JMC: Samme artikel fandtes i Thisted Amtsavis den 25 september 1878, i Folkets Avis 21 sept 1878, Jylandsposten 22 sept 1878, Kjøge Avis 23 sept 1878, Aalborg Stiftstidende 23 sept 1878 og i Roskilde Avis 23 sept 1878.

[2] JMC: Dette var Densmores skapelse, den såkaldte Sholes & Glidden Typewriter. Den blev belønnet med sølvmedalje.


Article in The Illustrated Paris Universal Exhibition – october 5. 1878

The Danish Section at the World Exhibition in Paris, 1878

 

                                                             DANISH SECTION

 

                                                                   ________

 

 

                                  MALLING-HANSENS  WRITING BALL OR TYPE-WRITER.

 

 

This is an instrument furnished with keys which, on being lightly pressed, print the letters of the alphabet on paper. It possesses many advantages over the ordinary method of writing with a pen. It is easier to work, its use is not injurious to health, a most important point, and it is less likely to offer any interruption to the writer’s train of thought.

 

 

     The writing of this instrument is easy to read, clear, distinct, and exceedingly accurate.

 

 

     Any kind of paper may be used, and as many as ten copies made at once. Further copies can also be obtained by means of an ordinary copying press, or by transferring the writing by lithographic process to stone; the number of copies obtainable is really indefinite, and may be estimated by thousands.

 

 

     A further advantage of this instrument is that it presents no practical difficulties to be surmounted by the beginner; any one can use it. After a few trials the learner will be able to write with it as easily as with a pen, and, with a little practice, three or four times as quickly. It can be utilised for every kind of writing excepting, of course, in books, and may even be worked by those persons to whom penmanship is difficult or even impossible; and in this category we may mention those whose sight is defective or who are even entirely blind. To such as are afflicted with writer’s cramp, or whose hands, either from excessive nervousness, age, palsy, or other infinities are unsteady, this instrument will be found an immense boon.

 

 

     Children can use this machine with ease and advantage, and it may be employed at home for private correspondence, whiled the extraordinary celerity with which it writes renders it most especially useful to authors, mercantile or other correspondents, telegraph clerks or stenographers. It may be employed most advantageously in both private and public offices, and at times when the ordinary mode of writing would be difficult if not impracticable, as, for instance, on board a vessel at sea in rough weather, or even in a railway carriage.

 

 

La Marine a l'Exposition Universelle de Paris 1878

OUVRAGE PUBLIÉ PAR ORDRE DE M. LE MINISTRE DE LA MARINE ET DES COLONIES, Paris 1879[1]

 

 


[1] JMC: À L’exposition Universelle de 1878 à Paris, Malling-Hansen a presenté quatre différent models de la sphere écrivante, deux désquelles sont rendu dans la notice d’information sur la Section Danoise.  Il a gagné la Médaille d’or, pendant que la machine à écrire Sholes e Glidden, produite par Remington a gagné seulement la Médaille d’argent.  Aussi, Malling-Hansen a gagné la médaille d’argent pour la sphere écrivante comme un util éducatif pour les aveugles.

 

Reklameskrivelse for skrivekuglen

Den aller siste modellen av skrivekuglen - utviklet av mekanikeren August Lyngbye. Foto: Sverre Avnskog

S K R I V E K U G L E N[1] .

 

 

 

   LIGE SIDEN 1830 HAR DER EXISTERET SKRIVEMASKINER[2], DER DOG IKKE VARE  BEREGNEDE PAA AT BRUGES AF ANDRE END BLINDE, OG SOM ALLE SKREVE BETYDELIGT LANGSOMMERE END PENNEN.

 

 

  DEN FÖRSTE HURTIGSKRIVNINGSMASKINE, ’’SKRIVEKUGLEN’’, DER ARBEJDEDE ENDOGSAA FLERE GANGE HURTIGERE END PENNEN, BLEV FORFÄRDIGET HER I LANDET I 1870 EFTER PASTOR MALLING-HANSENS PATENT.

 

 

  PAA DEN SKANDINAVISKE UDSTILLING I KJÖBENHAVN I 1872 FIK SAMME MA-SKINE FÖRSTE MEDALJE OG LIGELEDES PAA VERDENSUDSTILLINGEN I WIEN I 1873. – DA DEN I 1878 BLEV FREMSTILLET PAA VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS, HVOR DEN FIK GULDMEDAILLE, HAVDE DEN GENNEMGAAET MANGE OG FORSKJELLIGE SKIKKELSER, DOG KUN HVAD PAPIRFÖRINGEN ANGAAR; MEDENS SELVE KUGLESTYKKET, HVORI BOGSTAVSTEMPLERNE SIDDE SOM RADIER, STADIG VAR BLEVET UFORANDRET.

 

 

   MASKINEN BEGYNDTE FÖRST DA AT FAA PRAKTISK BETYDNING, DELS DERVED, AT DEN GJENNEM SALGSPRISER SOM 1200 KR., 900 KR. OG 700 KR. VAR NAAET NED TIL AT SÄLGES FOR 300 KR. – DELS DERVED, AT DET VAR LYKKEDES MALLING-HANSEN SELV AT LÖSE EN OPGAVE, SOM DENGANG BESKJÄFTIGEDE MEKANICI[3] BAADE HER OG I LONDON OG I WIEN, AT GJÖRE SKRIEKUGLEN UAFHÄNGIG AF DEN HIDTIL TIL FLYTNING AF SKRIVEPAPIRET BENYTTEDE ELEKTRICITET.[4]

 

  I DEN SIDSTE TID HAR SKRIVEKUGLEN ATTER GJORT ET VÄSENTLIGT SKRIDT FREMAD TIL STÖRRE BETYDNING, IDET DEN NU KAN SKRIVE FULDT PRAKTISK OGSAA PAA STORE PAPIRFORMATER[5], ER ENDNU MERE SOLID I PAPIRFÖRINGEN OG KOSTER KUN 150 KR. DET HALVE AF DEN PRIS, SOM DEN I DE SIDSTE AAR ER BLEVET SOLGT FOR.

 

 

  DEN FABRIKERES FOR TIDEN AT MEKANICUS LYNGBYE. TIDLIGERE HAR TRE ANDRE MEKANICI, ISÄR PROFESSOR JÜRGENSEN, MEN OGSAA OTZEN OG LUND[6], MEDVIRKET TIL MASKINENS UDVIKLING.

 

 

   I NORDAMERIKA ER DER, ISÄR EFTER SKRIVEKUGLENS FREMKOMST, UD-TAGET EN MÄNGDE PATENTER PAA SKRIVEMASKINER. KUN ET ENESTE AMERIKANSK PATENT HAR FÖRT TIL FABRICATION AF EN HURTIGSKRIVEMASKINE,  NEMLIG DEN BEKJENDTE, SAAKALDTE ”REMINGTON-MASKINE” – ELLER  ”TYPEWRITER” / FÖRSTE PATENT AF 1868[7]/ OPFUNDEN AF EN AMERIKANER SHOLES I MILWAUKEE.  DENNE MASKINE HAR LIGELEDES GJENNEMGAAET MANGE FORANDRINGER OG KALDES I SIN NYESTE SKIKKELSE ”THE CALIGRAPH”.

 

 

   I DE SIDSTE PAR AAR ER DER FREMTRAADT TO ANDRE SKRIVEMASKINER, NEMLIG DEN AMERIKANSKE ”HALL-MASKINE” OG HAMBORGER-MASKINEN ”HAMMONIA” [8]– BEGGE SKRIVE LANGSOMMERE END PENNEN. DEN SIDSTNÄVNTE HAR NAAET EN BETYDELIG UDBREDELSE PAA GRUND AF SIN BILLIGHED, DEN SÄLGES FOR 60 KR; MEN ER SOM HURTIGSKRIVER GANSKE VÄRDI-LØS. DEN NAAER IKKE LANGT UDOVER HALVDELEN AF PENNENS HURTIG-HED[9],  ER UBRUGELIG FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE, MEN EGNER SIG GODT TIL GJENNEMSKRIVNING AF FLERE EXEMPLARER PAA ÉN[10] GANG.

 

 

   DEN VÄSENTLIGSTE FORSKJEL MELLEM DE NÄVNTE 4 [11]SKRIVEMASKINER LIGGER I TYPEFÖRINGEN. PAA SKRIVEKUGLEN FÖRES TYPEN[12] GJENNEM EN MEGET KORT LINIE NED MOD PAPIRET. DEN ANDEN HURTIGSKRIVEMASKI-NE[13] BEVÄGER TYPERNE GENNEM EN LANG CIRKELBUE. PAA DE TO LANG-SOMME MASKINER HAR HVER TYPE [14] EN DOBBELT BEVÄGELSE, INDEN DEN NAAER NED TIL SKRIVEPAPIRET; HALL-MASKINEN FÖRER SINE TYPER GJEN-NEM TO KORTE LIGE LINIER; HAMMONIA-MASKINENS TYPER BEVÄGES GJEN-NEM TO KRUMME LINIER. – SKRIVEKUGLENS TYPER HAVE ALTSAA DEN KORTESTE OG SIMPLESTE BEVÄGELSE. SKRIVEKUGLENS TYPEFÖRING ER TILLIGE DEN SOLIDESTE.

 

 

    DER FORELIGGER NU EN SKJÖN SAMLING AF SÄRDELES ANERKJENDENDE UDTALELSER FRA SKRIVEKUGLEBRUGERE, BAADE HER OG I UDLANDET. – AT MASKINEN IKKE ENDNU HAR VUNDET ALMINDELIG UDBREDELSE, LIGGER VÄ-SENTLIGT I DEN HIDTILVÄRENDE  HÖJE SALGSPRIS.

 

 

   EN ANDEN GRUND TIL AT EN SAADAN OPFINDELSE MAA BRUGE LANG FOR AT ARBEJDE SIG FREM TIL FULD ANERKJENDELSE LIGGER DERI, AT MEDENS DEN VEL KAN BENYTTES STRAX AF ENHVER, SAA SKAL DER DOG ARBEJDES I LÄNGERE TID MED DEN, FÖR VEDKOMMENDE KOMMER RET TILFORSTAAELSE AF DET TIDSSPARENDE OG I FLERE ANDRE HENSEENDER NYTTIGE OG TILFREDSSTILLENDE I BRUGEN AF MASKINEN. DEN DELER I DENNE HENSEENDE SKJÄBNE MED DE BETYDELIGSTE OPFINDELSER, OG DA OGSAA DERI: AT ARBEJDET OG KAMPEN FOR UDVIKLINGEN AF OPFINDELSEN MANGE AAR IGJENNEM SKAFFER STORE UDGIFTER UDEN AT BRINGE TILSVARENDE IND-TÄGTER.[15]  

 

 


[1] CB: Dette dokument – eller hvad skal jeg kalde det – har jeg haft liggende i mange år, og hvorfra det stammer, det erindrer jeg ikke. Der er et tilsvarende dokument, dog noget kortere, på engelsk. Ingen af dem er daterede og heller ikke signerede! Og det er meget ærgerligt, for der er mange ’mærkelige’ oplysninger i dem, som gør dateringen yderst vanskelig. De to dokumenter er skrevet på skrivekuglen, men udelukkende med store bogstaver og uden Å men med AA i stedet. Selvom der var både små bogstaver og Å på Skrivekuglen i hvert fald fra 1878! Og disse to dokumenter er af senere oprindelse.

Teksten beskriver i detaljer Skrivekuglens udvikling, men jeg kan ikke regne ud, hvad formål denne tekst har haft, men jeg er meget sikker på, at den er skrevet af Malling-Hansen selv, selvom den fremtræder som en slags ’objektiv historisk artikel’.

Med hensyn til dateringen, så er navnet skrevet som Malling-Hansen – altså med bindestreg – så dokumen-tet er formodentlig skrevet EFTER 1883, hvor RMH jo først begyndte at skrive sit navn som Malling-Hansen i stedet for Malling Hansen. Idet han jo var døbt Hans Rasmus Malling Johan Hansen – altså efter Rasmus Malling – der var hans moders stedfar. (Og også RMHs)

SA: RMHs datter, Johanne Agerskov trykket dette dokumentet i sin bok ”Hvem var skrivekuglens opfinder” fra 1925. Dessverre opplyser hun ikke når dokumentet ble forfattet, men hun skriver at det var en ”reklameskrivelse”. Som man vil se i en senere fotnote, mener jeg at dokumentet må være skrevet på den aller siste utgaven av skrivekuglen med papirvalse, utviklet av mekanikeren August Lyngbye. Rasmus Malling-Hansen undertegnet sporadisk sitt navn, Malling-Hansen med bindestrek også før 1883, men 1883 virker som en god datering av skrivet, etter min mening.

Det eksemplaret av dokumentet som er lagt ut på websiden er for øvrig scannet etter en original, som eies av Lars Mathiesen, oldebarn av RMH. Sannsynligvis stammer det fra RMHs datter, Emma, gift Mathiesen.

 

[2] CB: Det er særdeles interessant, at RMH bruger ordet ’Skrivemaskine’ som – mig bekendt – og jeg har forsket en del i emnet – først opstod som ord EFTER 1870 – hvor RMH jo altså præsenterede Skrivekuglen, der jo så at sige var verdens første skrivemaskine, og altså er opfundet FØR selve ordet Skrivemaskine. Denne tekst er jo også skrevet langt senere end 1870 og altså på et tidspunkt, hvor ordet Skrivemaskine var ’opfundet’. Hvornår det blev det, har jeg engang drøftet med Dansk Sprognævn – men jeg mener ikke, at de havde noget præcist svar. Men jeg vil forsøge at følge op på det.

 

[3] CB: Flertal på Latin af ’Mecanicus’ – mekaniker. Ja! RMH var jo uddannet teolog og kunne både læse og skrive – ja måske endda tale – Latin og Oldgræsk.

 

[4] CB: Denne tekst er særdeles interessant på flere måder. De første amerikanske skrivemaskiner var jo –manuelle’ – altså ikke-elektriske – så det undrer – og overrasker - mig meget at læse her, at RMH har valgt at gøre den første kæmpeversion af Skrivekuglen elektrisk – altså batteridrevet. Det har jeg hidtil troet, var en genial idé fra hans side – bortset fra, at den relativt nye teknologi – batterierne – der hver var på størrelse med et moderne bilbatteri – var ekstremt tunge og fyldt med kemikalier, der lækkede. Så – jeg har troet at RMH fuldt bevidst satsede på at lave en ’elektrisk skrivemaskine’ – verdens første. Men dette dokument tyder på, at han ikke mente, at ’Skrivemaskinen’ kunne laves manuelt, fordi den var alt for tung at skrive på kun med håndkraft? Meget spændende!

SA: I følge en artikkel av RMHs svigersønn, Fritz August Bech, oppsto det mye problemer i tilknytning til batteriene. De var relativt upålitelige, trengte mye vedlikehold og varte ikke særlig lenge, med den følge at skrivekuglen sluttet å virke og kundene ble misfornøyd. I følge Bech ønsket derfor RMH å finne opp en mekanisme for flytningen av papiret, som overflødiggjorde batteriet. Mekanikerne skal ha arbeidet med å løse problemet i flere år, men da det ikke lyktes dem, fant RMH selv en løsning, og den første modellen uten batteri ble lansert i 1875 – den første av de ”høye” skrivekuglene, men foreløpig uten farvebånd. Det hevdes ofte at den første utgaven av skrivekuglen veide 75 kg. Da RMH Selskabet besøkte Teknisk Museum i 2006 og fikk se alle deres skrivekugler, veide vi deres utgave av den første modellen med sylinder innebygget i en trekasse. Den veide 9 kg – og på denne tiden fantes det batterier som ikke veide mer enn kanskje 5-6 kg, altså kan det neppe ha vært denne skrivekuglemodellen som var den aller første. Sannsynligvis må RMH også ha fått bygget den store bordmodellen som var med på de første patenttegningene, der papirsylinderen ble drevet rundt av en fotpedal. Den kan se ut til å ha veid ca 75 kg.

[5] CB: Igen en yderst interessant oplysning – som jeg ikke forstår. Da den endelige model med farvebånd var færdig i 1878 – og dette dokument er senere – så ved jeg ikke, hvad det er for modeller med stort papirformat han mener??? Sverre??

SA: I et brev til sin bror Jørgen fra 11. november 1879 forteller RMH at han har fått laget en helt ny skrivekugle, som kun har kuglestykket og vipningen til felles med de modeller som inntil da hadde vært i produksjon. I følge RMH er den nye maskinen lavere og bredere enn de gamle, og skriver på folio-ark, et større papirformat, og vil nå kunne bli satt i produksjon. Den maskinen han her omtaler kan kun dreie seg om den aller siste modellen av skrivekuglen, den med papirvalse, og som ble utviklet av mekanikeren August Lyngbye. RMH roser sin mekaniker meget i brevet til broren, men nevner dessverre ikke hans navn. Utover 1880-tallet overtok August Lyngbye helt utviklingen og produksjonen av skrivekugler. Opplysningen i reklameskrivet om at skrivekuglen selges for 150 kr bekrefter også at det dreier seg om Lyngbyes utgave av skrivekuglen. Han fremstilte skrivekugler med store bokstaver for kr 150 pr stk, og skrivekugler med både store og små bokstaver for kr 230. I skrivemaskinlitteraturen hevdes det ofte at ”The Caligraph 2” fra 1882 var den første skrivemaskinen som ble laget med både store og små bokstaver. Vi har et reklameskriv fra Lyngbyes etablissement der han reklamerer for skrivekugler med store og små bokstaver. Dessverre er ikke dette skriftet datert – men det er meget mulig at skrivekuglen var den første skrivemaskin som ble laget med både store og små bokstaver. Forhåpentligvis vil fremtidig forskning kunne avsløre når den første skrivekugle med store og små bokstaver ble bygget.

[6] CB: Endnu en forbløffende oplysning. Dem mener jeg ikke vi nogensinde har hørt om før. En søgning på Google eller i Salmonsens Leksikon fra 1930’erne giver ingen fund! Er det mon blot to personer –eller navnet på en virksomhed?   

[7] CB: Mine kopier af de to dokumenter er af ringe kvalitet – især den engelske tekst. Jeg forsøger at skaffe/finde noget mere læsbart – måske fra Sverre. Så indtil videre er der XX’er, hvor jeg ikke kan læse det. Jeg mener at patentet på Remington maskinen er fra 1872 – men det årstal, står der vist ikke i teksten.

SA: Det som senere ble kalt for Remington-maskinen, ble opprinnelig patentert første gang i 1868 av oppfinnerne Sholes, Glidden og Soule. James Densmore kjøpte opp patentet, fikk videreutviklet maskinen, og satt den i produksjon hos Remington i 1873. Det er ikke helt og holdent korrekt når RMH hevder at ”The Caligraph” var en videreutvikling av Remington-maskinen. Den var bygget etter mange av de samme prinsippene, men var en konkurrerende maskin – første gang produsert i 1880. (En av de samme som var med å utvikle Remington-maskinen, George Yost, var dog også med på å utvikle The Caligraph.

[8] CB: Denne oplysning må gøre det muligt at tidsfæste dette dokument meget præcist. Hvem gider undersøge dette??

SA: Den første utgaven av The Caligraph ble laget i 1880, Hall 1881 og Hammonia 1882 i følge ”The virtual typewriter museum”. Jeg tror 1883 er en meget sannsynlig datering av ovenstående ”reklameskrift”!

[9] CB: Pudsigt ord ’hurtighed’. Det findes ikke på dansk i dag – nu hedder det hastighed! En pudsig lille sproghistorisk udvikling! For man ville jo stadig sige ’hurtigskriver’ – og ikke ’hastighedsskriver’. Men ordene er ikke helt det samme, vel Jørgen J.

[10] CB: Denne ’accent’ over E’et undrer mig meget – hvoran laver han den med Skrivekuglen?        

[11] CB: Altså Skrivekuglen, Remington, Hall og Hammonia!

[12] CB: Altså bogstavet og den ’arm’ det sidder på.

[13] CB: Altså Remington maskinen – med sit forfærdelige QWERTY-tastatur.

[14] CB: Sværtlæseligt – mit gæt!

[15] CB: Her – nederst på siden (side 2 i dokumentet) slutter teksten. Om der er flere sider, vi ikke har, ved jeg ikke. Men det er jo noget, der ligner en slutning, selvom der ikke er nogen dato eller underskrift. Og sikke en kedelig slutning! RMH brugte jo hovedsageligt sine midler på denne opfindelse. Han havde nok en pæn løn – men også en hjemmegående hustru og 7 døtre! Så hans beklagelse over alle udgifterne er dybfølt! Og det kan vi i Malling-Hansen Selskabet kun være 100% enige i!

SA: I RMHs datters bok om skrivekuglen er det heller ikke noen fortsettelse på dokumentet, så det besto nok kun av disse to sidene!

 

Handbuch der Geschichte der Buchdruckerkunst, von Carl Berendt Lorck,

Originalausgabe

XVI. Kapitel, „Die Zweige der germanischen Gruppe“.

 

Seite 443:

 

            Als Zeitungsdruckerei steht die Offizin C. FERSLEW & Co. obenan. Sie verbindet Typographie Lithographie und Papierfabrikation. Ferslew druckte zuerst mit einer „Victoria-Endlosen“. Drei große Tageszeitungen werden in der Offizin hergestellt, in welcher 9 Kastenbeinsche Setzmaschinen und 11 Ablegemaschinen arbeiten, wohl mehr als für den Augenblick im ganzen Deutschen Reich. Bei der Bedienung sind mehr als dreißig Mädchen unter Leitung einer Direktrice beschäftigt. Um den Satz zu beschleunigen, werden schlecht geschriebene Manuskripte erst mittels der Malling Hansenschen Schreibkugel (s.446) umgeschrieben und dann de, Setzner übergeben, wodurch es möglich wird, den Hauptteil einer grossen Zeitung in zwei Stunden herzustellen.

 

Seite 446:

 

            Mit der Setzmaschine verwandt ist die Schreibmaschine oder SCHREIBKUGEL. Der erste, der mit einer solchen wirkliche Erfolge erzielte, war der Direktor der königlichen Taubstummenanstalt in Kopenhagen, R. Malling Hansen. Durch sein Nachsinnen über die Mittel zu einer leichteren Verständigung zwischen Taubstummen und Blinden kam er auf den erwähnten Apparat, den er nach und nach mehr vervollkommnet hat.
            Durch die Oberfläche einer hohlen metallenen Halbkugel geht eine Anzahl von Stahlstiften, die wie Radien eines kreises nach dem Mittelpunkte zusammenlaufen, was durch künstliches Unterschneiden der Stifte ermöglicht wird. Auf dem unteren Ende eines jeden derselben ist ein Antiqua-Versalbuchstabe erhalten geschnitten, wie jeder Typenstempel. Unter dem Mittelpunkte, wo alle Buchstaben zusammentreffen, liegt das Schreibpapier mit einem Farbenpapier bedeckt. Durch den Druck mit dem Finger auf den Knopf eines Stempels wird dieser nach dem Zentrum geführt und übt einen Druck auf das Farbepapier, wodurch der Buchstabe auf das weiße Papier abgefärbt wird. Nach jedem Druck bewegt sich das Papier soweit seitwärts zurück, dass der nächste Buchstabe in die richtige Entfernung von dem vorhergehenden zu stehen kommt. Ist die Zeile voll, schiebt sich das Papier so weit nach oben, dass es in die richtige Lage kommt, um die folgende Zeile aufzunehmen. Eine Schnelligkeit von 20 000 Buchstaben in der Stunde ist noch keine übertriebene. Durch Übereinanderlegen von bis zu zehn Schreib- und Farbeblättern ist es möglich, eine ebenso große Anzahl Drucke gleichzeitig zu schaffen, die wieder durch elektrische Verbindung mehrerer Apparate nach Belieben gesteigert werden kann.

 

Kommentaren:

1) Es ist für uns sehr interessant wissen, das Ferslew einen Schreibkugel verwendete für diesen Zweck.

2) Leider hatte Lorck den Ursprung des Schreibkugels etwas falsch verstanden.

3) Siehe auch den Brief Malling-Hansen von 17 September 1872 an C.B. Lorck

 

 

Jørgen Malling Christensen,
8 November 2011

 

 

 

Le Sphérographe de Monsieur Malling Hansen, Copenhague, 1878

L’Exposition Universelle, Paris 1878. Section Danoise.

 

Le Sphérographe de Monsieur Malling Hansen, Copenhague.

 

Machine écrivant et imprimant em Même temps, munie de toutes les touches nécessaries à la reproduction sur feuilles de toutes sortes de papier, des lettres, chiffres, ponctuations et signes necessaries à la langue de chaque pays. Les Dimensions de ce bel instrument ne dépassent pas 21 Cent et son poids n’excède pas 3 Kil. L’on peut donc facilement s’en server chez soi et surtout en voyage, où il est d’une grande utilité.     L’instruction préalable que nécessite l’emploi de la machine s’obtient en peu de minutes, et l’on peut tirer jusqu’à dix exemplaires à la fois. La vitesse de la machine surpasse 3 ou 4 fois celle de la plume.

 

   Outre le Sphérographe ordinaire il y en a d’autres qui écrivent sur le rouleau de papier télégraphique.

 

   Le Sphérographe est honoré de la première médaille à l’exposition scandinave 1872 et de la première médaille dites “die Fortschrittsmedaille” à l’exposition de Vienne. L’inventeur est décoré de la médaille Danoise “pour le mérite” en or, de la médaille Autrichienne “pro litteris et artibus” en or et de la croix de chevalier de l’ordre Suédois de Wasa.

 

Son prix est de 425 fr.

 

    Adresser les ordres à M. Duch à l’Exposition, Section Danoise, ou au Bureau Ritzau, Agence télégraphique, rue Kjøbmagergade 26.  Copenhague, K.

 

 

 

PARIS: EXPOSITION UNIVERSELLE DE 1878. Groupe VI, Classe 61. Rapport par M. Joseph Levy

THIS IS THE SECOND PAGE OF THE EXHIBITION REPORT;
(Transcription and footnotes by Jørgen Malling Christensen og Sverre Avnskog)

 

PARIS: EXPOSITION UNIVERSELLE DE 1878

 

                                                                                                                     

EXPOSANTS.

                                                                                                En 1867     En 1878

1º   Machines servant à fabriquer et à encarter les épingles        
de toilette, à fabriquer les épingles à cheveux, les aigulles
de bonneterie, les pointes de Paris, les clous à ferrer les
chevaux.....................................................................        “[1]               4

2º   Machines à fabriquer les suspensions en fil métallique, 
les pince-linge, les chaînettes.......................................         “                   5

3º   Machines à confectionner les brosses, les balais, etc., les
peignes......................................................................        5                   5

4º   Machines à décrotter et à cirer les chaussures...........         “                   4

5º   Machines servant à la fabrication des boutons, à la pose
de oeillets et de ferrets métalliques................................         3                  7

6º   Presses à estamper, à découper; balancier; moutons;
laminoirs gravés, unis, à gorges, à faire les boîtes de con-
serves; calandres.........................................................         3                 10

7º   Machines e outillage servant à la fabrication des
cartouches et des briquets.............................................         “                   3

8º   Machines pour confectionner les enveloppes de lettres,
les cornets et sacs en papier, les boîtes en carton, les cols et
manchettes en papier...................................................          2                  6

9º   Machines à écrire, à sténographier, à contrôler la
numéraire; machines à voter.....................................          “                   6[2]

10º  Outillage pour la fabrication des anches d’instruments
de musique, des manches de violin..................................         “                  1

11º  Machines à empaqueter et outils à plomber les
marchandises...............................................................         “                   2

12º  Machines et outils pour la reliure..............................         1                  7

13º  Outillage er procédés de la fabrication des objets d’hor-
logerie, de bijouterie, d’orfèvrerie; outils de graveurs, outils
de précision, etc............................................................        11                35


                                                           A reporter............               25               95[3]

 

 


[1] JMC: The sign “  means ‘zero’ in this context.

[2] JMC: At least 2 of these 6 items were Malling-Hansen writing balls. One other was the Sholes & Glidden typewriter produced by the Remington factories. Malling-Hansen was very proud to obtain the first prize in gold for one of his writing balls, while the Remington was assessed lower in ranking and got a silver medal. We know from RMHs correspondence that he exhibited 4 writing balls, and it is quite possible that one was with Braille and another one with the Moon alphabet, because he also got a silver medal for the writing ball as an educational tool for blind people.

[3] JMC: The comparison between the number of exhibits in each category at the world exhibition in 1867 and then 11 years after – in 1878 – is actually very useful and telling. It reflects, of course, the strong momentum of technical innovation and inventiveness during this period of economic history when small-scale handicraft production was gradually being taken over by larger-scale machine and factory production on an industrial scale. This is also one of the key elements when we compare the Malling-Hansen writing ball and the Remington typewriters: whereas the former remained a laboriously and meticulously hand-made object – of great beauty, ingenuity and showing incredible skill – the Remington entrepreneurs quickly set up a large-scale factory production, knowing that there was already a market for it.
SA: Actually, the Remington factories were also very much in doubt whether the typewriter production would be profitable, and Densmore  and his partner G.W.Yost, who had come onboard at this point in time, had to endure rather demanding negociations in order to convince Remington. Eventually he did agree to produce a limited number, provided that Densmore would be able to put up a certain guarantee in terms of a financial deposit. The machine was marketed as from 1874, however the sale was rather sluggish during the initial years, and the machine did not attract very much attention. At the Centennial Exhibition in Philadephia in 1876 the Remington machine was practically neglected, whereas the writing ball won a gold medal.It was only when the second Remington model was launched in 1877 that the sale began to acquire a certain momentum. It was commonplace for producers to inflate the numbers of machines sold in order to stimulate sales, and it is frequently alleged that the “type-writer” sold in the thousands from the very first start.  A more realistic assessment is that around 1600 machines of the first model were sold in the course of 10 years. Hence, the writing ball was doing very well, compared to the Remington-machine, for quite some time. However, in the 1880s, when the typewriter-sales really began to take off, Malling-Hansen’s focus had shifted to something else, namely his scientific research. I believe this accounts for much of the reason why the writing ball lost out in the competition. The marketing stopped almost completely when Malling-Hansen stopped sending the writing ball around the world for industrial exhibitions and also desisted from travelling  and promoting it abroad. After around 1880 the Americal machines were totally dominating the market and without competition internationally. Things could have been very different if Malling-Hansen had continued to promote his writing ball with the same amount of energy and dedication as in the 1870s.

 

Machine à écrire (Writing-Ball) de M. Malling-Hansen, 1878.

Jørgen Malling Christensen: The following text is an article in a French publication from 1878, mentioning the writing ball on pages 187 – 189. The author is Count Thomas du Moncel, a member of the science academy of the French Institute. I found it on the internet and have added a few footnotes in English.

 

2° Application aux machines à écrire et à imprimer.

 

Les machines  à écrire, don’t ont parle beaucoup maintenant, et don’t plusieurs modèles, surtout celui de M. Remington[1], ont eu un certain success, ne sont pas de date récente, meme celles qui mettent à contribution les effets électriques.  Il y a une trentaine d’années, M. Wheatstone[2] avait conçu et exécuté un appareil de ce genre[3], et, à différentes époques, on en a vu surgir des types plus ou moins parfaits. Nous allons passer en revue ceux des types les plus intéressants das lesquels les effets électriques sont mis à contribution.

 

Machine à écrire (Writing-Ball) de M. Malling-Hansen.

 

Cette machine, don’t nous donnons fig. 41 une perspective, a été essayée avec success à Newcastle[4] et permet d’écrire avec une vitesse trios fois plus grande que l’écriture courante.  Voici ce qu’en dit le Telegraphic journal dans son número du 15 février 1873:

 

“L’instrument est essentiellement constitué par un système de clavier alphabétique sur lequel les touches sont disposes régulierement autour d’une calotte hémisphérique de metal et suivant le rayon de cette hemisphere. Ces touches, au nombre de 52, sont à piston et peuvent, étant abaissées, présenter en un même point, qui est le centre de l’hémisphère, leur extrémité inférieure, laquelle porte les different caractères de l’alphabet et autres accessoires graves en relief. La calotte hémisphérique elle-même est appuyée sur un chassis horizontal fixé sur le bâtis de l’appareil, et au-dessous d’elle, peut se mouvoir dans deux sens rectangulaires un plateau roulant sur un petit chemin de fer, lequel plateau porte la feuille de papier destine à recevoir les impressions. Ce petit chemin de fer étant porté lui-même par un chassis qui peut se déplacer perpendiculairement à ses rails, permet à la feuille de papier d’avancer d’un intervalle de lignes, quand une ligne ést imprimée, pendant que le plateau avance, après chaque impression de lettres, sous l’influence d’une action électro-mécanique determine à la suite de l’abaissement de chacune des touches. Pour obtenir ce résultat, le plateau est muni, en dessous, d’une crémaillère sur  laquelle réagit une roué à encliquetage, portée par un arbre horizontal commandé par un mécanisme d’horlogerie à déclanchement électro-magnétique. D’un autre côté, le chassis qui porte ce plateau est muni d’une autre crémaillère que l’on avance à la main d’un cran après chaque terminaison de ligne, terminaison dont en est prévenu par un coup frappé automatiquement sur un timbre. Ce timbre s’aperçoit à gauche de la fig. 41, ainsi que le mécanisme d’horlogerie et l’électro-aimant qui en commande le jeu. La roue qui communique le mouvement à l’arbre horizontal est combinée de manière que chaque tour accompli par elle représente la longeur d’une ligne, de sorte que l’action sur le timbre est effectuée en un point de la circonfêrence de cette roue.

 

Pour obtenir les impressions, il suffit d’appuyer sur les touches, et celles-ci, en rencontrant la feuille de papier tendue sur le plateau et au-dessus de laquelle se trouve une feuille de papier plombaginé, laissent sur la feuille des traces noires suffisamment visibles. En même temps, un ressort isolé que rencontre chaque touche en s’abaissant, ferme un courant à travers l’electro-aimant déclancheur, et la feuille de papier avance à chaque impression de l’intervalle nécessaire pour placer les lettres les unes à la suite des autres, comme dans les impressions faites télégraphiquement.  La vitesse de l’opération est grandement  augmentée par l’arrangement  des touches qui sont groupées de manière à être à la portée des 10 doigts des mains. Avec un peu d’habitude, on peut faire fonctionner cet appareil avec une vitesse d’impression de 10 lettres par seconde,  c’est-à-dire avec une vitesse 3 ou 4 fois plus grande que celle de l’écriture ordinaire à la plume. On peut employer avec cette machine toute espèce de papier, quelle que soit son épaisseur, et si on superpose 10 feuilles en ayant soin d’interposer entre elles des feuilles de papier plombaginé, on peut obtenir 10 exemplaires de la feuille imprimée, et on peut même rendre ces reproductions indéfinies, si on emploie comme papier marqueur des papiers imprégnés d ‘encre  autographique ; car on peut alors les décalquer sur une pierre par les procédés de la lithographie, et en obtenir un aussi grand nombre d’exemplaires qu’on peut le désirer.

 

Avec la machine de M. Hansen, les lignes peuvent être arrêtées, continuées, espacées ou soulignées comme avec les impressions ordinaires. Les cinquante-deux touches employées suffisent pour reproduire toutes les lettres, figures et signes de ponctuation en usage, et une pile de 3 ou 4 éléments Leclanché est parfaitement suffisante pour faire fonctionner l’appareil pendant 6 mois.

 

Dans l’origine, l’appareil de M. Hansen était disposé de manière à présenter son papier enroulé sur un cylindre, mais l’expérience a montré que la disposition précédente est bien préférable, car elle permet de lire ce que l’on écrit tout en imprimant, et l’on économise du temps dans la pose du papier sur l’appareil. On a également l’avantage de pouvoir obtenir plusieurs copies en même temps, ce que ne produisait pas le premier système.

 

 


[1] JMC: E. Remington and Sons was a manufacturer of firearms and typewriters. The company was founded in 1816 by Eliphalet Remington II (1794-1861) in Ilion, New York. His son Philo Remington, 1816-1889, was the manager of the mechanical department in the small-arms factory for over 25 years and was active when the firm won the contract to manufacture what was then known as the Sholes and Glidden typewriter on March 1, 1873. He retired in 1886. Two other brothers were involved in the management of the company: Samuel and Eliphalet III. In 1886 E. Remington and Sons sold its typewriter business to the Standard Typewriter Manufacturing Company, Inc., which in 1902 changed its name to “Remington Typewriter Company”. This company merged in 1927 with “Rand Kardex Company” to form “Remington Rand”, which continued to manufacture office equipment and later bacme a major computer company.

[2] JMC: Charles Wheatstone, 1802-1875, English scientist and inventor; a major figure in the development of telegraphy. In cooperation with William Fothergill Cooke (1806-1879)  he invented and developed the Cooke-Wheatstone electrical telegraph, for which a patent was granted on 12 June 1837. Sometime in 1870 or, more likely, in 1871, Wheatstone contacted Malling-Hansen and tried to bring about an agreement between the two as regards the distribution of the writing ball and the profit from its sale (see the translation of the article in the Danish daily “Dags-Telegrafen” no 217, August 15, 1871 on our website (under: “Articles from Malling-Hansen’s lifetime”).

[3] JMC: This is probably in reference to Wheatstone’s “type-printing telegraph”, patented in 1841, which was the first apparatus capable of printing a telegram in type.

[4] JMC: The reference to Newscastle refers to the fact that Malling-Hansen sold a number of writing balls to the Danish company ”Store Nordiske Telegrafselskab”


Nordisk Boktryckeri-Tidning 1876: Notice About the Writing Ball

Transcription and footnotes by Jørgen Malling Christensen.

 

The Swedish monthly journal, issue of April 1876, page 17, quotes verbatim from her Danish sister journal ”Skandinavisk Bogtrykker-Tidende[1]” as follows:

 

Malling-Hansens Skrifkula. I Skand. Bogtr.-Tid. Skrifves härom: Skrivekuglen er i den seneste Tid intrådt i en nyt Stadium. Som det vil erindres, var det nødvendigt at have et elektrisk Batteri i stadig Forbindelse med de tidligere Skrivekugler; Urværket, der lod Papiret glide frem under Typerne, som sattes i Bevægelse af den ”Skrivende”, blev reguleret ved Hjælp af Elektromagnetisme; men nu har Opfinderen skabt en så godt som ny Skrivekugle, der kkun minder om de tidligere ved Kugletrykket, hvori Typestemplerne ere samlede. Der er ikke længere Tale om Elektromagnetisme. Den Bevægelse, den Skrivendes Anslag giver Typestemplerne, sætter tillige hele Kuglestykket i en vippende Bevægelse, en Stift bringes herved til at gribe ind i et Tandhjul, og derved frembringes den Bevægelse, der for hver Type, der anslås, fører Papiret en Types Brede frem.  Skrivekuglen er herved nået til en Form, der synes fuldkommen praktisk. Den er let at håndtere, så godt som umulig at bringe i Uorden, tager kun ubetydelig Plads op og frembringer endelig hurtigt og let den Typeskrift man ønsker, indtil 6 Exemplarer af det Samme med en Hurtighed, der kan drives til 5 Gange en almindelig Skrivendes Hurtighed.[2]

 

 

 


[1] JMC: The notice does not mention which issue it is quoting from, but presumably it is from an issue at the begining of 1876 – January, February or March.

[2] JMC: Malling-Hansen must have been extraordinarily pleased with this positive assessment of his latest version of the writing ball! His first patented model of a tall writing ball without batteries was in 1875, and this is probably that model that he exhibited in Philadelphia in 1876 – together with the tachygraf, which operated by batteries. His writing ball won first price at the exhibition!


Berlingske Tidende 17. oktober 1878

Den håndskrevne kopien av artikkelen.

Udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen og Sverre Avnskog.

 

JMC: I det følgende bringer vi en avisartikel, som er blevet fundet i RMH-arkiverne hos VmL. Det drejer sig om en artikel fra Berlingske Tidende, af hvilken vi har en kopi samt en udskrift, skrevet af en for os ukendt person. Artiklen handler om verdensudstillingen i Paris og om den hædrende omtale som Malling-Hansens skrivekugle fik.

 

SA: Den personen som har samlet aller mest brev og andre dokumenter vedrørene Rasmus Malling-Hansen, er hans barnebarn, Elsebeth Erlangsen. Fra hennes etterkommere har vi mottatt en meget stor mengde sjeldne brev og dokumenter. Vi kan ikke vite om det er hun som har skrevet av denne artikkelen i håndskrift, men hun kan være et godt gjett. Av andre personer som har kopiert mange artikler, kan vi nevne døtrene, Johanne Agerskov og Engelske Wiberg, men i dette tilfellet er skriften skrevet med kulepenn med langt mer moderne håndskrift, så det er definitivt ikke skrevet av noen av dem.

 

Den danske artikkelen i BT er på det nærmeste en kopi av de engelske artikkelen i The illustrated Paris Universal exhibition af 5the octbr. (der som Følgeblad ledsager London illustrated News). Begge artiklene inneholder lange avsnitt som er direkte kopier av den brosjyren RMH delte ut ved utstillingen og som fantes både på dansk, engels, tysk og fransk oversettelse. Personlig er jeg på det nærmeste sikker på at artikkelen er skrevet av RMH selv, og oversatt til engelsk av hans bror, Jørgen Hansen, som ofte gjorde slike oversettelsesoppdrag for RMH. RMH hadde meget gode kontakter i mediene, og vi vet at det også var han personlig som skrev omtalen av hans foredrag ved legekongressen i København i -84, og som ble trykket i Nationaltidende som redaksjonelt stoff. RMH var usedvanlig dyktig til å promotere sine oppfinnelser.

 

 

Malling Hansens skrivekugle findes på en meget hædrende maade omtalt i The illustrated Paris Universal exhibition af 5the octbr. (der som Følgeblad ledsager London illustrated News). I den paagældende Artikel (forsynet med Afbildninger af Skrivekuglen) hedder det bl. A.:

 

”Denne nye Opfindelse tiltrækker sig stor Opmærksomhed paa Pariserudstillingen.  Skjøndt den danske Afdeling er beliggende paa et afsides Sted, og Skrivekuglen ikke har nogen fremtrædende Plads, er den daglig besøgt af en stor mængde opmærksomme og beundrende Tilskuere.  Der er fire saadanne Maskiner: tre til Skrift paa almindeligt Papir og en til at skrive paa en Morse-Telegraph-Strimmel. En engelsk Telegraphist, som taler forskjellige Sprog, er beskjæftiget med at forklare Instrumenternes Mechanisme.  Han er utrættelig i at manipulere Maskinen og i at besvare Spørgsmaal, der blive rettede til ham.

 

Skrivekuglen er opfunden af og bragt til sin nuværende Fuldkommenhed af Malling-Hansen, Forstander og Præst ved det kongelige Døvstumme Institut i Kjøbenhavn. Den blev patenteret i England i Mai 1870[1] og i Oktober samme Aar fremstillede Opfinderen det første Apparat. Maskinen blev indført i London i 1872 og overgik allerede dengang Pennen i Skrivehurtighed. Skrivekuglen naaede dog dengang ikke nogen stor Udbredelse, dels paa Grund af den høie Priis, - 100 P.st., nu kun 17P. st. – og dels fordi den udkrævede et elektrisk Batteri, som det var umuligt at holde iorden.  Tillige var Apparatet meget stort og tungt, nu veier det kun seks Pund.  I Aaret 1875 blev et Skriveapparat, der var opfundet af Hr. Sholes[2] i Nordamerika og fabrikeredes af Remington indført i London. Denne Maskine var bedre end Skrivekuglen, som den da var. Men i sin nuværende Skikkelse overgaar Skrivekuglen langt Remington-Maskinen. Den udviser en større Skrivehurtighed og skriver renere og mere nøiagtigt end Amerikaneren. Det danske Apparat har flere Tangenter, er langt mindre compliceret, er forarbejdet med større nøiagtighed, er mere solidt, og meget lettere og mindre end det Amerikanske og tillige billigere. Den Opgave at construere en Maskine, der kunne erstatte og overgaa Pennen, har beskjæftiget de største Opfindere. Afdøde Sir Charles Wheatstone – Englands betydeligste Opfinder paa Telgraphiens og mange andre Omraader – beskjæftigede sig i mange Aar med denne Gjenstand. Det synes at Opgaven nu er løst paa aldeles fortrinlig og tilfredsstillende Maade ved denne danske Maskine, der maa faa en stor Fremtid.”

 

I en mængde andre udenlandske Blade og Tidsskrifter har der staaet lignende rosende....

 

JMC: Her slutter den håndskrevne udskrift abrupt, og måske beror det på at vedkomende kun havde adgang til en mangelfuld kopi af den originale artikel; eller måske blev hun afbrudt i sit arbejde? Heldigvis har vi nu den fuldstændige artikel, og den fortsætter således:

 

....Udtalelser om Skrivekuglen. Wheatstone[3] efterlod sig tre forskjellige Skrivemaskiner, der imidlertid alle vare langt fra at have løst Opgaven, at construere en H u r t i g skrifningsmaskine. Den foran omtalte ”engelske Telegraphist” er ikke en Englænder, men en Dansk, Hr. Duch[4], der i London var ansat i det Store Nordiske Telegraphselskabs Tjeneste, men af dette har faaet Permission paa ubestemt Tid for at kunne fremstille[5] Skrivekuglen paa Pariserudstillingen.

 

Iøvrigt er efter den sidste udstilling Skrivekuglens Udbredelse i jevnt Tiltagende. I de sidste 6 Uger (Maskinen blev først udstillet i Paris i Slutningen af Juli) er der til Pastor Malling-Hansen indløbet 40 Bestillinger paa Skrivekugler, hvoraf 9 til Danmark, 7 til Frankrig, 2 til Sverig, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1 til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Ægypten, 10 til Peru.  Maskinerne forfærdiges i Prof. Jürgensens Etablissement for en Priis af 300 Kr.

 

 

 

 


[1] JMC: Patent i London 14 Maj 1870: ”Apparatus for Writing and Telegraphing” (box model).

[2] JMC: Her skriver hun ”Choles”, men det er åbenbart at dette er en fejl; avisartiklen staver navnet ”Sholes”.

[3] JMC: Charles Wheatstone, 1802-1875, engelsk videnskabsmand og opfinder, særlig kendt for ”the Wheatstone Bridge” og for sin indsats i forbindelse med udviklingen af telegrafi.

[4] JMC: I brev 1878.06.02 fra Malling-Hansen til hans bror Johan Frederik skriver han: „Jeg har nu fire maskiner færdige til at gaa til Paris. De ere alle forskjellige. Hr Duch reiser med dem, vistnok paa Onsdag.“

[5] JMC: Når avisen her bruger ordet ”fremstille” mener journalisten naturligvis ”præsentere, vise, demonstrere”.


Frederiksstad Tilskuer 1878.08.22 om skrivekuglen.

"Denne Maskine vil udrydde Skrivelærerne . . . og Blækklatterne. Den udretter 3 Gange saa meget som en Pen, og man kan ved hjælp af den paa en Gang udføre 10 Exemplarer af et Brev;..."

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Det norske blad formidler her en levende og yderst positiv beskrivelse af, hvordan en fransk journalist og redaktør oplevede skrivekuglen. En fremragende reklame for Malling-Hansen!

 

            Malling Hansens Skrivekugle gjøres i L’Europe diplom[2]. af Emile Réaux til Gjenstand for følgende Omtale:”Da jeg igaar gik gjennem den danske Afdeling af Verdensudstillingen, lagde jeg Mærke til en Sammenstilling af Mennesker. Jeg nærmede mig. Jeg spørger, hvad interessant der er at se.  -  ”En Skrivemaskine”, svarer han mig.  – ”En Skrivemaskine”, tænkte jeg ganske højt, idet jeg søgte at gjøre mig klart, havd det kunde være.”Det er noget for mig, der skriver saa daarligt at Sætterne ønske mig . . . blandt alle Paradisets Hellige.”  -  -  ”Saa kom da”, sagde Opfinderen til mig;  ”De dikterer deres Artikel, og Maskinen nedskriver den.”-  Opfinderen er en ung Mand[3], der for nogle Dage siden kom fra Danmark. Hans Navn?  Jeg spurgte ikke om det. Og Hvorfor skulde jeg det? Imorgen er han verdensberømt. Jeg dikterer altsaa. Ordene føier sig til Linier, Linie følger efter Linie, og naar Siden er Fuld, bliver den blot ved et tryk paa en Knap erstattet af et hvidt Blad.  Det er mærkværdigt og saa meget mere praktisk, som denne Maskine neppe optager mere Plads end en Naalepude.  Man spiller paa dette lille Instrument ligesom paa et Piano, hver Tangent bærer en af Bogstaverne i Alfabetet, et Interpunktionstegn eller et af de simple Taltegn;  et Tryk med Fingrene er nok til at reproducere paa Papiret Bogstaver, Interpunktionstegnet eller Taltegnet.  Denne Maskine vil udrydde Skrivelærerne . . . og Blækklatterne.  Den udretter 3 Gange saa meget som en Pen, og man kan ved hjælp af den paa en Gang udføre 10 Exemplarer af et Brev;  man kan saaledes altid af sin Korrespondance have en Kopi, der er bleven til samtidig med Originalen.  Det lille danske skriveapparat vil snart findes paa alle Skriveborde.”

 

____________________

 

 


[1] JMC: Frederiksstad Tilskuer var et norsk dagblad, udgivet i Frederikstad i perioden 1867-1912. Avisens første redaktør var Jørgen Flood Sandberg.

[2] JMC: Emile Réaux, 1836-1896, var redaktør af dette tidsskrift som betegnedes som ’gazette international’.

[3] JMC: Det var naturligvis ikke Malling-Hansen som demonstrerede skrivekuglen for M. Réaux og de andre besøgere ved verdensudstillingen i Paris 1878; det var en assistent ved navn A. Duch som var telegrafist på det Store Nordiske Telegraph-Selskab, og som Tietgen velvilligt havde stillet til Malling-Hansens rådighed! Duch havde altså orlov og kunne derfor rejse ned med de fire skrivekugler og fremvise dem. Den unge mand var begavet: han skrev hurtigt og sikkert, og desuden kunne han forklare deres funktion og mekanismer på flere forskellige sprog.


Hedemarkens Amtstidende 1878.09.25 om skrivekuglen i Paris.

Slik så gullmedaljene fra Paris-utstillingen ut. Det er ikke RMHs medalje. Den ble stjålet fra familien under et innbrudd for få år siden. Foto: Dieter Eberwein.

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjon ved Sverre Avnskog.

 

JMC: I denne artikel får vi to interessante oplysninger, nemlig at de fire skrivekugler som Malling-Hansen deltog med på verdensudstillingen i Paris i 1878 ankom forsinket! Ikke desto mindre belønnedes en af skrivekuglerne faktisk med den højeste udmærkelse – en guldmedalje! – og ikke sølv, som avisen her fortæller.Den anden information er at den franske lotterikommission åbenbart prøvede en af maskinerne og fik et yderst positivt indtryk af den!

 

SA: RMH stilte i to klasser med sine skrivekugler. Han fikk en gullmedalje for skrivekuglen som hurtigskrivemaskin, og en sølvmedalje i klassen for undervisningsapparater for blinde. Jeg mistenker at den sølmedaljen som omtales her, er den som ble tildelt i klassen for undervisningsapparater. I følge RMHs egne brev, ble det nemlig ikke klart før den trettende oktober at han var belønnet med en gullmedalje. Vi må vel for øvrig si at vi ikke vet med hundre prosent sikkerhet hvilke fire skrivekugler som var utstilt. Men sikkert er det at den ene var den nye skrivekuglen med fargebånd, mens den andre var den lille skrivekuglen på trefot som skrev på papirstrimler. Det er sannsynlig at de to siste var skrivekugler med blindeskrift på tastaturet, henholdsvis en med braille- og en med moonalfabetet. Kanskje kan dette være noe av grunnen til at det har spredd seg den misforståelsen at skrivekuglen var et hjelpemiddel for blinde? Men RMH understreket selv at skrivekuglen var en hurtigskrivemaskin for alle.

 

            Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der paa Pariserudstillingen blev udstillet saa sent, at den efter Reglerne slet ikke kunde komme i Betragtning ved Uddelingen af Medaljerne, har, efter hvad der meldes fra Paris, i disse Dage erholdt Sølvmedalje. Havde Maskinen været tilstede i rette Tid paa Udstillingen, kan det anses for afgjort, skriver ”Dag.Nyh[2].” at den vilde være bleven hædret med Guldmedalje, saa meget mere som forskjellige franske institutioner, deriblandt Lotterikommissionen, der have haft Leilighed til praktisk at gjøre sig betjent med den have fældet de mest smigrende Domme om den.

 

_______________

 

 


[1] JMC: En norsk avis, udgivet i Kongsvinger fra 1846 til 1959.

[2] JMC: Dagens Nyheder var en dansk avis, grundlagt 1868 og oprindeligt udgivet af bladgruppen De Ferslewske Blade. I perioder bar den navnet nationaltidende. Sidste nummer udkom den 3 september 1961.


Hedemarkens Amtstidende 1878.10.25 om skrivekuglen og guldmedaljen i Paris.

En sølvmedalje fra verdensutstillingen i Paris. Foto: Dieter Eberwein.

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

JMC: Malling-Hansens deltagelse i verdensudstillingen var blevet forsinket, og det forlød tidligere at den ”kun” skulle præmieres med en sølvmedalje på grund af forsinkelsen. Her får vi også interessante detaljer om bestillinger fra forskellige lande.

 

SA: Det er vanskelig å vite med sikkerhet om informasjonen om at RMH først var innstilt til en sølvmedalje, som senere ble forhøyet til en gullmedalje, virkelig er riktig, fordi dette er den eneste kilden til denne opplysningen. RMH fikk jo både en gullmedlaje og en sølvmedalje ved utstillingen, som varte fra første mai til tiende november. RMHs skrivekugler ble ikke sendt fra København før niende juli, så det er i hvert fall riktig at de ikke ankom utstillingen før nærmere to måneder etter at den åpnet. I et brev til sin bror den trettende oktober skrev RMH følgende til sin bror, Thomas Jørgen Hansen:

 

"Kjäre gode broder. Saa fik jeg da bugt med dem. igaar aftes – SAMTIDIG med at det allerede stod i berlingske – fik jeg et NYDELIGt brev fra udstillings-präsidenten, lehnskreve holstein, der er her i byen, hvori han gratulerede mig til guldmedaillen, hvorom han havde faaet telegrafisk meddelelse fra paris. jeg reiser i aften igjen til skjelstrup for atter at tale med grev knuth, der vil tage deel i muliggjörelsen af en fabrication. jeg tänker, at man nu igjen har faaet amerikaneren sat op fra sölvmedaillen til guldmedaillen."

 

Det virker altså som det var en del frem og tilbake vedrørende Remington-maskinens medalje, og RMH beklager seg over at den kanskje igjen er satt opp til en gullmedalje. Medaljene var altså bestemt allerede i oktober, selv om utstillingen varte helt til tiende november.

 

 

Malling-Hansens  Skrivekugle, hvis Præmie paa Pariserudstillingen er blevet forhøiet til en Guldmedalje, vækker stadig de Besøgendes Opmærksomhed, og den, som er tilstede for at forevise den er i idelig Virksomhed. I det ene udenlandske Blad efter det andet finder Maskinen rosende Omtale og fremhæves stærkt fremfor de amerikanske Maskiner, som man i sin Tid var tilbøielig til at sætte over den, indtil den blev fremstillet i sin nuværende simplere Form. Praktisk viser Virkningerne af Maskinens Udstilling sig deri, at der indløber ikke saa faa Bestillinger paa den; den forfærdiges i Prof. Jürgensens (forhen Jüngers) Etablissement i Kjøbenhavn og koste 300 Kr.  De er nemlig i de sidste 6 Uger bestilt 9 til Danmark, 7 til Frankrige, 2 til Sverige, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Ægypten og 10 til Paris, ialt 40.

 

 


[1] JMC: Se også notitsen i Hedemarkens Amtstidende af 25 sept 1878 samt Frederiksstad Tilskuer af 22 august 1878 om samme emne.


Dagbladet 1879.12.08 om skrivekuglen.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Den norske dagsavis Dagbladet skrev gennem 1870-erne flere gange om skrivekuglen og altid positivt. Dagbladet blev grundlagt i 1869 og udgives stadig.

 

 

Malling-Hansens Skrivekugle, der i Løbet af de sidste Aar har modtaget mangfoldige og væsentlige Forbedringer, faas nu i Handelen for 300 Kr. Skrivemaskinen vejer kun syv Pund, og den Hurtighed, der opnaas ved samme, kan anslaas til 3-4 Gange Pennens.

 

 


THE MONMOUTHSHIRE BEACON, SATURDAY APRIL 29,1876.

The Writing Ball specimen that was patented in 1875, the first tall model whithout electric batteries, but not yet with color ribbon or paper platen. It had to de used with a carbon paper. Photo: Jørgen Malling Christensen.
RMH's british agent, Sofus Emil Holten, 1836-1885. Unfortunately he didn't seem to be very successfull when it comes to the Writing Ball.

Research, transcription and comments by Jørgen Malling Christensen.

Illustrations and additional comments by Sverre Avnskog.

 

Up until now we have found surprisingly few British newspaper articles, from Malling-Hansen’s lifetime, commenting on the writing ball. As an increasing number of papers and journals from this period are being digitalized, this will hopefully change. After all we know that RMH from a very early stage directed considerable efforts towards the British market, obtaining his first British patent already May 14, 1870, just a few months after his first patent in Denmark. The first British patent was issued for “An Apparatus for writing and telegraphing” and relates to the first model of the writing ball, the box model.

 

His second British patent was awarded on March 19, 1872 for a “Mechanical writing instrument for Reporting” and relates to the Takygraf model 1.

 

Malling-Hansen’s third British patent dates from May 7, 1875: “Instrument for Writing or Printing” – the portable writing ball without ribbon.

 

Moreover, he exhibited the writing ball at the South Kensington Exposition in 1871, and according to the Danish daily Berlingske Tidende of January 22, 1872, two models of the writing ball were on display.

 

Malling-Hansen’s writing ball was also exhibited at the Yorkshire Arts and Manufacturers’ Exhibition in Leeds in 1875.

 

It is well known that RMH did not speak or even understand English, but he frequently enrolled the support of his brother Thomas Jørgen Hansen for translations of texts. Also, in London he had a Danish merchant as his agent, namely Sofus Emil Holten[1], born Sep 29 1836 and dead November 11, 1885 in Frederiksberg, Denmark. www.myheritage.dk has a good photo and some more genealogical information about him. In a letter dated January 30, 1874, to Thomas Jørgen, RMH mentions “the able Mr. Holten in London”. Technically, S.E. Holten was the owner of the British writing ball patents and he was also the official exhibitor of the RMH machines at the exhibition in 1875.

 

However, one of the few British articles is presented below in partial transcription; it is from the venerable newspaper, the Monmouthshire Beacon, which has been in continuous publication ever since 1837. At the time of this article it was a daily newspaper, but nowadays it is a weekly tabloid covering the areas of Monmouthshire, Herefordshire and Wester Gloucerstershire.

 

It is interesting to note, also, that the Beacon is copying this entire article, having snapped it up from the Times edition of April 25, 1876! The Times is a British daily newspaper based in London and has been in publication since 1785. I havn’t been able to find out how many of each newspaper were printed and read in 1876, but evidently the Times must have been a much more widespread and read publication than the Beacon.

 

SA: All though just a few British articles are known to us yet, we must not forget the two large articles in English that are published on our website already: From The Engineer, 1872 and The Illustrated Paris Universal Exhibition, 1878.

 

I will limit the transcription to the first half of the article:

 

“THE TYPE WRITER”

 

The following article, describing a most useful and highly ingenuous apparatus, is from The Times of Tuesday:   -

 

The tendency of the present age is undoubtedly to facilitate, and sometimes wholly to supersede, som of the most delicate and complex manual operations by mechanical appliances. Hence it is, perhaps, not so much a matter for wonder that the art of writing is now threatened with extinction in certain directions. Nevertheless it will appear paradoxical to assert  -  what is, however, the fact  -  that any one possessing a knowledge of spelling may now learn to express his ideas on paper in far less time than he can be taught the ordinary process of writing and to express them, too, in more distinct characters and, in the end, in about half the time. This, we need hardly state, is affected by mechanical agency, the medium being a highly ingenious apparatus, to which the name of the “Type-Writer” has been given. This machine we have recently had the opportunity of inspecting at the London depôt of the manufacturers, the Remington Sewing Machine Company, 54, Queen Victoria-Street, London.  The machine does not perform the operation of writing in the ordinary sense of the Word -  that is, by the agency of a marking implement tracing characters on a plain surface. It may rather be said to print, inasmuch as it transfers the forms of letters and figures from types to paper through the medium pf ink and by pressure, although the characters are impressed singly and successively letter by letter and line after line as in the process of writing.

 

            The notion of suspending handwriting by a mechanical process appears to have been first practically worked out by M. Foucault who, in 1855, sent to the Paris Exhibition a writing machine for the blind, in which types were pressed by pistons against carbonized paper, laid over the white paper to be written on. Subsequently, Mr. Hughes[2], Mr. Sweet[3], and Mr. Hall[4] interested themselves in the same direction, as also did Mr. Pratt[5], of Alabama, whose machine appears to be the first having a real practical value. Sir Charles Wheatstone[6] also constructed several writing machines, one of which was considered to be successful. But of all these machines none appear to have been brought into practical use as far as the public is concerned. The writing ball of Mr. Hansen, of Copenhagen, for the deaf and dumb[7], was introduced into England a few years since, and commanded general attention at the time.[8]  [9]

 

JMC: The rest of the article renders a detailed description of the Remington machine.

 


[1] JMC: Not to be confused with Carl Valentin Holten, 1818-1886, who was chairman of the Danish Polytechnical Society and who was present when – in September 1870 – RMH presented his first writing ball in public for the first time and received considerable attention from the Danish press. I have not found a family connection between Carl Valentin H. and Sofus Emil H., but I cannot rule it out.  They were not siblings, but in view of the age difference Cal Valentin could be the paternal uncle of Sofus Emil.

[2] JMC: Possibly William Hughes, credited for constructing a typewriter in 1851

[3] JMC: Possibly Hughes Sweet.

[4] JMC: Possibly the American inventor Thomas Seavy Hall, 1827-1880, whose first American patent is no 238 387 from March 1, 1881. The earliest machine I have been able to find information about is the Hall New York model from 1881, but quite possibly there could be an earlier prototype. Hall was founder of the Hall Signal Company that mainly produced railway signals.

[5] JMC: John Pratt, 1831-1905, American journalist, newspaper editor, attorney and inventor. Obtained his first American patent in 1866 for a machine he called “pterotype”. That same year he obtained also a British patent (no. 3,163 on Dec 1, 1866). A later model was awarded American patent no 81,000 in August 1868. An American patent obtained Nov 14, 1882, Pratt sold to the Hammond Company, which continued to produce and sell the machine under its own name.

[6] JMC: Charles Wheatstone, 1802-1875, British scientist versatile inventor of many different machines and gadgets, but mostly interested in telegraphy.  During the 1850s W. constructed three typewriters, but he never sought a patent for any of these, presumably because he was not satisfied with them and perhaps had the intention to develop these prototypes further.  Wheatstone actually bought one of the earliest machines by John Pratt, in 1867, when the latter was in Britain in order to promote his invention.

[7] JMC: This article may be one of the sources of the common mistake, according to which RMH primarily invented and developed his writing balls as a tool for the deaf. Even if he did produce a few machines for blind people, his clearly stated main objective was to make it possible for ordinary people to communicate and record at a faster speed.

SA: Many people has speculated about RMH's intentions with his invention, but as Jørgen writes, it is obvious from the patent text that his aim was to invent a fast speed machine that could be used by ordinary people in offices and at home. But RMH also wanted to tell how he came to the idea of making a machine for writing, and he explained in a supplement to the Danish patent text how the fast speed the deaf mutes could "speak" with hand signes led him to the idea that one could write faster with the hands on a fast machine, than with the pen and paper. He also pointed out several groups that could benefit from using a Writing Ball, and among them he mentioned blind people. Some people has obviously misunderstood RMHs information, and has drawn the conclusion that the Writing Ball was made especially for deaf or blind people. But that was not RMH's intentions. He wanted to invent a fast speed typing machine for everybody!

[8] JMC: The bold lettering is mine.

[9] JMC: What is important here is the sentence: “...and commanded general attention at the time”; this is important to note, and we need to find further documentation for this – presumably in British newspapers articles and periodical journals!


“LA NATURE” issue of 1880, page 384.

The original illustration from the article.

Research , comments and transcription by Jorgen Malling Christensen.

Illustrations by Sverre Avnskog.

 

La Nature was a French magazine dedicated to conveying popular science and technical issues to the general public. It was founded in 1873 by Gaston Tissandier, who was also one of the major contributors in terms of articles. The magazine was produced weekly – in periods fortnightly – up until 1972, when it was integrated into a journal entitled “La Recherche”. All volumes are accessible via this website: http://cnum.cnam.fr and many of the articles are still, to this day, enjoyable reading, not the least because of the excellent illustrations.

 

I have browsed through all issues from the start and until 1891 in the hope of finding Malling-Hansen-related documentation, however I found only two items: 1) A short article about Malling-Hansen’s research into human growth brought in the 1887 issue of first semester, page 244 and later translated into English and published by “Popular Science Monthly” in 1887 as well as in the New York Times the same year. See this article on our website under the chapter of “Periods in the Growth of Children”! The other article is a very brief note in the 1880 issue, second semester,  page 384 about one of the Malling-Hansen writing balls exhibited at the Paris World Exhibition in 1878, the beautiful new model that we call the 1878 model and which he developed specifically for the very important Paris exhibition, and for which he was rewarded with the first prize medal.  Below is a transcription of the notice. The article also has an illustration of the writing ball, but unfortunately the printing in the article is too faint and not suitable for copying.

 

MACHINE A ÉCRIRE

 

DE M. MALLING HANSEN

 

Nos lecteurs connaisent la machine Remington, qui permet à une personne exercée d’écrire trois cents lettres à la minute, le double de ce que peut faire un calligraphe. Ils ont eu sous les yeux la description de la machine à impression de M. Alissof[1]. Un mécanicien[2] danois, M. Malling Hansen, a construit une autre machine à écrire sur un système tout différent ; nous en publions ici l’aspect très exact (voy. La figure)[3].Il nous suffira de quelques mots pour la faire connaìtre. Cette machine présente la forme d’une pelote ; ella a 13 centimètres de diamètre, 1,20 m[4] sur 22 centimètres de base et 23 centimètres de hauteur. Des pistons poussent directement les poinçons porte-caractères, qui viennent frapper au sommet du cône formé par les poinçons ; le papier enroulé  sur une carcasse cylindrique est animé à chaque lettre nouvelle d’un mouvement de rotation autour de l’axe du cylindre ; dès qu’une ligne est terminée, un petit levier permet de faire avancer la carcasse cylindrier.

 

 


[1] Voy. La Nature, nª 387 du 30 octobre, p.337

[2] JMC: The writer assumes that Malling-Hansen is a “mechanic” (or technician) – and while he has not done a background fact-finding check-up, he is never the less correct in the sense that Malling-Hansen certainly possessed extraordinary mechanical and technical skills – but, as we know, this was just one of his many skills and areas of expertise.

[3] JMC: The illustration accompanying the article was the very same which can be found on our website – see the chapter “The Writing Ball”, go to “The History” and see the illustration approximately one page from the top, adjacent to the portrait of Nietzsche.

[4] JMC: The indication of the size of the base does not seem correct – either the writer has misunderstood, or there is a misprint in the text?


Fædrelandet 1880.01.20.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

 

Lovforslaget om foranstaltninger til døvstummes undervisning udgjorde 20 sider tekst samt 4 sider med tegninger og planer, og det er i stort set Malling-Hansens arbejde som lå bag – med vis hjælp fra arkitekten Levy. Det var en velgennemtænkt plan, godt og grundigt forberedt og argumenteret, og Malling-Hansen indhøstede meget ros og anerkendelse for sit omhyggelige arbejde. Lovforslaget gik da også igennem, uden væsentlige ændringer, i begge kamre (Folketing og Landsting) og fik kongelig stadfæstelse. I første uge af februar 1880 rapporterede mange danske aviser, at Rasmus Malling-Hansen var blevet udnævnt til Ridder af Dannebroge for sin indsats i relation til lovforslaget om døvstummeinstituttet i Fredericia.
Vi har på vor hjemmeside den fuldstændige tekst til Malling-Hansens planer og lovforslaget.

 

    Foranstaltninger til Døvstummes
Undervisning. 
Det i Folkethinget igaar
af Kirke- og Undervisningsministeren frem-
satte Lovforslag gaar ud paa Oprettelsen
af et nyt Døvstummeinstitut i Jylland, enten
ved Aarhus, hvor en rig Mand har ind-
kjøbt 3 Tdr. Land og stillet den til Sta-
tens Raadighed hertil, eller ved Fredericia,
hvor Kommunalbestyrelsen har tilbudt et
ligesaa stort Stykke Jord. Herefter skulde
da paa det nuværende eneste Stats-
institut i Kjøbenhavn kun undervises efter
Tegnmethoden; men derimod skulde de
Døvstumme, der egen sig til at oplæres efter
Talemethoden, samles paa det nye jydske
Institut, der skulle indrettes til at mod-
tage 100 Elever, Halvdelen anbragte paa
selv Institutet (Internat) og Halvdelen
udenfor dette hos Familier i Byen (Exter-
nat). Til Erhvervelse af Grund, Opførelse
af Bygninger, Inventarium og dssl. skulde
der kunde anvendes indtil 217.000 Kr., og
det nye Institut skulde være færdigt til
Benyttelse alt i Sommeren 1881.

 

     Af Motiverne og en Lovudkastet led-
sagende af Forstander Pastor M a l l i n g-
H a n s e n udarbejdet Plan erfares, at det
nuværende Døvstummeinstitut ikke længer
er i Stand til at rumme alle de egenlige
døvstumme Børn, som ifølge Anordning
skulde indsendes til det i det 8de Aar,
uagtet alle de uegenlige Døvstumme, d.v.s.
Alle, der enten kunne høre noget eller til-
lige ere aandssvage, henvises til Professor
K e l l e r s Instituter. Antallet af Døvstumme-
institutets Elever er allerede større, end det
skulde være, og om faa Aar vil det være
betydelig større, saa at man enten maa
afvise de Børn, man ikke kan modtage, til
en sildigere Alder, eller ogsaa maa man sørge
for at skaffe Plads til dem. Institutet,
som for en Snes Aar siden udvidedes, vilde,
selv om det udvides igjen, ikke kunne
optage Alle, uden at Undervisning og Op-
dragelse maatte lide derunder. Det er der-
for fornuftigst at anlægge et nyt Statsin-
stitut, og naar det sker, vil det være rig-
tigst i det ene at samle alle de egenlige
døvstumme Børn, der skulle vedblive at
undervises efter Tegnmethoden, og i det
andet dem, som man her forsøge at under-
vise efter Talemethoden. De uegenlige Døv-
stumme skulle som hidtil undervises i
Prof. Kellers Anstalter. Men disse savne
et hensigtmæssigt Lokale til de aands-
svage-døvstumme Børns Undervisning, og
Lovforslaget gaar derfor tillige ud paa at
bemyndige Ministeren til at laane ham
80 000 Kr., hvis han kan skaffe en ny
Bygning, der kan optage mindst 70 Elever.

 


[1] JMC: samme artikel, eller med små afvigelser, publiceredes i mange aviser: Dags-Telegraphen 20 jan, Lemvig Folkeblad 22 jan, Sorø Amts-Tidende elelr Slagelse Avis 29 jan, Horsens Folkeblad 29 jan, Aarhus Amtstidende 29 jan, Vendsyssel Tidende 30 jan, Lolland-Falsters Folketidende 30 jan, Morsø Folkeblad 31 januar.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Det kgl Døvstummeinstituttet i Fredericia, ca 1900. Foto fra internett.

Viborg Stiftstidende 1880.02.03.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Forfatteren, arkitekt Frederik L. Levy, bruger her Malling-Hansens skrift fra 1879 som kildemateriale og inspiration til en artikel om sundhed og sygdom i danske skoler. Skolehygiejnen – som en medicinsk og social-pædagogisk disciplin – var relativt ung på dette tidspunkt. Mest og tidligst blev skolehygiejnen udviklet i Tyskland og i Sverige, som begge var foregangslande i Europa på området. En af de mest betydningsfulde talsmænd på området var den svenske læge Ernst Axel Henrik Key, 1832-1901, som gentagne gange på kongresser og i sine videnskabelige arbejder refererede til Malling-Hansens forskning med børns periodiske vægt- og højdesvingninger. I Danmark var Niels Theodor Axel Hertel, 1840-1911, den store foregangsmand. Han indgik i statens Skolehygiejne-Kommission, nedsat den 23 juni 1882 og som afgav sin betænkning i 1884. Øvrige medlemmer i kommissionen var: skoledirektør Holbech, skolebestyrer Brix, overlærer Smith, arkitekt Levy og læge Drachmann.

SA: Artikkelen er noe forkortet, da den siste delen ikke har så stor interesse for oss.

 

    Om Sundhedslærens Betydning,
navnlig for vore Skoler.
(Sluttet).

Netop i disse Dage er der af Bestyreren for
det kgl. Døvstumme-Institut, Pastor Mal-
ling-Hansen, udarbejdet en særdeles lærerig
Oversigt over Dødelighedsforholdene blandt
Institutets Elever i Aarene fra 1824-80,
særlig til Brug for Rigsdagens Medlemmer
under Behandlingen af den foreliggende Sag[2],
Oprettelsen af et nyt Døvstummeinstitut;
denne Oversigt tjener imidlertid i en ganske
særlig Grad til at belyse Hygiejnens Betyd-
ning for Skolesagen, og de interessante Tal-
rækker, den opstiller, have en saa stor In-
teresse, at de fortjener nærmere at omtales
her. Pastor Malling-Hansen oplyser da, at
Anstalten, der indtil 1824 var beliggende i
Sølvgade, den Gang var i en ussel Til-
stand, med mangelfuld Kost, Varme og Ren-
lighed, med Senge 22½ T. Brede, hvori der
sov 2 Børn, i nogle lidt større endogsaa 4,
medens Drengene kun badede sig en Gang
om Sommeren, og derfor forbavses vel hel-
ler Ingen ved at høre, at 30 af Anstaltens
55 Elever vare befængte med Fnat og 27
Børn med Frostbylder og Saar. 1824 flyt-
tede Institutet til Stormgade og indkvar-
teredes under lidt bedre Forhold, og dog
døde i de 16 Aar, Anstalten arbejdede paa
dette Sted, ikke mindre end 81 af 265
Børn; omtrent en Trediedel af Eleverne
døde altsaa under deres Ophold paa det
kgl.Døvstummeinstitut. Professor Thal[3] og
Konferensraad Brandes, der 1830 under-
søgte Anstalten, mente, at Hovedgrunden til
denne forfærdelige Dødelighed laa i, at Lo-
kalerne, især Soveværelserne og Arbejdsstuerne
vare altfor smaa; og dog blev Lokalerne ikke
udvidede. Først 9 Aar efter flyttedes In-
stituttet ud til dets nuværende Ejendom paa
Citadelsvejen.  I de følgende 30 Aar fra
1840-1869 var Dødeligheden, ca. 14 pCt.,
dog endnu meget stor blandt Eleverne, og
først de sidste 10 Aar kunne fremvise glim-
rende Resultater i Retning af en forbedret
Sundhedstilstand blandt Børnene, idet der
i denne Periode kun dør 4 Elever, eller 2
pCt. af de 179 Børn, der have været der i
denne Tid.

 

     Grundene til disse aldeles fortrinlige Re-
sultater ere i Følge Pastor Malling-Han-
sens udtalelser for en stor Del følgende: i
de sidste 10 Aar har man ved at omdanne
Spisesalen til Klasselokale og ved at udvide
Arbejdssalene skaffet saadanne Rumsstørrelser
tilveje, som ere nødvendige for Barnets Triv-
sel og Velvære; Børnene, der nu faa langt
mere Bevægelse i fri Luft end tidligere, sen-
des endvidere i Sommerferien hjem paa Lan-
det, ligesom ogsaa den udvidede Lungegymna-
stik, der nu øves, har spillet sin Rolle tillige
med de hygiejniske Forandringer, der ere
gjorte i Kost og Beklædning.

 

     Disse Resultater af en forbedret Hygiejne,
der her ere fastslaaede, maa vel overbevis
Enhver om, hvilken Betydning Sundhedslæ-
ren har for vort Samfund, naar vi følge
dens Foreskrifter, saa meget mere, som de
Forhold, der omgive det nuværende Institut,
langt fra kunne siges at begunstige en god
Sundhedstilstand; thi i en Afstand af 220
Alen fra selve Bygningen ligger der en Kir-
kegaard, i hvilken der tæt op til Haven i de
sidste 5 aar er begravet c. 150 Lig i Jord,
der allerede fra 1854 første Gang blev fyldt
med Lig; og tæt op til den anden Side af
Haven løber en Kloakgrøft i en Længde af
200 Alen, ikke mere end 20 Alen fra selve
Hovedbygningen; betegnende nok for vore
hjemlige Forhold er det, hvad Pastor M.-
Hansen ogsaa fremhæver, at Skrivelser til
Borgmester og til Sundhedskommission om
det for Institutet Farlige i denne stinkende
Grøfts Nærhed hidtil have været uden no-
gen Virkning.

 

     Disse interessante Oplysninger tjene som
sagt til yderligere at akcentuere den gamle
Sandhed, at en i Skolen gjennemført Hy-
giejne har den største Betydning for Bar-
nets Velvære, ja næsten for dets Liv og Død,
og det var derfor aldeles i sin Orden, at
den hygiejniske Forening aabnede sine Møder
med en Diskussion angaaende Skolehygiej-
nen, og netop det, at man valgte denne
Sag til Behandling, vidne om et klart Blik
for den Fjendes Betydning, der skjuler sig
her. Der blev i Mødet af Etatsraad Mel-
dahl[4], Kommunelæge Hertel[5] og Indsenderen
af disse Linier fremhævet Exempler paa,
hvad der bydes mange, selv af de bedre stil-
lede Børn i Kjøbenhavn, i Form af Skole-
lokaler; daarlig belyste, som disse ere, med
usle Klasser uden nogen Luftfornyelse, med
mørke, snavsede Trapper og Gange, der kun
vaskes en eller to Gange om Aaret, ofte
uden nogen som helst Plads, hvor Børnene
kunne faa den fornødne Motion, der bliver
saa meget mere nødvendig, som de i de al-
lerfleste Tilfælde timevis Dag ud og Dag
ind, sidde skrivende ved Borde og
Bænke, der afgive et ligesaa sundt og be-
kvemt Sæde, som naar en Voxen vilde tage
Plads paa en Børnestol eller begynde at
skrive, siddende ved en høj Læsepult.

 


[1] JMC: Samme artikel blev publiceret i Dagbladet den 30 januar 1880, og der angives, at artikelforfatteren er Frederik Lauritz Levy. Levy var en betydningsfuld dansk arkitekt, 1851-1924, som tegnede et stort antal offentlige bygninger, skoler, sygehuse osv. En af hans første store opgaver var døvstummeinstituttet i Fredericia. Det er interessant her notere, at Levy var dybt engageret i skolehygiejnesagen, og han indgik i 1882 års Skolehygiejne-Kommission. Levy fandt naturligvis en sjælsfrænde i Rasmus Malling-Hansen, som igennem hele sin livsbane stræbte efter at forbedre sundhedsforholdene, i bred forstand, for elever og lærere på døvstummeinstitutterne.

[2] JMC: Malling-Hansens fremragende skrift blev trykt og uddelt som tillæg til hans planer og lovforslag angående det planlagte døvstummeinstitut i Fredericia. Vi har den komplette tekst til hans tekst på vor hjemmeside.

[3] JMC: Rasmus Samuel Thal, 1785-1853, dansk kirurg.

[4] JMC: Ferdinand Meldahl, 1827-1908, dansk arkitekt med stor indflydelse på arkitektur og kunst i anden halvdel af 1800-tallet. Fra 1860 kongelig bygningsinspektør; fra 1863 formand for Skolerådet. Sad 27 år i Københavns Borgerrepræsentation.

[5] JMC: Niels Theodor Axel Hertel, 1840-1911, læge, banebryder for skolehygiejnen i Danmark. Fremtrædende medlem af Skolehygiejne-Kommissionen, nedsat den 23 juni 1882 og afsluttet i 1884. Hertel udgav i 1881: ”Om Sundhedsforholdene i de højere Drenge- og Pigeskoler i Kjøbenhavn”.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Artikkelforfatteren Frederik Lautitz Levy, 1851-1924. Foto fra internett.
Axel Key, 1832-1901. Foto fra internett.
Niels Theodor Axel Hertel, 1840-1911. Foto: DKB.
Ferdinand Meldahl, 1827-1908. Foto: DKB.

Aarhus Stifts-Tidende 1880.02.03 RMH Ridder af Dannebroge.

Den originale meddelelsen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Malling-Hansen gjorde et overordentlig kompetent arbejde med planerne og lovforslaget angående det planlagte nye døvstummeinstitut i Fredericia. Det var uden tvivl derfor hans forslag gik så smidigt og hurtigt igennem behandlingsgangen i Folketinget og i Landstinget og blev vedtaget, såsom forslaget var lagt,budgetet såvel som planerne. Han fik ros for sit omhyggelige og velargumenterede forarbejde i de to kamre, og kort tid derefter blev han udnævnt til Ridder af Dannebroge for sin indsats. Dette rapporteredes i mange danske aviser, og jeg har hidtil fundet meddelelsen i disse:

Silkeborg Avis 3 feb, Fyens Stifts-Tidende 3 feb, Jyllandsposten 3 feb, Viborg Stiftstidende 3 feb, Nationaltidende 3 feb, Dagens Nyheder 3 feb, Folkets Avis 3 feb, Dags-Telegraphen 3 feb, Thisted Amtsavis 4 feb, Svendborg Amtstidende 5 feb, Kolding Folkeblad eller Sydjysk Tidende 6 feb, Kolding Folkeblad 6 feb, Svendborg Avis 7 feb, Lemvig Folkeblad 7 feb.

 

”Dagens Nyheder” meddeler: For sine
Fortjenester af Døvstumme-Institutet i Frede-
ricia er Pastor M a l l i n g – H a n s e n bleven
udnævnt til Ridder af Dannebroge.


Dannebrogordenen. Foto fra internett.
Ulike utgaver av Dannebrogordenen. Foto fra internett.

Aarhus Stiftstidende 1880.02.03. Skrivekuglen.

Den originale artikkelen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Samme dag som Aarhuus Stiftstidende bragte nyheden om, at Mallling-Hansen var blevet udnævnt til Ridder af Dannebroge, havde avisen – på samme side – også denne interessante nyhed! Det var et smart træk af Malling-Hansen at arrangere denne lille konkurrence, hvor han selv brugte skrivekuglen og offentligt demonstrerede, at han var langt hurtigere end til og med den dygtigeste hurtigskriver med pen.

 

Det er synd, at journalisten ikke fortæller, hvor og hvornår denne demonstration fandt sted! Det ville også have været interessant at vide, hvormange tilskuere der var, og noget om deres reaktioner. Forhåbentlig finder jeg mere information senere i en anden avis...


     -  Den af Pastor Malling-Hansen op-
fundne S k r i v e k u g l e har for nogle Dage
siden været Gjenstand for en interessant Prøve,
der overværedes af en Deel Personer. Op-
finderen ønskede nemlig yderligere at constatere
Apparatets praktiske Brugelighed, og havde
derfor anmodet en anerkjendt dygtig Afskriver
til at skrive omkap med sig efter Dictat, Hr.
Malling-Hansen med Skrivekuglen, Afskriveren
med det almindelige Skriveapparat: Pennen.
Det viste sig da, at Afskriveren blev meget
hurtig distanceret, og at Skrivekuglen i be-
tydelig mindre end den halve Tid kan præ-
stere det Samme som en øvet Skriver for-
maaer med Pennen, og selvfølgelig flere Gange
Mere end Den, hvis Skrivefærdighed ikke gaaer
ud over det almindelige[2].

 


[1] JMC: Samme notits i Viborg Stifts-Tidende 3 feb; i Fyens Stifts-Tidende 3 feb; i Thisted Amtsavis 4 feb; i Svendborg Amtstidende 5 feb

[2] JMC: Det ville have været på sin plads, hvis journalisten her havde tilføjet, at udover overlegenheden i hastighed havde skrivekuglen jo den åbenbare fordel, at skriften var letlæselig for alle. Altså: hurtigere at skrive og hurtigere at læse!


Den aktuelle utgaven.
To fotografier av personer som skriver på skrivekugle. Mannen skriver på 1n 1875-modell.
Kvinnen skriver på en 1878-modell, så dette er nok et nyere bilde.

Dags-Telegrafen 1880.02.04 om dødeligheden på Døvstummeinstituttet 1824-1879.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Avisartiklen er et kort referat af en meget vigtig og interessant rapport, som Malling-Hansen producerede i slutningen af 1879. Rapporten blev trykt og udgjorde et appendiks til Malling-Hansens forslag 1880 om at oprette et døvstummeinstitut i Jylland – et forslag som jo vandt rigsdagens begge kamres bifald og resul-terede i oprettelsen af det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia.

 

Vi har, under fanebladet ’Educational Reformer’ den komplette tekst til rapporten om dødeligheden på døvstummestummeinstituttet – et medicin-historisk, statistisk arbejde, som fortæller om nytten af de mange reformer og forbedringer indført på døvstummeinstituttet i perioden fra 1865 og fremover.
Sammenlignet med instituttets tidlige periode – 1820erne og 1830erne – var forbedringerne i elevernes sundhedstilstand drastiske. Dødeligheden og sygdomsfrekvenserne var tidligere skræmmende; men særlig fra 1870 til 1879 fremviser instituttet en sundhedstilstand som overgår den, som normale elever ved normale skoler – og befolkningen i almindelighed – havde. Dette referes udmærket i avisens korte artikel.

 

    Dødeligheden paa Døvstummeinstitu-
tet.
Pastor M a l l i n g – H a n s e n har for at imøde-
gaa den Paastand, at Sundhedstilstanden i Døvstumme-
Internater oftest ikke er saa god som blandt externerede
Elever og for at begrunde det særdeles ønskelige i, at
der snarest mulig tages Forholdsregler mod en Over-
fyldning af Institutet, udsendt en Fremstilling af Dø-
delighedsforholdene derstedes fra 1824 til 1879. Før
1824 var Anstalten i Sølvgade, og da maa Tilstanden
have været sørgelig, thi af en Skildring til Kancelliet
af 1823 fremgaar det, at af Anstaltens 55 Elever vare
30 befængte med Fnat og 27 lede af Saar og Frost-
bylder. Fra 1824 til 1839 havde Anstalten i dens
noget større og bedre Lokaler i Stormgade ialt 265
Elever, men af disse døde ikke mindre end 81, dvs om-
trent en Trediedel af Eleverne d ø d e  u n d e r  d e r e s
O p h o l d  p a a  I n s t i t u t e t og fra 1829 til 1834

døde der alene 47 eller omtrent Halvdelen af samtlige

Elever. Saa vidt man kan see af Bøgerne døde henved
60 af de afdøde 81 Elever af Lungesygdomme med
paafølgende Tæring. Fra Midten af 1839 toges den
nye Bygning paa Citadelsveien i Brug. Fra 1840
til 1869 døde der af 569 Børn ialt 80, særlig atter
af Lungesygdomme med Tæring. F r a 1870 t i l
1875 e r  d e r  i a l t  k u n  d ø d  4 a f 179 E l e v e r

og de sidste 4 Aar have slet intet Dødsfald. Grundene
til den i de sidste 10 Aar aldeles fortrinlige Sund-
hedstilstand paa institutet, der endogsaa langt overgaar
Sundhedstilstanden for normale Børn af samme Alder
som Institutets, ere efter Forstanderes Mening, at et
stort Antal af Eleverne har havt flere Kubikfods Klasse-
rum paa Skolestuerne end tidligere, at alle Eleverne
ved den store Liberalitet fra Jernbaners og Dampskibes
Side have kunnet tilbringe 4-5 Uger i Sommer-
ferien i deres Hjemstavn rundt om i Landet, at Tale-
undervisning og Lungegymnastik ere blevne betydelig
udvidede og at sovetiden er bleven forlænget[1].

 


[1] JMC: Udover disse her nævnte grunde til den forbedrede sundhedstilstand, kunne man også tillægge, at eleverne daglig arbejdede i instituttets have med at dyrke grøntsager og blomster, og også på den måde fik frisk luft og motion. Om sommeren vandrede man ned til vandet, hvor Døvstummeinstituttet disponerede en egen brygge, ad hvilken elever og lærere kunne gå i vandet (indtil 1891, da den nye Frihavn begyndte at anlægges). En anden væsenlig kausal faktor var den forbedrede kostholdning; allerede fra 1877 var Malling-Hansen, i nært samråd med den internationalt berømte professor Panum, begyndt at eksperimentere med instituttets kost med hensigten at finde den optimale kost for børnenes kropslige udvikling.


Malling-hansens forgjenger som forstander ved døvstummeinstituttet, hans svigerfar, Søren Johan Hansen, 1810-1871. Foto: Heiberg-museet i Sogndal.
Professor Peter Panum, 1820-1885, som anbefalte et nytt spisereglement ved instituttet for RMH, noe som inspirerte RMH til hans meget grundige undersøkelser av barnas vektøkning og lengdeøkning.
Forsiden av Malling-Hansens avhandling om dødeligheten ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København gjennom hele instituttets eksistens.

Dags-Telegrafen 1880.02.04 om lovforslaget 1880.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansen udarbejdede ”Forslag om at oprette et Døvstumme-Institut i Jylland” i løbet af 1879 og indleverede det til ministeriet i juli 1879. Det udgjorde 20 sider plus 4 sider med detaljerede tegninger og planer og var yderst velformuleret, veldokumenteret og omhyggeligt udført. Efter at ministeriet havde godkendt forslaget blev det trykt og uddelt til alle Folketingets medlemmer. Den 17 januar 1880 præsenterede kultusminister Johan Fischer det planglagte projekt som et lovforslag. Den 28 januar var forslaget til 1. behandling, og ved 2. behandling den 14 februar blev det vedtaget med 48 stemmer for og 3 imod. I Landstinget var forslaget til behandling i tre omgange og blev endelig vedtaget enstemmigt den 12 marts 1880 (med 58 stemmer). Den 22 marts 1880 blev loven kongeligt stadfæstet.

 

Vi gengiver forslaget i sin helhed under fanebladet
’Educational Reformer’ – se: ”Malling-Hansens forslag om oprettelsen af et institut i Jylland”.

 

    Foranstaltninger til Døvstummes Un-
dervisning. 
Det af Folkethinget nedsatte Udvalg
har allerede nu med B i l l e[1]  som ordfører afgivet sin
Betænkning, hvori det ganske slutter sig til Lovforslagets
Grundtanke og anerkjender den Omhu og Udførlighed,
hvormed Sagen er forberedt og forklaret. Hele Ud-
valget undtagen B ø n l ø k k e[2]  og W i n t h e r[3] ere

enige med Ministeren om, at Fredericia bør fortrækkes for

Aarhus, og stille et bestemt Forslag herom. Udvalget har
fremmet Sagen med den største Hurtighed, for at
Ministeren kan blive i Stand til i Tide at slutte de
fornødne Kontrakter, medens Priserne paa Arbeide og
Materialier stemme med Overslagets Forudsætninger
og for at Arbeidet kan begyndes ved den første For-
aarstid. Udvalget anbefaler ligeledes at yde Professor
K e l l e r et Laan paa indtil 80,000 Kr. til Opførelsen
af et privat Institut for uegenlige Døvstumme.
En Bemærkning i Motiverne giver Udvalget Anled-
ning til at ytre, at, naar Professor Keller ved det om-
handlede Laan sættes i Stand til at opføre en egen
Bygning for uegenlige Døvstumme og derefter kan
samle de aandssløve Døvstumme i en egen Afdeling,
vil den Bygning, i hvilken de sidstnævnte nu befinder
sig, vistnok i nogle Retninger trænge til nogen Ud-
videlse og Forbedring. Saafremt Lovforslaget i Over-
ensstemmelse med Udvalgets Indstilling vedtages og
derefter modtager det andet Things[4] Billigelse, vil der-
med et nyt og betydningsfuldt Skridt være gjort til
Forbedring af de abnorme Børns Undervisning. For
de Bl i n d e  er der sørget ved Blindeinstitutet i Kjø-
benhavn, der i denne Tid undergaar en anselig Ud-
videlse, hvorved det sættes i Stand til at modtage et
væsenlig større Antal Børn. A n d s s l ø v e  og I d i o-
t i s k e Børn finde Optagelse i den ved private Bestræ-
belser opførte Idiotanstalt[5], i det af Professor Keller
med Statens Hjælp indrettede Asyl og i de af ham
ledede private Anstalter, for hvilke Tilskudet fra Stats-
kassen er blevet forhøiet ved næste Aars Finanslov.
Undervisningen af de D ø v s t u m m e vil, naar det nye
Institut aabnes, kunne foregaa paa en rationel Maade,
der sondrer mellem Børnene efter deres Anlæg og Ev-
ner og sætter i Stand til at bringe ethvert af dem saa
langt frem, som det overhoved er muligt. Vort
Fædreland, som længe paa dette humane Omraade har
intaget en hæderlig Plads blandt de europæiske Stater,
i flere Henseender er gaaet i Spidsen for dem alle, vil
saaledes ved Gjennemførelsen af de Foretagender, der
tilsigtes ved Lovforslaget, hævde sin Stilling og – som
Forstanderen for Døvstummeinstitutet i Kjøbenhavn
slutter sin Motivering af Forslagene – ”have givet et
ikke uvæsentligt Bidrag til Fremskyndelse og Fremhjælp
af den bedste Undervisning og Oplærelse for alle
Døvstumme i alle Lande.”

 


[1] JMC: Carl Steen Andersen Bille, 1828-1898, avisredaktør, journalist, folketingsmedlem, generalkonsul og amtmand.

[2] JMC: Christen Christensen Bønløkke, 1828-1908, landmand og politiker med særlig interesse for skolesager.

[3] JMC: Geert Henrik Winther, 1813-1905, politiker og brandforsikringsbestyrer.

[4] JMC: Fra Junigrundloven i 1849 og helt frem til 1953 havde Danmark et parlamentarisk to-kammersystem, som bestod af Folketinget og Landstinget. Medens Folketinget oprindelig repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget oprindelig det gamle aristokrati. Først med Grundloven af 1915 fik kvinderne stemmeret og kunne også vælges til Folketinget og Landstinget. Efter en folkeafstemning i 1953 om en ny Grundlov blev de to kamre slået sammen til ét parlament, Folketinget. (Kilde: Dansk Wikipedia).

[5] JMC: Den såkaldte ’Idiotanstalt’ var for ’idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn’ og startede sin virksomhed på Gl.Bakkehus, Rahbeks Allé, i 1855


Carl Steen Andersen Bille, 1828-1898, avisredaktør, journalist, folketingsmedlem, generalkonsul og amtmand.
Christen Christensen Bønløkke, 1828-1908, landmand og politiker med særlig interesse for skolesager.
Geert Henrik Winther, 1813-1905, politiker og brandforsikringsbestyrer.
Den såkaldte ’Idiotanstalt’ var for ’idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn’ og startede sin virksomhed på Gl.Bakkehus, Rahbeks Allé, i 1855. Sannsynligvis jobbet to av RMHs døtre ved denne institusjonen for en kortere periode: Engleke og Johanne. De står oppført som ansatte i en av jubileumsbøkene for Gamle Bakkehus.
Den originale utgaven av avisen.

Thisted Amtsavis 1880.02.19.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne korte artikel indeholder to yderst interessante oplysninger: dels at Malling-Hansen havde fået ca 800 bestillinger på skrivekugler (!), og dels at han stadig arbejdede med en maskine for kopiering (eller mangfoldiggørelse, som man sagde dengang). I Thisted Amtsavis kaldes maskinen for ’Xereografen’; den blev også nævnt – under navnet ’Xerografen’ i en artikel i Berlingske Tidende den 16 december 1873, i forbindelse med at Malling-Hansen holdt et foredrag i foreningen Fremtiden om ’Skrivekuglen, Takygrafen og Xerografen’. Man må jo antage, at Malling-Hansen ansøgte om patent på dette apparat, og vi fortsætter vor eftersøgning efter et sådant patent. Imidlertid er der en hel del som tyder på, at han ikke opnåede nogen fremgang med kopieringsapparatet, for når man søger blandt de foreløbig 51 digitaliserede danske dagblade på ordet ’xerograf’ og ’xereograf’ i perioden 1870-1890 får man ejendommeligt nok kun 2 hits. Hvis Malling-Hansen var kommet så langt, at han kunne fremstille apparatet i serier, ville der antagelig have været annoncer om det i aviserne. Særlig i 1880 var Malling-Hansen meget flittig med at annoncere i danske aviser med skrivekuglen – vi har fundet hundredevis af sådanne annoncer, men hidtil har vi ikke fundet en eneste som annoncerer med salg af xerografen.

 

Derimod har aviserne i perioden 1879-1890 mængder med annoncer om forskellige alternative apparater for mangfoldiggørelse af tekster, tegninger og noder, danske såvel som udenlandske patenter. Blandt de navne jeg har stødt på er: Chromographen; Universal-Kopi-Apparatet; Øieblikskopisten; The Trypograph; The Cyclostyle; Autocopisten. Alle disse er repræsenterede med mange annoncer i 1880erne, de er oftest patenterede og priserne er ikke uoverkommelige. Jeg tolker det derfor som at Malling-Hansen i lyset af denne store konkurrence på det danske marked opgav at arbejde videre med denne opfindelse. Men vi har meget begrænset viden om xerografen, og forskningen fortsætter.

 

SA: Xerografien ble oppfunnet av Malling-Hansen i 1872, og vi har en omfattende omtale av denne oppfinnelsen på vår webside. Den ble omtalt i Illustreret Tidende, og til sin kopieringsmetode anvendte RMH den store flate modellen av skrivekuglen, som han presenterte i sine patenter allerede i 1870. Ved å legge annethvert papir og fargepapir, kunne han produsere opptil 5 "negativer", som igjen kunne produsere opp til 20 kopier hver ved hjelp av en såkalt satiner-maskin, som besto av to valser som kunne overføre trykket fra "negativet" og til et blankt papir. I løpet av kort tid, kunne man fremstille opp til 100 koper. Jeg vil anta at grunnen til at man ikke finner noen annonser for denne metoden utover 1870-80-tallet, må være at metoden ikke endret seg i løpet av disse årene, men fremdeles benyttet den store flate modellen av skrivekulgen samt en satiner-maskin.

 

Den opplysningen at RMH i 1880 hadde mottatt bestillinger på 800 skrivekugler er en særdeles oppsiktsvekkende opplysning - ja, så oppsiktsvekkende, at man har vanskelig med å tro at tallet virkelig kan være riktig. Selv en bestilling på 80 skrivekugler ville ha vært en nærmest overveldende, ny opplysning for oss. Man må sette dette antallet i relasjon til antallet skrivekugler som ble produsert i alt, og det overstiger neppe 150 eksemplarer. August Lyngbyes enke, opplyste også i 1890, at de hadde inne en bestilling på 100 skrivekugler, men jeg må innrømme at selv dette antallet stiller jeg meg personlig tvilende til korrektheten av. Dersom det er korrekt at så store bestillinger som 800 skrivekugler hadde innkommet i 1880, må det nesten sies å være en tragedie at den ikke kunne effektueres, for det synes åpenbart i ettertid at et antall skrivekugler av denne størrelsesordenen aldri har vært produsert. Personlig synes jeg vi må avvente flere kilder som kan bekrefte dette antallet av bestillinger før vi kan anse det som troverdig.

 

Om en ny Opfindelse i samme
Retning som Hektografen, der allerede
synes væsenlig at have udspillet sin Rolle,
skrives fra Kjøbenhavn: Samtidig med,
at Pastor Malling-Hansens Skrivekugle
nu endelig synes at tildrage sig den Op-
mærksomhed og finde den Anvendelse,
som denne geniale Opfindelse fortjener -
der er fortiden indløben Bestillinger paa
ca. 800 stkr. Skrivekugler - , synes og-
saa en anden af hans Opfindelser at
skulle nyde Fremgang. Det er Xereogra-
fen, en Mangfoldiggjørelsesmaskine, ved
Hjælp af hvilken der kan tages et meget
betydeligt Antal Aftryk af Skriftstykker,
Tegninger etc., hvilke Aftryk alle ere for-
trinlige. Apparatet anvendes allerede paa
de sjællandske Jernbaners Tegnekontor.

 


[1] JMC: Denne notits finds også i Silkeborg Avis.Midt-Jyllands Folketidende 19 februar 1880, og i deres udgave referere de til ”Fredericia Av.”, hvilket jeg dog ikke har kunnet verifiere, fordi Fredericia Avis endnu ikke (dec 2018) er blevet digitaliseret.


Den originale utgaven.
For å fremstille koper etter Malling-Hansens metode trengte man en skrivekugle der man kunne skrive inn originalen på et antall "negativer" ved hjelp av fargepapir. Foto: Teknisk Museum, Berlin.
Etterpå kunne man legge blanke papirark mellom "nagativene" og fremstille et stort antall kopier. Opp til 100 kopier kunne produseres i løpet av relativt kort tid.

Jyllandsposten 1880.06.30.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Det kgl Opfostringshus var en stiftelse og en kostskole for drenge af enlige forældre i trange kår. Anstalten blev oprettet i 1753 og havde først lokaler i Søkvæsthuset på Christianshavn. Efter nogle år flyttede den til St. Kongensgade 108. Jyllandspostens artikel beskriver anstaltens flytning til den nyopførte bygning i det som dengang var Kalkbrænderivej – idag Randersgade 10. Bygningen rummer idag Heibergskolen.

 

Rasmus deltog selvfølgelig i indvielsen. Randersgade ligger på gangafstand fra det kgl.Døvstummeinstitut på Kastelsvej, og han kendte forstander Otto Nicolai Jensen (1840-1915) fra den periode da Malling-Hansen var studerende på Jonstrup Seminarium,1852-54. Otto Nicolai var nemlig søn af den mangeårige forstander på Jonstrup, Jens Jensen (1796-1875), som beklædte forstanderposten fra 1838 til 1868.

 

Desuden involverede Malling-Hansen Otto Jensen i projektet med at veje børn: I Fragment I, samt i to artikler i Berlingske Tidende 29 maj 1886, nævner Malling-Hansen, at Otto Jensen bidrog til forskningen ved at veje alle drengene på den kgl Opfostringsanstalt en gang om måneden i 18 måneder. Begge disse dokumenter findes på vor side.

 

    Det kgl. Opfostringshus’ nye
Bygning
paa Kalkbrænderivej indviedes i
Formiddags.  Kl. 9 begav Anstaltens Elever
sig med Musik og Faner i Spidsen fra det
gamle Hus i St. Kongensgade til det nye, hvor
de modtoges af Borgmester Hansen. Fra
Bygningerne i Nærheden vejede der Flag, og
mange Mennesker vare samlede. I Bygnin-
gens Festsal var der foran en Baggrund af
Grønt og Flag rejst en Talerstol, og Salen
fyldtes snart af en talrig Forsamling, hvori
saaes kommunalbestyrelsen, Skoledirektionen,
Gymnastikinspektøren og mange Lærere, For-
standerne Moldenhawer og Malling-Hansen,
flere Præster osv. Henimod kl. 10 ankom
først Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, derefter Hs.
Maj. Kongen med Følge og modtoges under
Musik af Overpræsidenten og Borgmester Han-
sen. Der blev sunget en Sang af Fred.
Hammerich, hvorefter Borgmester Hansen ind-
ledede en længere Tale med Tak til de
Tilstedekomne og derefter skildrede Anstaltens
Tilblivelse og Historie. Han sluttede med en Tak
til Alle, der havde Del i Værkets Fuld-
bringelse, samt til Kongen. Efter at Første
Del af en Kantate af Carl Andersen var af-
sungen, holdt Stiftelsens Forstander, cand.
theol. Jensen Indvielssestalen, og efter kan-
tatens anden Del uddelte han Flidsbelønnin-
ger til de 12 flinkeste Elever, idet Festen tillige
var Stiftelsens Aarsfest. Efter endnu
en Sang sluttedes Festen. Kongen og Kron-
prinsen underholdt sig med flere af de Til-
stedeværende og besaae Lokalerne. Bygnin-
gen har kostet ca. 150.000 Kr.; den er op-
ført efter Tegning af Bygningsinspektør Knud-
sen. Efter indvielsen var der et Festmaaltid
for Eleverne og en Diner paa ca. 50 Kuver-
ter for dem, der havde med Bygningens
Tilblivelse at gjøre.

 


[1] JMC: Indvielsen skildres også i en meget længere og detaljeret artikel i Nationaltidende 18800629, men for vor del er Jyllandspostens artikel mere relevant. Den længere version publiceredes også i Dags-Telegraphen 30 juni 1880 og i Svendborg Amtstidende 1 juli 1880.


Det Kongelige Opforstringshus på en tegning fra 1922. Illustrasjon fra internett.
Arkitekten bak Det Kongelige Opfostringshus, arkitekt Ludvig Knudsen, 1843-1924. Foto fra internett.
Hans Nicolai Hansen, borgmester i København 1873-1897. Foto fra internett.
Frederik Hammerich på et foto av Georg Emil Hansen. Hammerich levde fra 1809 til 1877, dansk teolog og dikter. Foto fra internett.
Carl August Andersen f. 1845, dirigent og sannsynlig komponist av kantaten. Foto: DKB.
Kongene Christian IX og Frederik VIII, den sistnevnte var kronprins i 1880. Foto fra internett.
Forstander for Det Kongelige Blindeinstituttet, Johannes Moldenhawer, 1829-1908. Foto fra internett.
Rasmuss Malling-Hansen slik han så ut i 1880. Utsnitt fra et foto av alle de mannlige lærerne og elevene ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet. Copyright: Døvehistorisk Museum.
Jens Jensen, 1796-1875. Forstander ved Jonstrup lærerseminarium da Malling-Hansen var student der.
Sønn av Jens Jensen, Otto Nicolai_Jensen, 1840-1915, forstander ved Opfostringshuset. Foto: DKB.
Et eldre foto av Det Kongelige Opfostringshus. Foto fra internett.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Berlingske Tidende 1880.07.16.

Den originale artikkelen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Set med nutidens briller kan man måske spørge, hvorfor konfirmation af 15 døvstumme elever gav anledning til omnævnelse i Berlingske Tidende samt i mindst fire andre større provinsblade? Svaret er, at konfirmationen var den mest betydningsfulde ceremoni i de unge menneskers liv, og at samfundet og døvstummeinstituttet betragtede konfirmationen ikke bare som en religiøs handling af største betydning men også en undervisningsmæssig milepæl. Undervisningens vigtigste mål var at bibringe eleverne kundskaber og færdigheder som gjorde det muligt for dem at modtage konfirmationsundervisning og bestå den ”eksamen” som konfirmationen var dengang. Det er ikke forkert at se konfirmationen som en form for offentlig eksamen – og dermed var det ikke kun eleverne, som individuelt eksamineredes, men også døvstummeinstituttets undervisningskvalitet. Konfirmationen markerede også afslutningen på elevens skoletid. Nu ventede arbejdslivet.

 

    Confirmation af Døvstumme. I
Forgaars confirmeredes i St.Jacobs Kirke
15 Elever af det kgl. Døvstumme-Institut.
Confirmationen foretoges af Institutets For-
stander, Pastor M a l l i n g-H a n s e n, i Over-
værelse af Directeuren, Geheimeetatsraad
T r a p, og Lærere ved Anstalten. Et stort
Antal ældre Døvstumme fra Kjøbenhavn og
fra forskjellige Egne af Landet gik til Alters
med Confirmanderne. Examinationen skete
skriftlig paa en stor Trætavle. Størstedelen
af den kirkelige Handling udførtes i de Døv-
stummes Tegnsprog.

 


[1] JMC: Samme notits findes i Jyllandsposten 17 juli, Svendborg Avis 17 juli, Randers Amtsavis 19 juli og Silkeborg Avis 20 juli.


Konfirmasjonsbilde fra 1883. Man kjenner tydelig igjen RMHs håndskrift i påskriften. Copyright: Døvehistorisk Museum.
Sankt Jacobs kirke i København, kirken der RMH giftet seg med sin andre hustru Anna, i 1880.
Den aktuelle artikkelen.

Berlingske Tidende 1880.08.14.

RMHs brev fra 1885, som vi antar er skrevet til mekaniker August Lyngbye, og handler om Lyngbyes lave modell av skrivekuglen.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Vi finder nu og da nye patentdokumenter angående Rasmus Malling-Hansens opfindelser, særlig sådanne som gælder de forskellige skrivekuglemodeller. Og her er sådan et eksempel: et patent vi ikke tidligere har set eller kunnet dokumentere, nemlig det sandsynligvis handler om den sidste model af skrivekuglen, udviklet sammen med, og produceret af, August Lyngbye. Udstillingskommiteen belønnede August Lyngbye med førstepræmien i sølv for denne version of skrivekuglen. Det var en kompakt og betydelig lavere model end de foregående, og udrustet med farvebånd. Vi plejer at betegne den som modellen fra 1888, og den var udstillet på industriudstillingen i København dette år, men noget tyder på at den fremkom tidligere end 1888, eftersom eneretsbevillingen gjaldt fra den 11 august 1880. Forskningopgaven fremover er at finde selve eneretsbevillingen for at studere detaljerne. En sådan vigtig detalje er, hvorvidt denne sidste model af skrivekuglen kunne levere både små og store bogstaver?

 

SA: Vi har ennå ikke tilstrekkelig sikre kilder til å kunne fastslå med sikkerhet hvem som først konstruerte denne lave modellen, som RMH fikk enerettsbevilling på i 1880. Men det er meget spennende for oss i Malling-Hansen Seskabet å høre om dette patentet, som er helt nytt for oss. Det vi vet, er at Malling-Hansen allerede i 1879 skrev meget begeistret om denne nye modellen i et brev som sannsynligvis var skrevet til hans bror, Jørgen:

 

  "DU SEER HER SKRIFT AF EN ALDELES NY SKRIVEKUGLE, DER KUN HAR KUGLESTYKKET OG VIPNINGEN TIL FÄLLES MED DE MASKINER, DER FABRIKERES FOR TIDEN HOS MIN MEKANIK-MAND.  SKRIVEKUGLEN ER NU HALVTREDIE TOMME LAVERE END TIDLIGERE OG KUN TO TOMMER BREDERE. MEN SKRIVER NU PAA FOLIO-ARK.

 

 - DETTE EXEMPLAR ER DEN ANDEN MODEL AF DENNE CONSTRUCTION,  DEN ER LYKKEDES SAA GODT, AT DER NU VIL KUNNE FABRIKERES EFTER DEN.

 

    GRAVEUREN HAR GJORT BOGSTAVERNE FOR SMAA, DER SKAL JO ALTID VÄRE NOGET, SOM ER MINDRE GODT. VEN RITZAU ER LIGESAA GLAD SOM JEG SELV OVER DET LOVENDE RESULTAT, SOM DENNE MODEL HAR LEDET TIL.  VI HAVE MEGET GLÄDE AF DEN NYTTE, SOM DE MANGE MASKINER GJÖRE, DER ALLEREDE ERE SPREDTE  UD I VERDEN. MEKANIKKEREN ER NU FLINK TIL AT FABRIKERE OG HANS ARBEJDE ER FORTRINLIGT."

 

Personlig trodde jeg lenge at dette måtte dreie seg om August Lyngbyes modell, som vant førsteprispremien i København i 1888, men så dukket et brev opp, fra 1885, som forteller om "en venn" som har lånt tegningene til den siste skrivekuglemodellen for å lage sin egen versjon.

 

"Kjære Ven !

 

Hvad mener Du om Vedlagte? (som bedes tilbagesendt): 1. Jeg for mit Vedkommende har Intet mod en saadan Fuldmagt, bare den ikke koster Noget.  2. Vær så venlig at angive Prisen paa en Maskine (Folio), helst jo billig, 150 Kr. Vel? – Faar jeg ikke snart Folieren tilbage?"

 

Her nevnes prisen 150 kroner, og det var nettopp det som var prisen på skrivekuglene hos August Lyngbye. Malling-Hansen ber om å "folieren", og jeg tolker dette dithen at han har lånt Malling-Hansens egen, lave modell, og at RMG nå ber om å få den tilbake. Den lave modellen skrev nemlig på folier-format. Av Lyngbyes annonse fremgår forøvrig at han tilbyr både skrivekugler med utelukkende store bokstaver, men også med både store og små!

 

Dessverre fortelles ikke navnet til dem som har fremstilt disse lave skrivekuglene i noen av disse brevet, men personlig kan jeg ikke tenke meg annet enn at det i 1885 dreier seg om August Lyngbye. Om denne antagelsen er korrekt, betyr det at Lyngbye ikke bygde sin modell før i 1885. Vi har også noen brev fra 1888, der RMH gratulerer Lyngbye for hans pris for sin skrivekugle. Men om Lyngbye ikke kom med sin modell før i 1885, betyr det at den maskinen som ble patentert i 1880, ble konstruert enten av prof Jürgensen personlig eller en av mekanikerne ved hans etablissement.

 

Dessverre vet vi for lite til å kunne fastslå dette med sikkerhet, foreløbig.


Den originale notisen.

    Eneretsbevillinger. Under 11te August
er der allern. Forundt Pastor R.Malling-
Hansen af Kjøbenhavn Eneret for et Tids-
rum af 10 Aar til overalt i Danmark, med
udtagelse af Færøerne, Island og Colonierne,
at forfærdige og lade forfærdige Skrivekugler
med de af ham angivne Forbedringer.

 


[1] JMC: Samme notits finds i Jyllandsposten 15 august, Morgenblad 15 august, Kolding Folkeblad 16 august, Skive Avis 16 august, Aalborg Stiftstidende og Adresseavis 16 august, Lemvig Folkeblad 17 august og i Ribe Stiftstidende den 18 august.


Mekaniker August Lyngbye. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
En yngre utgave av August Lyngbye.
Professor C. P. Jürgensen. Avfotogafering: Jørgen Malling Christensen.
Denne lave skrivekuglen var i sin tid eid av Pødenphant, et skrivemaskinmuseum. Det var donert dem av etterkommerne etter Malling-Hansen.
Dette ser ut til å være den samme skrivekuglen. Den er i privat eie i dag, og ble fremvist ved Generalforsamlingen for RMH Selskabet i Køln i 2012. Personlig tror jeg dette er den modellen som det ble gitt patent for i 1880. Den bære på alle måter preg av Jürgensens konstruksjoner.
En flott tegning av den aller siste modellen av skrivekuglen, August Lyngbyes modell, som fikk første pris ved utstillingen i København i 1888.
Dette er det eneste kjente eksemplaret av denne modellen, og den tilhører Teknisk Museum i Helsingborg. Den ble i sin tid donert av Malling-Hansen-familien. Den blir av og til omtalt som vippe-kuglen, men sannheten er jo at alle på alle modeller fra 1875 kunne skrivestykket vippet opp. Foto: Sverre Avnskog.
August Lyngbyes annonce for bl a skrivekuglen. Som man ser, kunne han levere skrivekugler med kun store bokstaver for 150 kr, og skrivekugler med både store og små bokstaver for 230 kr. Dessverre kjenner vi ingen skrivekugler med store og små bokstaver pr i dag.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Berlingske Tidende 1880.08.14 - English version.

Until we have more certain infomaition, we presume that this is the writing ball model that was patented in 1880, and we further beleive that it was developed by the assitance of Otzen and Lund, who was metioned in an adverdicement probably written by RMH himself. Photo: Uwe Breker.
This writing ball is owned by a collector, and was dispalyed on the General Assembly in the Society in Køln 2012. Here one og the visitors to the meeting is studying the writing balls. Photo: Dieter Eberwein.
An old advericement for P. Otzen & Thorstenson. As one can see, they were situated at Vesterbrogade 24 at that time.
Some notes about P. Otzen found in different books on the internet. This is from the book "Københavns industrialisering".
From "Teknisk Tidsskrift".
From "Teknologiske forandringer i dansk industri".
The original notice in Berlingske Tidende.

[1]Research, comments and translation by Jørgen Malling Christensen.

Illustrations and comments by Sverre Avnskog.

 

JMC: From time to time we find new patency documents related to Rasmus Malling-Hansen’s inventions, particularly the various models of the writing balls. And this is one such example: A patent we haven’t previously encountered or been able to document, i.e. the patent concerning the last writing ball model, probably developed together with and built by August Lyngbye. In 1888 the exhibition committee rewarded August Lyngbye with the first prize in silver for this model. Compared with previous versions of the writing ball, this model was lower and more compact, and it was equipped with a colour ribbon. It is also the only writing ball able to type on the large folio format paper sheets. We usually refer to it as the 1888 model, and it was exhibited at the Scandinavian Art, Agricultural and Industrial Exhibition in Copenhagen in 1888 together with six other writing ball models, thus showing the development of the writing balls from 1870 until 1888. Nevertheless, the fact that the Danish patent was granted as from August 11, 1880 indicates that the machine was produced much earlier than 1888. Our next research task is to find the official patency application and the patent document in order to study the details. One such important detail is whether this, the last writing ball model, could indeed produce lower-case as well as upper-case letters, such as we are led to believe by the advertisements published by August Lyngbye.

 

SA: As of yet, we still do not have sufficiently reliable sources to document with certainty who was the first one to construct this low model, for which RMH was granted a patent in 1880. However, it is very exciting for our Society to learn about this patent, which is new to us! What we do know, however, is that Malling-Hansen already in 1879 wrote enthusiastically about this new model in a letter, probably directed to his brother, Jørgen:

 

“ THIS IS PRINT BY A COMPLETELY NEW WRITING BALL, WHICH HAS ONLY THE HEMISPHERE AND THE PIVOTING IN COMMON WITH THE MACHINES CURRENTLY BEING MADE BY MY MECHANICAL CRAFTSMAN. THIS WRITING BALL IS NOW 2,5 INCHES LOWER THAN THE PREVIOUS MODEL AND ONLY 2 INCHES WIDER. BUT IT IS NOW ABLE TO TYPE ON FOLIO SHEETS.

 

- THIS SPECIMEN IS THE SECOND ONE OF THIS CONSTRUCTION, IT HAS SUCCEEDED SO WELL THAT PRODUCTION IN LARGER SERIES MAY NOW START.

 

THE ENGRAVER HAS MADE THE LETTERS TOO SMALL, - THERE IS ALWAYS SOMETHING NOT QUITE ALRIGHT. FRIEND RITZAU IS AS HAPPY AS I AM ABOUT THE PROMISING RESULT OF THIS MODEL. WE ARE VERY PLEASED WITH THE USEFULNESS OF THE MANY MACHINES ALREADY SPREAD AROUND THE WORLD. THE MECHANIC IS NOW PRODUCING AT A GOOD SPEED AND HIS WORK IS EXCELLENT.”

 

SA: Personally, for a long time I thought that this letter had to refer to August Lyngbye’s model, which won the first prize in Copenhagen in 1888, but then a letter from 1885 surfaced[2], telling us about a “friend” borrowing the drawings of the last (latest)writing ball model in order to make his own version.

 

“ Dear friend!

 

What do you think about the enclosed (kindly return): 1. Personally, I have nothing against such a power of attorney, provided it carries no extra cost. 2. Please let me know the price of a machine (folio), hopefully cheap, 150 kroner I hope? May I have the folio back soon, please?”

 

SA: Here the price of 150 kroner is mentioned, and this was precisely the price of the writing ball produced by August Lyngbye. Malling-Hansen is asking him to return the “Folio”, and my interpretation is that he has borrowed Malling-Hansen’s personal low model and that RMH is now asking him to return it. The low model was able to type on the large folio format. Lyngbye’s advertisement shows that he offered writing balls with only upper-case letters but that he also had an optional model with both upper-case and lower-case letters!

 

Unfortunately the name of the producer of these low writing balls is not mentioned in any of the letters, but personally I cannot imagine anyone other than August Lyngbye in 1885. If this assumption is correct, it means that we must conclude that Lyngbye did not build this model before 1885. We also have some letters from 1888, in which RMH congratulates Lyngbye on his prize awarded for his writing ball. However, if Lyngbye did not produce his model before 1885, the implication is that the machine patented in 1880 was constructed either by professor Jürgensen personally or by one of his mechanical craftsmen of his establishment.

 

Unfortunately, so far we know too little to properly document this. But my prelimenary conclusion, is that the writing ball was produced by Jürgensen up til 1889, and that the model that was given a patent in 1880, was produced by P. Otzen and Lund, and that August Lundbye made his first model, which was different from the 1880-model, in 1885. Lundbye's model could write on even larger formats, as the paperplaten was much wider.

 

JMC: I am also inclined to believe that Lyngbye was the craftsman to produce this model of the writing ball; however, I think we ought to keep a window open for a couple of alternative mechanical craftsmen, with whom Malling-Hansen is likely to have worked in the 1880s, namely P. Otzen and Thorstensen, who jointly exhibited at the 1888 exhibition. The name of “Lund” also figures in connection with P.Otzen and Lund was probably a mechanic, employed by P. Otzen. In an advertisement publication 1882 or 1883, Malling-Hansen mentions that in addition to the well-known instrument makers Jürgensen and Lyngbye also two other artisans have been involved in the development and construction of writing balls, namely “Otzen and Lund”. Peter Charles Constantin Otzen, born Feb 17, 1848 in Copenhagen, died October 10, 1914. His mechanical establishment was founded June 20, 1876, and in 1884 he included Berend Thorstenson (1854-1888)as partner. The source is “Krak: Danmarks ældste forretninger (1950). See also: www.coneliand.dk.

 

The Malling-Hansen advertisement – which I assume was written and published by him – has the following text:

“Lately, the writing ball has once again made considerable steps forward to greater achievements, since it is now capable of typing also on large paper formats; it is also even more efficient in the paper movement and is sold at a mere 150 kroner. Half of the selling price in previous years. Presently it is being made by the mechanical craftsman Lyngbye. Previously three other mechanical craftsmen, particularly professor Jürgensen, but also Otzen and Lund have contributed to the development of the machine.[3]

 

Our future research should try to find out more about this mechanical establishment and these craftsmen and their role in the construction of writing balls.

 

The text of the newspaper announcement about the patency award:

 

Patents awarded. On August 11 by the grace of his Majesty a patent for the duration of 10 years in the Kingdom of Denmark, excepting the Faroe Islands, Icelands and the Colonies, to construct and let construct writing balls with the improvements indicated by him.

 


[1] JMC: The notice about the patent was also published by the following Danish daily newspapers: Jyllandsposten August 15, Morgenbladet Aug 15, Kolding Folkeblad Aug 16, Skive Avis Aug 16, Lemvig Folkeblad Aug 17 and Ribe Stiftstidende Aug 18.

[2] JMC: The letter is dated January 29, 1885.

[3] JMC: While I cannot at the moment indicate the source of this advertisement text, I know that I have encountered it during my research at the Royal Library of Copenhagen or possibly the National Archive, because I noted down the text ad verbatim when I found it.

SA: We have this text in original writing, written on a writing ball, probably by RMH himself. It belongs to the descendants from RMH's daugher, Emma Mathiesen. I visited her grandson, Society member Lars mathisen i 2005, and scanned all the material the family have collected through the years. Their large collection was first built up by Emma's daughter Elsebet Erlangsen. If the newly discover infomation in a letter about a folio model that we presume was written to August Lyngbye in 1885 is correct, we may have to redate the adverisement text, where is it claimed that the writing ball is "presently" produced by August Lyngye. Probably the text is at the earliest written in 1885.


Vesterbrogade 24 and 26. Otzen & Thorstenson had their mechanical establishement in no 24 for some years. Photo: TRL.
Some of the writing balls that were displyed at the General Assembly in Køln 2012. Photo: Uwe Breker.
An original text about the developement of the writing ball, probably written by Malling-Hansen himself. I scanned this text in February 2006 when i visited Lars Mathiesen, descentant after Malling-Hansen, from his collection. Copyright: Private.

Dagbladet 1880.09.10.

Den originale artikkelen.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansen kom jo selv fra en familie, som sad i meget små og besværlige kår efter hans fars død i sommeren 1839, da Rasmus kun var knap fire år gammel. Selvom familien havde en vis tryghed i og med at den norske lærer i Hunseby, Rasmus Malling, tog moderen Juliane og de tre små sønner til sig, levede de i fattigdom. Og det var kun takket være grev Knuth af Knuthenborg at Rasmus, senere også Thomas Jørgen og Johan Frederik, blev i stand til at fortsætte deres boglige uddannelse. Derfor var det også let for Malling-Hansen at identificere sig med fattige, især indenfor døvemiljøet. Her er et eksempel på Malling-Hansens engagement for fattige og nødlidende.

 

SA: Et forhold som ville være meget interessant å vite noe om, er hvorvidt enken etter lærer Johan Frederik Hansen mottok noen økonomiske støtte fra sin biologiske far. Om jeg ikke husker feil, var det forpakter Matzen ved Knuthenborg gods. Hvem som var mor til Juliane Hansen, vet vi visst intet om, men lærer Rasmus Malling tok henne til seg som sitt fosterbarn, og da hun ble enke, tok Rasmus Malling på seg ansvaret for dem også. Kanskje vi kan anta at det fulgte med en liten understøttelse både til Juliane og drengene fra faren, forpakter Matzen? Men se det vet vi intet om.

 

JMH: Samtidig fortæller dette nødråb os noget om den tids Danmark, hvor den fattigeste del af befolkningen savnede den offentlige sektors sociale og økonomiske sikkerhedsnet og i stor udstrækning var henvist til
hjælp fra slægten og fra privat godgørenhed for at kunne overleve.

 

SA: Dette forhold, at det kristne borgerskapet på eget initiativ bidro med understøttelse til de vanskeligstilte gjennom 1800-tallet, er noe som lett blir glemt i hvert fall i norsk offentlig debatt. Borgeskapet og presteskapet blir ofte omtalt som egoistiske og selvsentrerte, og kirkens menn blir gjerne omtalt som dømmende helvetesprofeter, men faktum er at det var disse som sto bak mye av samfunnets oppvåkning hva angår sosial samvittighet og omsorg for de svakeste. Arbeiderbevegelsen blir ofte gitt æren for utviklingen av det moderne samfunnet, som tilgodeser alle trengende med offentlig støtte, men faktum er at dette i realiteten utviklet seg lenge før arbeiderbevegelsen oppsto, både gjennom offentlige og private initiativer. Og presteskapet gikk gjerne i front når det gjalt å ta ansvaret for de svakeste. I så måte var RMH en virkelig foregangsmann. Dessverre blir dette ofte helt glemt i offentlig debatter, i hvert fall i Norge.

 

     En i Udlandet bosiddende, fra Vajsen-
huset i Kjøbenhavn i 1852 konfirmeret,
hæderlig og dygtig Tømrer, der har en tal-
rig Familie at forsørge, har fristet den Skæbne
at være bleven fuldstændig og uhelbredelig
døv, hvorved han er afskaaren fra
ved sit Haandværk at kunne ernære sig med
Familie. For at kunne skaffe det daglige Brød
maa han slaa ind paa en anden Levevej,
men til Iværksættelse heraf behøver
han Midler, hvorfor han selv, efterat have
anvendt Alt, hvad han havde sammensparet,
paa frugtesløse Forsøg paa at gjenvinde den
tabte Hørelse, er aldeles blottet, og
gjennem os Undertegnede, der ere rede til at
staa ham bi med Raad og Daad, henvender han
sig derfor til den private Godgjørenhed
i Tillid til, at den vil frelse ham med
Familie fra fuldstændig Undergang.

 

A. Exner                          R. Malling-Hansen
Forstander for det           Forstander for det kgl.
kgl. Vajsenhus                 Døvstummeinstitut
Nørrefarimags. K             Citadelsvej, Ø

 

Emil Keller                         Johan Keller
Forstander for ”Døv-         Professor
stummeskolen grundet     Baggesensg. 4
paa Talemethoden”,          N.
Kort Adelersgade 1,K.

 

JMC: De fire mænds anmodning fik effekt: i Berlingske Tidende den 10 november 1880 kunne de indrykke en notits om, at der var indkommet totalt 511 kroner til den døve tømrer, svarende til en almindelig årsindkomst for en middelindkomsttager:

 

    Til den døvblevne Tømrer er fremdeles ind-
kommet: J.og B. 20 Kr., en Republikaner 1 kr., F.O. 2 Kr.,

tilsammen med det tidligere skjænkede
ialt 511 kr. Ved Afslutningen af denne Indsamling
bringe vi atter Giverne vor og den hjulpnes hjerte-
ligste Tak, idet vi tilføier, at vi have sørget for, at
det indsamlede Beløb bliver anvendt til sand og
virkelig Gavn for ham med Familie.

 

A. Exner                 R. Malling Hansen

E. Keller               Johan Keller

 


[1] JMC: Annoncen publiceredes også i Dagbladet 11 september, Dagens Nyheder 12 september, Morgenbladet 14 september, Dagens Nyheder 14 september, Nationaltidende 14 september, Berlingske Tidendende 21 september og i Folkets Avis 17 oktober


Den aktuelle utgaven av avisen.
Emil Keller, 1835-1896.
Johan Keller, 1830-1884.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.
A. Exner, forstander ved Det Kongelige Vajsenhus, har jeg ikke klart å finne portrett av, men ovenstående tegning finnes hos Det Kongelige Bibliotek, og det er ikke usannsynlig at Exner er en av de tre herrene som er tegnet nederst på bildet. Copyright: DKB.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1880.09.17.

Den originale notisen.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Det nye kongelige Døvstummeinstitut i Fredericia var ganske sikkert et af Malling-Hansens hjertebørn; det var hans idé fra begyndelsen, og han havde udarbejdet alle planerne (de arkitektoniske i samarbejde med arkitekten Levy), udformet argumentationen og havde skrevet hele det store lovforslag – godt 20 sider – samt sørget for at det blev trykt og uddelt til alle medlemmer af Folketinget og Landstinget. Malling-Hansen fik også megen offentlig ros for sine omhyggelige forberedelser og belønnedes med Ridderkorset (i januar 1880) for sin indsats med lovforslaget. Men den vigtigeste belønning for ham var sikkert at se planerne blive til virkelighed. Underdirektørs-posten var jo mest af symbolsk betydning, men det var et symbol som betød meget for ham.

 

SA: Det bør kanskje tillegges at allerede RMHs svigerfar, Søren Johan Heiberg, syslet med tankene om å opprette et nytt institutt, men ellers er de konkrete planene og gjennomføringen helt og holdent RMHs fortjeneste.

 

     Geheimeetatsraad T r a p, der er Direk-
teur for det kgl. D ø v s t u m m e i n s t i t u t her i
Staden, er tillige bleven udnævnt til Direkteur
for det nye Døvstummeinstitut i Fredericia, og
samtidig er Pastor M a l l i n g  H a n s e n beskik-
ket til ved Siden af sin Stilling som Forstander
for Institutet i Kjøbenhavn at være Underdirek-
teur for Institutet i Fredericia.

 


[1] JMC: Meddelelsen blev også publiceret i Aalborg Stiftstidende og Adresseavis 17 september, Ribe Stifts-Tidende 18 september, Svendborg Amtstidende 18 september, Kolding Folkeblad eller Sydjysk Tidende 17 september, Silkeborg Avis 18 september, Thisted Amtsavis 18 september og i Skive Avis 20 september 1880.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Jens Peter Trap, som ble utnevnt til direktør ved instituttet i Fredericia.
Slik så instituttets bakside ut i 1881.

Appleton's Annual Cyclopædia 1890

The Hansen Type-Writer. –In the chronological order the ”writing ball” of the Rev. H. R. M. J. Hansen, of Copenhagen, Denmark, appears to be the only foreign competitor that American type-writers have. The first patent awarded him in the United States bears date April 23, 1872(125.952), and this was followed by others in 1872, 1874 and 1875, but none have yet been manufactured on this side of the Atlantic. It was exhibited at the Centennial in 1876, and won a gold medal.[1] A few have been brought to this country by tourists. A hemispherical shell is mounted on the mouth of a conical shell, inverted, and from the surface of the ball protrude the ends of 54 pistons, penetrating the interior, surrounded by springs, and directed toward the point of the cone, which is open an inch square. These pistons have each a cap for fingering, and on the lower end a type face. There are one alphabet, figures, points and miscellaneous signs. These are necessarily cut, each at its own angle on its rod, so that when pushed down it will print squarely and in line at the point of the cone. The pistons act swiftly, noiselessly, and easily, striking through an inked ribbon, held in reels on either side the letter orifice. The “ball” is supported by arms from the base, and hinges on one side, so that it may be lifted. The paper is held in a frame[2] resting on guides, and is propelled by a coiled spring connection. The framework underneath supports an “anvil” to receive the impression. The length of the printed line is 7 inches. The “ball” falls slightly under each impression and releases the letter-spacing action. These machines are in use in England and on the Continent.[3] The top of the ball and all the keys may be covered by the two hands of the operator. A bell sounds four spaces from the end of the line, and a scale is mounted behind the machine to show the location of impressions. The apparatus stands 6 inches high, 7 ½ inches deep, and 11 inches wide, and the weight is about 8 pounds.

 

_____________________________________________________________

 

Footnotes by Sverre Avnskog:

[1]: The writing ball was exhibited in South Kensington, London 1871, Copenhagen 1872, Vienna 1873, Philadelphia 1876, Paris 1878 and Copenhagen 1888. It received first price medal in all exhibitions, except for South Kensington, where there was no competition and no medals were awarded. The Remington machine is also presented in Appletons’ Annual Cyclopædia, 1890, and it is claimed that it was awarded a gold medal in Paris in 1878. This is not correct according to our sources, which state that the Remington typewriter only won a silver medal in Paris.

[2]: The author of this presentation of the writing ball is obviously not aware that the writing ball went through an extensive development throughout the 1870’s and -80’s. The model described here is obviously the 1878 model that was exhibited in Paris, writing on sheets of paper, while the picture shows a different model, also from 1878, designed for writing on paper strips. During the 1880’s a new and lower model equipped with a paper platen, writing on larger formats and which could be delivered with both upper case and small letters, replaced the 1878 model. This model was first developed by Jürgensen and from approximately 1885 August Lyngbye produced his model.

[3]: Unfortunately we don’t have the full picture of the use of the writing ball in public and commercial organizations. “Store Nordiske Telekompani” bought some specimens of the big, flat model from 1871, which were used in Copenhagen and Newcastle and some information indicates that writing balls were in use both in Dutch courts and offices in London in early 1900, in addition to private users.


The front page of Appleton's Annual Cyclopædia 1890.
The article about the writing ball.