1883.11.04 Danish To Office Manager Øllgaard.

Christian Krarup Øllgaard, 1841-1915, ingeniør og teknisk borgmester i København. Foto: DKB.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette er et skrivekuglebrev med smuk og tydelig skrift. Arresødal er en herregård i Halsnæs Kommune, beliggende i nærheden af Frederiksværk, opført i 1786-88. I 1883 blev ejendommen købt af Det Classenske Fideikommis og blev brugt som konvalescenthjem for kvinder.

 

Under fanebladet ’Educational Reformer’ har vi en artikel ved navn ’Arkivfortegnelse: Planer for udflytning og udbygning af det kgl. Døvstummeinstitut (1883-84)’. Af fortegnelsen fremgår, at Malling-Hansen i denne periode var engageret i at udarbejde planer, i samarbejde med arkiktekt Levy, om at oprette en afdeling af det kgl Døvstummeinstitut udenfor København og i første række var opsat på at flytte denne filial til Arresødal herregård. Malling-Hansens planer blev indsendt til Kultusministeriet i skrivelse fra Direktør Trap dateret den 31 juli 1883. Imidlertid blev Malling-Hansens og Levys forslag underkendt af arkitekt F. Meldahl i en skrivelse i september 1883. I december 1883 skrev Classen fra Det Classenske Fideikommis til RMH og meddelte, at man havde taget beslutning om at ikke oplade bygninger til brug for Døvstummeinstituttet. Dermed faldt Malling-Hansens planer i første omgang, og han begyndte nu at lede efter alternative bygninger eller grunde på Sjælland.

 

 

 

K J Ö B E N H A V N  DEN 4 NV. 1883

 

 

DERES VELBAARENHEN[1]

 

HR. CONTOIRCHEF  Ö L L G A A R D[2] .

 

     VEDLAGT TILLADER JEG MIG AT SENDE I TARVELIGT UDKAST[3] RESULTATERNE AF OPTEGNELSERNE PAA ARRESÖDAL. – BYGNINGERNE VILLE UDEN NOGENSOMHELST FORANDRING – ALTSAA GANSKE SOM DE ERE – KUNNE TAGES I BRUG AF INDTIL EN 30 ELEVER MED TILHÖRENDE PERSONALE. NAAR DER SAA EFTER ET PAR AARS FORLÖB MAA FORDRES STÖRRE PLADS, SAA VILLE NOGLE SKILLERUMS-FORANDRINGER I DE TO SIDEBYGNINGER OG INDRETNING AF DEN NYE STALDBYGNING TIL ANSTALTSLOKALER – KUNNE SKAFFE RUM TIL OMTRENT 60 ELEVER MED TILBEHÖR, OG MED TILFREDSSTILLELSE AF HYGIEJNENS PLADSFORDRINGER. TIL UDVIDELSE AF ANSTALTEN TIL ET ENDNU STÖRRE ELEVANTAL VIL DER JO VÄRE BILLIG PLADS NOK VED PAASÄTTELSE EFTERHÅNDEN AF ETAGER – MAASKE PAA ALLE 4 BYGNINGER. – DET VAR EN GLIMRENDE DEJLIG TUR, SOM JEG ER DEM MEGET TAKNEMMELIG FOR.

 

     MED STÖRSTE HÖJAGTELSE OG ÄRBÖDG:

 

         R. Malling-Hansen[4].

 

I slutningen af brevet og i marginen har RMH tillagt følgende tekst, skrevet med en håndskrift, som er meget svær at tyde:

 

”Da det nye institut jo maatte blive et Tale-Institut, saa bør ...næppe begrundes i det med Elever fra Kbhvn, frem for Fredericia. – Institutet vil altsaa i Tiden nærmest blive Filial-Anstalt til Fredericia-Institutet og bør ...vistnok helst.....Forstanderen der.”

 


[1] JMC: Tastefejl! Skal naturligvis være ’Velbaarenhed’

[2] JMC: Christian Krarup Øllgaard (1841-1915) var ingeniør og teknisk borgmester i København. 1872-85 havnebygmester ved Københavns Havn; 1885-1903 teknisk borgmester for Magistratens 4. Afdeling. 1885-1903 også medlem af Sundhedskommissionen og formand for bygningskommissionen.

[3] JMC: Ved min undersøgelse af dokumentmappen på Rigsarkivet fandt jeg ikke de noter RMH her refererer til.

[4] JMC: Håndskrevet underskrift.


Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, arkitekt. Foto: DKB.
Jens Peter Trap, 1810-1885, direktør. Foto fra Internett.
Ferdinand Meldahl, 1827-1908, arkitekt. Foto: DKB.
Lauritz Albert Winstrup, 1815-1889, justitsraad, bygningsinspektør, professor. Foto: DKB.
Peter Herselb Classen, 1804-1886, direktoer Det Classenske Fideicommission. Foto: DKB.
Georg Jørtgensen, forstander, 1838-1905. Foto fra Internett.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, underdirektør, forstander, prest, oppfinner, naturvitenskapelig forsker. Foto fra Internett.
Christian Krarup Øllgaard, 1841-1915, havneingeniør, borgmester. Foto: DKB.

De planene RMH skisserer i sitt brev, ble aldri realisert, men dette stoppet ikke forstander Jørgensen og underdirektør Malling-Hansen, som arbeidet videre med planene om en utvidelse av Fredericia-instituttet. Det følgende kan leses i vår artikkel om opprettelsen av instituttet i Fredericia:

 

            " Som det vil erindres, var Fredericiainstitutet indrettet til at kunne optage indtil 100 Elever.  Allerede i 4. Skoleaar var Elevantallet imidlertid voxet til 111, og da et Kursus var beregnet paa 8 Aar, vilde det være umuligt for Institutet at optage nye Elever i Tidsrummet 1885-88, hvis der ikke ved Udvidelse eller Nybygning skaffedes Plads.  Dette havde selvfølgelig allerede længe før staaet klart for Institutets Direktion og Forstander, og da det i 1883 viste sig umuligt at erhverve Ejendommen ”Arresødal” til en ny Døvstummeskole, udarbejdede Forstander Jørgensen i Juleferien 1883 Planer og Forslag til en saadan opført paa Fredericia-institutets Grund.  Prisbillighedshensynet vilde tale stærkt for et saadant Forslag.  Man sparede jo derved at bygge Økonomilejlighed, Sovesale, Sygestuer, Gymnastikhus, Vadskehus m.m., ligesom man da heller ikke behøvede nye Ansættelser af Økonoma,  Plejemoder, Sygekone, Gymnastiklærer og Læge. For at forberede Sagen indsendte Forstander Jørgensen efter Samraad med Institutets Underdirektør den 9. Januar 1884 sit Forslag ledsaget af Tegninger til Kontorchef Øllgaard i Kultusministeriet."

 

Og videre:

 

             "Under 12. Februar 1886 bifalder Ministeriet, at den Seidelinske Gaard ombygges til Døvstummeskole efter der foreliggende Tegninger, samt at det overdrages Bygningsinspektør,  Justitsraad Winstrup og Forstander Jørgensen at føre Kontrol med nævnte Ombygning og efter dennes Tilendebringelse at udstede Afleveringsattest herom, hvorhos disse 2 Mænd, saalænge Lejemaalet staar paa, hvert Aar vil have at syne Bygningen og eventuelt gøre Forslag til forefaldende Reparationer."


Det originale brevet. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Tillegget som er skrevet med håndskrift.