1881.05.31 Danish To The Ministry of Education

 

Kommentar til dette ’Skrivekuglebrev’ fra Christian Barnholdt:

 

Dette brev er ’forvirrende’. Det består af to dele: Et langt brev fra Johan Keller, dateret den 20 maj 1881, og et kort ’forord’ fra J.F. Scavenius, dateret den 31 maj 1881.

 

Johan Keller (1830 – 84) var direktør for ’De Kellerske Abnormanstalter’ – dvs de danske ånds-svageanstalter – og han var for de åndssvage, hvad RMH var for de døvstumme: En fantastisk reformator, pædagog og ildsjæl, der kæmpede for de handicappedes sag ligesom RMH – og havde samme skæbne som ham – at  dø midt i sin gerning, alt for ung.

 

Der findes en udførlig beskrivelse af samarbejdet og konflikterne mellem Keller og Malling-Hansen i dokumentet 1879.05.12dk – skrevet på norsk af vore kære vicepræsident, Sverre Avnskog.

 

J.F. Scavenius var dansk kulturminister på dette tidspunkt, 1881, og var derfor også øverste ansvarlig for undervisningen af de døvstumme og åndssvage, idet Salmonsens leksikon fortæller, at ’Kultusministeriet’ i årene 1848 til 1916 var den uofficielle betegnelse for ’Kirke- og Undervis-ningsvæsenet’. Som dette brev altså er stilet til.

 

Det er MEGET mystisk, at der er ’to breve i ét’, og det er endnu mere mystisk, at alle fire sider er skrevet på Skrivekuglen og i meget, ja ekstrem høj, skrivekvalitet; se selv billederne af de fire sider. Der er INGEN slåfejl og knivskarpe højremarginer og orddelinger.

 

Så det er mit ’gæt’, at disse to (?) breve oprindeligt er skrevet i hånden, som man altså gjorde den-gang – undtagen RMH - og at de bagefter af ukendte grunde er blevet genindskrevet på Skrive-kuglen af RMH. For jeg tror ikke, at Johan Keller – og i særdeleshed ikke minister Scavenius – hverken havde en skrivekugle eller forstod at bruge den – og heller ikke deres kontorfolk.

 

Såvidt jeg ved, skrev man i hånden i de danske ministerier indtil om mindst 1915. Hvem ved mon mere om det?  

 

Men her er gengivelsen:

 

 

 

MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÄSENET[1]

 

VED FREMSENDELSE AF FÖLGENDE SKRIFTLIGE UDTALELSE, HVORTIL MINISTERIETS RESOLUTION AF 14 DENNES BETRÄFFENDE REGLERNE  FOR FORDELING AF DÖVSTUM-ME TIL UNDERVISNING EFTER TEGN- OG TALEMETHODEN M.V. HAR FORANLEDIGT PRO-FESSOR KELLER, SKULDE MAN TJENSTLIGT ANMODE HR: GEHEIME-ETATSRAADEN OM AT VILLE MEDDELE MINISTERIET DERES NÄRMERE BEHAGELIGE YTTRINGER I SAA HEN-SEENDE, OG FORVENTES MED SVARET BILAGET REMITTERET.[2]  

 

 

KJØBENHAVN   DEN 31 MAI  1881

 

                                                                                       J. F. SCAVENIUS

 

 

 

 

JOHAN KELLER’S ABNORMANSTALTER.

 

I ANLEDNING AF DET HÖIE MINISTERIUMS RESOLUTION AF 14 DENNES ANGAAENDE REGLER FOR FORDELINGEN AF DÖVSTUMME TIL UNDERVISNING I INSTITUTET I FREDERICIA,[3] DE TO UNDER MIN OVERLEDELSE  STAAENDE DÖVSTUMMEANSTALTER I KJÖBENHAVN[4], SKAL JEG UDEN AT UDTALE [5] NOGEN MENING OM PRINCIPET FOR FORDELINGEN, DER JO ER FASTSLAAET VED LOV AF 22 MARTS 1880 OM OPRETTELSEN AF EN STATSANSTALT I FREDERICIA OG OM STATSLAAN TIL MIG OM OPFÖRELSEN AF EN NY ANSTALTSBYGNING FOR LANDETS UEGENTLIGE DÖVSTUMME, TILLADE MIG ALLER-ÄRBÖDIGST AT YTTRE FÖLGENDE:

 

VED OVENNÄVNTE LOV ER DEN TIDLIGERE ADMINISTRATIVE ORDNING, HVORVED EN DEEL AF LANDETS DÖVSTUMME ER BETROET DE UNDER MIN OVERBESTYRELSE STAA-ENDE UNDERVISNINGSANSTALTER FOR UEGENTLIGE DÖVSTUMME OG FOR AANDS-SVAGE DÖVSTUMME, STADFÄSTET. DET STATSLAAN, DER IFÖLGE ANFÖRTE LOV ER BLEVET MIG YDET, SKAL AF MIG FORRENTES OG AMORTISERES; MEN EN UAFVISELIG BETINGELSE FOR, AT DENNE FORDRING SKAL KUNNE FYLDESTGJÖRES SAMTIDIG MED, AT ANSTALTERNE LEDES PAA EN SAADAN MAADE, AT ETHVERT BERETTIGET KRAV IMÖ-DEKOMMES, VIL DET SELVFÖLGELIG VÄRE, AT DE DÖVSTUMME BÖRN, PAA HVIS IND-TRÄDELSE I DE PRIVATE ANSTALTER DER I HENHOLD TIL LOVEN ER GJORT REGNING, VIRKELIG INDSÄTTES I DISSE. MEN SKJÖNDT FORDELINGEN AF DE DÖVSTUMME ALTSAA ER ET LIVSSPÖRGSMAAL FOR DEN AF MIG REPRÄSENTEREDE VIRKSOMHED, UDELUK-KES JEG DOG VED DET HÖIE MINISTERIUMS RESOLUTION IKKE ALENE FRA ENHVER INDFLYDELSE PAA DENNE FORDELING I FÖRSTE INSTANTS: DEN, DER FINDER STED PAA GRUNDLAG AF DE FRA LANDETS FORSKJELLIGE EGNE INDSENDTE BERETNINGER OM DE DÖVSTUMME BÖRNS TILSTAND, MEN DER GIVES MIG END IKKE LEILIGHED TIL AT FAAE NOGET KJENDSKAB TIL DET GRUNDLAG, HVORPAA FORDELINGEN HVILER. OM DETTE PUNKT VOVER JEG AT FORMENE, AT DET UTVIVLSOMT VILDE VÄRE FÖLGERIG-TIGT, I AL FALD MERE BETRYGGENDE FOR OPNAAELSEN AF EN ALSIDIG OG GRUNDIG BEDÖMMELSE, OM DER GAVES ETHVERT MEDLEM AF KOMMISSIONEN LEILIGHED TIL AT KJENDE OG AFGIVE SIT SKJÖN OM DE INDSENDTE INDBERETNINGER, END OM DETTE HVERV BLIVER BETROET KOMMISSIONENS HÖITÄREDE FORMAND ALENE.

 

HVAD ANGAAER DE PRÖVER, DER PAA ET SENERE TIDSPUNKT SKULLE FINDE STED SAAVEL I DE AF STATEN BENYTTEDE PRIVATANSTALTER, SOM I STATSINSTITUTTET I FREDERICIA, DA VIL JEG I HENHOLD TIL MINISTERIETS RESOLUTION, I VIRKELIGHEDEN VÄRE DEN ENESTE REPRÄSENTANT FOR DE PRIVATE ANSTALTER OG SOM SAADAN STAAE I FARE FOR VED ENHVER LEILIGHED AT VÄRE I MINORITET. UBILLIGT TURDE DET VISTNOK IKKE KALDES, OM DER UDTALTES ÖNSKET OM, AT REPRÄSENTATIONEN AF DE TO SAMVIRKENDE ARTER AF INSTITUTIONER, STATSANSTALTERNE OG DE PRIVATE AN-STALTER BLEV NOGENLUNDE LIGELIG FORDEELT, OG DET TURDE FORHAABENTLIG IKKE ANSEES SOM UBESKEDENT, OM DER ANDROGES PAA, AT DEN MAND, DER I 25 AAR VED MIN SIDE HAR VIRKET FOR TALEMETHODENS GJENNEMFÖRELSE I DÖVSTUMME-UNDERVISNINGEN HER I LANDET, NEMLIG MIN BRODER CAND. JURIS. E. KELLER, FOR-STANDER FOR ”DÖVSTUMMESKOLEN GRUNDET PAA TALEMETHODEN”, NU DA DETTE MAAL I DETMINDSTE TILNÄRMELSESVIIS ER NAAET, TILTRAADTE BEDÖMMELSESKOM-MISSIONEN I AL FALD VED DE PRÖVER, HVOR DET GJÄLDER OM ET GRUNDIGT KJEND-SKAB TIL TALEMETHODEN.

 

TROEN PAA, AT DE UNDER MIN OVERBESTYRELSE STAAENDE DÖVSTUMMEANSTALTER HAVE HAFT OG FREMDELES HAVE DERES BETYDNING PAA SAMFUNDET, - EN TRO, DER HAR FAAET EN GLÄDELIG BESTYRKELSEN VED DEN AF REGJERINGEN OG FOLKEREPRÄ-SENTATION VISTE TILLID, BEVÄGER MIG TIL AT INDSTILLE DE OVENANFÖRTE ÄNDRIN-GER TIL DET HÖIE MINISTERIUMS GUNSTIGE BETÄNKNING.  

 

DET VÄRE LANGTFRA MIN TANKE ET ÖIEBLIK AT BETVIVLE DE HÖITAGTEDE MÄNDS  LOYALITET, DER I DEN AF MINISTERIET NEDSATTE KOMMISSION REPRÄSENTERER STATSANSTALTERNE; MEN FAREN FOR, AT DE AF STATEN BENYTTEDE PRIVATE ANSTALTER, NAAR DERES INTERESSER IKKE PAA FYLDESTGJÖRENDE MAADE BLIVE VARETAGNE, VILLE KUNNDE BLIVE OVERFLÖIEDE, VIL DESUAGTET IKKE KUNNE BORTMANES, DA HENSYNET TIL, AT STATSINSTITUTIONERNE BLIVE FULDT BELAGTE, MEGET LET KAN KRYDSE DET MEEST ALVORLIGE FORSÄT OM AT FORDELE STRENGT PRINCIPMÄSSIGT, OG DET SAAMEGET DESTO LETTERE, SOM GRÄNDSELINIERNE MELLEM DE FORSKJEL-LIGE ARTER AF DÖVSTUMME ERE TEMMELIG ELASTISKE OG DET DERTIL DESUDEN ER I HÖI GRAD TVIVLSOMT, OM DER HER I LANDET FINDES SAA STORT ET ANTAL DÖVSTUMME I UNDERVISNINGSALDEREN AT ALLE ANSTALTERS INTERESSER KUNNE BLIVE IMÖDEKOMNE.

 

FORMENER DET HÖIE MINISTERIUM, MOD MINE FORHAABNINGER, IKKE AT KUNNE TAGE HENSYN TIL MIN OVENSTAAENDE ÄRBÖDIGE INDSTILLING, DA TILLADER JEG MIG AT IND-STILLE, AT DEN STATSUNDERSTÖTTELSE, DER YDES PRIVATANSTALTERNE, FOR FREM-TIDEN SÖGES ANSTALTERNE TILSTAAET SOM FAST TILSKUD, UAFHÄNGIGT AF ELEVANTALLET, I LIGHED MED HVAD DER ER VEDTAGET MED HENSYN TIL ”ASYLET FOR UHEL-BREDELIGE AANDSSVAGE”, UDEN HVILKEN FORANSTALTNING DEN AF MIG REPRÄSENTEREDE[6] VIRKSOMHED STEDSE VIL VÄRE UDSAT FOR LIVSFARE, I ETHVERT TILFÄLDE TVUNGEN TIL AT LEVE I EN UVISHEDENS TILSTAND, DER MAA INDVIRKE SKADELIG PAA GJERNINGEN.  20 MAJ 81.

 

                                                                            Johan Keller   

 

(Brevet er undertegnet "Johan Keller", men ikke med hans håndskrift. Det er brukt en blå fargeblyant, slik RMH ofte brukte, og det ser også ut til å være RMHs håndskrift)

 

 


[1] CB: Denne ’skrivelse’ er, som jeg forstår dette ’brev’, afsendt af ’Ministeriet for kirke- og undervisningsmini-steriet’ nemlig af minister Scavenius himself. Så i originalbrevet er det nok det fortrykte ministerielle brevpa-pir, der er brugt – med ministeriets navn øverst. Og hvem er brevet så sendt til? Ja, det er sendt til den nævnte Hr: Geheime-Etatsraad!  Men hvem er det? En fornem titel? Og én, der er højere oppe i hierarkiet end Hr. Scavenius? Kan det være statsministeren? Eller departementschefen i statsministeriet? Jeg har søgt på Google og i Salmonsen, men har ikke fået et brugbart svar. Men altså, fakta er, at Scavenius sender forslaget/forespørgslen/klagen fra Keller højere op i ’systemet’.

SA: Jeg har også fundert meget på hvordan vi skal forstå dette brevet. Hvem er det egentlig til, og hvem er det fra? I innledningen til det første avsnittet, som er underskrevet "Scavenius", kan vi lese at "Geheime-Etatsraaden" blir bedt om å komme med en uttalelse i forbindelse med de forslagene Johan Keller fremkommer med i sitt brev. Etter min mening er det svært sannsynlig at denne "Geheime-Etatsraaden", må være direktøren ved Døvstummeinstituttet, J. P. Trap, som var innehaver av denne tittelen. Det kan også forklare hvordan dette "dobbeltbrevet" er kommet RMH i hende, og er blitt skrevet på skrivekugle. RMH og direktør J. P. Trap, hadde nemlig utviklet en arbeidsfordeling seg i mellom, der RMH åpnet all posten, også til direktøren, og avgjorde selv hva som var nødvendig å informere Trap om, og hva han kunne ta seg av selv. Saksgangen vedørende dette brevet, har da sannsynlig vært at Johan Keller har skrevet et brev til kultusminister Scavenius, som så har sendt henvendelsen videre til direktør Trap med forespørsel om en uttalelse. RMH har så mottatt brevet på vegne av direktøren, og har skrevet alt ned på skrivekugle, enten for å sende det videre, eller for selv å komme med et forslag til svar, som Trap så sannsynligvis i følge vanlig praksis har underskrevet.

[2] CB: Hold da kæft et embedsmandssprog, især den sidste bisætning. Det er jo næsten sort snak. Men der står vist faktisk på forståeligt dansk: Ministeriet har den 14 januar udsendt en resolution (CB: Beslutning) om hvordan de døvstumme skal fordeles (CB: på de forskellige specialinstitutioner) efter tegn- og talemethoden (CB: Hvor RMH og Johan Keller kæmpede for hver deres sag). Derfor  har professor Keller sendt os dette brev, som vi hermed videresender til udtalelse hos Dem.

[3] CB: Her mangler der vist kraftigt et ’OG’.

[4] CB: ??? Meget mystisk?  Er der to dövstummeanstalter i Köbenhavn?? Jamen – RMH er jo forstander på Det Kgl. Døvstummeinstitut?? Hvad har Keller med det at gøre? Totalt forvirrende!

SA: Da Keller døde plutselig i 1884 etterlot han seg i alt fem såkalte ”abnormeanstalter” – og to av disse anstaltene var opprettet for undersvisning av døvstumme barn. I loven av 1867 om fordelingen av døvstumme barn mellom de privat drevne Kellerske Anstalter og det offentlig drevne Instituttet for Døvstumme, het det seg at de ”åndssløve” og uegentlig døvstumme skulle undervises på de Kellerske Anstalter etter henholdsvis tegn- og talemetoden, og de egentlig døvstumme på Instituttet etter tegnmetoden. Det vil si at Keller hadde en skole for døvstumme barn med det vi i dag ville kalle psykisk utviklingshemming, og en skole for de hørselshemmede som fremdeles hadde eller tidligere hadde hatt en viss høreevne, og som også kunne tale. Det vil med andre ord si at det fantes i alt tre døveskoler i København – to private UNDER Kellers ledelse og en offentlig under RMHs ledelse.

Dette at RMH holdt fast ved tegnmetoden ved Døvstummeinstituttet må for øvrig ikke forstås slik at han på noen måte var motstander av den mer moderne talemetoden. På dette området var RMH en pragmatiker, som så fordeler ved både den gamle og den nye metoden. Han behersket selv begge, og allerede i 1872 kunne deltagerne ved Abnormeskolemøtet i København overvære RMH eksaminere sin avgangsklasse ved Instituttet, som han hadde undervist nesten utelukkende ved hjelp av talemetoden. Poenget for RMH var å finne den metoden som gav det beste resultatet for hver enkelt elev, så han var ikke noen ”fanatisk” forkjemper verken for den gamle eller nye metoden. I 1880 kom RMH med et lovforslag om å opprette et statlig Institutt der det skulle undervises etter talemetoden. Og han gikk inn for at det nye offentlige Instituttet burde legges utenfor København, av den grunn at de døvstumme ofte omgikkes privat, og han var redd de unge som fikk opplæring etter talemetoden, ville bli så påvirket av de eldre døvstmme, som kommuniserte ved hjelp av tegnspråk, at undervisningen ville bli skadelidende av det.

[5] CB: Der står øjensynligt ASTALE ??

[6] CB: De sidste tre linier i dette ’Skrivekuglebrev’ er skrevet ude i venstre margin og på den anden led! Altså oppefra og ned!!! Dette forekommer mig uhyre mystisk, men Sverre mener, at forklaringen måske er, at RMH brugte den allersidste model af Skrivekuglen – men den er jo først fra 1884?? Ja – jeg fatter det ikke.

SA: RMH skrev meget begeistret til sin bror om en helt ny modell av skrivekuglen i et brev fra 1979. Den nye modellen er lavere og bredere enn den gamle og kan skrive på bredere papirformater. Vi kjenner en slik skrivekugle, som bærer umiskjennelig preg av å være utviklet ved Jürgensens etablissement. Sannsynligvis ble ikke Lyngbyes modell utviklet ferdig før i 1885, og det var også en lav og bred modell med papirvalse, som kunne skrive på store papirformater. Dette skriver RMH om den nye modellen fra 1879:

K J Ö B E N H A V N   DEN    30 NOVEMBER 1879.

                                    KJÄRE GODE B R O D E R  !

   DU SEER HER SKRIFT AF EN ALDELES NY SKRIVEKUGLE, DER KUN HAR KUGLESTYKKET OG VIPNINGEN TIL FÄLLES MED DE MASKINER, DER FABRIKERES FOR TIDEN HOS MIN MEKANIK-MAND.  SKRIVEKUGLEN ER NU HALVTREDIE TOMME LAVERE END TIDLIGERE OG KUN TO TOMMER BREDERE. MEN SKRIVER NU PAA FOLIO-ARK.

 - DETTE EXEMPLAR ER DEN ANDEN MODEL AF DENNE CONSTRUCTION,  DEN ER LYKKEDES SAA GODT, AT DER NU VIL KUNNE FABRIKERES EFTER DEN.

 

 

Johan Keller, 1830-1884, foto: DKB
Emil Keller, 1835-1896, foto; DKB
Jacob Frederik Scavenius, 1838-1915, foto: DKB
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, foto: DKB
Den ene av Kellers to døveskoler, beliggende i Baldersgade. På denne skolen ble det undervist etter talemetoden. Keller hadde også en skole for såkalt "åndssløve" døvestumme. Illustrasjon: Døvehistorisk Selskab
Denne skrivekuglen er i dag i privat eie, men en nøyaktig lik modell ble donert til Pødenphants skrivemaskinmuseum på slutten av 1940-årene av en av RMHs døtre. Sannsynligvis har den tilhørt RMH selv. Modellen ble troligvis bygget første gang i 1879. Foto: Sverre Avnskog