Den Danske patentansøgning fra 25. januar 1870

Skrivekuglen

 

 

Min virksomhed som Lærer for Døvstumme har ført mig ind paa vidtgaaende Undersøgelser angaaende Sproglydene, navnlig de danske. Uden et grundigt Kjendskab til deres Tilblivelsesmaade, altsaa til Taleorganernes Bygning og Virkemaade m.m., vil ingen Lærer kunne bibringe den Døvstumme Færdighed i at udtale sig mundtligt ikke alene tydeligt, men ogsaa uden de forfærdelige Mislyde, som man hører i en Mængde af Udlandets Døvstummeanstalter.

 

Disse mine Studier har blandt Andet faaet mig til at undersøge, hvormange sproglyde, der kan udtales mundligt, hvormange Lydtegn (Bogstaver)  der kan skrives og hvormange der kan siges med Haandalfabetet (ogsaa kaldet Fingersproget) i en vis given tid.

 

Det har da vist sig, at naar der tales mundtligt, skrives og tales i Haandalfabetet,  er den største Gennemsnitshastighed, der kan naaes i sammenhængende Tale eller Skrivning følgende:

 

1.) 20 lydtegn, eller rettere de til 20 Lydtegn svarende Lyde, kunne udsiges i 1 Secund

 

(Fodnote: Ved Fremsigelse af Remser el. Lignende kan der selvfølgelig naaes en noget større Hurtighed end den her nævnte, ligesom ogsaa meget rapmundede Folk i daglig Tale kunne komme lidt over Hurtigheden 20 Lyde i Secundet. Paa den anden Side gaaer Hurtigheden indenfor offentlige Foredrag og lign. sjældent over 15 lyde i Secundet; i Rigsdagen synker den ofte ned til 9 lyde i 1 Secund, og hos enkelte Medlemmer endnu lavere).

 

2.) i 1 Secund kan der skrives 4 Lydtegn,

3.) i 1 Secund kan der med Haandalfabetet siges 12 Lydtegn.

 

I en vis given Tid kan der altsaa mundtligt siges 5 Gange saa mange Lyde som der kan skrives Tegn; med andre Ord: Man taler 5 gange saa hurtigt som man skriver.

 

Derimod naaes der med Haandalfabetet en Fremstilling af Bogstaver, der i høj Grad nærmer sig den mundtlige Talehurtighed. Talerorganernes Hurtighed forholder forholder sig til Fingrenes Hurtighed (uden Benyttelse af Haandalfabetet)  som 20:12 = 5:3; eller, den mundtlige Tale er kun 1 2/5 gang saa hurtig som Haandalfabetet og Fremstilling af Bogstaver ved Hjælp af Haandalfabetet altsaa 3 gange saa hurtig som den skriftlige Fremstilling af Bogstaver.

 

Denne Iagttagelse førte mig til Tanken om, at saafremt man var i stand til for hver Fingerbevægelse i Haandalfabetet at fremstille varigt for Øjet (skrevet eller trykt) et Bogstav, saa maatte man paa den Maade kunne opnaa en langt større Skrivehurtighed end ved den almindelige Skrivemaade.

 

Denne hurtigere Maade at fremstille Bogstaverne paa, varigt for Øjet, maatte kunne blive endnu hurtigere, saafremt hver Fingerbevægelse bliver reduceret til den størst mulige Simpelhed; med andre Ord, kunne man ved en saa simpel Bevægelse af en Finger som den, Fingrene udfører, naar de anslaae en Klavertangent, fremstille et skrevet eller trykt Bogstav, saa vilde derved Skrivehurtigheden end yderligere drives fremad, komme nær til, ja maaske endogsaa overgaa Talehurtigheden. (Jeg kan med Lethed anslaa paa et Klaver 23 Tangenter efter hverandre i 1 Secund; en Pianist vil kunne frembringe et endnu større Antal Slag i 1 Secund).

 

Kan man da ved en saa simpel Fingerbevægelse fremstille et Bogstav? Ja, ganske vist, saafremt Fingeren anslaar et Stempel, der i den Anslaget modsatte Ende har et udskaaret Bogstav, en Type, der ved Slaget afpræger sig paa et Underlag.

 

Havde man nu ligesaa mange Stempler som Sprogets Bogstaver, og hvert af disse Bogstaver var anbragt paa Endefladen af et Stempel, saa vilde man ved afvekslende at trykke disse Stempler ned paa et for Aftryk modtageligt Underlag kunne frembringe en hvilken som helst af  ........... (Her mangler en linie der er ikke er kommet med ved fotokopieringen på Det Kgl. Bibliotek af originaldokumentet).

 

For at kunne skrive eller trykke Sammenskrift med saadanne Stempler, maatte imidlertid samtlige Stemplers Slagflade  (jeg mener dermed - maaske mindre correct - den Flade som et Stempels Endeflade slaar paa, naar det har naaet sin laveste Stilling) være een og den samme.

 

Kunne nu Stemplerne stilles paa en saadan Maade i Forhold til hverandre, at dette kan naaes? Ja! Saafremt de 1) stilles som Kugleradier (rettere: deres Akse stilles) , 2 have Endeflader, der alle er parallelle med Underlaget, og derved 3, ved Nedslaget alle træffer een og den samme lille Storcirkel-Fladedeel, der har Kuglens Centrum til Midtpunkt.

 

Med disse Undersøgelser til Grundlag gav jeg mig til at sammensætte et apparat til Hurtigskrivning, og dette Apparat antog efterhaanden den Skikkelse, som jeg har søgt at anskueliggøre i vedlagte Tegninger, og som jeg i det følgende skal beskrive i sine Enkeltheder.

 

Fig 1 og 2 skulle fremstille i omtrent 3/4 (måske står der 5/4?) af den virkelige Størrelse det egentlige Skriveapparat, som jeg kalder Skrivekuglen. Fig. 1 viser Apparatets Kugleoverflade, Fig. 2abcdef, et Gjennemsnit.  Kuglestykkets faste Chassis, Træ eller Metal, er gjennemboret på 24 Steder i Retning af Centrum; de 13 af Gjennemboringsaabningerne ses paa Fig.1. Resten anbringes til Venstre i sammen Orden, der er antydet til Højre. I Gjennemboringerne er der anbragt tynde Stempelstænger af Metal, af hvilke 2 er tegnet i Fig. 2, den ene i sin Hvilestilling, den anden trykket ned mod den Flade, der skal skrives paa. Fig 2, g,h er en glat Knap til at modtage Fingrenes Tryk; den (Knappen) er skruet paa Stempelstangen og har paa sin øverste Flade, malet eller indlagt, et Bogstav. Samme Bogstav er anbragt paa Stempelstangens modsatte Ende (i og k) i ophøjet Arkaisk (?? Vist et typograf-udtryk), som de Typer, der bruges i Bogtrykkerier. Typen med det nederste af Stemplet er til at skrue fra, for med lethed at kunne fornye et beskadiget Bogstav. Stangens Retning styres foroven ved en til Stemplets Omkreds nøjagtig svarende cirkelrund Gjennemboring i et paaskruet Laag, og forneden ved et nedenfor Spiralen i Kuglemassen indsat Rør. Det Stykke af Stempelstangen, der kommer til at glide gjennem dette Rør (u og o) er formet saaledes, at Stempelstangen under Nedslaget forhindres fra at dreje om sin Akse. En Spiral, der hurtig skal kunne hæve Stemplet efter Nedslaget, sidder med sin øverste Ende fast på Stempelstangen, og holdes desuden nede ved et Tværstykke. Spiralens nederste Ende hviler frit paa Bunden af Gjennemboringen. Samtlige Typers Underflader er anbragte parallelle med den Flade, der skal skrives paa.

 

Da alle Stempelstængerne er lige lange, og har en lige lang Vej at gjennemløbe til den fælles Flade, de skulle slaa an imod, kommer altsaa Overfladen af Stempelhovederne, Knappen eller Tangenten, til at ligge i en Kugleoverflade. Herved muliggjøres at anslaae Stemplerne med en høj Grad af Hurtighed; de ligger ialtfald i en for Fingrene til Anslag langt bekvemmere Stilling, end om de laa i en plan Flade.

Gjøres Stemplerne længere end angivet paa Tegningen, men ligestore, ville Knapperne komme for langt fra hverandre til at kunne anslaaes med fuld Hurtighed og Lethed.

Gjøres Stængerne længere og rykkes de tillige tættere sammen, bliver Stemplernes Sammenstødningsrum  (mere herom nedenfor) større end ønskeligt. Lader man endelig de Stænger, der har den største Hældning være længere end de andre, da kommer Knapperne til at ligge i en Kugleflade, eller anden krum Flade, der har for ringe Krumning til at være fuldkommen bekvem for Fingeranslaget.

 

Bogstaverne, de latinske, smaa Trykbogstaver, er placeret saaledes:

 

(Christian Barnholdt) : Her er en simpel tegning med 24 små cirkler = knapper

 

r og l anslaaes af højre Haands Tommelfinger,

m og n anslaaes af venstre H. Tommerf.

h    anslaaes af snart den ene, snart den anden af Tom.

g, d og b anslaaes af højre Haands anden Finger (Slikkepot)

æ,e og ø anslaaes af venstre H. ditto

Den blinde Type anslaaes af venstre el. højre Haands and. Finger.

k,t og p anslaaes af højre Haands 3.die Finger.

u,i og y anslaaes af venstre H. 3.die Finger.

f og v anslaaes af højre Haands 4.de Finger.

å og a anslaaes af venstre H. 4.de Finger.

s anslaaes af højre H. 5.te Finger.

o anslaaes af venstre H. 5.te Finger.

 

(Christian Barnholdts bemærkninger:  Der er altså 23 bogstaver plus mellemrumstast. Følgende bogstaver er ikke med: c, j, q, w, x, z. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, mener jeg, at å er med, da det først blev officielt indført ved retsskrivningsreformen i 1948, så vidt jeg ved. Malling Hansen var på alle måder en progressiv person).

 

Haandens Grundstilling under Anslaget bestemmes ved at lægge Fingrene paa den midterste Bogstavrække, altsaa Højre Haands Fingre paa r, d, t, v og s, venstre H. Fingre paa n, e, i, a og o.

 

Stempelhovedernes Plads og dermed Stemplernes er altsaa - næst efter Grundfordringen, at Stemplerne skulle have fælles Slagflade - fastsat under Hensyn til hvilken Afstand der tillader den størst mulige Hurtighed af Anslaget, fordrende en saa ringe Fingerbevægelse som muligt. Afstandene er altsaa ikke afsatte med matematisk Nøjagtighed.

 

Bestemmelsesgrundene for den anførte Opstilling af Bogstaverne har været følgende:

 

1.) De hyppigt forekommende Bogstaver anbringes i Midterlinien, svarende til Fingrenes Grundstilling: Højre Haand r, d, t, v, s; og venstre Haand n, e, i, a, og o. De hyppigst forekommende Bogstaver (d og e til Eksempel) henlægges til de stærkeste og hurtigste Fingre.

 

2.)  Sproget har visse, meget ofte forekommende Lydforbindelser; de dem betegnede Bogstaver maa ikke henlægges til den samme Finger, da Hurtigheden i Anslagens Rækkefølge derved vil formindskes. Denne Fordring kan imidlertid (som de følgende) kun tilnærmelsesvis efterkommes.

 

3.) Det maa saa meget som muligt undgaaes, at to nærliggende Stempler anslaaes efter hinanden, da disse jo lettest vil støde sammen under Nedslaget, naar dette ikke sker med den fornødne Nøjagtighed. Derfor - navnlig - er alle Vocalerne lagte til en Side for sig.

 

4.) Lydtegnene ordnes efter det indbyrdes Slægtskab mellem Lydene. Derfor: m og n, Sprogets virkelige Halvvocaler (skjønt de kun sjældent nyder den Ære at benævnes saaledes), til hvis Væsen - ligesom til Vocalerne - hører Stemmebaandssvingninger, ere stillede nærmest ved Vokalerne. r og l, der snart have, snart maa undvære Stemmebaandssvingninger, ere af denne Grund  (og andre, som turde blive for vidtløftige at fremsætte her)  anbragte i Gruppen sammen med m og n. Ex- og Implosionslydene g,k  - d,t  og b,p staae sammen i deres Orden o.s.v.

 

Ved Valget af Bogstaverne har følgende været bestemmende:

 

A. Saa faa Bogstaver og saa faa Stempler som muligt, og

B. Til hver Sproglyd hører et Tegn (Bogstav).

 

Af hensyn til A er alle de saakaldt store Bogstaver bortkastet, og dernæst er aldeles overflødige Bogstaver q og c. Af samme Grund er ogsaa j udeladt. Denne sidste Udeladelse kunne maaske synes mindre rigtig, men da de Grunde, der har bestemt mig til Forkastelsen af j-Tegnet ville, for at kunne godkjendes, fordre en temmelig vidtløftig Fremstilling, vil det maaske være rigtigt her at forbigaa dem.

Af Hensyn til B har jeg antaget det gammeldanske Tegn å istedetfor aa. Jeg kunne af samme (under B opstillede) Grund ogsaa ønske at have et enkelt Tegn for den saakaldte 'ng' Lyd; men har anseet det for rigtigst, i det mindste foreløbigt, at opgive Forsøg på at indføre et saadant. Jeg har tillige bortkastet x, skjønt ved Benyttelsen af det de to til Nedtrykning af k- og s-Stemplet nødvendige Bevægelser vilde reduceres til een. )

 

Ligesom Formen af Skrivekuglen og Opstillingen af Stemplerne er altsaa ogsaa Ordningen og Valget af Bogstaverne (ene med Undtagelse af Bortkastelsen af x) skete med det Maal for Øje at kunne opnaae den mindst mulige Tidsafstand mellem Nedslagene.

 

Den blinde Type er anbragt til Benyttelse navnlig for Begyndere, og skal selvfølgelig tjene til at faa Ordene anbragt i den rette Afstand fra hverandre.

 

Hvor Brugen af Skrivekuglen ikke fordrer den størst mulige Hurtighed, men kun en Skrivehurtighed, der er større end den almindelige, og tillige at det Skrevne eller Trykte faar en saa lidet som muligt fra den almindelige Form afvigende Skikkelse, vil man kunne indsætte Stempler til Komma og Punktum, eller flere andre Tegn, om man behager.

 

Der vil være bedst Plads til nye Stempler i Rummet mellem m, n, h, r og l paa den ene Side og b, d, blind Type, e, ø paa den anden Side, ligesom ogsaa hver Haands 4.de og 5.te Finger, hver vil kunne anslaa 1 Stempel flere, end der foran er tillagt dem.

 

Fig. 3 og 4 viser i omtrent 1/4 naturlig Størrelse en Indretning, seet fra oven (Fig. 3) og fra neden (Fig.4), til at optage Papiret der skal skrives paa. - ab (i begge Figurerne) er en Ramme med en Fals, hvori Rammen cd - der har en Bund betrukket med Læder, hvorpaa Skrivepapiret og det affarvende Papir, Carbonpapiret, ligger, holdt nede af Rammen ef - kan skydes opad ved Hjælp af Skyderen l og den på Bunden af Rammen cd anbragte faste Hunskrue.  gh og ik ere to Skinner, hvorpaa Skrivekuglen, m, kan bevæge sig frem og tilbage paa sine 3 eller 4 Hjul, der ikke ses paa Tegningen. Under Skrivningen bevæger Skrivekuglen sig ved Hændernes Tryk fra Venstre til Højre hen ad Skinnerne. Naar Linien er sluttet, føres Skrivekuglen hurtigt tilbage til Venstre, for at begynde en ny linie, og samtidigt dermed drejer Skruen, hvis Skruegangsbredde bestemmer Afstanden mellem linierne, 1 Gang rundt, og der skrives saa paa en ny Linie.

 

For at undgaa det tidsspildende i at føre Skrivekuglen fra Højre til Venstre for at  begynde en ny Linie, og for at undgaa det ligeledes tidsspildende i at dreje Skruen - og endelig for at Skrivekuglen kan komme til at staa fast under hele Skrivningen,  har jeg sammenstillet Indretningen, der vises i Fig. 5 i henved 1/4 naturlig Størrelse.  - ab er en Valse, der i sin ene Grundflade - ved b -har en Hunskrue,  der føres frem - og fører Valsen frem - - paa den faste runde Stang æ, der har Skruegænger paa et saa langt Stykke, som Valsen skal gaa frem, for at dens Grundflade ved b kan rykke frem under Skrivekuglens Centrum.

 

Valsen ab drejer rundt - til Venstre - ved det med Valsen faste Hjul d (der foruden sin omdrejende Bevægelse tillige har en fremadskridende på den runde Stang i,  hvilken sidste Bevægelse bestemmer ved Valsens Skruebevægelse ) og dette (Hjulet) igjen ved Snoren, der drives af Valsen e (som har en Diameter henved 1/12 af Hjulets) og denne ved Træderindretningen med Tilbehør. Snoren fører Hjulet rundt, og paavirket af dette føres den selv han ad Valsen e.

 

Valsen vil maaske hensigtsmæssigere kunne returnere til et Drivsnoren førende Hjul og dens omdrejende Akse til en Skrue med passende Stigning, hvorpaa Hjulet  under Skruens Omdrejning føres frem.

 

Paa Bordet g er Skrivekuglen f fast anbragt. Skrivepapiret tillige med det sværtegivende Papir lægges om Cylinderen ab og fastholdes for begge Ender vd et Guttaperkabaand uden Ende. Papiret lægges som antydet paa hosstaaende Figur, saa at to af dets modstaaende Sider kommer til at ligge parallelt med Skruegangen, der kunne være aftegnede på Valsens Overflade.

      

(CB: Her er en lille håndtegning der viser papiret svøbt om valsen)

 

Sættes nu Trædeindretningen i Gang  (Christian Barnholdt: Denne 'Trædeindretning' er ikke beskrevet - men nævnes i Supplementet - Dokument nummer 2) og Skrivekuglen i Arbejde, vil Papiret kunne skrives fuldt uden nogensomhelst (tidsspildende) Afbrydelse i Skrivningen for at begynde paa nye Linier. Udfoldningen af Papiret efter endt Skrivning viser selvfølgelig lutter parallelle Linier (afstanden mellem dem bestemt ved Skruegangens Bredde) med Skrift fra Venstre til Højre.

 

Typerne kunne indsættes saaledes i Stemplerne, at de - efter hvad man ønsker - kommer til at slaae skraat eller lodret på Linierne. Valsen ab beklædes med Læder eller Guttaperka.

 

Med Hensyn til Skrivekuglen i sin Helhed skal endnu bemærkes:

1.) Det Rum ovenover Stemplernes fælles Slagflade, i hvilket Stemplerne ville støde sammen og altsaa ikke naae Slagfladen, om de anslaaes samtidigt - eller anslaaes med en Tidsafstand, der er mindre eller lig den Tid, et Stempel behøver, for at passere Sammenstødningsrummet op og ned - vil blive mindre, og altsaa Faren for Sammenstød og Beskadigelser mindre, eftersom Typerne - og dermed ogsaa  Stempelstængerne - gjenemsnitligt aftager i Tykkelse. Paa Reguleringen af disse forhold influerer ogsaa Anslagets Hurtighed og Vægt, Spiralernes Beskaffenhed m.m.

 

2.) Det affarvende Papir, der gaaer i Handelsen under Navn af  Carbonepapir, giver et rent og temmeligt varigt Indtryk. Et aldeles varigt og smukt Aftryk ser jeg mig istand til at frembringe paa følgende Maade:  Et Stykke vel vævet Silketøj forsynes paa den ene Side med et tyndt lag Bogtrykkersværte, og lægges paa - eller i en ringe Afstand over - Skrivepapiret med den sværtede Side opad. Stempelanslaget driver Sværten gjennem Silketøjet og Bogstavet staar i et rent og varigt Aftryk paa Papiret. Det saaledes præparerede Silketøj kan benyttes i fem Dage uden Fornyelse af Sværten. Endnu bedre vil det være, om jeg kan faae Stemplerne hule og sværteførende.

 

3.) Den rette afstand mellem de enkelte bogstaver i det Skrevne naaes igjennem Øvelse i Brugen af Apparatet og ved at anbringe en Opstander med Inddelinger langs med den Bane som Skrivekuglen skal gjennemløbe, naar Underlaget Fig.3 og 4 skal benyttes. Efter disse Inddelinger vil da Farten i Skrivekuglens Bevægelse kunne reguleres. Benyttes Valsen som Underlag kan der nær Omkredsen af det store Hjul anbringes Gjennemboringer i en passende Afstand - , der ved deres regelmæssige Bevægelse forbi Øjet ligeledes kunne tjene til at regulere Trædningen og Skrivningen.

 

4. Tallene m.m. kunne skrives med Bogstaver.

 

Skrivekuglens Anvendelighed:

 

Jeg antager, at det beskrevne Apparat vil kunne faae en ikke ringe Anvendelse. Skrivehurtigheden bliver med Lethed 2 til 3 Gange saa stor som den almindelige, og med Øvelse i Brugen af Apparatet, maa der kunne naaes en Hurtighed lig Talehurtigheden. Der vil fordres langt mindre Øvelse til at kunne anvende Apparatet med den fornødne Hurtighed, end der behøves til at lære og anvende Stenografien, og da denne tillige bruger Tegn, der kun kunne læses af Stenograferne, Skrivekuglen derimod er almindelige Lydtegn, der ere læselige af Alle umiddelbart efter at de er nedskrevne, turde Apparatet maaskee finde sin første Anvendelse paa saadanne Steder, hvor ellers Stenografien bruges. Men letheden i Benyttelse af Apparatet og Læseligheden af det Skrevne vil tillige indføre Skrivekuglens Stenografi under Forhold, hvor den almindelige Stenografi ikke har kunnet benyttes i synderlig Udstrækning: Retsforhandlinger, offentlige Foredrag e.t.c. Paa større Kontorer vil Skrivekuglen ogsaa kunne anvendes med Held. Den vil spare Tid og spare Papir, altsaa i begge Tilfælde spare Penge. Da det hele Apparat vistnok i Tiden vil kunne fremstilles billigt, navnligt naar Underlaget Fig. 3 og 4 benyttes, turde det maaske ogsaa finde en Deel Anvendelse i det daglige Livs Correspondencer m.m. Men - selv om Skrivekuglen kun havde en Skrivehurtighed, der var lig med eller endog mindre end den almindelige Skrivehurtighed - vilde den dog med ubetydelige Modifikationer kunne finde idetmindste een heldig Anvendelse, nemlig for Blinde, ved Correspondencer mellem dem og Seende.Der er til dette brug i alle Lande konstruereret en Masse Apparater, der staar langt tilbage for Skrivekuglen i Simpelhed og Hurtighed.

 

Det Nye i Skrivekuglen, det paa hvis Anvendelse der skulde kunne gøres Eneret, om det findes værdigt dertil,  maatte vel være:

 

1, Benyttelse af kun 1 Stempel (1 Type)  til hvert af Alfabetets Bogstaver (i Modsætning til Typerne i Bogtrykkerier).

2, Stemplernes Stilling til hverandre og den for dem alle fælles Slagflade.

3, Tangenternes, Stempelhovedernes Stilling paa en saadan Maade, at de ligger i høj Grad bekvemt for Fingrenes Anslag.

4, Benyttelse af Valsen og dens Skruebevægelse.

5, Benyttelse af Tryksværte paa den af mig angivne Maade. (Side 10)

 

Til Slutning skal jeg endnu, hvad Navnet Skrivekugle angaar, bemærke:  Navnet maa være kort og gribe det Centrale i Sagen; men det Centrale i hele Sagen er den for Stemplerne fælles Slagflade, der har Kuglens Centrum til Midtpunkt. nu er ganske vist Skrivekuglen ikke nogen Kugle, men kun en Kugledel; skulde dette imidlertid nøjere bestemmes, turde Navnet blive for langt.

 

Kjøbenhavn d. 25 Januar 1870

 

R. Malling Hansen

Forstander og Præst ved det Kgl. Døvstumme-Institut.