Malling-Hansen, the volapykist

Vi vet at RMH var dypt fascinert av det første internasjonale kunstspråket, volapyk, og han lærte det også så godt at han kunne oversette tekster fra dansk til volapyk, og omvendt. I en artikkel fra Berlingske Tidende på hundreårsdagen for RMHs fødsel skrev RMHs svigersønn, Fritz August Bech, som kanskje var RMHs viktigste biograf, et avsnitt om RMHs forhold til volapyk. Han forteller at RMH selv oversatte og besørget oversettelsen av H. C. Andersens eventyr til volapyk, og han holdt også foredrag om dette verdensspråkets verdi. Og med sin sedvanlige sans for humor, og for gode påfunn, inviterte også RMH sine beste venner og deres hustruer til en volapyk-middag!

 

 

 

Et utsnitt av Fritz Augusts artikkel om RMH i Berlingske Tidende 1935
Fritz August Bech fotografert ved Døvstummeinstituttet i Fredericia i 1909
Rasmus Malling-Hansen, etter et fotografi fra 1887. Copyright: DKB

 

 

 

Her er hva Fritz August Bech skrev i artikkelen fra 1935:

 

”Malling-Hansen var med all sin Flid og Optagethed aldeles ikke nogen pedantisk og tør Stuelærd, tværtimod et levende Menneske, der var optaget af alt, hva der rørte sig i Tiden. Da det første internationale Kunstsprog, Volapyk, kom til København, fandt han straks i dets logiske Opbygning en Forklaring paa, hvorfor de døvstumme Børn har saa svært ved at lære vort eget Sprog korrekt: Det levende Sprog har saa mange Luner, Afvigelser fra Logikken og er derfor uberegnelig med Hensyn til Periode og Sætningsbygning. Følgelig blev han en ivrig Volapykist, foretog selv eller sørgede for Oversættelse af H. C. Andersens Eventyr til Volapyk og holdt ogsaa Foredrag om dette Sprogs international Værdi.

     Paa en av Charlottenborg-Udstillingerne i Firserne var udstillet et Maleri af Engelsted, forestillende den saakaldte Kvartet: Malling-Hansen, Overlærer Kaper (Borgmesterens Far), Direktør Ritzau (Grundlæggeren af R. B.) og Arkivar i Krigsministeriet, Kaptajn Feilberg ved L’hombrebordet. Disse 4 og deres Hustruer, der alle var dus, samledes i Vintertiden en Gang om Ugen til Kortspil hos hinanden, men havde ofte tillige en eller anden Spøg for, bl. a. gav M.-H. saaledes paa den Tid en Volapyk-Middag, med Menuen hektograferet baade paa Volapyk og Dansk – kun gik Vinen paa begge sprog op i en højere Enhed under benevnelsen Pumpenhejmer – Lamper behængte med og Bordet dækket i volapykiske Farver, Gul og Lila. Det var meget festlig og morsomt.”

 

 

 

Her er de fire vennene på maleriet som hang på utstilling ved den Nordiske kunst- og industriutstillingen i København i 1888. Fra venstre: Erik Riztau, Gustav Feilberg, Rasmus Malling-Hansen og Johannes Kaper. Kvinnen på bildet er Ritzaus kone, Anna. Bildet er malt av den danske kunstneren Malthe Engelstedt, og var et i en serie med kortspillende mennesker.
Johann Martin Schleyer, 1831-1912, oppfinneren av kunstspråket volapyk.

 

 

 

Om volapyk fra wikipedia:

 

"Volapyk (volapük på volapyk) er et kunstsprog som var populært i slutningen af det 19.  århundrede.

 

Volapyk blev lavet af Johann Martin Schleyer, en katolsk præst i Baden, Tyskland, og offentliggjort i 1879 (nogle kilder siger 1880). Schleyer sagde at Gud i en drøm havde bedt ham lave et internationalt sprog.

 

Volapyk blev hurtigt populært med over hundrede tusinde tilhængere. Der blev afholdt internationale kongresser i 1884 i Friedrichshafen, i 1887 i München og i 1889 i Paris. Der var i 1889 anslået 283 klubber, 25 tidsskrifter på eller om volapyk, og 316 lærebøger på 25 sprog.

 

Volapyks ordforråd stammer hovedsageligt fra engelsk - med indslag fra tysk og fransk - ofte ændret så ordene ikke umiddelbart er genkendelige. For eksempel stammer vol og pük fra de engelske ord world (verden) og speak (tale). Grammatikken er modelleret over de indoeuropæiske sprog, men gjort regelmæssig og agglutinerende.

 

Ligesom volapyk hurtigt blev populært, faldt dets udbredelse hastigt igen frem mod århundredeskiftet. Der er ingen entydig forklaring på dette, men følgende faktorer er foreslået:

 

  • Schleyer insisterede på at sproget var hans ejendom hvilket forhindrede det i at udvikle sig på en naturlig måde.

  • Volapyk var for svært at lære at beherske. Til illustration af dette kan nævnes at omgangssproget på de to første kongresser ikke var volapyk, men tysk.

  • Esperantos fremkomst i 1887. Esperanto er lettere at lære, og mange volapykklubber konverterede til esperanto.

  • Der er stadig volapykister i dag, men anslået under hundrede.

Bønnen fader vor på volapyk:

 

O Fat obas, kel binol in süls,

 

paisaludomöz nem ola!

 

Kömomöd monargän ola!

 

Jenomöz vil olik,

 

äs in sül, i su tal.

 

Bodi obsik vädeliki givolös obes adelo.

 

E pardolös obes debis obsik,

 

äs id obs aipardobs debeles obas.

 

E no obis nindukolös in tentadi,

 

sod aidalivolös obis de bad.

 

Jenosöd!

 

I dag er sproget volapyk næsten glemt, men ordet er bevaret i det danske sprog med betydningen vrøvl eller uforståelig tale. Dette skyldes sikkert ordenes totale uforståelighed for de uindviede. Mange vil opfatte eksemplet ovenfor som det rene volapyk - også uden at vide at det er volapyk! I denne betydning er volapyk synonymt med kaudervælsk." da.wikipedia.org/wiki/Volapyk

 

I Norge fantes volapyk-klubber ihvertfall i Kristiania, Bergen og Trondheim, og et felles dansk-norsk tidsskrift hadde volapyk-nyheter fra Norge. Fra det vet vi f.eks. at Bjørnstjerne Bjørnson deltok på en middag arrangert av volapykister i København.

 

Sannsynligvis har Ramus Malling-Hansen både vært aktiv deltager ved disse middagene arrangert av volakypister i København, og også bidratt med artikler til det felles dansk-norske tidsskriftet. Men her gjenstår ennå mye forskning. I fremtiden vil det forhåpentligvis bli mulig å finne ut flere detaljer om RMHs aktiviteter på dette området.

 

Oslo, 09.08.07

Sverre Avnskog 

 

 

 

 

Noen flere fotografier fra internett av oppfinneren av Volapük, Johann Martin Schleyer.

Det danske Volapyk tidsskriftet "Timaplenäd Volapükik", redigert av Jens Bayer, publiserte i 1889, en artikkel skrevet av Malling-Hansen, med tittelen "Influenza e vätaglofam cilas". (Se engelsk oversettelse lengre ned på siden). Men artikkelen var ikke skrevet på volapyk av Malling-Hansen selv, men var oversatt av redaksjonen, etter oppfordring fra Malling-Hansen. Men at Malling-Hansen behersket volapyk vet vi av at han oversatte et eventyr fra volapyk til dansk, og også selv bekostet utgivelsen. 

 

På den tyskspråklige utgaven av Wikipedia, står følgende om volapyk i Danmark:

In Kopenhagen fand vom 26. bis 29. Juli v. J. ein großer Kongreß von dänischen Volapükisten statt, welcher auch von vielen ausländischen Volapükisten besucht war. Daselbst war auch ein Bauer erschienen, der Volapúk selbst erlernt hatte. Derselbe konnte sich mit allen Anwesenden in Volapük unterhalten. Ein Berichterstatter sagt, dieser Kongreß habe bewiesen, daß Volapük auch zur mündlichen Verständigung vollkommen geeignet sei. Bemerkenswert ist auch, was Herr Pastor und Taubstummenlehrer Hansen betonte, daß ein Taubstummer Volapük in dem fünften Teil der Zeit erlerne, die er für das Dänische brauche.

 

Denne informasjonen bygger på boken, Rupert Kniele, Das erste Jahrzehnt der Weltsprache Volapük, 1889

 

Her opplyses det også at Rasmus Malling-Hansen i januar 1889 var med og grunnla, og var første leder for en volapykforening i Vaalse (på øya Falster), foreningen hadde da 44 deltagere, hvorav 11 var kvinner!

Et eventyr av Carmen Sylva, oversatt fra volapyk til dansk av Rasmus Malling-Hansen i 1889. Copyright: Det Kongelige Bibliotek i København

Malling-Hansen, the volapykist

 

 

We know that RMH was deeply fascinated by the first international artificial language, Volapük, and that he learned it so well as to be able to translate texts from Danish into Volapük and vice versa. In an article published in the Danish daily Berlingske Tidende on the occasion of the centenary of RMH’s birth, RMH’s son-in-law, Fritz August Bech – quite possibly the most important biographer of RMH – wrote a passage about RMH’s relation to Volapük. He relates that RMH personally translated and caused to translate H.C.Andersen’s fairy tales into Volapük, and that he also gave lectures about the benefits of this international language. And with his usual sense of humour and good ideas RMH also invited his best friends and their wives to Volapük-dinner!

 

 

A part of the original article written by RMH's son-in-law, Fritz August Bech
Fritz August Bech, on a photo taken in frot of the Instutute for the Deaf-mute in Fredericia in 1909
Rasmus Malling-Hansen from a photo taken i 1887. Copyright: The Royal Library

 

 

This is what Fritz August Bech wrote in the article from 1935:

 

 

“Malling-Hansen was hard-working, always with many engagements, and yet he was far from being a pedantic or dry bookish man; on the contrary, he was an animated person, engaged in everything that happened in his time. When the first international artificial language, Volapük, was introduced in Copenhagen he immediately found in its logical construction an explanation why deaf-mute children find it so difficult to learn our own language correctly: The living language has so many whims and deviations from logic and is therefore erratic in relation to period and sentence structure. Consequently, he became an avid Volapükist, translated or arranged for translation of H.C. Andersen’s Fairy Tales into Volapük and also gave lectures about the international benefits of this language.   One of the Charlottenburg Art Exhibitions during the 1880s included a painting by Engelsted depicting the so-called Quartet: Malling-Hansen, head teacher Kaper (father of the mayor), Director Ritzau (the founder of Ritzau’s News Agency), and the keeper of the archives of the War Office, captain Feilborg, as they are sitting around  a table playing a game of ombre. These 4 men and their wives – all of them on familiar terms with each other – used to meet during the winter season once a week for a game of cards. Quite often this was combined with some other amusing activity, for instance M.-H arranged a Volapük-dinner, having copied the menu in Danish as well as Volapük – except for the wine which in both languages was designated “pumpenhejmer”[1]. The lamps and the table were decorated and covered with the Volapük colours – yellow and mauve. It was very festive and amusing.”

 

 


[1] JMC: Untranslatable word. It is not a real word, rather a pun based on the German word “pappenheimer” (= a heavy rapier of the 17th century) and the Danish Word “pumpe” (= pump). The point here, however, is that RMH was able to play with the words in an innovative way and come up with a new word with a comic ring to it.

This painting of the four friends playing l'hombre was one of a series of paintings of card playing people, maid by Malthe Engelstedt. They were diplayed on the large Art and Industrial Exhibition in Denmark in 1888. The men on the painting was RMH's closest friends during the last years of his life, and they were also "brothers" of the same masonry lodge. The woman is the wife of Erik Ritzau, Anna.
Johann Martin Schleyer, 1831-1912, the inventor of the artificial language Volapük.

 

 

Wikipedia explanation about Volapük:

 

“Volapük is an artificial language popular towards the end of the 19th century.

 

Volapük was constructed by Johan Martin Schleyer, a catholic priest from Germany and made public in 1879 (or 1880 according to some sources). Schleyer himself claimed that God in a dream had requested him to construct an international language.

 

Volapük quickly gained popularity with more than a hundred thousand proselytes. International conventions were held in 1884 in Friedrichshafen, 1887 in München and in Paris 1889. In 1889 there were an estimated 283 clubs, 25 periodicals in or about Volapük and a total of 316 manuals in 25 different languages.

 

The vocabulary of Volapük comes mainly from English – with elements of German and French – frequently changed in such a way that the words are not immediately recognizable. E.g. the words vol  and pük stems from  the English words world (verden) and speak (tale). The grammar is constructed on the basis of Indo-European languages, but has been turned regular and agglutinative.

 

While Volapük gained popularity very quickly, equally rapidly its spreading declined towards the end of the century. There is no unequivocal explanation to this development, but the following factors have been suggested:

 

·         Scleyer insisted that the language was his property, and this hampered the natural development of the language.

 

·         Volapük was too difficult to master. As a point of illustration: the language of communication at the two first conventions was not Volapük but German.

 

·         The appearance of Esperanto in 1887. Esperanto is easier to learn, and many of the Volapük clubs converted to Esperanto.

 

·         Volapükists still exist to this very day, but their number is estimated to be less than one hundred.

 

The Lord’s Prayer in Volapük:

 

O Fat obas, kel binol in süls,

paisaludomöz nem ola!

Kömomöd monargän ola!

Jenomöz vil olik,

äs in sül, i su tal.

Bodi obsik vädeliki givolös obes adelo

E pardolös obes debis obsik,

äs id obs aipardobs debeles obas.

E no obis nindukolös in tentadi,

sod aidalivolös in tentadi,

sod aidalivolös obis de bad.

Jenosöd!

 

 

Nowadays the Volapük language is all but forgotten, but the term itself has been preserved in the Danish language, however designating ‘gibberish’, ‘incomprehensible speech’, ‘double Dutch’ or ‘gobbledygook’. This is probably due to the fact that for those not initiated in the language, the words are totally incomprehensible.

 

In Norway Volapük clubs existed in at least Kristiania, Bergen and Trondheim, and there was a Danish-Norwegian periodical with news in Volapük from Norway. From that periodical we have learnt that Bjørnstjerne Bjørnson once participated in a dinner arranged by volapükists in Copenhagen.”

 

 

It is likely that Rasmus Malling-Hansen was an active participant at these dinners arranged by volapükists in Copenhagen, and also that he contributed with articles to the Danish-Norwegian periodical. However, much research remains to be done. Hopefully it will be possible in future to find more details about RMH’s activities in this field.

 

 

Oslo, August 9, 2007

Sverre Avnskog

 

 

Some more portraits of the inventor of Volapük, Johann Martin Schleyer, from the Internet.

Dagbladet 1888.07.28 og Sorø Amtstidende 1888.07.30.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, på en illustrasjon etter et portrett fra 1887.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Denne artikel er en god dokumentation af Rasmus Malling-Hansens engagement i spørgsmålet om det nye verdenssprog, volapyk. Volapyk var konstrueret af den tyske katolske præst Johann Martin Schleyer (1831-1912)i 1879. Jeg har her valgt at bringe den fuldstændige artikel, fordi den formidler noget af den stemning og entusiasme som rådede omkring det nye sprog i Danmark i nogle få år fra midten af 1880erne og frem til ca 1890, da esperanto meget hurtigt kom til at afløse volapyk som det foretrukne internationale sprog. Man skal lægge mærke til, at for Malling-Hansen og mange af de andre engagerede aktive var det ikke kun spørgsmål om et sprog: det handlede om at udvikle et redskab for internationalt samarbejde og kommunikation, på tværs af lande-grænser, sproggrænser og klasseskel. Man kan se volapyk-bevægelsen som en forløber for Folkenes Forbund, de Forenede Nationer og bevægelsen ”Een Verden”, som arbejdede for forbrødring og internationalt samarbejde, videnskabeligt samkvem og fravær af krig.

 

Malling-Hansen havde derudover den unikke tilgang og indsigt, at han kunne se kunstsproget ud fra de døves interesser og behov. Han anså, at volapyk ville være betydelig lettere for de døve at lære end de eksisterende nationelle sprog.

 

Han så også en parallel mellem volapyk og de døves tegnsprog (og her taler vi om tegnsproget som formidler Ord, ikke det tegnsprog som udtrykte bogstaver)i og med at de døves tegnsprog til stor del var og er af international karakter – altså et universelt sprog, ligesom volapyk havde ambitionen at være det.


I det Kongelige Biblioteks biledsamling finnes to portretter av Paul Plum. Et fra hans yngre dager og et av en eldre hr. Plum.
Hans fulle navn var Theodor Immanuel Paul Ferdinand Plum, 1853-1911, vinhandler. Begge fotos: DKB.
Den originale artikkelen i Dagbladet.

Offentligt Volapükmøde.

        ---

     Iaftes havde Volapükforeningen indvarslet til et offentligt Møde angaaende det nye ”Verdenssprog” i Industriforeningens Foredragssal, som omtrent var fyldt, væsentligst af Damer. Over Talerstolen var anbragt Foreningens
”Volapükbanner“, der er af hvidt silke med to blaa Verdenskugler, omkransede af Bøgeløv. Tilllige fandtes følgende Inskription: Volapükklub, Kjøbenhavn 1888.

 

     Mødet aabnedes med, at Formanden, Vinhandler Plum[2], bød Forsamlingen Velkommen og meddelte, at Hovedaarsagen til Mødets Sammenkaldelse var, at der for Øieblikket fandtes et ikke ringe Antal fremmede Volapükister her i Byen. Det var glædeligt, at det nye Sprog havde vundet en saa stor Udbredelse, som det havde, idet det nu var kjendt i alle større Byer og selv havde vundet Indpas i England, som længe havde holdt sig tilbage. Ja, selv i Kina udgik et Blad på Volapük, og mange Kinesere havde sendt begejstrede Breve til Europa paa det nye Sprog, uden Spor af kinesiske Bogstaver. Derefter fik Formanden for Volapükforeningen i Berlin, Dr. Thiessen, Ordet. Efter nogle indledende Bemærkninger udtalte han sig nærmere om Volapüks nærværende Standpunkt. Dette var nu kommet ud over Latterens og den overfladiske Fordømmelses Stadium. Nogle og tyve Tidsskrifter i de forskjellige Lande udkom nu paa Volapük. Taleren gendrev dernæst de Hovedindvendinger, for hvilke Volapük havde været Gjenstand, og da bl.A. den Indvending, at Volapük var et Kunstsprog, og at det ikke kunde bruges til Tale. I sidstnævnte Henseende gjorde Taleren det Faktum gjældende, at han og en svensk Dame i disse Dage kun havde kunnet gjøre sig forstaaelige for hinanden ved Hjælp af Volapük. Han sluttede med under Forsamlingens Bifald at opfordre Alle, som vilde arbejde med for Verdenssamkvemmet, til at virke for Volapüks Udbredelse.

 

     Derefter holdt Pastor Malling-Hansen et med Interesse hørt, oftere af Bifald afbrudt Foredrag, om Volapüks Forhold til de Døvstummes Tegnsprog, hvilket sidste han ved flere Exempler paaviste var et Verdenssprog, ligesom Volapük var det. Han paaviste dernæst, hvorledes Sprogbygningen i Volapüken mærkelig stemmede overens med Sprogbygningen i de Døvstummes Tegnsprog.
     Derefter udspandt der sig en Diskussion.

__________________

 

JMC: I en kortere artikel i ”Sorø Amtstidende eller Slagelse Avis”[3], udgave 30 juli 1888, formidles yderligere en vigtig detalje i sammenligningen mellem volapyk og de døves tegnsprog; denne detalje gør, at vi umiddelbart forstår døvelæreren Malling-Hansens entusiasme for kunstsproget – ud fra de pædagogiske fordele:

 

”Pastor Malling-Hansen anstillede en Sammenligning mellem de Døvstummes Tegnsprog og Volapük. Han fremhævede, at Tegnsproget var det første Verdenssprog og anførte Exempler paa, hvor let man ved Hjælp af Tegnsproget kunde gjøre sig forstaaet af alle Mennesker. Han omtalte den Vanskelighed, Læreren havde ved at bibringe de Døvstumme natursprogenes mange Regler og Undtagelser, en Vanskelighed, der ikke fandtes ved Volapük, der ligesom Tegnsproget ikke kjendte til Undtagelser.”

 


[1] JMC: Samme artikel findes også i: Jyllandsposten 29 juli, Social-Demokraten 29 juli, Morgenbladet 29 juli, Randers Amtsavis 1 august og Aarhuus Stifts-Tidende 2 august 1888.

[2] JMC: Theodor Immanuel Paul Ferdinand Plum, født 31 maj 1853 (har ikke fundet hans dødsår). Student fra Herlufsholm 1872, cand.phil 1873; opholdt sig i det sydlige Europa i flere år for helbredets skyld. Startede samme med sin bror Nicolai en vinfirma i 1879, som de drev sammen i mange år.

Portræt findes i tidskriftet ”Volapük“ juli 1889.

[3] JMC: Samme udgave af rapporten fra mødet findes i Morsø Folkeblad 30 juli, Folketidende i Ringsted 30 juli, Horsens Folkeblad 30 juli, Aalborg Stiftstidende 30 juli og i Middelfart Avis 31 juli 1888. Også en svensk avis, Aftonbladet, rapporterede i en kort artikel publiceret 14 august 1888 fra mødet i København.


Den aktuelle utgaven av Dagbladet.

Aftonbladet 1888.08.14.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Volapyk fik en kort men intensiv opblomstringsperiode i Danmark i sidste halvdel af 1880erne, og Rasmus Malling-Hansen var en af de mest aktive i bevægelsen. Han var foredragsholder ved den internationale volapykkongres i København som fandt sted 26-29 juli 1888. 

 

Volapükkongressen i Köpenhamn.
(Från en tillfällig meddelare).

 

     I Köpenhamn, där man ifrigt arbetar för världsspråks-saken, egde för icke längesedan en internationell volapük-kongress rum, föranstaltad af dervarande volapükklubb. De kvinnliga medlemmarna hade förfärdigat en fana, som de vid detta tillfälle skänkte till klubben.

 

     Flera utländska volapükister voro närvarande, bland dessa en herr dr. Thiessen, föreståndare för volapükföreningen i Berlin. Af honm samt flera andra höllos nyttiga och intressanta föredrag till förmån för volapük. Pastor Malling Hansen gaf en intressant framställning af verldsspråkets förhållande till de döfstummas teckenspråk. Han menade, att man med tillhjelp af volapük lättare kunde göra sig förstådd för de döfstumma.

 

     Såsom ett bevis på språkets lämplighet äfven till talspråk må anföras, att tvenne volapükister af olika nationalitet förde ett lifligt samtal uteslutande på volapük. Bland de närvarande fanns en tjenare, som på egen hand studerat språket, utan att ega någon grammatikalisk bildning; ett talande bevis för språkets lätthet att lära.  E.N.


Influenza e vätaglofam cilas

In 1889, an article by Rasmus Malling-Hansen was published in the Danish Volapük journal, "Timapenäd Volapükik", wich was edited by J. Bayer. The title of the article was "Influenza e vätaglofam cilas". We are very happy to bring on our website, an English version of this article, kindly translated by Sérgio Meira from Brazil. Mr. Meira is a sincere spokesman in favour of the artificial world language, Volapük, and is also working on an article about Malling-Hansen on the Volapük version of Wikipedia:

http://vo.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Hansen

 

Influenza and the weight growth of children

By R. Malling-Hansen, director of the royal institute for the teaching of the deaf-mute in Köbenhavn.

 

In the royal institute for the teaching of the deaf-mute in Köbenhavn, all students have been weighed every day in the last seven years. Since a "balance à bascule centésimale" (centesimal scale) can weigh up to 15 children in one go, it is used for the weighing. At present 40 boys and 31 girls are weighed, divided in sevel groups; each group is weighed separately; the complete weighing is carried out in a few minutes. The numbers (weights) recorded every day register the weight of every group and the total weight of all children but not of each individual child.

Such daily weighing of a large number of children is something totally new and has given new information [1] about variations in children weight growth, among which also that the weight growth of our children [lit. the children of here] happens above all in autumn and in the beginning of the first month of winter, but that the growth during the following two winter months, and during March and the beginning of April, is too small and is followed by weight decrease (?--check!) which lasts till the final part of summer.

 

These changes in the weight growth of our students in different seasons have repeated themselves very regularly in the seven years during which the weighing has happened. Now for the first time in this long period a not-small exception has happened, and the beginning of this exception is approximately the same as the time when the contagious disease "influenza"; ("la grippe") arrived at Copenhagen.

 

In the year 1889, the curves representing the weight of the children were completely similar to the usual ones, already known from previous years, until the 22nd of November - but then the usual weight growth stopped on the 23rd of November and this stop remained unchanged for four weeks, from that day till the 22nd of December. According to the experience of the previous seven years, the weight of each child should grow in average more than 500 grams during these four weeks; but this weight growth has not happened at all for the grils, and has been for the boys only about 200 grams per person, i.e. less than 2/5 of the normal weight growth.

 

This stop of weight growth during four weeks is even more remarkable when we compare it to the same weeks of the year 1888, because the weight of each child -- boys and girls -- grew in the year 1888 from November 24 to December 21 about 700 grams more than during the same weeks of the year 1889.

 

No changes in the feeding of the children or in other local circumstances happened during this period of four weeks; a more probable idea is that the unusual growth situation of the children was brought about by the already mentioned contagious disease. It is true that we cannot demonstrate fully that the infuenza arrived here precisely on November 23; but, since the first 59 cases of influenza in Köbenhavn were reported to the city's official physician in the week from December 1st to 7th, there is non-insignificant reason to suppose that this disease was already here eight days before that.

 

The health situation of the students was all in all good; though six of the teachers caught the influenza, this disease did not afflict any of the children during these four weeks; there were more cases of cold (rhume, catarrhe), but this was in no way unusual or more serious than in other years during autumn and the beginning of winter. Consequently, though the official lists report no case of influenza among the students of the royal institute for the teaching of the deaf-mute, my curves, registering the weight of children, report the opposite: they report that in the nearest days before November 23 the invisible causers of influenza penetrated into our institute, that the battle between them and the children began to show its consequences clearly on December 23, that this battle absorbed somewhat the strength of the children, that almost no excess of food was given by the organs of nourishment for the usual weight growth of children, that the weight growth of children during the four weeks after the already mentioned day decreased in about 500 grams per person in comparison with the norm, that each of the seven weighing groups of children felt the effects of the strike (of influenza), above all the group of older girls (age 15-17), and least of all the group of older boys, and finally that the boys have had until now more resistance strength than the girls.

 

Officially we therefore do not have influenza, but from these results it seems every child in the institute has been the object of attack by influenza during these four weeks. Conclusion: we all have influenza.

 

 

  - - - -

 

 

The above article was printed in the Köbenhavn newspaper "Nationaltidende", morning issue, 4th of January of the present year. We hope to be able to give, later on, further news on the general results, already known to all foreign physicians, and about the scientific importance (?--check!) of the daily weighings and measurements made by the author, who is also a dilligent and enthusiastic Volapükist.

 

In this article the author gives in his report proof of something, about which one had only suspected or speculated, but not been able to prove thus far: that any contagious disease has a damaging effect on all people, even if the symptoms of the disease exist clearly only in a small part of the people -- here is something very interesting for all physiologists.

 

We ask every Volapükist, but especially also the heads of all clubs/associations, who read the above article, to translate it into their native languages and to send their translations to as many local daily newspapers and scientific journals as possible, asking the editors to accept (publish) them.

 

The observations of Mr. MALLING-HANSEN have great present interest. Our request to all Volapükists is thus justified. If it will be possible to say: these remarkable observations were spread quicklyover the whole Earth only via Volapük, and none other than our already used international language could have reached such good and quick divulgation results - then the translating efforts of Volapükists will have served very well our great cause.

 

We finally ask very strongly that one copy of each of the newspapers and journals that publish the translation be sent to the editor of this journal (Timapenäd Volapükik pro Dän e Norgän).

 

We will soon publish articles by the author in which he will give further (very interesting) news about the effects of influenza, which is still here, on the weight of children. But, unfortunately, our financial means do not allow us to mail offprints of these issues to all Volapük associations; so we ask them to subscribe to our newspaper, if they wish - maybe according to the desire of daily newspapers and scientific journals - to provide them asquickly as possible with this latest news.

 

THE EDITORS.

 

Footnotes:

[1] For further information see especially: "Perioden im Gewicht der Kinder und in der Sonnenwärme, Beobachtungen von R. Malling-Hansen";, Kopenhagen. V. Tydes Buchhlandlung; price: 10 marks

 

 

See also a private letter from Malling-Hansen to Mr. Jens Bayer from 1890.

 

 

Nationaltidende 1890.01.04.

Det siste portrettfotografiet som ble tatt av Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Dette er en avfotografering av en forstørret og retusjert utgave som tilhører etterkommere etter RMHs datter, Emma g. Mathiesen. Avfotografering: Sverre Avnskog.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående tekst dokumenterer, at Malling-Hansen fortsatte med sin videnskabelige forskning af børns kropslige udvikling fra 1883 og til slutningen af 1889; med al sandsynlighed fortsatte de daglige vejninger af eleverne frem til Malling-Hansens død den 27 september 1890.

 

Det var epokegørende fakta og konklusioner, som Malling-Hansen kom frem til, og de bør have vakt stor opmærksomhed i medicinske kredse: Her beviser forskningen – for første gang – at børnenes vægt øgede forbavsende lidt i perioden fra den 23 november til den 21 december, og Malling-Hansen sandsynliggør (eller snarere beviser), at dette skyldtes influenzaens hærgen i København på dette tidspunkt.

 

Malling-Hansen var selvfølgelig udmærket klar over, at hans forskning var unik og af stor betydning, og det var derfor han i samarbejde med redaktøren for dansk-norsk volapyk-tidsskriftet ”Timaplenäd Volapükik”, Jens Bayer, sørgede for at publicere en kortere artikel om forskningsresultaterne på volapyk. I sidste halvdel af 1880erne var jo volapyk et relativt udbredt internationalt kommunikationsmiddel, og ved hjælp af volapyk-versionen af nedenstående artikel nåede Malling-Hansen ud til et stort antal medicinske og fysiologiske fagmænd i den vestlige verden. På anden plads på hjemmesiden dokumenterer vi et eksempel på dette, nemlig det franske dagblad ”Le XIX siècle” som flere gange skrev om Malling-Hansens forskning(7 marts, 11 marts og 23 april 1890) og som byggede disse tekster på volapyk-versionen!

 

Fakta om influenza[1]

 

Influenza-epidemien i 1889-90 betegnes som en global pandemi. Den brød ud i St.Petersburg og fik navnet ’den russiske influenza’. Videnskaben ved ikke med sikkerhed, hvilken virustype der var tale om, men det antages idag at det var type A/H2N2 eller A/H3N8. Trods at dette var meget før flyverejsernes tidsepoke, spredte epidemien sig meget hurtigt til Vesteuropa. Influenzaen var på sit højepunkt i St.Petersburg omkring den 1 december 1889, nåede hurtigt til København med et højdepunkt i perioden 8-29 december, og samtidig til Hamburg, Berlin, Warszawa og Wien, 5 januar i det øvrige tyske rige samt Schweiz og Paris, 12 januar øvrige dele af Vesteuropa samt London. 19 januar var influenzaen på sit højdepunkt i Skotland og overalt på de britiske øer.

 

Det betyder, at Malling-Hansen havde fuldstændig ret i at influenzaen påvirkede børnenes helbred og vægtudvikling fra den 23 november til den 21 december 1889. Der er jo en inkubationsperiode at regne med, og når sundhedsmyndighederne konstaterede, at epidemiens højdepunkt i København indtraf 8-29 december, indebærer det sandsynligvis at nogle af eleverne blev smittede allerede i den sidste uge af november. Malling-Hansen nævner jo, at seks af lærerne på døvstummeinstituttet var ret hårdt ramt, og det er rimeligt at antage at de var smittekilden. Influenza-virus er ekstremt smitsom, og smitten spredes ved hosten og nysen.

 

Det er også interessant at notere, at ca 33% af alle mennesker som rammes af influenza-virus ikke opviser nogle som helst symptomer! Det stemmer også godt med Mallinng-Hansens teser! Han fandt dog et symptom: nemlig at de ældste piger slet ikke øgede i vægt; og at de ældste drenge øgede betydelig mindre i vægt end de havde gjort i samme periode 1888.

 

Iøvrigt var epidemien 1889-90 af mild karakter; for eksempel registrerede man i Danmark 17387 tilfælde landet over, af hvilke kun 85 – 0,49% - med dødelig udgang. Dog fortsatte sygdommmen i 1891 med 25 746 ramte og 353 dødsfald (1,53%). Til sammenligning ser vi at influenza-epidemien lige efter første verdenskrig – ’den spanske syge’ krævede mellem 40 og 50 millior døde i Europa.

 

SA: Når vi nå publiserer denne danske versjonen av Malling-Hansens artikkel om influensa-epedemiens påvirkning på barnas vekst ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København, blir dette den tredje versjonen av artikkelen på vår webside. Ovenfor kan artikkelen leses på volapük og engelsk, den siste oversatt av en av våre lesere. Som det opplyses ovenfor, er artikkelen i Volapyk-tidsskriftet oversatt fra dansk av redaksjonen, og det er ikke urimelig å anta at Nationaltidende har mottatt artikkelen direkte fra Malling-Hansen selv i dansk språkdrakt. Malling-Hansen hadde gode kontakter i Nationalitidende.


Den originale artikkelen.

 

Influenza

og

Børns Vægtforøgelse

Af

R. Malling-Hansen

- -

     Paa det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn ere samtlige Elever blevne veiede daglig i de sidste syv Aar. Til Veiningen benyttes en Centesimalvægt, der kan rumme indtil 15 Børn paa en Gang. For Tiden veies 40 Drenge og 31 Piger der ere delte i 6 Hold; hvert Hold veies for sig; den hele Veining tilendebringes i faa Minutter. De daglige Vægttal angive hver gruppes Vægt og Summen af alle Børnenes Vægt men ikke de enkelte Børns.

 

     En saadan  d a g l i g  Veining af et stort Antal Børn var noget aldeles Nyt og har givet mange Oplysninger angaaende forskjellige Rækker af Svingninger i Børns Vægtforøgelse, derimellem ogsaa den, at de herværende Elevers Vgtforøgelse væsentlig foregaaer om Efteraaret og i en Del af den første Vintermaaned, medens Vægtforøgelsen i de to andre Vintermaaneder og i Marts samt i en Del af April kun er ringe og afløses af Vægttab, der strækker sig ind i Eftersommeren.

 

     Disse Svingninger gjennem Aarstiderne i Elevernes Vægtforøgelse have gjentaget sig med stor Regelmæssighed hvert Aar i de syv Veieaar. For første Gang i denne lange Tid er der nu fornylig fremkommet en større Afvigelse fra Reglen, og Begyndelsen til denne Afvigelse falder nær sammen med den Tid, da Farsoten Influenza naaede her til Kjøbenhavn.

 

     Børnenes Vægtkurver havde i 1889 indtil den 22.November vist de fra de foregaaende Aar velbekjendte Svingninger, men med den 23.November standsede den sædvanlige Vægtforøgelse, og denne Standsning har ifølge den foreløbige Opgjørelse af Vægtresultaterne holdt sig uforandret i de fire Uger fra nævnte Dag til 21. December.

 

     I Overensstemmelse med de foregaaende syv Aars Veininger skulde hvert Barn i de angivne fire Uger gjennemsnitlig tiltage noget over et Pund (1 Pund – 500 Gram) i Vægt; men denne Vægtforøgelse er for Pigernes Vedkommende aldeles udebliven, medens Drengenes Vægtforøgelse kun udgjør 200 Gram pr. Individ, altsaa mindre end to Femtedele af den normale Vægtforøgelse.

 

    Denne Standsning gjennem fire Uger i Børnenes Vægtforøgelse bliver endnu mere paafaldende, naar den sammenstilles med Vægtforholdene paa samme Tid i det nærmest foregaaende Aar, idet hvert Individ, baade af Drenge og Piger, havde i Tiden fra den 23. November til 21. December 1888 ca. 700 Gram mere Vægtforøgelse end i de tilsvarende Uger i 1889.

 

     I Børnenes Bespisning og i alle andre lokale Forhold er der ikke sket nogensomhelst Forandring indenfor vedkommende fire Uger; det ligger nærmest at formode, at det usædvanlige i Børnenes Vægtforhold har sin Rod i Farsoten. Nu kan det ganske vist ikke paavises med Sikkerhed, at Influenzaen naaede til Kjøbenhavn omkring den 23. November; men da de første 59 Tilfælde af Influenza anmeldtes til Stadslægen i Ugen fra den 1. til den 7. December, er der dog nogen Grund til at antage, at farsoten har været her allerede de otte Dage forud.

 

     Men tilsyneladende har Elevernes Sundhedstilstand aldeles ikke fremvist noget usædvanligt; medens sex af Institutets Lærere have haft alvorlige Influenza-Tilfælde, har intet saadant vist sig hos Børnene her i de nævnte fire Uger; ganske vist har der været en Del Forkølelses-Tilfælde, men ikke af nogen usædvanlig Art og heller ikke i større Antal end enkelte andre Aar om Efteraaret og i Begyndelsen af Vinteren.

 

    Medens altsaa de officielle Fortegnelser ikke melde om nogen Influenza mellem det herværende kgl. Døvstumme-Instituts Elever, saa bringe mine Vægtkurver helt andre Oplysninger: De fortælle, at i de nævnte Dage forud for den 23. November trængte de usynlige Influenza-Foranledigere ind paa Institutet her, at Kampen mellem Invasionen og Børnene begyndte at vise sine tydelige Følger den 23. November, at denne Kamp optog Børnenes Kræfter saaledes, at der af Ernærings-Funktionerne saa godt som intet Overskud er afgivet til Børnenes sædvanlige Vægtforøgelse, at Eleverne i de fire Uger fra den Dag af tiltoge henved 500 Gram mindre pr. Individ i Vægt end den normale Vægtforøgelse angiver, at hvert af de sex Vægthold Børn led under Angrebene, mest dog det ældste Hold af Pigerne (15-17 Aar gamle), mindst de ældste af Drengene, samt at Drengene hidtil have vist større Modstandskraft end Pigerne.

 

     Officielt have vi altsaa ingen Influenza her, men i Virkeligheden er der næppe et eneste Barn paa Institutet, som ikke i de fire Uger igjennem har lidt under Influenza-Angrebene. – Summa: Vi have alle Influenza!

 


[1] JMC: Informationen om inlfuenza er fra Wikipedia – den engelske, danske og svenske version.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Rasmus Malling-Hansen som volapük-aktivist i videnskabens tjeneste.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Vi er glade for at kunne dokumentere Rasmus Malling-Hansens indsatser på to fronter i denne artikel: For det første hans bidrag til den medicinske og fysiologiske videnskab; og for det andet hans bidrag til det, som dengang blev anset som det nye verdenssprog – volapük - , og hvor han viste med et meget praktisk og konkret eksempel, at volapük kunne bruges til at nå ud til en stor, international kreds af forskere og andre interessede.


Den originale artikkelen.

Nationaltidendes Tillæg 1890.03.16

 

Volapüken i Videnskabens Tjeneste.

              - -

     For omtrent to Aar siden holdt Volapüken sit Indtog her i Landet. Fra mange Kanter blev der slaaet stærkt paa Tromme for det nye Sprog, samtidig med at det blev heftig angrebet og haanet. Det ene var maaske lige saa galt som det andet. Man indsaa ikke klart, at der her foreløbig kun var Tale om at danne et Universalsprog, som ikke var beregnet paa at skulle være et Talesprog, men nærmest kun et Korrespondancesprog for Handelsmænd af de forskjellige Nationer[1].

 

     Som det altid gaaer med den Slags Systemer, vakte Volapüken kun en forbigaaende Interesse og ikke mere. Efter at de danske Volapükister havde holdt en Mængde offentlige Møder, hvor Sagen var bleven stærkt drøftet, forstummede Larmen om det nye Sprog, og dets Dyrkere begyndte at føre en udadvendt, men ikke daadløs Tilværelse. Volapükisterne udgav Lærebøger, Grammatiker, Ordbøger og Blade. Hvorvidt Sagen vandt Udbredelse, vidste man intet om, og man ventede stadig at faae noget at høre om dens ”praktiske Resultater”; men de lod til at udeblive. Volapükforeningen holdt engang imellem Bal med Aftenunderholdning; det var det Hele.

 

     Det er os derfor en Fornøielse at kunne konstatere, at et virkeligt Resultat nu foreligger.

 

     Vi have nemlig i Pariserbladet ”Le XIXe Siècle”[2] for den 11.ds. fundet en Artikel, som bruger et Referat af en Artikel, der for nogen Tid siden stod at læse i ”Nationaltidende”. Den handlede om de Veininger, der under Influenzaperioden vare foretagne paa Døvstummeinstitutet med abnorme Børn, og gik ud paa at paavise, at disse Børn, som vel at mærke ikke havde været syge, dog havde tabt i Vægt, hvoraf man altsaa med rimelig stor Sandsynlighed kunde slutte sig til, at Influenzaen havde virket deprimerende paa deres Konstitution, selv om den ikke synligt havde angrebet dem.

 

     Man vil naturligvis spørge os, hvad dette har med Volapüken at gjøre. Ikke saa lidt endda. Men vi vil lade det franske Blads Dr. Pratique, Hr. Raoul Lucet[3], som har optaget denne Artikel undedr sin Rubrik: Tablette du progrés selv besvare dette Spørgsmaal, særlig da den Form, i hvilken hans Bemærkninger ere holdte, sikkert ville interessere og more danske Læsere.

 

     Efter at have fortalt om de Resultater, man ved Veiningerne er kommen til herhjemme, skriver han:

 

     ”... Se, det er dog virkelig mærkværdigt, men hvad der dog maaske er endnu mere mærkværdigt, er den høist besynderlige Maade, hvorpaa jeg har faaet dette at vide.

 

     ”Jeg behøver vel ikke sige Dem, at jeg ikke kan dansk. Det er jeg ikke ene om. Hvem i alverden kan dansk?

 

     ”Det var derfor rimeligt at antage, at ”Nationaltidendes” Oplysninger aldrig vilde komme til den øvrige civiliserede Verdens Kundskab...heldigvis er der noget, der hedder Volapük.

 

     ”En Hr. J. B a y e r[4]  har oversat Artiklerne paa Volapük. Den er dermed bleven tilgængelig for en Mængde Mennesker rundt om i Verden, først for mig – thi jeg kan betro Dem, at jeg har Titel af ”Volapük-Korrespondent” (spodal volapüka) – og dernæst for Tusinder af kosmopolitiske Amatører.

 

     ”Hr. Paul Champ-Bigot, en i Paris meget bekjendt Lærer i Volapük har skyndt sig med at servere denne exotiske ”Primeur” for Frankrigs Videnskabsmænd. Det er hans Oversættelse efter Hr. Bayers Oversættelse fra Grundsproget, vi have benyttet til denne Artikel.

 

     ”Saaledes er ved Volapükens Hjælp mange Videnskabsmænd, baade franske, engelske, tydske, spanske, italienske, amerikanske, russiske o.s.v. blevne bekjendte med en interessant Undersøgelse, som lader til at kaste et forunderligt Lys over de mystiske Influenza, og som man ellers ikke vilde have faaet Kig paa, saa godt gjemt, som den var i det lille, døve og stumme K j ø b e n h a v n  -  ja, saaledes skrive Skandinaverne C o p e n h a g u e, og maaske udtale de det ogsaa paa den Maade.”

 

     Lad nu blot nogen komme og sige, at Volapüken ikke kan gjøre Nytte!

 

                        -  -  -


Den aktuelle utgaven av Nationaltidende.
Grunnleggeren av ”Le XIXe siècle” i 1871, Gustave Chadeuil, 1821-1893.
Gautier Emile, 1853-1937, skrev bl a under psevdonymet Raoul Lucet.

JMC: Denne artikel i Nationaltidende læste Rasmus Malling-Hansen med glæde og stolthed! Det ved vi, fordi han sendte et takkebrev til den franske journalist – et brev på volapük. Og dette brev blev brugt af journalisten i en artikel i ”Le XIXe Siecle”s udgave af den 23 april 1890, som vi her gengiver på originalsproget; den første trediedel af artiklen er ikke relevant for os, og jeg har derfor udeladt den del af teksten.

 

En kort sammenfatning af Raoul Lucets tekst:

 

RL havde publiceret to artikler – 7. og 11. marts 1890 – som handlede om influenzaens hærgen i Frankrig og i hele Europa i slutningen af 1889. Hans hovedtese var, at hele befolkningen var blevet angrebet af epidemien. Nogle døde, nogle blev syge og nogle fik ingen symptomer, men de var angrebne og deres kroppes immunforsvar gjorde, at de overlevede. RL anså, at det stærkeste og bedst formulerede forsvar for denne hans tese (som i øvrigt byggede på nye videnskabelige opdagelser af den russiske zoolog Elie Metschnikoff, 1845-1916) var Rasmus Malling-Hansens rapport om, hvordan influenzaepidemien havde påvirket de døvstumme elevers vægt i perioden fra den 21 november til den 22 december 1889.

 

     Hans andet hovedpunkt var, at Malling-Hansens rapport blev tilgængelig for ham (RL) og for alverdens forskere ved hjælp af det nye verdenssprog volapük. For RL var dette et tydeligt eksempel på, at volapük kunne fungere som internationalt kommunikationsmiddel. Malling-Hansens oprindelige artikel på dansk var blevet oversat til volapük af Jens Bayer og publiceret i forskellige volapük-tidsskrifter, og uden denne oversættelse havde RL – og mange forskere verden over – ikke have kunnet læse om Malling-Hansens yderst interessante og for medicinen og fysiologien vigtige opdagelser.

 

     Derfor udmundede hans artikel i: ”Hurra for volapük!” –

 

Og samtidig udtrykte han indirekte: ”Hurra for Rasmus Malling-Hansens videnskabelige geni!”.

 

Le XIXe siècle, 1890.04.23.

TABLETTES DU PROGRÉS

HURRAH POUR LE VOLAPÜK!

 

     - - - - - - - - - - - -

 

     Il s’agit des rapports, assez peu visible, je l’avoue, dans deux ”Tablettes” respectivement publiées aux dates du 7 et du 11 mars, soutenu ce paradoxe que personne, au moins en Europe, pas même ceux qui trompéz par de fallacieuses apparences, auraiout pu s’imaginer le contraire, n’avait échappé à l’influenza. La plus éloquente et la plus forte des présumptions en favour de cette conclusion inattendue n’était-elle pas fournie par le savant directeur de l’Institut royal des sourds et muets de Copenhague (Danemark), M. R. Malling-Hansen, statistiques d’où il résulte que, contrairement á ce que s’était passé pendant les sept années précédentes, tous les élèves dudit établissement, influenzées ou non, ont considérablement diminuisé de poids pendant les deux derniers mois de 1889?  C’est donc que, s’ils étaient sortis victorieux de la lutte contre le mystérieux fléau, ce n’avait tout de même pas été, peu ou prou, ”influenzés” sans le savoir …

 

     Assurément, en soi, l’observation était intéressante. Mais ce qui était plus intéressant encore, c’était la faҫon dont elle était parvenue jusqu’á moi … par le canal du volapük.

 

     Je vous rappelle, en effet, que si le rapport de M.Malling-Hansen, publié en danois dans le Nationaltidende (de ”Kjøbenhavn”), a pu être livré em pature à la science franҫaise, s’est uniquement parce que des amis avisés ont eu l’ingênieuse idée de la traduire en volapük et de la mettre sous cette forme sous les yeux de votre serviteur soussigné.

 

     On me perdonne de me répéter ainsi. C’est que je pars de ce double principe: 1ͤ qu’un article de journal est fait pour être oublié du jour au lendemain; 2ͤ qu’on ne réussit a faire, par la voie de la presse, entre une idée, vraie ou fausse, inexacte ou juste, dans la tête des gens, qu’à la condition d’y insister ”jusqu’á plus soif”.

 

     Je ne me repens pas – au contraire! – d’avoir levé ce …[5] . Il me revient, en effet, que mes articles ont trouvé de l’écho jusqu’á Copenhague… J’ai lá sous les yeux un número du Tillag til Nationaltidende (16 mars) auquel, malheureusement, je ne comprends goutte, mais ou il parait être fortement question de la France, du XIXͤ Siècle, de Raoul Lucet, du volapük, etc., - le tout en caractères gothiques, mais, je le devine er je le sens, en très bons termes. Par contre, je comprends fort bien (car elle est écrite en un volapük impeccable) l’aimable lettre que, par le même courrier, m’adresse de lá-bas M.Malling-Hansen en personne. Je la comprends si bien, que je m’en vais, sans plus de précaution oratoires, vous en servir la traduction littérale:

 

                            Kjoebenhavn

 

         Monsieur

 

     Merci L’appréciation que vous avez donnée de mon article sur l’influenza et les modifications du poids de nos enfants, est véritablement intéressante et originale.

 

     Je vous prie d’agréer l’hommage de mon livre – Les Relations entre le chaleur solaire et la croissance des enfants, - dont je viens de mettre á la poste un exemplaire à Votre adresse. Ce livre est écrit en allemand. Je désire vivement que vous sachiez assez l’allemand pour traduire en franҫais les pages principales de cette œuvre. L’opinion des savants de tous les pays m’a, du reste, été très favorable; tous ont reconnu que mes aperҫus sont neufs et ne manquent pas d’une certaine valeur…

 

         Votre très dévoué serviteur

 

         (Dänan, olsik[6] dirodikän),

 

                            Malling-Hansen[7].

 

     Que vous en semble?
Osera-t-on dire encore que le volapük de sert á rien et que c’est une pure ”fumisterie”, ou – comme un président de chambre qualifià jadis trilogie républicaine (Liberté, Egalité, Fraternité) – une ”balanҫoire” ?

 

     Notez, je vous prie, qu’en dépit de superbe diplôme sur vélin qui s’étaie au-dessus de mon bureau, je suis loin d’être – faute de prátique – un volapykiste de première force … Il n’empêche que, pour saisir la clef da volapük, il sufit d’une matinée, et, pour en posséder le maniement, d’une semaine.
A l’exercise, comme en toute chose, de faire le reste… Songez maintenant au temps et á l’effort qu’il faudrait pour apprendre l’allemand ou le danois !!!

 

     Sans le volapük, je n’aurais pas en connaissance des travaux de M. Malling-Hansen; je n’en aurais pas, par conséquent, parlé dans le journal; M. Malling-Hansen ne se serait pas mis en relations avec moi et ne m’aurait pas proposer d’entreprendre la traduction de son remarquable ouvrage Perioden im Gewicht der Kinder und in der Sonnenwärme ; la lumière serait restée longtemps encore sous le boisseau …

 

     Point n’est besoin d’en dire davantage pour légitimer ce cri, auquel je vous invite tous à vous associer – d’enthousiasme !

 

     Hurrah pour le volapük!

 

                            Raoul Lucet.

 

Fri oversættelse til dansk af Malling-Hansens brev til Raoul Lucet:

 

Kære Hr Raoul Lucet,

 

     Hermed min hjerteligste tak for den påskønnelse, De har udvist min artikel om influenzaen og dens påvirkning på vore børns vægt; Deres kommentarer er virkelig interessante og originelle.

 

     Jeg beder Dem venligst modtage som gave et eksemplar af min bog – Perioden im Gewicht der Kinder und in der Sonnenwärme – som jeg netop har sendt med post til Deres adresse. Bogen er på tysk. Jeg håber af hele mit hjerte, at De behersker det tyske sprog tilstrækkelig godt til at kunne oversætte de vigtigste sider af værket. Videnskabsmænd fra mange forskellige lande har været meget positive i deres bedømmelse; alle har anerkendt, at mine opdagelser er nye og ikke uden en vis værdi...

 

     Deres meget ærbødige

 

              Malling-Hansen.

 


[1] JMC: Dette er en synsvinkel, som jeg ikke har hørt før, og det lyder jo betydelig rimeligere end at antage, at mennesker skulle annamme kunstsproget som et talesprog. Man kan drage en vis parallel til latin; også i vor tid er der titusinder af mennesker, som kan læse, forstå og måske skrive latin, særlig blandt teologer i den katolske kirke. Men der er sikkert meget få af disse, som bruger latin som talesprog. Latin er jo også det internationalt brugte sprog for videnskabelige betegnelser for skeletdele, visse kropsorganer, planter, dyr, insekter, fisk osv.

[2] JMC: ”Le XIXe siècle” var et fransk dagblad, startet 1871 af Gustave Chadeuil. Avisen var republikansk og anti-klerikal og fandt især læsere blandt akademikere og intellektuelle, som ønskede en seriøs, dybdeborende journalistik.

[3] JMC: Raoul Lucet er et pseudonym for den franske journalist Émile Gautier (1853-1937). Gautier anvendte også andre synonymer i sit journalistiske abejde, såsom Hombre; Polycarpe og A. Kergus. Gautier var jurist men arbejdede i størstedelen af sit liv som journalist og forfatter. Som ung var han stærkt engageret i politisk arbejde som militant og teoretisk anarkist. Han blev dømt ved domstolen i Lyon 1883 til fængselstraf og sad i fængsel frem til 1 februar 1886. Gautier skrev for forskellige dagblade og tidsskrifter, blandt andet L’Écho de Paris og Figaro. Informationen stammer fra den franske Wikipedia, som har yderligere information og et billede af Gautier.

[4] JMC: Jens Bayer var redaktør for det dansk-norske volapyk-tidsskrift ”Timaplenäd volapükik”. Iøvrigt har jeg ikke kunnet finde data om ham.

SA: Det dreier seg etter all sansynlighet om Jens Bayer, 1865-1955, som blir opplyst å ha vært translatør og kontorsjef. Vi har et brev til ham fra RMH: 1890.03.27 Danish.

[5] JMC: jeg kan ikke tyde dette ord.

[6] JMC: volapyk for ’yours’. Det andet ord finder jeg ikke i volapyk-ordbogen, men gætter på, at det betyder ’truly’ eller ’sincerely’.

[7] JMC: Jeg har oversat Maling-Hansens brev frit – ikke ord for ord – og den danske version findes i slutningen af teksten.


Den originale franske artikkelen.
Et eksempel på den franske avisens heading fra 1884.

Le XIXe siècle 1890.03.07.

Research, transcription and comments by Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

The background to this article is that Malling-Hansen published an article in the Danish newspaper ‘Nationaltidende’ on January 4, 1890, in which he convincingly related how the daily weighings performed at his institute revealed, that the influenza epidemic completely had disrupted the normal weight gain of the pupils under his care. This was irrespective of the fact that none of the pupils had been diagnosed as having actually caught the virus. Malling-Hansen’s postulate was that all of the pupils had been attacked by the influenza virus, and that the ensuing body immune defense had done its work of defense, and that the result was that the normal weight gain – measured daily during the six previous years – did not take place in November-December 1889.

 

Malling-Hansen was an avid supporter and practitioner of the new international language Volapyk. He cooperated with the editor Jens Bayer of the Danish-Norwegian Volapyk magazine “Timaplenäd Volapükik” and had a shorter version of his artikel from Nationaltidende translated into volapyk. This version reached many scientists and journalists all over Europe, one of them being Raoul Lucet, who subsequently published three articles in “Le XIXe siècle” – the following excerpt is from the first article, published on March 7, 1890. It was followed by another on March 11 and also one on April 23, 1890.

 

The first part of the article below is not relevant for our purposes, and I have therefore only transcribed the last third, which follows here in the original.

 

Raoul Lucet (a pseudonym for Émil Gautier) was the kind of journalist who digs deep; he was obviously acquainted with the research of the controversial Russian zoologist Élie Metschnikoff (1845-1916), who discovered phagocytes in 1882. Phagocytes play a key role in the immune defense of the human body. Hence, Metschnikoff is credited with being the father of our understanding of the immune defense system and was awarded the Nobel prize for this discovery in 1908. But in the 1880s few scientists believed in Metschnikoff’s theories. He was working in Paris with the famous Louis Pasteur, and Pasteur himself did not accept the theory.

 

A very short summary in English of the article:

 

Raoul Lucet’s main point was that the entire population in France had been attacked by the influenza pandemic, even those that had had no symptoms and believed themselves to having been immune. He found that Malling-Hansen’s article about the effects of the influenza at the royal institute for the deaf-mute in Copenhagen to be the most interesting and strongest evidence of this theory.

 

-----------

 

- - - - - - - (initial text left out)

 


Raoul Lucet - pseudonym for Émile Gautier, 1853-1937, fransk anarkist og journalist.
Élie Metschnikoff, 1845-1916, russisk zoolog, som i 1882 opdagede eksistensen af phagocyter, der spiller en nøglerolle i menneskets immunforsvar.
Johann Martin Schleyer, 1831-1912, oppfinneren av kunstspråket Volapük.

     Or, il paraît que tous nous l’avons eue, sous l’une de trois formes, avec des variations infinies. Pour ne l’avoir eue que sous la dernière, on n’a pas pourtant le droit de se croire réfractaire, et la vérité est ainsi que tout le monde y a passé et que les plus favorisés, sournoisement atteints sans s’en être seulement aperҫus, gardent quand même les stigmates de l’impalpable fléau.

 

     Ceci n’est point, comme on pouvait le supposer, un paradoxe forgé à plaisir pour les besoins de la fantaisie. Des observations et des expériences singulièrement suggestives ont été recueillies, montant qu’an pays de l’influenza le service obligatoire ne comporte ni exemption, ni surcis, ni dispense.

 

     La plus curieuse de ces observations expérimentales est assurément celle qui a été méthodiquement entreprise à l’Institut royal des sourds-muets de Copenhague, et de laquelle il appert qu’à la suite de l’influenza, tous les pensionnaires de l’établissement, aussi bien ceux qui semblaient être restés indemnes que les autres, avaient notablement diminué de poids. Mais c’est là un fait qui mérite vraiment d’être narré en détail et congrûment commenté; aussi, comme j’en ai déjà dit assez long pour aujourd’hui, et qu’il est bon de réserver un quartier d’orange pour la soif à venir, ou ne m’en voudra pas de renvoyer la suite à un prochain numéro.

 

     Sans compter que si la question les intéresse, cela forcera les papillons habitués à voler de feuille en feuille à acheter le XIXe Siècle pendant quelques jours de plus. Il n’y a point de petits profits!

                  

                   Raoul Lucet.


Den originale artikkelen.

Le XIXe Siècle, 1890.03.11.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I denne udmærkede og velskrevne artikel gengiver journalisten Raoul Lucet (pseudonym for Émile Gautier)Rasmus Malling-Hansens udførlige artikel, publiceret i Nationaltidende den 4 januar 1890. Lucet kunne ikke læse dansk, men han fik fat på artiklen i volapyk-version, oversat på Malling-Hansens foranledning af Jens Bayer (redaktør for det dansk-norske volapyk-tidsskrift ”Timaplenäd Volapükik”).
Raoul Lucet havde lært volapyk og var ivrig tilhænger af sproget. Desuden var han en ambitiøs journalist, som i denne artikel viser, at han var meget fortrolig med den, på denne tid, mest avancerede forskning omkring sygdomme og immunforsvar. Til uddannelse var Gautier imidlertid jurist, og i sin ungdom sad han i fængsel i et par år på grund af sine anarkistiske sympatier og aktiviteter.


Raoul Lucet - pseudonym for Émile Gautier, 1853-1937, fransk anarkist og journalist.
Élie Metschnikoff, 1845-1916, russisk zoolog, som i 1882 opdagede eksistensen af phagocyter, der spiller en nøglerolle i menneskets immunforsvar.
Johann Martin Schleyer, 1831-1912, oppfinneren av kunstspråket Volapük.

 

TABLETTES DU PROGRÈS

 

-----

 

LE VOLAPUCK ET L’INFLUENZA

 

     Ainsi que j’ai déjà en l’honneur de vous le dire[1], il m’est revenu de Copenhague que, d’après les expériences récemment entreprises par un certain nombre de savants danois, l’influenza semblait n’avoir épargué personne. Ceux-là mêmes – rari nantes[2]qui se bercent aujourd’hui de la douce illusion de s’en être tirés les grègues nettes auraient payé, sans s’en apercevoir, tout comme les camarades, leur tribut au fléau, et garderaient tous encore quelque part, dans un certain secret de leur être, la marque caractérisque du coup d’œil sournois du monstre!

 

    Ce n’est peut-être pas là un article de foi, mais c’est au moins une hypothése plausible, que corroborent un tas de présomptions aussi spécieuses qui vraisemblables:

 

     Vous allez en juger par vous-mêmes, d’après les renseignements suivants, que j’emprunte au Nationaltidende[3] (de Copenhague).

 

     On a pris, depuis sept ans, à l’Institut royal de Copenhague pour l’enseignement des sourds-muets, l’excellente habitude de peser régulièrement les élèves tous les jours.

 

     On se sert, à cet effet, d’une balance centésimale pouvant peser júsqu’à quinze personnes à la fois, car les enfants (40 garҫons e 31 filles) ne sont pas pesés individuellement, mais en six groupes. L’opération ne dure que quelques minutes, et elle donne le poids de chaque groupe et le total des poids de tous les enfants, mais non celui de chacun d’eux.

 

     Ce pesage quotidian d’un grand numbre d’enfants est une expérience entièrement nouvelle, qui a permis de faire de préciuses observations de différente nature.

 

     On a remarqué, par exemple, que l’accroissement du poids se manifeste principalement en automne et pendant le premier mois de l’hiver, aussi qu’en mars et en avril, il fait place, au printemps, à une diminution que dure jusqu’à la fin de l’été.

 

     Ces variations se sont répétés aux mêmes époques et avec la plus frappante régularité pendant sept années consécutives. Cela vous avait, en vérité, toutes les allures d’une loi saisonnière.

 

     Or, voici que, pour la première fois, à la fin de l’an de grâce 1889, une exception a été constatée, et, chose curieuse, cette exception a coïncidé justement avec l’apparition de l’influenza.

 

     Au cours de l’année, les courbes graphiques des variations du poids des enfants ressemblaient, trait pour trait, aux courbes des années précédentes: pour un peu, il eût été possible de les superposer sans bavures. Il en fut ainsi jusqu’au 22 novembre; mais, le 23, un arrêt se produisit qui se prolongea sans modification jusqu’au 21 décembre. D’après les observations des sept années précédentes, le poids de chaque enfant devait croître en moyenne, pendant ces quatre semaines, de plus de 500 grammes. Mais, contre toute attente, cet accroissement ne s’est pas produit du tout pour les filles, et pour les garҫons, il n’a été que 200 grammes par l’enfant, c’est-à-dire moins de 2/5 de l’accroissement normal.

 

     L’arrêt constaté parait encore plus remarquable lorsqu’on le compare aux résultats des semaines correspondantes de 1888: cette année-lá, en effet, le poids de chaque enfant s’était accru, du 24 novembre au 21 décembre, d’environ 700 grammes de plus que pendant la même période de 1889.

 

     Aucune modification n’avait cependant été apportée ni à la nourriture, ni aux autres conditions matérielles de l’existence des élèves. La cause présumable de cette perturbation anormale semblait donc bien être l’influenza.

 

     Sans doute, il serait difficile d’établir d’une faҫon irréfutable que la contagion eùt atteint déjà, dès le 23 novembre, l’Institut des sourds-muets; mais, comme les 59 premier cas constatés à Copenhague ont été enregistrés, dans l’espace d’une semaine, du 1er au 7 décembre, on est en droit de supposer que la maladie existant déjà à l’état latent depuis une dizaine de jours.

 

     L’état sanitaire des enfants a été particulièrement régulier. Pendant que six des professeurs étaient fortement éprouvés par la maladie, aucun des élèves, pendant ces quatre semaines, n’a été influenzé. Donc, si les statistiques officielles ne mentionnent aucun cas d’influenza parmi les élèves, les diagrammes exprimant les oscillations de leur poids font connaître, en revanche, que, pendant les quelques jours qui ont immédiatement précédé le 23 novembre, d’invisibles germes morbides ont pénétrés dans l’institut, et que les effets de la présence de ces intrus ont commencé à se manifester dès le 23 novembre.

 

     On sait d’ailleurs que, pour nombre de bons esprits, les vicissitudes de la vie, les maladies, les infirmités, la mort, etc., ne seraient outre chose que les phases diverses d’une lutte sans trêve ni merci entre les cellules organiques et les agents extérieurs, amorphes ou figurés, animés ou inertes. Plus spécialement limitée au conflit éternel entre les globules, blancs ou rouges, du sang, et les microbes de toute provenance, cette lutte a été baptisée par M.Metschnikoff[4] du nom barbare, mais suggestif, du phagocytose…

 

     Mais toutes les guerres, quelles que soient l’étendue de l’arène et la taille des combattants, coûtant toujours excessivement cher, il arrive souvent que la vainqueur n’est guère mieux, en fin de compte, loti que le vaincu. A cette bataille permanente, l’organisme s’use, - naturellement, - plus ou moins vite. C’est pour cela qu’on meurt. Mais il va de soi que si, par hasard, il survient, au moment ou on l’attendant le moins, un ennemi nouveau, - le microbe de l’influenza, par exemple, - l’usure devient plus rapide et plus profonde ; les faibles qui, dans les circonstances ordinaires, auraient eu assez de ressort pour tenir bon, succombent un à un ou par files, sous le nombre des assaillants ou la violence de l’assaut, tandis que les forts eux-mêmes sont assez rudement atteints pour rester longtemps épuisés et meurtris.

 

     C’est ainsi que ceux qui ont equivé les consequences apparentes de l’influenza ont quand même été obligés de lutter furieusement contre le fléau ; et, semblables à ces soldats qui, revenant sains et sauïs d’une campagne glorieuse et triomphale, n’en rentrent pas moins en haillons, éreintés, les membres fourbus et les artères appauvries, avec une collection d’infirmités, ils ont laissé de leur chair et de leur force sur le champ de bataille.

 

     C’est là justement ce qui s’est passé à Copenhague – et ailleurs. La résistance à l’épidémie, consciente ou non, avait absorbé à un tel point l’énergie vitale, que les organs de nutrition n’ont plus fourni presque aucun apport à l’accroissement normal du poids. Du 23 novembre au 21 décembre, cet accroissement a même, contrairement à la règle, subi une diminution d’environ 500 grammes par individu comparativement aux observations antérieures, e cette diminution, constatée pour chacun des six groupes pesés à part, a été plus importante pour le groupe des plus âgées des filles (15 à 17 ans)que pour le groupe des plus âgés des garҫons, ce qui prouverait que ceux-ci ont plus de force de résistances que celles-là.

 

     Autant de confirmation de l’hypothèse.

 

     Officiellement donc, en résumé, l’Institut des sourds-muets de Copenhague n’a pas souffert de l’influenza (avec un z) ; mais, en revanche, pendant quatre semaines, du 23 novembre au 21 décembre, chacun des élèves a certainement été sous l’influence (avec un c) de la terrible maladie…

 

-------

 

JMC: Resten af artiklen gengives i sin helhed på dansk i transkriptionen af artiklen i Nationaltidende 16 marts 1890, til hvilken vi henviser. Denne afsluttende del handler om, at journalisten fik kendskab til Malling-Hansens forskningsresultater ved hjælp af volapyk-versionen af Malling-Hansens artikel, og Raoul Lucet hylder her volapyk-sproget som et fremragende internationalt kommunikationsmiddel.

 


[1] JMC: RL mener hans artikel i samme blad, dateret 7 marts 1890, som vi også har på vor side.

[2] JMC: latins udtryk, som betyder ”sjældne svømmere”, dvs usædvanlige individer.

[3] JMC: Den artikel journalisten har lånt er Malling-Hansens artikel, publiceret den 4 januar 1890 i Nationaltidende. Se denne i sin helhed på vor side.

[4] JMC: Élie Metschnikoff, 1845-1916, russisk zoolog, som i 1882 opdagede eksistensen af phagocyter, der spiller en nøglerolle i menneskets immunforsvar, særlig med hensyn til blodelegemernes funktioner. Gautier kan have lært Metschnikoff og hans forskning at kende, for denne zoolog arbejdede i er årrække ved et forskningslaboratorium i Paris sammen med den vidt berømte Pasteur. Kuriøst nok troede Pasteur ikke på Metschnikoofs hypotheser om phagocyterne og immunforsvaret. Ikke desto mindre fik Metschnikoff ret og betragtes idag som faderen til den stadig gældende kundskab om immunforsvaret og blev i 1908 tildelt nobelprisen for sine opdagelser.


Den originale artikkelen.

Dags-Telegraphen 1890.08.23.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner vced Sverre Avnskog.

 

I august måned 1890 arrangerede ’Foreningen til Opfindelsers Fremme’[1] en udstilling af opfindelser i Industriforeningens store sal. Der var blandt andet flere forskellige modeller af amerikanske og tyske skrivemaskiner - - - men ingen skrivekugle! Noget overraskende havde foreningen også inviteret den danske Volapükforening til at vise eksempler på deres ’opfindelse’, dvs det internationale sprog Volapük.

 

Dags-Telegraphen rapporterede følgende fra et besøg på udstilling:

 

Den danske industriforeningens lokaler.
Den eneste av foreningens bestyrelse jeg har klart å finne noen opplysninger om, er oppfinder og fabrikant Anders Andersen Pindstofte, 1859-1924. Copyright: DKB.

    Udstllingen af Opfindelser. Den

Udstilling, som Foreningen til Opfindelsernes
Fremme har arrangeret i Industriforeningens
store Sal, har allerede i nogle Dage staaet
aaben for de nævnte Foreningers Medlemmer.

 

(JMC: Her har jeg udeladt et langt afsnit som fortæller om de mange forskellige udstillede opfindelser).

 

     En særlig Omtale fortjener den af V o-
l a p ü k f o r e n i n g e n  foranstaltede
Udstilling, der er større end nogen af de andre
og tillige meget interessant. Enten man har
den ene eller anden Mening om Volapük
som Verdenssprog, faar man gjennem Udstil-
lingen et uforkasteligt Vidnesbyrd om, at den
reiste Bevægelse har grebet særdeles vidt om
sig, hvilket noksom fremgaar af den udstillede
Literatur, der repræsenterer næsten alle Sprog
paa Jordkloden og i alt Fald Lande i dens
fjerneste Dele. Der er Bøger og Blade med
Volapük og Oversættelser til de mange Sprog
i alle mulige Formater og Udgaver. Et helt
Bord er viet en udstilling af fremmede Blade,
der efter ”Nationaltidende” i forskjellige
Sprog gjengiver en af Pastor M a l l i n g
H a n s e n  skreven Artikel om Influenza og
Børns Vægtforhold, hvilken Artikel i sin Tid
blev oversat paa Volapük og derfra er gaaet
over i de udstillede Blade[3].

 

JMC: Malling-Hansens orginalartikel på dansk opgives i volapük-tidsskriftet at være blevet publiceret den 4 januar 1889 i ’Nationaltidende’. I det dansk-norske volapük-blad ’Timapenäd Volapükik’ n9 9, 1889, findes samme artikel på volapük. Vi har på vor side under fanebladet ’volapykisten’ denne artikel samt en oversættelse til engelsk.

 


[1] JMC: Der er også korte artikler, alle forskellige til indhold og formuleringer, i Dags-Telegraphen 25 august, i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 28 august og i Aalborg Stiftstidende 28 august 1890.

[2] JMC: Kraks Vejviser 1891 har følgende information om foreningen:
Bestyrelse: Redaktør A. Steenberg, Formand; Metalvarefabr. J. Nielsen, Kasserer; Symaskinefabr. G. Beitzel, Symaskinefabr. A.Pindstofte; Staaltraadsvarefabrikant W. Siegler. Foreningen har ingen adresse.

[3] JMC: I Dagbladets artikel om udstillingen 25 august 1890 er denne detalje forklaret meget bedre: Rasmus Malling-Hansen har atter været dygtig til markedsføring – han skrev i sin tid en artikel på dansk om ’Influenza og Børns Vægtforøgelse’, som siges at være blevet publiceret i ’Nationaltidende’. Han sørgede derefter for at denne artikel blev oversat til volapük og sendt til et antal forskellige landes volapükforeninger; disse forskellige foreninger trykte artiklen i deres respektive blade og tidsskrifter; og næste skridt var, at volapükister i disse lande oversatte Malling-Hansens artikel fra volapük til deres respektive sprog. På denne måde fik han på en smidig måde distribueret sin artikel og fik den publiceret på engelsk, tysk, hollandsk, fransk etc etc.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Dagbladet 1890.08.25.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I august 1890 arrangerede ’Foreningen til Opfindelsers Fremme’ en udstilling med nyere danske og udenlandske opfindelser, blandet andet fremvistes forskellige symaskiner og også amerikanske og tyske skrivemaskiner - men ingen skrivekugle. Rasmus Malling-Hansen var imidlertid alligevel repræsenteret på udstillingen, fordi arrangørerne havde ordnet en helt egen og ret stor udstilling om det nye verdenssprog volapük. Malling-Hansen var en af de mest kendte og fremtrædende volapükister i Danmark i slutningen af 1880erne, og hans artikel om ’Influenza og Børns Vægtforøgelse’ var blevet oversat først fra dansk til volapük, og derfra til forskellige sprog og publiceret i mange forskellige lande. Det var disse 16 blade – volapükforeningsblade men også fagtidsskrifter på andre sprog – som var en af attraktionerne på udstillingen.

 

Vi har på vor side en kopi af Malling-Hansens artikel på volapük og også i oversættelse til engelsk.


Den originale artikkelen.

- - - - - - (JMC: tekst udeladt)

 

     Ved siden af en Samling Portræt-
ter af Volapükens mest fremragende
Mænd findes dernæst en anden
Samling, der godtgjør, at denne Op-
findelse ogsaa egner sig til Export.
Der stod engang ifjor i Nationalt[2]. en
Afhandling af Pastor M a l l i n g-
H a n s e n om Influenzaen og Børns
Vægtforøgelse. Denne Afhandling er
gaaet over i en Række Volapükblade, tyske
franske, engelske, hollandske, tyrkiske
m.fl., og derfra atter i forskjellige al-
mindelige Blade og Lægevidenskabelige
Tidsskrifter, saa at der paa Udstillin-
gen kan præsenteres en Samling af
16 saadanne, i hvilke vor Landsmands
interessante Undersøgelser ere blevne
kundgjorte ved Volapükens Mellem-
komst.

 


[1] JMC: Der var artikler om udstillingen også i Dags-Telegraphen  den 23 og den 25 august; i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger den 28 august; og i Aalborg Stiftstidende den 28 august 1890. Artiklerne varierer meget til indhold og udformning.

[2] JMC: Artiklen findes også i Lolland-Falsters Folketidende 25 september, i Silkeborg Avis 29 sept, Horsens Folkeblad 29 sept, Aalborg Stiftstidende 29 sept, Aaarhus Amtstidende 29 sept, Fredericia Dagblad 30 sept, Morsø Folkeblad 30 sept, Østsjællands Folkeblad 30 sept, Lolland-Falsters Folkeblad 30 sept og i Vejle Amts Folkeblad 30 sept 1890.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Obituary published in "Timapenäd Volapükik", 1890

After Malling-Hansen's death in September 1890, the following obituary was published in the Danish Volapyk periodical, "Timapenäd Volapükik", which was edited by J. Bayer, who also knew Malling-Hansen personally. The obituary is translated from Volapük to English by Sérgio Meira from Brazil. We want to express our deepest gratidude to him for his very generous contribution to the understanding of Malling-Hansen's interest in the artificial world language, Volapük. See also Mr. Meiras article about Malling-Hansen in the Volapük version of Wikipedia: http://vo.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Hansen

 

R. MALLING-HANSEN (obituary)

 

We bring this time sad news to our readers. The Priest R. Malling-Hansen, director of the royal institute for the teaching of the deaf-mute in Köbenhavn, died unexpectedly on the 27th of September, 1890, at the age of 55.

 

H. R. M. J. Malling-Hansen was born on the island of Lolland on Sept. 5th, 1835, and was the son of a poor schoolteacher in the country. As soon as he had reached the necessary age he was sent to the city of Maribo as an apprentice PÄNALENAMUNA (?-- maybe a typo?), but there an excellent man reported about this young manso desirous of knowledge, and thanks to him he went to Jonstrup (j=y in Volapük), one of the state seminars in Denmark for school-teachers. After a three-year stay he sucessfully did the exam (grade: BIZUGIKO (sufficient?)), and went then to the universityof Köbenhavn to study theology. He became a student in 1858, and in 1859 was employed as teacher at the royal institute for the deaf-mute in Köbenhavn; after he acted for a while as director of the institute of deaf-mute in the city of Schleswig (now in Germany), he passed his theological exam in 1865 and was employed a few days after that as director of the institute in Köbenhavn. - In this position, he worked with great success for the improvement of the teaching methods for the deaf-mute and forthe systematic organization of teaching with respect to the various types of deaf-mute, so much, that no other country has till now such an organized system. The teaching of the deaf-mute was and remained the red (=main?) thread of his life, and it is possible to show that all his other interests originated in his interest for the deaf-mute. For instance, the invention of the typewriter ("writing-ball") - having almost the same structure as the newer typewritters e.g. by Remington or Hammond - originated from his use of the hand-alphabet of the deaf-mute, and his studies of weight and measure of children (which led to the writing of the book: Periods in the growth of children and the warmth of the sun) from research about the best norm for feeding the children of the institute. Also his interest for Volapük can be seen to originate in his care for his students; he affirmed - as we cited before - that it was possible to teach the deaf-mute as much with Volapük in one year, as it would take four years to teach with Danish.

 

Nobody has been a more insightful Volapükist than he. He had the firmest confidence in using our language, which he considered as one of the greatest inventions of humankind, and the greatest conviction in its usefulness for all business of the spirit.

 

He studied Volapük dilligently in the brief free moments that he was allowed by his as educator of those poor people to whom the use of language was denied, and whose second father he was, and by public functions that were given him because of his rare dilligence and efficiency. He was a talented Volapükist [1], o whom only the constant works and the great modesty were obstacles to a greater fame than he had among Volapükists. But he was known to the readers of this journal, for which he always had great interest, and of which he was a dedicated contributor since its foundation. It was he who asked the editors to translate into Volapük - his many duties did not allow him to do it himslef - his article, published in a daily newspaper in Köbenhavn, on the newest consequences of the weighing and measurement of his students - an article which, thanks to Volapük, was translated into 8 languages and was published in 17 newspapers and scientific journals. He had promised to further provide information about subsequent results - but, unfortunately, death now does not allow him to fulfil this promise. [2]

 

For us, who work with weak capacity for the divulgation of Volapük in our little country, he was a great adviser and a charming friend, who participated in our work whenever it was possible for him, and who more than once provided important help.

 

He will be so remembered by us, and his memory will be to us a new stimulus to continuing our work in favor of our cause.

 

J.B.

 

Footnotes:

[1] He anslated, for instance, dr. Lederer's translation of the tale by Carmen Sylva, "Lied", and very well. He even paid the costs of the publication of his translation in the interest of Volapük.

[2] But we hope that one of our collaborators will in the future give a report to our readers about his already mentioned book, a very interesting work which contains these subsequent results.

 

This fairytale was translated from Volapÿk to Danish by Rasmus Malling-Hansen in 1889. Copyright: The Royal Library
Lolland-Falsters Folketidende - utgaven 1890.09.25. Copyright: Aarhus Statsbibliotek.
Auguste Kerchhoffs, 1835-1903, hollandsk sprogprofessor.
Henryk Adam Aleksander Pius Sienkiewicz, 1846-1916, polsk journalist og romanforfatter.
Dante Alighieri, 1265 – 1321, italiensk digter, mest kendt for Den guddommelige Komedie.
Gotthold Ephraim Lessing, 1729-1781, tysk forfatter, filosof, dramatiker, publicist og kunstkritiker.
Rudolf af Østrig-Ungarn, 1858-1889, søn af Kejser Franz Joseph og kejserinde Elisabeth.
Theodor Immanuel Paul Ferdinand Plum, 1853-1911, vinhandler. Foto: DKB.
Carmen Sylva, egentlig dronning af Rumӕnien, Pauline Elisabeth Othilie Luise von Wied, 1843-1916,

Lolland-Falsters Folketidende 1890.09.25.

Den originale artikkelen. Copyright: Aarhus Statsbibliotek.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

 

Denne interessante artikel blev publiceret blot to dage før Rasmus Malling-Hansen døde. Trods at han var en meget optaget mand, havde Malling-Hansen også overskud til at interessere sig for dette verdenssprog. Ifølge  hans svigersøn, Fritz August Bech (gift med Zarah) lærte han det så godt, at han kunne oversætte mellem dansk og volapük – begge veje! Han holdt også foredrag om sproget og bidrog til at H.C.Andersens æventyr blev oversat til volapük. Volapük blev konstrueret af den tyske katolske præst Johann Martin Schleyer[1], 1831-1912, i 1879-1880. Han publicerede et stort antal lærebøger og leksika på og om sproget og agiterede kraftfuldt for sprogets udbredelse og brug i hele verden. I Danmark fik sproget en hurtig opblomstring fra 1886, men allerede fra slutningen af 1890 begyndte esperanto at tiltrække flere udøvere og dette artificielle sprog, lanceret i 1887, overtog snart førerpladsen. I dag findes der på verdensplan sandsynligvis højst 10 seriøst udøvende volapükister. Men i 1889 hævdede volapükist-bevægelsen at have omkring 1 million udøvende tilhængere.

 

Volapük.

--------

    En af Verdenssprogets ivrigste Tals-
mænd her i Stiftet, Hr. Uhrmager C a r l
P e t e r s e n  i Rødby, har anmodet os om
at optage nedenstaaende Artikel, der for-
nylig har staaet at læse i Bladet ”Poli-
tiken”.  Hr. Petersen tilføier, at han ikke
alene, som omtalt i Artiklen, har korrespon-
deret med Kinesere, men ogsaa afsat Varer
i Kina, f. Ex. Uhre, Spilledaaser o.a.
Ting. For faa Dage siden modtog han
en Bestilling paa Uhre, som han dog,
grundet paa sin Forretnings Lidenhed, ikke
strax kan effektuere.

 

Artiklen lyder saaledes:

 

 

Volapük.

 

E n  L e k t i o n  i  V e r d e n s s p r o g e t.

Enhver ved nu, at der existerer et inter-
nationelt Sprog, som kaldes Volapük. Det
er opfundet af en tysk Professor Schleyer
og har fundet Udbredelse i næsten alle
Lande; selv i Kina og Japan har det iv-
rige Dyrkere. Men hvilken Betydning har
da dette Sprog? Spørg en Volapükist,
og han vil strax svare: ”Volapük binom
pon kel balom netis” – det er udlagt:
Volapük er den Bro, som forener Na-
tionerne. Og man har allerede praktiske
Beviser for, at det virkelig er Tilfældet.
En Uhrmager i Rødby skrev saaledes for
nogen Tid siden paa Volapük til en
Kineser – Chew Leong Hoe var hans
Navn – og spurgte om Priserne paa Uhre
i Kina. Kineseren, som ogsaa kunde Vola-
pük, svarede tilbage igen, og de to staar
nu i brevvexling med hinanden. Men
havde Volapük ikke existeret, saa er det
mere end tvivlsomt, om de nogen sinde
havde lært at forstå hinanden. Den
rødbyske Uhrmager er naturligvis lige saa
lidt disponeret for Kinesisk som Kineseren
for Dansk.
     Herhjemme er Sagen bragt saa vidt
frem, at henved 100 Mennesker har taget
Examen[2] i Sproget, og her udgives allerede
to Volapükblade – det ene hedder ”Vola-
pük” og redigeres af Cand. phil. H.B.
Lund[3], det andet ”Timapenäd volapükik”,
som udgives af Volapükforeningen. I Indu-
striforeningen er endvidere i denne Tid ar-
rangeret en meget interessant Volapük-
udstilling, som fortjener Opmærksomhed.
Man faar her et godt Begreb om Sprogets
Udbredelse og Betydning. Især fra Som-
meren 1886, da Dr. Kirckhoffs[4], Professor
ved ”L'Ecole des hautes études commer-
ciales” i Paris begyndte at beskæftige sig
med Sproget og udgav Lærebøger i Vola-
pük, tog Bevægelsen Fart. Der udkommer
nu Lexika og Lærebøger paa alle Sprog.
Paa den ovennævnte Udstilling findes saa-
ledes f. Ex. Lærebøger, som er forfattede
af kinesiske Lærde. Blandt andet ser man
en kostbar og smukt udstyret Volapük – Japansk
Ordbog.

 

     Der udkommer Volapük-Tidsskrifter og
Blade i alle Lande. Paa Udstillingen i
Industriforeningen findes ikke mindre end
40 forskellige; endvidere findes her et stort
Udvalg af Skønliteratur oversat paa Vola-
pük, H.C. Andersens og Grimms Æven-
tyr, Fortællinger af den polske For-
fatter Henryk Sienkiewiez[5] og den ungarske For-
fatter Petöfi, Dantes[6] og Lessings[7] Værker osv.

 

     Kronprins Rudolf af Østrigs[8] ”Orient-
reise” foreligger i en pragtfuld Udstyrelse
med en Fortale i 16 Sprog. Fortalen,
som oprindelig er forfattet paa Volapük,
er nemlig af Volapükister i de forskellige
Lande oversat paa deres Modersmaal. For
Danmarks vedkommende er den oversat af
Hr. Grosserer Poul Plum[9], som er en af
Sagens ivrigste Forkæmpere herhjemme.
Som et Bevis for, at Volapük slaar Bro
mellem Nationerne, kan ydeligere nævnes,
at Dronningen af Rumæniens – Carmen
Sylvas[10] – Æventyr[11] er oversat fra
Volapük paa 6 forskellige Sprog.

 

     H.C.Andersens ”Billedbog uden Bille-
der” – paa Volapük: Magabuk nem magas
- er atter fra Volapük oversat paa ita-
liensk – en mærkelig Omvej, men Over-
sætteren har sandsynligvis ikke anet, at Bogen
allerede forlængst forelaa i italiensk Over-
sættelse fra den danske Original.

 

     Vi skal endvidere nævne, at her i Ud-
stillingslokalet findes et større Antal uden-
landske Blade og lægevidenskabelige Tids-
skrifter, som gjengiver en Artikel af Malling-
Hansen, betitlet ”Influenza og Børns Vægt-
forøgelse”[12]. Denne Artikel er oprindelig
skrevet i et københavnsk Dagblad, derfra
er den oversat i Volapükforeningens Organ,
og herfra er den endelig gaaet over i de
fremmede Blade. Vi havde Leilighed til
at sammenligne Oversættelserne med Origi-
nalen og kan forsikre, at disse kunde ikke
have været bedre, selv om de havde været
foretaget direkte efter Forfatterens Manu-
skript.

 

-   - Hvorom al Ting er, s y n e s

Volapűk virkelig at have en Fremtid for
sig. Efter Udtalelser fra mange Sider at
dømme er det overmaade let at lӕre;
Sproget er konstrueret saa simpelt som mu-
ligt, og Reglerne er kun faa.

 

                                 K - n[13]
    

 


[1] JMC: Schleyer siges at have vӕret en enestående begavet lingvist; han lӕrte sig  op imod 30 forskellige sprog. Volapűk var i sin vokabulӕr bygget på de store europeiske sprog: tysk, engelsk, fransk, russisk, italiensk og spansk. Interessant nok indholdet den oprindelige version of volapűk-alfabetet ikke konsonanten ’r’ – dette af hensyn til kineserne som har meget svӕrt ved at udtale denne konsonant! Schleyer var godt bevidst om dette, for han havde også lӕrt kinesisk.

[2] JMC: Rasmus Malling-Hansen var antagelig en af disse!

[3] JMC: Jeg har ikke kunnet finde data om denne person.

[4] JMC: Auguste Kerchhoffs, 1835-1903, hollandsk sprogprofessor, kendt som ekspert i hemmelige koder (kryptografi) og for sit engagement for Volapűk. Kerchhoffs var en af de ledende fortalere for volapűk, publicerede flere bøger i emnet og holdt foredrag. Han gjorde isӕr meget for at introducere sproget i Frankrig, Spanien og i den skandinaviske lande.

[5] JMC: Henryk Adam Aleksander Pius Sienkiewicz, 1846-1916, polsk journalist og romanforfatter, isӕr kendt for sine historiske romaner. Modtog nobelprisen i litteratur i 1905.

[6] JMC: Dante Alighieri, 1265 – 1321, italiensk digter, mest kendt for Den guddommelige Komedie (Comedia Divina), anset som det mest betydningsfulde italienske litterӕre vӕrk.

[7] JMC: Gotthold Ephraim Lessing, 1729-1781, tysk forfatter, filosof, dramatiker, publicist og kunstkritiker. Fremstående reprӕsentant for Oplysningstiden.

[8] JMC: Rudolf af Østrig-Ungarn, 1858-1889, søn af Kejser Franz Joseph og kejserinde Elisabeth, udgav ”Eine Orientreise vom Jahr 1881” som blev publiceret i Wien 1885.

[9] JMC: Desvӕrre har jeg endnu ikke fundet data om Poul Plum; det ville vӕre spӕndende at undersøge, om RMH og Plum korresponderede; de har uden tvivl kendt til hinanden, eftersom de begge var blandt de mest fremstående Volapűkister i Danmark.

[10] JMC: Bag det litterӕre pennenavn Carmen Sylva gemte sig dronningen af Rumӕnien, Pauline Elisabeth Othilie Luise von Wied, 1843-1916, gift med Kong Karol I. Carmen Sylva skrev på flere forskellige sprog – tysk, rumӕnsk, fransk og engelsk. Hun publicerede et stort antal vӕrker i forskellige genrer: digte, skuespil, romaner, noveller og essays. Interessant nok viser hendes private dagbøger at hun var republikaner og imod monarkiet som regeringsform.

[11] JMC: I vort afsnit om RMH og volapűk – se ’Malling-Hansen, the volapykist’ gengiver vi dette ӕventyr,  ”Lidelse” som Malling-Hansen oversatte fra volapűk til dansk, og desuden bekostede han (ifølge hans svigersøn Fritz August Bech) selv trykningen og udgivelsen!

[12] JMC: Denne artikel har vi i sin helhed, se under fanebladet: ’Malling-Hansen, the volapykist’

[13] JMC: Det sidste bogstav i journalistens signatur er udvisket i trykket, men jeg tyder det som n; eventuelt u.


Horsens Folkeblad 1890.09.29.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

I august 1890 arrangerede ’Foreningen til Opfindelsers Fremme’ en udstilling om nye danske og udenlandske opfindelser. Der var flere skrivemaskiner af tysk og amerikansk oprindelse, men ingen skrive-kugler! Malling-Hansen var dog repræsenteret på en anden måde, nemlig som et godt eksempel på, hvad det nye verdenssprog volapük kunne bruges til! Vi har i forvejen på vor side to artikler om volapükafdelingen på udstillingen – se Dags-Telegraphen 23 august 1890 og Dagbladet 25 august 1890 – men nedenstående artikel i Horsens Folkeblad giver yderligere interessante detaljer, som ikke findes i de andre dagblade.

 

Denne avis udkom to dage efter at Malling-Hansen var død helt pludselig, ramt af et hjerteslag. På andet sted i avisen noteres dette dødsfald kort i en notits.


Johann Martin Schleyer 1831-1912, tysk katolsk præst.
Auguste Kerchhoffs, 1835-1903, hollandsk lingvist og ekspert i militær kryptografi.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander, prest, oppfinner og naturvitenskapelig forsker.
Den originale artikkelen.

Fra Kjøbenhavn.

 

(Fra vor Meddeler).

 

---------


Kjøbenhavn, d. 28. Sept.

 

”Volapük“.

    
     Paa Udstillingen af Opfindelser indtager
Volapük-sproget en meget anselig Plads, og
man faar her et særdeles godt Indblik i dette
Verdenssprogs Karakter og Udbredelse. Dets
Opfindelse ligger kun 11 Aar tilbage i Tiden,
men Tanken om et Verdenssprog kan dog for-
følges halvtredje Aarhundrede tilbage. Filo-
sofen Descartes udtaler sig nemlig derom i et
Brev af 20de November 1629 til Pater Mar-
senne, og i 1666 skrev Naturforskeren Leibnitz
en Afhandling om Kunstsprog. Siden den
Tid er der gjort mindst 70 Forsøg lige fra
rene Pasigrafier (Tegnsprog) til Omdannelser
af Tysk og Latin. Men først da den tyske
Præst og Sprogforsker J.M.Schleyer[2] i 1879
udarbeidede en Grammatik til et saadant Ver-
denssprog og tilpassede Ordene dertil, hoved-
sagelig ved at tage Stammerne fra Kultur-
sprogene, kuknde man siges at have faaet et
brugbart Fælles-Tungemaal.

 

     Efter at Professor Kerkhoff[3] i Paris, der
nu er direktør for et Akademi af fremragende
Volapükister i alle de Lande, hvor Sproget
har større Udbredelse, har taget sig af dets
videre Udvikling, har Volapüken saa at sige
faaet fast Fod over alt, og det kan ikke nægtes,
at dette Verdenssprog virkelig fortjener en Del
større Opmærksomhed end den, der hidtil er
blevet det til Del. Selv om man ikke vil an-
erkjende den moralske Betydning, der kan have
ved at hidføre et lettere og maaske inderligere
Samkvem mellem Nationerne, kan man dog
ikke lukke Øjnene for dets rent praktiske Be-
tydning i mange Tilfælde. Et Exempel vil
vises dette:

 

     Da Pastor Mallling-Hansen ved sine dag-
lige Veininger af Børnene paa Døvstumme-
institutet paaviste det interessante Faktum
under Influenza-Epidemien, at Børnene, skjønt
ingen af dem var syge, aftog stærkt i Vægt, i
Stedet for at de paa den Tid skulde have til-
øget stærkt, blev hans Beretning herom strax
oversat paa Volapük og optaget i det her ud-
kommende ”Timapenäd volapükik”. Her fra
overgik det til Fransk, Spansk, Engelsk, Tysk,
Italiensk, Portugisisk, Czeckisk og Brasiliansk[4]
og blev optaget i en Mængde Dagblade og
lægevidenskabelige Tidsskrifter. Ogsaa som
Handels- og Reisesprog vil Volapüken med
Tiden kunne faa stor Betydning.

 

     Paa den oven for nævnte Udstilling finder
man først og fremmest de danske Volapük-
organer, ”Timäpenäd volapükik” og ”Volapük”,
hvilket sidste særlig er beregnet paa dem, der
vil lære Sproget ved Selvstudium.

 

(JMC: Den sidste del af artiklen er udeladt).

 


[1] JMC: Også i Silkeborg Avis samme dag.

[2] JMC: Johann Martin Schleyer 1831-1912, tysk katolsk præst.

[3] JMC: Auguste Kerchhoffs, 1835-1903, hollandsk lingvist og ekspert i militær kryptografi.

[4] JMC: Brasiliansk er ikke et selvstændigt sprog; det er en dialektal variant af portugisisk. Udtale og prosody (fordeling af tryk)er meget anderledes end i den kontinentale portugisisk, men der er yderst små og få forskelle mellem skriftlig portugisisk og skriftlig brasiliansk. Forskellene kan sammenlignes med de som forekommer mellem amerikansk og britisk engelsk.


Den aktuelle utgaven av avisen.