Artikler om skrivekuglen og andre deler av Rasmus Malling-Hansens virksomhet fra hans egen livstid.



Morgenbladet (Christiania) 1871.09.25.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Her er et eksempel på en ret tidlig omtale af Malling-Hansens skrivekugle i en norsk avis. Den norske avis har hentet artiklen fra et svensk dagblad og synes at helt enkelt gengive den i sin helhed – noget som var ganske almindeligt forekommende i journalistverden på denne tid.

 

 

Carl Frederik Tietgen, 1829-1901, dansk bank- og industrimand.
Mannen som nevnes i artikkelen i forbindelse med det engelske patentet, kan mege vel være Sofus Emil Holten, 1836-1885, RMHs patentagent i England.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, et bilde muligens fra tiden da han fikk sine første patenter. Foto: Privat.

Den originale artikkelen.

      En dansk Korresp. Skriver til ”Snällpost[1]”: ”Blandt den opfindelsesrige Nutids mange Opfindelser indtager den danske ”Skrivekugle” vistnok ikke et af de vigtigste Rum; men det er dog troligt, at Skrivekuglen vil komme til at spille en meget vigtig Rolle blandt de unge Midler til hurtigt at meddele sig til hverandre.

 

Skrivekuglen har sit Navn deraf, at Apparatets øverste Flade er halvkugleformet. Denne Halvkugle kan  for-resten lignes ved en Klaviatur; thi den er forsynet med en Hoben Tangenter eller Stempler, af hvilke enhver under Brugen berøres særskilt, ligesom naar man paa et Klaver spiller med en Finger. Her gjelder det dog at benytte alle Fingrene (om end ikke samtidigt) og at benytte dem hurtigt.

 

Naar man nemlig ”spiller” paa Skrivekuglen og ved et let Berøring trykker paa den ene af Tangenterne efter den anden, trykker denne atter med sin modsatte nederste Ende, som er forsynet med et Bog-stavstempel, og denne giver da – ved Hjelp af det blå Kopi-apparat, som anvendes ved Telegrammets Afskrivning osv. – sit Bogstavmærke paa det underliggende Papir; naturligvis flytter Papiret sig ligesaa hurtigt som ”Spillet” foregaar paa Skrive-kuglens Overflade.

 

En øvet ”Spiller”, og Øvelsen kan opnaaes paa nogle Maaneder, kan skrive ligesaa fort, som man ialminde-lighed læser eller taler. Skrivekuglen kan altsaa træde istedetfor Stenografien, og har fremfor denne det Fortrin, at den strax udsætter de sædvanlige Bogstavstegn, medens Stenografien nedskriver særskilte Tegn, der maa omskrives, førend den uindviede kan læse Indholdet. Og da denne Omskrivning ikke just er saa let, benyttes sædvanlig (f.Ex. ved vore Rigsdagsforhandlinger) to Stenografer samtidigt, for at den ene ved Omskrivningen kan hjelpe den anden, medens man blot behøver en Person ved Skrivekuglen, hvis Retskrivning er færdig i samme Øieblik, som den foregaar.

 

Ligesom det sædvanligt er Tilfældet med Stenograferingen, maa den som skriver med Skrivekuglen afløses efter en Stunds (f. Ex. Efter et Kvarters Forløb), da det er meget trættende at vedblive i Længden med dette Hurtigskriveri; derimod er den Ulempe forbunden med Skrivekuglens Skrift, at den ikke kan korrigeres, men at hvert Stykke Papir enten strax maa gjøres feilfrit eller ogsaa aldeles omskrives. Slige Omskrivelser kan tage sig ganske bra ud i Theorien og Beskrivelsen, paa Papiret eller i Modellen; men ofte er de desværre lidet praktiske, og den sindrige Opfinder er ofte i en saadan Stilling, at han ingenlunde kommer til at høste en til Opfindelsen svarende materiel Fordel deraf.

 

Opfinderen af Skrivekuglen, Hr. Malling-Hansen, Prest og Forstander for Døvstummeanstalten i Kjøbenhavn, har dog havt mere Held. Først fik han Pengehjelp til at realisere sin Ide, idet den bekjendte Direktør for Privatbanken og Leder af allehånde Foretagender (Sporveie, Telegrafledninger osv.)Statsraad Tietgen[2], strax tilbød Hr. Malling-Hansen de nødvendige Penge, saasnart han blev bekjendt med Ideen[3]. Endvidere var Ideen i sig selv saa god, saa enkel og saa praktisk, at dens Opfinder ikke blot bliver en agtet Veibryder for andre, men selv allerede strax kan naa Maalet.

 

Og ved Nutidens Patentlovgivning i alle civiliserede Lande vil ikke let nogen komme til at berøve Hr. Malling-Hansen baade Æren af Opfindelsen og Fordelen af dens Anvendelse. Blot i Preussen har det ikke lykkes ham at faa sin Patentansøgning bevilget; men enhver Patentansøger ved jo ogsaa, hvilke Vanskeligheder der gjøres ved Udfærdigelsen af Patenter, der saaledes at man endogsaa har fremført bitre Klager og Skarpe Beskyldninger derover. Derimod har han faaet Patent i andre tyske Lande som i flere Lande f.Ex. i England.

 

Malling-Hansen har indgaaet paa en Overenskomst med en anden Mand; han har nemlig modtaget 10,000 danske Rigsdaler engang for alle og 4000 Rdr. Aarligt (saalænge Patentet gjælder)mod at han til Medinteressenten afstaar 1/5 af Indtægten ved Salget af Skrivekugler med Hensyn til det engelske Patent; de 4/5 af Indtægten ved Salget af Skrivekugler beholder han selv. I hvilken Grad Skrivekuglen efterhaanden ved Referater etc. Til træde istedenfor Stenografernes Arbeide, er ikke muligt at sige. Det Omraade, paa hvilket den først synes at ville komme til at anvendes, er Telegrambureauernes.

 

-----------

 


[1] JMC: Sandsynligvis refereres her til den svenske avis “Snäll-Posten”, grundlagt 1848, og i 1872 fusioneret med Sydsvenska Dagbladet.

[2] JMC: Carl Frederik Tietgen, 1829-1901, dansk bank- og industrimand, landets førende erhvervsentreprenør i 1800-tallet.

[3] JMC: Det fremgår af Tietgens private regnskabsbøger (som først for nogle få år siden blev tilgængelige for offentligheden), at han støttede Malling-Hansen i flere omgange og totalt set med 4876,65 kroner – et meget betydeligt beløb i 1870ern.

SA: Ja, støtten fra Tietken tilsvarte omtrent en årslønn for Malling-Hansen. I følge vår artikkel Rasmus Malling-Hansen og de kongelige døvstummeinstitutter i Statskalenderen 1890, kunne RMHs årslønn komme opp i 4800 kr, altså nesten det samme beløp som RMH fikk i økonomisk støtte fra Tietken:

"Ifølge Lov af 25 Marts 1871  § 16 lønnes Forstanderen, som tillige er Førstelærer, med 3600 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 4800 Kr.  Desuden tillægges der ham fri Bolig."


Et utsnitt fra Tietkens private regskapsbøker, som viser at han støttet Malling-Hansen økonomisk. Foto: Jørgen Malling Christensen.
Tietken førte to sett med regnskaper, et offisielt og et privat. Det var det private regnskapet som viste støtten til Rasmus Malling-Hansen. Foto fra Internett.
Den originale utgaven av avisen.

Rasmus Malling-Hansen’s Norwegian 1871 Patent on the Writing Ball.

Research, transcription and comments by Jørgen Malling Christensen.

 

We have previously documented Malling-Hansen’s Norwegian patent for his invention to dry paper for copying – see our article: “Rasmus Malling-Hansen’s Norwegian Patent on an Instrument for drying Paper”. The text of the latter patent referred to an earlier patent for his writing ball, but up until now we have not been able to find or document his first Norwegian patent. However, recently I found the evidence in a Norwegian newspaper:

 

Dags-Telegraphen 1872.02.24.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne artikel føjer en vigtig brik til vore kundskaber om skrivekuglens betydning. Det må have været et stolt og lykkeligt øjeblik for Rasmus Malling-Hansen, da Danmarks største erhvervsmand i 1800-tallet, Carl Frederik Tietgen (1829-1901)i sin rapport til generalforsamlingen i Det store nordiske Telegrafselskab meddelte, at selskabet nu agtede at bruge skrivekuglen på telegrafstationerne for at effektivisere arbejdet med nedskrivning af telegramteksterne. Det er desuden yderst interessant, at han fortæller tilhørerne, at en skrivekugle blev sendt til England den 23 februar 1872.

 

Artiklen i Dags-Telegraphen er ret lang, og i det følgende har jeg kun gengivet den del, som er specifikt relevant for os.


Den britiske oppfinnerduoen, Charles Wheatstone, 1802-1875, til venstre....
....og William Fothergill Cooke, 1806-1879, som fikk patent på et telegrafapparat i 1837. Foto fra internett.
Den originale artikkelen.

     Det store nordiske Telegrafselskab afholdt igaar en Generalforsamling for at afgjøre Bestyrelsens Forslag om Selskabets Sammensmeltning med det store nordiske Kina-Japan Extension Telegrafselskab.

 

- - - - -

 

Iøvrigt indrømmede han (JMC: Tietgen), at det ikke længer kan ansees for tilfredsstillende, at et Telegram kan opholdes 4 a 5 Timer mellem Danmark og England. De Wheatstonske[1] Apparater kunne give 8 a 10 Bogstaver i Sekundet, men den hurtigste Telegrafist kan kun nedskrive 3 a 3½ Bogstaver i Sekundet, og for at raade Bod herpaa  a g t e r   m a n  a t  b e n y t t e   M a l l i n g  H a n s e n s  S k r i v e k u g l e[2], der har været prøvet, og som kan give 15 a 16 Bogstaver i Sekundet, ”og” – tilføjede Taleren...”netop idag er der afgaaet et fuldstændigt Apparat til England.”

 


[1] JMC: Charles Wheatstone, 1802-1875, engelsk videnskabsmand og opfinder. Han opfandt blandt andet et telegrafapparat, på hvillket han udtog engelsk patent – sammen med William Fothergill Cooke, 1806-1879,- i maj 1837.

[2] JMC: teksten er fremhævet af avisen.


Det var denne modellen av skrivekuglen, som også ble kalt for "telegrafmodellen", som ble anvendt av Store Nordiske til å skrive av telegrammer. De kunne lage opp til 20 kopier av hver avskrift, dersom det var nødvendig.
Den aktuelle utgaven av avisen.
Den originale notisen.

Morgenbladet (Kristiania) 1872.04.23

 

”Efternævnte have i f.A[1].faaet Patenter her i Landet paa nye Opfindelser, nemlig:

 

- - - - - - - - -Pastor R. Malling-Hansen af Kjøbenhavn paa et Skriveapparat (”Skrivekuglen”) m.m.”

 

In translation:

 

”The following have during last year been awarded patents in this country on new inventions, namely:

 

- - - - - - - - - Pastor R.Malling-Hansen of Copenhagen for an apparatus for writing (“Skrivekuglen”), (the writing ball)) etc. “

 

We are yet to find the exact date of the writing ball patent, but at least we can document that this Norwegian patent was given in the course of 1871. 

 


[1] JMC: = forrige Aar (dvs 1871)


Den aktuelle utgaven av avisen.

Göteborgs Sjöfarts- och Handelstidning 1872.06.28.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i København i 1872 strakte sig over fem måneder – fra juni til og med oktober måned. Rasmus Malling-Hansen deltog med skrivekugler, og det officielle udstillingskatalog fortæller at hans bidrag havde nr 238 og bestod af ”Fore forskjellige Exemplarer af ”Skrivekuglen”, samt Prøver af Kugeskrift”. Malling-Hansens maskiner vakte stor opsigt, og han blev belønnet med første pris. Nedenstående er en kort notits i en svensk avis, og vi bringer den fordi den har en meget anerkendende udtalelse om skrivekuglen: ”...torde kunna räknas till århundradets största uppfinningar”.

 

     En af danska utställningens största prydnader, den af R. Malling Hansen uppfunna skrifkulan, ha vi gått förbi, emedan jag velat särskildt fästa besökandes uppmärksamhet vid denna uppfinning, hvilken, i afseende å praktisk betydelse, torde kunna räknas till århundradets största uppfinnningar. Då Handelstidningen förut innehållit en utförlig redogörelse öfver denna vigtiga uppfinning, meddelad af tidningens oridinarie korrespondent, signaturen Ad. B., har jag dock ej velat upptaga utrymmet med en vidare beskrifning, utan inskränker mig till att omnämna skrifkulans närvaro å utställningen.


Bygningen som ble bygget for å romme den store industriutstillingen i København i 1872. Senere ble det den danske industriforeningens lokaler.

Bergens Adressecontoirs Efterretninger 1872.07.08.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Nordisk samarbejde var i tidens ånd. Skandinavismen var stærk indenfor mange forskellige felter. Vi skal også huske på, at Norge var i union med Sverige fra 1814 til 1905. Et af de konkrete eksempler på nordisk samvirken var den Skandinaviske møntunion som etableredes i 1875 (mellem Danmark og Sverige fra 1872) og som fungerede helt frem til 1914. På det pædagogiske område var der i 1800-tallets sidste halvdel talrige nordiske møder.

 

     Det nordiske Møde i Kjøbenhavn af Lærere i Skoler for Blinde og Døvstumme har besluttet at nedsæte en Komité for at udarbeide et for de nordiske Lande fælles Fingersprog. Til Medlemmer af denne Komité valgtes for Danmark Forstanderen for Kjøbenhavns Døvstummeinstitut Malling-Hansen, for Sverige Direktør Borg paa Manilla[1], for Finland Pastor Alopæus[2] og for Norge Bestyrer af Døvstumme-Institutet ved Christiania Balchen[3] (fraværende).

 


[1] JMC: Manilla-Skolan er navnet på den Stockholmske skole for døve og blinde, etableret 1809 af Pär Aron Borg, 1776-1839. Hans søn, Ossian Edmud Borg, 1812-1892, overtog forstanderskabet ved faderens død,

[2] JMC: Carl Henrik Alopæus, 1825-1892, Finlands første døvepræst og en forkæmper for døves undervisning.

[3] JMC: Frederik Glad Balchen, 1815-1899.


Forstander og prest ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.
Carl Henrik Alopæus, 1825-1892, Finlands første døvepræst og en forkæmper for døves undervisning, senere biskop.
Frederik Glad Balchen, 1815-1899, Bestyrer af Døvstumme-Institutet i Christiania.
Manilla-Skolan er navnet på den Stockholmske skole for døve og blinde, etableret 1809 af Pär Aron Borg, 1776-1839.
Hans søn, Ossian Edmud Borg, 1812-1892, overtog forstanderskabet ved faderens død.
Slik så den imponerende bygningen ut: Manilla-instituttet for svenske døvstumme barn.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Dagbladet 1872.11.07.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansen havde en udpræget social bevidsthed og tilbød ofte at holde foredrag i foreninger af velgørenheds- eller social karakter. En af disse var foreningen ”Fremtiden”, stiftet den 11 marts 1865. Den havde et bredt spektrum af formål og aktiviteter: I grunden var formålet at arbejde for alderdomsforsørgelse, enkepension, lån, husleje- og begravelseshjælp. Foreningen havde dog også karakter af folkeligt oplysningsforbund og kulturcentrum. Man indsamlede midler gennem bortlodning af kunstværker, bøger, og musikværker, producerede af foreningens medlemmer eller associerede firmaer. Foreningen arrangerede forelæsninger, foredrag, karnevaler og udstillinger. Formand (og initativtager)fra 1865 til 1881 var Thorvald Julius Hellmann, 1815-1881. Han var også kendt som bankdirektør og som en gennem mange år meget aktiv og indflydelsesrig person i Industriforeningen[1] og ved Danmarks deltagelse i forskellige udstillinger.  


Thorvald Julius Hellmann, 1815-1881, bankdirektør. Foto: DKB.
Joachim Ludvig Phister, 1807-1896, skuespiller. Foto: DKB.
Axel Theodor Kittendorff, 1821-1868, xylograf. Foto: DKB.
Johan Aagaard, 1818-1879, xylograf. Foto: DKB.
Den originale notisen.

     Foredrag og Oplæsninger. Foreningen ”Fremtiden” vil i Vinter foranstalte en Række af tolv Foredrag og Oplæsninger, som allerede ville blive aabnede imorgen med en Oplæsning af Instruktør Phister[2], og ved hvilke iøvrigt endel meget gode Kræfter ville medvirke. Vi skulle saaledes fremhæve, at Pastor Malling-Hansen en Aften vil holde et Foredrag over den af ham opfundne Skrivekugle. Adgangskort til den hele Række af Foredrag og Oplæsninger, der holdes i den polytekniske Læreanstalts Store Auditorium[3] Tirsdag og Fredag Kl 6-7, kunne faaes i Kittendorff[4] & Aagaards Kunsthandel.

 


[1] JMC: Kilden er Wikipedia og den Store Danske Encyklopædi.

[2] JMC: Joachim Ludvig Phister, 1807-1896, en af de største skuespillere i Danmark i 1800-tallet, særlig kendt for sine mange tolkninger af Holbergske roller.

[3] JMC: Polyteknisk Læreanstalt havde fra 1829 til 1890 til huse i Studiestræde og i Skt. Pederstræde. Det faltum at foredragene blev holdt i det store auditorium fortæller os, at Malling-Hansens sandsynligvis havde en meget stor tilhørerskare ved sit foredrag.

[4] JMC: Axel Theodor Kittendorff (1821-1868) og Johan Aagaard (1818-1879) grundlagde i 1849 et xylografisk værksted, forbundet med en kunst- og boghandel og med forlagsvirksomhed. I en kilde opgives adressen til St. Købmagergade 15 (tidligere St. Købmagergade 64), København K, men jeg kan ikke finde, at Købmagergade tidligere har heddet ’Store’ Købmagergade. Jeg antager derfor, at der er tale om den velkendte Købmagergade, og det stemmer jo også med, at den postale betegnelse er ’K’.


Gammel illustrasjon av Kittendorff og Aagaards Kunsthandel. Copyright: DKB.
Stidiestræde, slik det ser ut i våre dager. Foto fra internett.

Dagbladet 1872.12.11.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dagbladet var og er en norsk dagsavis, som udgives på bokmål, grundlagt i 1869 af Anthon Bang, med Hagbard Emmanuel Berner som avisens første redaktør 1869-1879. Idag er Dagbladet en af Norges største aviser med 1,4 millioner daglige læsere.

Dagbladets artikel er en kortere version af en originalartikel i Illustreret Tidende nr 689, udgivet 8 december 1872, som vi har på vor hjemmeside (faneblad ’xerografi’)på dansk og på engelsk.

 


Grunnleggeren av Dagbladet, Anthon Berg, 1809-1870. Foto: DKB.
Dagbladets første redaktør, Hagbart Berner, 1839-1920. Foto fra Wikipedia fra ca 1880.
Den originale artikkelen.

Xerografi eller Tør-Tryk er Navnet paa en af Skrivekuglens Opfinder, den danske Pastor Malling-Hansen, gjort ny Opfindelse, der antagelig vil vise sig at være den letteste og billigste Maade til at tage flere Kopier af en enkelt Original, hvorfor denne Opfindelse sikkert vil vinde en vid Udbredelse. Den nye Fremgangsmaade – hvoraf den danske ”Illustreret Tidende” giver en nærmere Beskrivelses – bestaar i det væsentlige i, at man ved Hjælp af en liden Satinermaskine aftager Kopierne paa Skrivpapir. Af hvert Oliepapir kan der i Løbet af et Par Minuter tages ikke mindre end 20 Aftryk, og gennemskriver man 10 Originalexemplarer paa engang, kan man paa en halv Snes Minuter skaffe sig henved 200 Kopier. Til Rundskrivelser, Handelstilbud, Udfyldning af Formularer og Schemaer, til Nodeskrivning for Sangforeninger, til Rolleafskrivning for Theatre, til Brug for Jernbane- og Telegrafselskaber, i Regjeringskontorer, Retskontorer, til Mangfoldiggjørelse af alle slags Tegninger, til Brug i Skoler, til Forskrifter og til en Mængde andre Opgaver vil, skriver ”Ill.Tid.”, Xerografien være selvskreven.


Etter at originalene var laget ved hjelp av en skrivekugle og svertepapir, ble de lagt inn i en satinermaskine slik at trykket ble overført til hvitt papir.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Thisted Amtsavis 1873.08.01.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

I denne artikel om danske udstillere ved Verdensudstillingen i Wien i 1873 får vi  informationer om opfindere i USA som tilsyneladende forsøgte at plagiere skrivekuglen. Malling-Hansen fik flere amerikanske patenter på skrivekuglen og på takygrafen. De amerikanske patenter vi kender til er daterede 23 april 1872, 11 december 1873, 14 februar 1874 11 maj 1875, 17 september 1875 og 27 november 1878.

 

Artiklen omtaler flere andre danske udstillingsgenstande; sådan tekst er her udeladt, og dette er markeret med - - - -.

 

SA: For mer informasjon om hvilke modeller Malling-Hansen stilte ut i Wien i 1873, se vårt faneblad "The Exhibitions" og "Vienna 1873".


14. december 1873 rapporterte den britiske avisen Lloyds Weekly Newspaper at den Østerrikske keiseren hadde bestemt seg for å tildele den østerrikske medaljen "Pro Literus et Artibus" til Malling-Hansen og Jürgensen for oppfinnelsen og fremstillingen av skrivekuglen.
Den avbildede medaljen er ikke en av disse, men er en medalje som ble lagt ut for salg på internett. Som man ser av datoen, ble den utdelt omtrent på samme tidspunkt som RMH og Jürgensen mottok sine utmerkelser.
Den originale artikkelen.

Danmark paa Verdensudstillingen.

 

- - - -; endvidere Pastor
M a l l i n g – H a n s e n s  Hurtigskrivningsapparater,
der ere Gjenstand for mange Forsøg paa Efter-
ligninger. I de nordamerikanske Fristater er
der saaledes i de nærmeste 2 Maaneder, efterat
Skrivekugle-Patentet blev udtaget der, blevet pa-
tenteret ikke mindre end 5 Skrivemaskiner[1], af
hvilke de fleste ligefrem ere Plagiater af Skrive-
kuglen. Men Opfinderen er forhaabenlig endnu
et langt Stykke forud for sine Efterlignere og
vil sandsynligvis nok beholde dette Forspring.
En Mekaniker i Newyork, Hr. Daul, har endog
fornylig i et tydsk Blad[2] bekjendtgjort, at han
har lavet en Maskine ”nach der Art der Mal-
ling Hansenschen Schreibkugel”. Mere ugenert
er det ikke godt muligt at være!  - - - -.

 


[1] JMC: Sholes, Glidden, Soule og Densmores skrivemaskiner var ikke blandt disse fem; for deres maskiner blev patenterede i 1868, 1876 og 1878 (alle patenterne blev registrerede i navnet Sholes). Og deres skrivemaskiner kan heller ikke betegnes som plagiater af Malling-Hansens skrivekugle.

SA: Det må legges til at Sholes ikke var alene om patentene. Både Glidden og Soule var med på de første patentene, og ble først betalt ut på et senere stadium. Mekanikeren Matthias Schwalbach, som bygde alle modellene til Sholes, Glidden og Soule, var også medeier i enkelte patenter. Det ble gitt patenter til disse herrene flere ganger i løpet av tidlig 1870-tall. De utviklet nye modeller ganske jevnlig, og solgte skrivemaskiner fortløpende fra Kleinstubers machineshop i Milwaukee, og fikk stadig nye patenter. I 1873 tok Remington på seg oppdraget å masseprodusere den siste Sholes Glidden-modellen, etter at deres egne teknikere hadde utviklet den videre.

[2] JMC: Det ville være meget interessant at finde dette tyske blad for at få yderligere detaljer om sagen. Der er dog ikke noget i skrivemaskine-historien som tyder på at Daul lykkedes med sit foretagende.  


Inngangpartiet til verdensutstillingen i Wien i 1873. I bakgrunnen ses den gedigne rotunden, der skrivekuglen var utstilt. Foto fra internett.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Kjøbenhavns Amts Avis. Avertissementstidende for Lyngby, Gjentofte, Søllerød. 1873.08.08.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansen var selv til stede ved verdensudstillingen i Wien i 1873, og han kunne her præsentere tre forskellige modeller af skrivekuglen, med al sandsynlighed den ældste model med eller uden trækasse; den flade model; og takygrafen. Dertil kom hans fremvisning af tørtryk-opfindelsen, som han benævnte Xerografi. Han udstillede i partnerskab med C.P. Jürgensen, og sammen blev de belønnede med den meget fornemme østrigske medalje ’Pro Literis et Artibus’.

 

Vi har flere øjenvidnesudtalelser om, at skrivekuglen vakte meget stor interesse – ja faktisk opstandelse, eksemplificeret af, at det rækværk som omgærdede skrivekugle ved flere tilfælde blev overrendt og væltet, fordi så mange tilskuere pressede på for at se skrivekuglen i arbejde!

 

Rapporten i Kjøbenhavns Amts Avis er fra en anonym korrespondent som underskriver sig ’M.’. Han har en  negativ vurdering af den danske tilstedeværelse ved verdensudstillingen og nævner faktisk kun to inslag med positive udtalelser. Jeg har i den følgende gengivelse kun medtaget den lille passus som har med skrivekuglen at gøre:

 

SA: Se også vårt kapittel "Vienna - 1873".


Keiseren av Østerrike Ungarn, Franz Joseph, 1830-1916. Foto fra internett.
Christopher Peter Jürgensen, 1838-1911, mekaniker, professor. Foto: DKB.
Oppfinner, forstander, prest og naturvitenskapelig forsker, Rasmus Malling-Hansen. Foto: DKB.
Det originale utsnittet av artikkelen.

Vort Fædreland er, som De ved, kun tarveligt repræsenteret; Mallings Skrivekugle er vel stedse omringet af en beundrende Mængde, og den kgl. Porcellænsfabriks Arbejde finde fortjent Anerkjendelse, men det er ogsaa omtrent det Hele; - - -


Den første offisielle modellen av skrivekuglen var den såkalte boxmodellen. To eksemplarer av denne modellen er bevart i dag. Den ene eies av Teknisk Museum i Danmark.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Morgenbladet 1876.06.20.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Morgenbladets artikel er taget fra den tyske daglige avis ”Germania”, og det ville være interessant at finde den tyske artikel for at se, om den indeholder yderligere information. Her gøres en sammenligning mellem Malling-Hansens skrivekugle og den amerikanske konkurrent. Kun Sholes navn nævnes, men Christopher Latham Sholes udviklede Remington-maskinen i nært samarbejde med Samuel W. Soule og Carlos Glidden. Også James Densmore spillede en vigtig rolle i deres bestræbelser på at fremstille en effektiv og billig skrivemaskine. Deres første patent var så tidligt som  juni 1868, men Densmore kasserede denne første version. Maskinen videreudvikledes, patentet købtes af Remington i 1873, og senere versioner patenteredes i 1876 og i 1878.


En av Sholes' Gliddens og Soules tidlige prototyper.
Slik så den maskinen ut, som ble presentert for Philo Remington og hans stab. På den tiden kaltes maskinen Sholes Glidden maskinen.
Dette er den første modellen av Remington-maskinen, etter at den var videreutviklet av Remingtons teknikere. Det var denne modellen som ble utstilt ved Centennial-utstillingen i Philadelpia i 1876, men stort sett ble tiet om av amerikanske medier.
Sholes datter skriver på en av de tidlige Sholes Glidden modellene. Foto fra 1872.
Her i Kleinstubers machinshop i Milwaukee fikk oppfinnernes ideer praktisk utforming ved hjelp av mekanikeren Matthias Schwalbach. Modellene ble utstilt og solgt fortløpende.

SA: Densmore solgte ikke patentet til Remington, men for at fabrikken skulle si seg villige til å starte opp produksjonen, måtte Densmore garantere for et beløp på $10 000,- og dessuten gi dem en andel av overskuddet. Densmore var en dreven forretningsmann og investor, og beholdt selv patentet. Da han langt senere solgte seg helt ut, kunne han visstnok realisere en gevinst på $500 000,-.


Flere personer spilte en viktig rolle både i utviklingen av denne maskinen og i den kommersielle suksessen den etter hvert oppnådde. Jørgen har nevnt Sholes, Glidden og Soule, og etter den aller første modellen som ble patentert i 1868, utviklet de stadig nye modeller, som ble solgt og patentert i løpet av slutten av 1860-årene og begynnelsen av 1870-årene. De tre herrene kom med ideene, som ble omsatt til virkelige modeller av mekanikeren Matthias Schwalbach, og de ferdige skrivemaskinene ble utstilt hos Kleinsteubers machinshop i Milwuakee.

 

Sholes og Glidden trakk seg tidlig ut av arbeidet, solgte sine patentandeler, og inn kom James Densmore og etter hvert George Washington Newton Yost, død 1895, og Yost var visstnok særlig dyktig når det gjelder markedsføring. Densmore gav instruksjoner til Sholes om hvordan han kunne forbedre skrivemaskinen, og i 1873, hadde den blitt såpass funksjonsdyktig at Philo Remington i Remington-konsernet lot seg overtale til å satse på produksjon. En viktig person i denne prosessen, var den mangeårige Remington ansatte, Henry Harper Benedict, som sies å ha vært den som overbeviste Philo Remington at skrivemaskinen var en god forretningside.  Remingtons egne mekanikere forbedret maskinen ytterligere og satte fabrikkens tydelige preg på den utgaven som ble satt i produksjon. Han som i størst grad bidro i videreutviklingen og designet, var William K. Jenne. Fabrikken hadde hatt en stor produksjon av symaskiner, og det kunne man tydelig se på den skrivemaskinen som ble lansert på markedet i 1874.

 

Men dermed var ikke the typewriter sikret noen suksess. Salget gikk tregt i starten, og det sies å ha vært vanskelig at en såpass dyr innretning som skrivemaskinen var noe den vanige amerikaner virkelig hadde bruk for. Men Remingdton satte et meget dyktig team av markedsførere og forretningstalenter på jobben å promotere sin skrivemaskin, og foruten Henry Harper Benedict bidro William Wycloff og ikke minst den unge Clarence_Seamans til å overbevise markedet om at en investering i en skrivemaskin var en nyttig og tidsbesparende investering. Og med årene lyktes det dette dyktige og erfarne teamet å øke salget av the typewriter sakte med sikkert.

 

Det var selvsagt helt utenkelig og urealistisk at en enslig danske, nemlig Rasmus Malling-Hansen kunne vinne i konkurranse med dette store teamet av dyktige, amerikanske forretningsmenn. MKalling-Hansen var både oppfinner, utvikler, markedsfører og PR-agent for sin skrivekugle, og manglet helt det store apparatet som sto bak the typewriter. Og på meg, virker det som Malling-Hansen oppga å jobbe for å utbre kjennskapet til sin skrivekugle i løpet av 1879-1880, nettopp i den perioden da salget av skrivemasniner virkelig begynte å ta av. Men da var Malling-Hansens fokus flyttet over til hans naturvitenskapelige forskning.


Når det gjelder pris, så kan det kan nok være riktig at "The Typewriter" var billigere enn skrivekuglen når det gjelder de tidligere modellene, og i ettertid har det dannet seg en myte om at skrivekuglen ble utkonkurrert på grunn av pris. Men det er ikke riktig. På internett finnes websider der man kan beregne de ulike valutaenes reelle verdi i ulike tidsepoker, og mine beregninger ved hjelp av disse tabellene, viser da skrivekuglen var kommet ned i en pris på 300,- kr i 1878 og senere helt ned til 150,- kroner, så var den i realiteten billigere enn Remington-maskinen og de aller fleste andre amerikanske konkurrentene.


Både Remington-maskinen og skrivekuglen var utstilt ved Centennial-utstillingen i Philadelphia i 1876. Skrivekuglen ble belønnet med en gull-medalje, mens the typewriter knapt ble nevnt i avisene og ikke ble premiert. Ved verdensutstillingen i Paris i 1878, fikk skrivekuglen igjen gull-medlaje, mens Remington-maskinen fikk en sølvmedalje. Skrivekuglen ble altså regnet som en bedre skrivemaskin. De første Remington-maskinene var store og tunge, mens skrivekuglen var lett transpotabel og kunne leveres i en mahogny-kasse med håndtak.

Når man leser i litt eldre amerikansk litteratur, betegnes alltid the typewriter som verens første skrivemaskin, og/eller som verdens første kommerielt produserte skrivemaskin. Ingen av delene er riktig. Det ble funnet opp flere fullt brukbare skrivemaskiner flere tiår før både Sholes- og Malling-Hansens oppfinnelser. Og de to oppfinnelsene må nesten sies  å ha oppstått omtrent samtidig. RMH startet sine eksperimenter i 1865, mens Sholes og hans venner sies å ha startet opp i 1866. Det er riktig at Sholes og co fikk sitt første patent to år før Malling-Hansen, men begge parter fikk laget maskiner oppover i 1870-årene, som de solgte fortløpende. I mine øyne er det ikke mulig å erklære at den ene eller andre var først til å produsere en vellykket kommersiell maskin.

Remingtons fordel var at de hadde et stort antall utsalgssteder, og produksjonssteder som sto klare til masseproduksjon. Mens skrivekuglen måtte bestilles fra Danmark, og ble laget på bestilling. Og det var først inn på 1880-tallet at skrivemaskinene ble en virkelig kommersiell suksess, og salget økte dramatisk. Men da var Malling-Hansen fokusert på sin naturvitenskapelige forskning, og produksjonen av skrivekugler ble overtatt av August Lyngbye, som kun annonserte i Dankse aviser, og skrivekuglen ble ikke kjent i utlandet.


Christopher Latham Sholes, 1819-1890, blir av de fleste regnet som den mest sentrale i oppfinnelsen av "the typewriter".
Carlos Glidden, 1834-1877 var en av medoppfinnerne.
Det samme var Samuel Willard Soule, 1830-1875.
Matthias Schwalbach, 1834-1920, var den som egentlig bygde alle de maskinene Sholes og Glidden utviklet.
Det var først da investoren James Densmore, 1820-1889, kom inn i bildet, at utviklingen av skrivemaskinen tok fart.
Forretningsmannen og markedsføreren George Washington Newton Yost, 1831-1895, bidro med å knytte forretningsforbindelser.
Endelig i 1873, bestemte Philo Remington, 1816-1889, i det store Remington-konsernet seg for å satse på skrivemaskinproduksjon.
Remington konsernet utviklet Sholes Glidden-maskinen videre under ledelse av William K. Jenne, 1837-1918.
Henry Harper Benedict, 1844-1935, spilte en viktig rolle, både i å overtale Philo R. om at skrivemaskinproduksjon var en god forretningside, og i å skape interesse for the typewriter.
William O. Wyckloff, 1835-1895, får mye av æren for at salget av skrivemaskinen etter hvert skjøt fart.
Det samme gjør Clearence Seamans, 1854-1915. Remington-maskinen hadde et svært dyktig team av markedsførere og selgere bak seg.
Til sammenligning sto Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, så godt som alene om promoteringen av sin skrivekugle. Ikke så underlig at skrivekuglen tapte i konkurransen mot et stort industrikonsern som Remington.
Den originale artikkelen.

    En Skrivemaskine, der har vakt

megen Opsigt i den tekniske Verden, skyl-
des Amerikaneren S h o l e s  Opfindelse.
Den har megen ydre Lighed med en Sy-
maskine, men har dog ikke noget Sving-
hjul, og Pedalen bruges ikke som Driv-
kraft, men til at bevæge Papiret tilbage,
naar en Linie er udskreven. Hele Maski-
nen bestaar af 4 Rækker Tangenter med
de nødvendige 44 Skrift- og Interpunk-
tionstegn og en Kasse, der indeholder Bog-
staverne, en Mekanisme til at føre Papiret en
Bogstavsbrede frem, Spiralfjedre til at trække
Papiret fra højre til venstre og en Klokke,
der lyder, naar Linien er udskreven paa
nogle Bogstaver nær. Under Kassen fin-
des et med Anilin farvet Bind og over
dette er en Kautschukvalse, omkring hvilken
det ubeskrevne Papir anbringes. Denne
Maskine skal i Følge ”Germania[2]” være
mere praktisk end M a l l i n g-H a n s e n s
Skrivekugle og langt billigere; men uagtet
den allerede er anvendt i Praxis, tilfreds-
stiller den dog ikke ganske de Fordringer,
der maa stilles til en saadan Maskine,
hvis den skal faa nogen Betydning, og
der bliver derfor endnu bestandig foretaget
nye Forsøg paa at finde en hensigtsmæs-
sigere og navnlig billigere Indretning.

 


[1] JMC: Samme artikel var indført i Aarhus Amtstidende 22 juni 1876.

[2] JMC: Germania var et tysk dagblad, udgivet fra 1871 til 1938.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Fædrelandet 1878.08.28.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Ved verdensudstillingen i Paris, sommeren og efteråret 1878, deltog Malling-Hansen med fire forskellige modeller af skrivekuglen. Han indhøstede meget stor opmærksomhed og påskønnelse både fra de besøgende, fra journalisternes side og fra udstillingskommitteen. Malling-Hansen fik guldmedalje for den nyeste, høje model med farvebånd, og sølvmedalje for en speciel model for blinde – enten med braille-skrift eller med moon-afabet. En af maskinerne var skrivekuglen for telegrafisk brug, med strimmel. I forbindelse med udstillingen udarbejdede Malling-Hansen (måske sammen med vennen Ritzau, der var agent for skrivekuglerne)en reklameskrivelse, som han altså blandt andet sendte til den norske avis Fædrelandet. Dele af teksten ser vi blive genbrugt i en senere tysk version, dateret juli 1881 og underskrevet af Ritzau og af Malling-Hansen – se vor artikel: ”Writing Ball no.124 found”.


Oppfinneren av skrivekuglen, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Privat foto fra 1870-tallet.
Eric Nicolaj Ritzau, 1839-1903, bureaudirektoer, stifter af Ritzaus Bureau. Foto: DKB.
Poul Sophus Vilhelm Heegaard, 1835-1884, professor i filosofi. Foto: DKB.
Carl Valentin Holten, 1818-1886, professor. Foto: DKB.
Den originale artikkelen

     Af R. Malling Hansen’s Skrivekugle, der sees at have vakt ikke ringe opsigt paa Pariserudstillingen; er fra Kjøbenhavn sendt os en Beskrivelse, som følger nedenfor. Malling Hansen er Prest og Forstander ved det kongelige Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn.

 

     ”Skrivekuglen er en Skrivemaskine, der har Tangenter, som under et let Tryk af den skrivendes Finger afsætter Bogstaver paa Papiret. Den har mange og meget betydelige Fordele fremfor den sædvanlige Skrivepen. Skrivekuglen er meget mere bekvem en Pennen, dens Arbeidsmaade er for den skrivende meget mindre tankeforstyrrende og langt naturligere end Pennens og aldrig sundhedsskadelig. Skrivekuglens Skrift er altid let læselig, tydelig,smuk og nøiagtig. Den skriver paa alle Sorters Papir; den skriver indtil 10 Exemplarer paa en Gang. Dens Skrift kan kopieres i en sædvanlig Kopipresse eller overføres paa Sten og trykkes i et hvilketsomhelst Antal Exemplarer. Enhver kan strax arbeide med Skrivekuglen. Efter faa Timers Øvelse er Begyndelsen naaet til at skrive lige saa hurtigt som med Pennen. Under fortsat Benyttelse af Maskinen stiger Skrivehurtigheden til 3-4 Gange Pennens Hurtighed. Med alle disse betydelige Fortrin fremfor Pennen kan Skrivekuglen benyttes til al Slags Skrivning, undtagen Skrivning i Bøger, og benyttes af alle Personer, ogsaa af dem, som har Vanskelighed ved, eller for hvem det er umuligt at skrive med Pennen, saasom blinde, svagsynede, Personer der lider af Skrivekrampe eller har svage og rystende Hænder. Ogsaa Børn skriver med Lethed og Fordel med Maskinen. Den kan bruges i Hjemmet til al Slags Korrespondance m.m.  Dens betydelige Skrivehurtighed kommer især til Nytte for Forfattere, Korrespondenter, Telegrafister og Stenografer. Den kan anvendes med stor Fordel i alle offentlige og private Kontorer, i Hæren og Flaaden. Skrivekuglen kan bruges under Omstændigheder, hvor det er vanskeligt eller umuligt at arbeide med Pennen, som under Kjørsel paa Jernbanen m.m. 

 

Skrivekuglens største Udstrækning er kun 8 Tommer, dens Vægt 6 Pund; den er altsaa let at føre med sig. Den bestaar kun af Messing og Staal, er altsaa meget solid og tillige særdeles simpel i sammensætningen. I 54 Stempler har Skrivekuglen alle Bogstaver, Tal, Skilletegn og flere andre Tegn. Foruden Skrivekugler til at skrive paa almindeligt Papir er der ogsaa saadanne, der skriver paa det telegrafiske Strimmelpapir.” Følgende officielle Anerkjendelser er blevne Skrivekuglen til Del: ”Første Medalje” paa den nordiske Udstilling i 1872 og ”die Fortschrittsmedalje” paa Verdensudstillingen i Wien. Maskinens Opfinder har erholdt den danske ”Fortjenstmedalje” i Guld, den østerrigske Guldmedalje ”pro literis et artibus” og den svenske Vasa-Ordens Ridderkors. Forøvrigt er der fremkommet forskjellige rosende Udtalelser om Opfindelsen og dens store Nytte fra sagkyndige Mænd og Personer, som har benyttet den. Af saadanne er sendt os en af Professor ved Kjøbenhavns Universitet og Direktør for den polytekniske Læreanstalt sammesteds, C.Holten[2], der paaviser de store Fortrin Malling Hansens Skrivekugle har ligeoverfor en lignende amerikansk Opfindelse, og en fra Professor S. Heegaard[3], der navnlig fremhæver, hvor let det er at lære at benytte den.

 

     Han siger følgende om Skrivekuglens Arbeide: ”Den lidet sammensatte og fast byggede Maskine arbeider let, hurtigt og bekvemt, og i Stedet for en mere eller mindre ulæselig Haandskrift faar man en Text saa regelmæssig og klar som en trykt Side. Det vilde blive uoverkommeligt her at nævne alle de Anvendelser, som kunne gives Skrivekuglen; jeg skal her indskrænke mig til at udtale den paa egen erfaring byggede Overbevisning, at den som praktisk og tidsbesparende Opfindelse indtager en høi Rang, og at det kun kan betragtes som et Tidsspørgsmaal, naar denne Opfindelse finder almindelig Udbredelse i det offentlige og private Liv.

 

     Der er sendt os Prøver af Skrivekuglens Skrift; den er smuk, fuldstændig som trykt med latinske Typer.

 

     Skrivekuglen, der koster 300 Kroner, kan bestilles paa Ritzaus Telegrambureau i Kjøbenhavn.

 


[1] JMC: Fædrelandet var en norsk avis, udgivet to gange om ugen i Kristiania fra 1867.

[2] JMC: Carl Valentin Holten, 1818-1886

[3] JMC: Poul Sophus Vilhelm Heegaard, 1835-1884, professor i filosofi ved Københavns Universitet.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Verdens Gang 1878.10.12.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

JMC: Den fine illustration til artiklen viser en af de fire modeller af skrivekuglen, som Malling-Hansen havde med på verdensudstillingen i Paris, og som demonstreredes af en ung mand, Hr. Duch, som det Store Nordiske Telegrafselskab havde ladet Malling-Hansen disponere for at fremvise maskinernes kapacitet. Hr. Duch talte flere forskellige sprog og havde lært at betjene skrivekuglen sikkert og hurtigt.

 

SA: VG utkommer fremdeles, hver dag, og er Norges mest leste avis.

 


[1] JMC: Verdens Gang – oftest forkortet VG – var en norsk, Kristiania-baseret avis som blev udgivet i perioden 1868-1923 med tre numre om ugen.


Den Malling-Hansenske Skrivekugle

Hører til de nye Opfindelser, som ved sin praktiske Nytte har vakt Opsigt. Et fuldstændigt Sæt af disse Maskiner er udstillet i Paris. Foreviseren kan med Hurtighed og uden Anstrengelse frembringe en tydelig, ren og vakker Skrift ved at lade Fingrene bevæge sig paa de 54 Stempler, i Almindelig-hed uden at han fæster Blikket paa Maskinen, som altsaa kan betjenes af en blind. Hans Sag er det kun at trykke Stemplerne ned, og Maskinen besørger da Resten, idet den stadig skyver det beskrevne Papir tilside og lægger nyt Material tilrette for den skrivende. Resultatet af disse Virksomheder er en let læselig, regelmæssig Skrift, udført i ¼ eller, hvis den, der betjener Maskinen, har nogen Øvelse, endog kun i ⅛ af den Tid, en almindelig Afskriver skulde trænge, og dertil kommer, at Maskinen samtidig kan besørge indtil 10 Afskrifter. Skrive-kuglen er opfunden af Pastor R. Malling-Hansen i Kjøbenhavn, og den Fuldkommenhed, som den fremtræder med i sin nyeste Skikkelse, skyldes ligeledes hans fortsatte Arbeide.


Den originale artikkelen og illustrasjonen i VG.
Den originale utgaven av avisen.

PARIS: EXPOSITION UNIVERSELLE DE 1878.

THIS IS THE SECOND PAGE OF THE EXHIBITION REPORT;
(Transcription and footnotes by Jørgen Malling Christensen)

 

PARIS: EXPOSITION UNIVERSELLE DE 1878.

                                                                                                                        EXPOSANTS. 

                                                                                                                     En 1867           En 1878 

1º   Machines servant à fabriquer et à encarter les épingles         
de toilette, à fabriquer les épingles à cheveux, les aigulles
de bonneterie, les pointes de Paris, les clous à ferrer les
chevaux...........................................................................................         “[1]                       4

2º   Machines à fabriquer les suspensions en fil métallique,
les pince-linge, les chaînettes.......................................................        “                         5

3º   Machines à confectionner les brosses, les balais, etc., les
peignes............................................................................................        5                         5

4º   Machines à décrotter et à cirer les chaussures...................           “                        4

5º   Machines servant à la fabrication des boutons, à la pose
de oeillets et de ferrets métalliques............................................          3                         7

6º   Presses à estamper, à découper; balancier; moutons;
laminoirs gravés, unis, à gorges, à faire les boîtes de con-
serves; calandres............................................................................          3                      10

7º   Machines e outillage servant à la fabrication des
cartouches et des briquets............................................................          “                         3

8º   Machines pour confectionner les enveloppes de lettres,
les cornets et sacs en papier, les boîtes en carton, les cols et
manchettes en papier...................................................................           2                         6

9º   Machines à écrire, à sténographier, à contrôler le
numéraire; machines à voter.......................................................          “                          6[2]

10º  Outillage pour la fabrication des anches d’instruments
de musique, des manches de violin............................................           “                        1

11º  Machines à empaqueter et outils à plomber les
marchandises..................................................................................           “                         2

12º  Machines et outils pour la reliure.........................................           1                         7

13º  Outillage er procédés de la fabrication des objets d’hor-
logerie, de bijouterie, d’orfèvrerie; outils de graveurs, outils
de précision, etc..............................................................................          11                       35


                                                           A reporter............................          25                       95[3]

 

 


[1] JMC: The sign “  means ‘zero’ in this context.

[2] JMC: At least 2 of these 6 items were Malling-Hansen writing balls. One other was the Sholes & Glidden typewriter produced by the Remington factories. Malling-Hansen was very proud to obtain the first prize in gold for one of his writing balls, while the Remington was assessed lower in ranking and got a silver medal. We know from RMHs correspondence that he exhibited 4 writing balls, and it is quite possible that one was with Braille and another one with the Moon alphabet, because he also got a silver medal for the writing ball as an educational tool for blind people.

[3] JMC: The comparison between the number of exhibits in each category at the world exhibition in 1867 and then 11 years after – in 1878 – is actually very useful and telling. It reflects, of course, the strong momentum of technical innovation and inventiveness during this period of economic history when small-scale handicraft production was gradually being taken over by larger-scale machine and factory production on an industrial scale. This is also one of the key elements when we compare the Malling-Hansen writing ball and the Remington typewriters: whereas the former remained a laboriously and meticulously handicrafted object – of great beauty, ingenuity and showing incredible skill – the Remington entrepreneurs quickly set up a large-scale factory production, knowing that there was already a market for it.


PARIS 1878 EXPOSITION UNIVERSELLE,
RAPPORT P.105-114

 

MACHINES À ÉCRIRE, À STÉNOGRAPHER, À CONTRÔLER

LE NÚMERAIRE, À VOTER.

 

Les machines à écrire quie figurent dans la classe 61  étaient au nombre de trois. On peut aussi ranger dans cette catégorie la machine  à enregistrer les reçus : the cash recording machine.

 

Ces machines, sauf celle que a été étudiée plus spécialement pour servir à la correspondance des aveugles[1], ont été imaginées en vue de substituer à la plume des appareils qui, entre autres avantages, doivent permettre d’atteindre, sans fatigue, une vitesse supérieure à celle qu’on obtient ordinairement avec la plume, tout en donnant une écriture lisible et en permettant la reproduction d’un grand nombre de copies par les moyens ordinaires du copie-de-lettres.

 

Nous allons d’abord examiner la machine à écrire : the typewriter, exposée dans la section américaine.

 

Nous avons été émerveillés de l’extrême agilité avec laquelle les jeunes personnes qui faisaient la démonstration écrivaient avec la machine, soit sous la dictée, soit en copiant. Nous avons même fait cette expérience d’écrire en même temps que l’une d’elles deux out trois phrases quie lui étaient tout à fait inconnues ; nous avons commencé en même temps. C’était, on le voit, une sorte de course à la plume. Eh bien, la copie écrite avec la machine était terminée alors que nous avions écrit seulement les deux cinquièmes de la tâche commune ![2]

 

En tenant compte de l’hésitation bien naturelle de l’opérateur, peu au courant de notre langue (le français), on peut dont sans exagération estimer que la copie avec la machine aurait pu être faite au moins deux fois plus vite qu’avec la plume.

 

Nous allons essayer de faire comprendre aussi bien que possible le fonctionnement de cette ingéniuse machine.

 

L’écriture est obtenue sur la machine au moyen de clefs ou touches disposées sur 4 rangs parallèles, de chacun 11 touches. Ces clefs peuvent être manoevrées indifféremment ou simultanément par les doigts de l’une ou l’autre main de l’opérateur.

 

Sur chaque touche est imprimée, bien à la vue, la lettre ou le caractère qu’elle représente. En pressant sur une quelconque des touches, la lettre à laquelle eller correspond s’imprime sur le papier.

 

Le mouvement est aussi rapide et aussi facile que pour produire une note très brève sur un piano. La vitesse est dès lors manifeste.

 

Quant à la simplicité comme manutention, elle est telle que celui qui sait épeler peut écrire avec la machine, et la manipulation est si facile à comprendre qu’avec une certaine pratique l’opérateur acquerra une grande habileté.[3]

 

On peut employer les formats de papier les plus variés ; la machine est disposée pour recevoir et écrire sur des formats d’une largeur de 3 à 40 pouces et sur une longeur aussi grande qu’on le voudra, depuis celle de 1 pouce jusqu’à celle d’un rouleau continu.[4]

 

Elle convient également pour n’importe quelle qualité de papier. Nous avons remarqué cependant que les papiers qui ont un peu de corps fournissent l’impression la plus nette.[5]

 

Toutes les lettres de l’alphabet, les chiffres, les accents, les signes de ponctuation, etc., exigent chacun une touche ou un levier correspondant.

 

Depuis trois ans que le brevet est exploité aux États-Unis, on compte plus de 1,000 machines vendues, et les ateliers de MM. Remington et fils, de New-York, que les fabriquent, peuvent en livrer 50 et plus par semaine. C’est en Amérique et en Angleterre qu’elles sont le plus répandues. On en trouve déjà un certain nombre en France.[6]

 

Le prix d’un appareil est de 625 francs. Il s’en fait de différent modèles, répondant à divers besoins.[7]

 

Nous allons donner une idée des diverses opérations qui s’exécutent dans l’appareil, soit automatiquement, par l’intermédiaire des touches, soit directement avec l’intervention de l’opérateur.

 

Le croquis que nous donnent figure 35 représente l’agencement d’une touche du clavier avec son type-bar ou porte-caractère. L’inspection seule de la figure montre le mode d’action de la touche sur le porte-caractère qui vient frapper sur le papier.

 

Tous les caractères, sous l’impulsion des touches, viennent frapper en un même point, grâce à la disposition des porte-caractères placés comme les génératrices d’un tronc de cône à bases parallèles. La longeur de ces génératrices est égale au rayon de la plus grande base. En rabattant perpendiculairement chacune d’elles sur la grande base, son extrémité viendra coincider avec le centre ou l’axe.

 

On comprend dès lors le fonctionnement des organes qui écrivent. Quant aux caractères, ils sont placés à l’extremité des bras de manière à se présenter convenablement au centre.

 

Le papier blanc est enroulé sur un tambour cylindrique garni en caoutchouc et y est maintenu par de petites lames de ressort qui le pressent. Ce tambour est placé sur un petit chariot, qui se déplace perpendiculairement aux touches du clavier.

 

L’opérateur qui commence à écrire appuie avec le doigt sur chacune des touches correspondantes aux caractères, qui reproduisent les lettres entrant dans la composition des mots, la ponctuation, etc.

 

Toutes les touches commandent un cliquet unique, qui produit, après chaque caractère imprimé, un petit déplacement de droite à gauche du chariot du tambour de façon  à présenter toujours une place blanche sur le papier pour la lettre suivante. Il ne peut donc y avoir de surcharges, puisque ce déplacement du chariot est automatique et indépendant de l’opérateur.

 

Fig. 35.

 

 

 

 

Les espacements entre les mots sont obtenus d’une manière analogue par une touche unique, située en bas et en travers du clavier, toujours à portée des doigts de l’opérateur (fig. 36). Chaque fois qu’on appuie sur cette touche, qui constitue en quelque sorte à elle seule la cinquième rangée du clavier, le chariot du tambour et, par conséquent, le papier se déplacent d’une certaine quantité.

 

Fig.36.

 

 

 

Quand une ligne est entièrement écrite, un timbre sonne pour avertir l’opérateur, qui ramène  d’un seul coup le petit chariot à son point de départ et qui fait tourner le tambour autour de son axe de la quantité angulaire correspondante à l’intervalle entre deux lignes. On écrit une deuxième ligne, et ainsi de suite.

 

La figure 37 (page 110) montre le mécanisme vu par derrière la machine.

 

L’encre employée pour l’impression des caractères est de préparation spéciale, de couleur violette et, croyons-nous, à base d’aniline. Un petit ruban de soie est imprégné de la composition en question. On prépare des rubans de différentes couleurs.

 

Le ruban, qui mesure une vingtaine de mètres de longeur sur 20 à 25 millimètres de largeur, est enroulé sur une première bobine, passe sous le tambour qui porte le papier et au-dessus du centre formé par les porte-caractères. Il s’ensuit que, sous l’action d’une touche, le caractère qui vient contre le papier appuie directement sur le ruban ainsi interposé entre le papier et le caractère. L’encre dont le ruban est imprégné se dépose sur le papier seulement dans les parties pressées, et le caractère se trouve ainsi reproduit par une sorte de décalque.

 

                                                                       Fig. 37.

 

 

 

 

Le ruban vient s’enrouler sur une deuxième bobine, dont la rotation est obtenue automatiquement par un mouvement à rochet actionné par l’une quelconque des touches à caractères, de manière à produire, après chaque impression, un petit enroulement, qui présente alors, pour le caractère suivant, une partie suffisamment encrée.

 

On peut, grâce à la longeur du ruban, écrire un certain temps avant de le remplacer ou de l’humecter avec de l’encre nouvelle. On a d’ailleurs la facilité de déplacer les deux rouleau sur lesquels s’enroule et se déroule respectivement le ruban encré, de manière à se servir d’une autre partie de la largeur.

 

On le voit, tout dans cette intéressante machine a été prévu, et, grâce à la nature de l’encre, on peut, avec un original écrit sur la machine, obtenir plus de 20 copies avec la presse à copier, par les moyens ordinaires.[8]

 

Cette machine rendra-t-elle de grands services ? Nous ne saurions le préjuger. Cependant, nous estimons qu’elle peut être précieuse dans certains cas, pour faire de la copie plutôt que pour écrire une minute, ce qui doit demander une éducation spéciale de la part de l’opérateur ou de l’écrivain. En tout cas, nous avons acquis la certitude que plusieurs maisons importantes emploient la machine pour leur correspondance commerciale. C’est certainement du domaine de la pratique.

 

Nous avons examiné un grand nombre de certificats des plus flatteurs émanant de personnes faisant un usage journalier de la machine : pasteurs, négociants, magistrats, sténographes, agences commerciales, etc.

 

 

[9]En résumé, les avantages résultant de l’emploi de la machine è écrire sont les suivants :

 

On mets moins de temps pour écrire qu’avec la plume ; la fatigue est aussi moins grande pour l’écrivain, qui n’est pas astreint, comme avec la plume, à une position fixe et à se fatiguer les yeux.

 

On peut écrire n’importe où, aussi bien en chemin de fer qu’en bateau, en voiture ou dans un bureau. Les dimensions de la machine sont relativement réduites ; il se fait des modèles faciles à transporter. Les modèles exposés pouvaient s’inscrire dans un parallélépipède d’environ 45 centimètres de côté.

 

Enfin, point indiscutable, l’écriture est toujours égale et parfaitement lisible, puisque les caractères employés sont typographiques. Nous donnons ci-dessous (fig. 38) un fac-similé d’une phrase écrite sous nos yeux sur la machine à ecrire américaine the type-writer.

 

                                                                       Fig. 38.

 

 

 

Machine à écrire à clavier sphérique.  – Dans la section danoise, M. Malling Hansen, de Copenhague, exposait une machine à écrire, qu’il appelle imprimeur sphérique, ayant certains points commun avec le type-writer ou machine américaine, bien qu’elle en diffère complètement par la forme, qui rappelle assez bien une grosse pelote d’épingles  ( fig. 39).

 

                                                                       Fig. 39.

 

 

 

 

 

 

[10]La machine danoise est d’un volume bien plus réduit que la machine américaine. Cela tient, entre autres, à ce que l’impulsion est donnée directement aux porte-caractères. Il n’y a plus ici de clavier avec levier de renvoi. Tous les porte-caractères sont fichés sur une pièce hémispherique, vers le centre de laquelle ils convergent. Chacun d’eux est terminé, du côté imprimant, par un signe, une lettre ou un chiffre ; l’autre extrémité est terminée par un petit bouton qui porte un signe, une lettre ou un chiffre correspondant, comme sur les touches du clavier du type-writer ; de plus, les porte-caractères sont maintenus à une certaine distance du centre, chacun par un petit ressort à boudin. Le ressort cède sous l’impulsion du doigt, et l’on imprime le type gravé sur le bouton touché.

 

L’impression en couleur se fait ici aussi avec un ruban, qui s déroule d’une part, et s’enroule d’autre part, d’une manière analogue à la disposition adoptée dans la machine précédente.

 

Le papier est maintenu par des lames sur un châssis légèrement convexe.

 

Les lignes de l’écriture ne sont pas dans le sens des génératrices du support, comme dans le cas du type-writer, mais transversalement, de sorte que le châssis se déplace, à chaque impression, d’une petite quantité angulaire, pour présenter la partie blanche du papier qui va recevoir de nouveau signes.

 

[11]La mise à la ligne est plus prompte : l’écrivain n’a pour cela qu’à presser un bouton, à portée des doigts ; il peut continuer à écrire aussitôt. L’opérateur est prévenu par un petit timbre, qu’on voit sur la figure, chaque fois qu’une ligne est terminée.

 

A la mise à la ligne correspond un déplacement rectiligne du châssis, égal à l‘intervalle de deux lignes.

 

                                                           Fig. 40.

 

 

 

 

[12]Nous avons vu deux types caractéristiques de ce genre de machines : le premier, dont nous venons de parler, pour écrire sur du papier à lettre du format ordinaire, mais pour un seul format ; et enfin un deuxième modèle (Fig. 40), sur lequel on emploie un ruban de papier sans fin, imprimé alors sur une seule ligne continue.

 

Dans cette dernière machine, les organes pour mettre à la ligne et le timbre avertisseur se trouvent naturellement supprimés. Ils sont remplacés par un petit appareil qui produit l’entraînement de la bande de papier, au fur e à mesure de l’impression.

 

Ce dernier mouvement est obtenu automatiquement, chaque fois qu’on agit sur l’un quelconque des boutons gravés des porte-caractères.

 

[13]En résumé, la machine de M. Malling Hansen est d’un prix moins élevé (425 fr.) que celui de la machine américaine et aussi d’une construction plus simple et d’un volume plus réduit. Mais l’apprentissage nous paraît devoir être plus long, parce que la manipulation des boutons gravés est moins commode que celle des touches du type-writer. Ces dernières, en effet, sont mieux à la vue de l’écrivain, dont les mains et les doigts occupent une position plus naturelle.

 

Nous reprocherons cependant à la machine danoise du premier modèle de ne permettre l’emploi que d’un seul format de papier. Nous avons aussi remarqué, et ceci doit tenir à un vice de l’agencement, puisque le fait s’observe sur les autres machines de ce même système, qu’il se produit quelquefois des coincements entre les extrémités des porte-caractères, soit parce que le premier touché ne remonte pas assez vite et se rencontre avec le deuxième, soit parce que l’écrivain touche deux boutons au même moment.

 

Ce sont là de petits inconvénients, que l’inventeur pourra facilement éviter, mais qui tendent à compromettre la réussite de l’appareil et son succès près du public.

 

La nature de l’encre employée permet aussi d’obtenir plusieurs reproductions

 


[1] JMC: Here the catalogue is referring to the Malling-Hansen writing ball with Braille signs.

[2] JMC: Translation: We have very much admired the extreme skill of the youngsters demonstrating how to write on the machine in the form of dictation as well as copying written text. We even had the experience of writing simultaneously by hand, doing two-three sentences that were totally unknown to them; we started at the same time. In other words, a kind of race between machine and pen. The result was that the text written on the machine was ready and done when we, with our pens, had completed merely 40% of the same task!

[3] JMC: Translation: In terms of the simplicity of operating it, one might say that whoever knows how to spell will also be able to write with this machine, and the handling is so easy to understand that with some degree of practice the typist will acquire a very good skill level.

[4] JMC: Translation: One may use many different paper formats (sizes); the machine will accommodate typing on any format from 3 to 40 inches in width and lengthwise as long as one may wish, ranging from 1 inch until a continuous roll.

[5] JMC: Translation: It is also suitable for any quality of paper. However, we have noticed that papers of some thickness generate the best imprint.

[6] JMC: Translation: In the course of the three years’ exploitation of the patent in the United States, more than 1,000 machines have been sold, and the workshop of MM.Remington and Sons in New York, that produces the machine, is able to supply 50 or more per week. They are mostly found in America and in the UK. Some have already found their way to France.
SA: One must assume that this piece of information, claiming that 1000 Remington machines were sold in the course of the first three years, comes from the producer. It was very commonplace to inflate the sales performance in order to promote selling, and more unbiased sources operate with rather different numbers. Realistic typewriter historians assume that the first model was sold in around 1600 copies during the first ten years.

[7] JMC: Translation: The price is 625 Fr. It comes in various models, corresponding to various types of needs.

[8] JMC: Translation: It appears that everything about this interesting machine has been carefully planned, and, thanks to the quality (nature) of the ink, one may, with one original text typed on the machine, obtain 20 copies for further copying, using current methods.

[9] JMC: Translation of the next four paragraphs: In summary, the advantages of using this type-writer are the following: It is less time-consuming than writing with a pen; and the writer (typist) is not strained to work – as is the case with the pen – in a fix position and risking to tire his eyes. One may write anywhere – equally well on the train, in the boat, in a carriage, or in the office. The dimensions of the machine are relatively small; there are models which are easily transported. The exhibited models could be fitted into a cube of approximately 45 centimeters of each side. And, finally, something that cannot be questioned: the writing is always the same and is perfectly readable, because the characters are of a typographical nature.
SA: The information according to which the Remington machine existed in smaller, portable, models already at this point in time is a very controversial claim. In serious books and websites about the development of the typewriter it is alleged that Remington’s first model appeared in 1874 and the second one in 1877, the latter somewhat smaller than the first one. However, probably none of the present-day collectors of typewriters would consider characterizing these big models as portable typewriters for travelling. They were large, heavy and too clumsy to carry around.
Incidentally, it is probably quite natural to tout many circumstances as advantageous when one is assessing a new and revolutionizing invention, but when it is alleged that one does not risk tiring the eyes and the hands to the same extent when typing as when writing by hand, many people have probably experienced that this is a disputable claim. With the flat keyboard of the Remington machine the hands had to be kept in a horizontal position with the palm down, parallel above the keyboard, and most people will probably find that this is in reality a very demanding position to maintain for an extended period of time; many people who type a lot on a flat keyboard experience inflammation on the upper side of the arms and wrists (tendonitis). Anatomically it is much more relaxing to keep the hands curved and the wrist slanted, as one can do on a spherical keyboard such as on the writing ball. It is also hard to believe that it really would spare the eyes from exhaustion when the person is looking at the typed letters rather than copperplate. On this aspect, I would say that the author is overly positive in his assessment of the advantages of the typewriter.

[10] JMC: Translation of the following paragraph: The Danish machine is much smaller than the American one. One of the reasons for this is that the impulse is provided directly to the type-bars. This is not a keyboard with return levers. All the typebars are fixed on a semi-spherical dome, towards the centre of which they converge. Each of them has at the tip – where the imprint is made – a sign, a letter or a digit; at the other end is a small button with a corresponding sign, letter or digit, similar to the keyboard of the type-writer; furthermore, the typebars are kept at a certain distance from the centre, each bar held in place by a small coil spring. The spring reacts upon the finger touch, and the character on the button is imprinted.

[11] JMC: Translation of the following paragraph: The line shift is very quick: all the typist has to do is press a button within easy finger reach; and it will then continue to write. The typist is alerted by a small sound of a bell, visible on the illustration, each time a line has come to the end.

[12] JMC: Translation of the following 3 paragraphs: We have seen two examples of this type of machine: the first one, which we have already commented upon, made to type on an ordinary paper format, albeit on one size only; and then the second model (fig.40), for which a continuous paper ribbon (strip) is used and the printing is on one single continuous line. In this latter machine, naturally the parts for line change, as well as the bell announcing the end of the line, have been dispensed with. They have been substituted by a small gadget ensuring that the paper strip is processed as and when needed for the printing. This movement is brought about automatically every time one presses down any of the buttons with the keystroke-characters engraved.

[13] JMC: Translation of the last half of page 114: In summary, the Malling Hansen machine is somewhat less expensive (425 Fr.) than the American machine, as well as of a more simplified construction and less voluminous. However, it appears in our view that the learning process will be longer, because the handling of the engraved buttons is less convenient than with the touch buttons of the type-writer. Actually, the latter are more easily visible to the typist, as well as the hands and the fingers having a more natural position. We also criticize the Danish machine of the first model for not being able to accommodate more than one single paper format. We have also noticed – and this is likely to be a fault in the layout, because it has also been noticed in the other machines of the same system – that sometimes jamming occurs between the end-part of the typebars, sometimes because the first one pressed down does not revert at sufficient speed and then meets the second bar, and sometimes because the typist presses down two buttons at the same time. These are small inconveniences, which the inventor could easily avoid, but which tend to compromise the success of the machine and with the public. One can type almost as speedily with the writing ball  as with the type-writer. The quality of the ink used also permits the making of several reproductions of the original, typed on the machine.
SA: Here the author approaches a problem which played a decisive role for the positioning of the letters on the Remington machine and the reason behind the so called “qwerty-“ keyboard. For the problem of typebar jamming did not occur easily on the writing ball – on the contrary, it was “the type-writer” that was struggling with this snag. All typewriters based upon the principle of the lever had long and hinged “arms” from the key button to the type, and these arms had to cover a much longer distance than the typebars on the writing ball, which were short and moved directly down onto the paper. On the Remington machine as well as on the writing ball the types were imprinted  in one single spot, but the longer movement with the type bars of the Remington made the risk for jamming much greater. With the writing ball this could only happen if several keys were pressed down simultaneously, but that would also happen on a Remington machine, hence in this respect they were equal. However on the writing ball the pistons were very short and quickly reverted to their point of departure because of the helical coils. With the Remington it was the principle of the lever that made the typebars return to their point of departure. This did not happen very quickly, and in order to avoid jamming the inventor, Sholes, had to arrange the placement of the letters of the key board in such a way that letters which were often found in combination had to be placed far from each other on the keyboard, since they would otherwise jam each other because the system was working so slowly. Therefore the inventor was forced to compromise with the letter placement which would otherwise have produced the highest typing speed, while Malling-Hansen was able to place the letters in such a way that they produced the maximum typing speed, because his system operated so swiftly.
The “qwerty” keyboard of the Remington machine is far from being the most efficient mode to place the letters, and hence this is due to the fact that keyboards based upon the principle of the lever have long, articulated typebars that operate slower than the writing ball pistons. In other words, the truth of the matter is exactly the opposite of what the author is claiming.
The claim that the letters and characters are more clearly printed on the Remington machine and that therefore it would be easier to find the desired letter, I find rather finicky. I have seen many writing ball keyboards, and actually it is an advantage that the characters have not only been painted but also engraved, such as they were on the writing ball, because then they would be legible and clear even long after the paint had been worn away. Hence, I argue this to be an advantage and not a drawback.
It remains a crucially important fact that one can type faster on a writing ball than on a Remington machine. Consequently, the author is completely on the wrong track. Perhaps he had allowed himself to be too much influenced by the Remington marketing staff and PR agents? We do not know whether Malling-Hansen had sent his own assistants in order to demonstrate the good qualities of the writing ball.
We must also take note that the writing ball was considerably cheaper, had a more simplified construction and was less heavy than the Remington machine. The only criticism with any substance in this report seems to be that the writing ball only operated with small paper sizes. This inconvenience was overcome with the next model, developed by master mechanic August Lyngbye. He installed paper platens that allowed also large paper formats.
It has often been assumed that price was the most important factor explaining why the writing ball lost out in the competition with the mass-produced American machines. However, the conclusion is that the writing ball was cheaper.


Lolland-Falsters Folketidende 1878.10.25.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

De mange bestillinger på skrivekuglen, som denne notits registrerer, var et resultat af verdensudstillingen i Paris i sommeren og efteråret 1878, hvor Malling-Hansen deltog med hele fire forskellige modeller af skrivekuglen og opnåede at få to fornemme priser – en guldmedalje og en sølvmedalje. Det store spørgsmål er, om alle disse bestillinger kunne effektueres? Professor Jürgensen og hans finmekanikere var fantastisk dygtige, sikkert de bedste i landet, men samtidig var det Mekaniske Etablissement også en flaskehals i produktionen af skrivekugler i den mening, at de arbejdede håndværksmæssigt, i lang tid og med mange svære detaljer, med hvert eksemplar af skrivekuglerne. De havde ikke mulighed for at producere maskinerne i industriel skala – en kapacitet som derimod konkurrenten Remington i New York havde og udnyttede til fulde.

 

Desværre ved vi i dag ikke, i hvilken grad disse 40 bestillinger blev effektuerede, og – i bekræftende tilfælde – om de blev betalt af bestillerne i de forskellige lande.

 

Den mest opsigtsvækkende komponent er vel de 10 bestillinger fra Peru?

 

SA: Det korrekte navnet på denne avisen skal være Lollands-Falsters Stiftstidende, altså med en -s- etter Lolland.


Den originale notisen.

Malling-Hansens Skrivekugle. I de sidste 6 Uger er der i Følge ”B.T.” til Pastor Malling-Hansen indløbet 40 Bestillinger paa Skrivekugler, hvoraf 9 til Danmark, 7 til Frankrig, 2 til Sverig, 2 til Norge, 3 til England, 2 til Amerika, 1 til Italien, 2 til Bøhmen, 1 til Ungarn, 1 til Egypten, 10 til Peru. Maskinen forfærdiges i Professor Jürgensens Etablissement i Kjøbenhavn for en Pris af 300 kr.

 


[1] JMC: Samme notits findes i Silkeborg Avis 1878.10.24.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Nedenes Amtstidende 1879.02.01.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

I sidste halvdel af år 1878 fik Malling-Hansen patent på forbedringer af mini-skrivekuglen i Berlin, Wien, USA og i København. Nu kan vi dokumentere, at han også fik et norsk patent på forbedringer af skrivekuglen, nemlig den 21 januar 1879. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke med 100%s sikkerhed sige, at det var samme patentindhold som de fire førstnævnte, fordi vi kun har denne kortfattede avisnotits. Men tidsmæssigt passer det ind.

 

Formuleringen af det norske patent 21 januar 1879 dokumenterer desuden, at Malling-Hansen tidligere havde opnået at få et norsk patent på skrivekuglen. Disse to patenter skal derfor tilføjes til vor patentliste (se: ”The Patents”).

 

SA: Vi bør vel ikke se bort fra at dette norske patentet muligens også kan dreie seg om den nye utgaven av skrivekuglen som ble lansert ved verdensutstillingen i Paris i 1878. Den var litt høyere enn modellen fra 1875, og var nå utstyrt med fargebånd til erstatning for svertepapiret, som var nødvendig for skriftavtrykket ved 1875-modellen. Vi vet også at enda en ny modell av skrivekuglen ble utviklet i 1879, men det var først mor slutten av året. Dette dreide seg om en modell som var lavere enn 1878-modellen, og skrev på bredere papirformater. Men det omtalte patentet dreide seg sannsynligvis om en modell som var klar i begynnelsen av 1879, eller i 1878.

 

     Patenter. Under 21de ds er der udfærdiget følgende Patenter:

     For Pastor H.R.Malling Johan Hansen af Kjøbenhavn for 10 Aar paa Forbedringer ved den af Ansøgeren forhen patenterede Skrivekugle.


Miniskrivekuglen som ble patentert i 1879.
1978-modellen av skrivekuglen som ble lansert ved verdensutstillingen i Paris i 1878.
Den lave modellen av skrivekuglen som skrev på bredere papirformater, først omtalt av Malling-Hansen sent i 1879. Foto: Dieter Eberwein.

Kjøge Avis 1879.12.10.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.



Trods den succe som Malling-Hansen havde med sine fire forskellige skrivekugler ved verdensudstillingen i Paris i 1878, hvor han dels fik en guldmedalje og en sølvmedalje og dels fik mindst 40 bestillinger, var det ham altså godt et år senere ikke lykkedes at få produktionen til at blive gevinstgivende (hvis vi skal tro avisen). Her får vi information om, at den nye model skrev udelukkende med små bogstaver, og at den nu kostede det halve, dvs den må have kostet 150 kr, eftersom den model som blev fremvist og mest reklameret for i Paris dengang kostede 300 kr.

 

SA: Jeg tolker opplysningen om bokstavene noe annerledes enn Jørgen. Det at bokstavene har lik høyde, tror jeg kun betyr akkurat det, helt bokstavelig. Alle er like høye. Men det betyr etter min mening ikke at maskinen skriver med de små bokstavene og ikke de store. Men i og med at bokstavene hadde samme høyde, ville det ikke være mulig å utheve forbokstaver ved å gjøre dem større, slik man ofte kan se.

Malling-Hansens første modeller skrev utelukkende med små bokstaver, men ca 1872 gikk han over til å kun benytte de store bokstavene på sine maskiner. Verdt å merke seg, er forøvrig at alle bokstavene fikk avsatt et like stort felt i bredde. Dette fordi papiret beveget seg like mye fremover for hver bokstav som ble avsatt. På en moderne settemaskin har bokstavene ulike bredde. Se skriftprøven under, som vi antar er fra en maskin av akkurat den typen som omtales her.


Den originale artikkelen.

    Pastor Malling-Hansens

Skrivekugle, som paa de sidste Aars
Udstillinger i forskjellige Stæder i Udlan-
det har vakt megen Opmærksomhed og
indbragt Opfinderen en Samling Medail-
ler, men intet pekuniært Udbytte -
maaske snarare Tab – er nu i en ny Kon-
struktion indrettet til praktisk Brug for
Enhver,der enten, ifølge sit Kald, skal
skrive meget hurtigt, eller paa Grund
af Skrivekrampe har Besvær med at
føre Pennen. Apparatet frembringer
Skriften – der ligner Antiqua og er
let at læse – naar man ved et let Tryk
berører de paa en Halvkugle anbragte
Tangenter, der hver især udviser det
Bogstav, der springer frem ved Berø-
ringen. Alle Bogstaverne ere lige høie,
saa at der altsaa ikke anvendes store
Begyndelsesbogstaver i noget Ord. Det
er en Selvfølge, at der ogsaa kan an-
vendes Skilletegn af enhver Art. Appa-
ratet sælges nu for det halve af, hvad
det tidligere har kostet, og vil sikkert nu
finde praktisk Anvendelse, tilmed da Be-
nyttelsen af samme ikke er vanskelig at
lære. (Sjpst.[1])

 


[1] JMC: Forkortelsen står antagelig for ’Sjællandsposten’).


Den aktuelle utgaven av avisen.
Skriftprøve funnet blant Malling-Hansens etterlatte papirer i Rigsarkivet. Som man kan se, har arket et speilvendt avtrykk av et håndskrevet brev. Brevet er datert, og vi kan derfor tidfeste det.
Her er brevet der Malling-Hansen for første gang skriver på den nye maskinen. Som man ser, skriver den med store bokstaver.
Her har jeg speilvendt skriftprøven, og økt konstrasten noe, for å gjøre avtrykket av det håndskrevne brevet noe tydeligere.
Dette er det originale brevet, som har satt avtrykk i skriftprøven. At disse to dokumentene har ligget inntil hverandre, gjør at vi med ganske stor sikkerhet kan datere skriftprøven til samme tidspunkt som brevet, altså januar 1880.
To illustrasjoner av den skrivekuglen vi antar ble første gang produsert i 1879. Den første er fra et gammelt fotografi.
Her en grafisk fremstilling av skrivekuglen. Kun ett eksemplar kjennes i dag, og det ble i sin tid donert av enkefru Malling-Hansen og eies av Teknisk Museum.

Morgenbladet 1879.12.14.

Den originale artikkelen.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

     Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der ved Opfinderens fortsatte og ihærdige Bestræbelser nu har opnaaet en stor Fudkommenhed, har i den sidste Tid fundet en større Udbredelse saavel her som i Udlandet. Sit Patent har Opfinderen solgt i Wien, Paris og London, hvor Kjøberne, som det heder, allerede have havt nogen Avance, idet der er solgt ikke saa faa Exemplarer af den lille sindrige Maskine, der nu er meget simplificeret og kun veier 7½ Pund, medens den i Begyndelsen veiede over hundrede Pund[2]. I den herværende Ferslewske[3] store Bladredaktion er ogsaa Skrivekuglen kommen til Anvendelse.

 

Ved Sætningen og navnlig ved de kastenbeinske[4] Sættermaskiner anvendes nemlig unge Damer, der undertiden have Vanskelighed ved at læse det utydelige Haandskrift, der hidrører fra en eller anden Medarbeider, og for at undgaa dette, have nu disse Medarbeidere begyndt at benytte Skrivekuglen ved Udarbeidelsen af Manuskriptet. Foruden at dette bliver meget tydeligt, er Brugeren fri for at hjemsøges af Skrivekrampe, og ved Øvelse kan dere opnaaes en stor Hurtighed. En enkelt af disse Journalister har bragt det saa vidt, at han skriver hurtigere med Skrivekuglen end paa sædvanlig Maade. Saaledes kan han med 6 til 7 Timers Arbeide bringe det til 16000 Bogstaver eller omtrent saa meget som et almindeligt 16sidigt trykt Ark.

 


[1] JMC: Morgenbladet er en norsk dagsavis, udgivet siden 1819, - Norges første dagsavis. Den blev grundlagt af bogtrykker og præst Niels Wulfsberg, 1775-1852. I perioden 1857-1894 var den ansvarlige redaktør Christian Friele, 1821-1899.

[2] JMC: Den høje vægt var en følge af, at nogle af de tidligeste modeller af skrivekuglen var indmonterede i et møbel.

[3] JMC: C. Ferslew & Co. er et tidligere kgl. Hof-, -bog- & stentrykkeri, også med papir og kontorsartikler en gros og en detail. Tidligere indgik de Ferslewske Blade også i virksomheden. Jean Christian Ferslew, 1836-1910, var den drivende kraft, og efter hans død overgik virksomheden til hans enke og hans søn. Ferslew grundlagde bogtrykkeriet i 1863, 1881 startede han Frederiksberg Papirfabrik; 1885: Centraltrykkeriet på adressen Overgaden neden Vandet 17 på Christianshavn; 1885: Etablissement for kontorsartikler i St. Kongensgade 24; 1890: Kallingeværk Cellulosefabrik. Desuden var Ferslew en meget aktiv avisudgiver: 1864-1891 Dagstelegrafen; 1873 startede han Aftenposten; 1876: Nationaltidende; 1889 overtog han Dagens Nyheder, og 1892 overtog han Dagbladet. I 1876 indkøbte han Hotel Royal som indrettedes til pressevirksomheden. Hans datter, Anna, gift Levin, 1862-1937, publicerede en bog om den Ferslewske slægt: ”Ferslew-Slægten fra Skagen” (1927). Herman Bang hørte til familjens omgangskreds. (Kilde: Dansk Wikipedia).

[4] JMC: En tidlig type af sættemaskine, opfundet af tyskeren Charles Kastenbein, udviklet for London Times, og med engelsk patent 1869. Maskinen blev fremstillet i Bryssel og fra 1883 i Hannover.


Grunnleggeren av Morgenbladet, bogtrykker og præst Niels Wulfsberg, 1775-1852.
I perioden 1857-1894 var den ansvarlige redaktøren av Morgenbladet, Christian Friele, 1821-1899.
Jean Christian Ferslew, 1836-1910, en av Nordens største avisgrunnleggere. Foto: DKB.
Ferslews datter, Anna, gift Levin, 1862-1937, publicerede en bog om den Ferslewske slægt. Foto: DKB.
En tidlig type af sættemaskine, opfundet af tyskeren Charles Kastenbein, udviklet for London Times, og med engelsk patent 1869. Maskinen blev fremstillet i Bryssel og fra 1883 i Hannover.
Skrivekuglemodellen som ble utviklet til verdensutstillingen i Paris i 1878.
Rasmus Malling-Hansen på et foto fra 1877. Foto: Privat.
I 1879 ble denne lavere modellen utviklet, og den skrev på bredere papirformater.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Dags-Telegrafen 1881.01.18.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I denne vigtige notits får vi flere interessante fakta dokumenterede: For det første at Malling-Hansen fik et statsligt lån på 20,000 kroner i finansåret 1878/79 til videreudviklingen af skrivekuglen; for det andet, at den model af skrivekuglen som fandtes i 1878-79 kun kunne skrive på det mindre oktav-format (se fodnoten angående papirformater); for det tredie at Malling-Hansens plan og ambition var at udvikle en skrivekugle, som var i stand til at arbejde med flere forskellige papirformater fra det mindste og op til folioformatet; for det fjerde, at Malling-Hansen på dette tidspunkt var i gang med forhandlinger om salg af hans amerikanske, respektive franske patenter. Vi har fundet og dokumenteret et stort antal af Malling-Hansens patenter angående skrivekuglen og også takygrafen. De amerikanske patenter som kan være relevante på dette tidspunkt (1878-1881) er:

1) US patent af 17 september 1875 angående den transportable model uden sværtebånd;

 

2) US patent af 27 november 1878 angående skrivekuglen for tryk på papirremser (telegrafmodel)

 

Angående de franske patenter har vi hidtil blot fundet det tidlige patent fra den 23 april 1870 angående kassemodellen, og det kan næppe være relevant på dette tidspunkt, hvor skrivekugle-modellerne er betydeligt videreudviklede i forhold til kassemodellen. Jeg formoder derfor, at det franske patent, Malling-Hansen referer til, må være et patent på en af modellerne fra midten eller slutningen af 1870erne, og et sådant patent har vi endnu ikke fundet. Forskningen må fortsætte!

 

Et andet vigtigt dokument som vi må finde og bearbejde er Malling-Hansens andragende til Finansministeriet med hans motivering for at få tilladelse til senerelægning af tilbagebetalingen af det statslige lån. Desuden må der findes et dokument fra Kirke-og Undervisningsministeriet, som udtrykker ministeriets mening i relation til Malling-Hansens andragende. Begge disse dokumenter må rimeligvis findes i Rigsarkivet i mapper som har med finansåret 1880/81 at gøre.

 

SA: Det skal ikke bli første gang vi opplever å lese om søknader fra RMH om å få utsatt eller ettergitt renter og lån. Ut over 1880-tallet viser det seg at det går meget dårlig økonomisk med skrivekuglen. Det er trist lesning for oss som vet hvor uendelig mye tid og energi RMG la ned i sin oppfinnelse helt fra 1865, da selve tastaturet og halvkuglen var under utvikling.

 

Vi må vel også være så åpne å innrømme, at RMH ikke var først ute med fargebåndet til erstating for svertepapiret og heller ikke papirvalsen til erstatning for hans ramme til papiret. Begge disse fremskrittene var "the typewriter" utstyrt med tidligere enn skrivekuglen. Skrivekuglens store fordel, var at typestengenes plassering over papiret, medførte en meget solid og stabil skrift, og med den særdeles godt gjennomtenkte plasseringen av bokstavene på tastaturet, muliggjorde dette at man kunne skrive langt hurtigere på en skrivekugle, enn på det tradisjonelle qwerty-tastaturet på "the typewriter", med de lange, leddede typestengene. RMH fikk det siste patentet vi kjenner til i Danmark i 1880, for den lavere maskinen som kunneskrive på større papirformat. Mens det siste forbedringen vi kjenner til, skjedde i regi av mekanikeren August Lyngbye i 1885.

 

Men det store spørsmålet er: Hvor ble det av initiativene fra RMH for å gjøre sine siste modeller, med sine meget store forbedringer, kjent for det store publikumet? Det ble arrangert en rekke utstillinger og konkurranser mellom de da eksisterende skrivemaskinene utover 1880-tallet, men så vidt vi vet, deltok ikke RMH med sin skrivekugle på noen av disse. Dessverre ble 1880-tallet en stor nedtur for skrivekuglen, og det eneste lyspunktet vi hittill kjenner til, er at August Lyngbye utviklet sin modell, sannsynligvis i 1885, og den ble belønnet med en førsterismedalje ved den store, nordiske utstillingen i København i 1888.

 

Min personlige teori, er at RMH gradvis mistet interessen for "kuglesaken" da han gjorde sine meget spannende funn vedrørende barns vektøkning og høydevekst, og at dette appellerte i så stor grad til hans intellekt og forskertrang, at skrivekuglen kom i skyggen av denne nye, store utfordringen som han opplevde. Han var nok klar over at dersom skrivekuglen skulle lykkes på markedet i konkurranse med de mange skrivemaskinene som ble lansert utover 1880-tallet, så ville det kreve en enorm innsats fra RMH. Jeg tror han gjorde et bevisst valg, og prioriterte sin naturvitenskapelige forskning fremfor å promotere skrivekuglen rundt omkring i verden. USA var for det meste arenaen for den store konkurransen mellom de nye skrivemaskin-modellen. Og der deltok ikke RMH.


    Tillægsbevillingen fra 1.April
1880 til 31.Marts 1881
fremsattes
igaar i Folkethinget af Finansministeren,
som indskrænkede sig til at anbefale Lovfor-
slaget, idet han fremhævede, at ca. 900,000 Kr.
vare Ejenbevillinger, ca. 2 Mill. Kr. Nye
Bevillinger, væsenlig som Følge af de nye
Forsvarslove. Vi meddele nedenfor de vig-
tigste Enkeltheder.

 

(JMC: Her opregnes en række forslag til

tillægsbevillinger, som ikke er relevante

for vor del, og vi gengiver i det følgende

kun forslaget angående det statslige lån

til Malling-Hansen)

 

     Skrivekuglen. Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  skulde den 1.September f.A.
have tilbagebetalt Halvdelen af de af ham til
den første Fabrikation og Udbredelse af
Skrivekuglen i 1878-79 laante 20,000 Kr.,
men har nu søgt om Henstand med Renter
og Afdrag til 11. Juni d.A.  Han har an-
ført, at han samtidig med den paabegyndte
Fabrikation af Skrivekuglen efter den tilstede-
værende Model, der kun kunde skrive paa Ok-
tavpapir[2] og paa sammenlagt Foliopapir, har
begyndt Konstruktionen af en ny Model, der
skulde kunne skrive paa alle Papirstørrelser fra
det allermindste indtil Foliopapir, at For-
søgene hermed og Modellerne ikke blot have
kostet en betydelig Del af Laanet, men tillige
i høi Grad sinket Fabrikationen af Oktavma-
skinerne og derhos nødvendiggjort, at Salget
af disse med Forsæt hæmmedes, for at ikke
alle Maskiner skulle blive udsolgte, forinden
der kunde fortsættes med Salget af Folioma-
skiner, at der endnu vilde hengaa nogen Tid,
forinden Fabrikationen af disse kunde paabe-
gyndes, samt at Salg af hans Patenter,
hvorom der føres Underhandlinger i Frankrig
og Amerika, heller ikke vil kunne finde Sted,
forinden der kan fabrikeres Maskiner af sidst-
nævnte Art. Medens Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet ikke har kunnet til-
raade, at der søges Pastor Malling-Hansen
bevilget Henstand med Erlæggelsen af de sti-
pulerede Renter – hvorfor ogsaa Finansmi-
nisteriet har afslaaet denne Del af hans An-
dragende – har det derimod ment, at det af
Hensyn til samtlige af Andragerens paaberaabte
Omstændigheder maa findes nødvendigt, at der
ydes ham den ansøgte Henstand med Erlæggel-
sen af det ommeldte Afdrag af 10,000 Kr.,
hvortil den fornødne Bevilling søges.

 


[1] JMC: Denne nyhed publiceredes – i længere eller kortere form – i et stort antal dagblade, som alle nævner Malling-Hansens sag: Morgenbladet, Horsens Folkeblad, Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, Silkeborg Avis, Berlingske Tidende, Sorø Amtstidende og Aarhus Amtstidende den 18 januar; Fyens Stiftstidende, Kalundborg Avis, Vendsyssel Tidende, Lolland-Falsters Folketidende, Vestjylland eller Herning Folkeblad, Østsjællands Folkeblad og Sjællands- Posten den 19 januar; Ribe Stifts-Tidende den 20 januar.

[2] JMC: I bogbindersammenhænge betegner Folio et papir, hvis højde er mindst 35 cm; det kan være større. Oktav betegner en bog, hvis højde af papiret er 25 cm eller derunder.


Denne skrivekuglemodellen omtales av RMH i et brev til hans bror i november 1879. Vi vet ikke hvilken mekaniker som bygde den, men det er muligens den RMH fikk patent på i 1880.
Denne modellen ble utviklet av mekanikeren, August Lyngbye, og vi antar at det skjedde i løpet av 1885. Lyngbye fikk førstepris-medalje for denne skrivekuglen i København 1888.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Jyllandsposten 1881.07.17.

Den originale notisen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Jørgen Georg Jørgensen, 1838-1905, dimitteredes fra Jonstrup seminarium i 1857 og fik ansættelse ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, hvor han forblev som lærer for døvstumme frem til hans udnævnelse som forstander for det nyoprettede kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia i 1881. Bortset fra kortere perioder for studier til artium og filosofikum (eksaminer 1862) var han altså lærer ved instituttet i København i 24 år.

 

Hædersgave. I Lørdags overrakte
i Følge ”Natt[1].” Forstanderen for det kgl.
Døvstummeinstitut Pastor Malling Hansen
paa Lærerpersonalets Vegne den nye For-
stander for det kgl. Døvstummeinstitut i
Fredericia Georg Jørgensen et kostbart
Gulduhr til Erindring.

 


[1] JMC: Natt. Betegner ”Nationaltidende”; notitsen blev også publiceret i Dags-Telegraphen 17 juli, Fredericia Dagblad 18 juli og i Middelfart Avis den 19 juli.


Lærerne ved Døvstummeinstituttet i København fotografert i 1861. Georg Jørgensen sitter ytterst til høyre. Malling-Hansen står i midten bak.
Gruppebilde fra Døvstummeinstituttet tatt i 1884, bare få år etter oppstarten. Georg Jørgensen står til venstre bak, og er lett gjenkjennbar med bart og en slagt kalott på hodet.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Morgenbladet 1881.10.19.

Den aktuelle artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Under overskriften ”Brevkasse”, en spalte hvor læsernes indsendte spørgsmål besvares af Morgen-bladets redaktion, forekom to anonyme spørgsmål om det nye døvstummeinstitut i Fredericia,som blev planlagt af Rasmus Malling-Hansen i 1879, og som startede sin virksomhed i august 1881.

 

1. Er der givet noget særligt, af Regeringen
stadfæstet Reglement for det nye Døvstumme-
Institut i Fredericia, hvor efter Forlydende
Børnenes Uddannelse fremmes efter en ny
Methode?

2. Hvilket stadigt Tilsyn ere de Kgl. Døv-
stumme-Instituter undergivne?

 

     Til 1.   I Følge Lov af 22de Marts 1880
§2 er det kgl.Døvstumme-Institut i Fredericia
oprettet til Undervisning af saadanne egenlige
Døvstumme, der egne sig til at oplæres efter
Talemethoden. Der er endnu ikke udfærdiget
noget af Regeringen stadfæstet Reglement, men
Institutets Bestyrelse foregaar i Henhold til for-
skjellige gjennem Kultusministeriets Resolutioner
fastsatte reglementariske Bestemmelser, ligesom
der ogsaa er tillagt Institutets Direktion og
Forstander en vis Myndighed til at træffe fore-
løbige reglementariske Afgjørelser. Endelig ere,
saavidt Forholdene tillade det, de for det kgl.
Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn gjældende Be-
stemmelser bragte til Anvendelse ved Institutet
i Fredericia. Hvad angaar Institutets Økonomi
er denne foreløbig ordnet paa samme Maade
som ved det Kjøbenhavnske Døvstumme-Institut.

     Til 2.   Det stadige Tilsyn udøves af For-
standeren ved de respektive Anstalter. Overtil-
synet eller Overbestyrelsen har Kultusministeriet
igjennem Geheimeetatsraad T r a p som Direktør
for begge Instituter. Endvidere er der ved Døv-
stumme-Institutet i Fredericia, hvis Forstander
er cand.theol. J ø r g e n s e n, Pastor M a l l i n g
H a n s e n  ansat som Underdirektør.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Direktør for instituttene i København og Fredericia, Jens Peter Trap, 1810-1885.
Forstander ved instituttet i Fredericia, Georg Jørgensen, 1838.1905.
Forstander ved instututtet i København og underdirektør ved instituttet i Fredericia, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.

Berlingske Tidende 1881.11.29.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Finansåret 1878-79 ansøgte Rasmus Malling-Hansen om et statsligt lån for at kunne videreudvikle skrivekuglen. Et lån på 20,000 kroner blev bevilget. Nedenstående notits fortæller os, at Malling-Hansen ikke var i stand til at betale lånet tilbage i 1881/82 på grund af diverse forsinkelser og  uforudsete problemer. Vi får desuden en meget interessant information om, at 100 skrivekugler var blevet fremstillede – sandsynligvis i perioden 1878-1881, og at af disse var kun 41 blevet solgt. Ordvalget i notitsen tyder på, at den citerer Malling-Hansens ansøgning om udsættelse med tilbagebetalingen, når den meddeler: ”...medens de resterende nu, da en langt fuldkomnere Skrivekugle er under Arbeide, neppe vil kunne blive afhændede”. Vor forskning vil nu fortsætte med at søge Malling-Hansens skrivelse til Finansministeriet angående udsættelse med tilbagebetalingen.
Vi får yderligere den interessante oplysning, at Malling-Hansen på dette tidspunkt – altså i slutningen af 1881 – havde skrivekugler under fremstilling, som kunne skrive både små og store bogstaver! Denne sidstnævnte nyhed forekommer også i Dagens Nyheders udgave af den 30 november 1881 og samme dag i Skive Avis samt Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis.

 

SA: Mange av disse opplysningene som fremkommer som en følge av Jørgen Malling Christensen forskning i danske aviser fra 1880-tallet, er helt nye for oss i Malling-Hansen Selskabet, og setter utviklingen av skrivekuglen i et helt nytt lys. Det synes her tydelig at RMG jobbet for fullt med å utvikle nyere og bedre modeller av sin skrivekugle på begynnelsen av 1880-tallet, og det synes ikke urimelig å anta at han har blitt inspirert av de utgavene som ble presentert av "upstriker"-skrivemaskiner, som var langt lavere enn hans relativt høye 1878-modell av skrivekuglen.

 

På denne tiden( tidlig 1880) skrev alle skrivemaskinene utelukkende med store bokstaver, så her må vi kanskje anta at RMH ønsket å ligge i forkant i konkurransen og produsere skrivekugler som skrev med både store og små bokstaver. Såvidt jeg har klart å finne ut, var den største konkurrenten til Remington-maskinen i USA, the Caligraph sin utgave nummer to fra 1882, den aller første skrivemaskinen som kunne skrive med både store og små bokstaver, utenom skrivekuglen, om den modellen da var feridstilt på dette tidspunktet. The Caligraph hadde ingen shift-tast, men et dobbelt sett med med taster, ett for store og ett for små bokstaver. Men det som kanskje var mest om å gjøre å forbedre for RMH, var muligens at skrivekuglen var så høy at den måtte stå på et lavere bord enn et vanlig skrivebord for at skriveren kunne skrive med en noenlunde normal kroppsstilling.

 

At RMH fikk et såpass stort lån som 20 000 kroner, viser med all tydelighet at offentligheten fremdeles hadde stor tro på skrivekuglen, men dessverre skulle fremtiden vise, at RMH fikk store problemer med å betale tilbake disse pengene. Nå er det ikke sikkert hvor mye vi kan stole på de tallene for produserte skrivekugler som oppgis i avisene fra den tiden, men med tanke på hvor mange eksemplarer som i dag finnes av 1878-modellen, og hvor få eksemplarer det finnes av modeller fra senere enn 1878 (kun to), så tyder det i seg selv på at RMH hadde liten suksess med de senere modellene, til tross for at de sannsynligvis var bedre skrivemaskiner. Vi vet jo også at så sent som i 1882 kjøpte Friedrich Nietzsche en skrivekugle, men det han ble levert, var en skrivekugle av 1878-modell, og ikke en av de lave modellene.


Den originale artikkelen.

Forslag til Finantslov for Finantsaaret
fra 1ste April 1882 til 31te Marts 1883.

 

    Pastor Malling-Hansens Skrive-
kugle.
I Anledning af et Forslag om yder-
ligere Udsættelse med Tilbagebetalingen af det
i 1878-79 Pastor Malling-Hansen tilstaaede
Laan af 20,000 Kr. til første Fabrikation og
Udbredelse af Skrivekuglen, oplyses det bl.A.
at Udgifterne til Fabrikationen, navnlig ved
Udarbeidelsen af nye Modeller samt Afgifter
til Agenter har været betydelig større end paa-
regnet, medens Salget ikke har viist sig saa
stort som forventet som Følge af, at det har
viist sig i Praxis, at Maskinen endnu led af
Mangler. Af de 100 fabrikerede Skrivekugler
ere kun 41 blevne afhændede, medens de reste-
rende nu, d a  e n  l a n g t  f u l d k o m n e r e
S k r i v e k u g l e   e r  u n d e r  A r b e i d e,
neppe vil kunne blive afhændede.  Der er Modeller
færdige, der kunne skrive paa Foliopapir og
Maskiner ere i Arbeide, der skulle kunne skrive baade
store og små Bogstaver, hvis Skrift altsaa
vil blive lig den almindelige Trykskrift.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Caligraph 1 fra 1880 var en av de tidligste konkurrentene til Remington-maskinen. Georg Yost, som tidligere hadde vært aktiv for å utvikle Sholes Glidden maskinen, var pådriveren for denne maskinen. Etter hvert utviklet han sin helt egne modell.
Caligraph 2 fra 1882 var den første kjente skrivemaskinen som kunne skrive med både store og små bokstaver. I dag vet vi at RMH var i gang med å utvikle sin skrivekugle til også å kunne skrive med store og små bokstaver. Copyright begge fotos: www.typewritermuseum.org

Fædrelandet 1881.11.30.

Research, transkribering og Kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Oplysningen om Malling-Hansens gæld er dramatisk! Ifølge ”Fædrelandet” var der altså på dette tidspunkt tale om en gæld på 20 000 kr til statskassen og desuden 70 000 kr! Vi ved endnu ikke fra hvem Malling-Hansen havde lånt de 70,000 kr, men beløbets størrelse tyder på, at det må have været fra en større bank.

 

SA: Ved hjelp av forbrugerprisindeksen hos Danmarks Statistik, kan man beregne fortidens kroneverdi i forhold til nåtiden. Dessverre går ikke statistikken lengre tilbake enn til 1900, og for å finne den tidens kroneverdi i forhold til nåtiden, må man gange beløpet med 70,45. Et lån på 90 000,- i år 1900 tilsvarte i 2018 et lån på 6 340 500,- kr. I følge Kongelig Dansk Hof-og Statskalender fra 1890, var Malling-Hansens lønn i de siste årene av hans karriere 4 800,- pr år. Det skulle tilsvare en lønn på 338 160,- kr i år 2018. Som man kan se, ville man i dag anse det som umulig å betjene et så stort lån uten å ha andre, store innkomstkilder. Bankene må ha regnet med at RMH ville tjene store penger på salg av skrivekuglen. Men, som vi vet i dag, de store inntektene ble slett ikke noe av, og RMH ble satt i en særdeles vanskelig økonomisk situasjon.

 

Vi må vel også anse det som særdeles raust at RMH fikk utsettelse helt til november 1885 med å tilbakebetale lånet, samtidig som han fikk innvilget rentefrihet. Altså ville ikke lånet koste ham et øre i 3 år. Hvilken bank ville innvilget noe slikt i dag? Og vi kan bare forestille oss hvilke bekymringer det måtte føre til i RMHs sinn å ha slike bekymringer hengende over seg. Likevel kan det virke som om RMH nærmest oppga å drive promotering for sin skrivekugle gjennom 1880-årene, da det ble arrangert en mengde utstillinger og konkurranser mellom de ulike skrivemaskinene rundt omkring i hele verden. Men så vidt vi vet deltok ikke RMH på noen av dem med sin moderniserte skrivekugle, som skrev på alle slags papirformater og var utstyrt med alt det man kunne forvente av en moderne skrivemaskin, så som fargebånd, papirvalse og bjelle for avsluttet linje. Dessuten var skrivekuglen blitt så lav, at den kunne plasseres på bord av vanlig høyde, og likevel gi skriveren en behagelig skrivestilling.

 

Hva skjedde egentlig med RMH i disse avgjørende årene? Ga han simpelthen opp skrivekuglen? Ble han så fanget av sin interesse for de vitesnakepelige studiene han igangsatte i forbindelse med barns høyde- og vekstutvikling at skrivekuglen kom helt i skyggen? Ble han så opptatt av sin kjærlighet til sin nye kone (giftemål i 1880) at han ikke ville bruke all den tiden det ville kreve å promotere skrivekuglen videre rundt omkring i verden? Eller er forklaringen så enkel som at RMH simpelthen hadde oppbrukt absolutt alt av mulige finansielle kilder, slik at han sto på bar bakke og ikke kunne foreta seg noe mer som kostet penger? Gjelden var jo formidabel allerede i 1881. Over 6 millioner kroner etter dagens pengeverdi.

 

Søk på Google avslører at det ble arrangert et antall konkurranser i hurtigskrivning mellom de ulike skrivemaskinene, men ingenting tyder på at skrivekuglen var representert. Etter all sannsynlighet ville den ha slått de andre maskinene ned i støvlene hva angår hurtigsskrivning. Dessverre tyder det meste på at MRH oppga skrivekuglen for tidlig, etter min mening. Han kunne slått gjennom med sin oppfinnelse dersom han hadde opprettholdt sin aktivitet utover 1880-tallet.

 


Den originale notisen.

                   Finansministeren søger
Bemyndigelse til at give Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  Udsættelse med Tilbagebetalingen
det ham tilstaaede Laan paa 20 000 Kr. til
11te September 1885 og samtidig Rentefrihed
for Laanet. Det oplyses til Støtte derfor,
at Udgifterne ved Fabrikationen af Skrivekuglen
hidtil have oversteget Indtægterne ved Salget af
den, saaledes at der foruden Gjælden til Stats-
kassen paahviler ham en Gjæld af 70,000 Kr.

 

 

 


I 1883 utga Malling-Hansen sitt Fragment I, basert på inngående målinger og grundige studier i barnas høyde- og vektutvikling.
Malling-Hansen giftet seg andre gang i 1880 med sin ungdomsskjæreste Anna Steenstrup, 1842-1897.
I 1880 fikk Malling-Hansen et nytt patent på sin videreutviklede skrivekugle, som han selv forteller om i et brev fra 1879.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Horsens Folkeblad 1882.02.25.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Baggrunden til denne for Malling-Hansen så vigtige notits er, at han i finansåret 1878/79 fik et statsligt lån på 20,000 kr for at videreudvikle og markedsføre nye, forbedrede skrivekuglemodeller. I denne periode tog han desuden et privat lån på 70,000 kr for samme formål. På grund af uforudsete vanskeligheder med skrivekuglerne, skuffende salg og større udgifter end beregnet kunne Malling-Hansen ikke tilbagebetale det statslige lån indenfor den stipulerede tidsramme. Han ansøgte derfor i slutningen af 1881 om udsættelse med tilbagebetalingen. Yderligere detaljer om dette findes i Jyllandspostens udgave af den 1 december 1881, sammen med vore kommentarer.

 

SA: Verdt å merke seg at RMH fikk hele tre års utsettelse med tilbakebetalingen pluss rentefrihet. Det betyr altså at han ikke ville ha fem øre i utgifter til lånet på tre år. RMHs samlede lån var forøvrig anselig – 90 000,- kr omregnet til dagens kornekurs utgjør drøyt 6,3 mill kroner. Helt umulig å betjene for en mann som tjente ca 338.000,- kr i dagens kronekurs.


Den originale notisen.

Finansudvalgets Betænkning.

 

D e n  a f  S k r i v e k u g l e n s  O p f i n d e r,
Pastor Malling-Hansen begjærede Udsættelse af
Tilbagebetaling og Rentefrihed af det ham til-
staaede Laan vil Udvalget ikke modsætte sig i
Forventning om, at det saaledes bragte Offer
vil være tilstrækkeligt til at sætte Laantageren
istand til i Fremtiden at kunne opfylde sine kon-
traktsmæssige Forpligtelser.

 


[1] JMC: Samme notits findes i Svendborg Avis Sydfyns Tidende 25 februar, i Fædrelandet den 26 feb, Silkeborg Avis.Midt-Jyllands Folketidende 27 feb, Middelfart Avis 27 feb, Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis 27 feb, Aarhus Amtstidende 27 feb, Vendsyssel Tidende 27 feb, Vestjylland eller Herning Folkeblad 27 feb, Lolland-Falsters Folketidende 28 feb og i Ribe Stifts-Tidende den 28 februar 1882.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Vi kjenner til to portretter av Malling-Hansen fra bare et år etter at den ovenstående artikkelen ble publisert - 1883. Dette fotografiet finnes i kun et eksemplar, og er privat eid.
Ovenstående foto finnes i flere eksemplarer, og dette er den beste utgaven, og tilhører Det Kongelige Bibliotek. Er det en bekymret mann vi ser på dette bildet?

Berlingske Tidende 1882.05.31.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Udviklingen af nye, forbedrede skrivekuglemodeller var en kostbar proces for Malling-Hansen, og han optog i slutningen af 1870erne lån fra Staten – 20,000 kr – og fra private veje – 70,000 kr – til dette formål. Desuden søgte han midler gennem fonde, og han lykkedes at få et mindre bidrag – 1000 kr – fra den Raben-Levetzauske Fond i 1881. Af formuleringen i Berlingske Tidendes notits forstår man, at fonden også tidligere havde ydet ham et bidrag. Vi håber at den videre forskning skal lede os frem til Malling-Hansens ansøgninger til den Raben-Levetzauske Fond.

 

Den Raben-Levetzauske Fond blev stiftet i 1869 af gehejmeråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau (1789-1870) og hans hustru Julia Adelaide Harriet Raben-Levetzau, født Bornemann (1808-1888). Han var godsejer – Beldringe Gård og fideikommisgodset Bremersvold, hun var overhofmesterinde hos Dronning Louise fra 1876 til 1888. Fonden eksisterer stadig og yder fortsat støtte til sociale, velgørende, kunstneriske og videnskabelige formål.

 

SA: Det var selvsagt meget kjærkomment for RMH med all den økonomiske støtte kan kunne få fra sitt hjemland, men i forhold til RMHs enorme gjeld på dette tidspunktet var dessverre dette bidraget for en dråpe i havet å regne.


Den originale notisen.

    Det Raben-Levezauske Fond havde
ifølge Regnskabet for 1880 en Formue af
910,847 Kr. Blandt nye Understøttelser er
der ydet ----(JMC: her følger en lang række
bidragsmodtagere, som ikke er relevante for
vort formål)------
Pastor Malling Hansen,
i Forbindelse med det tidligere ydede Beløb,
1000 Kr., som Bidrag til Bestridelsen af
Udgifterne ved Udviklingen af den af ham
opfundne Skrivekugle.

 


[1] JMC: Notitsen findes også i Nationaltidende 28 maj 1882, Dagbladet 30 maj, Ribe Stifts-Tidende 2 juni og i Fyens Stiftstidende den 2 juni 1882.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Gehejmeråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau, 1789-1870. Copyright: DKB.
Julia Adelaide Harriet Raben-Levetzau, født Bornemann, 1808-1888. Foto: DKB.
Grevene Raben-Levetzau sitt våpenskjold. Fra internett.

Dags-Telegraphen 1882.07.02.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansen udrettede det meste af arbejdet med at planlægge det nye kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia. Han arbejdede intensivt med forslaget i 1879 og hans grundige og professionelle forarbejde gjorde, at Folketinget og Landstinget efter en kort debat godkendte lovforslaget i sin helhed. Anstalten var moderne og holdt høj standard med hensyn til udformningen, adgang til frisk luft og lys, samt den fremragende beliggenhed. Skolen åbnede sine porte for eleverne i september 1881, men den officielle indvielse fandt sted den 2 juli 1882, overværet af den danske kongefamilie. I forbindelse med den højtidelige indvielse publicerede Dags-Telegraphen nedenstående artikel, som sætter Malling-Hansens indsats in i sit rette historiske perspektiv.

 

SA: Rasmus Malling-Hansens fremste rolle innen utviklingen av døvstummeundervisningen i Danmark var den å tenke overordnet og helhetlig og ikke kun fremme sine personlige kjepphester. Hans mål var fra tidlig av å sørge for å tilgodese alle de ulike gruppene av døve barn en undervisning som var tilpasset deres grad av hørsel og kognitive evner. De som var døvstumme tilhørte hele spekteret av funksjonshemmede barn, fra de multihandikappende barna med psykisk utviklingshemmede til de svært begavede som kun hadde et hørselsproblem. RMH var således en pragmatiker som fullt ut innså fordelene med både tegnmetoden og talemetoden, som også kan kalles leppeavlesning. Selv om instituttet i København for det meste anvendte tegnmetoden, sørget Malling-Hansen selv for å føre frem en klasse ved hjelp av talemetoden til eksamen. Hans eksaminasjon av dem kunne overværes av deltageren ved det nordiske møte for "abnormeskolene" i København i 1872. Stridighetene mellom de som ensidig gikk innfor talemetoden, så som den fremtidige forstanderen ved Fredericia, Georg Jørgensen, og Malling-Hansen, var til tider bitre, men likevel var RMH så raus at han personlig sørget for at Jørgensen fikk stillingen som forstander for det nyåpnede instituttet, som skulle undervise kun etter talemetoden. RMH var særlig ergerlig på Jørgensen da han senere forsøkte å ta æren for at Fredericia ble opprettet, til tross for at det beviselig helt og holdent var RMHs verk.

 

Men disse til tider opphetede stridighetene fikk i realiteten ikke særlig stor følge for den fremtidige undervisningen av døve barn. I sitt foredrag ved det store nordiske lærermøtet i København i 1890, forteller RMH om et tredje alternativ innen kommunikasjon mellom døve, nemlig deres eget språk, et helt annet tegnspråk enn det tidligere anvendte, nemlig døvespråket, der hvert tegn ikke viser en bokstav, men et ord, og dette språket ble utviklet de døve imellom. Dette språket har sin egen semantikk og syntaks. I de tidlige årene av undervisning av de døve, ble dette døvespråket sett på som en uting som man søkte å avlære de døve, slik at man kunne komme i gang med det offisielle "skolespråket", altså enten leppeavlesing eller tegnsopråk, der man alfabetiserte ordene ved hjelp av bokstantegn. Og etter hvert tok døvespråket helt over, og ble det språket som brukes den dag i dag.

Det vil si, i løpet av de senere årene har flere og flere døve fått innsatt implantater, som kan oppfatte lyd og overfører et såkalt robotspråk(digitalt språk) til den døves hjerne. Implantatet finnes i flere forskjellige utgaver, som brukes ved ulike typer årsaker til hørselsnedsettelsen. Det fantastiske ved dette digitale språket, er at vår hjerne er så viselig laget, at etter noen uker så "forvandles" det monotone robotspråket i hjernen til de døve til menneskelig tale. En fantastisk utvikling for de som har hørselsnedsettelse, men det kan faktisk føre til at alt det som har blitt bygget opp av kloke og dyktige pedagoger gjennom noen århundrer, kan ende med å bli et relativt korvarig innslag i historien om undervisning av barn med manglende eller sterkt nedsatt hørsel. I vår tid benyttes forøvrig ikke lengre betegnelsen "døvstumme", fordi disse barna jo egentlig ikke er stumme, men kun har problemer med hørselen.


Den originale artikkelen.

Døvstummeanstalten i Fredericia.

 

     Det Besøg, Kongefamilien idag aflægger
paa den i Overskriften nævnte Anstalt, giver
os Anledning til en kort Oversigt over de
derhen hørende Æmner.

 

     Statens Omsorg for Døvstumme begyndte
hos os 1807, forsaavidt det kgl. Institut da
blev oprettet ved en Fundats af 17. April.
Tidligere havde man dog havt Instituter i
Hertugdømmerne; Pfingstens, som havde be-
gyndt i Lybæk, flyttede derfra til Kiel og
senere til Slesvig, hvor det opnaaede en ikke
ringe Anseelse i Døvstumme-Verdenen. Hvad
nu Institutet i Kjøbenhavn angaar, arbeidede
man fra først af uden en paa Erfaring og
fornøden Statistik støttet Basis; da der i 1817
indførtes Skoletvang for alle Døvstumme,
vidste man kun liden Besked om, hvor mange
der egenlig fandtes i Landet. Den Methode,
der brugtes, var i lang Tid den franske,
Tegnsprogets. Man vil vide, hvor hæftige
Kampe der er ført mellem denne Methode og
den tyske, Lyd- eller Talemethoden, og hvor
mange Indvendinger, beføiede og ubeføiede,
der har været reist mod den sidstnævnte, som
imidlertid efterhaanden er bleven mere og mere
anerkjendt som den bedste, selv hvor man ikke
vil gaa ind paa, at det er den eneste, der bør
bruges. Her udvikledes Undervisningen efter
Tegnsprogets Methode – ligesom selve Anstalten
udvidedes – med Energi og Dygtighed under Ledelse
af Mænd som Pastor S c h o u  og senere Pastor
H e i b e r g. Men efter at Pastor D a h l e r u p -
nu for omtrent en Menneskealder siden, ved 1850 -
havde indført Talemethoden i sin egen
lille Anstalt, fandt et Omslag Sted; den
nuværende Forstander for Idiot-Anstalten,
Professor D u u r l o o  overtog først den Dahle-
rup’ske Anstalt, og snart derpaa gik den over
til Professor K e l l e r, under hvem den inden
længe kom i rask Stigning. Saa længe Pro-
fessor Heiberg styrede den kgl. Døvstumme-
Anstalt, skete Undervisningen ved denne dog
udelukkende efter Tegnmethoden, men efter at
der var truffet en Overenskomst mellem den
kgl. Anstalt og Hr. Kellers, overlodes de egen-
lige Døvstumme til hin, de uegenlige til denne;
man deler nemlig Døvstumme i tre Klasser:
1) de uegenlige, som have nogen Hørelse eller
nogen Talefærdighed, dog for lidt heraf til at
kunne undervises og oplæres paa samme Maade
som normale Børn; 2) de egenlige Døvstumme,
der ere aldeles døve og aldeles stumme, samt
3) de aandssløve, der foruden at være uegenlig
eller egenlig døvstumme tillige ere aands-
sløve, skjønt kun i en saadan Grad, at de med
Tiden vil kunne konfirmeres. Efter at der-
næst Pastor M a l l i n g-H a n s e n havde over-
taget den Styrelse af det kgl. Institut, som
endnu er i hans Hænder, og i Aaret 1868
gjort en længere Udenlandsreise, indførte han
forskjellige Forandringer og Tilnærmelser til
den tyske Talemethode.

 

     Man vil allerede heraf se, at det
kgl. Døvstumme-Institut længe har befundet
sig i en Overgangstilstand, der i og for sig
ikke er heldig, thi Foreningen af de to Under-
visningsmaader paa samme Anstalt er til Men
for den tyske, der paa den ene Side vel kan
bringe Børnene videst frem, men som ogsaa
er vanskeligst at have med at gjøre. Skal et
gunstigt Resultat opnaas, maa der altsaa ikke
gjerne være Fristelse eller Anledning til lei-
lighedsvis at bortbytte den sværere Talemethode
med det lettere Tegnsprog; men Fristelse og
Anledning i den Retning foreligger selvfølge-
lig stadig, hvor begge Methoder anvendes.
Desuden er der her i Kjøbenhavn samlet saa
mange ældre Døvstumme – og Venner af
disse – som benytte Tegnsproget, saa at de
nye døvstumme Børn, som let komme sammen
med hine, ogsaa udenfor Anstalten stedse ville
være tilskyndede til at bruge det paa sin Vis
saa meget nemmere Tegnsprog.

 

     Denne Omstændighed var i og for sig af
Betydning, men en anden kom til, nemlig
Hensynet til Pladsen.  I Kraft af Skoletvan-
gen for alle Døvstumme, som vi ere saa hel-
dige at have arvet fra Frederik den Sjettes
Dage, medens man i andre Lande for det
meste endnu stiler kæmpende hen imod den
som et Ideal, havde Staten jo Forpligtelse
til at skaffe de døvstumme Børn Rum. Men
dette har i mange Tider været vanskeligt og blev
Aar for Aar mere umuligt. Undervisnings-
alderen skal efter Resolutionen af 5.Juni 1867
begynde med det fyldte 8.Aar, og det lod sig
let paavise, at Elevantallet i de nærmest for-
gangne Aar skulde være over 150, ja for Ti-
den 170-180, idet der her kun er tale om
den egenlige Døvstumme, da alle uegenlige og
aandssløve henvises til Oplærelse hos Profes-
sor Keller. Det kgl.Institut har imidlertid
kun til Nød kunnet rumme 140 og havde
egenlig ikke Plads til saa mange. Enten
maatte der altsaa ske en væsentlig Tilbygning,
eller man maatte anlægge et helt nyt Etablis-
sement. Af den ovenfor antydede Hensyn, og
fordi Døvstumme-Anstalten meget nødig maa
have for stort et Elevantal, blev det sidste
Alernativ foretrukket, ja! Man valgte Frede-
ricia for at komme bort fra Kjøbenhavn, for
at have et mere centralt Sted i Landet, for at
være ved en By og dog ikke ved for stor en
By, for at have bedre Luft og friskere Vand
- de døvstumme Børn ere oftest tillige kirtel-
syge – og af flere saadanne Motiver.

 

     Pastor Malling-Hansen stillede og moti-
verede Forslaget ved en længere Afhandling,
der nu er 2-3 Aar gammel; den daværende
Kultusminister F i s c h e r tog sig varmt af
Sagen, og i Rigsdagen blev den lige
saa hurtig som grundig gjennemgaaet
af et Folkethings-Udvalg (d’Hrr. J. B u s k,
C.St.A. B i l l e, Th. N i e l s e n), hvor-
efter Lovudkastet enstemmig og uden Forha-
ling blev vedtaget; allerede den 22. Marts
1880 kunde Loven stadfæstes, og Administra-
tionen havde 217,000 Kr. til sin Raadighed,
foruden 3 Tdr. Land i det sydøstlige Hjørne
af Fredericia, paa det høieste Punkt i den
saakaldte ”reformerte Mark”, som Byen skæn-
kede. Her fandt man en sjelden sund og sikker
Byggegrund, begrænset mod Syd og Øst af
Citadellet og Volden, samt paa disse Sider
kun ved en lav Beplantning adskilt fra det
forfriskende Lille Bælt; mod Nord ligge den
reformerte Befolknings Kornmarker; mod Vest
aabner der sig Vei ind i Byen gjennem
Dronningegadens Forlængelse. Med sine to
Taarne er Bygningen synlig i god Afstand,
og en vakker Udsigt haves fra den.

 

     Hovedbygningen er ikke mindre end 55
Alen lang (mod Syd), og fra dens Bagside
udgaar en 35 Alen lang Midtfløi samt to 12
Alen lange Sidefløie. Vi skulle for Resten
ikke dvæle nærmere ved Bygningens Indre,
men kun sige, at den har Ord for at være
særdeles hensigtsmæssigt indrettet med rigelig
Tilgang af Lys og Luft; det kan exempelvis
nævnes, at i Sovesalene, som have Vinduer
- med fortryllende Udsigt – til tre Sider,
er der 625 Kubikfod Luft for hver af de 50
Senge. Opførelsens Hovedentreprenører vare
d’Hrr. H a n s e n & K r u s e i Kjøbenhavn,
medens Snedkermester Pagh i Fredericia paa
den hæderligste Maade har hævdet Provins-
haandværkerstandens Ære som stedlig Under-
Entreprenør. Arkitekt L e v y har tegnet Byg-
ningen og ført Tilsyn; Slotsgartner R o t h e
og Gartner Rafn (i Kolding) have taget sig
af Havens Anlæg, der i alt Fald med Tiden
sikkert vil blive saavel til Nytte som til Pryd.

 

     I September (1881) toges det nye In-
stitut i Brug med 24 Elever, hvortil der snart
kom flere. Man har kalkuleret, at der aarlig
vil være omtrent 100 e g e n l i g døvstumme
Børn at anbringe paa det kgl. Institut i Kjø-
benhavn, lige saa mange egenlig døvstumme
for det nye Stats-Institut i Fredericia, der-
hos 116 u e g e n l i g e dødvstumme og 35 a a n d s-
s l ø v e, hvilke henvises til Prof. Keller. Da
det er Meningen, at Tegnmethoden kun skal
anvendes paa det gamle kgl. Institut, vil man
altsaa faa henved 40 Procent underviste efter
denne, omtrent 60 Procent efter den nyere og
- for de fleste Børn – bedre, tyske Lyd-
methode.

 

     Hs.Exc. Geheimeraad T r a p er Over-
direktør for begge Stats-Etabelissementerne;
Pastor M a l l i n g-H a n s e n er Forstander
ved den kjøbenhavnske Anstalt og Underdirektør
ved den jydske; dennes Forstander er Hr. G. J ø r-
g e n s e n, som i over 20 Aar har virket i Døv-
stumme-sagens Tjeneste.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia.
Georg Wilhelm Pfingsten, 1746-1827.
Søren Johan Heiberg, 1810-1871.
Harald Valdemar Dahlerup, 1815-1894. Foto: DKB.
Hans Peter Duurloo, d. 1892.
Forstander Johan Keller, 1830-1884. Foto: DKB.
Forstander Georg Jørgensen, 1838-1905.
Forstander og underdirektør, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.
Kultusminister J. C. H. Fischer, 1814-1885. Foto: DKB.
Jens Andersen Busk, 1845-1908, politiker. Foto: DKB.
Carl Steen Andersen Bille, 1828-1898.
Thomas Nielsen, 1835-1895, politiker. Foto: DKB.
Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, arkitekt. Foto: DKB.
Tyge Rothe, slottsgartner, 1834-1887. Foto: DKB.
Jens Peter Trap, direktør, 1810-1885.

Nationaltidende 1883.03.12.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

SA: Nedenstående artikkel er skrevet av RMH som et leserbrev til Nationaltidendes utgave den 11.03.1883,  og publisert den 12. som en korreksjon til en artikkel i Nationaltidende og en del andre aviser fra den 11. Vi har ikke kopi av artikkelen fra Nationaltidendes utgave fra den 11., men derimot fra Dags-Telegraphen, som publiserte det som sannsynligvis var den samme artikkelen.

 

JMC: Vi har ikke fundet artiklen i Nationaltidende, som Malling-Hansens brev refererer til (og som må findes i en tidligere udgave af avisen fra samme dag), men derimod har vi den fuldstændige artikel – sandsynligvis komplet – som den publiceredes i Dags-Telegraphen den 11 marts 1883. Nedenstående brev til Jonas Collin bør altså læses sammen med Dags-Telegraphens artikel.
Vor videre forskning skal gå ud på at søge Malling-Hansens ansøgning om statsstøtte, og det fremgår af teksten, at hans ’andragende’ blev rettet til Kultusministeriet. Måske har Kultusministeriets embedsmænd tilføjet nogle kommentarer – eller en anbefaling – hvorefter ansøgningen er blevet sendt videre til Finansministeriet og Folketingets finansudvalg for deres bedømning. I øvrigt henviser vi også til Malling-Hansens brev af 11 marts 1883 til journalisten – og hans gode ven – Jonas Collin. Alting tyder på, at han til dette brev vedhæftede nedenstående indlæg.


Den originale artikkelen.

    Døvstumme-Institutet i Kjøben-

havn. Redaktionen har modtaget følgende:
Høitærede Hr. Redaktør. Jeg tillader mig at
bede om, at De velvilligst vilde optage i De-
res meget ærede Blad et Par Rettelser og
Oplysninger vedkommende et Stykke i ”Na-
tionaltidende” fra imorges med Overskrift:
Døvstumme-Institutet i Kjø-
benhavn.
Der staar i Begyndelsen af
Stykket: - ”Udvalget (Folkethingets Finans-
udvalg) tiltræder et Forslag om, at der be-
vilges til en Række Iagttagelser over Perio-
diciteten i det menneskelige Legemes Vægt
osv.”, - istedetfor Vægt skulde have staaet
Væxt; et Par Linier derfra er Antallet af
mine Maalinger af Børn ansat til 72,000
istedetfor til 27,000. – Efter et Referat af
nogle af mine Maalingers og Veiningers
Hovedresultater, slutter Meddeleren saaledes:
”Af Skrivelsen synes det at fremgaa, at Pa-
stor Malling-Hansen har valgt den maaske
ikke længer usædvanlige Vei at forklare Sa-
gen for det høie ”Folkethings Finansudvalg”.”
- Dette ”Skrivelsen” kommer lidt overra-
skende, eftersom der i det foregaaende af Re-
feratet ikke har været Tale om nogen Skri-
velse. Jeg antager dog, at der sigtes til mit
Andragende til Ministeriet for Kirke- og Un-
dervisningsvæsenet angaaende mine Veininger
og Maalinger. Dette Andragende til Mini-
steriet slutter med, at jeg erklærer mig villig
til at møde og forklare for ”Det høie Fol-
kethings Finansudvalg” en Del Plancher og
en registralsk Text til nærmere Forstaaelse af
mit Arbeide. – Dette mit Tilbud igjennem
Ministeriet til Finansudvalget er kommet me-
get naturligt, ja vel næsten med nogen Nød-
vendighed. For at Finansudvalget nemlig
skulde kunne faa en fuldkommen velbegrundet
Mening om mit Arbeides Værd eller Ikke-
Værd, om der burde bevilges Penge til dets
Fortsættelse eller ei, burde jeg helst have med-
sendt en eller flere Ark stor skematisk Redegjørelse
af Hovedpunkterne i de Resultater, som mine
Veininger og Maalinger have ført til, led-
saget af en 40 Plancher med grafisk Frem-
stilling af Maale- og Veieresultaterne og de-
res Behandling. Men disse Sager havde jeg
kun i et eneste Exemplar, som jeg under det
fortsatte Arbeide her paa Institutet aldeles
ikke kunde undvære, og hvis Kopiering vilde
blive altfor urimelig dyr. Under disse Om-
stændigheder kommer et Tilbud som det oven-
nævnte at udvikle Sagen mundtligt for Finans-
udvalget saa temmelig af sig selv. Finansud-
valget har ikke ønsket en saadan Sagføring,
og dette kan jeg ogsaa finde ret naturligt, ef-
tersom min Skrivelse til Ministeriet om en
Pengebevilling var ledsaget af gunstige Udtalelser,
der vistnok foreligge for Finansudvalget, fra
de Herrer Professorer Holten[1], Schiellerup[2] og
Docent Jul. Petersen[3], - og eftersom Besty-
relsen af Carlsbergfonden[4], de Herrer Excellen-
cer Madvig[5], Professorerne Panum[6], Holm[7],
Barfoed[8] og Etatsraad Steenstrup[9], ved Be-
villing af de 4000 Kr. til Sagens videre
Fremme jo ogsaa havde givet mine Bestræ-
belser et vist Værd. – Desuden – det at
erklære mig villig til at udvikle Sagen
mundtlig for Finansudvalget, faldt mig end
mere naturligt derved, at denne Vei ganske
vist er en for mig ”ikke længer usædvanlig
Vei” – eftersom jeg for et Par Aar siden,
da mine Forslag til Oprettelse af det nuvæ-
rende Døvstumme-Institut i Jylland skulde
forhandles i Rigsdagen -, blev opfordret til
Møder i et Underudvalg for at forklare og
give Oplysninger angaaende denne Abnorm-
sag, der jo ikke kunde være saa ganske sæd-
vanlig og nem for Thingets Medlemmer at
gaa til. Men min Maale- og Veiesag lider
just af den samme U s æ d v a n l i g h e d s-
f e i l  og dermed følgende Trang til Extra-
Klaring. – Jeg skal slutte med den Oplys-
ning, at en Del af mine Maale- og Veiere-
sultater om faa Dage ville foreligge for
Offenligheden i en foreløbig Skikkelse[10].

 

     Den 11.Marts 1883.
         Med Høiagtelse
              R. Malling-Hansen.

 


[1] JMC: Carl Valentin Holten, 1818-1886.

[2] JMC: Hans Carl Frederik Schiellerup, 1827-1887.

[3] JMC: Peter Christian Julius Petersen, 1839-1910.

[4] JMC: Vi har på vor side Malling-Hansens ansøgning til Carlsbergfondet fra den 4 januar 1883 samt kommentarer til denne fra de sagkyndige, som RMH nævner i sit brev.

[5] JMC: Johan Nicolai Madvig, 1804-1886.

[6] JMC: Peter Ludvig Panum, 1820-1885.

[7] JMC: Peter Edvard Holm, 1833-1915.

[8] JMC: Christen Thomsen Barfoed, 1815-1899.

[9] JMC: Japetus Steenstrup, 1813-1897.

[10] JMC: Det som RMH referer til her er en længere artikel i ”Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen” 1883: ”Om Periodicitet af Børns Vægt”, også udgivet som særtryk af J.P.Hvidbergs Bogtrykkeri i København på samme tidspunkt. Det er denne artikel som betegnes som ”Fragment I”.


Den aktuelle utgaven av avisen fra 1883.
Carl Valentin Holten, 1818-1886. Foto: DKB.
Hans Carl Frederik Schiellerup, 1827-1887.
Peter Christian Julius Petersen, 1839-1910.
Johan Nicolai Madvig, 1804-1886.
Peter Ludvig Panum, 1820-1885.
Peter Edvard Holm, 1833-1915.
Christen Thomsen Barfoed, 1815-1899.
Japetus Steenstrup, 1813-1897.

Berlingske Tidende 1883.03.15.

Malling-Hansen hadde mange gode kontakter i den danske avisverdenen. En av dem var Carl Alfred Bruun, 1846-1899, journalist og redaksjonsmedlem i Berlingske Tidende. Foto: DKB.
August Lyngbye fremstilte den siste modellen av skrivekuglen i sitt mekaniske verksted. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Dette er August Lyngbyes modell av skrivekuglen, som fikk første pris ved utstillingen i København i 1888. Foto: Dieter Eberwein.
Det er god grunn til å anta at dette var den første lave modellen, som ble fremstilt i 1879. Men av hvem? Foto: Sverre Avnskog.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående artikel fylder et stort hul i vor dokumentation, for vi har meget få artikler om skrivekuglen fra decenniet mellem 1880 og 1890. Her får Malling-Hansens forbedrede skrivekuglemodel den bedst mulige reklame! Man mærker at forfatteren (desværre anonym) taler ud fra egen erfaring: han har lært at skrive med skrivekuglen og har brugt den igennem længere tid. Det er yderst interessant at læse kommentarerne om de ergonomiske fordele, forfatteren ser i skrivekuglen. Man fornemmer, særlig i slutningen af artiklen, at skribenten ønsker at udsende en stærk appel til mulige investorer om at investere i produktionen af skrivekuglen; og det var nok netop det, Malling-Hansen behøvede på dette tidspunkt. Rent teknisk havde han opnået at fremstille en brugbar, effektiv maskine, men den måtte nødvendigvis kunne produceres i større serier og helst blive endnu billigere for at kunne slå igennem på markedet i Danmark og i udlandet.

 

Det ville have været interessant, hvis journalisten også havde nævnt noget om produktionsstedet for skrivekuglerne – vi antager, at Malling-Hansen på dette tidspunkt havde forladt samarbejdet med Jürgensens Mekaniske Etablissement og nu samarbejdede med August Lyngbye. Men vi ved endnu ikke, præcis hvornår overgangen skete. Instrumentmagerne Otzen og Lütken var også på banen en overgang og byggede skrivekugler.

 

SA: Artikkelforfatteren legger meget stor vekt på at det er den høye prisen som er hinderet for at skrivekuglen skal slå gjennom og bli solgt i et større antall. Men var det egentlig tilfelle at de amerikanske skrivemaskinene var billigere enn skrivekuglen? På denne websiden kan man se prisene på noen av de amerikanskse skrivemaskinene. For å sammenligne prisen på skrivekuglen og den amerikanske konkurrenten, The Caligraph (første modell fra 1881), finnes det en rekke konvereringsprogrammer mellom ulike lands valuta på internett. Ved å benytte et av disse, får man til svar at 70 US dollar (prisen på første modell av The Caligraph) i 1880 tilsvarte ca 264 DKK dersom man brukte sølvprisen som utgangspunkt. Prisen på en skrivekugle som var fremstilt av August Lyngbye i hans mekaniske etablissement i 1880-årene, var kun 150 DKK. Altså var den over 100 kroner billigere enn "The Caligraph". Kan det være at artikkelforfatteren egentlig ikke har vært klar over hva konkurrentene til skrivekuglen egentlig kostet?

 

Prisen på den maskinen RMH konkurrerte med på utstillingen i Paris i 1878, kostet 125 US dollar som ny, mens 1878-modellen av skrivekuglen kostet 250 kroner. Om man omregner 125 $dollar til kroner, får man ca 472 kroner. Remington-maskinen var altså mer enn 200 kroner dyrere enn skrivekuglen i 1878.  Man kan altså undres over hvorfor artikkelforfatteren ikke var klar over det stor fortrinnet skrivekuglen hadde rent prismessig. Det kan tyde på at han ikke hadde kjennskap til prisene på de amerikanske konkurrentene. Hadde kun prisen vært avgjørende, må man si at skrivekuglen lå desidert best an i konkurransen. (Sammenligningen er mellom verdiene av dollar og DKK i 1880).


Fra et av RMHs brev vet vi at den første lave maskinen som skrev på store formater, ble fremstilt i 1879, men dessverre forteller han ikke hvem som står bak byggingen av denne modellen. Personlig tipper jeg på Otzen og Lund, som er nevnt i en reklameskrivelse for skrivekuglen. I et brev fra 1885, er det tydelig at en annen person har lånt RMHs egen lave skrivekugle, eller "folieren" som han kaller den for å lage en tilsvarende maskin, som skal koste 150 kr, men heller ikke i dette brevet forteller RMH hvem den angjeldende person er. Han kaller ham kun "venn". Men det synes mest rimelig å anta at denne vennen er mekaniker August Lyngbye, som utstilte sin skrivekugle i København i 1888 og vant førstepris. Lyngbye utstilte i alt syv skrivekugler som skulle vise utviklingen fra den første boksmodellen som ble presentert i 1870, og RMH skrev et brev for å gratulere ham.

 

Når det gjelder hvem som har forfattet artikkelen om skrivekuglen, er jeg helt enig med Jørgen i at det må være en person som har inngående kjennskap til skrivekuglen, og sannsynligvis selv anvender en skrivekugle. Vi vet fra før av at RMH hadde så gode kontakter med journalister og redaktører at han ved enkelte tilfeller selv sendte artikler til avisene og fikk dem trykket som redaksjonelt stoff uten en oppgitt forfatter. Dette skjedde med sikkerhet i 1884, da RMH selv skrev en omtale av sitt foredrag ved den store, intenasjonale legekongressen i 1884 og fikk den trykket i Nationaltidende.

 

På dene tiden da den meget rosende omtalen av skrivekuglen ble trykket i Berlingske tidende, var Carl Alfred Bruun, 1846-1899, journalist og redaksjonsmedlem i BT, og det er mye som tyder på at RMH hadde et meget fortrolig og nært forhold til  Bruun, og vi har et brev fra RMH til hr Bruun fra 1885, der RMH inviterer ham til et besøk på instituttet og ber ham skrive en artikkel om veiningene og målingene som RMH utførte på denne tiden. Bruun skrev bla a nekrologen over RMH i Illustreret Tidende, og de to hadde åpenbart et nært samarbeide. Berlingske Tidende publiserte flere store artikler både i 1885 og 1886 der RMH fikk publisert sine vitenskpelige arbeider. Bruun skrev under signaturen Cab, men artikkelen i BT er altså ikke signert.


RMH var åpenbart en meget dyktig mann hva angår å skaffe seg viktige kontakter samt å sørge for at hans arbeider nådde ut til offentligheten. Allerede i 1870, da han presenterte sin aller første skrivekuglemodell offentlig, kunne avisene allerede dagen etter presentere meget detaljerte forklaringer på hvordan skrivekuglen fungerte. Jeg tror neppe de kunne ha gjort det om ikke RMH hadde delt ut et skrift med forklaringer til de fremmøtte journalistene. I The Engineer ble trykket en meget fyldig omtale av skrivekuglen fra utstillingen i København, og forfatteren omtales som "vår medarbeider i København". Hvorofor intet navn? Kan det være fordi omtalen rett og slett var skrevet av RMH selv? En særdeles detaljert og utfyllende anmeldelse av RMHs Fragment III, ble publisert i Nationaltidende i 1887 og forfatteren ble oppgitt å være RMHs gode venn Kaptein Feilberg. Jeg mistenker meget sterk at det var RMH som var den egentlige forfatteren. Jeg kan virkelig ikke se for meg at kaptein Feilberg kunne skaffe seg så enormt god innsikt i RMHs forskning.


Personlig vil jeg mene at forfatterskapet av den særdeles varme omtalen av skrivekuglen i Berligske Tidende står mellom enten en av deres journalister, Carl Alfred Bruun, eller Rasmus Malling-Hansen selv. Vi vet fra et brev som RMHs bror Jørgen mottok fra redaktør av Lolland-Falsters Stiftstidende, Hans Jørgen Jacobsen, 1833-1914, som var en god venn av C. A. Bruun, at Bruun var innehaver av en skrivekugle. På dette tidspunktet hadde RMH pådratt seg en gjeld på minst 90 000 kr, og hadde sannsynligvis oppbrukt enhver kilde til flere penger til å promotere skrivekuglen ved utstillinger og hurtigskrivekonkurranser rundt omkring i verden. Men mye kan tyde på at han fremdeles kunne stole på sine meget gode venner innen Danmarks avisverden, og kunne således få ganske gratis reklame for seg selv og sin skrivekugle i de store avisene. Om Carl Alfred Bruun selv skrev artikkelen, våger jeg den påstanden at han ville signert den. Men om han skrev den, og likevel ikke signerte, tror jeg vi kan anta at det må anses som en meget generøs vennetjeneste overfor RMH. Vi vet uansett at Carl Alfred Bruun selv eide en skrivekugle. Jeg skulle likt å vite om også Carl Alfred Bruun var frimurer. Etter at RMH ble frimurer i 1877, virker det som han knyttet mange nye kontakter som ble hans venner. Det gjaldt både Edgar Collin, Kaptein Feilberg, Johannes Kaper, Erik Ritzau og sikkert mange fler.

 


Den originale artikkelen.

    Pastor Malling-Hansens Skrive-
kugle. 
Siden den Malling-Hansenske Skrive-
kugle paa Verdensudstillingen i Paris hædre-
des med Guldmedaillen, har man ikke hørt
synderligt til den; den har ført et stille og
beskedent Liv, under hvilket den ikkedestomindre
er undergaaet saa væsentlige Forandringer og
Forbedringer, at den ventelig nu kan betragtes
som en i alle Henseender tilfredsstillende Ma-
skine. Fra den oprindelige Kugle, der maatte
have et elektrisk Batteri til sin Betjening og
derfor alene af den Grund var besværlig at
flytte og udkrævede megen Omhu og Pleie, er
Opfinderen gjennem talrige kostbare Forsøg
naaet til en Maskine, som drives ved selve den
Bevægelse, der gives Typerne med Haanden,
altsaa ved en reen mechanisk Kraft, som fra
den Skrivende ved et sindrigt Vippeapparat
forplanter sig til Drivhjulene og derved be-
sørger Flytningen af Papiret osv. Samtidig
er Maskinens Omfang og Vægt bleven for-
ringet; de finere Dele ere blevne simplifice-
rede; der er blevet fabriceret Skrivekugler
baade med store og smaa Bogstaver, ja man
har kunnet reducere Apparatets Størrelse, saa-
ledes at det kan holdes inden i den hule Haand
eller bogstavelig bæres i Lommen, forudsat
at man skriver paa en Strimmel Papir af
det slags, der anvendes i Telegraphien. I
det Hele er Skrivekuglen bleven en emi-
nent praktisk Maskine; den er nu, hvad Op-
finderen meente, at den skulde blive, en Hurtig-
Skrivemaskine, med hvilken der efter forholds-
viis kort Øvelse arbeides mindst dobbelt saa
hurtigt som med Pennen i en endog meget
routineret Skrivers Haand. Hertil kom-
mer, at den tillader den skrivende at
indtage en opreist Holdning, saa at sige giver
ham et frit Blik, saaledes at ikke blot mange
af de Sygdomme eller sygelige Dispositioner,
der klæbe til Skrivebordet forsvinde, men at
den ligesom fremmer Tankearbeidet. Den
trætter ikke; man kan i mange Timer arbeide
paa den og dog forlade den lige frisk uden at
føle Overanstrengelse, hvilket er uundgaaeligt
efter blot nogle faa timers ihærdigt Arbeide
med Pennen. Heraf kommer det, at den kan
benyttes og i Virkeligheden bliver benyttet
baade i Ind- og Udland af Folk i de for-
skjelligste Livsstillinger, saavel af saadanne,
der væsentlig drage Fordel af dens Skrive-
hurtighed, f.Ex. Forfattere, Afskrivere, Over-
sættere, Journalister osv., som af Folk, der af
de forskjelligste Grunde ikke kunne forliges
med Pennen. For Blinde, Svagsynede, for
Folk, der lide af rystende Hænder, Skrive-
krampe og lignende Svagheder er Skrive-
kuglen en trofast og betydningsfuld Med-
hjælp.

 

     Pastor Malling-Hansen er ikke gaaet fri
for den Concurrence, der følger enhver stor
Opfindelse i Hælene og ofte berøver ham Ud-
byttet af hans Virksomhed; navnlig er der i
Amerika i den sidste halve Snes Aar frem-
kommet et stort Antal forskjellige Skrive-
maskiner. Den eneste betydelige af disse, der
har faaet en stor Udbredelse ogsaa i Europa,
kom frem kort efter Skrivekuglen og blev
construeret af Mr. Sholes i Milwauke i
Wisconsin. Maskinen fabrikeredes af det be-
kjendte Firma Remington, men gik derpaa over
i forskjellige Compagniers Hænder og under-
kastedes væsentlige Forbedringer, indtil den som
sagt nu under Navnet The Caligraph[2] har fundet
megen Indgang, vistnok særlig paa Contoirer
og i Handelsverdenen. Medens Scholes’ Ma-
skine maa kaldes en selvstændig Løsning af
Problemet, er der ogsaa fremkommet directe
Efterligninger af Skrivekuglen; saaledes har
Mr. Hall[3] i New York bragt en Maskine i
Handelen, der har overmaade stor Lighed med
Pastor Malling-Hansens, navnlig i den Form,
der anvendes ved Skrivning paa Foliopapir.
Halls Skriivemaskine er dog paa Grund af
visse ved Patentet nødvendiggjorte Forandringer
snarare en kaligraphisk Maskine end et
Hurtig-Skriveapparat og taaler som saadan
ingen Sammenligning med den danske Skrive-
kugle. I Simpelhed og Soliditet, Haand-
terlighed og Hurtighed staar denne fremdeles
høiest.

 

     Ifølge Sagens Natur maa en Maskine, som
den Malling-Hansenske, indarbeide sig langsomt,
thi den hører til de Opfindelser, hvis Nytte
først komme frem efter længere Tids Brug; den
fordrer Øvelse og er for Øieblikket kostbar at
anskaffe. Mange gyse tilbage for den formeent-
lige Vanskelighed ved at haandtere Maskinen
og benytte den med Fordeel, og dog vil dette
Maal kunne naaes i Løbet af faa Uger med
en Times eller faa Timers dagligt Arbeide.
En kolossal Modsætning hertil er Telephonen,
der strax kan benyttes af Enhver, som kan
høre og tale. Men paa den anden Side
maa det erindres, at Skrivekuglen fordrer et
Minimum af Veiledning ved Brugen, langt
mindre end f.Ex. Symaskinen, og at man
allerede efter kort Tids Forløb naaer saa vidt,
at Arbeidet med den er lønnede, ja under-
holdende. En vis æsthetisk Glæde følger med
ved at se sine Tanker paa Papiret i en
pyntelig Form, og denne opveier rigeligt
Ulejligheden. Og naar den første Vanskelighed
er overstaaet, naar Mismoder over, at
man tilsyneladende staar stille, naar Fristel-
sen til at undervurdere Maskinens Egenskaber
og søge Ufuldkommenheder hos denne istedet-
for hos sig selv, er overvunden, faaer man
med hver Dag Skrivekuglen kjærere som et
væsentligt og værdifuldt Hjælpemiddel, det
ville være meget hårdt at undvære.

 

     En stor, vel egentlig den største Vanskelig-
hed for Skrivekuglens Udbredelse i de videste
Kredse er dens Kostbarhed. Det er ikke sand-
synligt, at den nogensinde vil kunne naae den
fulde Anerkjendelse, den fortjener, naar ikke
Opfinderens Bestræbelser for at fremstille den
billigt lykkes. I og for sig er der Intet til
Hinder for at fremstille Skrivekuglen ved
Masseproduktion ligesom Symaskinen, men
hertil udkræves Capital, der vel er vanskelig
at finde i vort lille Land, skjøndt Skrivekuglens
Opland selvfølgelig ikke er indskrænket til noget
enkelt Land. Den er international og kan benyttes
overalt, og den vil ved sine Egenskaber kunne
erobre et uhyre Terrain fra Pennen, selv om
den lige saa lidt kan gjøre denne overflødig,
som Symaskinen har gjort Naalen over-
flødig. Men den Lov, der gjælder for en-
hver fuldkommen Opfindelse, at den Ma-
skine, der kan udføre et Arbeide bedre og
hurtigere, end det kan udføres med Haanden,
eller med en anden Maskine, har en Fremtid,
gjælder ogsaa i fuldt Maal om Skrivekuglen,
og da denne Fremtids Storhed fornemmelig
beroer paa Almindeligheden eller Nødvendig-
heden af det Arbeide, der skal udføres, synes
Hurtig-Skrivemaskinen at have den største Udsigt
til at slaae igjennem, naar Sagen angribes
med Kraft, indsigt og Mod.

 


[1] JMC: Artiklen finde i kortere form i Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende den 27 marts 1883.

[2] JMC: Den første Sholes & Glidden model, the Typewriter, er fra 1874, og den var behæftet med mange mangler og ulemper; den anden model, the Caligraph, kom på markedet i 1881 og var betydelig bedre. Den kostede 70 US dollars og vejede knap 7 kilo. Imidlertid kunne den kun skrive med store bogstaver. Den næste model, Caligraph 2, kunne skrive med både små og store bogstaver.

[3] JMC: Hall-modellen blev konstrueret af Thomas Hall, og hans første model (New York-modellen) kom på markedet i 1881. De illustrationer af Hall-modellerne jeg har kunnet finde, tyder ikke på at de har nogen lighed med skrivekuglen, hverken udseendemæssigt eller teknisk; dog er der måske en fjern lighed mellem den første Hall-model og Malling-Hansens flade skrivekugle-model. Men jeg kan ikke se, at Hall-modellen skulle have efterlignet skrivekuglens teknik eller design; Hall-maskinerne har et fladt tastatur (den såkaldte indeks-type, hvor man peger på det bogstav man ønsker og derefter skriver det (som Mignon-modellerne).

SA: Jeg vet ikke om jeg har studert samme Hall-modell som Jørgen, men for egen del må jeg tilstå at jeg ser flere likheter mellom Halls skrivemaskin og RMHs skrivekugle. Jeg synes Hall-maskinen minner mye om den store flate modellen av skrivekuglen. Hall-maskinen ser også ut til å ha en bevegelig vogn med et tastatur, og skrivetypene trykkes tydeligvis ned på papiret ovenfra. Dette i motsetning til de andre amerikanske skrivemaskinene, som er såkalte upstrikere, og har lange leddede typearmer som treffer papiret nedenfra. Forskellen er dog at Hall-maskinen har et helt flatt tastatur, der skrivekuglens tastatur er plassert på en halvkule. På det området ligner Hall-tastaturet på den etterlatte Peters maskinen, som eies av Teknisk Museum i Danmark.


Den aktuelle utgaven av avisen.
August Lyngbyes annonse viser at han fremstilte skrivekugler for 150 kroner. Ville man ha en skrivekugle med både store og små bokstaver, måtte man ut med 170 kr.
Dette er en transkribering av brevet til Jørgen Hansen fra Hans Joergen Jacobsen, redaktør av Lolland Falsters stiftstidende, der han forteller at Carl Bruun eide en skrivekugle.
To illustrasjoner av Hall-skrivemaskinen. For meg minner den litt om den store flate modellen av skrivekuglen. Tastaturet ser ut til å sitte på en vogn som kan bevege seg over papiret.
Hall-maskinen har tydeligvis et tastatur som skriver med korte stempler rett ned på papiret, akkurat slik som skrivekuglen. Men tastaturet er flatt og ikke formet som en halvkule, slik som skrivekuglen.
Annonse for fire av de amerikanske skrivemaskinene fra 1880-tallet. Som man ser var prisen på The Caligraph 70 US dollar. Det tilsvarte over 270 danske kroner. August Lyngbyes skrivekugle kostet kun 150 kroner.
I denne annonsen skrytes det av The Caligraphs sier i hurtigskrivekonkurranser. Dessverre deltok neppe skrivekuglen.

Dagbladet 1883.06.07.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Bag denne lille og ganske ydmyge annonce gemmer sig en – for Rasmus Malling-Hansen – meget betydningsfuld publikation: Den artikel han her fik publiceret udgjorde den første offentlige, skriftlige rapportering om hans epokegørende målinger og vejninger af børns vægt. Malling-Hansen fik også artiklen udgivet som særtryk, og den kom til at udgøre ”Fragment I”. Malling-Hansen havde tidligere på året modtaget støtte fra Carlsbergfondet – 4000 kroner – og fik samme år desuden et statsligt bidrag på 6000 kroner for at kunne fortsætte og udvide dette forskningsprojekt. I efteråret 1884 kunne Malling-Hansen udgive Fragment II (på tysk), som udgjorde underlaget for hans sensationelle foredrag på den internationale lægekongress i København i august 1884. Sidste del af hans Fragment-serie – Fragment IIIa og IIIb, hans hovedværk, udkom på dansk og tysk i 1886. Vor side har den fuldstændige tekst af alle disse værker.


Den originale onnonsen.

Inserater:

 

I Kommission hos C. A. Reitzel er
udkommen:

 

Nordisk Tidsskrift

for

Fængselsvæsen

 

og øvrige penitentiære Institutioner. Udgivet
og redigeret af Fr. Stuckenberg[2]. Sjette
Aargang Nr.2.  Pris 1 Kr. 25 øre.

 

     Indhold: Om Løsgængeri af U d g i v e r e n.
Bemærkninger om en fælles nordisk Fængsels-
statistik af S a m m e. Lidt om Dødsstraffen
af S a m m e. Om moralsk forsømte Børns
Behandling i Danmark af S a m m e. Om Pe-
riodicitet i Børns Vægt af R. M a l l i n g-
H a n s e n. Den kriminelle Retspleje i Frank-
rig 1826-1880.

 


[1] JMC: Annonncen findes også i Dagbladet den 18 juni 1883.

[2] JMC: Frederik Henrik Stuckenberg, 1832-1899. Jurist og forfatter med focus på penitentiære emnesområder. Lærer i mange år ved Statsfængslet i Vridsløselille. Udgav fra 1878-98 ”Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen”.
(Dansk Wikipedia og DBL).


Den aktuelle utgaven av avisen.
En kopi av Statsfengselet i Vridsløselille der Frederik Henrik Stuckenberg, 1832-1899 arbeidet i mange år. Foto fra Museets webside. Tidsskriftet som Stuckenberg grunnla eksisterte fremdeles i 2014. Ni år etter at familien Stuckenberk fikk sin langt mer kjente sønn, Viggo, flyttede familien til Nørrebro i København, hvor Stuckenberg blev udnævnt til distriktsforstander for Københavns fattigvæsen.

Berlingske Tidende 1883.06.21.

Den originale notisen i Berlingske Tidende.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående annonce vidner om Rasmus Malling-
Hansens omsorg for andre mennesker. Annoncen blev gentaget i samme dagblad den 26 juni, men jeg har ikke fundet den i andre aviser. Annoncen er lille og beskeden, og jeg gætter på, at Malling-Hansen har betalt den af egen lomme; måske handler det om en tidligere elev på institutet?


SA: Elevene ved Døvstummeinstituttet i København fikk god opplæring i hagearbeid og andre typer praktiske fag. Instituttet hadde både skomakerlærer, tegnelærer og sløydlærer. RMH sørget for at elevene fikk rikelig med tid ute for å stelle i instituttets hage.

 

Havearbeide.

    En døvstum Mand, der er paalidelig og
flink, især til Havearbeide, ønsker Beskjæf-
tigelse. Nærmere Underretning kan erholdes
hos Pastor Malling-Hansen på det kongl.
Døvstumme-Institut, Kjøbenhavn Ø.


Illustrasjonsfoto fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Det aktuelle utgaven av Berlingske Tidende.

Sorø Amtstidende 1883.09.06.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Rasmus Malling-Hansen var elev på Jonstrup seminarium 1852 til 1854. Som 19-årig dimitteredes han med meget fine karakterer (højeste karakter). På det tidspunkt havde han ikke studeret på gymnasieniveau og havde endnu ikke studentereksamen. Fra 1855 til 1858 opholdt han sig i København og studerede som privatist til studenter-eksamen(artium), som han bestod i 1858, altså 23 år gammel. Denne eksamen var jo en forudsætning for hans senere teologiske studier, som hele tiden havde været målet for hans boglige uddannelse.

På dette tidspunkt var det en yderst lille minoritet af studerende i Danmark som kom så langt som til studentereksamen. Ja, det var så få, at man hvert år fremstillede en lille bog med en kort biografi, eksamendata og et billede af hver student i kongeriget! Det år Rasmus Malling-Hansen blev student var der kun 181 elever som bestod studentereksamen – i hele landet! Alle mænd[1]! Dette fremgår af en oversigt i Folkets Avis den 5 september 1883, som indeholder en liste med navne og titler på alle studenter af årgang 1858. Anledningen var at dette hold studenter fejrede 25-årsjubilæum.

 

SA: En meget interessant detalj ved denne jubileumsfesten, er at den ble avholdt på Rasmus Malling-Hansens fødselsdag! Han ble født 5. september 1835, og i 1883 kunne han altså feire sin 48 års fødselsdag. Skal tro om han fikk noen ekstra oppmerksomhet på festen? Malling-Hansen var ellers en person som ikke likte oppmerksomhet om sin egen person, og da noen ville feire ham med en statue for alt han hadde utrettet ved en senere anledning, avviste han dette og sa at han burde ha utrettet så mye mer enn det han hadde klart.

 

Karakteren Malling-Hansen oppnådde på Jonstrup, som altså var den best oppnåelige var forøvrig "udmærket duelig". Jeg har forsøkt å finne protretter av alle jubilantene som er nevnt i Sorø Avis. Den viktigste kilden er Billedsamlingen i Det Kongelige Bibliotek i København, som har en utrolig rikholdig samling portretter av dansker som har gjort seg kjent i offentligheten i Danmark. I Sorø Avis står personene kun nevnt med sitt fornavn og sin stilling i 1883, men mange av dem nådde høyere og innehadde langt mer ansvarsfulle stillinger ved sin død, og billedsamlingen har av og til opplysninger om de avbildedes embeder fra starten av deres karriere, av og til deres høyeste embede. Der jeg har vært i tvil, har jeg hatt meget god nytte av Folkets Avis, som hadde langt mer utfyllende opplysninger i sin liste. Verdt å merke seg er at det var en senere biskob blant jubilantene, nemlig
Pastor Schousboe, Kjøbenhavn, og at RMH senere fikk å gjøre med Departementschef Asmussen, i flere brevvekslinger med Kultusministeriet.


Den originale artikkelen.

I Sorø Amtstidende den 6 september 1883 kunne man læse følgende:

 

Studenterne fra 1858 festligholdt i

Gaar deres 25 Aars Studenter-Jubilæum
paa Klampenborg. I en i ”Dg.Nh.” med-
delt Fortegnelse over de akademiske Borgere,
som bleve Studenter 1858, findes følgende
Mænd: Kontorchef Asmussen, Høiesterets-
sagfører, fhv. Folkethingsmand Bagger; Sogne-
præst Bülow, Havrebjerg; Provst Cederfeld
de Simonsen paa Mors; Historikeren Granzow;
Pastor Malling-Hansen[2], Forstander for Døv-
stumme-Institutet, Opfinder af Skrivekuglen;

Sognepræst Holst, Førslev ved Fuglebjerg;

fhv Overretssagfører S. T. G. Jensen, Chicago;

Overretssagfører Jensen, Nykjøbing, p. F.

(Ordsstyrer ved Maribomødet); Adjunkt
Hoff i Sorø; Sognepræst Krag ved Jakobs-
kirken i Kjøbenhavn; Docent Jul.Lange;
Lehnsbaron Løvenskjold til Løvenborg; Pastor
Schousboe, Kjøbenhavn; Læge Sparrewohn,
Korsør; Baron Reedtz-Thott til Gavnø;
Stiftsfysikus Trautner, Odense; Artilleri-
kaptein Wagner, Kjøbenhavn.

 

 

Antallet studenter i Danmark i 1800-tallet

 

For at sætte Malling-Hansens akademiske meritter ind i et historisk/statistisk perspektiv har jeg søgt data om antallet studenter. Nedenstående statistik viser med al tydelighed at det under hele 1800-tallet var en yderst lille minoritet – nogle få promille af de 19-årige – som kom så langt som til studentereksamen. Og at, som Rasmus, komme fra et fattigt, ubemidlet hjem og få mulighed for akademiske studier, må have været et stort og usædvanligt privilegium, som han helt sikkert påskønnede til fulde. Samtidig skal man dog også huske, at grunden til at han fik dette privilegium var, at han var usædvanlig begavet, hvilket hans senere indsatser til fulde beviste.

 

Studenterantallet i udvalgte år i perioden 1800 til 1901
absolut og i forhold til antallet af 19-årige i befolkningen
[3]

 

År         Antal        Antal          Antal studenter i pro-
           
19-årige   studenter   mille af 19-årige

1800      16 158             147           9,1
1834      25 763             187           7,3
1840      26 531             160           6,0
1845      25 567             125           4,9
1850      27 889             103           3,7
1855      27 750             141           5,1
1860      29 019             159           5,5
1870      31 990             203           6,3
1880      35 690             179            5,0
1890      36 695             399           10,9
1901      43 688             353           8,1

 

Med andre ord: i den periode hvor Rasmus Malling-Hansen blev student var det cirka 5 unge mænd ud af hver kohorte på 1000 i den aldersgruppe, som opnåede at tage studentereksamen (artium, som det hed dengang).

 


[1] JMC: Såvidt jeg har kunnet finde information om dette, synes landets første kvindelige student at have været Nielsine Mathilde Nielsen, 1850-1916, som tog artium i 1877, senere studerede medicin ved Københavns Universitet og blev Danmarks første kvindelige læge.

[2] JMC: I Folkets Avis af 5 september 1883 nævnes også at Malling-Hansen var underdirektør for døvstumme-instituttet i Fredericia, samt at han var Ridder af Dannebroge og havde modtaget Fortjenstmedaljen.

[3] JMC: Denne interessante statistiske information er fra Ole og Jette Kjærulff Tuxens fortræffelige artikel: ”Studenterjubilæumsskrifter som personalhistorisk kilde”, side 217 i: Personalhistoriske Studier, Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, jubilæumsskrift for perioden 1879-1979, København 1979. Vi er taknemmelige for denne informationskilde og vil hermed takke forfatterne og udgiveren af jubilæumsskriftet.


Andreas Frederik Asmussen, departementschef, 1840-1914. Foto: DKB.
Høyesterettssakfører Johannes Bagger, 1841-1919. Foto: DKB.
Carl Cederfeld de Simonsen, 1839-1922, prest. Foto: DKB.
F. C. Granzow, 1838-1894, historisk-geografisk forfatter. Foto: DKB.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander, pastor, oppfinner og naturvitenskapelig forsker. Foto fra 1883.
Bartholomæus Hoff, rektor, 1840-1912. Foto: DKB.
Peter Krag, 1839-1912, prest. Foto: DKB.
Julius Lange, 1838-1896, kunsthistoriker. Foto: DKB.
Carl Herman Frederik Vilhelm Rammel, baron Løvenskiold, 1836-1917. Foto: DKB.
Vilhelm Carl Schousboe, 1841-1900, biskob. Foto: DKB.
Jacob Antonius Sparrewohn, lege, 1838-1914.
Baron Kjell Thor Tage Reedtz-Thott, 1839-1923.
Theodor Trautner, lege, 1838-1903. Foto: DKB.
Frederik Wagner, 1840-1923, officer og tekniker. Foto: DKB.
Hans Peter Holst, 1839-1893, sogneprest. Foto: DKB.
Danmarks første kvinnelige student: Lege Nielsine Mathilde Nielsen, 1850-1916.
Det er synd ingen av avisene forteller mer nøyaktig hvor på Klampenborg jubileumsfesten fant sted. Det finnes ikke så mange festlokaler som kunne bespise over 100 gjester. Et av de mulige stedene kan være Strandmøllekroen, som har eksistert siden 1811, og har vært serveringssted i hvert fall siden 1850. Dette festlokalet eksisterer den dag i dag og mottar selskaper året rundt. På dette gamle postkortet er Strandmøllekroen den nærmeste bygningen på høyre side av veien.
Den aktuelle utgaven av Sorø Avis.
Folkets Tidende hadde dagen før en mye mer utførlig liste over studentene fra 1858. De spanderte en hel side til å presentere samtlige studenter med full navn og stilling.

Østsjællands Folkeblad 1884.07.28.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Denne korte artikel er, journalistisk set, rigtig dårlig! Den fortæller os ikke navnet på den amerikanske maskine, vi får ikke at vide, hvad den koster eller hvor den kan købes....og beskrivelsen af dens tekniske funktion er mindst sagt mangelfuld og forvirrende! Ud fra de få oplysninger der findes, formoder jeg at der var tale om den første af Thomas Halls skrivemaskiner, ”The Hall”, den såkaldte New York-model med amerikansk patent nr 238,387 fra den 1 marts 1881. Den kom på markedet samme år, og man kan godt forestille sig, at den er blevet eksporteret til Danmark i 1884. Denne model havde ikke noget tastatur! Det var en såkaldt ’index typewriter’, hvor en pegende arm flyttes rundt mellem de bogstaver og tegn, som var vist i en rektangulær plade midt på maskinen. Med al sandsynlighed var det en meget langsom maskine, sammenlignet med skrivekuglen, men det kan jo godt tænkes, at den var billigere.

 

SA: Helt enig! Ut fra beskrivelsen tyder alt på at det er den såkalte Hall-maskinen som er beskrevet. Den første utgaven ble ganske riktig  lansert i 1881, men den ble senere fremstilt i flere versjoner. Jørgen har helt rett i at den var billig og skrev sakte.  I følge skrivemaskinsider på internett, kunne man ikke skrive mer enn halvparten så hurtig som på en Remington-maskin, og den første utgaven kostet kun 40 US dollar.


Artikkelen om den "nye skrivekuglen" ble trykket i glere aviser. Jeg fant artikkelen i Lolland-Falsters Folketidende for 30. juli 1884. (SA)

    - En ny Skrivekugle. Som man vil
erindre, vakte den af Pastor Malling-
Hansen i sin Tid opfundne Skrivekugle
stor Opmærksomhed i Ind- og Udlandet
ved sin sindrige og praktiske Construktion,
om den end maaske ikke fik den Udbre-
delse, som man havde ventet. Et Slags
Konkurrence til denne Opfindelse er i
disse Dage kommet i Handelen her i
Byen og synes at have store Fordele,
foruden at den er langt prisbilligere end
den førstnævnte. Skrivemaskinen, der er
af amerikansk Opfindelse, arbejder paa
en ganske anden Maade og efter et helt
andet System end Malling-Hansens
runde ”Skrive-Kugle”, hvortil der, om-
trent som paa Klaviaturer, stilledes store
Fordringer i Retning af ”Fingerfærdig-
hed”, idet man ved at benytte flere Fin-
gre opnaaede den største Hurtighed. -
Det ny Apparat, der kun indtager en
ringe Plads og er af en meget simpel
Konstruktion, kan straks benyttes selv af
en uøvet, da Maskinen kun fordrer af
Skriveren, at han skal lade en Viser
pege paa det Bogstav eller Tegn han
ønsker fremstillet, hvorpaa Maskinen lader
det ønskede Bogstav falde ned paa et
Stykke Kalkerpapir, der saa atter over-
fører det trykte paa Papiret.

 


[1] JMC: Samme notits blev publiceret i en forbløffende mængde dagblade i perioden mellem den 28 juli og den 9 august 1884 – jeg har hidtil fundet den i 17 andre aviser!


Lolland-Falsters Folketidenes utgave fra 30.07.84.
Thomas Hall, 1834-1911, oppfinneren av Hall-maskinen.
En annonse for Hall-maskinen.

Jyllandsposten 1881.12.01.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Vi har tidligere dokumenteret fakta om Malling-Hansens statslige lån 1878/79 på 20,000 kr: se artiklerne i Dagens Nyheder 30 november 1881 samt i Fædrelandet 30 november 1881 med vore kommentarer. Artiklen i Jyllandsposten, neden transkriberet i sin helhed, har imidlertid mere fuldstændige informationer om detaljerne af det statslige lån, og om skrivekuglens produktion og de forskellige modeller som på dette tidspunkt var under udvikling. Vor forskning i dette henseende ska nu fokuseres på at finde Malling-Hansens ansøgning til Finansministeriet angående udsættelse med tilbagebetalingen af lånet. Den anden, dermed sammenhængende, dokumentation er at finde information om hans private lån på 70,000 kr. til skrivekuglens udvikling.

 


Den originale artikkelen.

          Malling-Hansens Skrivekugle.

Ved Finansloven foreslaas bevilget Udsæt-
telse med Tilbagebetalingen af det Pastor
Malling-Hansen i Finantsaaret 1878-79
til første Fabrikation og Udbredelse af
Skrivekuglen tilstaaede Laan af 20,000 Kr.
at forrente med 4.pCt. og at afbetale
med 10,000 Kr. 15 Maaneder efter Laa-
nets Udbetaling samt med 10,000 Kr. 9
Maaneder derefter. Da Debitor ikke saae
sig i Stand til at betale det den 1. Sep-
tember 1880 forfaldne Afdrag, anholdt
han om Udsættelse til 11.Juni 1881 med
Afdragets Tilbagebetaling, til hvilken Ter-
min Ansøgeren formente at kunne udfri
hele Laanet. Da 11.Juni Termin imid-
lertid var forløben, uden at Tilbagebetaling
af Laanet fandt Sted saa lidt som Berig-
tigelse af de til samme Tid for et halvt
Aar forløbne Renter – medens de til
11.December Termin 1880 forfaldne
Renter vare berigtigede, - har han indgivet
et Andragende til Finantsministeriet om
at erholde en Udsættelse til 11.September
1885 med Tilbagebetaling af Laanet samt
en Fritagelse for yderligere Betaling af
Renter i samme Tid. Udgifterne til Fa-
brikationen navnlig ved Udarbeidelsen af
nye Modeller samt Afgifter til Agenter,
have været betydelig større end paaregnet,
medens Salget ikke har været saa stort
som forventet, som Følge af, at det, da
Maskinen traadte ud i det praktiske Liv,
viste sig, at den endnu led af Mangler -
baade i Konstruktion og Fabrikation. Af
det Antal af 100 Skrivekugler, der ere
blevne fabrikerede, ere kun 41 blevne af-
hændede, medens de resterende 59 nu, da
en langt mere fuldkommen Skrivekugle er
under Arbeide, næppe vil kunne blive
afhændede og i alt Fald kun for en meget
ringere Pris end de tidligere afsatte.
Igjennem forskjelllige kostbare Forsøg og
Modeller er Skrivekuglen efter Andra-
gerens Formening nu naaet til et langt
betydeligere Standpunkt i Bekvemhed, Sta-
bilitet og Alsidighed; der er Modeller fær-
dige, der kunne skrive paa Foliopapir og
Maskiner ere i Arbeide, der skulle kunne
skrive baade store og smaa Bogstaver, hvis
Skrift altsaa vil blive lig den almindelige
Trykskrift. Andrageren nærer derfor ikke
mindste Tvivl om, at Skrivekuglen i Frem-
tiden vil kuknne tilbagebetale den Gjæld,
der hviler paa den, men for Øieblikket, da
Udgifterne ved Fabrikationen have oversteget
Indtægterne ved Salget, og da der efter
Andragerens Udsagn foruden Gjælden til
Staten endnu hviler en Gjæld af 70,000
Kr. paa samme, vil det være ham aldeles
umuligt endnu at forrente Laanet.

 


[1] JMC: Også Morgenbladet 1 december 1881, Kjøbenhavns Amts Avis samme dag samt Bornholms Tidende den 3 december 1881 indeholder samme eller lignende artikler om Malling-Hansens statslige lån.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Berlingske Tidende 1884.08.25.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

August måned 1884 var sandelig en travl periode for Rasmus Malling-Hansen: den 16 august havde han holdt sit store foredrag om periodicitet i børns vækstperioder og 9 dage senere var han altså vært for et kongeligt besøg. I samme periode forberedte han et meget vigtigt brev[2] til kultusministeriet med forslag angående de Kellerske anstalter. Johan Keller var jo død helt pludselig i maj 1884. Malling-Hansen ventede også på en beslutning i Kultusministeriet angående chefspositionen efter at J. P. Trap i det tidlige forår havde trukket sig tilbage på grund af sygdom.


Den originale artikkelen.

      Ds. Maj. Dronningen[3] og Dronning

Olga[4] med Børn samt Hs.kgl.H. Prinds
V a l d e m a r[5]  besøgte i Formiddags Kl.10¾
det  kg . D ø v s t u m m e i n s t i t u t
og derefter det kgl. B l i n d e i n s t i t u t.
Paa Døvstummeinstitutet modtoges de høie
Herskaber af Forstander Pastor M a l l i n g-
H a n s e n, som foreviste Underviisningsmethoderne,
navnlig for Bibringelsen af Tegnsproget, samt
Underviisningens Resultater, deriblandt specielt
det kvindelige Haandarbeide, og Husets Indretning.
Efter en lille Vandring gjennem Døvstumme-
institutets smukke Have aflagde Majestæterne
deres Tak til Forstanderen for den Glæde,
Besøget havde beredet dem, og begave sig
derefter tilfods til Blindeinstitutet, hvor de
modtoges af Institutets Forstander, Hr. J.
M o l d e n h a w e r.

- - - - - (JMC: resten af teksten handler om besøget på
Blindeinstituttet og er her udeladt).

 


[1] JMC: Det kongelige besøg rapporteredes også i Dagbladet 26 august 1884, Folkets Avis den 26 august, Fyns Stiftstidende den 27 august, Svendborg Amtstidende 27 august, Ribe Stiftstidende 27 august.

[2] JMC: Se brevet 1884.09.01

[3] JMC: Dronning Louise, 1817-1898, gift med Christian 9 i 1842, med hvem hun fik seks børn, blandt dem Valdemar.

[4] JMC: Olga Konstantinovna af Rusland, gift med Georg I af Grækenland i 1867, med hvem hun fik 8 børn.

[5] JMC: Prins Valdemar, 1858-1939, søn af Christian 9 og dronning Louise, var søofficer og gjorde karriere i flåden. I 1887 blev han valgt til fyrste af Bulgarien men afslog valget.


Dronning Louise, 1817-1898, gift med Christian 9 i 1842, med hvem hun fik seks børn, blandt dem Valdemar.
Christian IX , 1818 –1906, konge ac Danmark fra 1863 til hans død i 1906.
Olga Konstantinovna af Rusland, gift med Georg I af Grækenland i 1867, med hvem hun fik 8 børn.
Prins Valdemar, 1858-1939, søn af Christian 9 og dronning Louise, var søofficer og gjorde karriere i flåden.
Fritz Bech (1862-1946) kom til Døvstummeinstituttet i 1882 og blev der indtil sin udnævnelse som forstander for A-Skolen i Fredericia i 1904. I 1890 blev han gift med en af forstander Malling Hansens 7 døtre, Zarah (1870-1910), med hvem han fik 5 børn[1]. I 1891 grundlagde Bech Smaablade for Døvstumme og redigerede dette frem til 1904. Senere havde han et omfattende tolke- og foredragsvirke, og redigerede også Effata. Her blev hans erindringer trykt i 1942.

Fritz August Bech, som på den tiden var lærer ved Døvstummeinstituttet i København, skriver langt mer uformelt om ulike morsomme tildragelser ved dette kongelige besøket ved instituttet i sin biografi "Fra gamle Dage paa Institutet":

 

"Til Slut vil jeg fortælle lidt om et kongeligt Besøg paa Instituttet i Midten af Firserne.  Forstander Malling-Hansen var foruden Forstander og Præst tillige Opfinder. Han havde som den første i Verden lavet en Skrivemaskine, men han prøvede paa mange andre Ting. Paa den Tid, jeg kom til Instituttet, vejede og maalte han Børnene hver Morgen og Aften. Han skrev Tallene op i en Bog og beviste, at de ikke tiltog lidt i Vægt og Højde hver Dag Aaret rundt, men at de tiltog meget stærkt i Vægt i August-December, lidt i December-April og næsten stod stille i April-Juli, medens de derimod voksede mest i Højden i April-Juli, mindst i August-December.

 

En dejlig Sommerdag kom saa den kgl. Familie kørende ud til Instituttet i de fine Ekvipager (Vogne) med de røde Kuske og Tjenere paa Bukken. Der var den gamle Kong Christian IX[1] og Dronning Louise[2] og nogle af deres Gæster bl.a. deres Svigerdatter, den yndige Dronning Olga af Grækenland[3] med sine 2 Sønner, Kronprins Constantin[4] og Prins Georg[5], henholdsvis 16 og 15 Aar gamle. Det kan nok være, at de døvstumme Børn var betagne af Synet, men de blev hurtigt sendt op i Klasserne, medens Modtagelsen fandt Sted. Forstanderen havde faaet Bud om Besøget et Par Dage før, og hele Instituttet var i den reneste og fineste Orden. Lærerne stod hver i sin Klasse i sort Frakke med hvid Handske paa venstre Haand, og Drengene rejste sig og bukkede, og Pigerne nejede, medens Herskaberne bevægede sig fra den ene Klasse til den anden og stod lidt og saa paa Undervisningen.  Men Dronning Louise. Der havde hørt noget om Forstanderens Vejninger, begyndte at tale med ham derom og ytrede Ønske om selv at blive vejet. Naturligvis førte Forstanderen saa Herskabet ind paa Sovesalen, hvor den store Vægt stod, og Dronningen kom op paa Vægten, det viste sig at hun kun vejede 95 Pund (47½ kg), men hun var jo lille og højt oppe i Aarene. ”Men nu skal vi se, hvad de store Prinser fra Grækenland vejer,” sagde Hds. Majestæt, ”hvor er de?” Forsvundne var de, men da en af Lærerne straks løb rundt efter dem, fandt han dem siddende paa Køkkenbordet nede i Kælderen, gnavende paa en tyk Rundtenom Rugbrød med Fedt. Den smagte dem udmærket."

 


[1] JMC: Christian 9. levede 1818 – 1906 og var konge af Danmark fra 1863 til 1906. Besøget på Døvstummeinstituttet må have fundet sted sommeren 1884, og da var kongen altså 66 år gammel.

[2] JMC: Dronning Louise, 1817 – 1898.

[3] JMC: Dronning Olga blev født i 1851 og blev gift med Kong Georg I i 1867.

[4] JMC: Prins Constantin blev født i 1868.

[5] JMC: Prins Georg blev født 1869

Den aktuelle utgaven av avisen.

Nationaltidende 1884.09.12.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Her er endnu et eksempel på Malling-Hansens foredragsvirksomhed og sociale engagement.

 

Han inviterede altså medlemmerne af denne sociale hjælpekasse til at komme søndag eftermiddag – hans eneste fridag! Men sandsynligvis behøvede han ikke forberede denne type af foredrag – han kunne sit emne til bunds og var en dygtig taler og foredragsholder.

 

Om formiddagen havde han antagelig afholdt gudstjeneste på tegnsprog. I vor artikel fra Dags-Telegraphen af den 15 september 1884 kan man læse, at så mange som 1000 medlemmer deltog i besøget! Og at Malling-Hansen havde mobiliseret hele skolen – lærere og elever i en meget populær opvisning!

 

Jeg har ikke kunnet finde noget om ’Den broderlige Arbeidsklasses Hjælpeforening’, men navnet fortæller jo hvad foreningens formål er. Dette var en tid, hvor samfundets støtte var ikke-eksisterende eller meget ringe, og det var naturligt at man sluttede sig sammen i foreninger for at forbedre sit sociale sikkerhedsnet.


Den originale artikkelen.

      Den broderlige Arbeidsklasses Hjælpefor-

ening. Foreningens Medlemmer med Damer have
Adgang til det kgl. Døvstummeinstitut Søndag den 14.
September, Eftermiddag kl. 4 præcis. Forstander
Malling Hansen indleder Besøget med et Foredrag
om Døvstummesagen. Medlemmerne bærer Festtegn.

 


[1] JMC: Samme notits findes i Morgenbladet den 12 september og i Dags-Telegraphen den 13 september.


I følge opplysningene om dette bildet, skal det være tatt ved et besøk på Instituttet ca 1912. Copyright: København Museum.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Dags-Telegraphen 1884.09.15.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Det er imponerende, at Malling-Hansen og døvstumme-instituttet havde kapacitet til at tage imod så mange som 1000 personer, holde foredrag og vise dem skolens arbejde! Malling-Hansen havde åbenbart mobiliseret alle kræfter for denne dag. Et lignende ’åben dag’- arrangement fandt sted en måned desforinden i forbindelse med den internationale Lægekongres, hvor Malling-Hansen i to dage inviterede alle interes-serede kongresmedlemmer til at besøge skolen. Vi ved ikke, hvormange som efterkom den invitation, men lægekongressen havde ca 1500 deltagere, og mange af dem havde været til stede, da Malling-Hansen holdt sit bejublede foredrag om periodicitet i børns vækst den 16 august.

 


Den originale artikkelen.

    Det kgl. Døvstummeinstitut blev
igaar besøgt af den broderlige Arbeidskasses
Hjælpeforenings Medlemmer, der havde givet
Møde i et Antal af over 1000. Forstander,
Pastor M a l l i n g-H a n s e n holdt for den
talrige Forsamling et Foredrag om Døvstumme-
sagen og forklarede, hvorledes Undervisningen i
de forskjellige Døvstummeanstalter her i Landet
blev ledet, og viste de forskjellige Tegn, der be-
nyttedes. Det interessante Foredrag lønnedes
med Bifald, hvorefter Medlemmerne besaa de
forskjellige Lokaler, Sovesalene, Skolestuerne og
Kjøkkenet samt de udstillede Elevarbeider, der
vakte Kjenderes Beundring. I Institutets
store Have blev den indviklede Undervisnings-
methode ligeledes forklaret af Institutets Lærere,
ligesom flere af Eleverne bleve præsenterede i
Legemsøvelser. Med en hjertelig Imødekommen
bleve Medlemmerne viste om af Institutets
Forstander og Lærere, og Foreningens For-
mand, Tandlæge B. Nielsen [2], bragte paa
Medlemmernes Vegne herfor en Tak ved at
udbringe et af Hurraraab besvaret Leve for
Pastor Malling-Hansen.

 


[1] JMC: Begivenheden rapporteredes også i Nationaltidende den 15 september og i Bornholms Avis og Amtstidende den 17 september.

[2] JMC: I en kilde om fagbevægelsen i Danmark i 1800-tallet, fandt jeg oplysningen at den broderlige Arbeiderklasses Hjælpeforening blev stiftet i 1854 og at i en periode var formanden tandlæge Valdemar Nielsen. I en publikation om danske tandlæger fra denne periode fremgår det at hans navn var P. O. Valdemar Nielsen, tandlægeeksamen i 1868 og med praksis i København. Han stiftede Dansk Tandlægeforening 7 november 1873 og var foreningens formand til 15 januar 1881. Han døde i 1886.


Døvstummeinstituttet fotografert i 1899. Copyright: Døvehistorisk Selskab.
Den aktuelle utgaven av avisen.
Biografi og portrett av Valdemar Nielsen fra Festskrift for den broderlige arbeideklasses hjælpeforening.
Festskriftets forside.

Fyens Stiftstidende 1884.10.29.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Jens Peter Trap blev udnævnt til direktør for den kongelige døvstumme-og blindeinstitutter i foråret 1865 – samtidig som Malling-Hansen overtog forstanderposten efter sin svigerfar, Søren Heiberg.
Trap var altså Malling-Hansens nærmeste chef i 19 år, frem til begyndelsen af 1884, da Trap af helbredsgrunde trak sig tilbage. De havde et fortræffeligt og – efter alt at dømme – konfliktfrit samarbejde, og alting tyder på, at deres respektive personligheder gik godt i spænd sammen. Trap var, efter tidens forhold, en meget moderne person som gerne delegerede ansvar og initiativer til sine nærmeste medarbejdere, og det passede Malling-Hansen fortrinligt. Tre måneder efter, at deputationen havde overrakt sin erindringsgave, døde Trap.


Jens Peter Trap, 1810-1885. Foto: Randers Stadsarkiv.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Foto Fra 1883.
Georg Jørgensen, 1838-1905. Foto fra Internett.
Johannes Moldenhawer, 1829-1908. Foto: Det kongelige Bibliotek.
Den originale artikkelen.

    Erindringsgave. (N.T.). En Deputation,
bestaaende af Forstanderne for de kgl. Døvstumme-
instituter i Kjøbenhavn og Fredericia samt For-
standeren for Blindeinstitutet, Dhrr. Pastor
M a l l i n g-H a n s e n, J ø r g e n s e n og
M o l d e n h a w e r, overrakte igaar Hs.Excellence
Gehejmekonferentsraad T r a p i hans Hjem, som en
Erindringsgave fra samtlige ved de ovennævnte
Statsanstalter ansatte Lærerkræfter, en særdeles
smuk forarbeidet Messingvase paa tilhørende
Fodstykke. I varme Ord bevidnede Deputationen
Hs. Exellence den udmærkede Taknemmelighed,
Højagtelse og Hengivenhed, som han i sin lange
Embedsvirksomhed som Direktør ved sin humane
og beredvillige Optræden i saa høj Grad havde
vidst at erhverve sig hos alle, bad ham mod-
tage Gaven som en synlig Erindring herom og
ønskede Hs. Exc. Lykke og Fred paa hans gamle
Dage.  Hs. Excellence takkede bevæget og bad
Deputationen bringe sin Hilsen og Tak til alle,
der mindedes ham med Venlighed, ligesom han
udtalte sine bedste Ønsker for de Anstalter,
hvortil han saa længe havde været knyttet som
Direktør, og hvis Ve og Vel altid vilde ligge
ham paa Hjerte.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Nationaltidende 1885.01.21.

Hammonia-maskinen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I flere år var Remington-maskinerne de eneste seriøse konkurrenter til skrivekuglen. I 1884 kom imidlertid en tysk maskine på markedet: ”Hammonia”, fabrikeret af den Hamburg-baserede symaskinefabrik Guhl & Harbeck. (Hammonia er det latinske navn for Hamburg).

 

Hammonia-maskinen blev opfundet af Andreas Hansen, som udtog patent i 1882. Maskinen var en såkaldt ’index’-type, dvs den havde ikke noget tastatur som sådan men man pegede med en arm på bogstavet eller tegnet som fandtes på en flade og trykkede en typearm ned. Hammonia havde 45 bogstaver/tegn og skrev kun med store bogstaver. Index-maskiner er billige at fremstille men man kan ikke opnå god skrivehastighed. Den solgtes til at begynde med for 45 Mark, men prisen steg senere til 60 Mark – det var billigere end Remington-maskinerne og skrivekuglen. Hammonia var den første tyskproducerede skrivemaskine og også den første tyske seriefremstillede skrivemaskine.

 

Man mærker tydeligt at den anynome journalist ikke selv har set eller prøvet maskinen; han (eller hun)gengiver ukritisk teksten fra Illustrirte Zeitung som er udformet som en skjult reklame.

 

SA: Det er vanskelig å se for seg at skulle være mulig å oppnå noen særlig hurtig skrivehastighet med denne maskinen. Kunne den virkelig utgjøre en konkurrent til skrivekuglen og de andre maskinene på denne tiden? Jeg tviler sterkt på det!


Den originale artikkelen.

     En ny Skrivemaskine. ”original

Hammonia” er navnet paa en Skrivemaskine,
som skyldes Guhl og Harbeck. Besøgende paa
Industriudstillingen ville være bekjendte med de
i de sidste 10 Aar fremkomne Konstruktioner af
den saakaldte Skrivemaskine, ved hvilken der skal
opnaaes en jævnere og tydeligere Skrift med
ringere Anvendelse af Tid og Arbeide end med
Haanden. Hos os er Forstander Malling
Hansens smukke Opfindelse bekjendt nok. I en
Række af Aar er der i Amerika og England
blevet anvendt Skrivemaskiner saavel hos For-
retningsfolk som i andre Kredse blandt Publi-
kum. Den høie Pris paa saadanne Maskiner
var dog til Hinder for den almindelige Ind-
førelse af dem, og deres Anvendelse indskræn-
kede sig derefor til Brug for svagtseende og
Blinde[1]. En tysk Opfindelse, den nye Konstruk-
tion af en Typeskrivemaskine af Guhl og Har-
beck i Hamburg, skal frembyde store Fordele,
og en saadan Maskine skal nu saavel med
Hensyn til Prisbillighed som ved den lette
Brugsmaade være i Stand til at opnaa en
almindelig Udbredelse i det praktiske Liv.

 

     Konstruktionens Princip er ifølge ”Illustr.
Zeit.” meget simpelt. Omtrent som ved Gjen-
nemtegning af Brodermønstre etc. – hvor
tegningen bliver lagt paa et blaat eller sort
farvet Ark og under dette et hvidt Papir, paa
hvilket Tegningen bliver frembragt ved med en
Stift at følge Konturerne af Originalen -
markerer den nye Skrivemaskine Bogstaverne
paa Papiret, naar man trykker Typerne ned.
Maskinens Bygning er meget sammentrængt,
og den forholdsvis ringe Vægt tillader en let
Transport. Det væsentligste ved den hele Me-
kanisme bestaar i en Slæde eller en Bro,
hvilken paa begge Sider i Retning op og ned
er forsynet med en Tandstang. Mellem denne
tandstangramme befinder Alfabetet sig – det
er med sort Skrift paa hvis Bund – Tal,
brugelige Sætningstegn, Afkortelser som %, P, :
etc. Under Broen befinder sig en Kapsel; denne
indeholder den farvede Papirstrimmmel, hvilken
under Skrivningen skydes frem mellem Papiret
og Typestangen. Maskinen erstatter saaledes i
enhver Retning den flinkeste Skrivers Arbeide
og er derfor vel skikket til at blive anvendt i
Kontorer etc. til Besparelse af Tid og Arbeids-
kræfter eller til i Lighed med Symaskiner at
tjene Husfliden som Næringskilde. Endogsaa
af Børn kan Maskinen ved dens lette Behand-
lingsmaade benyttes til Adspredelse eller til
Understøttelse af Hukommelsen. Man behøver
ikke at frygte, at man ved for stærkt Tryk eller
anden uforsigtig Behandling skal tilføie Maski-
nen nogen Skade. Maskinen kan ogsaa tage flere
Aftryk paa en Gang.

 


[1] JMC: Sludder og vrøvl!


Den aktuelle utgaven av avisen.

Sydsvenska Dagbladet Snällposten 1885.04.04.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Fra og med 1885 (og muligvis noget tidligere) var Malling-Hansen begyndt at bruge August Lyngbyes firma som konstruktør og videreudvikler af skrivekuglerne. På dette tidspunkt var der amerikanske og tyske skrivemaskiner på markedet, og Malling-Hansen lykkedes skaffe nogle eksemplarer af konkurrenternes maskiner. I april måned 1885 arrangerede han for en mindre kreds af interesserede en fremvisning og demonstration af disse maskiner, hvor de kunne sammenlignes med den forbedrede skrivekugle i sin seneste version. Vi ved fra rapporteringen i Berlingske Tidende 8 maj 1885 og Jyllandsposten 22 april 1885(se disse), at blandt de fremviste maskiner fandtes de amerikanske - Remingtons Typewriter i versionen som fik navnet ’The Caligraph’, og  Hall-maskinen – samt den tyske maskine Hammonia.


     Som man torde erinra sig, konstruerede en dansk prest hr Malling-Hansen för några år sedan en ”skrifkula”, som väckte rätt mycken uppmärksamhet både i in- och utlandet. Denna skrifmaskin skiljer sig såväl till sin plan som till sin form väsentligen från andra skrifmaskiner, specielt de af amerikansk uppfinning, hvilka mera likna ett diminutivt piano. Malling-Hansen har länge sysslat med förbättringar af sin maskin, och det har bl.a. lyckats honom så bra, att man nu kan skrifva med den på papper af hvilken storlek som helst, medan man tidigare måste begagna papper af ett bestämdt format. För att gifva allmänheten tillfälle till att göra bekantskap med de olika systemens egendomligheter och större eller mindre företräden, håller Malling-Hansen för närvarande på med att anskaffa exemplar af samtliga mera bekanta utländska skrifmaskiner, hvilka han om någon tid ämnar offentligen exponera. På denna utställning kommer äfven hans egen förbättrade ”skrifkula” att förevisas.


August Lyngbye, mekanikeren som utviklet den siste modellen av skrivekuglen i 1885.
Hans utgave av skrivekuglen vant første premie ved den stor industriutstillingen i København i 1888. Foto: Dieter Eberwein.

Fyens Stiftstidende 1885.04.10.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

April 1885 var en tung periode i Malling-Hansens liv; han var netop kommet igennem en voldsom konflikt med sin nye chef, Wolfhagen, og havde måttet lide den tort, at Kultusministeriet i stort set havde taget parti for Wolfhagen. I Januar var hans gamle chef og gode ven gennem næsten 20 år, J.P.Trap død. Hans mor Juliane Marie havde skrantende helbred og forventedes snart gå bort. Trods alle disse modgange havde Malling-Hansen altså kræfter og energi til at  fortsætte med udviklingen af skrivekuglen og til og med arrangere en udstilling, hvor de besøgende kunne se den forbedrede version af skrivekuglen – nu fremstillet af August Lyngbye – og sammenligne den med andre modeller på markedet, sandsynligvis Remington, Hall, Hammonia? Dette, at han arrangerede en offentlig demonstration viser dels at Malling-Hansen stadig var optaget at at forbedre skrivekuglen, og dels at han havde selvtillid nok til at markedsføre den i konkurrence med andre mærker. Det var jo også et meget stort betydningsfuldt fremskridt, at den seneste version af skrivekuglen kunne skrive på alle papirformater!

 

SA: Andre mulige maskiner på denne utstillingen kunne være Hammond fra 1881 og The Caligraph som ble lansert første gang i 1880. Ellers ville det være svært interessant om det fantes informasjon om hvilken skrivemaskiner som ble foretrukket av danskene på 1880-tallet. Om jeg skulle gjøre en kvalifisert gjetning, vil jeg holde en knapp på Remington og The Caligraph.

Man kunne forøvrig tenke seg at det måtte oppleves som litt nedslående for mekaniker August Lyngbye at han ikke ble nevnt i avisene i forbindelse med den nye skrivemodellen fra 1885. Det vi kjenner til fra brevveksling mellom Lyngbye og Malling-Hansen tyder på at denne skrivekuglemodellen helt og holdent var Lyngbyes verk. Den vant en gullmedalje ved den store nordiske utstillingen i København i 1888, og Malling-Hansen gratulerte August Lyngbye med "hans" førstepremie.

Prisen på denne modellen var også gunstig, kun 150 kr, mens Lyngbye i sine annonser også tilbød en modelle som kunne skrive både store og små bokstaver, for 230 kr.


Den originale artikkelen.

     Pastor M a l l i n g – H a n s e n  har i længere

Tid været sysselsat med at udfinde Forbedringer
i sin ”Skrivekugle” og har blandt andet op-
naaet den Fordel, at, medens man paa den
ældre Kugle kun kunde skrive med Papir af
indskrænket Format, kan man nu benytte
Papir af enhver Størrelse. Som bekjendt,
er der forskjellige Systemer for Skrivemaskiner,
der navnlig have lagt Beslag paa Amerikaner-
nes Opfindelsesevne, og i Modsætning til
Malling-Hansens System ere de fleste andre
Skrivemaskiner af en lige Form, omtrent som
et lille Painoforte. For at give Publikum
Leilighed til at gjøre sig bekjendt med de for-
skjellige Systemer, vil Hr. Malling-Hansen om
kort Tid arrangere en Udstilling af Skrive-
maskiner af alle mere kjendte Former, og na-
turligvis vil man ogsaa ved denne Leilighed
blive gjort bekjendt med hans forbedrede
Skrivekugle.

 

 

 


[1] JMC: Også publiceret i Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger den 10 april, Lolland-Falsters Stiftstidende 10 april, Viborg Stiftstidende 10 april, Aarhus Stifstidende 10 april, Social-Demokraten den 12 april og Kjøge Avis den 14 april 1885.

Den aktuelle utgaven av avisen.
Remington.
Hall.
Hammonia.
Hammond.
The Caligraph.
Slik så den nye modellen av skrivekuglen fra 1885 ut, utviklet av August Lyngbye. Foto Dieter Eberwein.
Et eneste kjent eksemplarer eksisterer i vår tid, og er i privat eie. Den ble utstilt ved Malling-Hansen Selskabets general forsamling i Køln i 2012. Foto: Jørgen Malling.

Nationaltidende 1885.04.21.

Den siste modellen av skrivekuglen, utviklet av mekaniker August Lyngbye, sto ferdig i 1885. Den var utstyrt med alt hva man kunne forvente av en moderne skrivemaskin på denne tiden. August Lyngbye vant førsteprismedaljen for sin skrivekugle ved den store Nordiske utstillingen i København i 1888. Foto: Sverre Avnskog.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

SA: Denne teksten kjenner vi godt fra før av, og har publisert den tidligere med fyldige kommentarer og fotnoter. Teksten fikk vi i sin tid fra etterkommere i slekten Malling-Hansen, og den er skrevet av Malling-Malling selv på hans skrivekugle. Den er også publisert og kommentert i RMH's datters, Johanne Agerskovs bok, "Hvem var skrivekuglens oppfinner", og hun omtaler den som en reklameskrivelse. Og en reklameskrivelse er vel akkurat hva det er, og samtidig en historisk gjennomgang og en sammenlignende kommentar mellom skrivekuglen og de andre tilgjengelige skrivemaskinene på RMGs tid. Det er dog helt nytt for oss at denne reklameskrivelsen også ble publisert i flere aviser.


Dette er ikke første gang vi ser at en tekst forfattet av Malling-Hansen er publisert i Nationaltidende som redaksjonelt stoff uten oppgivelse av forfatter. Det samme skjedde i 1884, da Nationaltidende publiserte RMHs eget referat fra hans foredrag ved den store legekongressen i København. Fra brevveksling med vennen Edgar Collin, 1836-1906, som var journalist i Nationaltidende, vet vi at det var via sin venn at RMH fikk adgang til avisens spalter. Begge disse hendelsene må sies å være gode eksempler på Malling-Hansens svært gode evner når det gjaldt å skaffe publisitet for seg selv og sine aktiviteter.

Dette fremstøtet for å skaffe publisitet for sin skrivekugle, tyder på at Malling-Hansen hadde fått fornyet tro på at hans skrivekugle kunne få et større publikum, og en del av æren for dette må vi tilskrive mekanikeren, August Lyngbye. Han utviklet en forbedret utgave av skrivekuglen i 1885, og den var utstyrt med alt det en moderne skrivemaskin skulle være utstyrt med, og kunne skrive på alle slags papirformater. Den var lavere enn de tidligere modellene, og hadde fått en papirvalse tilerstatning for den gamle papirholderen. Prisen var også svært gunstig - kun 150 kr for den billigste modellen. Helt nytt var også at August Lyngye reklamerte for skrivekugler som kunne skrive med både store og små bokstaver. Kort sagt, manglet det intet ved skrivekuglen av det som de andre skrivemaskinene var utstyrt med, og den var heller ikke noe dyrere, tvert imot.


JMC: Vi lægger også mærke til detaljen om, at Malling-Hansen selv havde formået at løse problemet med at gå fra elektrisk til mekanisk papirføring – et problem som hans forskellige mekanikere ikke havde kunnet løse. Nu vet vi at denne informationen stammer direkte fra Malling-Hansen selv.


Den originale artikkelen.

     Skrivekuglen. Lige siden 1830 har der

existeret Skrivemaskiner, der dog ikke vare be-
regnede paa at bruges af andre end Blinde,
og som alle skreve betydelig langsommere end
Pennen. Den første H u r t i g s k r i v n i n g s-
m a s k i n e, “Skrivekuglen”, der arbeidede end-
ogsaa flere Gange hurtigere end Pennen, blev
forfærdiget her i Landet i 1870 efter Pastor
M a l l i n g – H a n s e n s  Patent. Paa den
skandinaviske Udstilling i Kjøbenhavn i 1872
fik samme Maskine første Medaille og ligeledes
paa Verdensudstillingen i Wien i 1873. -
Da den i 1878 blev fremstillet paa Verdens-
udstillingen i Paris, hvor den fik Guldmedaille,
havde den gjennemgaaet mange og forskjellige
Skikkelser, dog kun hvad Papirføringen angaar,
medens selve Kuglestykket, hvori Bogstavsstemp-
lerne sidde som Radier, stadig var blevet ufor-
andret. Maskinen begydte først da at faa
praktisk Betydning, dels derved, at den gjen-
nem Salgspriser som 1200 Kr., 800 Kr., og
700 Kr. var naaet ned til at sælges for 300
Kr., dels derved, at det var lykkedes Malling-
Hansen selv at løse en Opgave, som den
Gang beskæftigede Mekanika baade her og i
London og Wien: At gjøre Maskinen uaf-
hængig af den hidtil til Flytning af Skrive-
papiret benyttede Elektricitet. I den sidste Tid
har Skrivekuglen atter gjort et væsentligt
Skridt fremad til større Betydning, idet den
nu kan skrive fuldt praktisk ogsaa paa store
Papirformater, er endnu mere solid i Papir-
føringen og koster kun 150 kr., det halve af
den Pris, som den i de sidste Aar er bleven
solgt for. Den fabrikeres for Tiden af Me-
kanikus L y n g b y e[2]. Tidligere havde tre andre
Mekanici, især Professor J ȕ r g e n s e n, men
ogsaa O t z e n[3]  og  L u n d[4], medvirket til
Maskinens Udvikling. I Nordamerika er der,
især efter Skrivekuglens Fremkomst, udtaget en
Mængde Patenter paa Skrivemaskiner. Kun et
eneste amerikansk Patent har ført til Fabrika-
tion af en H u r t i g s k r i v e m a s k i-
n e, denmig den ubekjendte, saakaldte ”Reming-
ton-Maskine” eller ”Typewriter” (første
Patent af 1868), opfunden af en Amerikaner
S c h o l e s i Milwaukee. Denne Maskine har
ligeledes gjennemgaaet mange Forandringer og
kaldes i sin nyeste Skikkelse ”The Caligraph”.
- I de sidste Par Aar er der fremtraadt to
andre Skrivemaskiner, nemlig den amerikanske
”Hall-Maskine” og Hamborger-Maskinen
”Hammonia”; begge skrive langsommere end
Pennen. Den sidstnævnte har naaet en betydelig
Udbredelse paa Grund af sin Billighed,
den sælges for 60 Kr., men er som Hurtig-
skriver ganske værdiløs, den naar ikke langt
ud over Halvdelen af Pennens Hurtighed, er
ubrugelig for Blinde og Svagssynede, men
egner sig godt til Gjennemskrivning af flere
Exemplarer paa en Gang. Den væsentligste
Forskjel mellem de nævnte 4 Skrivemaskiner
ligger i Typeføringen. Paa Skrivekuglen føres
Typestangen en meget kort lige Linie ned
mod Papiret. Den anden Hurtigskrivnings-
maskine bevæger Typerne gjennem en lang
Cirkelbue. Paa de to langsomme Maskiner
har hver Type en dobbelt Bevægelse, inden
den naar ned til Skrivepapiret. Hall-Maskinen
fører sine Typer gjennem to korte lige Linier,
Hammonia-Maskinens Typer bevæges gjennem
to krumme Linier. – Skrivekuglens Typer
have altsaa den korteste og simpleste Bevægelse.
Skrivekuglens Typeføring er tillige den soli-
deste. Der foreligger nu en smuk Samling
af særdeles anerkjendende Udtalelser fra Skri-
vekuglebrugere, baade her og i Udlandet. -
At Maskinen ikke endnu har vundet almindelig
Udbredelse, ligger væsentlig i den hidtilværende
høie Salgspris. En anden Grund til, at en
saadan Opfindelse maa bruge saa lang Tid for at
arbeide sig frem til fuld Anerkjendelse ligger
deri, at medens den vel kan benyttes strax af
enhver, saa skal der dog arbeides i længere
Tid med den, før Vedkommende ret kommer
til Forstaaelse af det tidssparende og i flere
andre Henseender nyttige og tilfredsstillende
i Brugen af Maskinen. Den deler i denne
Henseende Skæbne med de betydeligste Opfin-
delser, og da ogsaa deri, at Arbeidet og Kam-
pen for Udviklingen af Opfindelsen mange Aar
igjennem skaffer store Udgifter uden at bringe
tilsvarende Indtægter.

 


[1] JMC: Også publiceret i Dannevirke 22 april 1885.

[2] JMC: August Lyngbye havde mekanisk og elektrisk værksted på Købmagergade 26 i København. Fra hans ”Pris-Courant” (udateret) ved vi, at han solgte skrivekuglen i fire versioner: 150 kr, respektive 170 kr for versionen som kun skrev med store bogstaver men kunne bruge alle papirstørrelser; og 230 kr respektive 250 kr for versionen som kunne skrive både store og små bogstaver (og på alle papirstørrelser). Måske var de to dyrere modeller (170 kr og 250 kr inklusive en eksklusiv mahognikasse? Lyngbye solgtes også andre produkter: elektriske klokker, trykkontakter, brevpresser, strømskiftere, brunstenselementer og kobberkabler til lynafledere.

[3] JMC: Kraks Vejviser 1886 har en P. C. Otzen, Mekanikus og Optikus, firma P. Otzen & Thorstenson med adresse Mek. Etablissement Nørrevoldgade 78. Privatadresse: Gothersgade 171.

[4] JMC: Kraks Vejviser 1886 noterer en Mekanikus A.W. Lund på Strandgade 13.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Den originale reklameskrivelsen skrevet på skrivekuglen av Malling-Hansen selv.
August Lyngbye på et portrett som eies av Teknisk Museum. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Slik ser det ut i dag i Kjøbmagergade 26, der Lyngbye hadde sitt verksted. Forøvrig på samme adresse som RMHs gode venn og forretningspartner, Erik Ritzau. Foto: Sverre Avnskog.

Jyllandsposten 1885.04.22.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

I nedenstående artikel får vi endnu et vidnesbyrd om Rasmus Malling-Hansens højt udviklede sans for PR! Det var jo en fortræffelig ide at indbyde interesserede til en demonstration af den forbedrede skrivekugles egenskaber og en sammenligning med tre andre skrivemaskiner, som på dette tidspunkt fandtes på det danske marked: Den tyske index-maskine ”Hammonia”, den amerikanske index-maskine ”Hall” og den amerikanske Remington. Både Hall og Hammonia var håbløst langsommme maskiner; Remingtons var den eneste som kunne udfordre skrivekuglen. Ikke nok med at Malling-Hansen på denne konkrete måde kunne vise skrivekuglens fortræffelighed og effektivitet, men han havde jo også lykkedes med at få prisen ned til 150 kr!

 

Begivenheden viser klart, at Malling-Hansen – trods at han havde mange andre jern i ilden, såsom hans forstandergerning og hans studier i periodiske svingninger af børns vægt – på ingen måde havde opgivet at videreudvikle og at markedsføre skrivekuglen.

 

Det er synd at artiklen ikke meddeler nogle detaljer om demonstrationen: Hvem deltog, hvor fandt det sted, hvordan havde Malling-Hansen kunnet fremskaffe de tre konkurrerende maskiner?


Den originale artikkelen.

          Udstilling af Skrivemaskiner.

Skrivekuglens Opfinder, Pastor Malling-
Hansen, havde i Følge ”Dagbl.” i Man-
dags for en privat Kreds foranstaltet en
Udstilling af forskjellige Skrivemaskiner
til sammenligning med en af hans
Skrivekugler, der forefandtes i en ny for-
bedret Udgave. Saa mange Skrivema-
skiner, der fandtes, saa mange Systemer
repræsenterede ogsaa disse. Den ham-
borgske Skrivemaskine kræver en frem
og tilbagegaaende Bevægelse af Ar-
men for hvert Bogstav, der skal skrives,
idet dette sker ved at føre en Lineal langs
en Tandstangrække, i hvilken der ved hvert
Udsnit er anbragt et Bogstav. Halls
amerikanske Skrivemaskine forlanger der-
imod en Kredsbevægelse, idet et Haand-
tag føres rundt over Bogstavpladen for
derpaa at trykkes ned paa det Bogstavs
Plads, man vil skrive. Ingen af disse
Maskiner synes derfor i Hurtighed at
kunne konkurrere med den Malling-Han-
senske Skrivekugle. Remingtons ameri-
kanske Skrivemaskine har vel den lette og
hurtige Tangentbevægelse tilfælles med
den danske Maskine, men det Apparat,
hvorpaa Tangenterne virke, en Samling
Hamre, der ere anbragte i en Rundkreds,
og hvoraf en falder ned for hvert Bog-
stav, man trykke paa, er langt mere
kompliceret og Hamrenes Bevægelse
langtfra saa sikker og saa støt som de
Stemplers, der ere anbragte i den Mal-
ling-Hansenske Kugle, og som bevæge sig
sikkert og fast gjennem denne ned paa
Underlaget, hvor de afsætte deres Mærke.
Det er særlig ved deres Underlag og den
til det knyttede Udvexling af Papiret,
hver Gang en Linie er færdigskreven, at
Forbedringer ere blevne foretagne. Den
Malling-Hansenske Skrivekugle er derved
bleven gjort ikke blot solidere, men ogsaa
endnu mindre kompliceret end i dens tid-
ligere Konstruktioner, og samtidig er der
opnaaet den meget væsentlige Forandring,
at dens Pris har kunnet nedsættes fra
300 Kr. til 150 Kr.

 


[1] JMC: Artiklen er fra Dagbladet 21 april 1885 og publiceredes også i Svendborg Amtstidende den 23 april.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Throndhjems borgerlige Realskoles Adressecontors-Efterretninger 1885.05.01.

Den originale artikkelen.

[1] Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

     Pastor Malling-Hansens Skrivekugle, der hidtil mærkelig nok trods sin store Praktiskhed ikke har vundet nogen synderlig stor Udbredelse, hvilket vistnok nærmest har været en Følge af, at den ikke var særlig prisbillig, den kostede 300 Kr., har for nylig, skriver et dansk Blad, undergaaet en Forandring, der vistnok vil skaffe den nyttige Maskine en Udbredelse der svarer til, hvad den fortjener. Det er nemlig lykkedes Opfinderen at fremstille Skrivekuglen i en Skikkelse, hvori den ikke alene yder Fordele i Retning af Soliditet, men ogsaa i Størrelse, saaledes at man nu er istand til at beskrive Folioark ved dens Hjælp, og endelig ogsaa, last not least[2], saaledes at den kan sælges for det Halve af den tidligere Pris, 150 Kr. Hidtil har Maskinen siden sin første Fremkomst i 1870 trodset enhver Konkurrence fra de forskellige amerikanske og tydske Maskiner, der hverken have kunnet maale sig med den i Henseende til Hastighed eller Sikkerhed; de have saaledes alle, paa Amerikaneren Sholes[3]’ ”Remington-Maskine” nær, været langsommere end Pennen, medens man med Øvelse kan bringe det til at skrive tre Gange hurtigere med Malling-Hansens Skrivekugle end med Pennen. De sidste betydelige Forbedringer ved Skrivekuglen ere udførte med Assistance af Mekanikus Aug. Lyngbye[4] i dennes mekaniske Etablissement.

 


[1] JMC: En norsk dagsavis og en af de ældste aviser i Norge. I begyndelsen havde den et endnu længere navn: ”Throndhjems borgerlige Realskoles alene-priviligierede Adressecontors-Efterretninger”.

[2] JMC: I vore dage er engelske udtryk jo et meget almindeligt element i sproget, men det var ikke tilfældet i midten af 1880erne. Jeg har set meget få sådanne eksempler i de tusindvis af skandinaviske aviser, jeg har studeret fra denne tidsepoke; man finder oftere latinske eller tyske ord og udtryk.

[3] JMC: Christopher Latham Sholes, 1819-1890, opfinderen af blandt andet QWERTY-tastaturet. Sholes var uddannet som trykkeriarbejder, senere blev han avisudgiver og politiker, i perioder senatsmedlem. Når det gælder æren for Remington-skrivemaskinerne, må Sholes dele den med Samuel W.Soule, 1830-1875, med hvilken han udtog patent på en nummereringsmaskine den 13 november 1866. Senere deltog også Carlos Glidden, 1834-1877, i udviklingen af skrivemaskiner. Deres første model fik amerikansk patent i juni og i juli 1868. De indgik et samarbejde med en investor, James Densmore, 1820-1885, som meget aktivt bidrog til at de kommende skrivemaskinemodeller var af bedre kvalitet. I 1873 solgte partnerne deres patent til E. Remington & Sons. Remington I blev produceret på samlebånd fra april måned 1874, og den havde kun versaler. I 1878 fremkom Remington II, som kunne skrive både store og små bogstaver (Kilde: engelsk Wikipedia).

SA: Det skulle være interessant å vite hvor teorien om skrivekuglens høye pris stammer fra, for jeg har sammenlignet prisen på skrivekuglen med de konkurrerende maskinene, og når man regner om kronekursen til kursen i dollar fra den tiden, så viser det regnskapet at skrivekuglen faktisk var billigere enn konkurrentene. Kan det være at misforståelsen har oppstått fordi den aller første modellen av skrivekuglen kostet hele 1200 kroner? Men den prisen varte kun i få år, og i 1878, året for verdensutstillingen i Paris, kostet skrivekuglen 250 og var billigere enn "The Typewriter", som amerikanernes maskin ble kalt på den tiden.


Begge bildene vi kjenner av mekaniker August Lyngbye har vi fra Teknisk Museum i Danmark.
Dette portrettet er avfotografert av Jørgen Malling Christensen.
Dette er den modellen August Lyngbye utviklet, som vant førstepremie ved den store nordiske utstillingen i Købrnhavn i 1888.
Christopher Latham Scholes, 1819-1890.
Carlos Glidden, 1834-1877.
Samuel Willard Soule, 1830-1975.
Investoren James Densmore, 1820-1889.
Philo Remington, 1816-1889.
Patentet på maskinen til Scholes, Glidden og Soule fra 1868.
Akkurat som med skrivekuglen, gjennomgikk også "The Typewriter" mange forbedringer i løpet av de første årene. Dette er sannsynligvis en av de aller første modellene.
Oppfinnerne stilte ut sine modeller etter som de ble laget, og solgte dem fortløpende.
Slik så den første Remington-maskinen ut, med dekorasjoner som en symaskin. I alt skal den ha blitt solgt i 1600 eksemplarer.

James Densmore kjøpte patentet fra Scholes, Glidden og Soule, med $200 til hver, og han ga etter hvert Scholes anvisninger om hvordan maskinen kunne forbedres. Densmore måtte garantere for et beløp på $1000 for at Remington skulle gå med på å produsere maskinen, og deres teknikere utviklet maskinen ennå litt videre, særlig hva angår design. Den første Remington-maskinen hadde således mange felles ytre trekk med de symaskinene fabrikken produserte fra før av. Det var svært vanlig at man opererte med overdrevne salgstall på den tiden, men det reelle salget av Remington 1 skal visstnok være 1600 maskiner i alt. Da James Densmore til slutt solgte seg helt ut av sitt patent, kunne han etter sigende realisere en fortjeneste på ca $500 000,-.

Malling-Hansen forhandlet med Densmore for å forsøke å få solgt sitt patent til ham, men det beste tilbudet Densmore ga ham, var å bytte patenter vederlagsfritt. Men RMH ville ha $20 000,- for sitt patent, og fikk ikke solgt det i USA.

[4] JMC: Denne artikel bidrager til vor dokumentation af, at August Lyngbye overtog produktionen af skrivekugler engang i løbet af 1885 - eller måske tidligere? Vi har et håndskrevet brev fra Malling-Hansen, dateret 29 januar 1885, som med all sandsynlighed er til August Lyngbye, og deri foreslår Malling-Hansen netop prisen 150 kr.

SA: Det er meget gledelig at vi endelig har funnet en kilde som med sikkrhet kan bekrefte at August Lyngbye utviklet sin modell av skrivekuglen i 1885. Tidligere har vi kun hatt brevet fra 1885 å forholde oss til, der ingen navn er nevnt, men alt har tidligere tydet på at brevet handlet om Lyngbyes modell. Det ble produsert en lavere modell allerede i 1879, men den bærer preg av Jürgensens tidligere modeller. August Lyngbye reklamerte for at han kunne levere skrivekugler også med store og små bokstaver, men dessverre er visst ingen slike modeller bevart til vår tid.


Den aktuelle utgaven av avisen.

Berlingske Tidende 1885.05.08.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående artikel formidler et godt billede af skrivekuglens udviklingsstadium i 1885. Der er interessante tekniske detaljer og en udmærket sammenligning med de tre andre skrivemaskiner, som på dette tidspunkt fandtes på det danske marked. Malling-Hansens initiativ at fremvise, forklare og demonstrere de fire forskellige maskiner for en mindre kreds (vi ved ikke hvem, men måske journalister og teknisk kyndige personer)var et smart PR-træk. Det har været let for Malling-Hansen ar vise, at hans seneste skrivekuglemodel – udviklet af August Lyngbye – var hurtigere, bedre, stabilere end konkurrenternes maskiner.

 

Den midterste del af artiklen (usigneret) er i stort set identisk med Nationaltidendes artikel fra den 21 april 1885, som vi tidligere har publiceret; men journalisten i Berlingske Tidende har tilføjet en egen indledning og afslutning. Malling-Hansen må have været meget glad for artiklens positive anbefaling og støtte!

 

SA: Den største delen av denne artikkelen er altså hentet fra Malling-Hansens egen reklameskrivelse, som vi har publisert tidligere, og den var skrevet av Malling-Hansens selv på hans skrivekugle. Hittil hadde Malling-Hansen spilt en sentral rolle i utviklingen av skrivekuglen, men den lave, brede modellen fra 1885, var helt og holdent utviklet av macanikus August Lyngbye.

 

Det bør forresten tillegges at The Caligraph egentlig ikke er Remingtons siste modell, men ble lanser av en av dem som også var med på å få satt Sholes og Gliddens modell i produksjon hos Remington, nemlig Georg Yost. The Caligraph 1 var den tredje amerikanske maskinen til å bli satt i masseproduksjon, etter Reminton 1 og 2. The Caligraph 2 fra 1882 var forøvrig den første skrivemaskinen som kunne leveres med både store og små bokstaver. Det samme tilbød August Lyngbye fra 1885. Men ingen slike skrivekugler er bevart i dag, dessverre.


Den originale artikkelen.

    Den Malling-Hansenske Skrive-
Kugle,
med hvis Forbedring den geniale Op-
finder uophørlig har beskjæftiget sig, har i
den sidste Tid gjort et nyt, særdeles betyd-
ningsfuldt Fremskridt. Skjønt yderligere
Forbedringer selvfølgelig ikke ere udelukkede,
thi det ligger nu engang i levedygtige Ma-
skiners Natur, at de bestandig stræbe efter at
udvikle sig til ideal Fuldkommenhed, er
Skrivekuglen herved naaet til en Grad af
praktisk Brugbarhed, Haandteerlighed og
Nyttevirkning, at den tilfredsstiller selv vidt-
gaaende Fordringer, og hvad der er lige saa
betydningsfuldt, den er bleven saa billig, at
den kan overkommes af Folk, der hidtil have
ladet sig afskrække af den høie Priis. Mal-
ling-Hansens Skrivekugle er et saa fuldt ud-
viklet Instrument, at den burde findes paa
ethvert Skrivebord, hos enhver Mand, der
har Omgang med Blæk og Papir, den burde
være en mandlig, og for den Sags Skyld
ogsaa kvindelig Udstyrsartikel ligesom Syma-
skinen forlængst er bleven. Den amerikanske
Type Writer (Skrivemaskine) har netop fundet
overordentlig Udbredelse hos Kvindekjønnet;
tusinder af vevre Fingre ernære sig af den
ved Afskrift, Dictat, Oversættelser o.Lign.,
ja New York Herald siger, at Tusinder og
atter Tusinder af Skrivemaskiners click høres
fra den ene Ende af Byen til den anden.
Herhjemme er Malling-Hansens ”Kugle”
solgt i et forsvindende ringe Antal Exem-
plarer; den kan endnu fremvises som en
Mærkelighed i Familiekredse og ikke over-
drevent Mange forstaae at bruge den. Imid-
lertid har Ingen lært den at kjende, uden at
han har fattet Kjærlighed til den.
     Skrivekuglen dvs den Malling-Hansenske
Hurtigskrivemaskine, er fra 1870. Man kjendte
vel allerede i 1830 Skrivemaskiner, men de
vare kun beregnede paa at benyttes af Blinde
og stode langt tilbage for Pennen i Hurtighed.
Paa den skandinaviske Udstilling i 1872 fik
Pastor Malling-Hansen første Medaille, og
den samme Udmærkelse tilkjendtes ham ved
Verdensudstillingen i Wien 1873, fordi Pro-
blemet: Hurtigskrivemaskinen her for første
Gang var løst. Da ”Kuglen” næste Gang, i
1878, mødte op ved den Internationale Vædde-
kamp i Paris, hvor den fik Guldmedaille,
havde den allerede gjennemgaaet mange og
forskjellige Skikkelser, dog kun med Hensyn til
Papirføringen, thi selve Kuglestykket, hvori
Stemplerne sidde som Radier, forblev stadig
uforandret. Paa dette Tidspunkt begyndte
Maskinen egentlig først at faae praktisk Be-
tydning, thi skjønt den altid havde arbeidet
flere Gange hurtigere end Pennen, havde dens
Kostbarhed og det nævnte Parties Construc-
tion frembudt visse Ulemper, som først nu
vare afhjulpne. Gjennem Salgspriser som
1200 Kr., 800 Kr., og 700 Kr., var den naaet
ned til en Priis af 300 Kr., og det var lyk-
kedes Malling-Hansen selv at løse en Opgave,
som dengang beskjæftigede forskjellige Mecha-
nikere i Kjøbenhavn, London og Wien, nemlig
at gjøre Instrumentet uafhængigt af den hid-
til til Flytningen af Papiret benyttede Elek-
tricitet. Der hengik nu atter nogle Aar, i
hvilke der under Medvirkning, navnlig af
Professor Jȕrgensen saavelsom af Mechanikerne
Otzen, Lund og Lyngbye, arbeidede paa Ma-
skinens Udvikling, og den er nu naaet saa vidt,
at den skriver fuldt praktisk ogsaa paa
store Papirformater, er mere solid i Papirføringen
end hidtil og kun koster 150 Kr., det Halve
af den Priis, for hvilken  den er bleven solgt
i de sidste Aar.
            For faa Dage siden havde Pastor Malling-
Hansen foranstaltet en Udstilling af forskjellige
Skrivemaskiner til Sammenligning med hans
egen forbedrede Skrivekugle. Heriblandt
fandtes den amerikanske ”Remington Maskine”
eller Typewriter, der er opfunden af Ameri-
kaneren Sholes i Milwaukee, og som iøvrigt
i sin nyeste Skikkelse kaldes the Caligraph,
den anden amerikanske saakaldte ”Hall-Ma-
skine” og dne hamborgske Maskine Hammonia.
De to sidste skrive langsommere end Pen-
nen og have altsaa ingen Betydning for
Hurtigskrivning; heller ikke kunne de benyttes
af Blinde og Svagtsynede. Den væsent-
ligste Forskjel mellem de nævnte Skrivema-
skine ligge i Typeføringen. Paa Skrive-
kuglen føres Typer gjennem en meget kort
lige Linie ned mod Papiret, medens the Ca-
ligraph
bevæger Typerne gjennem en lang
Cirkelbue ved Hjælp af Tangenter og Hamre,
en Ordning, der er langt mere compliceret og
usikker, og navnlig ved Slid vil frembringe
Skjævhed og Uregelmæssigheder. Paa de to
langsomme Maskiner (Hall-Maskinen og Ham-
monia
) har hver Type en dobbelt Bevægelse,
inen den naar Papiret, den første fører sine
Typer gjennem to korte lige Linier, den anden
bevæge dem gjennem to krumme Linier.
Skrivekuglens Typeføring er altsaa den kor-
teste, simpleste og tillige solideste.
     Hvad der hidtil har vanskeliggjort Skrive-
kuglens Udbredelse i Masseviis, har selv-
følgelig først og fremmest været den høie
Priis. Denne Hindring er nu beseiret. En
anden Grund til at Opfindelsen maa bruge
lang Tid for at vinde almindelig Anerkjen-
delse, ligger i, at der udkræves noget, skjøndt
ikke overdrevent stort Arbeide, før man kan
komme til fuld Forstaaelse af dens Nytte og
Brugbarhed, thi skjøndt Maskinen strax kan
benyttes af enhver, udkræves der selvfølgelig
nogen Øvelse, før man haandterer den hur-
tigere og lettere end Pennen. Den deler i
denne Henseende Skjæbne med saa mange
andre betydelige Opfindelser, og da ogsaa
deri, at Arbeidet og Kampen for dens Udvik-
ling i mange lange Aar har skaffet store
Udgifter uden at bringe tilsvarende indtægter.
Det vilde være i høi Grad ønskeligt, om
Pastor Malling-Hansen – man kan des-
værre sige imod Sædvane – selv maatte
komme til at høste Frugten af den udmærkede
Opfindelse, hvormed han har gjort den lite-
raire og skrivende Deel af Befolkningen en
uvurderlig Tjeneste og sit Fædreland Ære.



Den aktuelle utgaven av avisen.
Oppfinneren av den omtale Hall-maskinen, Thomas Hall.
Halls maskin blir omtalt som en indeks-maskin.
Thomas Hall må ikke forveksles med Frank Haven Hall, som også fant opp en skrivemaskin, den såkalte Braille-skriveren fra 1892.
Frank Haven Hall, 1841-1911, er mest kjent som oppfinneren av den aller første Braille-skriveren, som hadde seks taster, en for hvert punkt i Braille-skriften. Han skal ha funnet opp flere mekaniske hjelpemidler for blinde.
Jeg strevde lenge med å finne et godt portrett av Yost.
For det meste var det tegninger jeg fant.
Men Yosts levetid passerte 1900, så et foto burde eksistere.
Men det var bare tegninger av Yost som var å finne på internett.
George Yost, 1831-1895, var sterkt inne i bildet for å få satt Sholes-Glidden maskinen i produksjon hos Remington. Og i 1882 lanserte han sin egen maskin, The Caligraph. Den utkom i to versjoner. Yost var den første til å produsere skrivemaskiner med både store og små bokstaver fra 1882.
Etter uoverensstemmelser med sine forretningspartnere, lanserte han en ny maskin under eget navn i 1892, Yost-maskinen. Den kom ut i alt 20 versjoner, og var blant de først såkalte "front-strikere", altså der tastene traff papiret forfra, slik at man kunne se hva man skrev uten å løfte opp valsen. Sannsynligvis fortsatte produksjonen etter Yosts død i 1895.
Og så fant jeg da endelig et foto av George Washington Newton Yost, 1831-1895, i en bok, og fikk scannet et foto av ham.
Slik så Hammonia-maskinen ut. Det er vanskelig å tenke seg at den kan ha vært en reell konkurrent til de såkalte hurtigskrive-maskinene.
Reklame for Hammonia-maskinen. Men var den virkelig en konkurent til skrivekuglen, Tha Caligraph og Remington-maskinen?

Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1885.05.15.

Dødsannonsen i Lolland-Falsters Stiftstidende 15. mai 1885.
Takkeannonsen i Folketidenden Ringsted 21. mai 1885.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Den 13 maj 1885 døde Rasmus Malling-Hansens mor efter længere tids svagelighed. Hun blev født den 9 september 1809, antagelig på Knuthenborg Gods, som datter af ’avlingsforvalter’ Matzen og Margrethe Jensine Pedersdatter[2]. Vi ved næsten ingenting om de biologiske forældre, men vi ved at hun blev døbt samme dag hun blev født ved en ceremoni i hjemmet, som senere blev bekræftet i Hunseby Kirke den 9 november 1809. Hendes gudmoder var Anne Marie, f. Kragelund (1767-1835), gift med den norske skolelærer i Hunseby Rasmus Malling (1787-1857). Såvidt vi ved blev hun straks efter fødslen adopteret af Rasmus Malling og Anne Marie. I folketællingen 1834 er hun noteret som ’fosterdatter’.

 

Juliane blev gift med Johan Frederik Hansen den 8 juli 1834, og de fik tre sønner: Hans Rasmus Malling Johan født 5 september 1835; Thomas Jens Jørgen født den 31 juli 1837; og Johan Frederik Oluf Emmanuel født den 3 juni 1839. Imidlertid døde skolelærer Johan Frederik Hansen af tyfus den 19 juli 1835, og Juliane blev altså enke i en alder af 25 år.

 

Rasmus Malling-Hansens personlige breve viser, at der var et meget nært og kærligt forhold mellem moderen og de tre sønner igennem hele livet. Hun blev beskrevet som et meget kærligt og klogt menneske.

 

    Vor elskede Moder, Juliane Marie
Kathrine Hansen,
f. Matzen, Enke efter
vor forlængst afdøde Fader, Skolelærer J.
F. Hansen af Havlykke, hjemkaldtes den
13de Maj 1885 i sit 76de Aar. Hun døde
i Herren.
    Ringsted, den 15de Maj 1885.
R. M a l l i n g–H a n s e n   Th. J. H a n s e n

                 J. F. H a n s e n.

    Begravelsen Onsdag den 20de, Kl.12½,
fra Kapellet i Ringsted.

 


[1] JMC: Dødsannoncen var også publiceret i Berlingske Tidende 16 maj og 18 maj, Sjællands-Posten 16 maj og 18 maj, Lolland-Falsters Stifts-Tidende 16 maj.

[2] JMC: Informtionen i indledningen er fra vor hjemmeside, se under fanebladet: ”Social roots and  family background”.


Fra Malling-Hansens etterkommere har vi fått et portrett av Juliane Hansen i to ulike utgaver.
Juliane Hansen blev født den 9 september 1809, antagelig på Knuthenborg Gods, som datter af ’avlingsforvalter’ Matzen og Margrethe Jensine Pedersdatter.
For å levendegjøre hennes portrett, har vi fått det digitalt fargelagt. Alle fotos: Privat.
De tre brødrene Hansen som unge. Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen, 1839-1918. Foto: Privat.
Thomas Jensen Jørgen Hansen, 1837-1919. Foto: Privat.
Hans Rasmus Malling Johan Hansen, 1835-1890. Foto: Det Kongelige Bibliotek.