RMH brev 4 maj 1889 til Meyer.

Brandinspektøren i København, Deodatus Fredericus Sextus Meyer, 1834-1921.
Teleingeniør W. Lorentzen, død 1896. Dette står om ham på nettsidene til Post og Telemuseet: Konstitueret Telegrafassistent 1.10.1853, telegrafingeniør 1.9.1870, chef for Teknisk afdeling 1.7.1889.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående dokument er Malling-Hansens egen kopi af et brev til brandinspektøren i København, Deodatus Fredericus Sextus Meyer (1834-1921). Særlig efter branden på Christiansborg Slot i oktober 1884 var der i samtidens København meget stor opmærksomhed omkring behovet for bedre brandværn. Den store brandrisiko hængte naturligvis sammen med at datidens opvarmningsmetoder var med åben ild – kakkelovne og fyrkedler -  og det indebar at alle offentlige bygninger havde et stort behov for at undgå en brandkatastrofe. Københavns Brandvæsens historie går helt tilbage til 9 juli 1687, hvor Christian den 5. oprettede Københavns Kongelige Brandvæsen. Københavns Brandlov blev vedtaget 18 maj 1868. Brandinspektør i byen – den højeste leder – var i perioden 1870-1884 Jan Carl Emil Schønheyder, og i 1884 blev Meyer udnævnt til brandinspektør. Han havde en militær baggrund som officer i hæren. Efter branden i oktober 1884 som lagde Christians Borg Slot i ruiner, fik Meyer opgaven at fremlægge et forslag til reorganisering af brandvæsenet. Hans forslag blev vedtaget i 1889 og betød en betydelig forstærkning i form af personale, udrustning og heste, samt at brandtelegrafen med brandalarmer og brandtelefon ordnedes på en tidssvarende måde. Meyer forblev chef indtil han gik på pension i 1909 (Kilde: Dansk Wikipedia).

 

99/1889[1]

 

            4/5  1889

 

            Højvelbaarne Hr. Brandinspekteur, Oberstlieutnant Meyer, Ridder af Db.

 

            I Begyndelsen af Aaret 1885 skete der en Henvendelse fra det herværende  Instituts Directeur, Hr. Kammerherre Wolfhagen, til Kjøbenhavns Brandvæsen[2] angaaende en telegrafisk Forbindelse mellem det kgl: Døvst: Inst: (tillige det kgl: Blinde-Institut) og Østerbros Brand-Station.[3]  I anledning heraf indfandt Hr. Telegraf-Ingenieur  Lorentzen[4] sig her paa Institutet den 21 Januar s. Aar. Jeg foreslog for ham, at der anbragtes et almindeligt Haandallarms-Apparat for begge Instituteter og tillige til Brug for Offentligheden ind til Castelsvejen paa Grændsen mellem Institutionerne.  Dette Forslag syntes at vinde Hr. Telegraf-Ingenieurens Bifald.  –

 

            Imidlertid endte Sagen tilsyneladende dermed, idet der ikke siden den Tid en kommen nogen Meddelelse til Institutet angaaende samme Sag. Jeg tillader mig derfor nu igjen at optage nævnte Andragende, idet jeg særligt maatte gjøre opmærksom paa, at det i Ildebrandstilfælde her paa Inst: først og fremmest vil være nødvendigt at faa samtlige Elever i Sikkerhed, og at det som en Følge heraf vilde kunne blive vanskeligt at afse nogen af Institutets hørende Personale til øjeblikkelig Afsendelse til Brandallarms-Apparatet paa Østerbro.

 

                                               Ærb.

 

                                               RMH.

 

 


[1] JMC: RMHs diarienummer, indskrevet af ham med grøn pen.

[2] JMC: Denne og følgende understregning er af RMH og gjort med grøn pen.

[3] JMC: Østerbros Brandstation lå (og ligger stadig) på Østbanegade 89, lidt mindre end en kilometer nordøst for Døvstummeinstituttet. Den blev oprettet i 1871.

[4] JMC: Kraks Vejviser 1889 registrerer en telegrafingeniør Lorentzen med adresse Dosseringen nr 6, - det bør være det som idag betegnes som Sortedams Dosseringen.


Brannstasjonen i Østerbrogade. Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Det originale brevet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.