1876.07.22 fra Trier til Malling-Hansen.

Frederik Trier, 1831-1893, professor dr. med. Foto: DKB.
Johan Bokkenhauser, 1843-1910, læge. Foto: DKB.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Vi har her en håndskrevet brev, med meget smuk og letlæselig skrift, fra Fredrik Jacob Trier (1831-1898), en på den tid kendt og højt respekteret læge. Trier blev Dr.med. i 1855; fra 1861 til 1874 var han også redaktør af ”Ugeskrift for Læger” samt medlem af bestyrelsen for den almindelige Danske Lægeforening fra 1869 til 1875. Trier var desuden medredaktør af ”Nordisk med. Arkiv” fra 1869. I 1881 udnævnt til professor. Fra 1879 til sin pensionering var han overlæge ved Kommunehospitalet i København.

 

Brevet blev fundet i august 2020 i Rigsarkivets mapper med dokumenter efter Rasmus Malling-Hansen.

 

Triers brev var et svar på en skriftlig forespørgsel fra Malling-Hansen den 21 juli – et brev, som vi endnu ikke har fundet - , og det fremgår klart at Malling-Hansen var urolig for at skarlagensfeber skulle udbryde på det kgl. Døvstummeinstitut. Uroen var begrundet: i 1800-tallet forekom lokalt flere epidemier af denne sygdom, som fortrinsvis rammer børn mellem 5 og 15 år og som kan have en dødelighed så høj som 20-25%. Dens årsag er en streptokokinfektion, karakteriseret af sår i halsen, feber og udslæt på overkroppen. Udslættet varer ca 5 dage, efterfulgt af en udbredt afskalning af huden – en proces som kan tage flere uger. På Malling-Hansens tid fandtes næppe nogen effektiv behandling, men idag behandles sygdommen med penicillin eller antibiotika.

 

Københavns stadslæge rapporterede i ugen 5 til 11 juli 15 tilfælde af skarlagensfeber med 2 dødsfald. Ugen derpå registreredes 16 tilfælde med 2 dødsfald, og ugen 19-25 juli forekom 11 tilfælde af sygdommen.[1]

 

Interessant nok blev også nogle af Malling-Hansens egne børn ramt af skarlagensfeber! Det fremgår af et brev som han sendte til sin bror Thomas Jørgen, dateret den 10 juli 1876 (se dette i vor brevsamling).


Kummunehospitalet i København på en illustrasjon i Illustreret Tidende fra 1862/63.

56/1876                      Helsingør 22de Juli 1876.

 

         Hr. Pastor R. Malling Hansen,

 

         Kgl. Døvstumme Institut.

 

     I Anledning af Deres Skrivelse af i Gaar, som jeg fra mit Hjem i København i Eftermiddag har modtaget her, skal jeg meddele, at Hr. Reservelæge Bokkenheuser[2] fungerer som Overlæge, medens jeg har Permission (fra 4de Juli til 10de August), og at jeg derfor samtidig med at afsende nærværende Linier agter at tilstille ham Deres Skrivelse, for at han kan besvare den for den omtalte Tjænestepiges Vedkommende.

 

     I Anledning af de to Elever fra Døvstumme-Institutet[3], som for ikke lang Tid siden have været behandlede paa Hopsitalet, skal jeg bemærke, at man af nogle tilfældes korte Varighed ingenlunde kan slutte, at andre ikke ville vare længere, samt at der er Grund til at antage, at Sygdommmen kan smitte, saa længe der finder Afskalning Sted. Som Følge af denne sidste Omstændighed føler jeg mig, naar ikke særlige Grunde tale derimod, forpligtet til at beholde Skarlagens-feber-Patienter i Hospitalet, indtil der ikke længere er nogen Sandsynlighed for, at de kunne udbrede Sygdommen videre. Denne Forpligtelse er det selvfølgelig især af Vigtighed at overholde, naar de pågældende Patienter ere Børn, der leve i samme Husstand med andre Børn, hvem de kunde udsætte for Fare, ifald de bleve for tidlig udskrevne, - og jeg erindrer særdeles vel, at det var denne Tanke, som ledede mig til at forlænge de døvstumme Pigebørns Hospitalsophold, indtil ethvert Spor af Afskalning var borte.

 

              Ærbødigst

 

                   Trier.

 


[1] JMC: Kilderne er: Angående sygdommen – den engelske Wikipedia; angående Trier – Dansk Biografisk Lexikon; angående smittetilfælde – dagsaviserne i den pågældende periode.

[2] JMC: Johan Julius Victor Bokkenheuser, 1843-1910, var på dette tidspunkt reservelæge ved Kommunehospitalets III Afd.

[3] JMC: I 1876 havde Døvstummeinstituttet 112 elever; der forekom kun et enkelt dødsfald blandt eleverne (årsag ukendt for os). Med andre ord: vi kan regne med, at instituttet blev besparet en mere alvorlig skarlagensfeberepidemi, selv om der var enkelte tilfælde.


Det originale dokumentet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.