Artikler om skrivekuglen og andre deler av Rasmus Malling-Hansens virksomhet fra hans egen livstid.



Dags-Telegrafen 1881.01.18.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I denne vigtige notits får vi flere interessante fakta dokumenterede: For det første at Malling-Hansen fik et statsligt lån på 20,000 kroner i finansåret 1878/79 til videreudviklingen af skrivekuglen; for det andet, at den model af skrivekuglen som fandtes i 1878-79 kun kunne skrive på det mindre oktav-format (se fodnoten angående papirformater); for det tredie at Malling-Hansens plan og ambition var at udvikle en skrivekugle, som var i stand til at arbejde med flere forskellige papirformater fra det mindste og op til folioformatet; for det fjerde, at Malling-Hansen på dette tidspunkt var i gang med forhandlinger om salg af hans amerikanske, respektive franske patenter. Vi har fundet og dokumenteret et stort antal af Malling-Hansens patenter angående skrivekuglen og også takygrafen. De amerikanske patenter som kan være relevante på dette tidspunkt (1878-1881) er:

1) US patent af 17 september 1875 angående den transportable model uden sværtebånd;

 

2) US patent af 27 november 1878 angående skrivekuglen for tryk på papirremser (telegrafmodel)

 

Angående de franske patenter har vi hidtil blot fundet det tidlige patent fra den 23 april 1870 angående kassemodellen, og det kan næppe være relevant på dette tidspunkt, hvor skrivekugle-modellerne er betydeligt videreudviklede i forhold til kassemodellen. Jeg formoder derfor, at det franske patent, Malling-Hansen referer til, må være et patent på en af modellerne fra midten eller slutningen af 1870erne, og et sådant patent har vi endnu ikke fundet. Forskningen må fortsætte!

 

Et andet vigtigt dokument som vi må finde og bearbejde er Malling-Hansens andragende til Finansministeriet med hans motivering for at få tilladelse til senerelægning af tilbagebetalingen af det statslige lån. Desuden må der findes et dokument fra Kirke-og Undervisningsministeriet, som udtrykker ministeriets mening i relation til Malling-Hansens andragende. Begge disse dokumenter må rimeligvis findes i Rigsarkivet i mapper som har med finansåret 1880/81 at gøre.

 

SA: Det skal ikke bli første gang vi opplever å lese om søknader fra RMH om å få utsatt eller ettergitt renter og lån. Ut over 1880-tallet viser det seg at det går meget dårlig økonomisk med skrivekuglen. Det er trist lesning for oss som vet hvor uendelig mye tid og energi RMG la ned i sin oppfinnelse helt fra 1865, da selve tastaturet og halvkuglen var under utvikling.

 

Vi må vel også være så åpne å innrømme, at RMH ikke var først ute med fargebåndet til erstating for svertepapiret og heller ikke papirvalsen til erstatning for hans ramme til papiret. Begge disse fremskrittene var "the typewriter" utstyrt med tidligere enn skrivekuglen. Skrivekuglens store fordel, var at typestengenes plassering over papiret, medførte en meget solid og stabil skrift, og med den særdeles godt gjennomtenkte plasseringen av bokstavene på tastaturet, muliggjorde dette at man kunne skrive langt hurtigere på en skrivekugle, enn på det tradisjonelle qwerty-tastaturet på "the typewriter", med de lange, leddede typestengene. RMH fikk det siste patentet vi kjenner til i Danmark i 1880, for den lavere maskinen som kunneskrive på større papirformat. Mens det siste forbedringen vi kjenner til, skjedde i regi av mekanikeren August Lyngbye i 1885.

 

Men det store spørsmålet er: Hvor ble det av initiativene fra RMH for å gjøre sine siste modeller, med sine meget store forbedringer, kjent for det store publikumet? Det ble arrangert en rekke utstillinger og konkurranser mellom de da eksisterende skrivemaskinene utover 1880-tallet, men så vidt vi vet, deltok ikke RMH med sin skrivekugle på noen av disse. Dessverre ble 1880-tallet en stor nedtur for skrivekuglen, og det eneste lyspunktet vi hittill kjenner til, er at August Lyngbye utviklet sin modell, sannsynligvis i 1885, og den ble belønnet med en førsterismedalje ved den store, nordiske utstillingen i København i 1888.

 

Min personlige teori, er at RMH gradvis mistet interessen for "kuglesaken" da han gjorde sine meget spannende funn vedrørende barns vektøkning og høydevekst, og at dette appellerte i så stor grad til hans intellekt og forskertrang, at skrivekuglen kom i skyggen av denne nye, store utfordringen som han opplevde. Han var nok klar over at dersom skrivekuglen skulle lykkes på markedet i konkurranse med de mange skrivemaskinene som ble lansert utover 1880-tallet, så ville det kreve en enorm innsats fra RMH. Jeg tror han gjorde et bevisst valg, og prioriterte sin naturvitenskapelige forskning fremfor å promotere skrivekuglen rundt omkring i verden. USA var for det meste arenaen for den store konkurransen mellom de nye skrivemaskin-modellen. Og der deltok ikke RMH.


    Tillægsbevillingen fra 1.April
1880 til 31.Marts 1881
fremsattes
igaar i Folkethinget af Finansministeren,
som indskrænkede sig til at anbefale Lovfor-
slaget, idet han fremhævede, at ca. 900,000 Kr.
vare Ejenbevillinger, ca. 2 Mill. Kr. Nye
Bevillinger, væsenlig som Følge af de nye
Forsvarslove. Vi meddele nedenfor de vig-
tigste Enkeltheder.

 

(JMC: Her opregnes en række forslag til

tillægsbevillinger, som ikke er relevante

for vor del, og vi gengiver i det følgende

kun forslaget angående det statslige lån

til Malling-Hansen)

 

     Skrivekuglen. Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  skulde den 1.September f.A.
have tilbagebetalt Halvdelen af de af ham til
den første Fabrikation og Udbredelse af
Skrivekuglen i 1878-79 laante 20,000 Kr.,
men har nu søgt om Henstand med Renter
og Afdrag til 11. Juni d.A.  Han har an-
ført, at han samtidig med den paabegyndte
Fabrikation af Skrivekuglen efter den tilstede-
værende Model, der kun kunde skrive paa Ok-
tavpapir[2] og paa sammenlagt Foliopapir, har
begyndt Konstruktionen af en ny Model, der
skulde kunne skrive paa alle Papirstørrelser fra
det allermindste indtil Foliopapir, at For-
søgene hermed og Modellerne ikke blot have
kostet en betydelig Del af Laanet, men tillige
i høi Grad sinket Fabrikationen af Oktavma-
skinerne og derhos nødvendiggjort, at Salget
af disse med Forsæt hæmmedes, for at ikke
alle Maskiner skulle blive udsolgte, forinden
der kunde fortsættes med Salget af Folioma-
skiner, at der endnu vilde hengaa nogen Tid,
forinden Fabrikationen af disse kunde paabe-
gyndes, samt at Salg af hans Patenter,
hvorom der føres Underhandlinger i Frankrig
og Amerika, heller ikke vil kunne finde Sted,
forinden der kan fabrikeres Maskiner af sidst-
nævnte Art. Medens Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet ikke har kunnet til-
raade, at der søges Pastor Malling-Hansen
bevilget Henstand med Erlæggelsen af de sti-
pulerede Renter – hvorfor ogsaa Finansmi-
nisteriet har afslaaet denne Del af hans An-
dragende – har det derimod ment, at det af
Hensyn til samtlige af Andragerens paaberaabte
Omstændigheder maa findes nødvendigt, at der
ydes ham den ansøgte Henstand med Erlæggel-
sen af det ommeldte Afdrag af 10,000 Kr.,
hvortil den fornødne Bevilling søges.

 


[1] JMC: Denne nyhed publiceredes – i længere eller kortere form – i et stort antal dagblade, som alle nævner Malling-Hansens sag: Morgenbladet, Horsens Folkeblad, Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, Silkeborg Avis, Berlingske Tidende, Sorø Amtstidende og Aarhus Amtstidende den 18 januar; Fyens Stiftstidende, Kalundborg Avis, Vendsyssel Tidende, Lolland-Falsters Folketidende, Vestjylland eller Herning Folkeblad, Østsjællands Folkeblad og Sjællands- Posten den 19 januar; Ribe Stifts-Tidende den 20 januar.

[2] JMC: I bogbindersammenhænge betegner Folio et papir, hvis højde er mindst 35 cm; det kan være større. Oktav betegner en bog, hvis højde af papiret er 25 cm eller derunder.


Såvidt vi vet, er dette den siste skrivekuglemodellen som RMH var involvert i å utvikle. Det er sannsynligvis denne modellen han fikk patent på i 1880.
Denne modellen ble utviklet av mekanikeren, August Lyngbye, og vi antar at det skjedde i løpet av 1885. Lyngbye fikk førstepris-medalje for denne skrivekuglen i København 1888.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Jyllandsposten 1881.07.17.

Den originale notisen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Jørgen Georg Jørgensen, 1838-1905, dimitteredes fra Jonstrup seminarium i 1857 og fik ansættelse ved det kgl. Døvstummeinstitut i København, hvor han forblev som lærer for døvstumme frem til hans udnævnelse som forstander for det nyoprettede kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia i 1881. Bortset fra kortere perioder for studier til artium og filosofikum (eksaminer 1862) var han altså lærer ved instituttet i København i 24 år.

 

Hædersgave. I Lørdags overrakte
i Følge ”Natt[1].” Forstanderen for det kgl.
Døvstummeinstitut Pastor Malling Hansen
paa Lærerpersonalets Vegne den nye For-
stander for det kgl. Døvstummeinstitut i
Fredericia Georg Jørgensen et kostbart
Gulduhr til Erindring.

 


[1] JMC: Natt. Betegner ”Nationaltidende”; notitsen blev også publiceret i Dags-Telegraphen 17 juli, Fredericia Dagblad 18 juli og i Middelfart Avis den 19 juli.


Lærerne ved Døvstummeinstituttet i København fotografert i 1861. Georg Jørgensen sitter ytterst til høyre. Malling-Hansen står i midten bak.
Gruppebilde fra Døvstummeinstituttet tatt i 1884, bare få år etter oppstarten. Georg Jørgensen står til venstre bak, og er lett gjenkjennbar med bart og en slagt kalott på hodet.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Morgenbladet 1881.10.19.

Den aktuelle artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Under overskriften ”Brevkasse”, en spalte hvor læsernes indsendte spørgsmål besvares af Morgen-bladets redaktion, forekom to anonyme spørgsmål om det nye døvstummeinstitut i Fredericia,som blev planlagt af Rasmus Malling-Hansen i 1879, og som startede sin virksomhed i august 1881.

 

1. Er der givet noget særligt, af Regeringen
stadfæstet Reglement for det nye Døvstumme-
Institut i Fredericia, hvor efter Forlydende
Børnenes Uddannelse fremmes efter en ny
Methode?

2. Hvilket stadigt Tilsyn ere de Kgl. Døv-
stumme-Instituter undergivne?

 

     Til 1.   I Følge Lov af 22de Marts 1880
§2 er det kgl.Døvstumme-Institut i Fredericia
oprettet til Undervisning af saadanne egenlige
Døvstumme, der egne sig til at oplæres efter
Talemethoden. Der er endnu ikke udfærdiget
noget af Regeringen stadfæstet Reglement, men
Institutets Bestyrelse foregaar i Henhold til for-
skjellige gjennem Kultusministeriets Resolutioner
fastsatte reglementariske Bestemmelser, ligesom
der ogsaa er tillagt Institutets Direktion og
Forstander en vis Myndighed til at træffe fore-
løbige reglementariske Afgjørelser. Endelig ere,
saavidt Forholdene tillade det, de for det kgl.
Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn gjældende Be-
stemmelser bragte til Anvendelse ved Institutet
i Fredericia. Hvad angaar Institutets Økonomi
er denne foreløbig ordnet paa samme Maade
som ved det Kjøbenhavnske Døvstumme-Institut.

     Til 2.   Det stadige Tilsyn udøves af For-
standeren ved de respektive Anstalter. Overtil-
synet eller Overbestyrelsen har Kultusministeriet
igjennem Geheimeetatsraad T r a p som Direktør
for begge Instituter. Endvidere er der ved Døv-
stumme-Institutet i Fredericia, hvis Forstander
er cand.theol. J ø r g e n s e n, Pastor M a l l i n g
H a n s e n  ansat som Underdirektør.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Direktør for instituttene i København og Fredericia, Jens Peter Trap, 1810-1885.
Forstander ved instituttet i Fredericia, Georg Jørgensen, 1838.1905.
Forstander ved instututtet i København og underdirektør ved instituttet i Fredericia, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.

Berlingske Tidende 1881.11.29.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Finansåret 1878-79 ansøgte Rasmus Malling-Hansen om et statsligt lån for at kunne videreudvikle skrivekuglen. Et lån på 20,000 kroner blev bevilget. Nedenstående notits fortæller os, at Malling-Hansen ikke var i stand til at betale lånet tilbage i 1881/82 på grund af diverse forsinkelser og  uforudsete problemer. Vi får desuden en meget interessant information om, at 100 skrivekugler var blevet fremstillede – sandsynligvis i perioden 1878-1881, og at af disse var kun 41 blevet solgt. Ordvalget i notitsen tyder på, at den citerer Malling-Hansens ansøgning om udsættelse med tilbagebetalingen, når den meddeler: ”...medens de resterende nu, da en langt fuldkomnere Skrivekugle er under Arbeide, neppe vil kunne blive afhændede”. Vor forskning vil nu fortsætte med at søge Malling-Hansens skrivelse til Finansministeriet angående udsættelse med tilbagebetalingen.
Vi får yderligere den interessante oplysning, at Malling-Hansen på dette tidspunkt – altså i slutningen af 1881 – havde skrivekugler under fremstilling, som kunne skrive både små og store bogstaver! Denne sidstnævnte nyhed forekommer også i Dagens Nyheders udgave af den 30 november 1881 og samme dag i Skive Avis samt Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis.

 

SA: Mange av disse opplysningene som fremkommer som en følge av Jørgen Malling Christensen forskning i danske aviser fra 1880-tallet, er helt nye for oss i Malling-Hansen Selskabet, og setter utviklingen av skrivekuglen i et helt nytt lys. Det synes her tydelig at RMG jobbet for fullt med å utvikle nyere og bedre modeller av sin skrivekugle på begynnelsen av 1880-tallet, og det synes ikke urimelig å anta at han har blitt inspirert av de utgavene som ble presentert av "upstriker"-skrivemaskiner, som var langt lavere enn hans relativt høye 1878-modell av skrivekuglen.

 

På denne tiden( tidlig 1880) skrev alle skrivemaskinene utelukkende med store bokstaver, så her må vi kanskje anta at RMH ønsket å ligge i forkant i konkurransen og produsere skrivekugler som skrev med både store og små bokstaver. Såvidt jeg har klart å finne ut, var den største konkurrenten til Remington-maskinen i USA, the Caligraph sin utgave nummer to fra 1882, den aller første skrivemaskinen som kunne skrive med både store og små bokstaver, utenom skrivekuglen, om den modellen da var feridstilt på dette tidspunktet. The Caligraph hadde ingen shift-tast, men et dobbelt sett med med taster, ett for store og ett for små bokstaver. Men det som kanskje var mest om å gjøre å forbedre for RMH, var muligens at skrivekuglen var så høy at den måtte stå på et lavere bord enn et vanlig skrivebord for at skriveren kunne skrive med en noenlunde normal kroppsstilling.

 

At RMH fikk et såpass stort lån som 20 000 kroner, viser med all tydelighet at offentligheten fremdeles hadde stor tro på skrivekuglen, men dessverre skulle fremtiden vise, at RMH fikk store problemer med å betale tilbake disse pengene. Nå er det ikke sikkert hvor mye vi kan stole på de tallene for produserte skrivekugler som oppgis i avisene fra den tiden, men med tanke på hvor mange eksemplarer som i dag finnes av 1878-modellen, og hvor få eksemplarer det finnes av modeller fra senere enn 1878 (kun to), så tyder det i seg selv på at RMH hadde liten suksess med de senere modellene, til tross for at de sannsynligvis var bedre skrivemaskiner. Vi vet jo også at så sent som i 1882 kjøpte Friedrich Nietzsche en skrivekugle, men det han ble levert, var en skrivekugle av 1878-modell, og ikke en av de lave modellene.


Den originale artikkelen.

Forslag til Finantslov for Finantsaaret
fra 1ste April 1882 til 31te Marts 1883.

 

    Pastor Malling-Hansens Skrive-
kugle.
I Anledning af et Forslag om yder-
ligere Udsættelse med Tilbagebetalingen af det
i 1878-79 Pastor Malling-Hansen tilstaaede
Laan af 20,000 Kr. til første Fabrikation og
Udbredelse af Skrivekuglen, oplyses det bl.A.
at Udgifterne til Fabrikationen, navnlig ved
Udarbeidelsen af nye Modeller samt Afgifter
til Agenter har været betydelig større end paa-
regnet, medens Salget ikke har viist sig saa
stort som forventet som Følge af, at det har
viist sig i Praxis, at Maskinen endnu led af
Mangler. Af de 100 fabrikerede Skrivekugler
ere kun 41 blevne afhændede, medens de reste-
rende nu, d a  e n  l a n g t  f u l d k o m n e r e
S k r i v e k u g l e   e r  u n d e r  A r b e i d e,
neppe vil kunne blive afhændede.  Der er Modeller
færdige, der kunne skrive paa Foliopapir og
Maskiner ere i Arbeide, der skulle kunne skrive baade
store og små Bogstaver, hvis Skrift altsaa
vil blive lig den almindelige Trykskrift.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Caligraph 1 fra 1880 var en av de tidligste konkurrentene til Remington-maskinen. Georg Yost, som tidligere hadde vært aktiv for å utvikle Sholes Glidden maskinen, var pådriveren for denne maskinen. Etter hvert utviklet han sin helt egne modell.
Caligraph 2 fra 1882 var den første kjente skrivemaskinen som kunne skrive med både store og små bokstaver. I dag vet vi at RMH var i gang med å utvikle sin skrivekugle til også å kunne skrive med store og små bokstaver. Copyright begge fotos: www.typewritermuseum.org

Fædrelandet 1881.11.30.

Research, transkribering og Kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Oplysningen om Malling-Hansens gæld er dramatisk! Ifølge ”Fædrelandet” var der altså på dette tidspunkt tale om en gæld på 20 000 kr til statskassen og desuden 70 000 kr! Vi ved endnu ikke fra hvem Malling-Hansen havde lånt de 70,000 kr, men beløbets størrelse tyder på, at det må have været fra en større bank.

 

SA: Ved hjelp av forbrugerprisindeksen hos Danmarks Statistik, kan man beregne fortidens kroneverdi i forhold til nåtiden. Dessverre går ikke statistikken lengre tilbake enn til 1900, og for å finne den tidens kroneverdi i forhold til nåtiden, må man gange beløpet med 70,45. Et lån på 90 000,- i år 1900 tilsvarte i 2018 et lån på 6 340 500,- kr. I følge Kongelig Dansk Hof-og Statskalender fra 1890, var Malling-Hansens lønn i de siste årene av hans karriere 4 800,- pr år. Det skulle tilsvare en lønn på 338 160,- kr i år 2018. Som man kan se, ville man i dag anse det som umulig å betjene et så stort lån uten å ha andre, store innkomstkilder. Bankene må ha regnet med at RMH ville tjene store penger på salg av skrivekuglen. Men, som vi vet i dag, de store inntektene ble slett ikke noe av, og RMH ble satt i en særdeles vanskelig økonomisk situasjon.

 

Vi må vel også anse det som særdeles raust at RMH fikk utsettelse helt til november 1885 med å tilbakebetale lånet, samtidig som han fikk innvilget rentefrihet. Altså ville ikke lånet koste ham et øre i 3 år. Hvilken bank ville innvilget noe slikt i dag? Og vi kan bare forestille oss hvilke bekymringer det måtte føre til i RMHs sinn å ha slike bekymringer hengende over seg. Likevel kan det virke som om RMH nærmest oppga å drive promotering for sin skrivekugle gjennom 1880-årene, da det ble arrangert en mengde utstillinger og konkurranser mellom de ulike skrivemaskinene rundt omkring i hele verden. Men så vidt vi vet deltok ikke RMH på noen av dem med sin moderniserte skrivekugle, som skrev på alle slags papirformater og var utstyrt med alt det man kunne forvente av en moderne skrivemaskin, så som fargebånd, papirvalse og bjelle for avsluttet linje. Dessuten var skrivekuglen blitt så lav, at den kunne plasseres på bord av vanlig høyde, og likevel gi skriveren en behagelig skrivestilling.

 

Hva skjedde egentlig med RMH i disse avgjørende årene? Ga han simpelthen opp skrivekuglen? Ble han så fanget av sin interesse for de vitesnakepelige studiene han igangsatte i forbindelse med barns høyde- og vekstutvikling at skrivekuglen kom helt i skyggen? Ble han så opptatt av sin kjærlighet til sin nye kone (giftemål i 1880) at han ikke ville bruke all den tiden det ville kreve å promotere skrivekuglen videre rundt omkring i verden? Eller er forklaringen så enkel som at RMH simpelthen hadde oppbrukt absolutt alt av mulige finansielle kilder, slik at han sto på bar bakke og ikke kunne foreta seg noe mer som kostet penger? Gjelden var jo formidabel allerede i 1881. Over 6 millioner kroner etter dagens pengeverdi.

 

Søk på Google avslører at det ble arrangert et antall konkurranser i hurtigskrivning mellom de ulike skrivemaskinene, men ingenting tyder på at skrivekuglen var representert. Etter all sannsynlighet ville den ha slått de andre maskinene ned i støvlene hva angår hurtigsskrivning. Dessverre tyder det meste på at MRH oppga skrivekuglen for tidlig, etter min mening. Han kunne slått gjennom med sin oppfinnelse dersom han hadde opprettholdt sin aktivitet utover 1880-tallet.

 


Den originale notisen.

                   Finansministeren søger
Bemyndigelse til at give Pastor M a l l i n g-
H a n s e n  Udsættelse med Tilbagebetalingen
det ham tilstaaede Laan paa 20 000 Kr. til
11te September 1885 og samtidig Rentefrihed
for Laanet. Det oplyses til Støtte derfor,
at Udgifterne ved Fabrikationen af Skrivekuglen
hidtil have oversteget Indtægterne ved Salget af
den, saaledes at der foruden Gjælden til Stats-
kassen paahviler ham en Gjæld af 70,000 Kr.

 

 

 


Malling-Hansen giftet seg andre gang i 1880 med sin ungdomsskjæreste Anna Steenstrup, 1842-1897.
I 1883 utga han sitt Fragment I, basert på inngående målinger og grundige studier i barnas høyde- og vektutvikling.
I 1880 fikk Malling-Hansen et nytt patent på sin videreutviklede skrivekugle, som han selv forteller om i et brev fra 1879.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Horsens Folkeblad 1882.02.25.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Baggrunden til denne for Malling-Hansen så vigtige notits er, at han i finansåret 1878/79 fik et statsligt lån på 20,000 kr for at videreudvikle og markedsføre nye, forbedrede skrivekuglemodeller. I denne periode tog han desuden et privat lån på 70,000 kr for samme formål. På grund af uforudsete vanskeligheder med skrivekuglerne, skuffende salg og større udgifter end beregnet kunne Malling-Hansen ikke tilbagebetale det statslige lån indenfor den stipulerede tidsramme. Han ansøgte derfor i slutningen af 1881 om udsættelse med tilbagebetalingen. Yderligere detaljer om dette findes i Jyllandspostens udgave af den 1 december 1881, sammen med vore kommentarer.

 

SA: Verdt å merke seg at RMH fikk hele tre års utsettelse med tilbakebetalingen pluss rentefrihet. Det betyr altså at han ikke ville ha fem øre i utgifter til lånet på tre år. RMHs samlede lån var forøvrig anselig – 90 000,- kr omregnet til dagens kornekurs utgjør drøyt 6,3 mill kroner. Helt umulig å betjene for en mann som tjente ca 338.000,- kr i dagens kronekurs.


Den originale notisen.

Finansudvalgets Betænkning.

 

D e n  a f  S k r i v e k u g l e n s  O p f i n d e r,
Pastor Malling-Hansen begjærede Udsættelse af
Tilbagebetaling og Rentefrihed af det ham til-
staaede Laan vil Udvalget ikke modsætte sig i
Forventning om, at det saaledes bragte Offer
vil være tilstrækkeligt til at sætte Laantageren
istand til i Fremtiden at kunne opfylde sine kon-
traktsmæssige Forpligtelser.

 


[1] JMC: Samme notits findes i Svendborg Avis Sydfyns Tidende 25 februar, i Fædrelandet den 26 feb, Silkeborg Avis.Midt-Jyllands Folketidende 27 feb, Middelfart Avis 27 feb, Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis 27 feb, Aarhus Amtstidende 27 feb, Vendsyssel Tidende 27 feb, Vestjylland eller Herning Folkeblad 27 feb, Lolland-Falsters Folketidende 28 feb og i Ribe Stifts-Tidende den 28 februar 1882.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Vi kjenner til to portretter av Malling-Hansen fra bare et år etter at den ovenstående artikkelen ble publisert - 1883. Dette fotografiet finnes i kun et eksemplar, og er privat eid.
Ovenstående foto finnes i flere eksemplarer, og dette er den beste utgaven, og tilhører Det Kongelige Bibliotek. Er det en bekymret mann vi ser på dette bildet?

Berlingske Tidende 1882.05.31.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Udviklingen af nye, forbedrede skrivekuglemodeller var en kostbar proces for Malling-Hansen, og han optog i slutningen af 1870erne lån fra Staten – 20,000 kr – og fra private veje – 70,000 kr – til dette formål. Desuden søgte han midler gennem fonde, og han lykkedes at få et mindre bidrag – 1000 kr – fra den Raben-Levetzauske Fond i 1881. Af formuleringen i Berlingske Tidendes notits forstår man, at fonden også tidligere havde ydet ham et bidrag. Vi håber at den videre forskning skal lede os frem til Malling-Hansens ansøgninger til den Raben-Levetzauske Fond.

 

Den Raben-Levetzauske Fond blev stiftet i 1869 af gehejmeråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau (1789-1870) og hans hustru Julia Adelaide Harriet Raben-Levetzau, født Bornemann (1808-1888). Han var godsejer – Beldringe Gård og fideikommisgodset Bremersvold, hun var overhofmesterinde hos Dronning Louise fra 1876 til 1888. Fonden eksisterer stadig og yder fortsat støtte til sociale, velgørende, kunstneriske og videnskabelige formål.

 

SA: Det var selvsagt meget kjærkomment for RMH med all den økonomiske støtte kan kunne få fra sitt hjemland, men i forhold til RMHs enorme gjeld på dette tidspunktet var dessverre dette bidraget for en dråpe i havet å regne.


Den originale notisen.

    Det Raben-Levezauske Fond havde
ifølge Regnskabet for 1880 en Formue af
910,847 Kr. Blandt nye Understøttelser er
der ydet ----(JMC: her følger en lang række
bidragsmodtagere, som ikke er relevante for
vort formål)------
Pastor Malling Hansen,
i Forbindelse med det tidligere ydede Beløb,
1000 Kr., som Bidrag til Bestridelsen af
Udgifterne ved Udviklingen af den af ham
opfundne Skrivekugle.

 


[1] JMC: Notitsen findes også i Nationaltidende 28 maj 1882, Dagbladet 30 maj, Ribe Stifts-Tidende 2 juni og i Fyens Stiftstidende den 2 juni 1882.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Gehejmeråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau, 1789-1870. Copyright: DKB.
Julia Adelaide Harriet Raben-Levetzau, født Bornemann, 1808-1888. Foto: DKB.
Grevene Raben-Levetzau sitt våpenskjold. Fra internett.

Dags-Telegraphen 1882.07.02.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Rasmus Malling-Hansen udrettede det meste af arbejdet med at planlægge det nye kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia. Han arbejdede intensivt med forslaget i 1879 og hans grundige og professionelle forarbejde gjorde, at Folketinget og Landstinget efter en kort debat godkendte lovforslaget i sin helhed. Anstalten var moderne og holdt høj standard med hensyn til udformningen, adgang til frisk luft og lys, samt den fremragende beliggenhed. Skolen åbnede sine porte for eleverne i september 1881, men den officielle indvielse fandt sted den 2 juli 1882, overværet af den danske kongefamilie. I forbindelse med den højtidelige indvielse publicerede Dags-Telegraphen nedenstående artikel, som sætter Malling-Hansens indsats in i sit rette historiske perspektiv.

 

SA: Rasmus Malling-Hansens fremste rolle innen utviklingen av døvstummeundervisningen i Danmark var den å tenke overordnet og helhetlig og ikke kun fremme sine personlige kjepphester. Hans mål var fra tidlig av å sørge for å tilgodese alle de ulike gruppene av døve barn en undervisning som var tilpasset deres grad av hørsel og kognitive evner. De som var døvstumme tilhørte hele spekteret av funksjonshemmede barn, fra de multihandikappende barna med psykisk utviklingshemmede til de svært begavede som kun hadde et hørselsproblem. RMH var således en pragmatiker som fullt ut innså fordelene med både tegnmetoden og talemetoden, som også kan kalles leppeavlesning. Selv om instituttet i København for det meste anvendte tegnmetoden, sørget Malling-Hansen selv for å føre frem en klasse ved hjelp av talemetoden til eksamen. Hans eksaminasjon av dem kunne overværes av deltageren ved det nordiske møte for "abnormeskolene" i København i 1872. Stridighetene mellom de som ensidig gikk innfor talemetoden, så som den fremtidige forstanderen ved Fredericia, Georg Jørgensen, og Malling-Hansen, var til tider bitre, men likevel var RMH så raus at han personlig sørget for at Jørgensen fikk stillingen som forstander for det nyåpnede instituttet, som skulle undervise kun etter talemetoden. RMH var særlig ergerlig på Jørgensen da han senere forsøkte å ta æren for at Fredericia ble opprettet, til tross for at det beviselig helt og holdent var RMHs verk.

 

Men disse til tider opphetede stridighetene fikk i realiteten ikke særlig stor følge for den fremtidige undervisningen av døve barn. I sitt foredrag ved det store nordiske lærermøtet i København i 1890, forteller RMH om et tredje alternativ innen kommunikasjon mellom døve, nemlig deres eget språk, et helt annet tegnspråk enn det tidligere anvendte, nemlig døvespråket, der hvert tegn ikke viser en bokstav, men et ord, og dette språket ble utviklet de døve imellom. Dette språket har sin egen semantikk og syntaks. I de tidlige årene av undervisning av de døve, ble dette døvespråket sett på som en uting som man søkte å avlære de døve, slik at man kunne komme i gang med det offisielle "skolespråket", altså enten leppeavlesing eller tegnsopråk, der man alfabetiserte ordene ved hjelp av bokstantegn. Og etter hvert tok døvespråket helt over, og ble det språket som brukes den dag i dag.

Det vil si, i løpet av de senere årene har flere og flere døve fått innsatt implantater, som kan oppfatte lyd og overfører et såkalt robotspråk(digitalt språk) til den døves hjerne. Implantatet finnes i flere forskjellige utgaver, som brukes ved ulike typer årsaker til hørselsnedsettelsen. Det fantastiske ved dette digitale språket, er at vår hjerne er så viselig laget, at etter noen uker så "forvandles" det monotone robotspråket i hjernen til de døve til menneskelig tale. En fantastisk utvikling for de som har hørselsnedsettelse, men det kan faktisk føre til at alt det som har blitt bygget opp av kloke og dyktige pedagoger gjennom noen århundrer, kan ende med å bli et relativt korvarig innslag i historien om undervisning av barn med manglende eller sterkt nedsatt hørsel. I vår tid benyttes forøvrig ikke lengre betegnelsen "døvstumme", fordi disse barna jo egentlig ikke er stumme, men kun har problemer med hørselen.


Den originale artikkelen.

Døvstummeanstalten i Fredericia.

 

     Det Besøg, Kongefamilien idag aflægger
paa den i Overskriften nævnte Anstalt, giver
os Anledning til en kort Oversigt over de
derhen hørende Æmner.

 

     Statens Omsorg for Døvstumme begyndte
hos os 1807, forsaavidt det kgl. Institut da
blev oprettet ved en Fundats af 17. April.
Tidligere havde man dog havt Instituter i
Hertugdømmerne; Pfingstens, som havde be-
gyndt i Lybæk, flyttede derfra til Kiel og
senere til Slesvig, hvor det opnaaede en ikke
ringe Anseelse i Døvstumme-Verdenen. Hvad
nu Institutet i Kjøbenhavn angaar, arbeidede
man fra først af uden en paa Erfaring og
fornøden Statistik støttet Basis; da der i 1817
indførtes Skoletvang for alle Døvstumme,
vidste man kun liden Besked om, hvor mange
der egenlig fandtes i Landet. Den Methode,
der brugtes, var i lang Tid den franske,
Tegnsprogets. Man vil vide, hvor hæftige
Kampe der er ført mellem denne Methode og
den tyske, Lyd- eller Talemethoden, og hvor
mange Indvendinger, beføiede og ubeføiede,
der har været reist mod den sidstnævnte, som
imidlertid efterhaanden er bleven mere og mere
anerkjendt som den bedste, selv hvor man ikke
vil gaa ind paa, at det er den eneste, der bør
bruges. Her udvikledes Undervisningen efter
Tegnsprogets Methode – ligesom selve Anstalten
udvidedes – med Energi og Dygtighed under Ledelse
af Mænd som Pastor S c h o u  og senere Pastor
H e i b e r g. Men efter at Pastor D a h l e r u p -
nu for omtrent en Menneskealder siden, ved 1850 -
havde indført Talemethoden i sin egen
lille Anstalt, fandt et Omslag Sted; den
nuværende Forstander for Idiot-Anstalten,
Professor D u u r l o o  overtog først den Dahle-
rup’ske Anstalt, og snart derpaa gik den over
til Professor K e l l e r, under hvem den inden
længe kom i rask Stigning. Saa længe Pro-
fessor Heiberg styrede den kgl. Døvstumme-
Anstalt, skete Undervisningen ved denne dog
udelukkende efter Tegnmethoden, men efter at
der var truffet en Overenskomst mellem den
kgl. Anstalt og Hr. Kellers, overlodes de egen-
lige Døvstumme til hin, de uegenlige til denne;
man deler nemlig Døvstumme i tre Klasser:
1) de uegenlige, som have nogen Hørelse eller
nogen Talefærdighed, dog for lidt heraf til at
kunne undervises og oplæres paa samme Maade
som normale Børn; 2) de egenlige Døvstumme,
der ere aldeles døve og aldeles stumme, samt
3) de aandssløve, der foruden at være uegenlig
eller egenlig døvstumme tillige ere aands-
sløve, skjønt kun i en saadan Grad, at de med
Tiden vil kunne konfirmeres. Efter at der-
næst Pastor M a l l i n g-H a n s e n havde over-
taget den Styrelse af det kgl. Institut, som
endnu er i hans Hænder, og i Aaret 1868
gjort en længere Udenlandsreise, indførte han
forskjellige Forandringer og Tilnærmelser til
den tyske Talemethode.

 

     Man vil allerede heraf se, at det
kgl. Døvstumme-Institut længe har befundet
sig i en Overgangstilstand, der i og for sig
ikke er heldig, thi Foreningen af de to Under-
visningsmaader paa samme Anstalt er til Men
for den tyske, der paa den ene Side vel kan
bringe Børnene videst frem, men som ogsaa
er vanskeligst at have med at gjøre. Skal et
gunstigt Resultat opnaas, maa der altsaa ikke
gjerne være Fristelse eller Anledning til lei-
lighedsvis at bortbytte den sværere Talemethode
med det lettere Tegnsprog; men Fristelse og
Anledning i den Retning foreligger selvfølge-
lig stadig, hvor begge Methoder anvendes.
Desuden er der her i Kjøbenhavn samlet saa
mange ældre Døvstumme – og Venner af
disse – som benytte Tegnsproget, saa at de
nye døvstumme Børn, som let komme sammen
med hine, ogsaa udenfor Anstalten stedse ville
være tilskyndede til at bruge det paa sin Vis
saa meget nemmere Tegnsprog.

 

     Denne Omstændighed var i og for sig af
Betydning, men en anden kom til, nemlig
Hensynet til Pladsen.  I Kraft af Skoletvan-
gen for alle Døvstumme, som vi ere saa hel-
dige at have arvet fra Frederik den Sjettes
Dage, medens man i andre Lande for det
meste endnu stiler kæmpende hen imod den
som et Ideal, havde Staten jo Forpligtelse
til at skaffe de døvstumme Børn Rum. Men
dette har i mange Tider været vanskeligt og blev
Aar for Aar mere umuligt. Undervisnings-
alderen skal efter Resolutionen af 5.Juni 1867
begynde med det fyldte 8.Aar, og det lod sig
let paavise, at Elevantallet i de nærmest for-
gangne Aar skulde være over 150, ja for Ti-
den 170-180, idet der her kun er tale om
den egenlige Døvstumme, da alle uegenlige og
aandssløve henvises til Oplærelse hos Profes-
sor Keller. Det kgl.Institut har imidlertid
kun til Nød kunnet rumme 140 og havde
egenlig ikke Plads til saa mange. Enten
maatte der altsaa ske en væsentlig Tilbygning,
eller man maatte anlægge et helt nyt Etablis-
sement. Af den ovenfor antydede Hensyn, og
fordi Døvstumme-Anstalten meget nødig maa
have for stort et Elevantal, blev det sidste
Alernativ foretrukket, ja! Man valgte Frede-
ricia for at komme bort fra Kjøbenhavn, for
at have et mere centralt Sted i Landet, for at
være ved en By og dog ikke ved for stor en
By, for at have bedre Luft og friskere Vand
- de døvstumme Børn ere oftest tillige kirtel-
syge – og af flere saadanne Motiver.

 

     Pastor Malling-Hansen stillede og moti-
verede Forslaget ved en længere Afhandling,
der nu er 2-3 Aar gammel; den daværende
Kultusminister F i s c h e r tog sig varmt af
Sagen, og i Rigsdagen blev den lige
saa hurtig som grundig gjennemgaaet
af et Folkethings-Udvalg (d’Hrr. J. B u s k,
C.St.A. B i l l e, Th. N i e l s e n), hvor-
efter Lovudkastet enstemmig og uden Forha-
ling blev vedtaget; allerede den 22. Marts
1880 kunde Loven stadfæstes, og Administra-
tionen havde 217,000 Kr. til sin Raadighed,
foruden 3 Tdr. Land i det sydøstlige Hjørne
af Fredericia, paa det høieste Punkt i den
saakaldte ”reformerte Mark”, som Byen skæn-
kede. Her fandt man en sjelden sund og sikker
Byggegrund, begrænset mod Syd og Øst af
Citadellet og Volden, samt paa disse Sider
kun ved en lav Beplantning adskilt fra det
forfriskende Lille Bælt; mod Nord ligge den
reformerte Befolknings Kornmarker; mod Vest
aabner der sig Vei ind i Byen gjennem
Dronningegadens Forlængelse. Med sine to
Taarne er Bygningen synlig i god Afstand,
og en vakker Udsigt haves fra den.

 

     Hovedbygningen er ikke mindre end 55
Alen lang (mod Syd), og fra dens Bagside
udgaar en 35 Alen lang Midtfløi samt to 12
Alen lange Sidefløie. Vi skulle for Resten
ikke dvæle nærmere ved Bygningens Indre,
men kun sige, at den har Ord for at være
særdeles hensigtsmæssigt indrettet med rigelig
Tilgang af Lys og Luft; det kan exempelvis
nævnes, at i Sovesalene, som have Vinduer
- med fortryllende Udsigt – til tre Sider,
er der 625 Kubikfod Luft for hver af de 50
Senge. Opførelsens Hovedentreprenører vare
d’Hrr. H a n s e n & K r u s e i Kjøbenhavn,
medens Snedkermester Pagh i Fredericia paa
den hæderligste Maade har hævdet Provins-
haandværkerstandens Ære som stedlig Under-
Entreprenør. Arkitekt L e v y har tegnet Byg-
ningen og ført Tilsyn; Slotsgartner R o t h e
og Gartner Rafn (i Kolding) have taget sig
af Havens Anlæg, der i alt Fald med Tiden
sikkert vil blive saavel til Nytte som til Pryd.

 

     I September (1881) toges det nye In-
stitut i Brug med 24 Elever, hvortil der snart
kom flere. Man har kalkuleret, at der aarlig
vil være omtrent 100 e g e n l i g døvstumme
Børn at anbringe paa det kgl. Institut i Kjø-
benhavn, lige saa mange egenlig døvstumme
for det nye Stats-Institut i Fredericia, der-
hos 116 u e g e n l i g e dødvstumme og 35 a a n d s-
s l ø v e, hvilke henvises til Prof. Keller. Da
det er Meningen, at Tegnmethoden kun skal
anvendes paa det gamle kgl. Institut, vil man
altsaa faa henved 40 Procent underviste efter
denne, omtrent 60 Procent efter den nyere og
- for de fleste Børn – bedre, tyske Lyd-
methode.

 

     Hs.Exc. Geheimeraad T r a p er Over-
direktør for begge Stats-Etabelissementerne;
Pastor M a l l i n g-H a n s e n er Forstander
ved den kjøbenhavnske Anstalt og Underdirektør
ved den jydske; dennes Forstander er Hr. G. J ø r-
g e n s e n, som i over 20 Aar har virket i Døv-
stumme-sagens Tjeneste.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia.
Georg Wilhelm Pfingsten, 1746-1827.
Søren Johan Heiberg, 1810-1871.
Harald Valdemar Dahlerup, 1815-1894. Foto: DKB.
Hans Peter Duurloo, d. 1892.
Forstander Johan Keller, 1830-1884. Foto: DKB.
Forstander Georg Jørgensen, 1838-1905.
Forstander og underdirektør, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.
Kultusminister J. C. H. Fischer, 1814-1885. Foto: DKB.
Jens Andersen Busk, 1845-1908, politiker. Foto: DKB.
Carl Steen Andersen Bille, 1828-1898.
Thomas Nielsen, 1835-1895, politiker. Foto: DKB.
Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, arkitekt. Foto: DKB.
Tyge Rothe, slottsgartner, 1834-1887. Foto: DKB.
Jens Peter Trap, direktør, 1810-1885.

Berlingske Tidende 1883.03.15.

Malling-Hansen hadde mange gode kontakter i den danske avisverdenen. En av dem var Carl Alfred Bruun, 1846-1899, journalist og redaksjonsmedlem i Berlingske Tidende. Foto: DKB.
August Lyngbye fremstilte den siste modellen av skrivekuglen i sitt mekaniske verksted. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Det er god grunn til å anta at dette var den første lave modellen, som ble fremstilt i 1879. Men av hvem? Foto: Dieter Eberwein.
Dette er August Lyngbyes modell av skrivekuglen, som fikk første pris ved utstillingen i København i 1888. Foto: Sverre Avnskog.

[1].Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående artikel fylder et stort hul i vor dokumentation, for vi har meget få artikler om skrivekuglen fra decenniet mellem 1880 og 1890. Her får Malling-Hansens forbedrede skrivekuglemodel den bedst mulige reklame! Man mærker at forfatteren (desværre anonym) taler ud fra egen erfaring: han har lært at skrive med skrivekuglen og har brugt den igennem længere tid. Det er yderst interessant at læse kommentarerne om de ergonomiske fordele, forfatteren ser i skrivekuglen. Man fornemmer, særlig i slutningen af artiklen, at skribenten ønsker at udsende en stærk appel til mulige investorer om at investere i produktionen af skrivekuglen; og det var nok netop det, Malling-Hansen behøvede på dette tidspunkt. Rent teknisk havde han opnået at fremstille en brugbar, effektiv maskine, men den måtte nødvendigvis kunne produceres i større serier og helst blive endnu billigere for at kunne slå igennem på markedet i Danmark og i udlandet.

 

Det ville have været interessant, hvis journalisten også havde nævnt noget om produktionsstedet for skrivekuglerne – vi antager, at Malling-Hansen på dette tidspunkt havde forladt samarbejdet med Jürgensens Mekaniske Etablissement og nu samarbejdede med August Lyngbye. Men vi ved endnu ikke, præcis hvornår overgangen skete. Instrumentmagerne Otzen og Lütken var også på banen en overgang og byggede skrivekugler.

 

SA: Artikkelforfatteren legger meget stor vekt på at det er den høye prisen som er hinderet for at skrivekuglen skal slå gjennom og bli solgt i et større antall. Men var det egentlig tilfelle at de amerikanske skrivemaskinene var billigere enn skrivekuglen? På denne websiden kan man se prisene på noen av de amerikanskse skrivemaskinene. For å sammenligne prisen på skrivekuglen og den amerikanske konkurrenten, The Caligraph (første modell fra 1881), finnes det en rekke konvereringsprogrammer mellom ulike lands valuta på internett. Ved å benytte et av disse, får man til svar at 70 US dollar (prisen på første modell av The Caligraph) i 1880 tilsvarte ca 264 DKK dersom man brukte sølvprisen som utgangspunkt. Prisen på en skrivekugle som var fremstilt av August Lyngbye i hans mekaniske etablissement i 1880-årene, var kun 150 DKK. Altså var den over 100 kroner billigere enn "The Caligraph". Kan det være at artikkelforfatteren egentlig ikke har vært klar over hva konkurrentene til skrivekuglen egentlig kostet?

 

Prisen på den maskinen RMH konkurrerte med på utstillingen i Paris i 1878, kostet 125 US dollar som ny, mens 1878-modellen av skrivekuglen kostet 250 kroner. Om man omregner 125 $dollar til kroner, får man ca 472 kroner. Remington-maskinen var altså mer enn 200 kroner dyrere enn skrivekuglen i 1878.  Man kan altså undres over hvorfor artikkelforfatteren ikke var klar over det stor fortrinnet skrivekuglen hadde rent prismessig. Det kan tyde på at han ikke hadde kjennskap til prisene på de amerikanske konkurrentene. Hadde kun prisen vært avgjørende, må man si at skrivekuglen lå desidert best an i konkurransen. (Sammenligningen er mellom verdiene av dollar og DKK i 1880).


Fra et av RMHs brev vet vi at den første lave maskinen som skrev på store formater, ble fremstilt i 1879, men dessverre forteller han ikke hvem som står bak byggingen av denne modellen. Personlig tipper jeg på Otzen og Lund, som er nevnt i en reklameskrivelse for skrivekuglen. I et brev fra 1885, er det tydelig at en annen person har lånt RMHs egen lave skrivekugle, eller "folieren" som han kaller den for å lage en tilsvarende maskin, som skal koste 150 kr, men heller ikke i dette brevet forteller RMH hvem den angjeldende person er. Han kaller ham kun "venn". Men det synes mest rimelig å anta at denne vennen er mekaniker August Lyngbye, som utstilte sin skrivekugle i København i 1888 og vant førstepris. Lyngbye utstilte i alt syv skrivekugler som skulle vise utviklingen fra den første boksmodellen som ble presentert i 1870, og RMH skrev et brev for å gratulere ham.

 

Når det gjelder hvem som har forfattet artikkelen om skrivekuglen, er jeg helt enig med Jørgen i at det må være en person som har inngående kjennskap til skrivekuglen, og sannsynligvis selv anvender en skrivekugle. Vi vet fra før av at RMH hadde så gode kontakter med journalister og redaktører at han ved enkelte tilfeller selv sendte artikler til avisene og fikk dem trykket som redaksjonelt stoff uten en oppgitt forfatter. Dette skjedde med sikkerhet i 1884, da RMH selv skrev en omtale av sitt foredrag ved den store, intenasjonale legekongressen i 1884 og fikk den trykket i Nationaltidende.

 

På dene tiden da den meget rosende omtalen av skrivekuglen ble trykket i Berlingske tidende, var Carl Alfred Bruun, 1846-1899, journalist og redaksjonsmedlem i BT, og det er mye som tyder på at RMH hadde et meget fortrolig og nært forhold til  Bruun, og vi har et brev fra RMH til hr Bruun fra 1885, der RMH inviterer ham til et besøk på instituttet og ber ham skrive en artikkel om veiningene og målingene som RMH utførte på denne tiden. Bruun skrev bla a nekrologen over RMH i Illustreret Tidende, og de to hadde åpenbart et nært samarbeide. Berlingske Tidende publiserte flere store artikler både i 1885 og 1886 der RMH fikk publisert sine vitenskpelige arbeider. Bruun skrev under signaturen Cab, men artikkelen i BT er altså ikke signert.


RMH var åpenbart en meget dyktig mann hva angår å skaffe seg viktige kontakter samt å sørge for at hans arbeider nådde ut til offentligheten. Allerede i 1870, da han presenterte sin aller første skrivekuglemodell offentlig, kunne avisene allerede dagen etter presentere meget detaljerte forklaringer på hvordan skrivekuglen fungerte. Jeg tror neppe de kunne ha gjort det om ikke RMH hadde delt ut et skrift med forklaringer til de fremmøtte journalistene. I The Engineer ble trykket en meget fyldig omtale av skrivekuglen fra utstillingen i København, og forfatteren omtales som "vår medarbeider i København". Hvorofor intet navn? Kan det være fordi omtalen rett og slett var skrevet av RMH selv? En særdeles detaljert og utfyllende anmeldelse av RMHs Fragment III, ble publisert i Nationaltidende i 1887 og forfatteren ble oppgitt å være RMHs gode venn Kaptein Feilberg. Jeg mistenker meget sterk at det var RMH som var den egentlige forfatteren. Jeg kan virkelig ikke se for meg at kaptein Feilberg kunne skaffe seg så enormt god innsikt i RMHs forskning.


Personlig vil jeg mene at forfatterskapet av den særdeles varme omtalen av skrivekuglen i Berligske Tidende står mellom enten en av deres journalister, Carl Alfred Bruun, eller Rasmus Malling-Hansen selv. Vi vet fra et brev som RMHs bror Jørgen mottok fra redaktør av Lolland-Falsters Stiftstidende, Hans Jørgen Jacobsen, 1833-1914, som var en god venn av C. A. Bruun, at Bruun var innehaver av en skrivekugle. På dette tidspunktet hadde RMH pådratt seg en gjeld på minst 90 000 kr, og hadde sannsynligvis oppbrukt enhver kilde til flere penger til å promotere skrivekuglen ved utstillinger og hurtigskrivekonkurranser rundt omkring i verden. Men mye kan tyde på at han fremdeles kunne stole på sine meget gode venner innen Danmarks avisverden, og kunne således få ganske gratis reklame for seg selv og sin skrivekugle i de store avisene. Om Carl Alfred Bruun selv skrev artikkelen, våger jeg den påstanden at han ville signert den. Men om han skrev den, og likevel ikke signerte, tror jeg vi kan anta at det må anses som en meget generøs vennetjeneste overfor RMH. Vi vet uansett at Carl Alfred Bruun selv eide en skrivekugle. Jeg skulle likt å vite om også Carl Alfred Bruun var frimurer. Etter at RMH ble frimurer i 1877, virker det som han knyttet mange nye kontakter som ble hans venner. Det gjaldt både Edgar Collin, Kaptein Feilberg, Johannes Kaper, Erik Ritzau og sikkert mange fler.

 


Den originale artikkelen.

    Pastor Malling-Hansens Skrive-
kugle. 
Siden den Malling-Hansenske Skrive-
kugle paa Verdensudstillingen i Paris hædre-
des med Guldmedaillen, har man ikke hørt
synderligt til den; den har ført et stille og
beskedent Liv, under hvilket den ikkedestomindre
er undergaaet saa væsentlige Forandringer og
Forbedringer, at den ventelig nu kan betragtes
som en i alle Henseender tilfredsstillende Ma-
skine. Fra den oprindelige Kugle, der maatte
have et elektrisk Batteri til sin Betjening og
derfor alene af den Grund var besværlig at
flytte og udkrævede megen Omhu og Pleie, er
Opfinderen gjennem talrige kostbare Forsøg
naaet til en Maskine, som drives ved selve den
Bevægelse, der gives Typerne med Haanden,
altsaa ved en reen mechanisk Kraft, som fra
den Skrivende ved et sindrigt Vippeapparat
forplanter sig til Drivhjulene og derved be-
sørger Flytningen af Papiret osv. Samtidig
er Maskinens Omfang og Vægt bleven for-
ringet; de finere Dele ere blevne simplifice-
rede; der er blevet fabriceret Skrivekugler
baade med store og smaa Bogstaver, ja man
har kunnet reducere Apparatets Størrelse, saa-
ledes at det kan holdes inden i den hule Haand
eller bogstavelig bæres i Lommen, forudsat
at man skriver paa en Strimmel Papir af
det slags, der anvendes i Telegraphien. I
det Hele er Skrivekuglen bleven en emi-
nent praktisk Maskine; den er nu, hvad Op-
finderen meente, at den skulde blive, en Hurtig-
Skrivemaskine, med hvilken der efter forholds-
viis kort Øvelse arbeides mindst dobbelt saa
hurtigt som med Pennen i en endog meget
routineret Skrivers Haand. Hertil kom-
mer, at den tillader den skrivende at
indtage en opreist Holdning, saa at sige giver
ham et frit Blik, saaledes at ikke blot mange
af de Sygdomme eller sygelige Dispositioner,
der klæbe til Skrivebordet forsvinde, men at
den ligesom fremmer Tankearbeidet. Den
trætter ikke; man kan i mange Timer arbeide
paa den og dog forlade den lige frisk uden at
føle Overanstrengelse, hvilket er uundgaaeligt
efter blot nogle faa timers ihærdigt Arbeide
med Pennen. Heraf kommer det, at den kan
benyttes og i Virkeligheden bliver benyttet
baade i Ind- og Udland af Folk i de for-
skjelligste Livsstillinger, saavel af saadanne,
der væsentlig drage Fordel af dens Skrive-
hurtighed, f.Ex. Forfattere, Afskrivere, Over-
sættere, Journalister osv., som af Folk, der af
de forskjelligste Grunde ikke kunne forliges
med Pennen. For Blinde, Svagsynede, for
Folk, der lide af rystende Hænder, Skrive-
krampe og lignende Svagheder er Skrive-
kuglen en trofast og betydningsfuld Med-
hjælp.

 

     Pastor Malling-Hansen er ikke gaaet fri
for den Concurrence, der følger enhver stor
Opfindelse i Hælene og ofte berøver ham Ud-
byttet af hans Virksomhed; navnlig er der i
Amerika i den sidste halve Snes Aar frem-
kommet et stort Antal forskjellige Skrive-
maskiner. Den eneste betydelige af disse, der
har faaet en stor Udbredelse ogsaa i Europa,
kom frem kort efter Skrivekuglen og blev
construeret af Mr. Sholes i Milwauke i
Wisconsin. Maskinen fabrikeredes af det be-
kjendte Firma Remington, men gik derpaa over
i forskjellige Compagniers Hænder og under-
kastedes væsentlige Forbedringer, indtil den som
sagt nu under Navnet The Caligraph[2] har fundet
megen Indgang, vistnok særlig paa Contoirer
og i Handelsverdenen. Medens Scholes’ Ma-
skine maa kaldes en selvstændig Løsning af
Problemet, er der ogsaa fremkommet directe
Efterligninger af Skrivekuglen; saaledes har
Mr. Hall[3] i New York bragt en Maskine i
Handelen, der har overmaade stor Lighed med
Pastor Malling-Hansens, navnlig i den Form,
der anvendes ved Skrivning paa Foliopapir.
Halls Skriivemaskine er dog paa Grund af
visse ved Patentet nødvendiggjorte Forandringer
snarare en kaligraphisk Maskine end et
Hurtig-Skriveapparat og taaler som saadan
ingen Sammenligning med den danske Skrive-
kugle. I Simpelhed og Soliditet, Haand-
terlighed og Hurtighed staar denne fremdeles
høiest.

 

     Ifølge Sagens Natur maa en Maskine, som
den Malling-Hansenske, indarbeide sig langsomt,
thi den hører til de Opfindelser, hvis Nytte
først komme frem efter længere Tids Brug; den
fordrer Øvelse og er for Øieblikket kostbar at
anskaffe. Mange gyse tilbage for den formeent-
lige Vanskelighed ved at haandtere Maskinen
og benytte den med Fordeel, og dog vil dette
Maal kunne naaes i Løbet af faa Uger med
en Times eller faa Timers dagligt Arbeide.
En kolossal Modsætning hertil er Telephonen,
der strax kan benyttes af Enhver, som kan
høre og tale. Men paa den anden Side
maa det erindres, at Skrivekuglen fordrer et
Minimum af Veiledning ved Brugen, langt
mindre end f.Ex. Symaskinen, og at man
allerede efter kort Tids Forløb naaer saa vidt,
at Arbeidet med den er lønnede, ja under-
holdende. En vis æsthetisk Glæde følger med
ved at se sine Tanker paa Papiret i en
pyntelig Form, og denne opveier rigeligt
Ulejligheden. Og naar den første Vanskelighed
er overstaaet, naar Mismoder over, at
man tilsyneladende staar stille, naar Fristel-
sen til at undervurdere Maskinens Egenskaber
og søge Ufuldkommenheder hos denne istedet-
for hos sig selv, er overvunden, faaer man
med hver Dag Skrivekuglen kjærere som et
væsentligt og værdifuldt Hjælpemiddel, det
ville være meget hårdt at undvære.

 

     En stor, vel egentlig den største Vanskelig-
hed for Skrivekuglens Udbredelse i de videste
Kredse er dens Kostbarhed. Det er ikke sand-
synligt, at den nogensinde vil kunne naae den
fulde Anerkjendelse, den fortjener, naar ikke
Opfinderens Bestræbelser for at fremstille den
billigt lykkes. I og for sig er der Intet til
Hinder for at fremstille Skrivekuglen ved
Masseproduktion ligesom Symaskinen, men
hertil udkræves Capital, der vel er vanskelig
at finde i vort lille Land, skjøndt Skrivekuglens
Opland selvfølgelig ikke er indskrænket til noget
enkelt Land. Den er international og kan benyttes
overalt, og den vil ved sine Egenskaber kunne
erobre et uhyre Terrain fra Pennen, selv om
den lige saa lidt kan gjøre denne overflødig,
som Symaskinen har gjort Naalen over-
flødig. Men den Lov, der gjælder for en-
hver fuldkommen Opfindelse, at den Ma-
skine, der kan udføre et Arbeide bedre og
hurtigere, end det kan udføres med Haanden,
eller med en anden Maskine, har en Fremtid,
gjælder ogsaa i fuldt Maal om Skrivekuglen,
og da denne Fremtids Storhed fornemmelig
beroer paa Almindeligheden eller Nødvendig-
heden af det Arbeide, der skal udføres, synes
Hurtig-Skrivemaskinen at have den største Udsigt
til at slaae igjennem, naar Sagen angribes
med Kraft, indsigt og Mod.

 


[1] JMC: Artiklen finde i kortere form i Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende den 27 marts 1883.

[2] JMC: Den første Sholes & Glidden model, the Typewriter, er fra 1874, og den var behæftet med mange mangler og ulemper; den anden model, the Caligraph, kom på markedet i 1881 og var betydelig bedre. Den kostede 70 US dollars og vejede knap 7 kilo. Imidlertid kunne den kun skrive med store bogstaver. Den næste model, Caligraph 2, kunne skrive med både små og store bogstaver.

[3] JMC: Hall-modellen blev konstrueret af Thomas Hall, og hans første model (New York-modellen) kom på markedet i 1881. De illustrationer af Hall-modellerne jeg har kunnet finde, tyder ikke på at de har nogen lighed med skrivekuglen, hverken udseendemæssigt eller teknisk; dog er der måske en fjern lighed mellem den første Hall-model og Malling-Hansens flade skrivekugle-model. Men jeg kan ikke se, at Hall-modellen skulle have efterlignet skrivekuglens teknik eller design; Hall-maskinerne har et fladt tastatur (den såkaldte indeks-type, hvor man peger på det bogstav man ønsker og derefter skriver det (som Mignon-modellerne).

SA: Jeg vet ikke om jeg har studert samme Hall-modell som Jørgen, men for egen del må jeg tilstå at jeg ser flere likheter mellom Halls skrivemaskin og RMHs skrivekugle. Jeg synes Hall-maskinen minner mye om den store flate modellen av skrivekuglen. Hall-maskinen ser også ut til å ha en bevegelig vogn med et tastatur, og skrivetypene trykkes tydeligvis ned på papiret ovenfra. Dette i motsetning til de andre amerikanske skrivemaskinene, som er såkalte upstrikere, og har lange leddede typearmer som treffer papiret nedenfra. Forskellen er dog at Hall-maskinen har et helt flatt tastatur, der skrivekuglens tastatur er plassert på en halvkule. På det området ligner Hall-tastaturet på den etterlatte Peters maskinen, som eies av Teknisk Museum i Danmark.


Den aktuelle utgaven av avisen.
August Lyngbyes annonse viser at han fremstilte skrivekugler for 150 kroner. Ville man ha en skrivekugle med både store og små bokstaver, måtte man ut med 170 kr.
Dette er en transkribering av brevet til Jørgen Hansen fra Hans Joergen Jacobsen, redaktør av Lolland Falsters stiftstidende, der han forteller at Carl Bruun eide en skrivekugle.
To illustrasjoner av Hall-skrivemaskinen. For meg minner den litt om den store flate modellen av skrivekuglen. Tastaturet ser ut til å sitte på en vogn som kan bevege seg over papiret.
Hall-maskinen har tydeligvis et tastatur som skriver med korte stempler rett ned på papiret, akkurat slik som skrivekuglen. Men tastaturet er flatt og ikke formet som en halvkule, slik som skrivekuglen.
Annonse for fire av de amerikanske skrivemaskinene fra 1880-tallet. Som man ser var prisen på The Caligraph 70 US dollar. Det tilsvarte over 270 danske kroner. August Lyngbyes skrivekugle kostet kun 150 kroner.
I denne annonsen skrytes det av The Caligraphs sier i hurtigskrivekonkurranser. Dessverre deltok neppe skrivekuglen.