Brev fra RMH til Wolfhagen 24 december 1887.

Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894. Foto: DKB.
Georg Jørgensen, 1838-1905.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Foto fra 1887.

Research, transkribering, kommentarer og fodnoter af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette er endnu et af de håndskrevne breve fra Malling-Hansen til hans chef i ministeriet Wolfhagen. Det bør læses sammen med RMHs brev til Wolfhagen af den 19. respektive 24 januar 1888, som omhandler samme emne.

 

Brevet er et vidnesbyrd om, hvor samvittighedsfuld og hårdt arbejdende Malling-Hansen var: Her sidder han altså juleaftens dag og arbejder flittigt med korrespondence til ministeriet! Det betyder ikke, at han tilsidesatte sin familje: Vi ved at RMH satte familjelivet meget højt, og juleaften har uden tvivl været en meget vigtig familjehøjtid for faderen og ægtemanden Rasmus Malling-Hansen! Samtidig som pastoren og forstanderen Malling-Hansen sandsynligvis skulle holde en af sine berømte prædikener på tegnsprog for døvstummeinstituttets elever og lærere for at markere julen!

 

 

Dr. 25 Dec 1887N. 204

 

DET KONGELIGEDØVSTUMME-INSTITUT I KJØBENHAVN.  Ø.

 

24. December 1887.

 

 

            Fra Forstander Jørgensen[1] modtog jeg igaar den Meddelelse, at Deres Højvelbaarenhed fra paalidelig Kilde havde faaet Oplysning om, at der af døvstumme Piger, som havde været i Arbejdshjemmet[2] indtil Dato kun var bleven 8 gift.  I den Anledning tillader jeg mig foreløbig(understreket) at henvise til Anstaltens egen Aarsberetning fra 1879 i hvilken der Side 8 forneden staar, at der allerede den Gang var indtraadt 9 (ni) saadanne Piger i Ægteskabet, og da der den Gang kun var udgaaet fra Anstalten 33 Piger (foruden disse 9?) var altsaa over 20% af de udgaaende blevne gifte.  Jeg skal imidlertid i den nærmeste Tid forhaabentlig kunne give paalideligere Oplysninger angaaende denne Sag.

 

            I Anledning af en anden Udtalelse af Forstander Jørgensen tillader jeg mig vedlagt at sende 2 Indberetnings-Skemaer, et ældre og det nuværende, der begge ere beordrede af Ministeriet i Henhold til Forslag fra mig (for Lægevidenskabens Vedkommende af dr. Mygge[3] efter min Opfordring).  Det sidste Forslag er af 9. Januar 1884.  Det vil af begge disse Skemaer fremgaa, at vi ad Aare her i Landet vil kunne fremdrage paalidelig Besvarelse af det vigtige Spørgsmaal om, hvormange p.C. af de efter Talemethoden oplærte Døvstumme, der efter Afgangen fra vedkommende Institut har bevaret den bibragte Talefærdighed.  -  Danmark vil ogsaa i denne Henseende (nævnte vigtige Spørgsmaals Besvarelse) være det Land der kommer foran.

 

            Endelig drister jeg mig til at sende vedlagte korte Uddrag af lange Anmeldelser fra ansete udenlandske Videnskabsmænd i Haab om at den Bedømmelse som mine ved min Gjerning her paa Institutet fremkaldte Arbejder har foranlediget, vil kunne interessere Deres Højvelbaarenhed.

 

            Med de bedste Ønsker om en glædelig Jul er jeg

 

Deres allerærbødigste hengivne

 

R. Malling-Hansen.

 

            Højvelbaarne

 

Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkorset afDb. og Dbm p.p. Directeur for de Kgl. Døvstumme-Instituter.

 

 

 


[1] JMC: Angående Georg Jørgensen, 1838-1905, på dette tidspunkt forstander for det Kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia, se yderligere fodnote nr 6 i brevet af 19 januar 1888.

[2] JMC: Reference til det af Johan Keller grundlagte ”Arbejdshjemmet for Døvstumme Piger”. Yderligere information i fodnote nr 5 til brevet af 19 januar 1888.

[3] JMC: Lauritz Johannes Mygge, 1850-1935, dansk læge. Dr.med. i 1870 på en afhandling ”Om Ægteskaber mellem Blodbeslægtede med specielt Hensyn til deres Betydning for Døvstummes Ætiologi”. Rent generelt anså Mygge at meteorologiske faktorer havde indflydelse på menneskers sygdom og sundhed, og i den henseende synes han at have været inde på samme tankebaner som Malling-Hansen.  Mygge nævnes også i flere kilder som en foregangsmand indenfor radiologi, og han var den første i Danmark som tog røntgenbilleder. Det skete i marts 1896, da han var overlæge ved Københavns Kommunes Hospital. På dette tidspunkt var der kun gået 5 måneder fra at Wilhelm Conrad Röntgen (1845-1923) i Tyskland havde opdaget strålerne, hvilket førte til at han modtog den allerførste nobelpris i fysik. Selve opdagelsen skete den 8 november 1895, og det første røntgen-billede blev taget den 23 januar 1896 (Röntgens kones venstrehånd). Mygge udgav i 1899 en afhandling med titlen: ”Røntgenstrålernes Anvendelse i Lægevidenskaben”.


Arbejdshjemmet for døvstumme Piger. Foto fra 30-årene. Foto: Døvehistorisk Selskab.
Det orginale brevet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.