1888.03.16 Danish

     DET KONGELIGE

DØVSTUMMEINSTITUT

 

      KJØBENHAVN[1]

 

   16 Marts 1888

 

                         Min egen og inderligt kjære Emse[2]

 

Du har jo allerede igjennem din kjære Mode[3]r hørt hendes og min Mening angaaende dine lidt varierende Planer; men dit sidste Brev giver dog anledning til atter at tale lidt med dig om dem, og du vil jo ogsaa nok gjerne se et brev fra din Fader. Du længes efter Hjemmet, og vi længes efter at se vor egen Emse glad og tilfreds mellem os; men Længslen må jo ikke løbe af med hverken dig eller vi, saa at den bryder Løfter eller til Side (????Uforståeligt). Du kunde have Lyst til at komme hjem til November, men hvor gjerne vi end ville se dig, det vil dog vistnok af flere grunde være for tidligt. Af hensyn at du kom derover har jo Pastor Nielsens taget deres Børn ud af en engelsk Skole; det vilde ganske vist blive højst uheldigt for Børnene, om de nu ???? skulde ved din Bortrejse atter tilbage til Skolen, og næsten lige saa uheldigt, i alt fald forstyrrende, om der skulle skaffes en ny Lærerinde, hvilket vel ogsaa kunde have sine store Vanskeligheder. Som din Moder skrev: jeg er ikke afgjort imod, at du tænker paa i Tide at gaa samme Vej som Engelke; men det var mig dog en ikke ringe Skuffelse, at du altid saa sikkert har udtalt det som dit Maal at blive Sproglærerinde - nu vilde opgive dette. Jeg tror ogsaa at du maler de Vanskeligheder, der vil møde dig, alt for mørke, men i og for sig er dette ganske naturligt, ja ønskeligt, thi dersom du ikke saa Vanskelighederne, ville du aldrig naa til at blive en dygtig og tilfreds Lærerinde, og saa opnaas det modsatte rigtigt (?????) .

Naar du ærligt tænker dig selv som Lærerinde for Voxne (???). Som lærerinde maatte du selvfølgelig begynde at undervise i en Skole, og efterhaanden som Erfaring, Færdighed og Mod og Tillid indhentes (???)  vilde du med Tilfredshed ogsaa kunde tage Fat på at undervise Voxne. Du ser ligeledes for mørkt paa det Udbytte du har af dit Ophold derovre med hensyn til at lære (læse??) Engelsk. Naar man første er naaet saa vidt i Sproget, som du er, saa lader Væxten sig ikke saadan maale og veje, som  i de første Aar man beskæftiger sig med et fremmed Sprog.

Under alle Omstændigheder, og hvad enten du i Tide bliver Lærerinde eller ej, bør du ikke opgive den engelske Undervisning, som du nu har, men se at drage det størst mulige Udbytte af den.

Den slags (???) Færdigheder bliver i ingensomhelst Stilling til Skade. Gaar du i Tiden Handels-vejen, ville Sprogfærdighederne maaske (???) kunde blive til stor Nytte.

Du maa ikke hige efter at komme i en Fart ind i det Nye, husk endelig vel paa, at det haver slet ingen Hast paa at tage en saa afgjørende Bestemmelse.

Hvad selve Contoire Arbejdet angaar, da er der ogsaa den Forskjellighed som trænger til rolig Overvejelse og Erkjendelse inden Valget træffes. Husk paa at Arbejdet der er maaske endnu mere overfyldt (Contorievejen) end andetsteds. En dygtig Sproglærerinde vil næppe savne Beskæftigelse og det er en vellønnet Beskæftigelse. Du vil i Tiden ved 2 Timers Arbejde om Dagen kunde have en større Indtægt end Engelke, med sin højst besværlige Arbejdstid fra 8 Morgen til 7 Aften, og hun har endda været ganske ualmindelig heldig.[4] Jeg har aldeles forgjæves henvendt mig til Nationalbanken, til Livsforsikringselskabet og til Magistraten, alle Steder ligger der flere hundrede Ansøgninger fra Kvinder, der søger Ansættelse. Husk saa ogsaa paa at en Lærerinde i Dag har velsignede Ferietider, medens Contoiristen kun faar yderligt (??) knapt tilmaalt, foruden Helligdagene maaske kun en tre-fire dage om Aaret.

 

Under alle Omstændigheder gjælder det for dig nu og til alle Tider: Vær taknemmelig og glad for det, du er i nu, vær fast i Overbevisningen om, at ikke Tilfældet, men Gud Faders kjærlige Haand har sat dig der, hvor du nu er, og at det er hans Vilje, at du der skal hente Væxt for Aand og Hjerte og Klarhed lidt efter lidt over dit Livs Gjerning. Tal ofte til Ham, søg Raad og Lys der og vær vis paa, at ogsaa vi herhjemme ofte har dig i vore Bønner og altid i vore Hjerter.

Hvad dit Helbred angaar, da lad mig kun komme med eller gjentage det Raad jeg vistnok allerede har givet dig gjennem Moder, at du endelig maa sørge for, at dit Værelse er frisk udluftet, inden du gaar i Seng. Frisk Luft, Bevægelse og Vand er mægtige Midler til at holde sig sund og rask.

Her sidder vi i en rædsom Vinterkulde, 8-10 grader Reamur[5]. Hvordan er Vejret der?

Maaske faar Pastor Nielsen Embedet her til Sommer, og saa løser et af spørgsmaalene sig jo af sig selv. Benyt og søg saa meget som muligt Lejlighed til at læse og tale engelsk. Ved selv at tale Sproget vinder vi umaadeligt i Tillid og Styrke. Kommer du hyppigt i engelsk Kirke? ?????????

Du kan tjene ham og tale med ham ogsaa i den engelske Kirke.

Hils Pastor Nielsens hjerteligst fra os, især hans Frue fra mig. Pastor N har jeg jo set. Professor Lehmann[6] besøgte  jeg for en Maaned siden, han var da helt rask og saa ud som om Sygdommen ikke havde gjort ham den mindste Fortræd. For en 14 Dage siden var han her og saa glad og livlig ud.

Hjerteligst Hilsen til dig selv fra os Alle, især fra din inderligst hengivne Fader, den gamle, vist ???? længes inderligt efter at omfavne sin egen Emse

 

                                                                                            R.Malling-Hansen

 

 

 


[1] CB: Dette brev har jeg i 1990 fået i en maskinskrevet kopi-udgave fra den dengang 86-årige fru Erlangsen i Korsør, der er/var RMHs barnebarn. Hun var født i 1904 og er farmor  til vores medlem Jacob Erlangsen.

Fru Erlangsen havde meget svagt syn, og det er nok årsagen til, at der er mange steder, hvor teksten er afbrudt eller direkte uforståelig. Og hvis det er håndskrevet af RMH - så ved vi jo, hvor svært det er at læse.

Brevet er en afskrift at et brev fra RMH til fru Erlangsens moder, Emma - Emse. Emse er en slags au-pair pige og samtidig huslærer hos en dansk præst, Pastor Nielsen, der øjensynligt bor og arbejder et sted i Storbrittannien. Måske som dansk sømandspræst i Skotland? Brevet er formodentligt oprindeligt hånd-skrevet eller måske er det en dårlig fotokopi af originalbrevet skrevet på Skrivekuglen, siden der er så mange spørgsmålstegn i teksten. Jeg har ikke scannet det ind -da vi altså ikke har det originale brev. De steder hvor teksten er uforståelig, har jeg indsat ?????.

[3] CB: Bemærk, at det er jo stedmoderen Anna, som han kalder børnenes 'Moder'.

[4] SA: Både Engelke og Emma blev lærerinder. Emma arbejdede i åtte år ved Frk Branners pigeskole i Slagelse, men blev hjemmegående, da hun giftet sig. Engelke arbejde først på sin fars skole, Det Kongelige Døvstummeinstitut, i et år, men derefter i mange år på Det Kongelige Blindeinstitut lige ved siden af, hvor hun blev gift med inspektøren Fritz Wiberg. De fik aldrig børn, men viede deres liv til lærergerningen for de blinde.

[5] CB: Ifølge den officielle omregningstabel er 8-10 grader Reamur - som der står i fru Erlangsens tydning - lig med 10 grader Celsius - og det kan man jo ikke kalde en rædsom vinterkulde. Så der har nok stået minus 8-10 grader Reamur.

[6] CB: Der er mange Lehmanner nævnt i mit gamle Salmonsens leksikon, det er en stor familie med mange berømtheder imellem. Hvem denne Lehmann er,  ved jeg derfor ikke.

SA: Ikke usannsynlig dreier det seg om legen ved Døvstummeinstituttet, Heinrich Lehman(1815-1890), som led av den samme hjertelidelsen som RMH, og som døde kun noen måneder før ham.

 

Anna Malling-Hansen, 1842-1897. Foto: Privat
Den unge Emma. Foto Privat
Malling-Hansens tre eldste døtre, (fra venstre) Emma, Juliane og Engelke. Foto: Privat
Frøknene Branners pikeskole i Slagelse, fotografert i 1975. Her arbeidet Emma Malling-Hansen i 8 år. Foto: Slagelse lokalarkiv
Louise Branner, 1863-1945, en av søstrene som grunnla skolen.
Marie Branner, 1861-1900, den andre av søstrene, døde av sykdom rett før pikeskolen skulle flytte inn i helt nye lokaler.
Fra 1991 arbeidet Emma Malling-Hansen som lærer ved Frk Branners Pikeskole i Slagelse. Skoleåret 1993-94 hadde hun ett års permisjon fra sin lærerpost for å delta på "Etaarigt Kursus" ved Danmarks Lærerhøjskole. Som man kan se mottok hun kr 720 i stipendium, og hennes fag var Dansk, Tysk og Engelsk. Foto scannet fra "Danmarks Lærerhøjskole 1856-1906" av Hans Olrik
Ovenstående omtale er sakset fra Frk Branners pikeskoles årsrapporten for 1900. Som man kan se, fikk frk Emma Malling-Hansen de aller beste skussmål! Copyright: Slagelse lokalarkiv
Emma Malling-Hansen fotografert sammen med en pikeklasse ved Frk Branners skole. Der fantes en forbindelse mellom søstrene Branner og søstrene Malling-Hansen, i det en annen av søstrene Branner var gift med RMHs meget gode venn, Johannes Kaper. Og deres far, Christian Branner, var dessuten sogneprest - ikke usannsynlig var han en bekjent av RMH. Foto: Slagelse lokalarkiv
Det var ikke kun Emma av søstrene Malling-Hansen som arbeidet ved Frk Branners skole. Søsteren Johanne var to år ved skolen - fra 1893 til 1895. Foto: Privat
Den yngste søsteren, Marie, var også ansatt ved skolen - i 1899. Foto: Privat
Emma giftet seg med Marcus Mathiesen, og ble mor til tre barn, (fra venstre) Elsebet, Jørgen og Gertrude. Jørgens sønn, Lars Mathiesen, er medlem av styret for RMH Selskapet. Foto: Privat
Elsebet fotografert med RMHs Nye Testamente i hendene. Hun gjorde en enorm innsats for å ta vare på gamle brev, fotografier og dokumenter etter RMH, og var også innehaver av en mini skrivekugle. Foto: Privat