Production places of the writing ball

This is prof. C. P. Jürgensen(1838-1911) at Jüngers Mechaniske Etablissement in Copenhagen, who worked closely with Rasmus Malling-Hansen on the development of the first writing balls

Until now, we don't have the full general view of the production places Malling-Hansen used for production of writing balls. Dieter Eberwein who has dicovered most of the known foreign patents, is working on the transcript of some of the old patents, and when we have more information, the list will be completed. The production places in Denmark are well known though, and also the names of the mechanics who were involved in the development of the writing ball together with Malling-Hansen.

 

Here is the preliminary list:

 

Prof E. Jüngers at Jüngers Mechaniske Etablissement in Copenhagen

 

Prof. Christopher Peter Jürgensen in the same Etablissement in Copenhagen

 

August Lyngby in Copenhagen

 

Albert v. Szabel founded the „Erste Schnellschreibmaschinenfabrik Wien“ (the first comp. for fastwriting machines in Vienna) and produced only a few writing balls

 

 

29.11.06

Dieter Eberwein

 

 

 

 

 

 

 

Teknisk Museum, Norway
Svendborg Museum, Denmark
Teknisk Museum, Sweeden
Sophus Weber, 1859-1941

Svendborg Museums skrivekugle.

Tidligere ejer: Sophus Theodorus Holst Weber

 

Weber levede fra 1859 til 1941 i Svendborg på Sydfyn.

Overtog i 1886 efter sin fader et træskibsværft i Svendborg.

Var en berømt og rig mand i Svendborg. Verdenskendt sejlbådskonstruktør og sejlsportmand.

Sejlskibene fra Gl. Hestehauge sejlbådsværft var verdensberømte for deres kvalitet, og endnu i dag afholdes i Svendborg en stor, årlig sejlskibsregatta, hvor førstepræmien er Sophus Weber pokalen.

Udgav i 1912 skriftet: En Luftstrøms Indflydelse paa et Legemes Fordampningshastighed

 

Professor og mekanikus Christopher Peter Jürgensen

Professor og mekanikus, Christopher Peter Jürgensen, 1838-1911. Dette portrettmaleriet er avfotografert i samlingen til Teknisk Museum av Jørgen Malling Christensen

Den uten tvil viktigste medhjelperen til Rasmus Malling-Hansen i arbeidet med å virkeliggjøre skrivekuglen, var den meget talentfulle mekanikeren, Christopher Peter Jürgensen. Han spilte en meget viktig rolle i utviklingen av skrivekuglen gjennom hele 1870-tallet, og flere av patentene fra dette tiåret ble tegnet i både Malling-Hansens og Jürgensens navn. Man kan nok til en viss grad si at Malling-Hansen i stor grad var oppfinneren og tenkeren, mens Jürgensen hadde æren for mye av den praktiske utformingen.

Fra en av Jürgensens etterkommere, Ruth Halkjærs hjemmeside

http://www.angelfire.com/ak5/joj1/kendte/professor.html

har vi sakset følgende om Jürgensen, storebror til hennes tipoldemor:

 

Christopher Peter Jürgensen

 

30/10 1838 Født i Gjesing sogn, Randers Amt

som søn af Christian Andreas Jürgensen og Jesmine Caroline Christensen

 

1851 Som trettenårig rejste Christopher til København, hvor han kom i lære hos en af tidens mest kendte instrumentmagere, Julius Nissen på Købmagergade.

Han stod i lære i otte år. Det fortælles om ham at han efter kun to års læretid arbejdede fuldt så godt som de fleste svende.

 

1860 Som lærling søgte han Teknisk Institut og da læretiden var overstået hjalp et stipendium ham til at gøre sig bekendt med flere store udenlandske værksteder.

Efter at havde vendt hjem fik han arbejde hos Edvard Junger.

 

1863 Blev indkaldt til krigstjeneste men Direktøren i firmaet skrev til hærledelsen og fortalte at hvis Christopher skulle gøre krigstjeneste kunne de glemme alt om at få deres kikkerter og øvrige instrumenter repareret og han blev derfor fritaget for krigstjeneste

 

1869 Da Edvard Junger for en årrække havde forladt Danmark overtog Christopher det af ham grundlagte anseete etablissement som han førte frem til at blive det mest navnkundige firma i Norden inden for fabrikation af optiske, geodætiske og nautiske instrumenter.

Han påtog sig fremstillingen af den meget omtalte skrivekugle der 1870 var opfundet af R. Malling Hansen sammen med hvem Christopher 1872 tog patent på skrivekuglen.

Der blev stadig arbejdet på den og den forbedredes indtil 1880erne, men trods sin udmærkede egenskaber kunne den ikke stå sig i konkurrencen med de amerikanske skrivemaskiner.

 

6/5 1873 Gift med Bolette Margrethe Larsen, datter af Skomager Lars Larsen, Århus

Christopher´s instrumenter var højt værdsatte på grund af deres nøjagtighed.

Han leverede blandt andet strømfordelingsborde og distancemålere til den danske marine og instrumenter til generalstabens topografiske afdeling, Sverige og Norges torpedovæsen, det astronomiske observatorium i København og videnskabsmænd hjemme og ude.

 

1875 Tit. Professor

 

På en række udstillinger i udlandet vandt etablissementet 1. klasses medaljer.

Han deltog f.eks. i 1881 på messe i Paris og fik pris for sin Dynamo, som den bedste model på det tidspunkt

Da elektriciteten fik stigende betydning på belysningsområdet omlagde og udvidede Christophers´s virksomhed så at det 1880erne udførte mange store installationsarbejder, herunder kan nævnes belysningen af Kongens Nytorv.

 

1883 Ridder af Dannebrog

 

1886 Firmaet overgik til aktieselskab: ”C. P. Jürgensen´s mekaniske etablissement” med tre direktører af hvilke Christopher var den ene.

 

1890 I forening med Siemens & Halke indgik han kontrakt med København´s Magistrat om etablering af en centralstation, byens første elektricitetsværk. Christopher´s evner som forretningsmand stod ingelunde på højde med hans fremragende begavelse som tekniker.

Etablissementet mødte økonomiske vanskeligheder, og stillingen blev ikke lettere da det gik over til cykelfabrikation. Aktieselskabet gik fallit. Derved led Christopher et stort tab. I sine sidste år over-levede han ved en privatpension som venner og tidligere elever skaffede ham til veje.

 

1902 Borgmester Knud Zimsen, Christophers nevø forsøgte at importere cykler til Island, men det lykkedes ham kun at sælge en 5-6 cykler

 

27/12 1911 Christopher Jürgensen døde i København

 

 

 

Her i Sortedam Dossering 37 ble de første skrivekuglene bygget - i Jungers Mekaniske Etablissement, som det het, selv om det allerede i 1869 ble overtatt av C. P. Jürgensen. Han hadde verksted i kjelleren, mens de de to andre etasjene ble brukt til bolig. I folketellingen fra 1880 står Jürgensen oppført som eieren av huset.
I forbindelse med et modelljernbane prosjekt i regi av Teknisk museum, ble det bygget en modell av huset i Sortedams Dossering 37. Foto: Teknisk museum
Man kan lese mer om modelljernbaneprosjektet her: www.modelbane-piger.dk/bladet/mbp20.pdf
Bygningen med adresse Sortedamsdosseringen 37 er for lengst revet ned, men slik ser utsikten ut i dag fra det stedet hvor den en gang lå. Foto: Jørgen Malling Christensen
Møllegade 28. I følge "Kraks veiviser" fra 1897 lå Jürgensens Mechaniske Etablissement på denne adressen, men da hadde Jürgensen for lengst sluttet å produsere skrivekugler. I dag er dette et totalrenovert område med store og dyre leiligheter. Foto: Jørgen Malling Christensen
Kraks veiviser fra 1890 med en annonse for C. P. Jürgensens mekaniske etablissement. Copyright: Københavns Rådhusarkiv. Foto: Jørgen Malling Christensen
I Københavns rådhusarkiv finnes opptegnelser over alle registrerte virksomheter i København. Over ses den første registrereingen av C. P. Jürgensens etablissement, registrering nr 115, senere også registrert som nr. 360. Foto: Jørgen Malling Christensen
Av dette notatet fremgår det at Jürgensens ble omdannet til aksjeselskap i 1887. Foto: Jørgen Malling Christensen
Begge disse sidene omhandler virksomheten til Jürgensens etablissement i tiden 1896 og fremover.
Her en detalj fra registreringen. Begge fotos: Jørgen Malling Christensen
Rådhusarkivet har en stor samling folierte bøker med oversikt over virksomheter som er etablert i København gjennom historien. Hvert bind veier 7-12 kilo. Foto: Jørgen Malling Christensen
Jørgen Malling Christensen tilbrakte en dag i Rådhusarkivet i 2009 på leting etter RMH-relatert historisk materiale. De stille lokalene vender ut mot en vakkert beplantet hage. Foto: Jørgen Malling Christensen
Christopher Peter Jürgensen flyttet fra Sortedamsdosseringen 37 hit til Stranden 4. Selve bygningen der han bodde ble revet i 1937, og slik ser området ut i dag. Foto: Jørgen Malling Christensen
Slik ble professor C. P. Jürgensen presentert i Illustreret Tidende nr. 18 1902
Jürgensen ble også presentert med et eget kapittel i Dansk Biografisk Leksikon

INSTRUMENTMAGERVIRKSOMHETER I KØBENHAVN

Bokens tittelblad

INDTIL BEGYNDELSEN AF DET TYVENDE AARHUNDREDE

________


FOREDRAG HOLDT I OPTIKERSKOLEN I KØBENHAVN

Af Optiker Edvard Møller, 1928

 

Paa Polyteknisk Læreanstalts[1] Værksted kom 1848 Edvard Jünger, Søn af en polsk emigrant, født 1822 i Holbæk, ind som Elev og kom til at arbejde under Poulsen; men de to arbejdede ikke godt sammen, og Jünger tog så til München og Wien, arbejdede der i 3 Aar og fik rig Lejlighed til at udvide sit store mekaniske og matematiske Talent. Han kom tilbage, etablerede sig 1852, og kom nu til at forfærdige Instrumenter til Polyteknisk Læreanstalt, Hærens topografiske Afdeling, adskillige Private samt til Udlandet til Generalstaben i Stockholm, Ækvatorial-Opstillingen ved Observatoriet i Lund og Universal-Dioplere til den preussiske Generalstab.

Da Universitetets nye astronomiske Observatorium paa Østervold, nu i Botanisk Have, i 1861 skulle forsynes med Instrumenter, var der først Stemning for at faa alt fra udlandet, men ved Prof. Carl Holtens[2] Hjælp blev det overdraget Jünger at konstruere og fremstille hele det store Ækvatorial-Instrument i Kuplen, med Undtagelse af den 16 Fod lange Kikkert med sine Forstørrelser fra 95 til 1200 Gange, der blev leveret fra Merz i München.

 

Kikkertens Anbringelse paa et System af roterende Akser gør det muligt at kunne følge en Stjernes Gang, og hele Konstruktionen er, trods sin Nøjagtighed, simpel og enkel, let at haandtere, saa at Instrumentet ansaas for et af sin Tids bedste i hele Verden.

 

Han arbejdede derpaa i 3 Aar och havde forinden flyttet sit Værksted ud i en Villa ved Sortedamsdossering Nr. 37, hvor der i den høje lyse Kælder var udmærkede Værkstedslokaler, hvor hver enkelt Drejebænk stod paa egne Fundamenter, støbt i Jorden for at undgaa Rystelser, ligesom Etablissementets udmærkede Delemaskine[3]. Delingen af Kredsen, udført hos Pistor og Martins i Berlin, havde sin Plads i en eget Rum paa solidt betonfundament; der var ogsaa Smede- og Snedkerværksted.

 

Jünger nød megen Anerkendelse, blev udnævnt til Professor, men allerede 1869 opgav han sin Virksomhed, rejste til Steiermark[4] og levede der som Landejendomsbesidder til sin død. Etablissementet gik nu over til hans Medarbejder, Christoffer Peter Jürgensen[5].

 

 


[1] JMC: Den Polytekniske Læreanstalt blev oprettet den 27 januar 1829 af fysikeren H.C. Ørsted. Indtil 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde, derefter i Sølvgade ved Botanisk Have.

[2] JMC: Carl Valentin Holten, 1818 – 1886, professor i fysik og fra 1872 direktør ved den Polytekniske Læreanstalt. Han var oprindeligt uddannet smed, men blev optaget på den Polytekniske Læreanstalt, hvor han i 1841 tog eksamen som kandidat i Mekanik. Herefter blev han ansat som amanuensis hos H.C.Ørsted. han avancerede hurtigt til docent, men ansættelsen skabte en del blæst på Læreanstalten, fordi han ikke var student. Da han to år senere kom i betragtning til et lektorat i fysik på Københavns Universitet, måtte han tage studentereksamen. Tre år senere blev han professor i fysik og underviste i 30 år på både Københavns Universitet og på Den Polytekniske Læreanstalt.

[3] JMC: En maskine til at foretage fine inddelinger, især på måleinstrumenter

[4] JMC: Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig.  Hovedstaden er Graz.

[5] JMC: se udførlig dokumentation om CPJ under fanebladet ”The Writing Ball” og derefter afsnittet ”Production Places”.

Polyteknisk Læreanstalts første direktør, Hans Christian Ørsted, 1777-1851, blandt de mest kendte danske naturvidenskabsmænd på grund af hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820.
Den Polytekniske Læreanstalt (frem til 1890) i midten af billedet. Læreanstaltens faciliteter omfattede desuden bygningen (billedet til højre) i Studiestræde, der løb parallelt med Skt. Pederstræde, samt baggården mellem disse to bygninger og nogle dertilhørende bygninger.
Bygningen i Studiestræde husede Fysisk Samling og fungerede fra 1823 til 1851 som professorbolig for H. C. Ørsted. Tekst og foto fra www.dtu.dk
Observatoriet på Østervold fra 1859. Ved Prof. Carl Holtens Hjælp blev det overdraget Jünger at konstruere og fremstille hele det store Ækvatorial-Instrument i Kuplen, med Undtagelse af den 16 Fod lange Kikkert med sine Forstørrelser fra 95 til 1200 Gange, der blev leveret fra Merz i München. Observatoriet skulle have et nyt Passageinstrument, og Jürgensen kom nu til at konstruere og fremstille dette, lige i rette Tid til, at det kunde komme paa Industriudstillingen 1872, paa hvilken han fik Sølvmedaille, 1. Præmie.
Professor Christoffer Peter Jürgensen, 1838-1911

Denne, der er født d. 30. Oktbr. 1838 i Randers-Egnen, kom som 13-aarig Dreng her til Byen og var fra 1851-59 hos Julius Nissen, besøgte om Aftenen Teknisk Institut, fik Præmie for Gravering, og efter Læretidens Udløb fik han herfra et Rejsestipendium på 100 Rdlr., hvorfor han besøgte større værksteder i Udlandet og kom efter sin Hjemkomst ud til Jünger, hos hvem han saa blev, til han overtog Etablissementet. Ved Christian Nissens Hjælp købte han nu Værkstedet og Ejendommen og drev det stærkt frem.

 

Observatoriet skulle have et nyt Passageinstrument, og Jürgensen kom nu til at konstruere og fremstille dette, lige i rette Tid til, at det kunde komme paa Industriudstillingen 1872, paa hvilken han fik Sølvmedaille, 1. Præmie. Til Bankerne og Polyteknisk Læreanstalt lavedes fine Vægte, ligesom daværende Kaptajn, senere Krigsminister V.H.O. Madsen, fik de af ham konstruerede Distancemaalere for Søbefæstningens passive Minevæsen udført her.

 

Imidlertid var Elektriciteten trængt mere og mere i Forgrunden, og mange fine Maaleinstrumenter herfor blev forfærdigede til Marinen og Søbefæstningen; saaledes elektriske Styreapparater i Panserbatteriet Gorm 1871, Strømfordelingsborde til det passive Minevæsens Afdeling, elektriske Signalapparater, Sømine-Strømsluttere, et af Jürgensen konstrueret elektrisk Tændeapparat, som ogsaa fandt Anvendelse ved Brøndboring, Jord- og Stensprængning.

 

Mange Opfindere søgte ogsaa til Jürgensen for at nyde godt af hans eminente praktiske Konstruktionsevne, saaledes Pastor Malling Hansen, Opfinderen af Skrivekuglen, hvor alle templerne viste mod Centrum, og Papiret automatisk flyttedes for hvert Stempelanslag til Siden og ved Slutningen af hver Linie et Stykke fremad. Paa verdensudstillingen i Wien 1873 blev den belønnet med Guldmedaillen, ligesom Establissementet hjemførte 2 Stk. ”Verdienstmedalien” herfor og for geodætiske Instrumenter og Goniometre[1].

 

Prof. Poul la Cour fik sin geniale Idé med Tonetelegrafen og Tonehjulet, ag mange og store var de Forarbejder, der var nødvendige, førend dette blev naaet. Ved et Besøg paa la Cours Forsøgsmølle ved Askov i 1907 saa jeg flere ældre Apparater, som jeg kunde kende igen fra den Tid, der var bleven eksperimenteret paa Jüngers Etablissement med Opfindelsen.

 

Cand.polyt. Vogt fik de første Modeller til sin Flyvemaskine bygget over Idéen ”Albatrosfuglens Flugt”, dreven af Dampmaskiner, fremstillet paa Etablissementet.

 

Det første danske Telefonanlæg udgik herfra, efter tegning og Omtale i ”Dingers polytechnische Journal”, forinden Patentet var udtaget her i Landet, og det blev opsat mellem Svineslagteriet paa Østerbro og Grosserer P.W. Heymanns private Hjem paa Strandvejen med 1 Apparat i hans Arbejdsværelse og 1 ved hans Seng.

 

Overalt ved de store Verdensudstillinger gav Etablissementet Møde og vandt Udmærkelser, især i Paris 1881 for den af Jürgensen og Prof. Lorentz konstruerede Dynamoelektriske Maskine, der fik Guldmedaille.

 


[1] JMC: = Et instrument til måling af vinkler, fx mellem krystalflader.

Jürgensens mekaniske arbeider som var utstilt ved den store industriutstillingen i København i 1872 ble belønnet med førsteprismedalje, og ble omtalt i samme artikkel som Malling-Hansens skrivekugle i en artikkel i The Engineer i 1873
Poul La Cour, 1846-1908. Dansk fysiker, højskolemand og opfinder. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Hendrik Antoon Lorentz, 1853-1928, hollandsk nobelprisvinner i fysikk i 1902.
Philip Wulff Heyman, 1837-1893, dansk direktør og Tuborgs grundlægger.
Carl Valentin Holten, 1818-1886, Den Polytekniske Læreanstalts fjerde direktør i 1872. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

I 1877 fejredes 25 Aars Stiftelsesdagen med en Stemningsfuld Fest, hvor Prof. Carl Holten talte smukt for Etablissementet. Dette fandt Sted i den Tid, da jeg selv var derude, fra 1875-81. Jürgensen blev udnævnt til Professor 1875 og Rd. Af Dbg. 1883.

 

I Begyndelsen af Firserne blev en af Prof. Jürgensens Elever, Christian Lyders[1], optaget som Deltager i Etablissementet og senere cand.polyt. Levy, og Værkstedet udvidedes med en særlig Maskinafdeling for elektriske Motorer, flyttede senere til Møllegade på Nørrebro i store lokaler, blev betydeligt udvidet, overgik til et Aktieselskab, slog sig paa andre Brancher, f. Eks. Cyclefabrikation, men Uheld stødte til, og Aktieselskabet maatte 1906 gaa fallit. Værktøj og Maskiner solgtes og splittedes. Delemaskinen havnede hos ”Dansk Telegraofnfabrik” ved Ingeniør Schou, et nyt oprettet finmekanisk Værksted.

 

Prof. Jürgensen døde 26.December 1911.

 

I den lange Aarrække, Etablissementet virkede, havde det uddannet mange dygtige Arbejdere. Først fra Jüngers Tid Nordmanden Olaus O. Sundby, født 1828, oplært i Kristiania hos Henrik Clausen, en af Prof. Jeppe Smiths Elever, kom her til Byen, fik Arbejde hos Jünger og steg paa Grund af sin Samvittighedsfuldhed og Nøjagtighed til en af dennes første Mænd, fik en Slags Værkførerstilling med Tilsyn over Lærlingene, indtil han begyndte for sig selv ude paa Frederiksberg, idet han især arbejdede for Landbohøjskolen og forsynede de Studerende med de nødvendige Niveller- og Vinkelinstrumenter, arbejdede for Generalstaben, fremstillede Pantografer og Planimetre, Tegnebestik og konstruerede en Faldpasser; i Stedet for Hoffmans Staaltunger i Passerhovedet anbragte han en rund Fjeder der for at faa en blød og fin Gang.

 

Han havde selv lavet alt sit Værktøj undtagen Skruestikken, og som en Kuriositet kan bemærkes, at han ogsaa selv lavede alt Snedkerarbejde, Stativben, Kasser, Stadier og Maalestokke same Maalekæder.

 

 

 


[1] JMC: Christian Lyders startede i 1880 et elfirma i Vester Voldgade 92, og som i dag stadig er virksomt (Lyders & Svend G A/S i Helsinge)

Mekanikus August Lyngbye

Etter all sannsynlighet endte det meget fruktbare samarbeidet mellom RMH og professor og mekanikus Christoffer Peter Jürgensen i og med gullmedaljen som skrivekuglen mottok på Verdensutstillingen i Paris i 1878. Den 30. november 1879 skriver RMH dette i et brev til sin bror, Jørgen Hansen:

                                    

                                          "KJÄRE GODE B R O D E R  !

 

DU SEER HER SKRIFT AF EN ALDELES NY SKRIVEKUGLE, DER KUN HAR KUGLESTYKKET OG VIPNINGEN TIL FÄLLES MED DE MASKINER, DER FABRIKERES FOR TIDEN HOS MIN MEKANIK-MAND.  SKRIVEKUGLEN ER NU HALVTREDIE TOMME LAVERE END TIDLIGERE OG KUN TO TOMMER BREDERE. MEN SKRIVER NU PAA FOLIO-ARK.

 

- DETTE EXEMPLAR ER DEN ANDEN MODEL AF DENNE CONSTRUCTION,  DEN ER LYKKEDES SAA GODT, AT DER NU VIL KUNNE FABRIKERES EFTER DEN.

 

GRAVEUREN HAR GJORT BOGSTAVERNE FOR SMAA, DER SKAL JO ALTID VÄRE NOGET, SOM ER MINDRE GODT. VEN RITZAU ER LIGESAA GLAD SOM JEG SELV OVER DET LOVENDE RESULTAT, SOM DENNE MODEL HAR LEDET TIL.  VI HAVE MEGET GLÄDE AF DEN NYTTE, SOM DE MANGE MASKINER GJÖRE, DER ALLEREDE ERE SPREDTE  UD I VERDEN. MEKANIKKEREN ER NU FLINK TIL AT FABRIKERE OG HANS ARBEJDE ER FORTRINLIGT."

 

Til tross for at RMH ikke nevner navnet på sin mekaniker-mand, tyder beskrivelsen av den nykonstruerte skrivekuglen på at det må dreie seg om den modellen som senere ble fremvist på Kunst- Jordbruks- og Industriutstillingen i København i 1888, og som mottok førsteprismedaljen av sølv. Denne skrivekuglen passer i alle henseende med den beskrivelsen RMH gir i brevet til sin bror. Den var lavere og bredere enn den tidligere modellen, den kunne skrive på ark i større formater, og den var utstyrt med en nykonstruert papirvalse, i tillegg til fargebånd, som var standard utstyr allerede på 1878-modellen. I enkelte sammenhenger ble denne nykonstruerte skrivekyglen omtalt som "vippekuglen", men på alle de høye modellene som ble konstruert, fra den første så dagens lys i 1875, kunne kuglestykket vippes opp, så dette var egentlig ikke noe nytt. Som RMH skriver, så ville det nå kunne fabrikeres etter denne nye modellen, men sannsynligvis ble det fortsatt produsert skrivekugler også av 1878 modellen i flere år fremover, da denne modellen eksisterer i et stort antall eksemplarer. Av den siste modellen, som Lyngbye utviklet, er det kun kjent en eneste en, som tilhører Teknisk museum i Danmark. Den har etter all sannsynligvis tilhørt Malling-Hansen personlig, da det er kjent at den i sin tid ble donert av Malling-Hansens enke, Anna født Steenstrup, 1842-1897.

 

 

Vi kjenner til to portretter av August Lyngbye. Ovenstående er en kopi av et bilde fra hans yngre dager. Copyright: Teknisk Museum
Dette bildet av den litt eldre August Lyngbye er avfotografert hos Teknisk Museum. Foto: Jørgen Malling Christensen
August Lyngbyes videreutviklede skrivekugle. Dette eksemplaret er det eneste kjente av sitt slag og eies av Teknisk Museum. Det er sannsynligvis RMHs egen skrivekugle. Foto: Sverre Avnskog
August Lyngbye leverte også elektriske ringeapparater. Her en annonse fra Illustreret Tidende

I et reklameskriv som antagelig ble forfattet av RMH selv i 1882/83, skriver han dette om den daværende produksjonen av skrivekuglen:

 

"I DEN SIDSTE TID HAR SKRIVEKUGLEN ATTER GJORT ET VÄSENTLIGT SKRIDT FREMAD TIL STÖRRE BETYDNING, IDET DEN NU KAN SKRIVE FULDT PRAKTISK OGSAA PAA STORE PAPIRFORMATER, ER ENDNU MERE SOLID I PAPIRFÖRINGEN OG KOSTER KUN 150 KR. DET HALVE AF DEN PRIS, SOM DEN I DE SIDSTE AAR ER BLEVET SOLGT FOR.

 

DEN FABRIKERES FOR TIDEN AT MEKANICUS LYNGBYE. TIDLIGERE HAR TRE ANDRE MEKANICI, ISÄR PROFESSOR JÜRGENSEN, MEN OGSAA OTZEN OG LUND, MEDVIRKET TIL MASKINENS UDVIKLING."

 

At Jürgensen betydde meget for utviklingen av de tidligere modellene er vel kjent, og han underskrev da også flere av patentene sammen med RMH. Hvem mekanikerne Otzen og Lund var, har det dessverre ennå ikke vært mulig å bringe på det rene. Ikke usannsynlig dreier det seg om ansatte i Jürgensens Mekaniske Etablissement. Men det fremkommer tydelig at det på det daværende tidspunktet var Lyngbye som produserte skrivekugler for RMH. Og som man kan se av reklameskrivelsen, var prisen på Lyngbyes modell kommet helt ned i 150 kroner, og den var faktisk billigere enn de konkurrerende amerikanske modellene. I følge en annonse for Lyngbyes etablissement, produserte han også skrivekugler med både store og små bokstaver, men dessverre kjenner vi ikke til noen slik modell i dag. Men vi kan i hvert fall fastslå, at skrivekuglen kom med både store og små bokstaver omtrent samtidig som de aller første amerikanske maskinene med det samme, og lå på ingen måte tilbake for dem når det gjalt hva man kunne forvente av en moderne skrivemaskin. Den var utstyrt med både fargebånd, papirvalse og en bjelle som ble anslått når en linje nærmet seg slutten.

 

 

Brevet fra 1879 der RMH forteller sin bror, Jørgen, om den nyeste modellen av skrivekuglen, som etter all sannsynligvis må være Lyngbyes videreutviklede modell
Reklameskriv fra 1882/83 der RMH forteller at det er mekanikus Lyngbye som står for produksjonen av skrivekuglen, og at prisen er kommet ned i 150 kr
Annonse for Lyngbyes virksomhet, der man kan se at han virksomhet ikke kun laget skrivekugler, men at den laget apparaturer over vidt område, som inkluderte både lynavledere og elektriske ringeapparater. Legg også merke til skriveprøven til venstre

De som er fortrolig med historien om skrivekuglen, vil muligens dra kjensel på adressen til lyngbyes virksomhet, for det er nøyaktig samme adresse som byrået til an av de andre meget sentrale samarbeidspartnerne til RMH, nemlig Erik Ritzau of hans Ritzaus Burea - Købmagergade 26. Denne gaten er en sidegate til den berømte handlegaten i København, Strøget. Huset står den dag i dag, og om man går inn porten, kommer man inn på en stor gårdsplass med innganger til gårder på alle kanter. Man kan også passere tvers gjennom bebyggelsen og ut på andre siden - i Pilestrædet. Ritzau investerte penger i produksjonen av skrivekugler, og solgte også maskiner fra sitt byrå. Om Lyngbyes virksomhet lå i de samme lokalene som byrået, eller i et av de tilstøtende lokalene, vet vi ikke - men adressen var altså den samme.

 

 

To gamle bilder av Købmagergade. Over sett fra Amagar Torv, tvers over Strøget. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Et blikk videre innover Købmagergade. Nummer 26 er det tredje siste bygget som ses på høyre side av gaten. Foto: Det Kongelige Bibliotek
To nyere bilder av Købmagergade 26, tatt samme weekend som generalforsamlingen i RMH Selskabet ble avholdt i 2010. Foto: Sverre Avnskog
Sammenligner man dette bildet med det ovenstående vil man kunne gjenfinne gården med karnapp og kun tre vindusrader(nr. 30) som den nest siste synlige bygningen på høyre side av gaten lengst borte fra kamera. Foto: Sverre Avnskog
Da jeg søkte etter informasjon om Købmagergade 26 på internett, gjorde jeg den morsomme oppdagelsen at den store dansk/norske forfatteren og historikeren Ludvig Holberg, 1684-1754, også i sin tid bodde på denne adressen. Det vil si på hans tid var nummereringen litt annerledes og gården var da nummer 18. Copyright: Det Kongelige bibliotek
En meget gammel tegning, muligens fra Ludvig Holbergs tid av Købmagergade - fra venstre nr 18, 16, 14. Holberg bodde altså i huset til venstre på tegningen, som er det nåværende nr 26. Dette var bl. a. hans bolig da den den store brannen i København brøt ut i 1728. Copyright: Det Kongelige Bibliotek
En minneplate som viser at Ludvig Holberg hadde sitt bosted i David Skolemesters Gaard fra 1720 til 1728
Og slik ser denne gården ut i dag. Begge foto: Jørgen Malling Christensen
Privat bodde ikke August Lynbye langt unna sitt Mekaniske og Elektriske Værksted, nemlig i en liten sidegate til Købmagergade; Klareboderne 16. Legg merke til årstallet 1719 på husveggen. Foto: Jørgen Malling Christensen
En gammel tegning av kvartalet der August Lyngbye bodde; Klareboderne. nummer 16 er huset nest ytterst til venstre. I dag er dette et meget eksklusivt strøk, og en leilighet selges for ca 4,5 mill kr. Copyright: Det Kongelige Bibliotek

Dessverre har det ikke vært lett å finne noen personalia eller andre konkrete opplysninger om Lyngbye og hans virksomhet utover det ovenstående. Men vi vet at han var gift, for i forbindelse med sitt arbeid for å motbevise professor Hannovers påstander om plagiat i 1924, kontaktet RMHs datter, Johanne Agerskov hans enkefrue for om mulig å finne dokumentasjon om skrivekuglen. Professor Hannover påsto i en artikkel i Berlingske Tidende at det var en annen oppfinner som var de rettmessige oppfinneren av skrivekuglen, og Johanne Agerskov og søsteren, Engelke Wiberg, arbeidet intensivt for å motbevise disse falske påstandene, og lyktes også fullt ut. En av dem de kontaktet var altså fru Lyngbye, men hun kunne dessverre ikke bidra med særlig meget. Men i et brev som er bevart i Johanne Agerskovs etterlatte papirer, forteller fru Lyngbye at RMH hadde en bestilling inne på 100 nye skrivekugler da han brått døde i 1890, og bestillingen ble kansellert.

 

To brev som RMH skrev til August Lyngbye i forbindelse med at han vant førsteprismedaljen i sølv ved den store Industri-, Jordbruks, og Kunstutstillingen i København i 1888 for den siste skrivekuglen er bevart i Teknisk museums arkiv. De lyder således:

 

"Modtag mine bedste Lykønskninger i Anledning af det skjönne Resultat, den saa velfortjente Bedømmelse af Deres Arbejder paa Skrivekuglen, som værdige til Karakteren UG:  - Tak for Deres venlige Brev."

 

og

 

"Har De lagt mærke til, at af alle de Mekanici, der har med finere Metalarbejde at gjöre, er der i Kjøbenhavn foruden Dem, kun 3 der har faaet første Medaille, nemlig Nyrop, Klein og Com. Knudsen. (Heri ikke medregnet Holst, der vel nærmest er Uhrmager).

 

2den Medalje har Gregersen, Neergaard og Prof. Jürgensen (endda kun for Lysmaskinen[5] men intet for sine egentl. Mekan. Arbejder).

 

Hæderlig Omtale til Falets-Rasmussen."

 

Tillige kan lægges Mærke til at der i 13de Section (den hvori De har udstillet) er der 1316 Udstillere, hvoraf kun 23 har faaet 1ste Medalje, altsaa kun 1/57 af Udstillerne. 

 

Det ser jo meget glædeligt ud!"

August Lyngbye hadde i alt syv skrivekugler utstilt i sin bod på utstillingen, og de viste utviklingen fra den første modellen fra 1870 og frem til den aller siste, som altså var Lyngbyes eget verk! Men med den ble også sluttstreken satt for skrivekuglens historie, dessverre. Ingen flere maskiner ble produsert etter RMHs død i 1890, og snart var RMHs oppfinnelse gått inn i historiens glemmebok. Til tross for at han ble trukket frem flere ganger ved store jubileer, både av svigersønnen Fritz August Bech, av Jonstrup- elever og andre, er det forunderlig hvordan RMH og andre av de store hjemlige personlighetene etter hvert glemmes. Med vår virksomhet i RMH Selskabet håper vi at vi kan bidra til å trekke en av Danmarks store sønner fram i lyset igjen. Det fortjener han nemlig!

 

Oslo, 16.05.10

Sverre Avnskog

 

 

RMHs to brev til Aug. Lynbye fra juni 1888...
...i forbindelse med den store Industri- Jordbruks- og Kunstutstillingen i København i 1888
Slik så det ut ved prisutdelingen ved utstillingen i 1888, der altså August Lyngbye fikk førsteprismedaljen i sølv for sin versjon av skrivekuglen. tegning i "Nordstjernens Aarsrevue" av K. Gamborg

”Bidrag til den Danske Industris Historie” om Jünger og Jürgensen og deres mekaniske Etablissement.

Camillus Nyrop, 1843-1918, dansk indistrihistoriker.
Carl Valentin Holten, 1818-1886, dansk fysiker, direktør for Polyteknisk Læreanstalt og rektor for Københavns Universitet.
Frederik Carl Wilhelm Caroc, 1811-1882, dansk officer og topograf.
Prof. C. P. Jürgensen, 1838-1911. Avfotografert hos Teknisk Museum av Jørgen Malling Christensen.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I 1873 udgav den danske industrihistoriker Camillus Nyrop (1843-1918) „Bidrag til den Danske Industris Historie“. Nyrop var en fremragende forsker, forfatter og organisator og han havde i årtier en nøgleposition hvad gælder dansk industri og håndværk.  Han var sekretær i Industriforeningen 1876-96 og redigerede ’Industriforeningens Tidsskrift’ fra 1885. Han var desuden sekretær for ’Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk’, stiftet 1879.  Nyrop publicerede et stort antal industrihistoriske artikler og værker.  han var sekretær ved den Nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, medlem af den internationale jury ved Verdensudstillingen i Wien 1873, sekretær ved komiteen for Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1878 og for den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Nyrop var redaktør for ’Tidsskrift for Kunstindustrien’ fra 1885. Han var også initiativtageren til Det danske Kunstindustrimuseum, der åbnede 1895. Formand for Industriforeningen 1906-1908. Der er ingen tvivl om, at Malling-Hansen gennem årene havde mange kontakter med Camillus Nyrop.

 

Her følger Nyrops beskrivelse af Edvard Jünger og Christopher Peter Jürgensen. Jüngers og Jürgensens højt udviklede kompetencer – og det firma de drev – spillede naturligvis en central rolle for Malling-Hansen og for den usædvanligt avancerede tekniske kvalitet og soliditet som karakteriserer skrivekuglerne. Derfor er det også vel motiveret at vi dokumenterer disse to nøglepersoner i forbindelse med skrivekuglens udvikling. Desuden er det relevant at få indblik i de omstændigheder, som førte til at deres mekaniske Etablissement ikke havde kapacitet til at effektuere den ganske store mængde ordrer som Malling-Hansen fik – særlig i forbindelse med de nordiske udstillinger og verdensudstillingerne.  Ifølge Dansk Biografisk Leksikon førte C.P. Jürgensen Etablissementet frem til at blive ”det mest navnkundige firma i Norden inden for fabrikation af optiske, geodætiske og nautiske instrumenter”. I de første år af 1870erne var der kun ca 10 ansatte mekanikere i firmaet, og de havde store ordrer fra mange forskellige sider; skrivekuglerne var sikkert kun en lille del af deres ordreindgang. På den ene side var Jüngers mekaniske Etablissement en enestående garant for håndværk af fantastisk høj klasse; på den anden side var de også en flaskehals for Rasmus Malling-Hansen i den mening at de slet ikke var i nærheden af at kunne honorere krav på massefabrikation af skrivekuglen. For dette havde Malling-Hansen behøvet en industrimæssig produktion i stor skala fra en fabrik som hovedsagelig kunne prioritere skrivekuglerne i deres forskellige versioner.

 

_______

 

Udrag fra side 119:

 

Hele denne Indretning er af Jünger[1], til hvis Person vi nu skulde vende os. Han er søn af en polsk Emigrant og er født i Holbæk 1822. Han kom paa Bregentveds Godskontor og var her i flere Aar, indtil han i 1848 indgav Ansøgning om at maatte komme ind paa den polytekniske Læreanstalts Verksteder.  Hans Ansøgning blev tilstaaet, og nu kom han som i sin Tid Nissen til at arbejde under Poulsen, men Poulsen, der ikke altid var let at komme ud af det med, var ikke Jüngers Mand, de harmonerede ikke.  Jünger tog da til München og Wien, arbejdede der i omtrent 3 Aar og fik oftere Lejlighed  til at lægge sit store mekanisk-matematiske Talent for Dagen.  Her kom han tilbage 1851 for at etablere sig, hvilket han ogsaa gjorde i Begyndelsen af 1852, og fandt strax varm Tilslutning.  Det blev imidlertid ikke Ørsted, der kom til at staa ham bi, ti den 9 Marts 1851 havde denne berømte Naturkyndige, der saa gjærne hjalp de Unge frem og saa gjærne stod dem bi baade med Raad og Daad, lukket sine Øjne; det blev nuværende Professor  C a r l   H o l t e n[2], der dengang var Docent i Fysik ved Universitetet, og daværende Oberstlieutenant F.W.C. C a r o c[3].   Jünger kom til at levere Instrumenter til den polytekniske Læreanstalts fysiske Samling, til den fysiske Samling i Sorø, til Hærens topografiske Sektion og til mange Private foruden til Udlandet  f.Ex.  Maaleapparater til Generalstaben i Stokholm, Ækvatorealets Opstilling til Observatoriet i Lund og en Del Universal-Dioptre til den preussiske Generalstab;  men skjønt han saaledes havde mangfoldige Anerkjendelsesbeviser for sin Dygtighed, havde han nær ikke faaet Arbejdet ved Ækvatorealets Opstilling i det herværende Observatorie. Vægtige Stemmer talte for udenlandske Etablissementer, men heldigvis, Jünger og hans Velyndere sejrede.  Han fik Arbejdet og udførte det godt;  og det var vistnok i Anerkjendelsen heraf, at han i 1868 blev udnævnt til Professor.  Han var anerkjendt som en usædvanlig dygtig mekanisk-matematisk Instrumentmager.  Ikke desmindre opgav han med det nævnte Aars Udgang (1868) sin tidligere Livsstilling.  Hans Øjne havde lidt ved den anstrengte Stirren paa fine Inddelinger og andet Sligt, som hans Virksomhed havde fordret;  han vilde bort fra det og forlod derfor i Maj 1869 Danmark.  Nu lever han nede i Steiermark som Landejendomsbesidder, og hans Etablissement, der var naaet til at drives i et af ham selv dertil bygget og indrettet Sted (Sortedamsgade Nr. 37), er gaaet over til hans fordums Elev C.P. Jürgensen; til ham komme vi nu.

 

            C h r i s t o p h e r   P e t e r   J ü r g e n s e n, der er født den 30 Oktober 1838 i Randersegnen, kom som 13 aarig Dreng hertil Byen og var far 1851 til 1859 i Lære hos Julius Nissen.  Medens han uddannedes hos denne, besøgte han tillige det tekniske Institut, hvor han opnaaede at faa Præmie for Gravering, saa at han, da hans Læretid var omme, strax herfra paa Institutet for Metalarbejderes Stiftelsesdag den 11 Marts 1860 fik Rejsestipendie (100 Rdl.)[4].  Han besøgte nu Udlandets større Verksteder og kom derefter til at arbejde hos Jünger, hos hvem han saa var, indtil han i 1869 overtog hans Etablissement, der stadig drives ude i Sortedamsgade.  Den ovenomtalte Instrumentmager Christian Nissen kjøbte Ejendommen af Jünger,  for at Jürgensen kunde være sikker paa stadigt at kunne arbejde i de ypperligt indrettede Verkstedslokaler i Stedets høje og lyse Kjælder, hvor ethvert nogenlunde vigtigt Apparat er anbragt paa et gjennem Gulvet opmuret Fodstykke, saa at den Rystelse, en Bevægelse over Gulvet som oftest fremkalder, ikke kan forplante sig til det.  Det er interessant at gjøre et Besøg i Etablissementet, hvor nu omtrent 10 Arbejdere stadigt ere beskjæftigede, ti her foretages ikke, som i flere af de andre fysiske Instrumentmageres Verksteder, kun Reparationer og andet sligt Smaaarbejde;  her er foruden det almindelige Verkstedsrum baade Smedie og Snedkerverksted, og her gives Tidens nyeste Opdagelser paa Videnskabens Omraade praktisk Iklædning.  Jeg skal ikke opholde mig ved, at Etablissementet nyligt har besvaret en fra Marineministeriet indkommen Forespørgsel om, hvor store Omkostningerne vilde være ved at forsyne vort ny Pandserbatteri  Go r m, der løb af Stabelen Tirsdag den 17 Maj 1870, med tilstrækkelige galvaniske Apparater til et elektrisk Kommandosystem, fuldstændig som i Wilhelm Bergsøs geniale Fremtidsmaleri  ”Flyveskibet Prometevs”, men kun henlede Opmærksomheden paa, at fra dette Etablissement udgaar i denne Tid de saakaldte ”Strømfordelingsborde” til Brug ved Søminebetjeningen paa Søfortet og Pastor, Forstander for det kgl. Døvstummeinstitut  R. M a l l i n g   H a n s e n s  ypperlige Skrivemaskine  (”Skrivekugle”), som han under 12 Marts 1870 har faaet 15 Aars Eneret paa.

 

____________

 

JMC: Til Nyrops ovenstående beskrivelse af Jürgensen kan føjes følgende oplysninger:

 

Ved den elektriske udstilling i Paris 1881 fik en af ham og L.V. Lorenz konstrueret dynamomaskine guldmedalje, og året derpå udtog de patent på den. I 1887 udvidede han sit firma til at blive aktieselskab med tre direktører, hvoraf J. var den ene, og aktieselskabet lagde fremover den største vægt ved produktionen af elektriske apparater og lysanlæg.  Dansk Biografisk Leksikon gør denne kommentar: ”Jürgensens evner som forretningsmand stod ingenlunde på højde med hans fremragende begavelse som tekniker”. Etablissementet mødte økonomiske vanskeligheder, og stillingen blev ikke lettere, da det overgik til cykelfabrikation. Aktieselskabet gik fallit, Jürgensen led store tab og levede i armod til sin død i 1911.

 

 


[1]JMC:  Frederik Gottlieb Edvard Jünger, 1823-1899.  Interessant nok fik også Jünger – precis som Malling-Hansen  -  (efter anbefaling fra H.C. Ørsted, 1777-1851) – økonomisk støtte fra Grev Knuth af Knuthenborg, og denne støtte gjorde det muligt for ham at få en udddannelse i Polyteknisk Læreanstalts værksteder.  Det kan også nævnes at efter at Jünger i 1869 havde overdraget sit etablissement til Jürgensen, opholdt han sig i udlandet frem til 1873. Han fik da et tilbud om at overtage bestyrelsen af Holmegaards Glasværk og forestod dette i 11 år, 1873-1884.

SA: Jünger har fått sin artikkel på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Edvard_J%C3%BCnger

Og det samme har Jürgensen: https://en.wikipedia.org/wiki/Christopher_Peter_J%C3%BCrgensen

Meget interessant for oss i Malling-Hansen Selskabet å se at de har anvendt både vår avfotografering av maleriet av Jürgensen som eies av Teknisk Museum i Danmark og vår scanning av bildet av Jürgensens verksted i Sortedams Dossering.

[2] JMC: Carl Valentin Holten, 1818-1886, dansk fysiker, direktør for Polyteknisk Læreanstalt og rektor for Københavns Universitet.

[3] JMC: Frederik Carl Wilhelm Caroc, 1811-1882, dansk officer og topograf.

[4] CN: Plan for Undervisn. i det tekn. Instit. i Skoleaaret 1861-1862, S.12.