1890.09.23 Danish

KORRESPONDANCEKORT  [1]

 

TIL: Højærværdige Hrr. Pastor R. Malling Hansen

 

R. af Dbg.  p. p.

 

Kgl. Dövst. Institut.  

 

Citadelsvej 58  Ø

 

 

 

Kjære Svoger [2]

 

 

Tak for i dag. Departementschefen var meget elskværdig. Han udtalte, at Posten [3]ikke vilde blive opslaaet men besat ved Konstitution efter Din indstilling. Han spurgte, om jeg havde været hos Direktøren og raadede mig til at gaa til ham.

 

 

Venlig Hilsen

 

 

                               Din hengivne

 

 

                                 Vilh.Heiberg

 

 Kjære Svoger

 

 Meddelelsen om Departementschefens Udtalelse glæder mig meget. Jeg kom ikke til ham igaar. Jeg var hos Tandlæge kl. henad 2, fik for første Gang nogle forlorne Tænder indsatte; de generede mig så jeg kun kunde tale tykt og trindt, ondet maa ikke gaae op i Kævebenet.

 

 

Paa Grund af  Prof Lehmanns[4] Begravelse kommer jeg der heller ikke i dag; men derimod forhaabentlig i morgen. 

 

 

Du mindes jo, at jeg er af den Formening, at en af de Tre, Du, dr Esben Hansen, eller Mygind bør faa Pladsen, samt at hver af Eder har vægtige, men aldeles forskellige Adkomster til Pladsen.

 

 

Jeg mener derfor vedblivende, at jeg ikke kan (to ulæselige ord indskudt) lægge mig i Selen for en af Eder; hvilket dog ikke udelukker at det i øvrigt vilde glæde mig om du fik Pladsen.  Du bes derfor Intet fortie om hvad der kan indvirke til Fordel for dig hos de Herrer, som har med Pladsens Bortgivelse at gøre.  Hjerteligst Hilsen din heng.   RMH

 

 


[1] CB: Hvad et korrespondancekort er, ved jeg ikke, men det ser ud til at være et postkort hvor der er betalt for svaret – måske medens postbudet venter? Altså før telefonens indførelse – så man kunne sende ’email’ frem og tilbage samme dag gennem postvæsenet?

[2] CB og SA: Dette brev skal ses i den sammenhæng, at stillingen som læge ved Døveinstituttet var ledig.

I brevet 18900924dk skriver RMH til én af ansøgerne til stillingen. Dette brev er i to dele. Første del er fra en tredie ansøger, Vilhelm Heiberg, der var broder til RMHs første kone – der døde i 1876.

SA: Det var ingen av dem som RMH nevner i brevet som fikk stillingen, det gjorde derimot en av de andre søkerne, dr. Viktor Bremer.

[3] CB: Den ledige stilling på Instituttet

[4] CB: Ifølge Salmonsens leksikon: Heinrich Lehmann, 1815-1890 (Gik man ikke på pension dengang??). Dansk øjenlæge, fra 1854 professor.

SA: Professor Lehmann var den nylig avdøde legen ved instituttet. I en nekrolog skrevet av en av instituttets lærere, får vi hvite at dette dødsfallet gjorde et meget dypt inntrykk på RMH, fordi han hadde nøyaktig de samme symptomene som Lehmann.

RMHs svigerbror, Vilhelm Heiberg, 1853-1922, som søkte på den ledige stillingen som lege ved instituttet i 1890. Foto: DKB
Mannen som ble ansatt i stillingen, Victor Bremer, 1843-1915. Foto: DKB
En av de andre søkerne, Holger Mygind, 1855-1928. Foto: DKB
Den nylig avdøde legen ved instituttet, Heinrich Lehmann, 1815-1890. Foto: DKB