2887.11.28 Danish

Viktor Rydberg, 1828-1895, malt av den svensk-finske kunstneren Albert Edelfelt, 1854-1905

K J Ö B E N H A V N    DEN 28  NOVEMBER  1887.

 

 

 

 

 

HR. PROFESSOR  DR. VIKTOR  R Y D B E R G .[1]

 

 

  MAATTE DET VÄRE MIG TILLADT SOM FORTSÄTTELSE AF MIT SIDSTE BREV AT BRINGE ENDNU ET PAR OPLYSNINGER OM MINE ARBEJDER. DEN DAGLIGE VEJNING FORTSÄTTES STADIG HER PAA INSTITUTET, DOG NU KUN ÉN GANG OM DAGEN. JEG HAR NU ET MATERIALE AF VÄGTTAL, SOM OMFATTER FEM AAR. TILLIGE HAR JEG I DET SIDSTE AAR FORETAGET DAGLIGE PULSTÄLLLINGER MED ET STÖRRE ANTAL ELEVER I INSTITUTET  HER. I LÖBET AF TRE TIL FIRE MAANEDER HAR JEG ENDOGSAA HAFT PULSTÄLLINGER[2] FRA C. 300 BÖRN – DRENGE OG PIGER – FRA FEM INTERNATER; DET ENE VAR DET KGL. DÖVSTUMME-INSTITUT PAA MANILLA I STOCKHOLM[3].

 

    DER ER JO ET MEGET STORT ANTAL INDFLYDELSER PAA PULSHURTIGHEDEN[4]; MEN IKKE DESMINDRE HAR DET VIST SIG, AT DER OGSAA HER  GJÖR SIG EN HIDTIL UKJENDT IND-FLYDELSE GJÄLDENDE, HVILKET FREMTRÄDER DERI, AT SUMMEN AF ALLE PULSENES HASTIGHEDSSVINGNINGER STEMME BEDRE MED OPSUMMERET VARME FRA C. 40 EURO-PÄISKE STATIONER END MED DEN STEDLIGE LUFTVARME[5], SAMT AT SAMME PULSHASTIGHED SLET IKKE HAR SVINGNINGS- OVERENSSTEMMELSE MED STUEVARMEN.

 

   VARIATIONERNE I PULSHASTIGHEDEN VISER DESUDEN ENKELTE ANDRE HIDTIL UKJENDTE EJENDOMMELIGHEDER AARET IGJENNEM. JEG HAABER PAA AT FAA INDFÖRT PULSTÄL-LINGER I DE OFFENTLIGE SKOLER I KJÖBENHAVN, OG VIL VENTELIG KUNNE NAA TIL AT FAA MATERIALE FRA C. 2000 BÖRN DAGLIG.

 

   VEJNINGERNE GIVE LANGT MERE SIKRE OG DETAILLEREDE SVINGNINGER. DE SIDSTE TO AARS VEJNINGER HER VISE DE SAMME SVINGNINGSEJENDOMMELIGHEDER SOM DE I FRAGMENT TRE[6] BEHANDLEDE TRE AAR.

 

VENLIGST HILSEN FRA DERES

 

MED STÖRSTE HÖJAGTELSE FORBUNDNE

 

 

 

                     R. Malling-Hansen

 

 


[1] CB: Dette er det tredie brev fra RMH til Prof. Rydberg. De to andre er 18871018dk og 18871126dk. En detaljeret ’profil’ af prof. Rydberg findes som fodnote i 18871018dk.

[2] CB: Det er mig bekendt første gang, vi nogensinde har hørt noget til, at RMH også fik målt børnenes puls.

Nu er jeg ikke helt færdig med at læse hans ’Fragment’ om Perioder i Børns Væxt og i Solens Varme fra 1886, men jeg mener ikke, at den slags målinger er nævnt dér.

[3] CB: Igen noget nyt. Findes dette institut mon stadig – hvad siger Jørgen?? – og hvis det gør – mon der findes noget i dets arkiver om RMH og disse målinger? Og målte man mon også vægt og højde dér?

[4] CB: Pudsigt ord: Hurtigheden! Det ord er forlængst gået ud af brug på dansk. I stedet siger man ’hastigheden’  – og det ord bruger RMH så længere nede i brevet!

[5] CB: Luftvarme??? Hvorfor skriver han ikke temperatur? Og: Vi ved, at RMH fik temperaturstatistikker fra hele verden – og altså fra ikke færre end 40 europæiske ’stationer’. Det fik han – så vidt jeg ved - fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut – der blev oprettet i 1872. 

[6] CB: Selvom RMH meget beskedent taler om Fragment 3 – så er det altså hans hovedværk! Bogen og tabelværket med titlen Perioder i Børns Væxt og i Solens Varme – fra 1886 – også udgivet på tysk.

Fakta om Manillaskolan i Stockholm - fra deres hjemmeside

Manillaskolen - døvstummeinstituttet i Stockholm, som foretok pulsmålinger hos barna etter instruksjon fra RMH. Foto: Jørgen Malling Christensen
Grunnleggeren av Instituttet för blinda och dövstumma i Stockholm, Pär Aron Borg, 1776-1839
Da Pär Aron Borg døde i 1839, overtok hans sønn, Ossian Borg, 1812-1892, stillingen som forstander ved instituttet. Sannsynligvis er det han Malling-Hansen samarbeidet med i forbindelse med pulsmålingene

 

Manillaskolen, eller som den tidligere hed: Allmänna Instituttet för blinda och dövstumma, er Sveriges første skole for døvstumme børn og unge. Skolen startede sin virksomhed 1809 og havde fra begyndelsen både døve, blinde og retarderede elever. Grundlæggeren hed Pär Aron Borg – en virkelig ildsjæl som eleverne satte meget højt. Han havde i begyndelsen af 1800-tallet i nogle år undervist elever på privat basis hjemme i sin egen lejlighed.  Den allerførste elev var den blinde Charlotte Seyerling. De kundskaber som Borgs elever tog til sig, og som blev bekræftet gennem offentlige eksaminer, gjorde at skolen i 1809 fik et årligt statsbidrag under dronning Hedvig Elisabeth Charlottas protektion. Dermed havde Sverige fået sin første skole for blinde og døve!

 

I de første år låg skolen på Drottninggatan i Stockholm. År 1812 flyttede virksomheden til Djurgården, hvor den bedrives den dag i dag. Til en begyndelse boede lærere og elever i den bygning som fandtes tidligere på området, ”Öfre Manilla” – en spansk diplomat som tidligere havde ejet tomten havde givet området dets særprægede navn for at hylde sit land, som havde koloniseret Filipinerne med hovedstaden Manila. Ved fælles hjælp oprustedes de eksisterende huse, så at de blev passende for skoleundervisning samt for logi for lærere og elever. Skolen havde altså formen af internat. Samtidig byggedes også stalde og smedje m.m.

 

Under Pär Aron Borgs tid blev eleverne undervist med hjælp af håndalfabet og tegnsprog. Eftersom der endnu ikke fandtes nogen udprøvet undervisningsmetode i Sverige, konstruerede Pär Aron selv det svenske håndalfabet/-tegnsproget. Borgs håndalfabet bruges endnu den dag i dag. I begyndelsen prioriterede undervisningen religion og håndværksuddannelser. Kristendomsundervisningen hjalp eleverne at nå frem til konfirmationen, noget som blev anset for meget vigtigt i datidens samfund.

 

De håndværksmæssige færdigheder skulle hjælpe eleverne til at kunne forsørge sig selv når de forlod skolen. For eksempel var der uddannelse for drengene i håndværker som skrædderi, skomageri, glarmesteri, kobberslageri, tømmerlære, snedkeri, murerarbejde og gartneri. Pigerne kunne lære at arbejde med kurvefletning, strikning, sømning, vævning, bagning eller madlavning – alt efter evner og interesse.

 

Blandt de teoretiske fag var sprog, læsning, regning, og i et senere stadium tilkom geografi, astronomi og naturlære. Undervisningen foregik så godt som hele året igennem, mandag til lørdag. Fra 1827 blev der bevilget fire dages ferie omkring midsommer, og ikke før 1870’erne fik eleverne en lang sommerferie.

 

Instituttet havde både betalende og gratiselever. Den senere kategori bestod dels af elever som var blevet optaget på hoffets bekostning eller på skolens egne midler, og dels af sådanne børn som var blevet udvalgt af bestyrelsen i sit sogn. Under skolens første år lå elevernes optagelsesalder mellem 6 og 36 år. 1816 bestemte man at optagelsesalderen skulle være 8-14 år, men trods dette fortsatte man i lang tid at acceptere ældre elever.I begyndelsen var der ikke nogen bestemt fastsat læretid. Eleverne blev på skolen i mellem 1 og 10 år – i undtagelsestilfælde endnu længere – afhængigt af deres individuelle evner og udvikling.  Men det normale var at eleverne blev på skolen i 7-8 år.

 

Der var indskrivning hele året rundt, men oftest under sommeren eller efteråret, når det var lettest at komme til skolen. Eftersom mange elever havde langt hjem, var der mange af dem som blev på skolen også under ferieperioden. På den måde var der nogle som kom til at tilbringe i stort set hele deres opvæksttid på skolen.

 

Det faktum at børnene boede på skolen indebar at de behøvede stadig tilsyn. Det medførte for lærernes del at de var nødt til at arbejde ikke bare under undervisningstiden men også aftener, weekender og i ferien. Først i slutningen af 1800-taller, da forbedrede kommunikationer gjorde det muligt for eleverne at rejse hjem i ferierne, blev lærernes arbejdsbyrde lettere.

 

Manillas gundlægger Pär Aron Borg forblev forstander frem til sin død 1839. Dette år efterfulgtes han af sønnen Ossian Borg. Til forskel fra sin far anså Ossian at eleverne i første række skulle undervises i teoretiske fag i stedet for de håndværksmæssige. Håndværksuddannelse fortsatte dog i skolens virksomhed i lang tid fremover, men praktisk undervisning fik lavere prioritet til fordel for den intellektuelle undervisning.

 

Under Ossian Borgs tid som forstander overgik Manillaskolen fra tegnsprog til ”oralisme”, dvs tale og mundaflæsning, som undervisningssprog. Dette skete i 1860’erne. 1874 blev der indrettet et 2-årigt seminarium for døvstummelærere på skolen, og denne uddannelse fortsatte frem til 1967 da den blev flyttet til Lärarhögskolan i Stockholm.

 

År 1864 indviedes den bygning som i dag udgør Manillaskolens hovedbygning. Arkitekten var J.A. Havermann. I mere end 100 år fortsatte skolehuset at ligesom under Pär Aron Borgs tid fungere som internat. I 1912 blev der bygget en etage til på skolebygningen. Det smukke gymnastikhus som stadig er i anvendelse blev opført i 1870.

 

Undervisning baseret på tale og mundaflæsning dominerede skolens virksomhed frem til midten af 1970’erne. Det blev længe anset vigtigt at eleverne blev så ”hørende” som mulig. Gennem forskning som viste at tegnsprog er et helt eget sprog, helt adskilt fra svensk, med sin egen grammatik, syntax og struktur, samt gennem påvirkning fra døve- og forældreorganisationer, forandredes langsomt synet på undervisningen.

 

Oversat til Dansk af Jørgen Malling Christensen

 

Se også: www.ma.spm.se

 

 (Manillaskolens hjemmeside)