1889.11.22 Danish

 

 

Hr. Borgmester, Etatsraad Øllgaard [1]

 

Herved tillader jeg mig at henvende mig til Dem angaaende følgende sag:

 

Det er bleven mig bekendt at Forlængelsen af Lipkes Gade[2] vil blive ført forbi Vestsiden af Insti-tuttet her og afskjære et lille Hjørne af Institutets Have. Jeg tillader mig at henstille, om det ikke kunne være meget passende, at denne Gade blev opkaldt efter Stifteren af Døvstumme-Undervis-ningen i Danmark og fik Navnet Castbergs Gade? [3]

Den fortsætter ikke Lipkes Gade i lige Linie, men danner en rigtignok meget stump Vinkel med den fra Classens Gade af. Det vilde vel saaledes ikke just være nogen Nødvendighed at kalde Forlæn-gelsen Lipkes Gade.

Professor P.A Castberg var Forstander for det ved hans Virksomhed oprettede Kgl. Døvstumme-institut fra 1807 til sin Død i 1823. Institutet var den Gang inde i Kjøbenhavn, først i Sølvgade, senere i Stormgade, hvorfra det for nu 50 Aar siden flyttede hertil. Castbergs Minde bevares i Kjærlig-hed mellem de Døvstumme. Det vilde være en stor Glæde for dem, om hans Navn hædres paa nævnte Maade.

 

Det vilde glæde mig meget om jeg turde haabe at De, Hr. Etatsraad, venligst vilde tage Dem af denne Sag.

 

 

                                                                       Deres allerærbødigste

 

                                                                                  RMH.

 

 


[1] CB: Dette brev er til endnu en topperson i det danske hierarki, nemlig  til Christian Krarup Øllgaard, der ifølge den meget korte beskrivelse i Salmonsen var: 1841 – 1915. Ingeniør og havnebygmester (Sverre har en langt mere detaljereret CV, der tyder på at denne Øllgaard var hovedansvarlig for den enorme udbygning af Københavns Havn,  der skete fra cirka 1870). Han er også ’borgmester’ i København fra 1885 til 1901 – men dog ikke ’Overborgmester’ som Kbhs borgmesters titel er. Der er vist 5-6 borgmestre i lag 2 – med ansvar for fx skoler eller veje – eller havnen! Og denne Øllgaard har tydeligvis ansvaret for at give navne til alle de mange hundrede veje, der opstår ved den enorme udbygning af København fra 1870 til 1920.

Brevet er fyldt med overstregninger, så det må være en kladde, der ikke er afsendt i denne tilstand. Jeg har skrevet den ind UDEN alle overstregningerne.

[2] CB: Lipkes Gade ligger lige nord for Døvstummeskolen. I bogen ’Københavnske gadenavnes historie’ står der følgende om Lipkesgade: Portrætmaleren Alexis Lipke (1819 til 85) var mellem de første, da der blev givet tilladelse til udstykning af ’Classens Have’ i 1846. Han oprettede et handelsgartneri i den gade, der nu bærer hans navn, men udstykkede det til bymæssigt byggeri i 1880.

Særdeles interessant: Før da – altså før 1880 – lå Døvstummeinstituttet altså ude på landet! Først efter 1880 blev der bygget de store ejendomskarréer, der i dag ligger nord for Instituttet, og som lige fra dengang var et meget velhavende kvarter med store lejligheder til det voksende københavnske ’Bourgeoisie’.

[3] CB: Om Peter Atke Castberg, der levede fra 1779 til 1823 (CB: og altså kun blev 44 år! og der er en flot ’statue’ af ham udenfor skolen på Kastelsvej) står der i Københavnske gadenavnes historien: Castbergvej:

Han var læge og døvstumme pædagog og er derfor hædret i et kvarter i Valby (En vestlig bydel i Køben-havn), hvor vejene har navne efter danske videnskabsmænd. Han foretog studierejser i udlandet med hen-blik på oprettelsen af et dansk døvstummeinstitut, som realiseredes 1807 med Det kgl. Døvstummeinstitut på Østerbro. Castberg kaldes den danske døvstummeundervisningsfader.

Så: Der kom ikke nogen Castbergsvej på Østerbro, og desværre heller ikke nogen ’Malling Hansens Plads’. Men Castberg fik sin vej; hvornår fremgår ikke af den nævnte bog. Men i RMH-selskabet kæmper vi for, at der engang kommer en ’Malling-Hansens Plads’ i København!

Peter Atke Castberg, 1779-1823. Den danske døvstummeundervisningens fader. Foto: Copyright: Døvehistorisk Selskab
Christian Krarup Øllgaard, 1841-1915, havneingeniør og borgmester. Foto: Det Kongelige Bibliotek
To kart som viser Det Kongelige Døvstummeinstitutt og Blindeinstituttet og området rundt. Det øverste kartet er fra 1860, det nederste fra 1885