1873.12.19 fra Malling-Hansen til arkitekt Meldahl.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander, prest oppfinner og naturvitenskapelig forsker. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette er en brevkladde, fundet i Rigsarkivets mappe med det kgl. Døvstummeinstituts og Malling-Hansens sager angående byggeri, tilbygning og indretning.

 

Som baggrund kan nævnes, at Malling-Hansen gennemførte en nedlægning af bogbinderiværkstedet ved instituttet i 1871.

 

Brevet er rettet til den kongelige bygningsinspektør, Ferdinand Meldahl, 1827-1908. Meldahl var arkitekt, etatsråd, kammerherre og borgerrepræsentant og en meget magtfuld og indflydelsesrig figur indenfor arkitektur i Danmark i den sidste halvdel af 1800-tallet. Han var blandt meget andet arkitekten bag det kgl. Blindeinstitut (1857-58) samt dets tilbygning (1879-80).

 

I brevet nævnes Georg Carl Heinrich Lehmann, 1815-1890, som var Blindeinstituttets læge (hans specialitet var øjensygdomme) fra 1872 og fra 1874 også Døvstummeinstituttets læge. Dog lægger man mærke til at Malling-Hansen citerar Lehmann og præsenterer ham som døvstummeinstituttets læge allerede på dette tidspunkt – i december 1873. Forklaringen er sandsynligvis den, at den faktiske, udnævnte ínstitutslæge, da var Hans Marcus Mackeprang, 1793-1874, som blev udnævnt helt tilbage fra 1 januar 1826 og havde tjenesten frem til sin død den 26 juni 1874, 81 år gammel. Allerede 3 dage efter Mackeprangs død udnævnte Kultusministeriet Lehmann til hans efterfølger, men efter alt at dømme var Mackeprang i 1873 svækket af alderdom, og Lehmann, som jo allerede var naboen Blindeinstituttets læge fra 1872, vikarierede sikkert for ham. Lehmanns formelle udnævnelse gjaldt fra den 29 juni 1874 og han forblev i den position til sin død den 16 september 1890.

 

- - - -

 

136/1873[1]                 Høivelbaarne Hr. Etatsraad

 

                                    Meldahl, R. af D. Og Dbm. m. m.

 

         Herved tillader jeg mig att bede Hr. Etatsraaden om, at De velvilligst vilde foranledige, at de to Magasinovne[2] i Institutets Sygestue bleve flyttede, den ene op paa en Skolestue, den anden paa en af Sovesalene, og Ovnene i de to sidstnævnte Localer anbragte i Sygestuen. Mit Andragende herom er nærmest foranlediget derved at Institutets Læge, Hr. Professor Lehmann, gjentagne Gange har besværet sig over at de to Ovne paa Sygestuen ere altfor store og altfor lidet ventilerede. Da nu de to andre Ovne ere for smaa, der hvor de ere anbragte, antager jeg at Omflytning som den foreslaaede vilde kunne være hensigtsmæssig og tillige kun lidet bekostelig.

 

         Endvidere tillader jeg mig ar bede om at Drengenes Beklædningskammer maatte blive indrettet til Beboelse for Sygekonen, og Beklædningskammeret foreløbig anbragt paa det forrige Bogbinderiværksted.

 

         Denne Forandring vil ligeledes kunne ske uden synderlig Udgift, kun en Kakkelovn behøves at flyttes, samt nogle Hylder.

 

         d. 19. December 1873

 

                            Allerærb.

 

                            R.M.H.

 


[1] JMC: Døvstummeinstituttets arkivbetegnelse.

[2] JMC: Ordbog over det danske sprog definerer en magasinovn således: En kakkelovn med et stort rum, der kan tage en større mængde Brændsel på en gang, og hvori forbrændingen (ved regulering af lufttilførselen) foregår forholdsvis langsomt.


Kongelige bygningsinspektør, Ferdinand Meldahl, 1827-1908. Meldahl var arkitekt, etatsråd, kammerherre.
Hans Marcus Mackeprang, 1793-1874, døvstummeinstitutets læge, som blev udnævnt helt tilbage fra 1 januar 1826 og havde tjenesten frem til sin død den 26 juni 1874, 81 år gammel.
Georg Carl Heinrich Lehmann, 1815-1890, Blindeinstituttets læge (hans specialitet var øjensygdomme) fra 1872 og fra 1874 også Døvstummeinstituttets læge.
En magasinovn fra Hess fabrikker fotografert i 1907. Bildet er hentet fra arkiv.dk og tilhører Vejle Museum.
Det originale brevet.