Artikel i Berlingske Tidende 1868.03.03.

Notisen i Berlingske Tidende.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Notitsen i Berlingske Tidende, herunder transkriberet, fortæller os to vigtige ting om Rasmus Malling-Hansen: For det første, at han som ung præst, med teologisk eksamen fra 1865 og i 1868 32 år gammel, var aktiv i tidens kirkelige debat; han var åbenbart medlem af ”Kjøbenhavns Geistlige Convent” – en privat sammenslutning af mænd med gejstlige embeder i hovedstaden – og han var en af underskriverne af deres tilkendegivelse i relation til den da aktuelle diskussion om Frimenighedsloven, også kaldet Valgmenighedsloven; for det andet siger hans underskrift meget om, hvor Malling-Hansen stod i den da rasende strid mellem grundtvigianere på den ene side, Indremissionen på den anden side og – den traditionelle danske evangelisk-lutherske kirke på den tredje side. 34 præster i København underskrev altså denne tilkendegivelse – det må have været en stor andel af hovedstadens gejstlige?

 

Dansk Wikipedia oplyser om begrebet ’valgmenighed’:
”Muligheden for at danne valgmenighed udenfor Folkekirken blev åbnet fra den 15 august 1868 gennem Valgmenighedsloven, der er en del af den folkekirke-lige frihedslovgivning. Tanken var at give folke-kirkemedlemmer, der var utilfredse med lokale forhold, mulighed for at ansætte en egen præst frem for at træde ud af folkekirken og danne en fri menighed. I de første mange år var det primært grundtvigianere der benyttede sig af den.”

 

Grundtvigianismen var – og er – en folkekirkelig retning, der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur, kirke og fædreland. Grundvigianismen var den ene af det 19.århundredes to vigtigste vækkelsesbevægelser; den anden var Indre Mission. Begge var i modsætning til den traditionelle danske folkekirke, som af grundtvigianerne ansås være for konservativ og ude at trit med tiden; medens Indre Mission ønskede en langt alvorligere, streng form for kristendom, for eksempel udelukkende kortspil, dans, musik. Der var også en mængde specifikke teologiske bibeltolkningsforskelle mellem de tre grupperinger, som det imidlertid ville føre for vidt at gå ind på her.

 

Vi ser altså, at Malling-Hansen tog stilling imod frimenighedsloven og for bevarelsen af status quo, til forsvar for den traditionelle danske lutheranske folkekirke og dens ordning. Dette er i linje med den påvirkning som vi kan antage stammer fra hans konfirmationspræst, Ludvig Jacob Mendel Gude (1820-1895)der som ung og nyindstalleret præst i Hunseby Kirke spillede en stor rolle for Malling-Hansens personlige og religiøse udvikling. Gude var livet igennem en tro forkæmper for konservative holdninger indenfor kirken og i theologiske diskussioner. Han i sin tur var stærkt påvirket af Hans Lassen Martensen, 1808-1884, en af de mest betydningsfulde danske teologer i det 19.århundrede. Gude og Martensen var i stærk opposition til Grundtvig og grundtvigianismen, og vi kan ganske sikkert udgå fra, at det også gjaldt Rasmus Malling-Hansen.

 

 

     Den fra Fredericia udgaaede
Adresse
mod Frimenighedsloven er i Grund-
anskuelsen tiltraadt af følgende Medlemmer af
Kjøbenhavns geistlige Convent og med disses Un-
derskrifter indsendt til Rigsdagen: H.R.Clausen,
C.E.Scharling, E.Hermansen, H.Scharling, E.
Rothe, B.J.Fog, E.Evaldsen, F.B.Helms, A.
G.Fich, L.A.Warburg, L.Schmidt, D.E.
Prior, H.Stein, S.Schrader,E.B. Kolt-
hoff, J.S. Blech-Suhr, E. Schjerning, B.
Nielsen, E.Levinsen, I.Lund, I.Nielsen, P.
Jessen, J.E.Holck, R.O.Blædel, J.Fibiger,
T.Engholm, H.Ipsen, R.Frimodt, A.F.
Rindom, Joh.Kok, F. Reissenstein, E.Jensen,
C. Hansen og Malling-Hansen.

 


[1] JMC: Sandsynligvis blev denne adresse publiceret i mange aviser; jeg har hidtil fundet den i Viborg Stiftstidende 5 marts 1868, i Flyveposten 4 marts 1868 og i Morgenposten 6 marts 1868, Folkets Avis 4 marts 1868, Viborg Stiftstidende 5 marts 1868, Horsens Avis 5 marts 1868, Slagelse-Posten 5 marts 1868 og Morgenposten 6 marts 1868.


Hans Lassen Martensen, 1808-1884. Foto: DKB.
Ludvig Jacob Mendel Gude, 1820-1895. Foto: DKB.
Den unge Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Foto: DKB.
Den aktuelle utgaven av tillegget til Berlingske Tidende.