1889.11.16 fra RMH til Moldenhawer.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette håndskrevne brev findes i Rigsarkivets mappe med Kultusministeriets dokumenter angående Døvstummeinstituttets planer om nybygninger, tilbygninger og udflytning.

 

Man mærker tydeligt på brevets tone og formuleringerne, at Malling-Hansen er voldsomt irriteret over det, han betegner som Blindeinstituttets ’erobringstilbøjeligheder’ i relation til Døvstummeinstituttets grund. Den 22 november 1889 skrev Malling-Hansen til F. Wolfhagen i samme ærinde og udtalte sin tydelige modstand mod forslaget, at hans institut skulle afgive yderligere jord til naboen, Blindeinstituttet.


Johanne Moldenhawer, 1829-1905, forstander ved Blindeinstituttet. Foto: DKB.
Det Kongelige Blindeinstituttet i København, RMHs nærmeste nabo.

I øverste venstre hjørne er brevet markeret med rødkridt:

 

”451/1889”

 

              16/11 89

 

         Hr: Forstander Moldenhawer!


     Vor fælles Directeur, Hr: Kammerherren spurgte mig idag, hvorledes jeg vilde stille mig til Spørgsmaalet om at overlade et Stykke af Institutets Have til en Nybygning for 40 blinde Børn. Jeg svarede, at jeg af al Kraft vilde sætte mig derimod, og forøvrigt anser det for umuligt, atter at afstaa Jord til Blinde-Institutet (for 5. Gang![1]), tilmed da vel næppe hele vor Have vilde være stor nok til, hvad der behøvedes.

 

     Men i Anledning af Spørgsmaalet beder jeg Dig dog om, at Du velvilligst vil sige mig, hvor lang og bred den projekterede Nybygning skal være, samt Minimum af Kvadrat-Alen Grundstykke der behøves, for at jeg kan blive i Stand til at ramme en forsvarlig Pæl igjennem Erobrings-Tilbøjelighederne.

 

     Forøvrigt vil jeg gjøre Opmærksom paa et Stykke Land, c: 2400 kv. Alen langs med Citadelsvejen og med Grændse op til Eders Have er lejet af institutet her, men henligger ubenyttet; det maa Blinde-Institutet gjerne faa.

 

                            Venligste Hilsner

 

                                      RMH.

 


[1] JMC: I marginen har RMH tilføjet denne fodnote: 1.Gang ved Byggegr. og Have 1857; 2.Gang (to ord ulæselige) mod Øst 1867; 3.Gang: Stort Stykke af Haven til (to ord ulæselige) 79; 4.Gang: En Trekant fra Glaciet, 80 el 81!


Det originale brevet. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.