Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

Her har vi en tidlig og meget detaljeret beskrivelse af Malling-Hansen første model af skrivekuglen, som han præsenterede offentligt for første gang den 8 september i København. Denne første fremvisning af skrivekuglen var for en mindre kreds af teknisk sagkyndige samt journalister. Vi kan regne med, at de tekniske detaljer og baggrundsforklaringerne til maskinens konstruktion afspejler Malling-Hansens egne ord ved hans demonstration af skrivekuglen.

    En ny Opfindelse.  Bladene omtalte
for nogen Tid siden en saakaldet ”Skrivekugle”,
opfunden af Pastor Malling Hansen, Forstan-
der ved Døvstummeinstitutet i Kjøbenhavn,
uden nærmere at gaae ind paa nogen For-
klaring af denne Maskine. ”Industri-Tid[1].”
bringer nu i sit sidste Nr. baade Tegning og
Forklaring af den, og da vi antage, at det
vil interessere vore Læsere at høre lidt nær-
mere om denne smukke Opfindelse, der maae
betegnes som den betydeligste, som i længere
Tid er fremkommen, tillade vi os af nævnte
Blad at uddrage Følgende: ”Skrivekuglen” er
et Apparat eller Maskinetil at skrive med, og
at man bruger Ordet ”Kugle”, har sin Grund
deri, at en væsentlig Deel af Apparatet har
en Halvkugles Form. Apparatet ikke blot skri-
ver eller rettere sagt trykker, men det kan gjøre
det 4,6 a 8 Gange saa hurtig, som man
ellers kan skrive, naar Vedkommende er øvet.
Til Grund for Opfindelsen ligger nogle af
Opfinderen gjorte Iagttagelser, som det kan
være paa sin Plads at anføre. Disse Iagt-
tagelser angaae den forskjellige Hurtighed, hvor-
med man taler og skriver, ligesom ogsaa den
Hurtighed, man kan udtrykke sig med ved
Haandalfabetet (de Døvstummes Tale), og det
har da viist sig, at man i Gjennemsnit kan
udtale 20 Sproglyd i et Sekund, hvorimod
man i et Sekund kun skriver fire Bogstaver;
ved Haandalfabetet kan der siges 12 Tegn i
samme Tid. Heraf følger altsaa, at man ta-
ler 5 Gange saa hurtig, som man skriver, og
ved Haandalfabetet, Fingersproget, opnaaes en
Hurtighed, der er 3 Gange saa stor og nær-
mer sig altsaa til Talens Hurtighed. Deraf
er nu ganske simpelt gjort den Slutning, at
hvis man kunde opnaae ved ethvert Tegn i
Fingersproget at frembringe paa Papiir[2] et
synligt Tegn eller Bogstav, skrevet eller trykt,
da vilde man altsaa opnaae at kunne skrive
paa denne Maade 3 Gange hurtigere end ved
sædvanlig Skrivning; og tænker man sig, at
man kunde bruge istedetfor de mange forskjel-
lige Bevægelser i Fingersproget kun en eens-
artet Bevægelse, t.Ex. som naar en Spillende
anslaaer Tangenterne i et Instrument, da vilde
der endnu opnaaes langt større Hurtighed; thi
en Spillende kan i et Sekund med lethed an-
slaae 20-30 Tangenter. Det er paa Basis
af disse Iagttagelser, at Skrivekuglen er kon-
strueret. Apparatet bestaaer af en lille Pult,
hvorpaa man seer en Halvkugle, der er den
egentlige Skrivekugle, og som er forsynet med
ligesaa mange Gjennemboringer, som Sproget
har Bogstaver, hvilke Gjennemboringer alle
have nøiagtig Retning ind efter Kuglens Cen-
trum. I enhver af dem er anbragt en bevæ-
gelig Stempelstang, der er forsynet med en
Spiralfjeder, og som paa den nederste Ende
forsynes med et Bogstav og paa den øverste
med en Knap, mærket med samme Bogstav.
Stemplerne ere ordnede saaledes, at man be-
kvemt kan anslaae dem med Fingrene. Naar
nu Papiret, med et Stykke Farvepapiir over,
lægges over Kuglens Centrum, saa vil man
altsaa ved at trykke Stempelstængerne nedad,
aftrykke Bogstaverne paa Papiret med Farve-
papirets Farve. Dette er Principet, der her
benyttes. Men Papiret maae flyttes, at ikke
Bogstaverne komme til at staae paa samme
Sted, og dette skeer paa en meget sindrig ud-
tænkt og let forstaaelig Maade. Indeni den
Pult, hvorpaa Halvkuglen er anbragt, er stillet
en horizontal Axel, paa hvilken der findes en
Cylinder; om denne anbringes saavel Skrive-
som Farvepapiret. Denne Cylinder bevæger
sig paa en dobbelt Maade, nemlig deels om
sig egen Axe og dels efter dennes Længde,
saaledes at man faaer baade Ord og Linier
frem, den ene med passende Afstand under den
anden. Denen dobbelte Bevægelse opnaaes
ved Hjælp af et simpelt lille Uhrværk samt to
Elektromagneter. Disse paavirke et Anker,
hvis Spids gribe ind i et Tandhjul, der sid-
der fast paa den horizontale Axel. For hver
Gang den elektriske Strøm sluttes og Ankeret
tiltrækkes, dreier Axlen med Cylinderen sig en
Tand rundt og standses da af en Pahl, idet
nemlig Strømmen sluttes, hvergang et Bog-
stav er blevet afsat. Men samtidigt bevæger
Cylinderen sig langsomt fremad, hvilket bevir-
kes ved en Tandstang, der griber ind i et
Hjul, som i Kanten er forsynet med en Skrue-
gang og sidder fast ved Cylinderens ene Side.
Herved komme Linierne frem, idet de rundt
om Cylinderen danne en tilsvarende Spiral-
gang. Har Cylinderen passeret med næsten
hele sin Længde under Halvkuglens Centrum,
føres den tilbage ved at man trykekr paa Tand-
stangen, der hviler paa to Spiralfjedre. Af-
standen mellem de enkelte Ord opnaaes paa
en ganske simpel Maade, ved nemlig at an-
slaae en i Midten af Kuglen anbragt Stempel-
stang, der intet Bogstav har og ved at tryk-
kes ned kun bevirker, at Strømmen sluttes
uden at noget Tegn afsættes, og man kan
altsaa faae en større eller mindre Afstand mel-
lem to Ord. Efterat det nævnte Blad saa-
ledes har forklaret denne interessante Maskine,
der arbeider smukt og særdeles tilfredsstillende,
tilføier det: ”Der er ingen Tvivl om, at dette
Skriveapparat, hvis Priis vi formode vil blive
ca. 100 Rd., vil blive meget anvendt, endog
i almindelig Korrespondance, og vi ville da
faae at see en heel Revolution i den korre-
sponderende Verden.” Patenter[3] er udtagne
i næsten alle europæiske Stater og ogsaa i
Amerika.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Vi kan regne med, at Malling-Hansen selv var til stede for at fremvise og forklare skrivekuglen på basaren disse tre dage. Det har været den første model, kassemodellen med batterier, som fremvistes første gang for en mindre kreds af journalister og teknisk kyndige den 8 september 1870. Første gang offentligheden fik skrivekuglen at se, var i januar 1871, hvor den var udstillet i vinduet hos boghandler Tryde i Østergade (Strøget) i København. Den 28 april 1871 demonstrerede Malling-Hansen sin skrivekugle i Industriforeningen.

Bazaren for Døvstumme Piger afholdes i Navigationsskolens Lokaler, Havnegade Nr. 23,

Fredagen den 3die Marts og Løverdagen
den 4de Marts, kl.12-14 Eftm. og 6-10 Aften,
samt Søndagen den 5te Marts, kl. 5-9 Aften.
Londonerdukken, der er skjænket Bazaren,
bortloddes. Den af Forstanderen for det kgl. Døv-
stumme-Institut, Pastor R. Malling-Hansen op-
fundne Skrivekugle forevises til Fordeel for
Bazaren.

(også i Fyens Stiftstidende 1872.02.02)

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Den af Forstanderen for Døvstummein-
stitutet her Pastor Malling Hansen (der er
en Slesviger¹, som først var Seminarist,
men blev Student og for nogle Aar siden
tog theologisk Examen ved Kjøbenhavns
Universitet) opfundne ”Skrivekugle” har i
et Par Uger været udstillet hos Boghandler
Tryde paa Østergade og har ved sin over-
ordentlige Sindrighed interesseret de Mange,
der have taget den i Øiesyn. For
at Opfindelsen imidlertid skal blive til
direkte Nytte i videre Kredse, maa Prisen
kunne sættes betydeligt lavere, idet et Exem-
plar nemlig nu koster ca. 350 Rdl.

__________________________________________________

1^ JMC: En misforståelse! Malling-Hansen var født i Hunseby på Lolland; han var dog ved Døvstummeinstituttete i Slesvig fra 1862 from til januar 1864, først som lærer og i den sidste tid også som forstander.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne lange, velskrevne og informative artikel stammer fra Berlingske Tidende, hvor den blev publiceret den 22 januar 1872. Forfatteren var Frederik Bøgh¹, 1836-1882. I et brev til Frederik Bøgh dateret den 27 januar 1872 takkede Rasmus Malling-Hansen Bøgh for hans ”...livlige og smukke artikel i Berlingske Tidende om Skrivekuglen”.

Dele af artiklen publiceredes også i Dagbladet den 25 januar 1872 og i Aarhus Stiftstidende den 30 januar 1872. Begge disse forkortede versioner findes på vor hjemmeside.

”Skrivekuglen”. Af den af Hr. R. M a l l i n g H a n s e n
opfundne Skrivekugle har der nylig været udstillet et Exemplar
hos Boghandler T r y d e på Østergade i K j ø b e n h a v n, og det store Publikum har saaledes for første Gang havt Leilighed til at gjøre sig bekjendt med en Opfindelse, der sikkert i forskjellige Retninger vil kunne finde en vigtig Anvendelse.

”Siden det første Apparat for ca. 5 Fjerdingaar siden fremkom” – skriver ”Berl.Tid.” – har Opfindelsen udviklet sig betydeligt, og som det har kunnet sees af det udstillede Exemplar, der er bestemt til L o n d o n, er ”Skrivekuglen” nu fuldt færdig til praktisk Anvendelse. Vi have i sin Tid udførligt omtalt Apparatets Konstruktion og de forskjellige Maader, hvorpaa det tænktes anvendt. Som det viser sig vil det først blive benyttet i Telegraf-Bureauernes Tjeneste.

Til det Store nordiske Telegrafstabs Station i Newcastle vil der om kort Tid blive oversendt flere Apparater, der skulle benyttes ved Afskrivningen af Telegrammerne paa Stationen, hvor man bruger de nye af W h e a t s t o n e² forbedrede m o r s e s k e³ Telegrafapparater. Disse arbeide saa hurtigt, at der paa flere engelske Stationer nu maae anvendes indtil 6 Telegrafister til Afskrivning af Telegrammerne, og ved Hjælp af Skrivekuglens Anvendelse vil man da ikke alene kunne spare et ikke ubetydeligt Beløb ved at formindske Skrivernes Antal, men man vil først og fremmest kunne forebygge, at Skriften i de kopierede Exemplarer ikke som saa ofte hidtil skal give Anledning til Klage, idet man vil kunne levere klare og let læselige Afskrifter. Som Telegramafskrivningsapparat har Skrivekuglen et fladt Underlag for Papiret,og der kan da paa een Gang leveres mindst 10 Exemplarer af Afskriften.

De sidst konstruerede Apparater kunne arbeide med en Hurtighed af 10 Bogstaver i Sekundet, hvilket kan antages at være det Fire- à Femdobbelte af almindelig Skrivehurtighed, og efter faa Timers Øvelse vil Enhver kunne bringe det til at skrive med Apparatet ligesaa hurtigt som med en Pen. Foruden alle Alfabetets Bogstaver har Skrivekuglen nu ogsaa Tal- og Skilletegn; Bogstaverne ere enten de smaa latinske eller store Trykbogstaver: de saakaldte ægyptiske eller Bjælkebogstaver, og med Hensyn til Skriftens Skjønhed, Tydelighed og Fuldstændighed er der ved de seneste Apparater skeet meget væsentlige Forbedringer, som ogsaa med Hensyn til hele Apparatets Simplifikation og en hensigtsmæssigere Anbringelse af Stemplerne.

At Skrivekuglen som Telegramafskrivningsapparat paa de Stationer, der have de wheatstone-morseske Apparater, foruden andre let iøjenfaldende Fordelevil kunne bringe betydelige Besparelser, vil bedst kunne sees, naar man tænker sig dens Anvendelse i stort Forhold. Et e n g e l s k – i n d i s k Telegrafselskab skal have mindst 400 Stationer med de nævnte Apparater, og ved Hjælp af Skrivekuglen vil der paa hver af disse Stationer mindst kunne spares 1 Skriver, hvis Løn er 100 £, altsaa for alle Stationer en aarlig Besparelse af 40,000 £. – Den næste
Anvendelse, som Apparatet synes at ville finde, er i S t e n o g r a f i e n s Tjeneste.

I Sommer blev det saaledes forevist i L e i p z i g, hvor det vakte megen Opsigt, især blandt Stenograferne, som paa den Tid havde en stor Sammenkomst der. I ”Leipziger Tageblatt”⁴ fremkom der en udførlig Artikel om Skrivekuglens Konstruktion og forskjelligartede Anvendelse, og heri hedder det bl.A., at de talrige Tilstedeværende vara i høieste Grad overraskede over Maskinens Præstationer og toge det Indtryk med sig, at der her ikke handledes om et sindrigt Experiment, som hvilket man mere eller mindre maatte betragte f.Ex. Sættemaskinen, men om en færdig Opfindelse af stor praktisk Betydning. Opfinderen har nu konstrueret et Apparat, der vil kunne arbeide lydløst, og det synes saaledes at ville kunne benyttes i selv Forsamlingssalene. I tvende Exemplarer har ”Skrivekuglen” i Sommer ogsaa været udstillet i L o n d o n, hvor den ligeledes vakte megen Opmærksomhed.

Et Apparat arbeider i München, et andet er nylig kommet til Amerika, og to af de nyeste Apparater ere for Tiden i London, hvor Kjøberen af det engelske Patent om kort Tid vil bringe dem for Offentligheden. – Paa samme Tid som Opfinderen har arbeidet paa at forbedre den oprindelige Maskine, har han ogsaa udtænkt nye Anvendelser for denne og har gjort en sindrig Opfindelse, hvorefter det er muligt ved Anslag paa de sædvanlige Bogstavsstempler at levere hemmelig Skrift, der kan betragtes som ulæselig for den Ikke-Indviede, og denne Maskine vil sikkert have en ikke ringe Fremtid, idet dens Præstationer, som ikke lade sig efterskrive, bl.A. synes at kunne anvendes som Stempelmærker.⁵

Det med de forskjellige Maskiner Skrevne kan mangfoldiggjøres paa samme Maade som hvad der er skrevet med autografisk Blæk: det Skrevne aftrykkes paa Stenen, det ætses ind i denne, dernæst paaføres Sværten, og sluttelig trykkes der. Skrivekuglen kan altsaa indenfor disse Grændser benyttes som
S æ t t e m a s k i n e.

– Opfindelsens Historie er ikke uden Interesse. Der er i mange Aar af Mange arbeidet paa at lave Skrivemaskiner, og det ældste Patent er alt 40 Aar gammelt. Ingen Maskine er imidlertid hidtil naaet saa vidt, at den har kunnet arbeide saa hurtigt som Pennen, og Skrivekuglen er saaledes den første og eneste virkelige Hurtigskrivemaskine. Efter dennes Fremkomst har en Hr. O d k o l c h i Prag og en Hr. D a v i e r i London konstrueret Skriveapparater, der vare byggede paa det samme Princip. Efter at være blevne bekjendte med Skrivekuglens Fortrin have de begge trukket sig tilbage, og det saa meget mere, som de ikke havde kunnet drive det til at skrive mere end to Bogstaver i Sekundet. I Lyon har en Franskmand fornylig konstrueret et Hurtigskrivningsapparat, der imidlertid ikke skriver Bogstaver, men Tegn, og dette Apparat har altsaa ingen Betydning ved Siden af Skrivekuglen.

– De nye Apparater ere udførte i Prof. J ün g e r s Etablissement i Kjøbenhavn. Eieren af dette Etablissement, Mekanikus J ü r g e n s e n, har ved sin Dygtighed og Udholdenhed, ligesom ogsaa ved flere af Forbedringerne, hjulpet til, at Skrivekuglen, der er patenteret i Amerika og de fleste Lande i Europa, allerede nu er et saa smukt og nyttigt Apparat.”

__________________________________________________________________

1^ JMC: Matthias Frederik Georg Bøgh var cand. jur., forfatter og anmelder ved Berlingske Tidende. Bøgh var en aktiv del af det kulturelle liv i København og plejede omgang med en række forfattere og kunstnere, for eks H.C.Andersen, Elisabeth og Jens Adolf Jerichau, Wilhelm Bergsøe, Carl Bloch og Jacob Scavenius. I 1872 ramtes han af en alvorlig sygdom (muligvis sklerose) og blev ude af stand til at arbejde. Efter hans tidlige død i 1882 publicerede hans hustru, Elisa, født Plum, en erindringsbog: ”Frederik Bøgh, en Levnedsskildring” (1887).

2^ JMC: Sir Charles Wheatstone, 1802-1875, engelsk opfinder.

3^ JMC: Samuel Finley Breese Morse, 1791-1872, amerikansk kunstmaler og opfinder, særlig husket for sit telegrafapparat og for det tilhørende signalsystem.

4^ JMC: Se vor oversættelse til engelsk af denne artikel, indført i ’Leipziger Tageblatt und Anzeiger’ den 22 august 1871.

5^ JMC: Efter ordet ’Stempelmærker’, og før punktum, forekommer et tegn som jeg ikke kan tyde. Måske skal det betyde ’og lignende’?

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne notits handler om et nystartet svensk og skandinavisk ugeblad, hvor det første nummer åbenbart havde en artikel om Malling-Hansens skrivekugler. Jeg har søgt efter bladet via Kungliga Biblioteket i Stockholm men endnu ikke fundet det. Meget tyder på at det drejer sig om et blad med det svenske navn:
”Skandinaviska Industri-Idkares Engagements- och Annonsblad”, som ifølge en svensk kilde netop startede i juni 1872 og blev produceret i Kristiansstad. Forskningen fortsætter!

    Af det skandinaviske Engage-
ments- og Avertissementsblad for
Industridrivende, hvis Udgivelse af det
skandinaviske Engagementskontor i Kristians-
stad vi nylig omtalte, forligger nu det første
numer. Avertissementsafdelingen, der selv-
følgelig bliver Bladets vigtigste Del, skal om-
fatte en Engagementsafdeling, Fabriker og
andre Forretningsforetagender, Eiendomssalg
med hvad dertil hører, og forskjelligartede
Annoncer, der ikke kunne henføres under no-
gen af de foregaaende Kategorier. For at
gjøre Bladet mere nyttigt og afvexlende har
det desuden en Textafdeling, der skal omfatte
”industrielle Notitser fra By og Land”, de
Grene af Landbruget, som staa i Forbindelse
med Industrier, Industriudstillinger og særlig
den nordiske Industriudstilling i Kjøbenhavn,
Patentlister, Opfindelser samt tekniske Med-
delelser også fra andre Lande og endelig en
Feuilleton af lettere Indhold. Det udkomne
Numer indeholder Prøver paa disse forskjellige
Arter Meddelelser; foruden mindre Notitser
f.Ex. om en Regnemaskine, der er opfunden
af Carl Petterson i Schweizerhuset[1] ved Karls-
hamn, og Malling-Hansens Skrivekugle, fin-
des der Artikler om Gaskraftsmaskiner, om
Nytten af at gjøre Stenkul fugtige osv. Fra
Juni Maaned udkommer Bladet regelmæssig
hver Torsdag, og Expeditionen i Kjøbenhavn
besørges af Konsul A. W. Møller[2], Torden-
skjoldsgade Nr.11.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

Artiklen i ”The Engineer” den 2 august 1872 var lang og detaljeret og havde to fortræffelige illustrationer, den ene af den første model af skrivekuglen – kassemodellen – og den anden af den flade model. Vi har den fuldstændige artikel på vor hjemmeside. Vi ved fra udstillingens katalog, at Malling-Hansen udstillede fire eksemplarer af skrivekuglen samt skriftprøver. Et af disse fire eksemplarer var den flade model, og det er fordelene med denne model som journalisten i ”The Engineer” lovpriste i sin artikel.

    Skrivekuglen. I Bladet ”The Engi-
beer”, som udkommer i London, findes en
med Illustrationer ledsaget Artikel om den nor-
diske Industri- og Kunstudstilling, der if. ”B.T.”
navnlig omtaler Pastor M a l l i n g – H a n s e n s
”Skrivekugle”. Korrespondenten siger, at ”Skrive-
kuglen” er den mærkeligste Opfindelse paa hele
Udstillingen, og at han, skønt den tidligere er
set i England, og skønt nogle af disse Appara-
ter allerede kunne ses i Arbejde paa Telegraf-
stationen i Newcastle, ikke destomindre vil om-
tale den, fordi det Eksemplar, der findes her,
er blevet i høj Grad forbedret og fuldkommen-
gjort. Efter at have givet en detailleret Beskri-
velse af den forbedrede Kugle, fortsætter han
saaledes: ”Man kan skrive med den tre til fem
gange hurtigere end med en Pen; man kan
skrive paa alt Slags Papir og tage indtil 10
Aftryk deraf paa engang, ja endog fordoble
deres Antal. I Skrivekuglen var Papiret tidli-
gere anbragt omkring en Cylinder; den nuvæ-
rende Forbedring medfører den Fordel, at man
bestandig kan se, hvad man skriver, at der ikke
spildes nogen Tid ved at anbringe Papiret, at
ethvert Slags Papir kan bruges, og at et stort
Antal Kopier kunne tages paa samme Tid. Ap-
paratet kan derfor anvendes med stor praktisk
Nytte i ethvert privat eller offentligt kontor.
Der arbejdes for Øjeblikket paa at gøre det an-
vendeligt til stenografisk Brug; imidlertid har
det allerede i sin nuværende Form faaet en ud-
bredt Anvendelse til Afskrivning af Telegraf-
depecher, hvor Whitestone[2] eller Morses Appa-
rater bliver brugte, som f. Eks. i Newcastle. Tid
og Erfaring ville vistnok give Instrumentet en
endnu mere udbredt Anvendelse, som f.Eks. til
Diktatafskrivning, til Brug for Invalider, i større
Handelshuse osv. Opfinderen har vundet over-
ordentlig Anerkendelse; den danske Konge har
skænket ham Fortjenstmedaljen i Guld, og Appa-
ratet tildrager sig i høj Grad Opmærksomhed
paa Udstillingen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Den nordiske Kunst- og Industriudstilling i København sommeren 1872 var et udmærket tilfælde for Malling-Hansen at fremvise skrivekuglerne, og han brugte muligheden godt: han viste fire forskellige modeller – skiftede endog under udstillingens gang modellerne ud – og præsenterede også prøver på kugleskrift. Desuden deltog han – dvs det kgl Døvstummeinstitut – med elevarbejder og med ”apparater til døvstummes undervisning”. Skrivekuglen belønnedes med medalje af første klasse (sølv), medens apparaterne til døvstummes undervisning måtte nøjes med ”Hæderlig Omtale” og elevarbejderne blev ikke præmierede. Dette senere græmmede Malling-Hansen, og i et brev til sin mor dateret den 24 september 1872 klagede han over, at udstillingsjuryen havde tildelt Johan Kellers skoles elevarbejder en medalje af højeste klasse, medens hans egne elever – uretfærdigt efter hans mening – blev forbigået.

Artiklen i ”Fædrelandet” er meget lang – bladet gengiver minutiøst alle de mange pristageres navne, arbejder og præmier. Kong Christian 9 uddelte personlig præmierne, og ifølge avisen var der så mange, at præmieuddelingen tog halvanden time. I vor transkribering nøjes vi med at gengive de mest relevante pristagere.

SA: Jag kan ikke huske å noensinne ha hørt om disse ”apparater til døvstummes undervisning” som RMH fikk hederlig omtale for. Skal tro om de var laget av RMH selv eller av andre lærere ved instituttet. Og hva besto de av? Håper vi kan finne flere opplysninger om disse etter hvert.

Fortegnelse

over de ved den nordiske Konst- og Indu-

striudstilling uddelte Belønninger.

Medaille af I. Klasse (Sølv)

Danmark
Klasse 3.

D e t  k g l. B l i n d e i n s t i t u t, Kbhvn. (For-
stander J.  M o l d e n h a w e r), for udmærket Ar-
bejde af Eleverne.  K e l l e r s, J., S k o l e
f o r  D ø v s t u m m e  o g  a a n d s s v a g e  B ø r n,

Kbhvn, for udmærkede Elevarbejder.

Klasse 6.

M a l l i n g – H a n s e n, R., Forstander og
Præst ved det kgl. Døvstummeinstitut, Kjøben-
havn, for den sindrigt opfundne Skrivekugle.

Hæderlig Omtale.

Danmark.

Klasse 6.

D e t  k g l.  B l i n d e i n s t i t u t (Forstander
J. M o l d e n h a w e r), Kbhvn, for Apparater til

Undervisning af Blinde.  D e t  k g l.
D ø v s t u m m e i n s t i t u t (Forstander
R. M a l l i n g – H a n s e n) Kbhvn., for
Apparater til Døvstummes Undervisning.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

I denne artikel om danske udstillere ved Verdensudstillingen i Wien i 1873 får vi  informationer om opfindere i USA som tilsyneladende forsøgte at plagiere skrivekuglen. Malling-Hansen fik flere amerikanske patenter på skrivekuglen og på takygrafen. De amerikanske patenter vi kender til er daterede 23 april 1872, 11 december 1873, 14 februar 1874, 11 maj 1875, 17 september 1875 og 27 november 1878.

Artiklen omtaler flere andre danske udstillingsgenstande; sådan tekst er her udeladt, og dette er markeret med - - - -.

Danmark paa Verdensudstillingen.

- - - -; endvidere Pastor
M a l l i n g – H a n s e n s  Hurtigskrivningsapparater,
der ere Gjenstand for mange Forsøg paa Efter-
ligninger. I de nordamerikanske Fristater er
der saaledes i de nærmeste 2 Maaneder, efterat
Skrivekugle-Patentet blev udtaget der, blevet pa-
tenteret ikke mindre end 5 Skrivemaskiner[1], af
hvilke de fleste ligefrem ere Plagiater af Skrive-
kuglen. Men Opfinderen er forhaabenlig endnu
et langt Stykke forud for sine Efterlignere og
vil sandsynligvis nok beholde dette Forspring.
En Mekaniker i Newyork, Hr. Daul, har endog
fornylig i et tydsk Blad[2] bekjendtgjort, at han
har lavet en Maskine ”nach der Art der Mal-
ling Hansenschen Schreibkugel”. Mere ugenert
er det ikke godt muligt at være!  - - - -.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Der var en meget stor forskel på de tidligste modeller af skrivekuglen – 1870 – og de som Malling-Hansen udviklede i løbet af 1875. Den model som artiklen beskriver, var på alle måder bedre. Fremfor alt var det et stort fremskridt, at maskinen ikke længere var afhængig af at virke med de på den tid upålidelige og tunge batterier. Nu havde Malling-Hansen nemlig fundet en mekanisk løsning på flytningen af papiret.

SA: I en del omtaler av den første offisielle skrivekuglen, blir batteriene fra den tiden beskrevet som veldig store og tunge. Sannheten er at de ikke var særlig mye større enn et ganske vanlig syltetøyglass. På en tegning av box-modellen fra denne tiden ser man batteriene plassert inne i boksen, og kan se med egne øyne at de ikke var særlig store. Men at de var temmelig upålitelige og krevde mye vedlikehold, er nok riktig, og det forårsaket at en del kjøpere av de første modellene fra før 1875 opplevde skrivekuglen som relativt upålitelig. Men det skyldtes altså ikke selve maskinen, men batteriene. Den tidens batterier ble også brukt til de første telefonene. Batteriene i den første box-modellen har mange likhetstrekk med batteriene oppfunnet av George Leclancé i 1866.

Da Malling-Hansens Society hadde sin generalforsamling i 2005, besøkte vi Teknisk museum, og fikk se alle deres ni eksemplarer av skrivekuglen. Vi fikk også anledning til å veie den første box-modellen. Den veide ca ni kg. Når det påstås at den første skrivekuglen veide så mye, kan det neppe være box-modellen man henviser til. Min oppfatning er at det sannsynligvis ble laget en utgave av bord-modellen, som kan ses i den første patent-søknaden, og muligens er den den det henvises til som stor og tung, men det skyldes da først og fremst bordet.

    Den Malling-Hansenske Skrive-
kugle. Det er nu lykkedes Opfinderen af det
nævnte Apparat, Forstander for det kgl. Døv-
stumme-Institut, Pastor M a l l i n g – H a n s e n,
at indføre saa væsentlige Forbedringer ved Skrive-
kuglen, navnlig en saa stor simplificering, at
Apparatet væsentlig er blevet en heel ny Ma-
skine, idet kun Kuglestykket og Stemplerne ere
bibeholdte. Elektriciteten anvendes ikke længere
som Drivkraft, Uhrværket er bortfaldet, den
hele Papirføring er betydelig simplificeret, og
Størrelsen er indskrænket til en Sjettedeel og
Vægten til en Sextendedeel i Sammenligning
med den tidligere Maskine, idet det nye Appa-
rat kun veier 9 Pund, det gamle 150 Pund.
Fabrikationsprisen er nedsat til det halve af
tidligere, og der staar kun tilbage at udfinde
en Maade, hvorpaa Skrivekuglen kan forfær-
diges i det Store som almindelig Fabrikgjen-
stand, hvilket dog møder særlige Vanskeligheder,
da Stemplerne ere og maa være af Staal.
De Fordele, som nu ere opnaaede ved Skrive-
kuglen, ere saa betydelige, at den ikke blot hos
os, men overalt i Udlandet fortjener at tildrage
sig Opmærksomhed som en af vor Tids vig-
tigste Opfindelser. Man kan efter Behag be-
nytte Maskinen i siddende eller staaende Stil-
ling (tidligere kun staaende); den kan – i Mod-
sætning til den lange Anviisning, som Sy-
maskinen udkræver – bruges s t r a x af Enhver;
efter faa Timers Øvelse skriver den indtil da
Uøvede allerede ligesaa hurtigt som med Pen-
nen og ved fortsat Øvelse tre, fire Gange saa
hurtigt; Maskinen kan paa een Gang levere sex
Exemplarer af det skrevne, og ved Hjælp af
en Satineermaskine kan der tages henved 30
Aftryk. I Contoirer vil ved Skrivekuglen saa-
vel Papirforbrugen som Personalets Antal kunne
nedsættes betydeligt (omtrent en Trediedeel).
-  Til Udlandet er der ogsaa allerede solgt
endeel Maskiner, navnlig til Telegrafstationer.
     Den første Skrivekugle var færdig i Septbr.
1870[2]. Hoverformaalet var allerede ved den op-
naaet, men den led af enkelte praktiske Mang-
ler. Maskinen var (med nogen Fremgang i
dens Construction) paa den skandinaviske Indu-
striudstilling i 1872 og belønnedes der med
første Medaille og Fortjenstmedaillen i Guld.
Den samme Maskine vakte paa Verdensudstil-
lingen i Wien megen Opmærksomhed og Om-
tale og fik den første Medaille ”Die Fort-
schrittsmedaille”, hvorhos Opfinderen af Keise-
ren af Østerrig belønnedes med den store
Guldmedaille Literis et Artibus.
     Som det kunde ventes, har den Malling-
Hansenske Skrivekugle fremkaldt endeel Efter-
ligninger. En russisk Skrivemaskine af Alisoff[3]
præsenteredes saaledes i Wien i de sidste Par
Uger af Verdensudstillingen; den skrev lang-
sommere end Pennen og var 6 Gange dyrere
end Skrivekuglen. Foruden denne sidste exi-
sterer der en amerikansk Type-Writer[4], som dog
i flere væsentlige Henseender staaer tilbage (den
er 10 Gange større end Skrivekuglen, trædes
med en Pedal, er langt mere compliceret, men
fører dog ikke saa mange Stempler). Som et
curiosum fortjener det at anføres, at en Tyd-
sker i New York ganske ugeneert indbyder til
Dannelsen af et Consortium paa en af ham
annecteret Udgave af den Malling-Hansenske
Maskine.
     Skrivekuglen forfærdiges med stor Nøiagtig-
hed i Prof. J ün g e r s  mechaniske Etablisse-
ment. Den er, som Maskine betragtet, elegant
og solid, kommer ikke i Uorden og er let at
arbeide med.

     Som det hedder, ere 100 Exemplarer af den saakaldte ”Skrivekugle” – eller nu rettere ”Vippekugle”[2] -, der er opfunden af vor Landsmand Pastor Malling-Hansen og af denne efterhaanden ved forskjellige praktiske Forbedringer bragt til en høj Grad af Fuldkommenhed, under Arbejde i et herværende mekanisk Etablissement.

Det er vel rimelig nok, at der vil hengaae længere Tid, inden ”Vippekuglen” trænger igjennem i offentlige Kontorer, bl.A. af et humant Hensyn til de Arbejdende, der ved samme vilde blive overflødige, og for hvem en Afskedigelse i mange Tilfælde vilde betyde Brødløshed; men i større private Kontorer kan det forudsees, at det omhandlede Apparat hurtigt vil vinde en betydelig Indgang. Pastor Malling-Hansen, der ved sin fremragende Opfindelse har vist sig som et stort mekanisk geni – ”Skrivekuglen” har jo i flere fremmede Lande vakt betydelig Opsigt -, er født paa Als[3] af ubemidlede Forældre af Bondestanden[4].

Han, der nu er i en Alder af lidt over 40 Aar, tog som ungt Menneske Seminaristexamen og beskjæftigede sig i nogle Aar som Lærer. Han kom herefter til Kjøbenhavn, blev Lærer ved Døvstummeinstitutet og gav sig samtidigt til at studere theologi, i hvilken Anledning han ved Regens- og Kommunitetsstipendiet[5]  erholdt det Offentliges Understøttelse. Kort Tid efter at M.-H. havde taget theologisk Embedsexamen, indtraadte han, da Posten som Forstander for og Præst ved Døvstummeinstitutet blev ledigt, i sin nuværende Stilling.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Verdensudstillingen i Philadelphia åbnede den 10 maj 1876 og var åben frem til den 10 november. Udstillingens officielle navn var ”Centennial International Exhibit”. 36 lande deltog, og der var noget over 10 millioner besøgende! Fra udstillings-kataloget ved vi, at Malling-Hansen deltog med to maskiner, dels takygrafen og dels den første model af skrivekuglen som ikke brugte elektricitet – en høj, kompakt model. Skrivekuglen blev tildelt en guldmedalje. Se iøvrigt vor artikel om udstillingen i afsnittet ”The Exhibitions”.
Udeladt tekst er markeret med - - - -.

Danmarks Deeltagelse i Verdensudstillin-
gen i Filadelfia. Som ”B.T.” erfarer, er
der Udsigt til, at Danmark ved den nedsatte Ko-
mites Bestræbelser vil blive ret heldigt repræsen-
teret, og at den vort Land overladte Deel af Ud-
stillingslokalerne vil blive passende udstyret. I
H o v e d b y g n i n g e n  er der tildelt den danske Ud-
stilling fire sammenstødende Lokaler i Midtskibet,
hvilke alle ere aabne ud mod den store Hovedgang.

- - - -

Til Deltagelse i den egentlige Industriudstil-
ling har der meldt sig 70 Udstillere saa-
vel fra Hovedstaden som fra Provindserne.

- - - -

Pastor M a l l i n g  H a n s e n har anmeldt at ville
udstille sin Skrivekugle.

- - - -

Som dansk Kommissair ved Udstillingen fun-
gerer dansk Vicekonsul T h o m a s  S c h m i d t[2]  i
New-York.

- - - -

Det forventede Statsbidrag, 40,000 Kr., vil,
ifølge Komiteens Bestemmelse, væsentligst blive
anvendt til R e i s e u n d e r s t ø t t e l s e r.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

På det tidspunkt hvor Middelfart Avis bragte denne artikel, var skrivekuglen klart overlegen Remington-maskinen – noget som blev bekræftet to år senere ved Verdensudstillingen i Paris. Men Remingtons store fordel var deres kapacitet til at producere i stor skala til et marked som netop ventede på skrivemaskinen men behøvede en producent som kunne levere i tusindvis af maskiner.

SA: Den som har skrevet originalartikkelen i Times som denne artikkelen bygger på, ser ut til helt ukritisk å ha gjengitt informasjon direkte fra produsenten. Det var svært vanlig å blåse opp salgstallene for å fremstille sitt produkt som svært attraktivt på denne tiden, og at det skulle eksistere 25 000 eksemplarer av den første Remington-maskinen allerede i 1876, er nok meget overdrevet. Remington 1 maskinen ble lansert i 1874, og de mest realistiske anslagene går ut på at den ble solgt i ca 1600 eksemplarer i løpet av ti år, og salget tok på ingen måte av før etter at noen år var gått. I 1877 ble Remington 2 lansert og først utover i 1880-årene ble det virkelig fart på salget. Salget av de to utgavene overlappet altså hverandre med ca tre år.

Det er også en overdrivelse å påstå at Remington 1 eller Sholes Glidden, som den også ble kalt, tok liten plass - den var tvertimot stor, måtte stå på et bord og var utstyrt med en pedal for linjeskiftet. RMHs modeller både fra 1875 og 1878 var langt mindre. Skrivehastigheten på Remington-maskinen skal jeg ikke uttale med om med sikkerhet, men fordi "armene" fra tastaturet til bokstavene var lange og leddede, var problet i starten, at sriften ble temmelig ustabil pga slark i leddene. Reminton-maskinen var dessuten en "upstriker", dvs at man måtte løfte opp toppen, der papirvalsen lå, for å se på undersiden hva man hadde skrevet.

Dessverre fikk ikke RMH en lignende avtale med en stor internasjonal produsent, så skrivekuglen kunne bare ses i Danmark, og hvert eksemplar måtte sendes til kjøperen, mens Remington-maskinen sto utstilt i alle Remingtons utsalg i USA og Europa, og kunne kjøpes på stedet. Jeg må også legge til at RMH dessverre synes å ha mistet interessen for å promotere sin skrivekugle utover 1880-tallet, da det virkelig store salget av skrivemaskiner startet. Det ble avholdt en hel del verdensomspennende utstillinger og konkurranser, men skrivekuglen deltok ikke på noen av dem, med unntak av en nordisk utstilling i København i 1888, men det var på makanikeren August Lyngbyes initiativ.

I følge en av de mest seriøse skrivemaskinsidene på internett skal dette være tallene for salg av Remingtons skrivemaskiner de første årene:

1876 (Remington 1), 900 typewriters sold

1874-1878 (Remington 2), 4000 sold in total.

1880, 610 typewriters sold

1881, 1170 typewriters sold

1882, 2272 typewriters sold

1883, 3376 typewriters sold

1884, 4000 typewriters sold. 

1880-1884, 11,428 typewriters sold in total.

______________________________________

Der er, ifølge ”Typ.Tid¹.” for to Aar siden
i Amerika opfunden en Skrivemaskine, som
synes at ville blive en farlig Konkurrent for
den Malling-Hansenske Skrivekugle, idet den
beskrives som endnu hensigtsmæssigere end denne,
og der skal allerede i Amerika være 25,000 af
disse Maskiner i Brug, ligesom den ogsaa har
begyndt at vinde Udbredelse i England. For
kort Tid siden indeholdt saaledes Times en lang
Beskrivelse af den, hvoraf det fremgaar, at
Maskinen nærmest har form af en Symaskine,
ligesom den ogsaa bliver fabrikeret hos et
Symaskine-Firma, Remington & Søn, Ilion,
Ny-York, det samme Firma som eier de be-
rømte Geværfabriker. Selve Apparatet indta-
ger kun en ubetydelig Plads. Arbeidet udføres
med begge Hænder, omtrent paa samme Maade,
som naar man spiller paa et Klaver, og med
nogen Øvelse kan der skrives 75 Ord i Minu-
ten, medens man paa almindelig Vis vanskelig
bringer det videre end til at skrive 15-30 Ord
i Minuten.

__________________________________________________________

1^ JMC: Typograf Tidende, organ for de typografiske arbejderes interesser (1874-1974).

¹.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Morgenbladets artikel er taget fra den tyske daglige avis ”Germania”, og det ville være interessant at finde den tyske artikel for at se, om den indeholder yderligere information. Her gøres en sammenligning mellem Malling-Hansens skrivekugle og den amerikanske konkurrent. Kun Sholes navn nævnes, men Christopher Latham Sholes udviklede Remington-maskinen i nært samarbejde med Samuel W. Soule og Carlos Glidden. Også James Densmore spillede en vigtig rolle i deres bestræbelser på at fremstille en effektiv og billig skrivemaskine. Deres første patent var så tidligt som juni 1868, men Densmore kasserede denne første version. Maskinen videreudvikledes, patentet købtes af Remington i 1873, og senere versioner patenteredes i 1876 og i 1878.

SA: The Typewriter, som den etter hvert ble kalt, ble påbegynt av Christopher Latham Scholes og Carlos Glidden allerede i 1867, og patentert året etter. Dette var en relativt primitiv maskin, som oppfinnerne, sammen med Samuel W. Soule utviklet videre i løpet av de neste årene. Etter hvert som en ny modell sto ferdig, ble den utstilt i en forretning i nærheten, og som regel solgt i et eneste eksemplar. Etter hvert syntes ikke herrene at de hadde noe mer å forbedre, så utviklingen stanset opp inntil investoren James Densmore kjøpte patentet for $12 000, etter sigende.

James Densmore fikk gjort noen forbedringer, bla a fikk han Scholes til å konstruere det såkalte qwerty-tastaturet, for å forhindre at tastene viklet seg så lett inn i hverandre. De oftest brukte bokstavene ble plassert lengst mulig vekk fra hverandre på tastaturet. Men Densomres investeringer var visstnok ikke så store som det man innbilte seg i Danmark på den tiden, og da han inngikk en avtale med Remington-fabrikken om produksjon, var det ganske motvillig fra fabrikkens side, og Densmore måtte garantere for en beløp på $10 000 fordi fabrikken fryktet at det ville bli et tapsprosjekt.

Remingtons egne teknikere gjorde visse forbedringer på maskinen og ga den et symaskin-utseende, og etter hvert tok de helt over utviklingen av maskinen nye modeller. Densmore solgte etter hvert sitt patent for $100 000, om jeg ikke husker feil, så han tjente nok ganske godt på sin investering.

RMH forhandlet en periode om salg av sitt patent med Densmore og andre, men han satte nok prisen for høyt, idet han krevde 25 000 kr for salget. "Amerikaneren", altså Densmore, tilbød at de kunne bytte patenter, altså bruke fritt hvilke detaljer de måtte ønske fra hverandres patenter, men dette avslo RMH.

De første modellene av Remington-maskinen var store og tunge, og mine beregninger viser at den også var dyrere enn skrivekuglen, dersom man bygger på den tidens kurser på danske kroner og amerikanske dollar. Problemet med de første maskinene, var at det kunne bli en viss slark i de leddede armene, slik at skriften ble noe ustabil. Og maskinene var såkalte "upstrikers", det vil se at de skrev på papiret fra undersiden, og for å se hva man hadde skrevet, måtte man løfte opp papirvalsen. Det man kan si er en fordel fremfor 1875-modellen av skrivekuglen, var at the typewriter var utstyrt med at fargebånd, mens skrivekuglen fremdeles var avhengig av et "svertepapir". 1878-modellen ble utstyrt også med fargebånd.


Remington-maskinen solgtes ikke i så mange eksemplarer de første årene, og først utover i 1880-tallet tok salget virkelig av. Maskinene kunne utstilles og selges i alle Remingtons lokaler i Europa og USA, mens skrivekuglen solgtes kun i Danmark, først hos RMHs gode venn, Erik Ritzau, og deretter hos mekanikeren som overtok produksjonen i 1885, August Lyngbye.

___________________________________

En Skrivemaskine, der har vakt

megen Opsigt i den tekniske Verden, skyl-
des Amerikaneren S h o l e s Opfindelse.
Den har megen ydre Lighed med en Sy-
maskine, men har dog ikke noget Sving-
hjul, og Pedalen bruges ikke som Driv-
kraft, men til at bevæge Papiret tilbage,
naar en Linie er udskreven. Hele Maski-
nen bestaar af 4 Rækker Tangenter med
de nødvendige 44 Skrift- og Interpunk-
tionstegn og en Kasse, der indeholder Bog-
staverne, en Mekanisme til at føre Papiret en
Bogstavsbrede frem, Spiralfjedre til at trække
Papiret fra højre til venstre og en Klokke,
der lyder, naar Linien er udskreven paa
nogle Bogstaver nær. Under Kassen fin-
des et med Anilin farvet Bind og over
dette er en Kautschukvalse, omkring hvilken
det ubeskrevne Papir anbringes. Denne
Maskine skal i Følge ”Germania²” være
mere praktisk end M a l l i n g-H a n s e n s
Skrivekugle og langt billigere; men uagtet
den allerede er anvendt i Praxis, tilfreds-
stiller den dog ikke ganske de Fordringer,
der maa stilles til en saadan Maskine,
hvis den skal faa nogen Betydning, og
der bliver derfor endnu bestandig foretaget
nye Forsøg paa at finde en hensigtsmæs-
sigere og navnlig billigere Indretning.

___________________________________________________

1^ JMC: Samme artikel var indført i Aarhus Amtstidende 22 juni 1876.

2^ JMC: Germania var et tysk dagblad, udgivet fra 1871 til 1938.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Den 16 november 1877 deltog Malling-Hansen i et møde i Teknisk Forening¹ i København, og heldigvis for os var der en journalist fra Nationaltidende tilstede. Det er spændende at her høre Malling-Hansens egne ord i en sammenligning mellem hans skrivekugle og konkurrenten på skrivemaskinemarkedet: Remington typewriter. Hvor tekst er udeladt er det angivet med - - - -.

Teknisk Forening afholdt Møde iaftes. Efter
et Par Bemærkninger af Formanden, Etatsraad C a r l s e n²,
ifølge hvilke Foreningen nu tæller 365 Medlemmer, blev
Ordet givet til Ingeniørløitnant A n d e r s e n, der indledede en Diskussion om Cementundersøgelser. - - - -

Efterat denne Diskussion var sluttet, fik Pastor M a l l i n g - H a n s e n Ordet og anstillede en Sammenligning mellem den af ham opfundne Skrivekugle og det saakaldte Remingtonske Apparat, af hvilke hans formentlig frembyder væsentlige Fordele. Paa det remingtonske ere Bogstaverne nemlig anbragte som Tangenterne paa et Klaver og ved et mere
kompliceret Vægtstangssystem satte i Forbindelse med Stemplerne, der trykke paa et med Blæk oversmurt Baand, som atter afsætter Bogstaver paa Papiret. Paa Skrivekuglen ere
Stemplerne anbragte som Radierne til en Kugleflade og
virke umiddelbart ved et Tryk paa deres øverste Ende. Han
fremhævede flere andre Fordele, paa hvilke det imidlertid
vilde blive for vidtløftigt her at gaa nærmere ind paa³. Vi
skulle kun fremhæve, at Hr. Malling-Hansens sindrige Op-
findelse nu er langt simplere, end da den i 1872 var
fremstillet i Industriforeningen.

_______________________________________________________

1^ JMC: Teknisk Forening blev stiftet i 1877 og afløste Den polytekniske Forening, stiftet i 1847.

2^ JMC: Carl Carlsen, 1813-1899, ingeniør og vandbygningsdirektør. Formand for Teknisk Forening fra 1877 til 1881.

3^ JMC: Man må beklage, at journalisten ikke nævner de andre fordele som Malling-Hansen talte om! Måske handlede det om skrivekuglens mindre vægt og størrelse i forhold til Remington-maskinen, som stadig var et stort og tungt skrummel? Men jeg håber at kunne finde artikler i andre dagblade, hvor Malling-Hansens foredrag er mere udførligt refereret. Her er en artikkel i Dagbladet, Kjøbenhavn, som omtaler samme møte.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Den danske Afdeling paa Mars-
marken er nu bleven forøget¹ med Malling-
Hansens Skrivekugle, en Maskine, ved hvilken
man, som bekjendt, er naaet til at kunne skrive
omtrent 4 Gange saa hurtigt som med Pennen.
Den, som saa meget Andet i vor Afdeling,
drager trods sit beskedne Ydre mange Kjenderes
Øjne paa sig. Det maa og bør siges, at Dan-
marks Intelligens i alla Maader har Ære af
det Præsterede. Der er Opfindelsesevne og
Konstruktionstalent, men kun Faa hjemme i de
snevre Forhold forstaa at bringe det Fundne ud
i Verden, og mangen en praktisk Udlænding
vil kunne faa en frugtbar Ide i Danmarks
lille Rum. - - - -(Artiklen fortsætter med at beskrive andra indslag i udstillingen).

1^ JMC: Vi ved, at Malling-Hansen deltog med fire forskellige skrivekugler ved verdensudstillingen i Paris, og vi ved at skrivekuglerne ikke nåede frem til udstillingens åbning men ankom noget senere.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Verdensudstillingen i Paris i 1878 åbnede i maj og varede helt frem til en gang i november måned. Malling-Hansen afsendte fire skrivekugler til Paris, sammen med en ledsagende fremviser, Hr. Duch, den 8 juli, og maskinerne kunne stilles op og demonstreres fra og med den 21 eller 22 juli, altså noget forsinket. Til gengæld var skrivekuglerne et tilløbsstykke og samlede en stor mængde interesserede tilskuere, hver gang de blev taget i brug.

     Malling-Hansens Skrivekugle
er, ifølge “Dagbl.” nu i fire Exemplarer
bleven udstillet i vor Afdeling af Verdens-
udstillingen i Paris. Konstruktionen af de
der udstillede Apparater er overensstemmende
med det Grundlag, som Opfinderen efter-
haanden har baseret sit Arbejde paa, nem-
lig Kugleoverfladen med Stemplerne og den
vippende Bevægelse, ved hvilken Papiret
stadig flyttes, efterhaanden som man skriver,
men de nye Apparater vise, at det er lykke-
des Opfinderen at simplificere Konstruktionen
i høj Grad. Skrivekuglens største Udstræk-
ning er nu kun 8 Tommer og dens Vægt
6 Pund, saa at den er let transportabel;
dens Pris er ogsaa bleven formindsket til
300 Kr.  Pastor Malling-Hansen fremstiller
sit sindrige og smukke Apparat i 2 Former,
nemlig dels Skrivekuglen, med hvilken der
skrives paa almindeligt Papir, dels
saadanne, med hvilke der skrives paa lig-
nende Strimmelpapir som det, der anven-
des i Telegrafien.

(også i Nestved Tidende samme dag)

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Fra Pariserudstillingen. Erik
Bøgh skriver fra Paris til ”Dag.Nyh.”,
at Danmark paa Udstillingen har tre meka-
niske Opfindelser, som Udlandet ikke opstiller
Magen til: Malling-Hansens Skrivekugle,
la Cours¹ telegrafiske Apparat, der ogsaa
der ovre allerede er bleven et Tvistens Æble
mellem de Lærde, som dels omtale det med
forventningsfuld Begeistring, dels med skep-
tisk Hovedrysten, og Henriksens Handskesy-
maskine², der af alle Sagkyndige, som have
set den, omtales som epokegjørende.

___________________________________________________________

1^ JMC: Poul la Cour, 1846-1908, magister i fysik og meteorologi, vicedirektør ved Meteorologisk Institut fra 1872 til 1877, derefter til sin død lærer i fysik og matematik ved Askov Højskole. Han var den første som lykkedes med at konstruere en type af små vindmøller som kunne producere strøm, og hans opfindelse fik stor betydning for elektridiceringen på landet. Poul la Cour var en ivrig formidler af naturvidenskab og udgav flere populære værker om fysik og teknologi og holdt desuden tusindvis af foredrag landet over. Han opfandt blandt andet etapparat der via stemmegafler med hver deres frekvenser kan bruges til at tala sammen over samme ledning, en ide som sidenhen videreudvikledes af andre opfindere til telefonen (Kilde: darwinarkivet.dk).

2^ JMC: Hans Peter Henriksen, 1837-1900, var en dansk opfinder af stor alsidighed. Han byggede et modeldampskib 1856 og året efter en lille mekanisk dampvogn. Konstruerede i 1862 en malkemaskine (dansk eneretsbevilling 1864) og et maskingevær. Fik i 1866 dansk eneretsbevilling på en symaskine og 1872 på en stikhandskemaskine. For krydsstingshandskesymaskinen fik han guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris 1878 samt 1879 den franske æreslegions ridderkors (kilde: Bornholms Museum).

¹Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

P a s t o r   M a l l i n g - H a n s e n s  S k r i-
v e k u g l e, der har vakt megen Opsigt
paa Pariserudstillingen, bliver nu anvendt
forskjellige Steder, og man synes overalt
at være meget tilfreds med den. Prof.
H o l t e n², der har foretaget en Sammen-
ligning mellem den danske og en af Ameri-
kaneren Sholes³ opfunden Skrivekugle, er-
klærer, at den danske ikke blot er langt
zirligere, men tillige langt mere praktisk,
navnlig fordi den kan sættes i Gang ved
en meget mindre Kraftanvendelse. Prof.
S. H e e g a a r d⁴, der efter at have øvet sig
en halv Time daglig i en Uge, var i Stand
til at arbejde med Skrivekuglen med samme
Fart som en almindelig Hurtigskriver, an-
befaler den varmt; han anser det kun for
et Tidsspørgsmaal, naar den faar almin-
delig Udbredelse i det offentlige og private Liv.

_______________________________________________

1^ JMC: Samme artikel blev publiceret i Stubbekjøping Avis 26 juli 1878 og i Kjøge Avis 29 juli 1878.

2^ Carl Valentin Holten, 1818 -1886. Udlært smed 1837, derefter elev ved polyteknisk Læreanstalt, kandidat der 1841. Amanuens hos H.C.Ørsted og medhjælper ved dennes videnskabelige forsøg. Lærer i matematik ved polyteknisk Læreanstalt 1847-50, lærer i matematisk fysik 1849-59, 1849-52 docent i fysik ved Universitetet, 1852 professor i fysik ved Universitetet frem til sin død. 1872-83 direktør for polyteknisk Læreanstalt. Holten bearbejdede de danske meteorologiske iagttagelser fra perioden 1767-1868 (dette var før Dansk Meteorologisk Institut blev oprettet). Udgav blandt andet: ”Lysets Naturlære” (1861) og ”Naturlære” (1857). (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon).

3^ JMC: Christopher Latham Sholes, 1819-1890, amerikansk avisudgiver, politiker og opfinder. Sammen med Samuel W.Soule, Carlos Glidden og James Densmore udviklede Sholes den første amerikanske fungerende skrivemaskine og fik den sat i produktion ved Remington-fabrikkerne. US patenter i 1868, 1876 og 1878.

4^ JMC: Poul Sophus Vilhelm Heegaard, 1835-1884, teologisk kandidat 1858, magister i filosofi 1860, senere professor. Udgav blandt andet: ”Indledning til den rationelle Ethik” (1866), ”Professor R.Nielsens Lære om Tro og Viden” (1867)og ”Om Intolerance” (1878). Heegaard var desuden forfatter til en lang række artikler i dagspressen og i tidsskrifter samt skønlitterære bøger – alle publicerede anonymt eller under et pennenavn.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Ved Verdensudstillingen i Paris i 1878 deltog Malling-Hansen med fire forskellige skrivekugler og blev belønnet med en guldmedalje for en af modellerne og en sølvmedalje for den model som var fremstillet specielt for blinde (med moon-alfabetet eller med braille, ja muligvis begge disse to). Med skrivekuglerne rejste en ung telegrafisk, A. Duch, som var ansat ved det Store Nordiske Telegrafselskab og havde fået orlov for at hjælpe Malling-Hansen med at demonstrere maskinerne. Hr Duch kunne flere sprog og var vant til at håndtere skrivekuglen. Her fik Malling-Hansen og mekanikus Jürgensen endnu engang fortræffelig reklame for skrivekuglen! Artiklen er informativ og samtidig underholdende. Udmærket journalistik!

- M a l l i n g – H a n s e n s S k r i v e k u g l e

Gjøres i L’Europe diplomatique for i Tors-
dags af Emile Rèaux¹ til Gjenstand for føl-
gende Omtale: ”Da jeg igaar gik igjennem
den danske Afdeling af Verdensudstillingen,
lagde jeg mærke til en Sammenstimlen af
Mennesker. Jeg nærmede mig. Man trænges
og puffes og reiser sig paa Taa spidserne. Jeg
spørger, hvad Interessant der er at se. -
”En Skrivemaskine”, svarer man mig. – ”En
Skrivemaskine”, tænkte jeg ganske høit, idet jeg
søgte at gjøre mig klart, hvad det kunde være.
”Det er noget for mig, som skriver saa daar-
ligt, at Sætterne ønske mig . . . blandt alle
Paradisets Hellige.” – ”Saa kom da”, sagde
Opfinderen til mig. ”De dikterer deres Artikel”,
og Maskinen nedskriver den”. – Opfinderen
er en ung Mand, der for nogle Dage siden
er ankommen fra Danmark². Hans Navn?
Jeg spurgte ikke om det. Og hvorfor skulde
jeg det? I Morgen er det verdensberømt.
Jeg dikterer altsaa. Ordene føie sig til Linier;
Linie følge efter Linie, og naar Siden er
fuld, bliver den blot ved et Tryk paa en Knap
erstattet af et hvidt Blad. Det er mærkvær-
digt og saa meget mere praktisk, som denne
Maskine næppe tager mere Plads end en Naa-
lepude. Man spiller paa det lille Instrument
ligesom paa et Piano; hver Tangent bærer et
af Bogstaverne i Alfabetet, et Interpunktions-
tegn eller et af de simple Taltegn: et Tryk
med Fingeren er nok til at reproducere paa
Papiret Bogstavet, Interpunktionstegnet eller Tal-
tegnet. Denne Maskine vil udrydde Skrive-
lærerne . . . og Blækklatter paa Fingrene.
Den udretter tre Gange saa meget som en
Pen, og man kan ved Hjælp af den paa en
Gang udføre 10 Exemplarer af det samme
Brev; man kan saaledes altid af sin Korre-
spondance have en Kopi, der er bleven til sam-
tidig med Originalen. Det lille danske Skrive-
apparat vil snart findes paa alle Skriveborde.”

___________________________________________________________________

1^ JMC: Journalisten er sandsynligvis forfatteren Émile Réaux, 1836-1896.

2^ JMC: Enten var det A.Duch eller også hans efterfølger/afløser på posten som fremviser af skrivekuglerne. Verdensudstillingen i Paris var åben i en lang periode: fra maj til november 1878. Vi har fundet Malling-Hansens formular i forbindelse med at han afsendte de fire skrivekugler, og blanketten er dateret 8 juli 1878. Lolland-Falsters Folketidende rapporterer den 23 juli 1878, at skrivekuglerne nu er udstillede. Vi ved, at skrivekuglerne ankom med forsinkelse, og det var anledningen til, at de i første række ikke fik den højeste belønning. Senere ændrede udstillingsjuryen den oprindeligt givne sølvmedalje til en guldmedalje (samt sølv for skrivekuglen for blinde/synsskadede).

¹.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Artiklen fortæller om nogle meget interessante franske synspunkter på den danske udstilling ved verdensudstillingen i Paris 1878, hvor Malling-Hansen deltog med 4 forskellige skrivekugler og blev tildelt en guld- og en sølvmedalje.

Verdensudstillingen. I Pariser-
bladet la XIX siecle har en af Bladets
Redaktører, Philibert Bréban², skrevet en læn-
gere Artikel³ om den danske Afdeling, der i
det Hele omtales særdeles velvillig. Artik-
len indledes med et Par Ord om, at den
danske Udstilling har noget særlig Tiltræk-
kende derved, at Udstillerne fattes merkantilt
Talent; de have gjort store Udgifter til
Transport, Rejse og Opstilling, men ikke
virket ved i Øjne faldende Reklamer, og ere
ikke ledede af det Motiv at ville gjøre For-
retninger, da de godt vide, at kun faa af
deres Fabrikata kunne vente Afsætning i
Frankrig. Derefter udpeges mere fortjenst-
fulde Udstillingsgjenstande, og særlig frem-
hæves Demants⁴ Handskemaskine og Malling-
Hansens Skrivekugle, som Forf. Indstændig
opfordrer Besøgende til at tage i Øjesyn,
naar den er i Virksomhed.

___________________________________________________________

1^ JMC: Samme dag fandtes denne artikel i Dags-Telepgraphen og i Kalundborg Avis.

2^ JMC: Den korrekte stavemåde er Philbert Bréban, og han var forfatter til ”Livret-guide du visiteur à l’exposition historique du Trocadero”, Paris 1878, dvs en guidebog for besøgende til verdensudstillingen i Paris.

3^ JMC: Jeg har fundet denne artikel i la XIX siecle i nummeret fra den 24 august 1878 og kommer så snart som muligt tilbage med en transkribering og bearbejdning.

4^ JMC: Hans Stephan Anthon Ludvig Demant, 1828-1897, urmager i Odense, konstruerede også symaskiner, handskemaskiner og cykler. Ved midten af 1880erne beskæftigede han 40 arbejdere, der årligt producerede 1400 symaskiner. (Kilder: Dansk biografisk Leksikon og den Store Danske Encyklopædi).

¹.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Ved verdensudstillingen i Paris deltog Malling-Hansen med fire forskellige modeller af skrivekuglen, og en af disse var sandsynligvis fremstillet til brug for blinde; det kan enten have været modellen med Moon-alfabetet eller den med Braille. Han fik guldmedalje for skrivekuglen til normalt brug og sølvmedaille for en skrivekugle som undervisningsapparat for blinde og synsvage. Avisartiklen har også interessante oplysninger om tilbud på et af Malling-Hansens engelske patenter.

SA: Det er ikke usannsynlig at Malling-Hansen stilte ut to skrivekugler med blinde-alfabetet i Paris, en med Braille og en med Moon. Dessverre vet vi ikke dette med sikkerhet. Men det er i alle fall helt på det rene at han stilte ut den da helt nye, høye skrivekuglen med papirvalse og fargebånd samt en skrivekugle på trefot som skrev på papirstrimler. Disse modellene er avbildet i RMHs reklamefolder til utstillingen.

M a l l i n g H a n s e n s S k r i v e k u g l e er
sikkert den danske Udstillingsgenstand, som har
gjort mest Lykke ved Verdensudstillingen i Paris.
Den vil ikke alene kunne være til stor Nytte
paa offentlige Kontorer, i Forretningsverdenen,
for Søfarende, idet den ikke paavirkes af Ski-
bets Slingren, for Privatfolk, hvis Skriveri kræve
Hurtighed og Nøiagtighed, men den vil tillige
paa en smuk Maade kunne virke for Humanite-
tens Sag, idet Blinde og Øjensvage kunne skrive
ligesaa hurtigt med den som Seende. Den har
derfor særlig tildraget sig Filantropiens Opmærk-
somhed i Frankrig². Herhjemme har den været
forevist en større Kreds af Embedsmænd til dis-
ses fuldkomne Tilfredshed, og i Udlandet har
den allerede tildraget sig en saadan Opmærksom-
hed i det Hele, at Dhrr. Malling Hansen og
Ritzau³, der i Forening have udtaget Patent paa
den i alle Lande i Europa⁴, allerede have faaet
Tilbud fra forskjellige Spekulanter om at kjøbe
dem specielle Patenter. For Patentet i England
er der saaledes budt dem 2000 Lftrl⁵ og en Af-
gift af ½ Lftrl for hvert Apparat, der afsættes.

____________________________________________________________

1^ Denne artikel blev trykt i forskellige aviser; jeg har fundet følgende: Viborg Stiftstidende 18780903, Holstebro Avis 18780903, Kalundborg Avis 18780904, Isefjordsposten 18780907, Lolland-Falsters Folketidende 18780911.

2^ JMC: Vi kender til en enkelt, meget velbevaret, skrivekugle med Moon-alfabet, og den er i privat eje. Desuden har Medicinsk Museion i København en skrivekugle med braille. Den er i stand som en ny maskine og kan ses i en lille fin video, som museet har produceret, se: museion.ku.dk og skriv ’skrivekugle’, så kommer den frem.

SA: Faktisk kjenner vi to skrivekugler med Moon. Det dreier seg om No 105 og No 162. Skrivekugle No 105 var utstilt ved vår Generalforsamling i Køln i 2012, og var den gangen (og kanskje fremdeles?) eid av Hans Barbian, Düsseldorf. No 162 er i spansk eie og kan ses utstilt ved Technology Museum of l'Empordà.

3^ JMC: Jeg tror at dette bygger på en misforståelse; Malling-Hansens patenter i England blev indsendt af og administreret af Sofuls Emil Holten. Ritzaus rolle – udover at han var en nær og god ven til Malling-Hansen – var at han i en årrække var agent for salget af Malling-Hansens skrivekugler i København. Ritzau investerte nok også en viss sum i finansieringen av produksjonen - eller han lånte Malling-Hansen penger til det samme.

4^ JMC: Nej, ikke alle lande i Europa! Men nogle: Danmark, Sverige, Østrig, Tyskland, Frankrig og England er vi sikre på; men der kan vise sig at have været flere.

5^ JMC: jeg kan ikke finde en forklaring på denne forkortelse, men det burde betyde pund sterling.

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjon ved Sverre Avnskog.

JMC: I denne artikel får vi to interessante oplysninger, nemlig at de fire skrivekugler som Malling-Hansen deltog med på verdensudstillingen i Paris i 1878 ankom forsinket! Ikke desto mindre belønnedes en af skrivekuglerne faktisk med den højeste udmærkelse – en guldmedalje! – og ikke sølv, som avisen her fortæller.Den anden information er at den franske lotterikommission åbenbart prøvede en af maskinerne og fik et yderst positivt indtryk af den!

SA: RMH stilte i to klasser med sine skrivekugler. Han fikk en gullmedalje for skrivekuglen som hurtigskrivemaskin, og en sølvmedalje i klassen for undervisningsapparater for blinde. Jeg mistenker at den sølmedaljen som omtales her, er den som ble tildelt i klassen for undervisningsapparater. I følge RMHs egne brev, ble det nemlig ikke klart før den trettende oktober at han var belønnet med en gullmedalje. Vi må vel for øvrig si at vi ikke vet med hundre prosent sikkerhet hvilke fire skrivekugler som var utstilt. Men sikkert er det at den ene var den nye skrivekuglen med fargebånd, mens den andre var den lille skrivekuglen på trefot som skrev på papirstrimler. Det er sannsynlig at de to siste var skrivekugler med blindeskrift på tastaturet, henholdsvis en med braille- og en med moonalfabetet. Kanskje kan dette være noe av grunnen til at det har spredd seg den misforståelsen at skrivekuglen var et hjelpemiddel for blinde? Men RMH understreket selv at skrivekuglen var en hurtigskrivemaskin for alle.

            Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der paa Pariserudstillingen blev udstillet saa sent, at den efter Reglerne slet ikke kunde komme i Betragtning ved Uddelingen af Medaljerne, har, efter hvad der meldes fra Paris, i disse Dage erholdt Sølvmedalje. Havde Maskinen været tilstede i rette Tid paa Udstillingen, kan det anses for afgjort, skriver ”Dag.Nyh[2].” at den vilde være bleven hædret med Guldmedalje, saa meget mere som forskjellige franske institutioner, deriblandt Lotterikommissionen, der have haft Leilighed til praktisk at gjøre sig betjent med den have fældet de mest smigrende Domme om den.

_______________

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Verdensudstillingen i Paris åbnede i maj måned, men Malling-Hansen fik først den 9 juli sine fire skrivekugler sendt afsted fra København. De afsendtes samtidig med at Hr Duch fra det store Nordiske Telegrafselskabs kontor i London fulgte med på rejsen. Hans opgave var at fremvise skrivekuglerne på udstillingen og forklare dem for de besøgende. Såvidt vi ved blev skrivekuglerne opstillet omkring den 20 eller 21 juli, altså med ca to måneders forsinkelse.

    Malling-Hansens Skrivekugle.
Som meddelt for nogen Tid siden maatte Mal-
ling-Hansens Skrivekugle paa Verdensudstillin-
gen i Paris nøjes med en Sølvmedaille, fordi
den var kommen saa sent, at der ikke var flere
Guldmedailler til Raadighed. Alle Jurymed-
lemmer vare imidlertid allerede dengang enige
om, at den tildelte Belønning ikke var pas-
sende, og der blev derfor gjort extraordinaire
Skridt for at skaffe den en saadan Udmærkelse,
som med Rette kunde tilkomme den. Dette er
nu ogsaa lykkedes, ider der hertil er indløbet
officiel Meddelelse om, at den Skrivekuglen til-
kjendte Præmie nu er bleven forhøiet til Guld-
medaille.[2]

¹.Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Det er yderst interessant at vi her har dokumentation for den succe Malling-Hansens skrivekugle havde på verdensudstillingen i Paris i 1878, og at vi får detaljer om 40 bestillinger.

Malling-Hansens Skrivekugle,
hvis Præmie paa Pariserudstillingen er
bleven forhøiet til en Guldmedaille, væk-
ker stadig de Besøgendes Opmærksomhed,
og den², som er tilstede for at fremvise
den, er i idelig Virksomhed. I det ene
udenlandske Blad efter det andet finder
Maskinen rosende Omtale og fremhæves
stærkt fremfor de amerikanske, som man
en Tid var tilbøielig til at sætte over
den, indtil den blev fremstillet i sin nu-
værende simplere Form. Praktisk viser
Virkningen af Maskinens Udstilling sig
deri, at der indløber ikke faa Bestillin-
ger paa den; den forfærdiges som be-
kjendt i Prof. Jȕrgensens (forhen Jȕn-
gers) Etablissement i Kjøbenhavn og
koster 300 Kr. Der er ifølge ”Mtg³.”
i de sidste 6 Uger bestilt 9 til Danmark,
7 til Frankrig, 2 til Sverrig, 2 til
Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1
til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn,
1 til Ægypten og 10 til Paris ialt 40.

_____________________________________________________________

1^ JMC: Samme artikel var indført i Roskilde Avis den 21 oktober 1878, i Kolding Folkeblad 19 oktober 1878, i Nationaltidende 18 oktober 1878 og i Thisted Amtsavis 19 oktober 1878.

2^ JMC: Malling-Hansen havde fået et bidrag for at kunne sende en ung mand, Hr. Duch, til Paris for at demonstrere skrivekuglerne. Hr. Duch var “udlånt” af det Store Nordiske Telegrafseskab og havde altså orlov for denne opgave, som antagelig strakte sig over et par måneder. Hr. Duch havde to vigtige kvalifikationer: han kunne betjene skrivekuglerne og han var dygtig til flere forskellige fremmede sprog.

3^ JMC: Jeg antager at forkortelsen står for ”Morgentidningen”.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

I denne korte notits får vi at vide, at en af Malling-Hansens skrivekugler indgik i underholdningen i forbindelse med en basar og indsamling til oprettelsen af et børnehjem i Nykøbing Mors. Børnehjemmet blev oprettet tre år senere ved hjælp af midler fra basaren og fra initiativtageren, skibsreder Mads Christian Holm¹. Hjemmet lå i Asylgade og havde plads til 50 børn.

Nykjøbing, Mors, d.22.Oktober.

Basar. Til Fordel for et paatænkt
Børneasyl afholdtes i Forgaars og i Gaar
paa Gjæstgivergaarden en Basar, der i
alle Henseende maa betragtes som meget
vellykket. Tanken, der jo i og for sig
er smuk, havde vundet almindelig Til-
slutning, hvad den store Mængde af ind-
leverede Gjenstande saavel som det ikke
ringe Antal Besøgende klart vidnede om.
Ligesom man strax ved Intrædelsen i
den store Sal modtog et overordentlig godt
Indtryk af de smukt formede og vel an-
bragte Løvhytter, hvorfra Udsalget fandt
Sted, saaledes var der ogsaa sørget for,
at man hele Tiden kunde befinde sig vel.
I saa Henseende kunde vi ikke andet end
fremhæve, hvad den herværende Musikfor-
ening ved Udførelsen af flere Musiknumre
og en Kjøbmand ved Forevisningen af en
Malling-Hansens Skrivekugle gjorde for
at underholde de Besøgende. -

_____________________________________

1^ JMC: Mads Christian Holm, 1827-1892, født i Nykøbing Mors; oprindelig skibstømrer, senere emigrerede han til Amerika, hvor han opbyggede et skibsværft i Californien. Han vendte tilbage til Danmark i 1856 og nedsatte sig som skibsbygger i Åbenrå. Stiftede Dampskibsselskabet Norden i 1870. Holm blev meget velhavende og skænkede betydelige beløb til velgørenhed i sin fødeby, blandt andet til kirken, børnehjemmet og en ny skole. (Kilder: Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave samt engelsk Wikipedia).

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

JMC: Malling-Hansens deltagelse i verdensudstillingen var blevet forsinket, og det forlød tidligere at den ”kun” skulle præmieres med en sølvmedalje på grund af forsinkelsen. Her får vi også interessante detaljer om bestillinger fra forskellige lande.

SA: Det er vanskelig å vite med sikkerhet om informasjonen om at RMH først var innstilt til en sølvmedalje, som senere ble forhøyet til en gullmedalje, virkelig er riktig, fordi dette er den eneste kilden til denne opplysningen. RMH fikk jo både en gullmedlaje og en sølvmedalje ved utstillingen, som varte fra første mai til tiende november. RMHs skrivekugler ble ikke sendt fra København før niende juli, så det er i hvert fall riktig at de ikke ankom utstillingen før nærmere to måneder etter at den åpnet. I et brev til sin bror den trettende oktober skrev RMH følgende til sin bror, Thomas Jørgen Hansen:

"Kjäre gode broder. Saa fik jeg da bugt med dem. igaar aftes – SAMTIDIG med at det allerede stod i berlingske – fik jeg et NYDELIGt brev fra udstillings-präsidenten, lehnskreve holstein, der er her i byen, hvori han gratulerede mig til guldmedaillen, hvorom han havde faaet telegrafisk meddelelse fra paris. jeg reiser i aften igjen til skjelstrup for atter at tale med grev knuth, der vil tage deel i muliggjörelsen af en fabrication. jeg tänker, at man nu igjen har faaet amerikaneren sat op fra sölvmedaillen til guldmedaillen."

Det virker altså som det var en del frem og tilbake vedrørende Remington-maskinens medalje, og RMH beklager seg over at den kanskje igjen er satt opp til en gullmedalje. Medaljene var altså bestemt allerede i oktober, selv om utstillingen varte helt til tiende november.

Malling-Hansens  Skrivekugle, hvis Præmie paa Pariserudstillingen er blevet forhøiet til en Guldmedalje, vækker stadig de Besøgendes Opmærksomhed, og den, som er tilstede for at forevise den er i idelig Virksomhed. I det ene udenlandske Blad efter det andet finder Maskinen rosende Omtale og fremhæves stærkt fremfor de amerikanske Maskiner, som man i sin Tid var tilbøielig til at sætte over den, indtil den blev fremstillet i sin nuværende simplere Form. Praktisk viser Virkningerne af Maskinens Udstilling sig deri, at der indløber ikke saa faa Bestillinger paa den; den forfærdiges i Prof. Jürgensens (forhen Jüngers) Etablissement i Kjøbenhavn og koste 300 Kr.  De er nemlig i de sidste 6 Uger bestilt 9 til Danmark, 7 til Frankrige, 2 til Sverige, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Ægypten og 10 til Paris, ialt 40.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Malling-Hansens skrivekugler ankom med forsinkelse til Paris, ca to måneder efter at verdensudstillingen havde åbnet portene. De fire forskellige modeller af skrivekuglen blev opstillet omkring den 20 juli og fremvistes frem til at udstillingen lukkede, dvs frem til slutningen af november, af Hr Duch, som var en dansk telegrafist, ansat ved Store Nordiskes telegrafkontor i London og ’udlånt’ af selskabet for dette hverv for Malling-Hansen.

SA: Det er veldig synd at vi ikke får vite hvilken av skrivekuglemodellene fra 1878 som er bestilt til de forskjellige land. Er det kun den tradisjonelle, høye modellen som er bestilt, eller ble det også bestilt eksemplarer av den tegrafiske modellen som skrev på papirstrimler? Vi kjenner kun en slik modell som eksisterer i dag og den befinner seg i Danmark, hos Teknisk museum. Et annet interessant aspekt er i hvilken grad Jürgensens etablissement maktet å ferdigstille et såpass stort antall skrivekugler innen rimelig tid. Det skal visstnok ha vært et problem i de første årene, at det tok uforholdsmessig lang tid før bestilte skrivekugler kunne leveres. Skrivekuglene ble jo ikke produsert med samlebåndsmetoden, men en og en av gangen, og var resultatet av meget forfinet produksjonsteknikk.

    Malling-Hansens Skrivekugle.
I de sidste 6 Uger er der i Følge ”B.T.[2]”
til Pastor Malling-Hansen indløbet 40 Be-
stillinger paa Skrivekuglen, hvoraf 9 til
Danmark, 7 til Frankrig, 2 til Sverrig, 2
til Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1
til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn,
1 til Ægypten, 10 til Peru. Maskinen
forfærdiges i Professor Jürgensens Etablis-
sement i Kjøbenhavn for en Pris af 300 Kr.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Igennem hele tiåret fra 1870 til 1879 fik skrive-kuglerne, i deres forskellige udformninger, megen opmærksomhed, ros og belønninger på udstillinger i Danmark og i udlandet. Denne artikel er et godt ek-sempel, og Malling-Hansen samt C.P.Jürgensen må have været meget tilfredse med de positive udtalelser og den reklameeffekt, der lå i en sådan presseomtale.

Malling-Hansens Skrivekugle,

der er undergaaet betydelige Forandringer
og Forbedringer, siden det første Exemplar
fremvistes paa den Nordiske Kunst- og
Industriudstilling i 1872¹, er nu af den
geniale Opfinder fremstillet i en Skikkelse,
saa at den svarer fuldstændig til alle de
Fordringer, man kan stille til en Skrive-
maskine. Efter kun faa Timers Øvelse kan
man med Skrivekuglen skrive ligesaa hurtig
som men Pennen, og ved fortsat Øvelse
driver man det snart til en ganske usædvan-
lig Hurtighed. Manuskriptet er overorden-
lig tydeligt, og da Arbejdet paa Maskinen
falder saa let, er denne særlig at anbefale
for Folk, der lide af Skrivekrampe, ikke at
tale om Blinde, der, som Erfaringen har
vist, i ganske faa Timer lærer at arbejde
med den største Lethed paa den. For offent-
ligt Kontorsarbejde, Telegraftjenesten o.s.v.
er den overmaade tjenlig, lige som Afskri-
vere, Referenter og Journalister vil kunne
benytte den med stort Udbytte. ”Dtg²” frem-
hæver i saa Henseende, at den allerede i
nogen Tid med afgjort Held er bleven
brugt af enkelte Medlemmer af den kjøben-
havnske Presse, hvorved det har vist sig,
at Skrivekuglen ikke alene er til Fordel
for den Skrivende, men tillige for vedkom-
mende Sætter, der fra den al Tid er vis
paa at erholde et tydeligt Manuskript. I
sin nuværende Skikkelse er Skrivekuglen en
saa praktisk, lidet kompliceret og let haand-
terlig Maskine, at den uden Tvivl har en
stor Fremtid for sig.

_______________________________________________________________

1^ JMC: Den allerførste offentlige fremvisning af en skrivekugle fandt sted den 8 september 1870 i København, antagelig var det for en mindre kreds af tekniske specialister samt journalister. Malling-Hansen fremviste da skrivekuglens første model, kassemodellen med batterier, for hvilken han havde fået eneret tidligere samme år (i januar, respektive marts 1870).
På udstillingen i København i 1872 fremviste Malling-Hansen fore forskellige modeller af skrivekuglen samt prøver på kugleskrift. Dette ved vi fra udstillingskataloget. Se iøvrigt vor artikel under fanebladet ”The Exhibitions”.

2
^ JMC: Forkortelsen står antagelig for ”Dags-Telegraphen”.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Vi ved fra Malling-Hansens private korrespondance at han deltog med fire forskellige modeller af skrivekuglen ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Det endelige resultat af prisuddelingen blev, at han fik en guldmedalje for en model og en sølvmedalje for en anden. Se iøvrigt flere detaljer i vort afsnit ”The Exhibitions”.

SA: Malling-Hansen stilte altså i to ulike klasser med sine skrivekugler, og vant gull for skrivekuglen som skriveapparat, og sølv for maskinen i klassen for undervisningsapparat for blinde. Vi må vel anta at det var maskinene med henholdsvis moon- og braille-alfabetet på tastaturet som stilte i klassen for undervisningsapparat. Malling-Hansen var meget opprørt en liten periode, da det ble meldt at Sholes-Glidden maskinen visstnok var satt opp til en gullmedalje, men det viste seg, til RMHs store lettelse, at det ikke medførte riktighet.

Den amerikanske "typewriter" var i sin tid oppfunnet av Sholes, Glidden og Yost og patentert allerede i 1868, og oppfinnerne utviklet maskinen så langt de så mulig. Etter hvert kjøpte investoren James Densmore patentet og fikk utviklet den annå litt videre og inngikk til slutt en avtale med Remington-fabrikken om produksjon av maskinen. Remington produserte også symaskiner, og det bærer de første utgavene av maskinen også preg av. Remington var dog relativt usikker på om det var noen fortjeneste i produksjonen, så Densmore måtte garantere for en viss sum, i tilfelle den gikk med tap. Såvidt jeg husker var det snakk om 1000 dollar. Densmores maskin hadde stor fordel av å kunne utstilles i alle Remingtons allerede eksisterende utsalgssteder og kunne skaffes hurtig, mens skrivekuglen kun var utstilt i Danmark, og det var relativt lang leveringstid. De første årene hadde tilvirkeren store problemer med å levere maskiner hurtig nok.

    Malling-Hansens Skrivekugle.
Som vi erfare er der nu omsider paa
Verdensudstillingen i Paris truffet Be-
stemmelse med Hensyn til den Malling-
Hansenske Skrivekugle, og Resultatet er
blevet, at der er tildelt den i Sølv-
medaille. Det vil vistnok vække endel
Forundring herhjemme, at der ikke er
tilkjendt vor Landsmands geniale Op-
findelse nogen større Udmærkelse; men
Grunden hertil er simpelthen den, at
Skrivekuglen først blev udstillet saa sent,
at den efter Reglerne slet ikke kunde
komme i Betractning ved Uddelingen af
Medaillerne, og den Belønning, som er
tildelt den, maa derfor kun opfattes som
en Art extraordinairt Høflighedsbevis.
Havde Maskinen været tilstede i rette
Tid paa Udstillingen, kan det anses for
afgjort, at den vilde være bleven hædret
med Guldmedaille, saa meget mere som
forskjellige franske Institutioner, der-
iblandt Lotterikomissionen, der have
haft Leilighed til praktisk at gjøre sig
bekjendt med den, have fældet de mest
smigrende Domme om den og alle været
enige om, at dens amerikanske Kollega[2]
staar langt tilbage for dem. Iøvrigt kunne
vi tilføie, at de Rygter, der have circuleret
om, at den amerikanske Skrivekugle har
faaet Guldmedaille, ere ugrundede:
skjøndt denne Maskine har været tilstede
lige fra Udstillingens Begyndelse, er
en saadan Belønning dog ikke bleven til-
kjendt den.

S K R I V E K U G L E N[1] .

   LIGE SIDEN 1830 HAR DER EXISTERET SKRIVEMASKINER[2], DER DOG IKKE VARE  BEREGNEDE PAA AT BRUGES AF ANDRE END BLINDE, OG SOM ALLE SKREVE BETYDELIGT LANGSOMMERE END PENNEN.

  DEN FÖRSTE HURTIGSKRIVNINGSMASKINE, ’’SKRIVEKUGLEN’’, DER ARBEJDEDE ENDOGSAA FLERE GANGE HURTIGERE END PENNEN, BLEV FORFÄRDIGET HER I LANDET I 1870 EFTER PASTOR MALLING-HANSENS PATENT.

  PAA DEN SKANDINAVISKE UDSTILLING I KJÖBENHAVN I 1872 FIK SAMME MA-SKINE FÖRSTE MEDALJE OG LIGELEDES PAA VERDENSUDSTILLINGEN I WIEN I 1873. – DA DEN I 1878 BLEV FREMSTILLET PAA VERDENSUDSTILLINGEN I PARIS, HVOR DEN FIK GULDMEDAILLE, HAVDE DEN GENNEMGAAET MANGE OG FORSKJELLIGE SKIKKELSER, DOG KUN HVAD PAPIRFÖRINGEN ANGAAR; MEDENS SELVE KUGLESTYKKET, HVORI BOGSTAVSTEMPLERNE SIDDE SOM RADIER, STADIG VAR BLEVET UFORANDRET.

   MASKINEN BEGYNDTE FÖRST DA AT FAA PRAKTISK BETYDNING, DELS DERVED, AT DEN GJENNEM SALGSPRISER SOM 1200 KR., 900 KR. OG 700 KR. VAR NAAET NED TIL AT SÄLGES FOR 300 KR. – DELS DERVED, AT DET VAR LYKKEDES MALLING-HANSEN SELV AT LÖSE EN OPGAVE, SOM DENGANG BESKJÄFTIGEDE MEKANICI[3] BAADE HER OG I LONDON OG I WIEN, AT GJÖRE SKRIEKUGLEN UAFHÄNGIG AF DEN HIDTIL TIL FLYTNING AF SKRIVEPAPIRET BENYTTEDE ELEKTRICITET.[4]

  I DEN SIDSTE TID HAR SKRIVEKUGLEN ATTER GJORT ET VÄSENTLIGT SKRIDT FREMAD TIL STÖRRE BETYDNING, IDET DEN NU KAN SKRIVE FULDT PRAKTISK OGSAA PAA STORE PAPIRFORMATER[5], ER ENDNU MERE SOLID I PAPIRFÖRINGEN OG KOSTER KUN 150 KR. DET HALVE AF DEN PRIS, SOM DEN I DE SIDSTE AAR ER BLEVET SOLGT FOR.

  DEN FABRIKERES FOR TIDEN AT MEKANICUS LYNGBYE. TIDLIGERE HAR TRE ANDRE MEKANICI, ISÄR PROFESSOR JÜRGENSEN, MEN OGSAA OTZEN OG LUND[6], MEDVIRKET TIL MASKINENS UDVIKLING.

   I NORDAMERIKA ER DER, ISÄR EFTER SKRIVEKUGLENS FREMKOMST, UD-TAGET EN MÄNGDE PATENTER PAA SKRIVEMASKINER. KUN ET ENESTE AMERIKANSK PATENT HAR FÖRT TIL FABRICATION AF EN HURTIGSKRIVEMASKINE,  NEMLIG DEN BEKJENDTE, SAAKALDTE ”REMINGTON-MASKINE” – ELLER  ”TYPEWRITER” / FÖRSTE PATENT AF 1868[7]/ OPFUNDEN AF EN AMERIKANER SHOLES I MILWAUKEE.  DENNE MASKINE HAR LIGELEDES GJENNEMGAAET MANGE FORANDRINGER OG KALDES I SIN NYESTE SKIKKELSE ”THE CALIGRAPH”.

   I DE SIDSTE PAR AAR ER DER FREMTRAADT TO ANDRE SKRIVEMASKINER, NEMLIG DEN AMERIKANSKE ”HALL-MASKINE” OG HAMBORGER-MASKINEN ”HAMMONIA” [8]– BEGGE SKRIVE LANGSOMMERE END PENNEN. DEN SIDSTNÄVNTE HAR NAAET EN BETYDELIG UDBREDELSE PAA GRUND AF SIN BILLIGHED, DEN SÄLGES FOR 60 KR; MEN ER SOM HURTIGSKRIVER GANSKE VÄRDI-LØS. DEN NAAER IKKE LANGT UDOVER HALVDELEN AF PENNENS HURTIG-HED[9],  ER UBRUGELIG FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE, MEN EGNER SIG GODT TIL GJENNEMSKRIVNING AF FLERE EXEMPLARER PAA ÉN[10] GANG.

   DEN VÄSENTLIGSTE FORSKJEL MELLEM DE NÄVNTE 4 [11]SKRIVEMASKINER LIGGER I TYPEFÖRINGEN. PAA SKRIVEKUGLEN FÖRES TYPEN[12] GJENNEM EN MEGET KORT LINIE NED MOD PAPIRET. DEN ANDEN HURTIGSKRIVEMASKI-NE[13] BEVÄGER TYPERNE GENNEM EN LANG CIRKELBUE. PAA DE TO LANG-SOMME MASKINER HAR HVER TYPE [14] EN DOBBELT BEVÄGELSE, INDEN DEN NAAER NED TIL SKRIVEPAPIRET; HALL-MASKINEN FÖRER SINE TYPER GJEN-NEM TO KORTE LIGE LINIER; HAMMONIA-MASKINENS TYPER BEVÄGES GJEN-NEM TO KRUMME LINIER. – SKRIVEKUGLENS TYPER HAVE ALTSAA DEN KORTESTE OG SIMPLESTE BEVÄGELSE. SKRIVEKUGLENS TYPEFÖRING ER TILLIGE DEN SOLIDESTE.

    DER FORELIGGER NU EN SKJÖN SAMLING AF SÄRDELES ANERKJENDENDE UDTALELSER FRA SKRIVEKUGLEBRUGERE, BAADE HER OG I UDLANDET. – AT MASKINEN IKKE ENDNU HAR VUNDET ALMINDELIG UDBREDELSE, LIGGER VÄ-SENTLIGT I DEN HIDTILVÄRENDE  HÖJE SALGSPRIS.

   EN ANDEN GRUND TIL AT EN SAADAN OPFINDELSE MAA BRUGE LANG FOR AT ARBEJDE SIG FREM TIL FULD ANERKJENDELSE LIGGER DERI, AT MEDENS DEN VEL KAN BENYTTES STRAX AF ENHVER, SAA SKAL DER DOG ARBEJDES I LÄNGERE TID MED DEN, FÖR VEDKOMMENDE KOMMER RET TILFORSTAAELSE AF DET TIDSSPARENDE OG I FLERE ANDRE HENSEENDER NYTTIGE OG TILFREDSSTILLENDE I BRUGEN AF MASKINEN. DEN DELER I DENNE HENSEENDE SKJÄBNE MED DE BETYDELIGSTE OPFINDELSER, OG DA OGSAA DERI: AT ARBEJDET OG KAMPEN FOR UDVIKLINGEN AF OPFINDELSEN MANGE AAR IGJENNEM SKAFFER STORE UDGIFTER UDEN AT BRINGE TILSVARENDE IND-TÄGTER.[15]  

Transcription and footnotes by Jørgen Malling Christensen.

The Swedish monthly journal, issue of April 1876, page 17, quotes verbatim from her Danish sister journal ”Skandinavisk Bogtrykker-Tidende[1]” as follows:

Malling-Hansens Skrifkula. I Skand. Bogtr.-Tid. Skrifves härom: Skrivekuglen er i den seneste Tid intrådt i en nyt Stadium. Som det vil erindres, var det nødvendigt at have et elektrisk Batteri i stadig Forbindelse med de tidligere Skrivekugler; Urværket, der lod Papiret glide frem under Typerne, som sattes i Bevægelse af den ”Skrivende”, blev reguleret ved Hjælp af Elektromagnetisme; men nu har Opfinderen skabt en så godt som ny Skrivekugle, der kkun minder om de tidligere ved Kugletrykket, hvori Typestemplerne ere samlede. Der er ikke længere Tale om Elektromagnetisme. Den Bevægelse, den Skrivendes Anslag giver Typestemplerne, sætter tillige hele Kuglestykket i en vippende Bevægelse, en Stift bringes herved til at gribe ind i et Tandhjul, og derved frembringes den Bevægelse, der for hver Type, der anslås, fører Papiret en Types Brede frem.  Skrivekuglen er herved nået til en Form, der synes fuldkommen praktisk. Den er let at håndtere, så godt som umulig at bringe i Uorden, tager kun ubetydelig Plads op og frembringer endelig hurtigt og let den Typeskrift man ønsker, indtil 6 Exemplarer af det Samme med en Hurtighed, der kan drives til 5 Gange en almindelig Skrivendes Hurtighed.[2]

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Det norske blad formidler her en levende og yderst positiv beskrivelse af, hvordan en fransk journalist og redaktør oplevede skrivekuglen. En fremragende reklame for Malling-Hansen!

            Malling Hansens Skrivekugle gjøres i L’Europe diplom[2]. af Emile Réaux til Gjenstand for følgende Omtale:”Da jeg igaar gik gjennem den danske Afdeling af Verdensudstillingen, lagde jeg Mærke til en Sammenstilling af Mennesker. Jeg nærmede mig. Jeg spørger, hvad interessant der er at se.  -  ”En Skrivemaskine”, svarer han mig.  – ”En Skrivemaskine”, tænkte jeg ganske højt, idet jeg søgte at gjøre mig klart, havd det kunde være.”Det er noget for mig, der skriver saa daarligt at Sætterne ønske mig . . . blandt alle Paradisets Hellige.”  -  -  ”Saa kom da”, sagde Opfinderen til mig;  ”De dikterer deres Artikel, og Maskinen nedskriver den.”-  Opfinderen er en ung Mand[3], der for nogle Dage siden kom fra Danmark. Hans Navn?  Jeg spurgte ikke om det. Og Hvorfor skulde jeg det? Imorgen er han verdensberømt. Jeg dikterer altsaa. Ordene føier sig til Linier, Linie følger efter Linie, og naar Siden er Fuld, bliver den blot ved et tryk paa en Knap erstattet af et hvidt Blad.  Det er mærkværdigt og saa meget mere praktisk, som denne Maskine neppe optager mere Plads end en Naalepude.  Man spiller paa dette lille Instrument ligesom paa et Piano, hver Tangent bærer en af Bogstaverne i Alfabetet, et Interpunktionstegn eller et af de simple Taltegn;  et Tryk med Fingrene er nok til at reproducere paa Papiret Bogstaver, Interpunktionstegnet eller Taltegnet.  Denne Maskine vil udrydde Skrivelærerne . . . og Blækklatterne.  Den udretter 3 Gange saa meget som en Pen, og man kan ved hjælp af den paa en Gang udføre 10 Exemplarer af et Brev;  man kan saaledes altid af sin Korrespondance have en Kopi, der er bleven til samtidig med Originalen.  Det lille danske skriveapparat vil snart findes paa alle Skriveborde.”

____________________

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjon ved Sverre Avnskog.

JMC: I denne artikel får vi to interessante oplysninger, nemlig at de fire skrivekugler som Malling-Hansen deltog med på verdensudstillingen i Paris i 1878 ankom forsinket! Ikke desto mindre belønnedes en af skrivekuglerne faktisk med den højeste udmærkelse – en guldmedalje! – og ikke sølv, som avisen her fortæller.Den anden information er at den franske lotterikommission åbenbart prøvede en af maskinerne og fik et yderst positivt indtryk af den!

SA: RMH stilte i to klasser med sine skrivekugler. Han fikk en gullmedalje for skrivekuglen som hurtigskrivemaskin, og en sølvmedalje i klassen for undervisningsapparater for blinde. Jeg mistenker at den sølmedaljen som omtales her, er den som ble tildelt i klassen for undervisningsapparater. I følge RMHs egne brev, ble det nemlig ikke klart før den trettende oktober at han var belønnet med en gullmedalje. Vi må vel for øvrig si at vi ikke vet med hundre prosent sikkerhet hvilke fire skrivekugler som var utstilt. Men sikkert er det at den ene var den nye skrivekuglen med fargebånd, mens den andre var den lille skrivekuglen på trefot som skrev på papirstrimler. Det er sannsynlig at de to siste var skrivekugler med blindeskrift på tastaturet, henholdsvis en med braille- og en med moonalfabetet. Kanskje kan dette være noe av grunnen til at det har spredd seg den misforståelsen at skrivekuglen var et hjelpemiddel for blinde? Men RMH understreket selv at skrivekuglen var en hurtigskrivemaskin for alle.

            Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der paa Pariserudstillingen blev udstillet saa sent, at den efter Reglerne slet ikke kunde komme i Betragtning ved Uddelingen af Medaljerne, har, efter hvad der meldes fra Paris, i disse Dage erholdt Sølvmedalje. Havde Maskinen været tilstede i rette Tid paa Udstillingen, kan det anses for afgjort, skriver ”Dag.Nyh[2].” at den vilde være bleven hædret med Guldmedalje, saa meget mere som forskjellige franske institutioner, deriblandt Lotterikommissionen, der have haft Leilighed til praktisk at gjøre sig betjent med den have fældet de mest smigrende Domme om den.

_______________

[1] Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

JMC: Malling-Hansens deltagelse i verdensudstillingen var blevet forsinket, og det forlød tidligere at den ”kun” skulle præmieres med en sølvmedalje på grund af forsinkelsen. Her får vi også interessante detaljer om bestillinger fra forskellige lande.

SA: Det er vanskelig å vite med sikkerhet om informasjonen om at RMH først var innstilt til en sølvmedalje, som senere ble forhøyet til en gullmedalje, virkelig er riktig, fordi dette er den eneste kilden til denne opplysningen. RMH fikk jo både en gullmedlaje og en sølvmedalje ved utstillingen, som varte fra første mai til tiende november. RMHs skrivekugler ble ikke sendt fra København før niende juli, så det er i hvert fall riktig at de ikke ankom utstillingen før nærmere to måneder etter at den åpnet. I et brev til sin bror den trettende oktober skrev RMH følgende til sin bror, Thomas Jørgen Hansen:

"Kjäre gode broder. Saa fik jeg da bugt med dem. igaar aftes – SAMTIDIG med at det allerede stod i berlingske – fik jeg et NYDELIGt brev fra udstillings-präsidenten, lehnskreve holstein, der er her i byen, hvori han gratulerede mig til guldmedaillen, hvorom han havde faaet telegrafisk meddelelse fra paris. jeg reiser i aften igjen til skjelstrup for atter at tale med grev knuth, der vil tage deel i muliggjörelsen af en fabrication. jeg tänker, at man nu igjen har faaet amerikaneren sat op fra sölvmedaillen til guldmedaillen."

Det virker altså som det var en del frem og tilbake vedrørende Remington-maskinens medalje, og RMH beklager seg over at den kanskje igjen er satt opp til en gullmedalje. Medaljene var altså bestemt allerede i oktober, selv om utstillingen varte helt til tiende november.

Malling-Hansens  Skrivekugle, hvis Præmie paa Pariserudstillingen er blevet forhøiet til en Guldmedalje, vækker stadig de Besøgendes Opmærksomhed, og den, som er tilstede for at forevise den er i idelig Virksomhed. I det ene udenlandske Blad efter det andet finder Maskinen rosende Omtale og fremhæves stærkt fremfor de amerikanske Maskiner, som man i sin Tid var tilbøielig til at sætte over den, indtil den blev fremstillet i sin nuværende simplere Form. Praktisk viser Virkningerne af Maskinens Udstilling sig deri, at der indløber ikke saa faa Bestillinger paa den; den forfærdiges i Prof. Jürgensens (forhen Jüngers) Etablissement i Kjøbenhavn og koste 300 Kr.  De er nemlig i de sidste 6 Uger bestilt 9 til Danmark, 7 til Frankrige, 2 til Sverige, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Ægypten og 10 til Paris, ialt 40.

Research, transcription and comments by Jørgen Malling Christensen.

Illustrations and additional comments by Sverre Avnskog.

Up until now we have found surprisingly few British newspaper articles, from Malling-Hansen’s lifetime, commenting on the writing ball. As an increasing number of papers and journals from this period are being digitalized, this will hopefully change. After all we know that RMH from a very early stage directed considerable efforts towards the British market, obtaining his first British patent already May 14, 1870, just a few months after his first patent in Denmark. The first British patent was issued for “An Apparatus for writing and telegraphing” and relates to the first model of the writing ball, the box model.

His second British patent was awarded on March 19, 1872 for a “Mechanical writing instrument for Reporting” and relates to the Takygraf model 1.

Malling-Hansen’s third British patent dates from May 7, 1875: “Instrument for Writing or Printing” – the portable writing ball without ribbon.

Moreover, he exhibited the writing ball at the South Kensington Exposition in 1871, and according to the Danish daily Berlingske Tidende of January 22, 1872, two models of the writing ball were on display.

Malling-Hansen’s writing ball was also exhibited at the Yorkshire Arts and Manufacturers’ Exhibition in Leeds in 1875.

It is well known that RMH did not speak or even understand English, but he frequently enrolled the support of his brother Thomas Jørgen Hansen for translations of texts. Also, in London he had a Danish merchant as his agent, namely Sofus Emil Holten[1], born Sep 29 1836 and dead November 11, 1885 in Frederiksberg, Denmark. www.myheritage.dk has a good photo and some more genealogical information about him. In a letter dated January 30, 1874, to Thomas Jørgen, RMH mentions “the able Mr. Holten in London”. Technically, S.E. Holten was the owner of the British writing ball patents and he was also the official exhibitor of the RMH machines at the exhibition in 1875.

However, one of the few British articles is presented below in partial transcription; it is from the venerable newspaper, the Monmouthshire Beacon, which has been in continuous publication ever since 1837. At the time of this article it was a daily newspaper, but nowadays it is a weekly tabloid covering the areas of Monmouthshire, Herefordshire and Wester Gloucerstershire.

It is interesting to note, also, that the Beacon is copying this entire article, having snapped it up from the Times edition of April 25, 1876! The Times is a British daily newspaper based in London and has been in publication since 1785. I havn’t been able to find out how many of each newspaper were printed and read in 1876, but evidently the Times must have been a much more widespread and read publication than the Beacon.

SA: All though just a few British articles are known to us yet, we must not forget the two large articles in English that are published on our website already: From The Engineer, 1872 and The Illustrated Paris Universal Exhibition, 1878.

I will limit the transcription to the first half of the article:

“THE TYPE WRITER”

The following article, describing a most useful and highly ingenuous apparatus, is from The Times of Tuesday:   -

The tendency of the present age is undoubtedly to facilitate, and sometimes wholly to supersede, som of the most delicate and complex manual operations by mechanical appliances. Hence it is, perhaps, not so much a matter for wonder that the art of writing is now threatened with extinction in certain directions. Nevertheless it will appear paradoxical to assert  -  what is, however, the fact  -  that any one possessing a knowledge of spelling may now learn to express his ideas on paper in far less time than he can be taught the ordinary process of writing and to express them, too, in more distinct characters and, in the end, in about half the time. This, we need hardly state, is affected by mechanical agency, the medium being a highly ingenious apparatus, to which the name of the “Type-Writer” has been given. This machine we have recently had the opportunity of inspecting at the London depôt of the manufacturers, the Remington Sewing Machine Company, 54, Queen Victoria-Street, London.  The machine does not perform the operation of writing in the ordinary sense of the Word -  that is, by the agency of a marking implement tracing characters on a plain surface. It may rather be said to print, inasmuch as it transfers the forms of letters and figures from types to paper through the medium pf ink and by pressure, although the characters are impressed singly and successively letter by letter and line after line as in the process of writing.

            The notion of suspending handwriting by a mechanical process appears to have been first practically worked out by M. Foucault who, in 1855, sent to the Paris Exhibition a writing machine for the blind, in which types were pressed by pistons against carbonized paper, laid over the white paper to be written on. Subsequently, Mr. Hughes[2], Mr. Sweet[3], and Mr. Hall[4] interested themselves in the same direction, as also did Mr. Pratt[5], of Alabama, whose machine appears to be the first having a real practical value. Sir Charles Wheatstone[6] also constructed several writing machines, one of which was considered to be successful. But of all these machines none appear to have been brought into practical use as far as the public is concerned. The writing ball of Mr. Hansen, of Copenhagen, for the deaf and dumb[7], was introduced into England a few years since, and commanded general attention at the time.[8]  [9]

JMC: The rest of the article renders a detailed description of the Remington machine.

Research , comments and transcription by Jorgen Malling Christensen.

Illustrations by Sverre Avnskog.

La Nature was a French magazine dedicated to conveying popular science and technical issues to the general public. It was founded in 1873 by Gaston Tissandier, who was also one of the major contributors in terms of articles. The magazine was produced weekly – in periods fortnightly – up until 1972, when it was integrated into a journal entitled “La Recherche”. All volumes are accessible via this website: http://cnum.cnam.fr and many of the articles are still, to this day, enjoyable reading, not the least because of the excellent illustrations.

I have browsed through all issues from the start and until 1891 in the hope of finding Malling-Hansen-related documentation, however I found only two items: 1) A short article about Malling-Hansen’s research into human growth brought in the 1887 issue of first semester, page 244 and later translated into English and published by “Popular Science Monthly” in 1887 as well as in the New York Times the same year. See this article on our website under the chapter of “Periods in the Growth of Children”! The other article is a very brief note in the 1880 issue, second semester,  page 384 about one of the Malling-Hansen writing balls exhibited at the Paris World Exhibition in 1878, the beautiful new model that we call the 1878 model and which he developed specifically for the very important Paris exhibition, and for which he was rewarded with the first prize medal.  Below is a transcription of the notice. The article also has an illustration of the writing ball, but unfortunately the printing in the article is too faint and not suitable for copying.

MACHINE A ÉCRIRE

DE M. MALLING HANSEN

Nos lecteurs connaisent la machine Remington, qui permet à une personne exercée d’écrire trois cents lettres à la minute, le double de ce que peut faire un calligraphe. Ils ont eu sous les yeux la description de la machine à impression de M. Alissof[1]. Un mécanicien[2] danois, M. Malling Hansen, a construit une autre machine à écrire sur un système tout différent ; nous en publions ici l’aspect très exact (voy. La figure)[3].Il nous suffira de quelques mots pour la faire connaìtre. Cette machine présente la forme d’une pelote ; ella a 13 centimètres de diamètre, 1,20 m[4] sur 22 centimètres de base et 23 centimètres de hauteur. Des pistons poussent directement les poinçons porte-caractères, qui viennent frapper au sommet du cône formé par les poinçons ; le papier enroulé  sur une carcasse cylindrique est animé à chaque lettre nouvelle d’un mouvement de rotation autour de l’axe du cylindre ; dès qu’une ligne est terminée, un petit levier permet de faire avancer la carcasse cylindrier.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjon ved Sverre Avnskog.

Lovforslaget om foranstaltninger til døvstummes undervisning udgjorde 20 sider tekst samt 4 sider med tegninger og planer, og det er i stort set Malling-Hansens arbejde som lå bag – med vis hjælp fra arkitekten Levy. Det var en velgennemtænkt plan, godt og grundigt forberedt og argumenteret, og Malling-Hansen indhøstede meget ros og anerkendelse for sit omhyggelige arbejde. Lovforslaget gik da også igennem, uden væsentlige ændringer, i begge kamre (Folketing og Landsting) og fik kongelig stadfæstelse. I første uge af februar 1880 rapporterede mange danske aviser, at Rasmus Malling-Hansen var blevet udnævnt til Ridder af Dannebroge for sin indsats i relation til lovforslaget om døvstummeinstituttet i Fredericia.
Vi har på vor hjemmeside den fuldstændige tekst til Malling-Hansens planer og lovforslaget.

    Foranstaltninger til Døvstummes
Undervisning.  Det i Folkethinget igaar
af Kirke- og Undervisningsministeren frem-
satte Lovforslag gaar ud paa Oprettelsen
af et nyt Døvstummeinstitut i Jylland, enten
ved Aarhus, hvor en rig Mand har ind-
kjøbt 3 Tdr. Land og stillet den til Sta-
tens Raadighed hertil, eller ved Fredericia,
hvor Kommunalbestyrelsen har tilbudt et
ligesaa stort Stykke Jord. Herefter skulde
da paa det nuværende eneste Stats-
institut i Kjøbenhavn kun undervises efter
Tegnmethoden; men derimod skulde de
Døvstumme, der egen sig til at oplæres efter
Talemethoden, samles paa det nye jydske
Institut, der skulle indrettes til at mod-
tage 100 Elever, Halvdelen anbragte paa
selv Institutet (Internat) og Halvdelen
udenfor dette hos Familier i Byen (Exter-
nat). Til Erhvervelse af Grund, Opførelse
af Bygninger, Inventarium og dssl. skulde
der kunde anvendes indtil 217.000 Kr., og
det nye Institut skulde være færdigt til
Benyttelse alt i Sommeren 1881.

     Af Motiverne og en Lovudkastet led-
sagende af Forstander Pastor M a l l i n g-
H a n s e n udarbejdet Plan erfares, at det
nuværende Døvstummeinstitut ikke længer
er i Stand til at rumme alle de egenlige
døvstumme Børn, som ifølge Anordning
skulde indsendes til det i det 8de Aar,
uagtet alle de uegenlige Døvstumme, d.v.s.
Alle, der enten kunne høre noget eller til-
lige ere aandssvage, henvises til Professor
K e l l e r s Instituter. Antallet af Døvstumme-
institutets Elever er allerede større, end det
skulde være, og om faa Aar vil det være
betydelig større, saa at man enten maa
afvise de Børn, man ikke kan modtage, til
en sildigere Alder, eller ogsaa maa man sørge
for at skaffe Plads til dem. Institutet,
som for en Snes Aar siden udvidedes, vilde,
selv om det udvides igjen, ikke kunne
optage Alle, uden at Undervisning og Op-
dragelse maatte lide derunder. Det er der-
for fornuftigst at anlægge et nyt Statsin-
stitut, og naar det sker, vil det være rig-
tigst i det ene at samle alle de egenlige
døvstumme Børn, der skulle vedblive at
undervises efter Tegnmethoden, og i det
andet dem, som man her forsøge at under-
vise efter Talemethoden. De uegenlige Døv-
stumme skulle som hidtil undervises i
Prof. Kellers Anstalter. Men disse savne
et hensigtmæssigt Lokale til de aands-
svage-døvstumme Børns Undervisning, og
Lovforslaget gaar derfor tillige ud paa at
bemyndige Ministeren til at laane ham
80 000 Kr., hvis han kan skaffe en ny
Bygning, der kan optage mindst 70 Elever.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Forfatteren, arkitekt Frederik L. Levy, bruger her Malling-Hansens skrift fra 1879 som kildemateriale og inspiration til en artikel om sundhed og sygdom i danske skoler. Skolehygiejnen – som en medicinsk og social-pædagogisk disciplin – var relativt ung på dette tidspunkt. Mest og tidligst blev skolehygiejnen udviklet i Tyskland og i Sverige, som begge var foregangslande i Europa på området. En af de mest betydningsfulde talsmænd på området var den svenske læge Ernst Axel Henrik Key, 1832-1901, som gentagne gange på kongresser og i sine videnskabelige arbejder refererede til Malling-Hansens forskning med børns periodiske vægt- og højdesvingninger. I Danmark var Niels Theodor Axel Hertel, 1840-1911, den store foregangsmand. Han indgik i statens Skolehygiejne-Kommission, nedsat den 23 juni 1882 og som afgav sin betænkning i 1884. Øvrige medlemmer i kommissionen var: skoledirektør Holbech, skolebestyrer Brix, overlærer Smith, arkitekt Levy og læge Drachmann.

SA: Artikkelen er noe forkortet, da den siste delen ikke har så stor interesse for oss.

    Om Sundhedslærens Betydning,
navnlig for vore Skoler. (Sluttet).

Netop i disse Dage er der af Bestyreren for
det kgl. Døvstumme-Institut, Pastor Mal-
ling-Hansen, udarbejdet en særdeles lærerig
Oversigt over Dødelighedsforholdene blandt
Institutets Elever i Aarene fra 1824-80,
særlig til Brug for Rigsdagens Medlemmer
under Behandlingen af den foreliggende Sag[2],
Oprettelsen af et nyt Døvstummeinstitut;
denne Oversigt tjener imidlertid i en ganske
særlig Grad til at belyse Hygiejnens Betyd-
ning for Skolesagen, og de interessante Tal-
rækker, den opstiller, have en saa stor In-
teresse, at de fortjener nærmere at omtales
her. Pastor Malling-Hansen oplyser da, at
Anstalten, der indtil 1824 var beliggende i
Sølvgade, den Gang var i en ussel Til-
stand, med mangelfuld Kost, Varme og Ren-
lighed, med Senge 22½ T. Brede, hvori der
sov 2 Børn, i nogle lidt større endogsaa 4,
medens Drengene kun badede sig en Gang
om Sommeren, og derfor forbavses vel hel-
ler Ingen ved at høre, at 30 af Anstaltens
55 Elever vare befængte med Fnat og 27
Børn med Frostbylder og Saar. 1824 flyt-
tede Institutet til Stormgade og indkvar-
teredes under lidt bedre Forhold, og dog
døde i de 16 Aar, Anstalten arbejdede paa
dette Sted, ikke mindre end 81 af 265
Børn; omtrent en Trediedel af Eleverne
døde altsaa under deres Ophold paa det
kgl.Døvstummeinstitut. Professor Thal[3] og
Konferensraad Brandes, der 1830 under-
søgte Anstalten, mente, at Hovedgrunden til
denne forfærdelige Dødelighed laa i, at Lo-
kalerne, især Soveværelserne og Arbejdsstuerne
vare altfor smaa; og dog blev Lokalerne ikke
udvidede. Først 9 Aar efter flyttedes In-
stituttet ud til dets nuværende Ejendom paa
Citadelsvejen.  I de følgende 30 Aar fra
1840-1869 var Dødeligheden, ca. 14 pCt.,
dog endnu meget stor blandt Eleverne, og
først de sidste 10 Aar kunne fremvise glim-
rende Resultater i Retning af en forbedret
Sundhedstilstand blandt Børnene, idet der
i denne Periode kun dør 4 Elever, eller 2
pCt. af de 179 Børn, der have været der i
denne Tid.

     Grundene til disse aldeles fortrinlige Re-
sultater ere i Følge Pastor Malling-Han-
sens udtalelser for en stor Del følgende: i
de sidste 10 Aar har man ved at omdanne
Spisesalen til Klasselokale og ved at udvide
Arbejdssalene skaffet saadanne Rumsstørrelser
tilveje, som ere nødvendige for Barnets Triv-
sel og Velvære; Børnene, der nu faa langt
mere Bevægelse i fri Luft end tidligere, sen-
des endvidere i Sommerferien hjem paa Lan-
det, ligesom ogsaa den udvidede Lungegymna-
stik, der nu øves, har spillet sin Rolle tillige
med de hygiejniske Forandringer, der ere
gjorte i Kost og Beklædning.

     Disse Resultater af en forbedret Hygiejne,
der her ere fastslaaede, maa vel overbevis
Enhver om, hvilken Betydning Sundhedslæ-
ren har for vort Samfund, naar vi følge
dens Foreskrifter, saa meget mere, som de
Forhold, der omgive det nuværende Institut,
langt fra kunne siges at begunstige en god
Sundhedstilstand; thi i en Afstand af 220
Alen fra selve Bygningen ligger der en Kir-
kegaard, i hvilken der tæt op til Haven i de
sidste 5 aar er begravet c. 150 Lig i Jord,
der allerede fra 1854 første Gang blev fyldt
med Lig; og tæt op til den anden Side af
Haven løber en Kloakgrøft i en Længde af
200 Alen, ikke mere end 20 Alen fra selve
Hovedbygningen; betegnende nok for vore
hjemlige Forhold er det, hvad Pastor M.-
Hansen ogsaa fremhæver, at Skrivelser til
Borgmester og til Sundhedskommission om
det for Institutet Farlige i denne stinkende
Grøfts Nærhed hidtil have været uden no-
gen Virkning.

     Disse interessante Oplysninger tjene som
sagt til yderligere at akcentuere den gamle
Sandhed, at en i Skolen gjennemført Hy-
giejne har den største Betydning for Bar-
nets Velvære, ja næsten for dets Liv og Død,
og det var derfor aldeles i sin Orden, at
den hygiejniske Forening aabnede sine Møder
med en Diskussion angaaende Skolehygiej-
nen, og netop det, at man valgte denne
Sag til Behandling, vidne om et klart Blik
for den Fjendes Betydning, der skjuler sig
her. Der blev i Mødet af Etatsraad Mel-
dahl[4], Kommunelæge Hertel[5] og Indsenderen
af disse Linier fremhævet Exempler paa,
hvad der bydes mange, selv af de bedre stil-
lede Børn i Kjøbenhavn, i Form af Skole-
lokaler; daarlig belyste, som disse ere, med
usle Klasser uden nogen Luftfornyelse, med
mørke, snavsede Trapper og Gange, der kun
vaskes en eller to Gange om Aaret, ofte
uden nogen som helst Plads, hvor Børnene
kunne faa den fornødne Motion, der bliver
saa meget mere nødvendig, som de i de al-
lerfleste Tilfælde timevis Dag ud og Dag
ind, sidde skrivende ved Borde og
Bænke, der afgive et ligesaa sundt og be-
kvemt Sæde, som naar en Voxen vilde tage
Plads paa en Børnestol eller begynde at
skrive, siddende ved en høj Læsepult.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Malling-Hansen gjorde et overordentlig kompetent arbejde med planerne og lovforslaget angående det planlagte nye døvstummeinstitut i Fredericia. Det var uden tvivl derfor hans forslag gik så smidigt og hurtigt igennem behandlingsgangen i Folketinget og i Landstinget og blev vedtaget, såsom forslaget var lagt,budgetet såvel som planerne. Han fik ros for sit omhyggelige og velargumenterede forarbejde i de to kamre, og kort tid derefter blev han udnævnt til Ridder af Dannebroge for sin indsats. Dette rapporteredes i mange danske aviser, og jeg har hidtil fundet meddelelsen i disse:

Silkeborg Avis 3 feb, Fyens Stifts-Tidende 3 feb, Jyllandsposten 3 feb, Viborg Stiftstidende 3 feb, Nationaltidende 3 feb, Dagens Nyheder 3 feb, Folkets Avis 3 feb, Dags-Telegraphen 3 feb, Thisted Amtsavis 4 feb, Svendborg Amtstidende 5 feb, Kolding Folkeblad eller Sydjysk Tidende 6 feb, Kolding Folkeblad 6 feb, Svendborg Avis 7 feb, Lemvig Folkeblad 7 feb.

”Dagens Nyheder” meddeler: For sine
Fortjenester af Døvstumme-Institutet i Frede-
ricia er Pastor M a l l i n g – H a n s e n bleven
udnævnt til Ridder af Dannebroge.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Samme dag som Aarhuus Stiftstidende bragte nyheden om, at Mallling-Hansen var blevet udnævnt til Ridder af Dannebroge, havde avisen – på samme side – også denne interessante nyhed! Det var et smart træk af Malling-Hansen at arrangere denne lille konkurrence, hvor han selv brugte skrivekuglen og offentligt demonstrerede, at han var langt hurtigere end til og med den dygtigeste hurtigskriver med pen.

Det er synd, at journalisten ikke fortæller, hvor og hvornår denne demonstration fandt sted! Det ville også have været interessant at vide, hvormange tilskuere der var, og noget om deres reaktioner. Forhåbentlig finder jeg mere information senere i en anden avis...

     -  Den af Pastor Malling-Hansen op-
fundne S k r i v e k u g l e har for nogle Dage
siden været Gjenstand for en interessant Prøve,
der overværedes af en Deel Personer. Op-
finderen ønskede nemlig yderligere at constatere
Apparatets praktiske Brugelighed, og havde
derfor anmodet en anerkjendt dygtig Afskriver
til at skrive omkap med sig efter Dictat, Hr.
Malling-Hansen med Skrivekuglen, Afskriveren
med det almindelige Skriveapparat: Pennen.
Det viste sig da, at Afskriveren blev meget
hurtig distanceret, og at Skrivekuglen i be-
tydelig mindre end den halve Tid kan præ-
stere det Samme som en øvet Skriver for-
maaer med Pennen, og selvfølgelig flere Gange
Mere end Den, hvis Skrivefærdighed ikke gaaer
ud over det almindelige[2].

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Avisartiklen er et kort referat af en meget vigtig og interessant rapport, som Malling-Hansen producerede i slutningen af 1879. Rapporten blev trykt og udgjorde et appendiks til Malling-Hansens forslag 1880 om at oprette et døvstummeinstitut i Jylland – et forslag som jo vandt rigsdagens begge kamres bifald og resul-terede i oprettelsen af det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia.

Vi har, under fanebladet ’Educational Reformer’ den komplette tekst til rapporten om dødeligheden på døvstummestummeinstituttet – et medicin-historisk, statistisk arbejde, som fortæller om nytten af de mange reformer og forbedringer indført på døvstummeinstituttet i perioden fra 1865 og fremover.
Sammenlignet med instituttets tidlige periode – 1820erne og 1830erne – var forbedringerne i elevernes sundhedstilstand drastiske. Dødeligheden og sygdomsfrekvenserne var tidligere skræmmende; men særlig fra 1870 til 1879 fremviser instituttet en sundhedstilstand som overgår den, som normale elever ved normale skoler – og befolkningen i almindelighed – havde. Dette referes udmærket i avisens korte artikel.

    Dødeligheden paa Døvstummeinstitu-
tet. Pastor M a l l i n g – H a n s e n har for at imøde-
gaa den Paastand, at Sundhedstilstanden i Døvstumme-
Internater oftest ikke er saa god som blandt externerede
Elever og for at begrunde det særdeles ønskelige i, at
der snarest mulig tages Forholdsregler mod en Over-
fyldning af Institutet, udsendt en Fremstilling af Dø-
delighedsforholdene derstedes fra 1824 til 1879. Før
1824 var Anstalten i Sølvgade, og da maa Tilstanden
have været sørgelig, thi af en Skildring til Kancelliet
af 1823 fremgaar det, at af Anstaltens 55 Elever vare
30 befængte med Fnat og 27 lede af Saar og Frost-
bylder. Fra 1824 til 1839 havde Anstalten i dens
noget større og bedre Lokaler i Stormgade ialt 265
Elever, men af disse døde ikke mindre end 81, dvs om-
trent en Trediedel af Eleverne d ø d e  u n d e r  d e r e s
O p h o l d  p a a  I n s t i t u t e t og fra 1829 til 1834

døde der alene 47 eller omtrent Halvdelen af samtlige

Elever. Saa vidt man kan see af Bøgerne døde henved
60 af de afdøde 81 Elever af Lungesygdomme med
paafølgende Tæring. Fra Midten af 1839 toges den
nye Bygning paa Citadelsveien i Brug. Fra 1840
til 1869 døde der af 569 Børn ialt 80, særlig atter
af Lungesygdomme med Tæring. F r a 1870 t i l
1875 e r  d e r  i a l t  k u n  d ø d  4 a f 179 E l e v e r

og de sidste 4 Aar have slet intet Dødsfald. Grundene
til den i de sidste 10 Aar aldeles fortrinlige Sund-
hedstilstand paa institutet, der endogsaa langt overgaar
Sundhedstilstanden for normale Børn af samme Alder
som Institutets, ere efter Forstanderes Mening, at et
stort Antal af Eleverne har havt flere Kubikfods Klasse-
rum paa Skolestuerne end tidligere, at alle Eleverne
ved den store Liberalitet fra Jernbaners og Dampskibes
Side have kunnet tilbringe 4-5 Uger i Sommer-
ferien i deres Hjemstavn rundt om i Landet, at Tale-
undervisning og Lungegymnastik ere blevne betydelig
udvidede og at sovetiden er bleven forlænget[1].

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Rasmus Malling-Hansen udarbejdede ”Forslag om at oprette et Døvstumme-Institut i Jylland” i løbet af 1879 og indleverede det til ministeriet i juli 1879. Det udgjorde 20 sider plus 4 sider med detaljerede tegninger og planer og var yderst velformuleret, veldokumenteret og omhyggeligt udført. Efter at ministeriet havde godkendt forslaget blev det trykt og uddelt til alle Folketingets medlemmer. Den 17 januar 1880 præsenterede kultusminister Johan Fischer det planglagte projekt som et lovforslag. Den 28 januar var forslaget til 1. behandling, og ved 2. behandling den 14 februar blev det vedtaget med 48 stemmer for og 3 imod. I Landstinget var forslaget til behandling i tre omgange og blev endelig vedtaget enstemmigt den 12 marts 1880 (med 58 stemmer). Den 22 marts 1880 blev loven kongeligt stadfæstet.

Vi gengiver forslaget i sin helhed under fanebladet
’Educational Reformer’ – se: ”Malling-Hansens forslag om oprettelsen af et institut i Jylland”.

    Foranstaltninger til Døvstummes Un-
dervisning.  Det af Folkethinget nedsatte Udvalg
har allerede nu med B i l l e[1]  som ordfører afgivet sin
Betænkning, hvori det ganske slutter sig til Lovforslagets
Grundtanke og anerkjender den Omhu og Udførlighed,
hvormed Sagen er forberedt og forklaret. Hele Ud-
valget undtagen B ø n l ø k k e[2]  og W i n t h e r[3] ere

enige med Ministeren om, at Fredericia bør fortrækkes for

Aarhus, og stille et bestemt Forslag herom. Udvalget har
fremmet Sagen med den største Hurtighed, for at
Ministeren kan blive i Stand til i Tide at slutte de
fornødne Kontrakter, medens Priserne paa Arbeide og
Materialier stemme med Overslagets Forudsætninger
og for at Arbeidet kan begyndes ved den første For-
aarstid. Udvalget anbefaler ligeledes at yde Professor
K e l l e r et Laan paa indtil 80,000 Kr. til Opførelsen
af et privat Institut for uegenlige Døvstumme.
En Bemærkning i Motiverne giver Udvalget Anled-
ning til at ytre, at, naar Professor Keller ved det om-
handlede Laan sættes i Stand til at opføre en egen
Bygning for uegenlige Døvstumme og derefter kan
samle de aandssløve Døvstumme i en egen Afdeling,
vil den Bygning, i hvilken de sidstnævnte nu befinder
sig, vistnok i nogle Retninger trænge til nogen Ud-
videlse og Forbedring. Saafremt Lovforslaget i Over-
ensstemmelse med Udvalgets Indstilling vedtages og
derefter modtager det andet Things[4] Billigelse, vil der-
med et nyt og betydningsfuldt Skridt være gjort til
Forbedring af de abnorme Børns Undervisning. For
de Bl i n d e  er der sørget ved Blindeinstitutet i Kjø-
benhavn, der i denne Tid undergaar en anselig Ud-
videlse, hvorved det sættes i Stand til at modtage et
væsenlig større Antal Børn. A n d s s l ø v e  og I d i o-
t i s k e Børn finde Optagelse i den ved private Bestræ-
belser opførte Idiotanstalt[5], i det af Professor Keller
med Statens Hjælp indrettede Asyl og i de af ham
ledede private Anstalter, for hvilke Tilskudet fra Stats-
kassen er blevet forhøiet ved næste Aars Finanslov.
Undervisningen af de D ø v s t u m m e vil, naar det nye
Institut aabnes, kunne foregaa paa en rationel Maade,
der sondrer mellem Børnene efter deres Anlæg og Ev-
ner og sætter i Stand til at bringe ethvert af dem saa
langt frem, som det overhoved er muligt. Vort
Fædreland, som længe paa dette humane Omraade har
intaget en hæderlig Plads blandt de europæiske Stater,
i flere Henseender er gaaet i Spidsen for dem alle, vil
saaledes ved Gjennemførelsen af de Foretagender, der
tilsigtes ved Lovforslaget, hævde sin Stilling og – som
Forstanderen for Døvstummeinstitutet i Kjøbenhavn
slutter sin Motivering af Forslagene – ”have givet et
ikke uvæsentligt Bidrag til Fremskyndelse og Fremhjælp
af den bedste Undervisning og Oplærelse for alle
Døvstumme i alle Lande.”

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Denne korte artikel indeholder to yderst interessante oplysninger: dels at Malling-Hansen havde fået ca 800 bestillinger på skrivekugler (!), og dels at han stadig arbejdede med en maskine for kopiering (eller mangfoldiggørelse, som man sagde dengang). I Thisted Amtsavis kaldes maskinen for ’Xereografen’; den blev også nævnt – under navnet ’Xerografen’ i en artikel i Berlingske Tidende den 16 december 1873, i forbindelse med at Malling-Hansen holdt et foredrag i foreningen Fremtiden om ’Skrivekuglen, Takygrafen og Xerografen’. Man må jo antage, at Malling-Hansen ansøgte om patent på dette apparat, og vi fortsætter vor eftersøgning efter et sådant patent. Imidlertid er der en hel del som tyder på, at han ikke opnåede nogen fremgang med kopieringsapparatet, for når man søger blandt de foreløbig 51 digitaliserede danske dagblade på ordet ’xerograf’ og ’xereograf’ i perioden 1870-1890 får man ejendommeligt nok kun 2 hits. Hvis Malling-Hansen var kommet så langt, at han kunne fremstille apparatet i serier, ville der antagelig have været annoncer om det i aviserne. Særlig i 1880 var Malling-Hansen meget flittig med at annoncere i danske aviser med skrivekuglen – vi har fundet hundredevis af sådanne annoncer, men hidtil har vi ikke fundet en eneste som annoncerer med salg af xerografen.

Derimod har aviserne i perioden 1879-1890 mængder med annoncer om forskellige alternative apparater for mangfoldiggørelse af tekster, tegninger og noder, danske såvel som udenlandske patenter. Blandt de navne jeg har stødt på er: Chromographen; Universal-Kopi-Apparatet; Øieblikskopisten; The Trypograph; The Cyclostyle; Autocopisten. Alle disse er repræsenterede med mange annoncer i 1880erne, de er oftest patenterede og priserne er ikke uoverkommelige. Jeg tolker det derfor som at Malling-Hansen i lyset af denne store konkurrence på det danske marked opgav at arbejde videre med denne opfindelse. Men vi har meget begrænset viden om xerografen, og forskningen fortsætter.

SA: Xerografien ble oppfunnet av Malling-Hansen i 1872, og vi har en omfattende omtale av denne oppfinnelsen på vår webside. Den ble omtalt i Illustreret Tidende, og til sin kopieringsmetode anvendte RMH den store flate modellen av skrivekuglen, som han presenterte i sine patenter allerede i 1870. Ved å legge annethvert papir og fargepapir, kunne han produsere opptil 5 "negativer", som igjen kunne produsere opp til 20 kopier hver ved hjelp av en såkalt satiner-maskin, som besto av to valser som kunne overføre trykket fra "negativet" og til et blankt papir. I løpet av kort tid, kunne man fremstille opp til 100 koper. Jeg vil anta at grunnen til at man ikke finner noen annonser for denne metoden utover 1870-80-tallet, må være at metoden ikke endret seg i løpet av disse årene, men fremdeles benyttet den store flate modellen av skrivekulgen samt en satiner-maskin.

Den opplysningen at RMH i 1880 hadde mottatt bestillinger på 800 skrivekugler er en særdeles oppsiktsvekkende opplysning - ja, så oppsiktsvekkende, at man har vanskelig med å tro at tallet virkelig kan være riktig. Selv en bestilling på 80 skrivekugler ville ha vært en nærmest overveldende, ny opplysning for oss. Man må sette dette antallet i relasjon til antallet skrivekugler som ble produsert i alt, og det overstiger neppe 150 eksemplarer. August Lyngbyes enke, opplyste også i 1890, at de hadde inne en bestilling på 100 skrivekugler, men jeg må innrømme at selv dette antallet stiller jeg meg personlig tvilende til korrektheten av. Dersom det er korrekt at så store bestillinger som 800 skrivekugler hadde innkommet i 1880, må det nesten sies å være en tragedie at den ikke kunne effektueres, for det synes åpenbart i ettertid at et antall skrivekugler av denne størrelsesordenen aldri har vært produsert. Personlig synes jeg vi må avvente flere kilder som kan bekrefte dette antallet av bestillinger før vi kan anse det som troverdig.

Om en ny Opfindelse i samme
Retning som Hektografen, der allerede
synes væsenlig at have udspillet sin Rolle,
skrives fra Kjøbenhavn: Samtidig med,
at Pastor Malling-Hansens Skrivekugle
nu endelig synes at tildrage sig den Op-
mærksomhed og finde den Anvendelse,
som denne geniale Opfindelse fortjener -
der er fortiden indløben Bestillinger paa
ca. 800 stkr. Skrivekugler - , synes og-
saa en anden af hans Opfindelser at
skulle nyde Fremgang. Det er Xereogra-
fen, en Mangfoldiggjørelsesmaskine, ved
Hjælp af hvilken der kan tages et meget
betydeligt Antal Aftryk af Skriftstykker,
Tegninger etc., hvilke Aftryk alle ere for-
trinlige. Apparatet anvendes allerede paa
de sjællandske Jernbaners Tegnekontor.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Det kgl Opfostringshus var en stiftelse og en kostskole for drenge af enlige forældre i trange kår. Anstalten blev oprettet i 1753 og havde først lokaler i Søkvæsthuset på Christianshavn. Efter nogle år flyttede den til St. Kongensgade 108. Jyllandspostens artikel beskriver anstaltens flytning til den nyopførte bygning i det som dengang var Kalkbrænderivej – idag Randersgade 10. Bygningen rummer idag Heibergskolen.

Rasmus deltog selvfølgelig i indvielsen. Randersgade ligger på gangafstand fra det kgl.Døvstummeinstitut på Kastelsvej, og han kendte forstander Otto Nicolai Jensen (1840-1915) fra den periode da Malling-Hansen var studerende på Jonstrup Seminarium,1852-54. Otto Nicolai var nemlig søn af den mangeårige forstander på Jonstrup, Jens Jensen (1796-1875), som beklædte forstanderposten fra 1838 til 1868.

Desuden involverede Malling-Hansen Otto Jensen i projektet med at veje børn: I Fragment I, samt i to artikler i Berlingske Tidende 29 maj 1886, nævner Malling-Hansen, at Otto Jensen bidrog til forskningen ved at veje alle drengene på den kgl Opfostringsanstalt en gang om måneden i 18 måneder. Begge disse dokumenter findes på vor side.

    Det kgl. Opfostringshus’ nye
Bygning paa Kalkbrænderivej indviedes i
Formiddags.  Kl. 9 begav Anstaltens Elever
sig med Musik og Faner i Spidsen fra det
gamle Hus i St. Kongensgade til det nye, hvor
de modtoges af Borgmester Hansen. Fra
Bygningerne i Nærheden vejede der Flag, og
mange Mennesker vare samlede. I Bygnin-
gens Festsal var der foran en Baggrund af
Grønt og Flag rejst en Talerstol, og Salen
fyldtes snart af en talrig Forsamling, hvori
saaes kommunalbestyrelsen, Skoledirektionen,
Gymnastikinspektøren og mange Lærere, For-
standerne Moldenhawer og Malling-Hansen,
flere Præster osv. Henimod kl. 10 ankom
først Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, derefter Hs.
Maj. Kongen med Følge og modtoges under
Musik af Overpræsidenten og Borgmester Han-
sen. Der blev sunget en Sang af Fred.
Hammerich, hvorefter Borgmester Hansen ind-
ledede en længere Tale med Tak til de
Tilstedekomne og derefter skildrede Anstaltens
Tilblivelse og Historie. Han sluttede med en Tak
til Alle, der havde Del i Værkets Fuld-
bringelse, samt til Kongen. Efter at Første
Del af en Kantate af Carl Andersen var af-
sungen, holdt Stiftelsens Forstander, cand.
theol. Jensen Indvielssestalen, og efter kan-
tatens anden Del uddelte han Flidsbelønnin-
ger til de 12 flinkeste Elever, idet Festen tillige
var Stiftelsens Aarsfest. Efter endnu
en Sang sluttedes Festen. Kongen og Kron-
prinsen underholdt sig med flere af de Til-
stedeværende og besaae Lokalerne. Bygnin-
gen har kostet ca. 150.000 Kr.; den er op-
ført efter Tegning af Bygningsinspektør Knud-
sen. Efter indvielsen var der et Festmaaltid
for Eleverne og en Diner paa ca. 50 Kuver-
ter for dem, der havde med Bygningens
Tilblivelse at gjøre.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Set med nutidens briller kan man måske spørge, hvorfor konfirmation af 15 døvstumme elever gav anledning til omnævnelse i Berlingske Tidende samt i mindst fire andre større provinsblade? Svaret er, at konfirmationen var den mest betydningsfulde ceremoni i de unge menneskers liv, og at samfundet og døvstummeinstituttet betragtede konfirmationen ikke bare som en religiøs handling af største betydning men også en undervisningsmæssig milepæl. Undervisningens vigtigste mål var at bibringe eleverne kundskaber og færdigheder som gjorde det muligt for dem at modtage konfirmationsundervisning og bestå den ”eksamen” som konfirmationen var dengang. Det er ikke forkert at se konfirmationen som en form for offentlig eksamen – og dermed var det ikke kun eleverne, som individuelt eksamineredes, men også døvstummeinstituttets undervisningskvalitet. Konfirmationen markerede også afslutningen på elevens skoletid. Nu ventede arbejdslivet.

    Confirmation af Døvstumme. I
Forgaars confirmeredes i St.Jacobs Kirke
15 Elever af det kgl. Døvstumme-Institut.
Confirmationen foretoges af Institutets For-
stander, Pastor M a l l i n g-H a n s e n, i Over-
værelse af Directeuren, Geheimeetatsraad
T r a p, og Lærere ved Anstalten. Et stort
Antal ældre Døvstumme fra Kjøbenhavn og
fra forskjellige Egne af Landet gik til Alters
med Confirmanderne. Examinationen skete
skriftlig paa en stor Trætavle. Størstedelen
af den kirkelige Handling udførtes i de Døv-
stummes Tegnsprog.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Vi finder nu og da nye patentdokumenter angående Rasmus Malling-Hansens opfindelser, særlig sådanne som gælder de forskellige skrivekuglemodeller. Og her er sådan et eksempel: et patent vi ikke tidligere har set eller kunnet dokumentere, nemlig det sandsynligvis handler om den sidste model af skrivekuglen, udviklet sammen med, og produceret af, August Lyngbye. Udstillingskommiteen belønnede August Lyngbye med førstepræmien i sølv for denne version of skrivekuglen. Det var en kompakt og betydelig lavere model end de foregående, og udrustet med farvebånd. Vi plejer at betegne den som modellen fra 1888, og den var udstillet på industriudstillingen i København dette år, men noget tyder på at den fremkom tidligere end 1888, eftersom eneretsbevillingen gjaldt fra den 11 august 1880. Forskningopgaven fremover er at finde selve eneretsbevillingen for at studere detaljerne. En sådan vigtig detalje er, hvorvidt denne sidste model af skrivekuglen kunne levere både små og store bogstaver?

SA: Vi har ennå ikke tilstrekkelig sikre kilder til å kunne fastslå med sikkerhet hvem som først konstruerte denne lave modellen, som RMH fikk enerettsbevilling på i 1880. Men det er meget spennende for oss i Malling-Hansen Seskabet å høre om dette patentet, som er helt nytt for oss. Det vi vet, er at Malling-Hansen allerede i 1879 skrev meget begeistret om denne nye modellen i et brev som sannsynligvis var skrevet til hans bror, Jørgen:

  "DU SEER HER SKRIFT AF EN ALDELES NY SKRIVEKUGLE, DER KUN HAR KUGLESTYKKET OG VIPNINGEN TIL FÄLLES MED DE MASKINER, DER FABRIKERES FOR TIDEN HOS MIN MEKANIK-MAND.  SKRIVEKUGLEN ER NU HALVTREDIE TOMME LAVERE END TIDLIGERE OG KUN TO TOMMER BREDERE. MEN SKRIVER NU PAA FOLIO-ARK.

 - DETTE EXEMPLAR ER DEN ANDEN MODEL AF DENNE CONSTRUCTION,  DEN ER LYKKEDES SAA GODT, AT DER NU VIL KUNNE FABRIKERES EFTER DEN.

    GRAVEUREN HAR GJORT BOGSTAVERNE FOR SMAA, DER SKAL JO ALTID VÄRE NOGET, SOM ER MINDRE GODT. VEN RITZAU ER LIGESAA GLAD SOM JEG SELV OVER DET LOVENDE RESULTAT, SOM DENNE MODEL HAR LEDET TIL.  VI HAVE MEGET GLÄDE AF DEN NYTTE, SOM DE MANGE MASKINER GJÖRE, DER ALLEREDE ERE SPREDTE  UD I VERDEN. MEKANIKKEREN ER NU FLINK TIL AT FABRIKERE OG HANS ARBEJDE ER FORTRINLIGT."

Personlig trodde jeg lenge at dette måtte dreie seg om August Lyngbyes modell, som vant førsteprispremien i København i 1888, men så dukket et brev opp, fra 1885, som forteller om "en venn" som har lånt tegningene til den siste skrivekuglemodellen for å lage sin egen versjon.

"Kjære Ven !

Hvad mener Du om Vedlagte? (som bedes tilbagesendt): 1. Jeg for mit Vedkommende har Intet mod en saadan Fuldmagt, bare den ikke koster Noget.  2. Vær så venlig at angive Prisen paa en Maskine (Folio), helst jo billig, 150 Kr. Vel? – Faar jeg ikke snart Folieren tilbage?"

Her nevnes prisen 150 kroner, og det var nettopp det som var prisen på skrivekuglene hos August Lyngbye. Malling-Hansen ber om å "folieren", og jeg tolker dette dithen at han har lånt Malling-Hansens egen, lave modell, og at RMG nå ber om å få den tilbake. Den lave modellen skrev nemlig på folier-format. Av Lyngbyes annonse fremgår forøvrig at han tilbyr både skrivekugler med utelukkende store bokstaver, men også med både store og små!

Dessverre fortelles ikke navnet til dem som har fremstilt disse lave skrivekuglene i noen av disse brevet, men personlig kan jeg ikke tenke meg annet enn at det i 1885 dreier seg om August Lyngbye. Om denne antagelsen er korrekt, betyr det at Lyngbye ikke bygde sin modell før i 1885. Vi har også noen brev fra 1888, der RMH gratulerer Lyngbye for hans pris for sin skrivekugle. Men om Lyngbye ikke kom med sin modell før i 1885, betyr det at den maskinen som ble patentert i 1880, ble konstruert enten av prof Jürgensen personlig eller en av mekanikerne ved hans etablissement.

Dessverre vet vi for lite til å kunne fastslå dette med sikkerhet, foreløbig.

    Eneretsbevillinger. Under 11te August
er der allern. Forundt Pastor R.Malling-
Hansen af Kjøbenhavn Eneret for et Tids-
rum af 10 Aar til overalt i Danmark, med
udtagelse af Færøerne, Island og Colonierne,
at forfærdige og lade forfærdige Skrivekugler
med de af ham angivne Forbedringer.

[1]Research, comments and translation by Jørgen Malling Christensen.

Illustrations and comments by Sverre Avnskog.

JMC: From time to time we find new patency documents related to Rasmus Malling-Hansen’s inventions, particularly the various models of the writing balls. And this is one such example: A patent we haven’t previously encountered or been able to document, i.e. the patent concerning the last writing ball model, probably developed together with and built by August Lyngbye. In 1888 the exhibition committee rewarded August Lyngbye with the first prize in silver for this model. Compared with previous versions of the writing ball, this model was lower and more compact, and it was equipped with a colour ribbon. It is also the only writing ball able to type on the large folio format paper sheets. We usually refer to it as the 1888 model, and it was exhibited at the Scandinavian Art, Agricultural and Industrial Exhibition in Copenhagen in 1888 together with six other writing ball models, thus showing the development of the writing balls from 1870 until 1888. Nevertheless, the fact that the Danish patent was granted as from August 11, 1880 indicates that the machine was produced much earlier than 1888. Our next research task is to find the official patency application and the patent document in order to study the details. One such important detail is whether this, the last writing ball model, could indeed produce lower-case as well as upper-case letters, such as we are led to believe by the advertisements published by August Lyngbye.

SA: As of yet, we still do not have sufficiently reliable sources to document with certainty who was the first one to construct this low model, for which RMH was granted a patent in 1880. However, it is very exciting for our Society to learn about this patent, which is new to us! What we do know, however, is that Malling-Hansen already in 1879 wrote enthusiastically about this new model in a letter, probably directed to his brother, Jørgen:

“ THIS IS PRINT BY A COMPLETELY NEW WRITING BALL, WHICH HAS ONLY THE HEMISPHERE AND THE PIVOTING IN COMMON WITH THE MACHINES CURRENTLY BEING MADE BY MY MECHANICAL CRAFTSMAN. THIS WRITING BALL IS NOW 2,5 INCHES LOWER THAN THE PREVIOUS MODEL AND ONLY 2 INCHES WIDER. BUT IT IS NOW ABLE TO TYPE ON FOLIO SHEETS.

- THIS SPECIMEN IS THE SECOND ONE OF THIS CONSTRUCTION, IT HAS SUCCEEDED SO WELL THAT PRODUCTION IN LARGER SERIES MAY NOW START.

THE ENGRAVER HAS MADE THE LETTERS TOO SMALL, - THERE IS ALWAYS SOMETHING NOT QUITE ALRIGHT. FRIEND RITZAU IS AS HAPPY AS I AM ABOUT THE PROMISING RESULT OF THIS MODEL. WE ARE VERY PLEASED WITH THE USEFULNESS OF THE MANY MACHINES ALREADY SPREAD AROUND THE WORLD. THE MECHANIC IS NOW PRODUCING AT A GOOD SPEED AND HIS WORK IS EXCELLENT.”

SA: Personally, for a long time I thought that this letter had to refer to August Lyngbye’s model, which won the first prize in Copenhagen in 1888, but then a letter from 1885 surfaced[2], telling us about a “friend” borrowing the drawings of the last (latest)writing ball model in order to make his own version.

“ Dear friend!

What do you think about the enclosed (kindly return): 1. Personally, I have nothing against such a power of attorney, provided it carries no extra cost. 2. Please let me know the price of a machine (folio), hopefully cheap, 150 kroner I hope? May I have the folio back soon, please?”

SA: Here the price of 150 kroner is mentioned, and this was precisely the price of the writing ball produced by August Lyngbye. Malling-Hansen is asking him to return the “Folio”, and my interpretation is that he has borrowed Malling-Hansen’s personal low model and that RMH is now asking him to return it. The low model was able to type on the large folio format. Lyngbye’s advertisement shows that he offered writing balls with only upper-case letters but that he also had an optional model with both upper-case and lower-case letters!

Unfortunately the name of the producer of these low writing balls is not mentioned in any of the letters, but personally I cannot imagine anyone other than August Lyngbye in 1885. If this assumption is correct, it means that we must conclude that Lyngbye did not build this model before 1885. We also have some letters from 1888, in which RMH congratulates Lyngbye on his prize awarded for his writing ball. However, if Lyngbye did not produce his model before 1885, the implication is that the machine patented in 1880 was constructed either by professor Jürgensen personally or by one of his mechanical craftsmen of his establishment.

Unfortunately, so far we know too little to properly document this. But my prelimenary conclusion, is that the writing ball was produced by Jürgensen up til 1889, and that the model that was given a patent in 1880, was produced by P. Otzen and Lund, and that August Lundbye made his first model, which was different from the 1880-model, in 1885. Lundbye's model could write on even larger formats, as the paperplaten was much wider.

JMC: I am also inclined to believe that Lyngbye was the craftsman to produce this model of the writing ball; however, I think we ought to keep a window open for a couple of alternative mechanical craftsmen, with whom Malling-Hansen is likely to have worked in the 1880s, namely P. Otzen and Thorstensen, who jointly exhibited at the 1888 exhibition. The name of “Lund” also figures in connection with P.Otzen and Lund was probably a mechanic, employed by P. Otzen. In an advertisement publication 1882 or 1883, Malling-Hansen mentions that in addition to the well-known instrument makers Jürgensen and Lyngbye also two other artisans have been involved in the development and construction of writing balls, namely “Otzen and Lund”. Peter Charles Constantin Otzen, born Feb 17, 1848 in Copenhagen, died October 10, 1914. His mechanical establishment was founded June 20, 1876, and in 1884 he included Berend Thorstenson (1854-1888)as partner. The source is “Krak: Danmarks ældste forretninger (1950). See also: www.coneliand.dk.

The Malling-Hansen advertisement – which I assume was written and published by him – has the following text:

“Lately, the writing ball has once again made considerable steps forward to greater achievements, since it is now capable of typing also on large paper formats; it is also even more efficient in the paper movement and is sold at a mere 150 kroner. Half of the selling price in previous years. Presently it is being made by the mechanical craftsman Lyngbye. Previously three other mechanical craftsmen, particularly professor Jürgensen, but also Otzen and Lund have contributed to the development of the machine.”[3]

Our future research should try to find out more about this mechanical establishment and these craftsmen and their role in the construction of writing balls.

The text of the newspaper announcement about the patency award:

Patents awarded. On August 11 by the grace of his Majesty a patent for the duration of 10 years in the Kingdom of Denmark, excepting the Faroe Islands, Icelands and the Colonies, to construct and let construct writing balls with the improvements indicated by him.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Rasmus Malling-Hansen kom jo selv fra en familie, som sad i meget små og besværlige kår efter hans fars død i sommeren 1839, da Rasmus kun var knap fire år gammel. Selvom familien havde en vis tryghed i og med at den norske lærer i Hunseby, Rasmus Malling, tog moderen Juliane og de tre små sønner til sig, levede de i fattigdom. Og det var kun takket være grev Knuth af Knuthenborg at Rasmus, senere også Thomas Jørgen og Johan Frederik, blev i stand til at fortsætte deres boglige uddannelse. Derfor var det også let for Malling-Hansen at identificere sig med fattige, især indenfor døvemiljøet. Her er et eksempel på Malling-Hansens engagement for fattige og nødlidende.

SA: Et forhold som ville være meget interessant å vite noe om, er hvorvidt enken etter lærer Johan Frederik Hansen mottok noen økonomiske støtte fra sin biologiske far. Om jeg ikke husker feil, var det forpakter Matzen ved Knuthenborg gods. Hvem som var mor til Juliane Hansen, vet vi visst intet om, men lærer Rasmus Malling tok henne til seg som sitt fosterbarn, og da hun ble enke, tok Rasmus Malling på seg ansvaret for dem også. Kanskje vi kan anta at det fulgte med en liten understøttelse både til Juliane og drengene fra faren, forpakter Matzen? Men se det vet vi intet om.

JMH: Samtidig fortæller dette nødråb os noget om den tids Danmark, hvor den fattigeste del af befolkningen savnede den offentlige sektors sociale og økonomiske sikkerhedsnet og i stor udstrækning var henvist til
hjælp fra slægten og fra privat godgørenhed for at kunne overleve.

SA: Dette forhold, at det kristne borgerskapet på eget initiativ bidro med understøttelse til de vanskeligstilte gjennom 1800-tallet, er noe som lett blir glemt i hvert fall i norsk offentlig debatt. Borgeskapet og presteskapet blir ofte omtalt som egoistiske og selvsentrerte, og kirkens menn blir gjerne omtalt som dømmende helvetesprofeter, men faktum er at det var disse som sto bak mye av samfunnets oppvåkning hva angår sosial samvittighet og omsorg for de svakeste. Arbeiderbevegelsen blir ofte gitt æren for utviklingen av det moderne samfunnet, som tilgodeser alle trengende med offentlig støtte, men faktum er at dette i realiteten utviklet seg lenge før arbeiderbevegelsen oppsto, både gjennom offentlige og private initiativer. Og presteskapet gikk gjerne i front når det gjalt å ta ansvaret for de svakeste. I så måte var RMH en virkelig foregangsmann. Dessverre blir dette ofte helt glemt i offentlig debatter, i hvert fall i Norge.

     En i Udlandet bosiddende, fra Vajsen-
huset i Kjøbenhavn i 1852 konfirmeret,
hæderlig og dygtig Tømrer, der har en tal-
rig Familie at forsørge, har fristet den Skæbne
at være bleven fuldstændig og uhelbredelig
døv, hvorved han er afskaaren fra
ved sit Haandværk at kunne ernære sig med
Familie. For at kunne skaffe det daglige Brød
maa han slaa ind paa en anden Levevej,
men til Iværksættelse heraf behøver
han Midler, hvorfor han selv, efterat have
anvendt Alt, hvad han havde sammensparet,
paa frugtesløse Forsøg paa at gjenvinde den
tabte Hørelse, er aldeles blottet, og
gjennem os Undertegnede, der ere rede til at
staa ham bi med Raad og Daad, henvender han
sig derfor til den private Godgjørenhed
i Tillid til, at den vil frelse ham med
Familie fra fuldstændig Undergang.

A. Exner                          R. Malling-Hansen
Forstander for det           Forstander for det kgl.
kgl. Vajsenhus                 Døvstummeinstitut
Nørrefarimags. K             Citadelsvej, Ø

Emil Keller                         Johan Keller
Forstander for ”Døv-         Professor
stummeskolen grundet     Baggesensg. 4
paa Talemethoden”,          N.
Kort Adelersgade 1,K.

JMC: De fire mænds anmodning fik effekt: i Berlingske Tidende den 10 november 1880 kunne de indrykke en notits om, at der var indkommet totalt 511 kroner til den døve tømrer, svarende til en almindelig årsindkomst for en middelindkomsttager:

    Til den døvblevne Tømrer er fremdeles ind-
kommet: J.og B. 20 Kr., en Republikaner 1 kr., F.O. 2 Kr.,

tilsammen med det tidligere skjænkede
ialt 511 kr. Ved Afslutningen af denne Indsamling
bringe vi atter Giverne vor og den hjulpnes hjerte-
ligste Tak, idet vi tilføier, at vi have sørget for, at
det indsamlede Beløb bliver anvendt til sand og
virkelig Gavn for ham med Familie.

A. Exner                 R. Malling Hansen

E. Keller               Johan Keller

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Det nye kongelige Døvstummeinstitut i Fredericia var ganske sikkert et af Malling-Hansens hjertebørn; det var hans idé fra begyndelsen, og han havde udarbejdet alle planerne (de arkitektoniske i samarbejde med arkitekten Levy), udformet argumentationen og havde skrevet hele det store lovforslag – godt 20 sider – samt sørget for at det blev trykt og uddelt til alle medlemmer af Folketinget og Landstinget. Malling-Hansen fik også megen offentlig ros for sine omhyggelige forberedelser og belønnedes med Ridderkorset (i januar 1880) for sin indsats med lovforslaget. Men den vigtigeste belønning for ham var sikkert at se planerne blive til virkelighed. Underdirektørs-posten var jo mest af symbolsk betydning, men det var et symbol som betød meget for ham.

SA: Det bør kanskje tillegges at allerede RMHs svigerfar, Søren Johan Heiberg, syslet med tankene om å opprette et nytt institutt, men ellers er de konkrete planene og gjennomføringen helt og holdent RMHs fortjeneste.

     Geheimeetatsraad T r a p, der er Direk-
teur for det kgl. D ø v s t u m m e i n s t i t u t her i
Staden, er tillige bleven udnævnt til Direkteur
for det nye Døvstummeinstitut i Fredericia, og
samtidig er Pastor M a l l i n g  H a n s e n beskik-
ket til ved Siden af sin Stilling som Forstander
for Institutet i Kjøbenhavn at være Underdirek-
teur for Institutet i Fredericia.