1889.06.12. Telegramudveksling om difteri.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Difteri er en alvorlig form for halsbetændelse, der skyldes infektion med bakterien Corynebacterium diphteriae, som primært angriber det yderste lag i næse-svælgrummets slimhinder, hvorfra bakterien kan producera et kraftigt toksin, der med blodet føres rundt i hele organismen. Toksinet kan give nyreskader og nervepåvirkning, samt give komplikationer i muskler og hjertet. Sygdommen behandles med antitoksin og antibiotika. Det sidste tilfælde af difteri i Danmark blev konstateret i december 1998. Før difterivaccinen blev indført i Danmark, var der tilbagevendende epidemier. Dødeligheden var høj – mellem 5 og 20 % - , og særlig yngre børn var udsatte. USA havde epidemier i 1880erne; i 1921 var der 206,000 registrerede tilfælde, hvoraf 15,520 døde. I England og Wales var difteri den 3.største dødsårsag bag børnedødeligheden i 1930erne[1].

 

På baggrund af sygdommens alvorlige karakter og risikoen for hurtig smittespredning blandt eleverne på Døvstummeinstituttet, kan man let forstå Malling-Hansens uro. Den 12 juni 1889 sender han dette telegram til Georg Jørgensen i Fredericia:

 

172/1889[2]

 

                   Telegram

 

Bedes sendt hurtigst Beskrivelse af Dr:Langgaards[3] Middel mod Dipheteritis.

 

12/6 1889. Malling Hansen

 

RP[4] Døvstumme Institut

 

     Fredericia.

 

...og Georg Jørgensen svarer samme dag med følgende telegram:

 

172/1886[5]

 

Telegram til Kjøbenhavn Ø fra Fredericia

 

Nr. 235  30 Ord, indleveret den 12/6

 

     Pastor Malling Hansen

 

     Citadelsvej, Kb.

 

Lige Dele Terpentin og flydende Tjære antændes – sammenblandede i en Metal Skaal, hver anden Time to Theskefulde af hver, i et mindre Værelse.

 

Brev afsendes.

 

                            Jørgensen.

 

JMC: På beggrund af nutidens medicinske kundskaber og vaccinationspraksis kan man trække på smilebåndet af denne behandling, men den gode doktor gjorde jo hvad han kunne, og på hans tid fandtes hverken den rette diagnose, vaccination eller effektiv behandling af sygdommen.

 

Vi kan imidlertid forstå, at der heldigvis ikke forekom nogen difteriepidemi ved det kgl Døvstummeinstitut i København i 1889, for i dette år døde kun en enkelt elev (totalt var der 74 elever ved instituttet i 1889).

 

 

---