Brev 21 Januar 1885 fra RMH til Wolfhagen.

Kammerherre Wolfhagen, 1818-94.
Forstander Georg Jørgensen, 1838-1905.
Rasmus Malling-Hansen. Illustrasjon fra Nutiden, 1886.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette brev bør læses sammen med brevet fra forstander Georg Jørgensen af den 31 december 1884 til direktør Wolfhagen.

 

 

21/1 85  Nr 28[1]

 

DET KONGELIGEDØVSTUMME-INSTITUT I KJØBENHAVN. Ø.

 

 

            I Anledning af en Meddelelse jeg har modtaget fra Hr: Forstander Jørgensen i Fredericia, tillader jeg mig at fremkomme for Deres Højvelbaarenhed med Følgende:

 

            Da jeg den 12 f.M. om Morgenen var hos Dem, fortalte jeg dem (det var den sidste Sag, vi talte om den Dag), at det under den forrige Directeur havde været mig tilladt at aabne alle de Breve, der ankom til Institutet med Adresse til Directeuren eller Direktionen, samt at det var overladt til mit eget Skjøn at besvare disse Breve paa Directeurens Vegne, enten efter Samraad, eller uden Samraad med Directeuren; endvidere at Directeuren ved Lejlighed, navnlig i de tidligere Aar, lod sig forelægge disse Breve og Concepterne til Svarene, der fandtes her i Arkivet.  – Imod denne Ordning udtalte Deres Velbaarenhed Intet, kun sagde De noget lignende som dette: - ” Ja det maa jo være overladt til Forstanderens Tact.” –

 

            Hvad jeg den Dag ønskede at tale med Hr: Directeuren om, havde jeg optegnet paa en Seddel og derimellem fandtes ogsaa noteret oven anførte Sag.  Paa Hjemvejen forvissede jeg mig om – ved Gjennemlæsning af min Huske-Seddel – at jeg havde faaet sagt det altsammen, ogsaa det om Breve, der var adresserede til Directeur eller Direction.

 

            Endvidere skal jeg tilføje, at den omhandlede Ordning allerede maatte være bekjendt for Hr. Directeuren nogle Dage i Forvejen, eftersom Forslag om denne Brev-....ring m:m: fandtes medoptaget i min Skrivelse til Deres Højvelbaarenhed af 8: f.M: -

 

            Forøvrigt ere Breve, der ankommer her til Institutet, i Reglen adresserede  til Forstanderen eller blot til Institutet; men meget sjældent til Directeuren eller Direktionen. – I den Tid Deres Højvelbaarenhed har været Directeur, er den ovenanførte Adresse endnu ikke forekommen.

 

Kjøbenhavn den 21 Januar 1885

 

Allerærbødigst

 

R. Malling-Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højvelbaarne

 

Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkorset af Db: og Dbm,

 

p.p. Directeur for de kgl. Døvstumme-Instituter.

 

 


[1] JMC: Håndskrevet diarienotering af Kultusministeriet.

 


Det originale brevet. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.