Articles about the writing ball from recent time, 3/3.



Social-Demokraten 1922-08-31.

En bedre versjon av illustrasjonen som ble anvendt i artikkelen. Tegningen viser den første, lave modellen som skrev på brede papirformater. Vi regner med at denne ble bygget første gang i 1879. I 1885, kom ytterligere en skrivekugle som skrev på brede papirformater, og den ble bygget av mekanikeren August Lyngbye.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

- - - - -

Skrivemaskinen

Holder 50 Aars Jubilæum.

    -

Det er nu 50 Aar siden at den første brugbare Skrivemaskine fremstilledes i Amerika. Det var altsaa i 1872, men 2 Aar forinden havde en Dansker, nemlig Døvstummelæreren og Opfinderen Johan Malling-Hansen, med stort mekanisk Snille opfundet den saakaldte Skrivekugle.

 

 

Malling-Hansen, der som nævnt var Døvstummelærer[1] indtil sin Død 1890, havde udregnet, at man gennemsnitlig udtaler 20 Lydtegn i Sekundet, men kun kan nedskrive 4, medens en Fingertaler i Døvstummesproget kan gengive 12, og han kom da at tænke over Mulighederne af at kunne naa til en for alle læselig Gengivelse af Lydtegn, der kan følge Talen.

 

 

Det lykkedes ham virkelig at fremstille et saadant Apparat i 1870, en Skrivekugle, der havde sit Navn af det halvkugleformede Stempelstykke, i hvilket han samlede alle de Typer, som den Skrivendes Haand skal anslaa. Inden han naaede et virkeligt praktisk Resultat, dukkede imidlertid amerikanske Konkurrenter op, og for Malling-Hansen blev hans Opfindelse – skønt hædret saavel herhjemme som ude i Europa – dog kun Skuffelse og Tab.

 

Paa Kunstindustrimuseet[2] i København findes 3 Eksemplarer af Malling-Hansens Skrivekugle i dens forskellige Faser – og det vilde ikke være mere end rimeligt om Direktør Hannover nu ved Skrivemaskinens 50 Aars Fødselsdag fremdrog Skrivekuglen fra det Kældermørke, i hvilket de vistnok befinder sig.

 

(JMC: Tekst her udeladt)- - - - -

 

 

Skrivemaskinens egentlige Historie begynder dog egentlig først med Malling-Hansen og hans Samtidige, de amerikanske Opfindere Sholes, Soulé og Glidden...

 

- - - - - -

 

(JMC: resten af artiklen er udeladt)

 


[1] JMC: Rasmus Malling-Hansen var desuden præst og forstander ved det kgl. Døvstummeinstitut i København.

[2] JMC: Nej, ingenting tyder på, at Kunstindustrimuseet på dette tidspunkt ejede skrivekugler; de fandtes på Polyteknisk Læreanstalt, hvor direktøren, Harald Immanuel Hannover, 1861-1937, havde ansvaret for de ca 7 000 tekniske museumsgenstande som læreanstalten havde samlet igennem mange år. Denne samling var forgængeren for det senere Danmarks tekniske Museum. I 1948 flyttedes hele samlingen til Duntzfelts Allé 8 i Hellerup og endu senere til Helsingør.
To år efter denne opfordring fra journalisten kom direktør Hannover på banen, men imidlertid på en helt anden måde, nemlig ved at i den offentlige dagspresse promovere en anden dansk opfinders skrivemaskine. Det drejede sig om Jacob Arend Peters, 1835-1924, hvis forsøg til at bygge en skrivemaskine Hannover påstod var den første skrivekugle, og at Malling-Hansens modeller derfor skulle være plagiat af Arends opfindelse. Dette førte til en heftig offentlig debat mellem Hannover og to af Malling-Hansens døtre, Johanne Agenskov og Engelke Wiberg, og set i bakspejlet havde debatten den for vor forskning positive effekt, at Johanne Agerskov samlede og publicerede vigtig dokumentation i pjecen ”Hvem er Skrivekuglens Opfinder?”, 1924. Se iøvrigt vor udførlige beskrivelse under fanebladet ”The controversy in 1924/25”.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Viborg Stifts-Tidende 1934-11-21.

Den italienske oppfinneren, Giuseppe Ravizza, 1811-1885.
Ravizzas skrivemaskin, som han kalte "cembalo scrivano" kom aldri i produksjon, men et eksemplar av hans prototype eksisterer fremdeles.
Henry Mill, 1683-1771, regnes av mange som oppfinneren av den aller første skrivemaskinen, og han fikk den patentert. Patentet er bevart. Dessverre finnes det ikke noen tegning eller foto verken av maskinen eller av Mill.
Peter Mitterhofer, 1822-1893, konstruerte sin første skrivemaskin i 1864. Foto fra internet. Bildet er forbedret ved hjelp av moderne billedteknologi.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Den italienske opfinder, som artiklen retter blikket mod, var Pietro Conti da Cilavegna, 1796-1856. Den efterladte dokumentation fra ham viser, at han den 10 august 1827 forelagde den franske Videnskabsakademi en beskrivelse af to typer af skrivemaskine, som han havde opfundet, og som han kaldte ’tacheografo’, respektive ’tachotipo’. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på at Conti lykkedes med at bygge fysiske eksemplarer af disse to opfindelser.

 

En anden italiensk opfinder, Giuseppe Ravizza, 1811-1885, kom længere med sin skrivemaskine: han påbegyndte arbejdet i 1837 på ’cembalo scrivano’ og kunne i 1855 præsentere den første prototype. Hans maskine kom dog aldrig til at produceres i serie, men museet i Novara – Museo Civico del Broletto di Novara – ejer en sådan prototype.[1]

 

En tredie italiensk opfinder fra denne epoke var Pellegrino Turri, 1765-1828, som siges at have bygget en brugbar skrivemaskine – i et enkelt eksemplar – i 1802. Han opfandt også karbonpapiret til brug for maskinen. Forskerne er dog ikke enige om at give ham æren for maskinen – muligvis forbedrede han en maskine som andre opfindere havde præsenteret.

 

Angående Rasmus Malling-Hansen og hans plads i skrivemaskinens historie: Uanset de nævnte forgængere var Malling-Hansens skrivekugle den første fungerende og serieproducerede skrivemaskine i verden, og det er disse to vigtige kriterier, som man – efter vort selskabs opfattelse – skal bedømme opfinderne efter.

 

SA: For min egen del, vil jeg kun si at Malling-Hansens skrivekugle var den første serieproduserede skrivemaskin. Mye tyder på at flere av de maskinene som ble konstruert på 1860-tallet av Pratt, Mitterhofer og Sholes, Glidden og Soule var mulige å skrive på, altså fungerende. Det kan nok herske tvil om Sholes' maskiner fra 1868 og frem mot 1874 egentlig ble serieprodusert eller om de kun ble bygget som enkeltstående prototyper og utstilt og solgt fortløpende. Det som er sikkert, er at Sholes utviklet deres oppfinnelse etter hvert, og nye modeller ble bygget av mekanikeren Matthias Schwalbach i Kleinstubers machineshop i Milwaukee, og Sholes fikk stadig nye patenter. Men det at enkeltstående prototyper ble bygget og solgt, mn neppe kalles en serieproduksjon.

 

Det er ikke korrekt slik det hevdes i Viborg Stifts-Tidende at det var Christopher Latham Sholes Sholes som klarte å vekke Remingtons interesse for å produsere hans skrivemaskin. På det tidspunktet, hadde investoren James Densmore forlengst kjøpt opp patentet og hadde investert sine midler i utviklingen av the typewriter. Densmore inngikk en avtale med Remington fabrikken om produksjon av skrivekuglen, og deres teknikere videreutviklet maskinen videre. Den ferdige modellen som ble satt i produksjon og kom på markedet i 1874, bar preg av at Remington også produserte symaskiner.

 

- - - - -

Hvem opfandt den første skrivemaskine?

__

Er Skrivemaskinen 50, 100 eller 200 Aar gammel?

 

For kort Tid siden fremlagde Professor Giuseppe Aliprandi fra Padua Beviser for, at Italieren Pietro Conti fra Cilavegna Lomellina i Provinsen Pavia allerede i Aaret 1834 konstruerede en Skrivemaskine, som han kaldte en ”Taccograph”. 1828 sendte en af hans Landsmænd en Beskrivelse og Tegning af Apparatet til Paris, men her blev den i Videnskabernes Akademi nærmest betragtet som et Legetøj og henlagt. Følgen var, at amerikanske Opfindere, som arbejdede med de samme Ideer, distancerede dem og fik baade Æren og Pengene.

 

Nu har man i Cilavegna Lomellina afsløret et Mindesmærke for Conti.

 

Er det mere end italiensk Stolthed, der har ført til dette Resultat?

 

Man vidste jo, at der har været arbejdet i over 200 Aar paa at virkeliggøre Ideen, ja, i 1714 gjorde Englænderen Henry Mill[2] de første Forsøg for at hjælpe de blinde med at skrive. Men dette Forsøg blev ikke til andet, selv om man dog har optegnet det[3].

 

I det følgende Aarhundrede gjorde Opfindere lignende Forsøg baade i England, Frankrig og Amerika med samme Formaal som Mill: at hjælpe de blinde.

 

Contis Maskine havde man indtil da ikke hørt noget om, og man har derfor i Almindelighed regnet med, at det egentlige Grundlag for den moderne og virkelig brugbare Skrivemaskine var lagt i ”Skrivekuglen”, som Danskeren Malling-Hansen opfandt 1867.

 

Næste Aar er det 100 Aar, siden han saa Lyset i et lollandsk Lærerhjem. 19 Aar gammel tog han Skolelærereksamen med Udmærkelse og studerede derefter Teologi. 1859 blev han Lærer ved den kgl. Døvstummeskole, senere Forstander ved Instituttet i Slesvig og efter Krigen forflyttet til København. 1865 tog han teologisk Embedseksamen og ansattes samme Aar som Præst og Lærer ved Døvstummeanstalten i København. Ved at sysle med Haandalfabetets Forbedring opfandt han ”Skrivekuglen”.

 

Den var i det væsentlige bygget efter samme Principper som de senere Skrivemaskiner – en Halvkugle, hvorpaa var anbragt Taster, mærkede med Bogstaver og Tegn. I den anden Ende sad en Type, som efter Anslaget ramte et Farvebaand og derefter ved en drejemekanisme slog ned paa Papiret.

 

Malling-Hansens Maskine vakte saa ringe Opmærksomhed, at det blev Amerikanerne, der først lagde an paa Verdensmarkedet med
S h o l e s[4] Opfindelse fra Begyndelsen af 70-erne.

 

Shole og Soulé[5], to Bogtrykkere, opfandt en mekanisk Nummereringsmaskine, men en mekaniker, Glidde[6], foreslog dem at udvide Maskinen til en Skrivemaskine. De fik den ogsaa udført; men Kapital havde de ikke, og Shole stod alene med Patentet. Det lykkedes ham at interessere Remington og hans Søn, indehaverne af det berømte Geværfirma, for Opfindelsen, og 1874 – i Aar for 60 Aar siden – kom den første moderne Skrivemaskine paa Markedet.

 

Saa fulgte nye Konstruktioner og Forbedringer: Smith Premier (1885), Underwood (1890), Adler osv. – men først for faa Aar siden fik vi en dansk Skrivemaskine her i Malling-Hansens Fædreland.

 

Men nu drager Italienerne altsaa i Tvivl, at Malling-Hansen var Forløberen. De Paastaar, at Contis Maskine fra 1823 havde baade Halvkugle og Klaviatur og Typer af Staal.

 

Naa, det kan jo ogsaa kun have historisk Interesse.

 


[1] JMC: Oplysningerne om Conti og Ravizza stammer fra den italienske Wikipedia.

[2] Henry Mill, 1683-1771

[3] JMC: Mills patent er bevaret.

[4] JMC: Christopher Latham Sholes, 1819-1890

[5] JMC: Samuel W. Soulé, 1830-1875

[6] JMC: Carlos Glidden, 1834-1877


En annen person som var tidlig ute med sin oppfinnelse av en skrivemaskin, var Peter Mitterhofer, 1822-1893, en østerriksk snekker og kjent som oppfinneren og designeren av forskjellige tidlige skrivemaskiner. Bildet er fra internett, og er bearbeidet med moderne billedteknologi.
Slik ser Mitterhofer skrivemaskin ut - den ble bygget første gang i 1884.
Mitterhofer er godt kjent i sitt hjemland, og her ses en minneplakett over han.
Amerikaneren Johan Pratt, 1831-1905, bodde i England da han konstruerte sin første skrivemaskin. Han fikk økonomiske rettigheter til sin oppfinnelse allerede i 1864.
Pratt fikk sitt første engelske patent i 1866, og han maskin ble presentert i internasjonale magasiner. Det sies at Christopher Latham Sholes ble inspirert av disse presentasjonene til å forsøke å konstruere sin egen skrivemaskin.
En av Pratts maskiner eksisterer fremdeles.
Christopher Latham Sholes, 1819-1890.
Carlos Glidden, 1834-1877.
Samuel W. Soule, 1830-1875.
Det første patentet til Sholes, Glidden og Soule fra 1868.
Slik så patentmodellen til de tre oppfinnerne ut.
Det var James Densmore, 1820-1889, som klarte å få etablert en avtale med Remington om produksjon av det som frem til da kaltes Sholes-Glidden maskinen, og som senere ble kjent som Remington.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Vendsyssel Tidende 1937-08-12.

Carl Klitgaard, 1868-1957, postbestyrer, journalist og forfatter, skrev et stor antall artikler i Vendsyssel Tidende. Han var kjent for sin store grundighet og historiske studier før han skrev om et emne.
Den aller mest kjente modellen av skrivekuglen fra 1878, med fargebånd og bjelle som ringte når en linje var avsluttet. Den ble levert i en mahognykasse slik at den ble enkelt å transportere. Foto: Team Breker.
Den samme modellen på et foto av skrivekuglen som tilhører Norsk Teknisk Museum.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, prest, forstander, oppfinner og naturviteskapelig forsker på et bilde sannsynligvis fra tidlig på 1870-tallet. Bildet befinner seg faktisk i Norge, på Heiberg-Museet i Sogndal.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Det ville være nyttigt at vide, hvem der gemte sig bag signaturen ’Bedstefar’! Artiklen vidner om genuin interesse og forskningsiver angående Rasmus Malling-Hansen og hans skrivekugler. Skribenten har hæder af denne artikel, som bidrog til at minde danskerne om Malling-Hansens betydning, og jeg ser ham som en af pionérerne i forskningen og spredningen af information om Malling-Hansens liv og gerning.

 

SA: Jeg tror ikke det er alt for dristig å gjette på at forfatteren av denne meget grundige og detaljerte artikkelen kan være postbestyrer, journalist og forfatter Carl Klitgaard, 1868-1957. Han var særlig interessert i lokalhistorien i Vendsyssel og engasjerte seg sterkt for å gjøre historien kjent gjennom sine mange artikler i Vendsysselske Aarbøger. Men han skrev om svært mye annet, også bøker, og leverte artikler både til Jyllandsposten og til Vendsyssel Tidende. Klitgaard var usedvanlig produktiv gjennom hele sitt liv, og han var kjent for sin enorme grundighet og nøyaktighet, og før han skrev om et emne gkorde han grundige historiske undersøkelser for å sikre at alt skulle bli korrekt. Akkurat dette som kjennetegner denne artikkelen om Rasmus Malling-Hansen. i 1937 var han 69 år, så pseudonymet "Bestefar" passet meget godt på ham. Jeg har kontakten noen lokalhistoriske arkiver for å høre om de kan bekrefte eller avkrefte at Klitgaard brukte pseudonymet "Bestefar". Han fikk forøvrig usedvanlig positiv omtale ved sin død i 1957 i Vendsysselske Aarbøger. Omtalen av Klitgaard står i begynnelsen av årboken.

 

- - - - -

VED AFTEN-PIBEN.

En dansk Opfindelse.

 

Paa næsten ethvert Kontor findes en Skrivemaskine. De forekommer i talrige Mærker og Modeller – med udenlandske Navne. Alligevel forholder det sig saaledes, at den første Skrivemaskine, som bragtes i Handelen, var en d a n s k  Opfindelse. Og Opfinderen var Præsten og Døvstummepædagogen Malling-Hansen.

 

Malling-Hansen er ikke den første, som har prøvet paa at fremstille et mekanisk Skriveapparat. Allerede i 1713 var der en Englænder[1] som tog Patent paa et saadant, men mere kom der heller ikke ud af det. I forrige Aarhundrede forsøgte baade Italienere, Tyskere og Amerikanere sig, ligeledes uden Held. I 1866 var der en Tyroler[2], som opfandt en Maskine, hvis Grundprincipper paa temmelig nær op ad, hvad vi kender fra de moderne Skrivemaskiner. Men den polytekniske Læreanstalt i Wien fandt, at Opfindelsen ikke kunde regnes at faa praktisk Betydning, idet der kunde skrives langt hurtigere med Haanden. To Aar senere opfandt en dansk Lærer[3] et Skriveapparat, væsentlig af samme Type som Østrigerens. Men Ministeriets tekniske Konsulent fraraadede at støtte Opfindelsen ud fra samme Begrundelse som Læreanstalten i Wien. Atter to Aar senere, altsaa i 1870, var det, at Malling-Hansens ”Skrivekugle” fremkom.

 

Muligvis har Præsten vidst noget om Lærerens Opfindelse og om de Betænkeligheder, Ministeriet havde haft med Hensyn til dens praktiske Anvendelighed. Men disse Betænkeligheder afskrækkede ikke Malling-Hansen. Som Døvstummelærer havde han lagt Mærke til, at ”Fingersproget” frembringer tre Gange saa mange Lydtegn i samme Tid, som det lader sig gøre at nedskrive med en Pen. Han gik derfor ud fra, at det maatte kunne lade sig gøre paa en Maskine at omsætte Fingerbevægelser i Skrift omtrent med Fingersprogets Hurtighed.

 

Resultatet blev den nævnte ”Skrivekugle”. Navnet hidrører fra, at Tasterne var anbragt paa en Halvkugle. Herunder anbragtes Papiret paa en Cylinder, som langsomt drejedes rundt ved Hjælp af en lille Elektromotor, efter som Skrivningen skred fremad. Malling-Hansen demonstrerede sin Maskine saa godt, at dens Fremkomst nærmest vakte Verdens-Sensation. Alle Landes Blade omtalte Skrivekuglen med den allerstørste Anerkendelse, efter at Apparatet var gaaet fra Udstilling til Udstilling. 1872 fik det højeste Udmærkelse i København, ligeledes i Wien i 1873, og det tog Guldmedalje paa Verdensudstillingen i Paris 1878[4].

 

Malling-Hansen havde straks ved Maskinens Fremkomst faaet dansk Patent for femten Aar. Senere solgtes Patenter ogsaa til forskellige Udlande. Alt syntes ikke blot at love Opfinderen Berømmelse, men ogsaa Rigdom.

 

Der var dog, som ved de fleste nye Opfindelser, visse Ulemper, som maatte overvindes. Saaledes kan nævnes, at ”Skrivekuglen” vejede hele 75 kg[5], og Prisen var 1200 Kr. – en hel lille Formue i de Tider. Desuden virkede den elektriske Forbindelse ikke helt, som den skulde. Disse Ulemper var Opfinderen selv klar over, og han arbejdede paa at afhjælpe Manglerne. Det lykkedes ham at bringe Vægten ned til 5 kg og Prisen til 150 Kr., lige som han fik Elektromotoren ombyttet med mekanisk Kraft, der udløstes direkte ved Anslaget.

 

Malling-Hansen havde ved sin Opfindelse vist, at det mekaniske Skriveapparat ikke blot kunde anvendes, men anvendes med Fordel. Og Fremstillingen og Salget af hans Apparat vidnede om det samme. Men dermed havde Amerikanerne faaet Færten af, at der var noget at lave. Et Par Bogtrykkere[6] gav sig til at eksperimentere, og det lykkedes dem at fremstille en Skrivemaskine, som de fik Geværfabrikken Remington til at overtage. I 1874[7] bragtes den første Remington-Skrivemaskine i Handelen, og det blev den, der slog ”Skrivekuglen” af Marken. Dels vel nok, fordi den amerikanske Maskine havde visse Fortrin, men navnlig fordi Amerikanerne var mere kapitalstærke og bedre til at reklamere end Malling-Hansen.

 

Den danske Opfinder arbejder dog stadig videre med sit Skriveapparat. Paa Verdensudstillingen i København 1888 fik det atter tilkendt højeste Udmærkelse. Men to Aar senere døde Malling-Hansen, og dermed er ”Skrivekuglens” Saga ude.

 

Malling-Hansen er, som anført, ikke den første, der har arbejdet med Idéen om at fremstille et mekanisk Skriveapparat. Men han var den første, der fremstillede et saadant, der fik praktisk Betydning, og som kom i Handelen. Havde det været  h a m , som stod med amerikansk Kapital og Reklamekunst i Ryggen, vilde hans Navn og Arbejde sikkert have faaet en fremtrædende plads i Opfindelsens Historie. Nu maa det nøjes med en mere beskeden. Men det s t a a r der!

 

B e d s t e f a r.

 


[1] JMC: Henry Mill, 1683-1771. Hans engelske patent blev bevilget i 1714.

[2] JMC: Østrigeren Peter Mitterhofer, 1822-1893; de artiklen fra Kallundborg Avis 1942-03-23 med oplysninger om Mitterhofer og billeder af hans skrivemaskine.

[3] JMC: Jacob Arends Peters, 1835-1924. Se vor udførlige artikelserie om Arends under faneblad ’The Controversy in 1924/25’.

[4] JMC: Dertil kommer en guldmedalje til skrivekuglen ved verdensudstillingen i Philadelphia 1876 og højeste udmærkelse for den sidste model af skrivekuglen, bygget af August Lyngbye, ved udstillingen i København 1888.

[5] JMC: Vægten skal forstås mod baggrund af, at denne model af skrivekuglen var bygget ind i et bord.

[6] JMC: Det første amerikanske patent var fra 1868, en meget dårligt fungerende maskine, bygget af Christopher Latham Sholes, 1819-1890, som var typograf, avisudgiver og politiker, i samarbejde med Samuel W. Soulé, 1830-1875, Carlos Glidden, 1834-1877 samt John Johnathan Pratt, 1831-1905, som var journalist og avisudgiver. Også Frank Haven Hall, 1841-1911, opfinder og forfatter, var involveret. Hall, Glidden og Soulé solgte deres andel i patentet til Sholes og James Densmore, 1820-1889 (som var forretningsmand, opfinder og militant vegetar). Og det var denne trios samarbejde i Remingtons regi, som førte til Remingtons model no.1, som fabrikken begyndte at producere 1 marts 1873.

SA: Personlig har jeg aldri sett i noen kilder før, at det var flere som eide patentet, da James Densmore inngikk samarbeidet med Remington-fabrikken i 1873. Han kjøpte ut alle de andre patentinnehaverne. Det skrives i en del kilder at herrene Soule og Glidden kun fikk $200 for sine andeler på et tidligere tidspunkt, og at Sholes også ble kjøpt ut av Densmore. For at Remington skulle våge å satse på produksjon av "the typewriter" måtte Densmore stille en sikkerhet på $1000 i tilfelle det ble et tapsprosjekt.

SA: Jeg har lest mange bøker og artikler vedrørende Sholes, Glidden og Soule sin første patent på sin skrivemaskin, men jeg har aldri sett noen opplysninger om at noen andre var direkte involvert i selve oppfinnelsen. Det er riktig at Johan Jonathan Pratt syslet med sin egen oppfinnelse av en skrivemaskin da han bodde i England, og fikk sitt første patent der i 1866, British patent nr 3,363, men allerede i 1864 ga patentmyndighetene ham kommersiell beskyttelse for hans oppfinnelse. Han solgte også noen av sine maskiner. Den skal ha blitt presentert i internasjonale magasiner, og ifølge noen kilder, skal Christopher Latham Sholes ha blitt inspirert av å lese om oppfinnelsen og bestemte seg for å forsøke å konstruere sin egen skrivemaskin. Han fikk sitt første patent i 1868 sammen med Carlos Glidden og Samuel Soule. Frank Haven Hall, skal heller ikke ha hatt noe direkte med oppfinnelsen til Sholes, Glidden og Soule å gjøre. Men han er kjent for sin samtidige oppfinnelse av sin Hall Braille Writer.

Disse personene synes å bli blandet en del sammen og forvekslet i ulike artikler, og et bilde av Pratts maskin er avbildet på wikipedia, der det opplyses at det er Halls maskin.

Som om ikke det var nok, finnes det i tillegg en Hall til, nemlig Thomas Hall, 1834 - 1911, og han hevder også å ha oppfunnet en skrivemaskin i 1867, men at forholdene gjorde at han ikke kunne foreta seg noe med oppfinnelsen før noen år senere. Hans skrivemaskin, Hall Index Machine, ble lansert i 1881.

[7] JMC: Det korrekte er antagelig 1873. SA: Avtalen ble gjort i 1873, men maskinen kom visstnok ikke på markedet før i 1874.


John Jonathan Pratt, 1831-1905, fikk patent i England for sin skrivemaskin, som han kalte en Pterotype, British patent No 3,163.
En tegning av John Jonathan Pratt fra en samtidig utgivelse. Vi kan nok være sikre på at dette er den virkelige Pratt.
Dette bildet av Pratts Pterotype er avbildet på wikipedia, der det står at det er oppfinnelsen til Frank Haven Hall.
Portrett av Frank Haven Hall, 1841-1911, oppfinneren av Hall Braille Writer.
Frank Haven Halls oppfinnelse - The Hall Braille Writer.
Dette fotografiet brukes på internett i artikler om John Jonathan Pratt, og det påstås at det er Pratt. Jeg syntes lenge han lignet svært mye på Hall, og lurte på om de kunne være forvekslet, men har kommet til at dette nok er en eldre utgave av Pratt som har fjernet skjegget, fått seg briller og utstyrt seg med hatt.
Thomas Halls skrivemaskin - en såkalt indeksmaskin, som kom på markedet i 1881.
Thomas Hall, 1834-1911, hevdet selv at han fant opp en skrivemaskin allerede i 1867, men at han ikke da hadde anledning til å utvikle den videre.
Vi antar at skrivekuglemodellen som var integrert i et bord var den første som ble bygget, sannsynligvis i ca 1867. Når det oppgis at den første modellen veide 75 kg, kan det kun dreie seg om denne.
Slik tenkte en tegner seg at den første skrivekuglen så ut. Kopi fra en serie med tegninger av oppfinnelser.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1937-11-19.

Illustrasjonen fra avisen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Efterhånden som vort selskab får internetadgang til danske aviser, publicerede efter 1922, tegner der sig et billede af, at Malling-Hansen og hans skrivekugler ikke var aldeles glemt i generationerne efter hans død i 1890. Dette er et godt eksempel på, at han blev trukket frem som et godt og interessant eksempel på dansk opfindersnille ved en udstilling i 1937. Jeg husker ikke at have set dette fotografi tidligere? Det ser ud til at være 1878 års model med mahogni-kasse. Men avisens illustrationstekst er ikke helt forkert – ud fra den synspunkt, at Malling-Hansen helt sikkert havde en prototype fysisk færdig i 1869 – baseret på ideer han havde tilbage i 1865 og kontinuerligt arbejdede med frem til den første model som fik patent og blev offentligt præsenteret i 1870.

 

SA: Malling-Hansens døtre Engelke Wiberg og Johanne Agerskov regner med at Malling-Hansen hadde en skrivekugle ferdig bygget i 1867, og det året er satt som oppfinneråret for skrivekuglen av seriøse forskere. Vi vet ikke med sikkerhet hvilken modell som ble bygget først, men antar at modellen med skrivekuglen integrert i et bord var den første. Mange kilder forteller at den første modellen veide 75 kg, og det sannsynliggjør at det var bord-modellen som var den første.

 

- - - - -

Fra Indlandet

Opfindernes Udstilling,

der i disse Dage afholdes i København, rummer mange interessante Ting. Ovenfor ser man Verdens ældste Skrivemaskine, Danskeren Malling-Hansens berømte Skrivekugle fra 1869, en af Seværdighed-erne paa Opfindernes Udstilling, der aabnes i Grundtvigs Hus i Dag.


Den aktuelle utgaven av avisen.
Et gammelt postkort som viser det Grundtvigske hus i København, der utstillingen ble avholdt i 1937.
En 1878-modell av skrivekuglen i mahognykasse, samme modell som kvinnen på avisbildet skriver på. Foto fra internett.

Kallundborg Avis 1942-03-23.

Peter Mitterhofer, 1822-1893, var en østerriksk snekker og kjent som oppfinneren og designeren av forskjellige tidlige skrivemaskiner. Bildet er fra internett, og er bearbeidet med moderne billedteknologi.
Dette er Mitterhofers skrivemaskin fra 1864.
De amerikanske oppfinnernes patent fra 1868. Deres tidlige modeller bærer intet preg av å være inspirert av Mitterhofers skrivemaskiner.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

52 år efter Rasmus Malling-Hansens død (1890) blev han husket og stadig omtalt for sin opfindelse af skrivekuglen, og det er tilstrækkelig grund for os til at publicere denne artikel.

 

Når dette er sagt, er artiklen også en påmindelse om, at vi bør læse med omhu og kritisk sans, for den indeholder fejlagtige påstande. Historien om, at Carlos Glidden skulle have studeret og lavet tegninger af Mitterhofers skrivemaskine, da han studerede ved Wiens Polytekniske Institut, er en ren skrøne. Glidden, 1834-1877, var advokat og studerede jura i Cincinatti og Milwaukee. Han var aldrig udenfor Amerikas grænser og anede ingenting om Mitterhofer eller hans skrivemaskiner[1]. Denne myte føres imidlertid stadig frem i den tyske Wikipedias artikel om Mitterhofer.

 

Østrigeren Mitterhofer var helt sikkert en dygtig snedker og en opfinder med interessante ideer, men de 6 forskellige modeller af en skrivemaskine, som han fremstillede i et eksemplar hver i perioden fra 1864 til 1869 havde alle det tilfælles at de var meget langsomme og at ingen af dem nogensinde kom i serieproduktion. Malling-Hansens skrivekugler skrev alle langt hurtigere end pennen, plus at de skrev smukt og tydeligt, og fra 1872 til og med midten af 1880erne var de i serieproduktion.

 

- - - - -

Den første Skrivemaskine.

Kom Danskeren Malling-Hansen eller Tyroleren Mitterhofer først?

Vi har altid anset det for fastslaaet, at Danskeren Malling-Hansen var Skrivemaskinens egentlige Opfinder, idet han, som var Døvstummelærer, under sin gerning anstillede Betragtninger over, med hvor forskellig hurtighed Tanker udtrykkes i Lyde og Tegn, og om der ikke var Mulighed for at konstruere en Maskine til at gengive Lydene i en læselig Skriftform omtrent lige saa hurtigt, som den mundtlige Tale frembringer dem. Ud fra denne Idé konstruerede han sin Skrivemaskine. Det har været i Tredserne i forrige Aarhundrede, og i 1870 fik han Patent paa ”Skrivekuglen”, men bortset fra den Berømmelse, han høstede herhjemme og ude, fik han kun Skuffelser i den praktiske Udnyttelse, idet Amerikanerne optog Konkurrencen og bragte Remington-Skrivemaskinen paa Markedet.

 

Denne Skrivemaskine var bygget efter Principper, som Charles Glidden havde set i en Skrivemaskine-Opfindelse, medens han studerede ved Wiens Polytechnikum.

 

Opfinderen var Tyroleren Mitterhofer, og i Anledning af, at det netop i Aar er 75 Aar siden hans Opfindelse blev anerkendt af Wiens Polytechnikum, vil man i mindeartiklerne vide, at Mitterhofer var Skrivemaskinens egentlige Opfinder.

 

Han, der var født 1822 i Meran, gik som udlært Tømrersvend på Valsen, men snild og kvikt tænkende syslede han med Opfindelser. Hvorledes han er kommen ind paa Ideen til Skrivemaskinen, vides ikke, men han konstruerede allerede 1864 sin første Model, som findes i Museet i Innsbruck. Typerne bestod af fine Naale, der gennemhullede Papiret. Den næste Model var den, som i 1867 blev præmieret af Polytechnikum med 200 Gylden og ”velvillig Anerkendelse”, idet man dog bemærkede, at ”selv ved den største Færdighed vilde man aldrig med en saadan Maskine kunne opnaa samme Hurtighed og Sikkerhed som ved almindelig Skrivning”.

 

Hvad enten nu Danskeren eller Tyroleren kom først, var der i alt Fald den Forskel paa disse saa godt som samtidige Opfindelser, at medens Mitterhofers altsaa ikke engang skrev saa hurtigt som en Haandskriver, præsterede Malling-Hansens Skrivekugle at skrive dobbelt saa hurtigt.

 

For øvrigt fik Mitterhofer som Opfinder samme Skæbne som Malling-Hansen.

 

Mitterhofer havde solgt sin Maskine til Polytechnikum, og her tegnede den unge Amerikaner Glidden den, tog hjem til Amerika med Tegningerne og gik i Kompagni med Bogtrykkeren latham og Mekanikeren Sholes. Den Skrivemaskine, disse tre konstruerede paa dette Grundlag, solgte de til Vaabenfabrikken ”Remington”.

 

Mitterhofer, der døde den 27.August 1893, fik aldrig mere end de 200 Gylden plus Salgsprisen 150 Gylden ud af sin Opfindelse.

 

Saadan gaar det jo saa tit.

 

Æren er et fagert Træ, men det skæpper saa lidt.

 

Og saa er det jo endda omtvistet, om det er Mitterhofer eller Malling-Hansen, Æren tilkommer.

 


[1] JMC: Mine kilder er websiten: ’en.Biography.name’ samt  ’Oztypewriter.blogspot.com’, som drives af Robert Messenger.

SA: Det er nok ikke tvil om at Mitterhofer ar tidligere ute enn Malling-Hansen med sin første skrivemaskin - Mitterhofers første maskin er fra 1864. Men lenge før han igjen, hadde flere andre forsøkt å konstruere maskiner til å skrive med. Vi vet at Malling-Hansen allerede i 1865 eksperimenterte med plasseringen ev tastene på sin skrivekugle, for å kunne oppnå den raskeste skrivehastigheten. De tre amerikanske oppfinnerne Sholes, Glidden og Soule var også tidlige ute med sine første forsøk på å konstruere en skrivemaskin. Vi regner med at de hadde sin første maskin ferdig omtrent samtidig med Malling-Hansen - i 1867. Men Malling-Hansen bør nok få æren for å være den første som fikk sin maskin satt i serieproduksjon - allerede i 1870. Amerikanernes maskin kom først i serieproduksjon da oppfinnerne fikk en avtale med Remington i 1873. Men det må sies at de stadig solgte noen eksemplarer av sine prototyper i løpet av åprene før 1873.


Christopher Latham Sholes, 1819-1890.
Carlos Glidden, 1834-1877.
Samuel Willard Soule, 1830-1875.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Viborg Stifts-Tidende 1943-03-16.

Den første av de lave skrivekuglene som skrev på brede papirformater, regner vi med ble bygget første gang i 1879. Skrivekuglen var utstyrt med alle detaljer og finesse som også finnes på moderne skrivemaskiner. Foto: Sverre Avnskog.
Dette var den aller siste modellen av skrivekuglen, konstruert av mekanikeren August Lyngbye i ca 1885. Maskinen ble premiert med en gullmedalje ved den store Jordbruks,- Kunst- og Industriutstillingen i København i 1888. Foto: Dieter Eberwein.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående anonyme artikel vinder ikke nogle priser hvad angår teknikhistorisk forskning, men vi bringer den alligevel, eftersom den dog dokumenterer, at Rasmus Malling-Hansens navn og gerning blev husket i 1943. Skribenten forklarer ikke, hvorfor 1943 skulle markere 100-året for skrivemaskinens historie. Vort selskab antager, at Rasmus Malling-Hansen fik ideen til skrivekuglen i 1865 (eller tidligere) og vi kan dokumentere, at han begyndte at eksperimentere med tastaturets udformning i sommeren 1865. Vi anser – og eksperterne på Danmarks teknisk Museum bakker dette op – at hans første prototype var færdig i 1867. Hans første patent (dansk eneret) blev bevilget i 1870, og skrivekuglen blev offentlig fremvist i september 1870.

- - - - -

Skrivemaskinen fylder 100 Aar.

I Aar kan Skrivemaskinen fejre 100 Aars Jubilæum. Den nøjagtige Dato kendes ikke, heller ikke det helt nøjagtige Aarstal, men det antages at være lige 100 Aar siden.

 

I Midten af forrige Aarhundrede skulde en Tømrer i Tyrol[1] skrive et Brev, og det voldte ham mange Kvaler. Han fik saa den Tanke, at man kunde lave en mekanisk Skrivehjælp. Da Træ hørte til hans daglige Beskæftigelse, og det var lige for Haanden, benyttede han til sine Forsøg Træ spændt sammen med Læderstrimler. Efter mange forgæves Forsøg lykkedes det ham endelig i 1856 at lave en Model, der i det væsentligste er Forbilledet for den moderne Skrivemaskine.

 

Ogsaa den store Filosof Friedrich Nietzsche betjente sig af en Skrivemaskine, der var opfundet af den danske Præst Malling Hansen. Denne Maskine havde Form som en Halvkugle med forskydelige Stænger, hver forsynet med en Tast. Ved at trykke paa denne bragte man den i Stangens anden Ende anbragte Metaltype til at slaa ned paa et Stykke bevægeligt Papir, hvor Aftrykket af Typen saa visste sig ved Hjælp af et Stykke Kalkerpapir.

 

Ingen af disse to Opfindere naaede paa Højde med deres amerikanske Konkurrenter, men det maa sikkert ligge i den Kendsgerning, at hverken den fattige Tyroler-Tømrer eller den danske Præst raadede over meget jordisk Gods, medens betydelige Kapitaler stod til deres amerikanske Kollegers Raadighed. [2]

 

De første amerikanske Maskiner var 40 cm. høje og usandsynlig larmende, men efterhaanden udviklede de sig til mere haandterlige Modeller. Omkring 200 Opfindere har beskæftiget sig med Skrivemaskinekonstruktioner, og efterhaanden blev de smukkere, lettere og mere fuldendte. Men det var en lang Vej fra de tunge Kolosser til de smaa lette, moderne Maskiner.

 

(JMC: Resten af artikler handler om den moderne skrivemaskines konstruktion og er udeladt her)

 


[1] JMC: Det drejer sig om Peter Mitterhofer, 1822-1893, og ifølge den tyske Wikipedia  konstruerede han sin første model i 1864. I årene frem til 1869 byggede han 6 forskellige modeller af sin skrivemaskine. Han lykkedes ikke at rejse kapital til at serieproducere nogen af disse modeller, og vi må udgå fra, at samtlige modeller blev byggede som unikaer.

[2] SA: Det bør understrekes at det var en enorm forskjell på Millerhofers maskiner og Malling-Hansens. Mitterhofers maskiner kan knapt sier å være fungerende, mens Malling-Hansens siste modeller var utstyrt med alle de detaljer og finesser som også finnes på moderne skrivemaskiner.

Hans maskin hadde fargebånd, papirvalse, bjelle som ble anslått når man nådde slutten av en linje og CR-tast. Skrivekuglen som ble produsert av August Lyngbye kunne også leveres med både store og små bokstaver, og disse siste modellene var små og lette. Ved verdensutstillingen i Paris i 1878, ble skrivekuglen vurdert som en bedre skrivemaskin enn Remingtonmaskinen, og ble premiert med en gullmedalje, mens Remingtonmaskinen kun fikk en sølvmedalje.

Visst hadde amerikanerne større kapital i ryggen, men Malling-Hansen fikk lån, både statlige og private, men dessverre nådde han ikke opp i den kommersielle konkurransen utover 1880- og 1890-tallet, da salget av skrivemaskiner virkelig tok av. Malling-Hansen gikk bort i 1890, og i de senere årena av sitt liv, var han mest opptatt av sin naturvitenskapelige forskning.

Etter min mening var det en avgjørende faktor at Remingtonmaskinen kunne utstilles og selges fra alle Remingtons utsalgssteder både i USA og Europa, mens skrivekuglen måtte bestilles fra København. En annen viktig faktor kan ha vært at skrivekuglen ikke deltok i de mange internasjonale utstillingene utover på 1890-tallet.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Demokraten 1944-01-20.

Christian Sørensen, 1818-1861, som byggede en af de første fungerende sættemaskiner i verden.
Sørensens oppfinnelse, verdens første settemaskin, kalt en Tacheotype. Foto: Uwe Breker

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Det pladsproblem som artiklen handler om, fik først sin løsning i 1966-1969, da Danmarks tekniske Museum flyttede til en bygning i Helsingør. Museet har til huse i lokaler som tidligere udgjorde Helsingørs Værfts støberi, Fabriksvej 25.
I perioden 1984-1995 havde museet desuden en afdeling i Aalborg.

 

Der foreligger idag (2022) planer om at flytte museet til det nuværende Svanemølleværk i København. Men planen er stadig på diskussionsbordet. Hvis den bliver til virkelighed, forventes museet at kunne rykke in tidligst i 2026.

 

- - - - -

Et Museumsproblem, der maa løses efter denne Krig.

Danmark bør ligesom Sverige og Norge have et stort samlet teknisk Museum, og Samlingerne dertil har man allerede.

 

(Fra vor Hovedstadskorrespondent)

 

Næsten alle Lande ejer et teknisk Museum. Det svenske Tekniska Museet i Stockholm, indviedes i 1936, efter at Bankdirektør K.A.Wallenberg og Frue havde skænket 2 Mill.Kr. til en Museumsbygning, og Norsk teknisk Museum har været offentligt tilgængeligt siden 1932.

 

I Danmark er Hovedparten af de tekniske Samlinger paa Grund af Pladsmangel opmagasineret rundt om i Hovedstaden, skønt man ejer mange værdifulde Ting. Museet grundlagdes endda for over 100 Aar siden i Form af en teknologisk Samling paa Danmarks tekniske Højskole. Samlingen aabnedes i 1907 for Publikum, men maatte nogle Aar efter lukkes igen. I 1911 stiftedes Historisk teknisk Samling, og i Fjor ændredes Navnet til ”Danmarks tekniske Museum”, hvis teknologiske Afdeling paa Danmarks tekniske Højskole er offentlig tilgængelig to Gange om Ugen, men altfor lidt kendt af Offentligheden. Desuden kan den store elektriske og den fotografiske Afdeling beses efter nærmere Aftale.

 

Flere tidligere Planer om et stort Museumskompleks.

 

Fornylig har Bestyrelsen for det tekniske Museum, hvis Formand er Pianofabrikant Axel R. Møller, København, udsendt et Skrift, hvori man opfordrer Interesserede til at yde Bistand med Raad og Daad til at finde frem tik en brugbar Løsning af Museets Lokalespørgsmaal, og forhaabentlig maa disse Bestræbelser til sin Tid krones med Held.

 

Vi har opsøgt Museets Sekretær, Ingeniør H. Niendal, Danmarks tekniske Højskole, som stammer fra Kolding, hvor han 1909-24 havde elektrisk installationsforretning, og forespurgt ham, om der tidligere har været fremsat konkrete Planer til Løsning af Lokaleproblemet.

 

- Danmark ejer i forvejen flere mindre tekniske Museer af special Art, f.Eks. Jernbanemuseet, Fyr-og Vagervæsenets Museum og Telefonselskabets Museum, svarer Hr. Niendal, og der har flere Gange været Planer fremme om at søge skabet et samlet Museumskompleks, der foruden vore Samlinger eventuelt kunne rumme disse Specialsamlinger i særlige Afdelinger. Hidtil er det imidlertid ikke lykkedes at naa til noget Resultat, skønt der har foreligget forskellige Udkast til Bygningerne.

 

Den Afdeling, der findes her i Højskolens fysiske Fløj, er først og fremmest af teknologisk Karakter, men rummer dog saa at sigealt mellem Himmel og Jord, hvilket man let kan overbevise sig om ved Selvsyn...

 

Chr. Sørensens Sættemaskine og Malling Hansens Skrivekugle.

 

Ved en Gennemgang af Samlingerne paa Danmarks tekniske højskole bemærkes som Pragtstykke Chr.Sørensens Sætte- og Aflæggemaskine, der over hele Verden anerkendes som Grundlaget for den moderne Sættemaskine.  (JMC: Tekst er her udeladt)

 

Forløberen for Skrivemaskinen, Malling Hansens ”Skrivekugle” er ogsaa smukt repræsenteretved Siden af interessante Eksemplarer af nogle af de første rigtige Skrivemaskinetyper. Allerede i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede havde en Englænder konstrueret en slags Skrivemaskine, men den naaede aldrig at faa nogen Betydning, og det blev Rasmus Malling Hansen, en Lærersøn fra Hunseby paa Lolland, som gav Stødet til den moderne Skrivemaskines Fremkomst. Han var oprindelig i Malerlære, men tog lærereksamen og i 1865 teologisk Embedseksamen, hvorefter han udnævntes til Forstander for Det kgl. Døvstummeinstitut. Ved at sysle med Fingeralfabetet kom han ind paa Tankken om at lave en Skrivemaskine, og i 1870 var hans ”Skrivekugle” færdig. Den fik højeste Udmærkelse paa Wienerudstillingen 1873, men blev dog snart overfløjet af de i Amerika fremstillede Skrivemaskiner.

 

(JMC: Resten af artiklen er mindre relevant og derfor udeladt her).


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Kolding Folkeblad 1947-02-12.

Oppfinneren av verdens første serieproduserte skrivemaskin, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander, prest, oppfinner og naturvitenskapelig forsker. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Denne korte artikel har den fordel, at den – helt korrekt - giver Malling-Hansen æren for at have fremstillet den første brugbare skrivemaskine, fremstillet i en serie. Artiklen bruger ordet ’fabriksproduktion’, men jeg ville snarere kalde det for ’håndværksmæssig serieproduktion’, fordi produktionen på Jürgensens Mekaniske Etablissement og senere på August Lyngbyes værksted foregik i en produktionsform, som man ikke kan kalde industriel.

 

Kilden for Kolding Folkeblad var det svenske tidsskrift ’Industria’, et organ publiceret hveranden uge af den svenske arbejdsgiverforening fra 1905 til 1971. Tidsskriftet findes endnu ikke (december 2022) i digitaliseret form.

 

Dansker opfandt den første brugbare Skrivemaskine.

Pastor Malling Hansens Skrivekugle fejrer 80 Aars Jubilæum.

 

I Aar kan Skrivemaskinen fejre 80 Aars Jubilæum. Adskillige mere eller mindre vellykkede Forsøg er gjort i Aarenes Løb, og en af de ældste Opfindere paa dette Omraade var en engelsk Ingeniør, Henry Mill, som den 7.Januar 1714 af Dronning Anna af England fik udstedt Patent paa ”en Maskine eller Metode til at trykke Bogstaver et efter et saa smukt og pynteligt, at Skriften ej skal kunne skelnes fra Tryk og bliver tydeligere og holdbarere end almindelig Skrift”.

 

Siden beskæftigede mange Opfindere sig med Problemet, skriver det svenske Tidsskrift ”Industria”, men Danskerne kan tilskrive sig Æren for Opfindelsen af den første virkelig brugbare Skrive-maskine. I 1867 lykkedes det Læreren ved Det kgl. Blindeinstitut[1] i København, Pastor M a l l i n g  H a n s e n, at konstruere en “Skrivekugle”, som blev tilvirket fabriksmæssigt i et Hundrede Eksemplarer. Denne Maskine var udrustet med bl.a. Anordning til Linieskiftning og Signalklokke. En af Aarsagerne til, at denne i og for sig gode Konstruktion fik saa ringe Udbredelse, var sandsynligvis den høje Pris, 500 Kr., som efter den Tids Forhold og Prisniveau var en meget betydelig Sum Penge.

 

I Tyskland og fremfor alt i Østrig har man hævdet, at Peter Mitterhofer med sin Model 1864 bør anses som den nutidige Skrivemaskines egentlige Opfinder, men det er her, ligesom paa mange andre tekniske Omraader, meget svært med Bestemthed at udpege den første.

 

Det lykkedes først tre Amerikanere at fremstille en Skrivemaskine til en overkommelig Pris. Det var Sholes, Soulé og Glidden, og de arbejdede i Vinteren 1866-67 med at konstruere et Apparat til automatisk Nummerering af Tryksider, hvorved de kompaa den Idé at forsøge at bygge en Maskine, som kunde skrive baade Bogstaver og Tal. Efter 6 Aars kostbare Eksperimenter var de naaet saa vidt, at de kunde begynde en Tilvirkning i industrielt Format hos den velkendte Vaabenfabrik E.Remington & Co., og paa Udstillingen i Philadelphia i 1876 deltog Remington med en pragtfuld Stand, sortlakeret med indlagt Perlemor. (JMC: Resten af artiklen handler kun om Remington og er udeladt her).

 


[1] JMC: Malling-Hansen har aldrig arbejdet på Blindeinstituttet, men mange kilder har repeteret denne fejl; hans karriere som døvelærer og forstander var knyttet til det kgl Døvstummeinstitut i København.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av Kolding Folkeblad.

Information 1948-10-28.

Det originale leserinnlegget.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Læserbrevets skribent var Samuel Jarris – rigsdagsstenograf og på sin tid redaktør for det danske tidsskrift ”Gabelsberger Stenografen”. Jarris annoncerede i dagbladene og tilbød undervisning i dansk og tysk stenografi og i tysk handelskorrespondance.

 

Vi har på vor hjemmeside andre bidrag af Jarris, først og fremmest hans udførlige og grundige artikel i Gabelsberger Stenografen 1924, hvori han omtalte skrivekuglerne, takygrafen og Malling-Hansens tørkopieringsmetode.

 

Om Jarris personlige data har jeg kun fundet meget lidt; dog ved vi at han døde den 10 august 1960. Han var muligvis sekretær i ’Danmarks Militærkommission’ som arbejdede mellem 1918 og 1922, for jeg fandt via det Kongelige Bibliotek et gruppebillede af kommissionens medlemmer, hvoriblandt forekommer ’Jarris, Sekretær’.

 

Ihvertfald var Samuel Jarris en af de få personer i Danmark som på et tidligt stadium – 1920erne og senere – satte sig ind i Rasmus Malling-Hansens liv og gerning og publicerede artikler og læserbreve herom.

 

SA: Vi har også publisert dette leserebrevet i forbindelse med den artikkelen som Jarris reagerte på. Der kan man lese et stort antall fotnoter med nyttige opplysninger i sakens anledning.

 

- - - - -

 

Under rubrikken: BREVE FRA LÆSERNE

 

Skrivemaskinens Opfinder.

Hr. Redaktør. Det var saa rigtigt, alt hvad ”Information” fortalte i Lørdags om den første amerikanske Skrivemaskine (blot hedder Opfinderen ikke Shales men Sholes), men det er ikke rigtigt af en dansk Avis – formentlig paa amerikansk Initiativ – at fejre Skrivemaskinens 75 Aars Jubilæum som et amerikansk Jubilæum, for vi var ligesaa tidligt paa færde. Danskeren Malling-Hansens Skrivemaskine (populært landet ”Skrivekuglen”) blev prisbelønnet paa den nordiske Udstilling i København i 1872, altsaa Aaret før Amerikanerne begyndte at lave Maskiner. Malling-Hansen fik Sølvmedaille Aaret efter i Wien og Guldmedaille i Paris i 1878.

 

Medens Sholes og hans to Medarbejdere sad og spekulerede paa deres Maskine, hørte de om Malling-Hansens, fordi der allerede da var udtaget Patent[1] paa den i Amerika, og søgte forgæves at faa fat i Patentet. Og da Vaabenfabrikken Remington i 1873 fik overdraget at fremstille Sholes Maskine, tilbød den Malling-Hansen, at de skulle udveksle Patenter, men dette modsatte Malling-Hansen sig. Samme Aar begyndte Jüngers lille ”mekaniske Værksted” i København at lave ”Skrivekugler”. De blev i 1876 prist i en Artikel i ”Illustreret Tidende” af Industrihistorikeren Camillus Nyrop[2], som opfordrede de ministerielle Kontorer til at anskaffe den. Da Remington i 1893 aabnede sit Udsalg i København blev Malling-Hansens Maskine slaaet ud – slaaet ud af amerikansk Masseindustri.

 

Lad os bare ære vore egne Opfindere!

 

S.Jarris
Rigsdagsstenograf, Hellerup

 


[1] JMC: Det var amerikansk patent nr 125 952, 23 april 1872, på kasse-modellen: ’Improvements in Type Writing Machines’. Desuden fik Malling-Hansen et amerikansk patent nr 158 071 den 11 december 1874 på den flade model af skrivekuglen: ’Improvement in Type-Writers’, samt et patent den 14 februar 1875 på takygrafen, anden model: ’Improvement in Electro-Mechanical Printing-Instruments’. Også senere  opnåede han amerikanske patenter – 1875, 1877 og 1878 på forskellige modeller af skrivekuglen.

[2] JMC: Se Nyrops fortræffelige artikel i vor artikelsamling; den blev publiceret den 16 januar 1876.

SA: Vi må nok dessverre innrømme at virkeligheten ikke forholdt seg slik Jarris beskriver den, og det kan vi sikkert ikke bebreide ham for. Det kom sikkert ikke særlig utfyllende informasjon om utviklingen av den amerikanske skrivemaskinen til Danmark.

Men sannheten er at de tre herrene Sholes, Glidden og Soule syslet med sin oppfinnelse allerede fra 1867, og fikk sitt første patent i 1868. De første modellene deres var ikke særlig gode, men det gikk ikke lang tid før de hadde utviklet oppfinnelsen til fullt brukbare skrivemaskiner, som de solgte fra et utsalg i Milwuakee etter hvert som de stor ferdige.

I likhet med Malling-Hansen, forbedret de stadig sin skrivemaskin, og i 1873 fikk de en avtale med Remington om produksjon. Men da hadde allerede solgt skrivemaskiner, ikke i et stort antall, men dog var en del maskiner solgt.

Malling-Hansen gjorde mange fremstøt for å få solgt sine patenter i USA, men dessverre uten hell. Vi vet at han fikk flere tilbud, som han avviste fordi han mente de var for lave. Såvidt jeg kan erindre, var det James Densmore, som overtok det amerikanske patentet og fikk i stand avtalen med Remington, som tilbød Malling-Hansen å bytte patenter vederlagsfritt. Det var altså ikke slik at amerikanerne jaktet etter Malling-Hansens patent.


København 1948-12-29.

Pødenphants skrivekugle, som ble donert til hans museum av Malling-Hansens etterkommere. Denne modellen ble bygget av mekanikeren August Lyngbye, som produserte skrivekugler på 1880-tallet. Hans modell fikk førsteprismedalje ved den store Jordbruks-, Kunst- og Industriutstillingen i København i 1888. Maskinen er i dag i privat eie hos en tysk samler. Foto: Dieter Eberwein.
Mannen som konstruerte denne aller siste utgaven av skrivekuglen, mekanikeren August Lyngbye. Tegningen er bearbeidet med moderne billedteknologi. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Denne artikel er fra avisen ’København’, som havde en meget kort historie: Den startede 1946 og lukkede allerede i 1949. Artiklen kan ses som et komplement til de to andre artikler vi har publiceret om Holger Pødenphant og hans skrivemaskinemuseum:

 

1) Pødenphants specialforretning for skrivemaskiner og skrivemaskine-museum;

 

2) Artiklen fra dagbladet Information 1956-08-04.

 

I kommentarerne og fotografierne fra disse to artikler kan man se og læse om den meget unikke skrivekugle, som Holger Pødenphant ejede og udstillede på Gl.Kongevej 74 – en videreudviklet model, bygget af August Lyngbye.

 

Det er meget interessant, at journalisten nævner, at alle de udstillede skrivemaskiner var ”i skrivedygtig stand”.

 

- - - - -

Skrivemaskine-Museum.

Mange morsomme gamle Maskiner paa Museum paa Gl.Kongevej.

Skrivemaskinen er virkelig blevet en saa gammel Opfindelse, at den nu har faaet sit specielle Museum. Det er aabnet i Kontormaskine-Firmaet H.Pødenphants Lokaler paa Gl.Kongevej, og Aarsagen er, at det er 75 Aar siden den regelmæssige Fabrikation af Skrivemaskiner begyndte. Længe før den Tid blev der puslet med Ideen, og den første Patentansøgning, man kender angaaende Fabrikation af Skrivemaskiner er fra 1713 og indgivet af en Englænder.

 

Danmark var ret tidligt med paa Skrivemaskine-Omraadet. Allerede i 1867 blev de første Forsøg gjort med ”Skrivekuglen”, og i 1872 startede Fabrikationen af den. Den var konstrueret af Præsten Rasmus Malling Hansen, der blev født paa Lolland i September 1835. Han var stærkt interesseret i Døvstummearbejdet, og hans Interesse blev vakt for at fremstille en hurtigskrivende Maskine. Mallings Skrivekugle havde mange Indretninger, som nu findes paa de moderne Maskiner.

 

Mallings Skrivekugle vil man finde i Museet paa Gl.Kongevej og endvidere rummer Samlingen den første amerikanske Remington, der kom hertil i 1893.......(JMC: tekst er her udeladt).

 

For alle de gamle Skrivemaskiner der findes paa Museet gælder det, at de er af morsomme Konstruktioner, saa de er absolut seværdige, og dertil kommer, at de er i skrivedygtig Stand, men ingen af dem vilde i Dag kunne følge med en kvik Skriver.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Land og Folk 1949-11-24.

Den originale artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

- - - - -

Danmarks tekniske museum indvies.

Det er vist de færreste mennesker i dette land, der har været klar over, at vi længe har haft en historisk, teknisk samling. En del af den har i de sidste år – man fristes til at sige: i al hemmelighedsfuldhed – været offentlig udstillet på en 3.sal på Danmarks Tekniske Højskole, mens andre dele har været opmagasineret rundt omkring og utilgængelige. Men i dag indvies et rigtigt museum for dansk teknik i lokaler i Handelsskolen, Duntzfelts Allé 8, Hellerup. Gentofte Kommunalbestyrelse har skaffet lokalerne og museets daglige leder er civilingeniør H.Niendal.

 

(JMC: Resten af artiklen er mindre relevant for vore formål og derfor udeladt)

 

Billedtekst til fotografiet af 2 skrivekugler:

 

Vidste De, at skrivemaskinen i sin første form, skrivekuglen, er en dansk opfindelse, gjort af pastor Malling Hansen? Her er hans første skrivekugle[1], der tilmed var elektrisk – et indviklet, men fint udtænkt monstrum, forløberen for de moderne skrivemaskiner.

 


[1] JMC: Samlingen indefattede allerede på dette tidspunkt den første model af skrivekuglen, kassemodellen som patenteredes i marts 1870. I forgrunden ser man den store og tunge, flade model fra 1871 eller 1872, og til venstre for den ser man, ganske utydeligt, det som jeg tolker som den elektriske kassemodel fra 1870 men uden kassen; jeg tror mig kunne se de to batterier, som var af størrelse som store syltetøjsglas.

SA: For meg ser det ut til at de to batteriene hører til den store, flate modellen som man ser på bildet. Tastaturet som ses rett ved siden av den flate skrivekuglen, ligner på det tastaturet Teknisk Museum har i sin samling, men som ikke hører til noen skrivekugle. Tastene er meget lange og det er et stort antall av dem, ikke som på kassemodellen. Alternativt kan det være den lille skrivekuglen som skrev på papirstrimmel. Den hadde de samme, lange tastene. Helt til venstre ser man hjørnet av en boks, og jeg vil anta at dette er den boksmodellen som Teknisk Museum eier. Se bildene under.


Bildet fra den originale artikkelen.
Dette er et foto av den store, flate modellen som eies av Teknisk Museum. Som man ser, hører de to batteriene til denne modellen. Foto: Sverre Avnskog.
Her er et bilde av de øvrige modellene av skrivekuglen, som Teknisk Museum har i sitt eie. Det tastaturet som ses på bildet i Land og Folk, synes jeg ligner mest på tastaturet som ses på dette bildet, i midten foran. Tastene er meget lange, og det er et stort antall. Kassemodellen hadde ikke så mange taster. Foto: Sverre Avnskog.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Lolland-Falsters Folketidende 1953-01-30.

Artikkelforfatteren, Ulver Brand Forchhammer, 1907-1995, journalist, redaktør og forfatter. Udgav ’Vor tids fremmedord’ i 1946. Foto fra Geni på internett.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Dette er en lang og detaljeret artikel, fuld af nyttig information. Jeg har valgt at gengive hele det første afsnit, selvom det er af generel natur, eftersom det rummer en udmærket historik omkring Danmarks tekniske Museum og dets forgængere helt tilbage til 1831. Og qua det faktum at museet ejer den største samling af sktrivekugler i verden, er det i sig selv relevant og interessant for vort selskab.


Artikelforfatteren,
Ulver Forchhammer, kunne i denne artikel videregive information, som han ganske sikkert har hentet fra sin onkel, Johan Georg Forchhammer, som var en af de mest markante skikkelser indenfor døveundervisningen i Danmark og som kendte Rasmus Malling-Hansen (se den sidste fodnote).

 

- - - - -


På avisens førsteside:

Ugens Artikel

Danmarks tekniske Museum har i disse Dage taget Initiativet til en landsomfattende Støtteaktion. Man har rettet Henvendelse til 6-700 Industridrivende overalt i Danmark om økonomisk Støtte til Udvidelse af den storartede tekniske Samling, vi raader over herhjemme, saa Befolkningen for Alvor kan faa Glæde af den. Ugens Artikel s.6 fortæller om dette Museum og lidt om, hvad det har at vise. Billedet her forestiller Opfinderen Malling-Hansen, der er født i Hunseby, og hvis ”Skrivekugle” findes paa Museet.

 

På side 6:

 

90 Tons Museumsmateriale – til Glæde for ingen – til Bekymring for mange –

Samtale om Teknisk Museum med Professor Georg Weber og Museumsinspektør H. Niendal.

[1] Vi danske er et snurrigt Folkefærd. Vi er med god Grund stolte af vor Folkeoplysning, men er uden Diskussion langt bagud for andre Lande, hvad det gælder Museumskultur. Det hænger vistnok sammen med en Overvurdering af det skrevne og det talte Ord – en Underkendelse af Billedet som Opdrager. Man har sikkert stolet for meget paa Folks Villighed til at lade sig belære ved Bøger og Foredrag og derved forsømt de opdragende Muligheder, der ligger gemt i mange af vore Museer – Tornerose-Slotte af uudnyttede Muligheder.

 

Til de delvis ukendte og delvis nedkulede Skatte hører den Samling, der sorterer under Danmarks tekniske Museum, en Institution, som blev til allerede i 1831 paa Initiativ af Polyteknisk Læreanstalts daværende Professor, Jul. Wilkens[2]. Da han i 1886 trak sig tilbage og efterfulgtes af Professor Borch[3], rummede Samlingen allerede ca. 1000 Numre, som Borch katalogiserede og udvidede. Hans Efterfølger, Professor H. I. Hannnover[4], reorganiserede Samlingen, saa den var sin Tids største ved nogen eksisterende teknisk Højskole (ca. 7000 Numre).

 

Generalkommisær Fr. Riise[5], den kendte Lejrinspektør under den første Verdenskrig i Lazaretlejren ved Hald, tog Initiativet til den første offentlige Udstilling, en historisk Belysnings-Fremvisning i 1912, endvidere en Udstilling i 1926 (besøgt af ca. 25000 Gæster) og virkede i øvrigt utrætteligt for Samlingen til sin Død i 1933. I 1943 fik Samlingen Navnet ”Danmarks tekniske Museum”, men da dette i 1948 flyttede fra Læreanstalten til den gamle Pigeskole Duntzfelts Allé 8 i Hellerup, var efterhaanden hele det svære Skyts bestaaende af Dampmaskiner, Transportmidler, Kraftmaskiner, Værksteder o .lign. skilt ud og opmagasineret.

 

(JMC; Tekst udeladt)

 

Skrivemaskinen er som Fabriksprodukt en dansk Opfindelse, gjort af Malling-Hansen i 1870. Hans Skrivekugle blev til i flere Faser, som vi ejer Eksemplarer af, lige fra de ved elektrisk Kraft drevne, kluntede Første-Forsøg til den enkle Skrivekugle, der løste Problemet om bevægeligt Farvebaand, en Linie-Udløsning, selv den lille advarende Klokke findes, og det automatisk fremførte Papir.

 

Malling-Hansen blev født i Huseby ved Maribo 1835, og hans Skrivemaskine er den første serieproducerede Skrivemaskine i hele Verden. Som Døvstummepædagog blev Malling-Hansen Forstander for Døvstummeinstitutet i Slesvig, men flyttede 1864 til København, hvor han blev Præst ved Det kgl. Døvstummeinstitut. Han tog Initiativet til Oprettelsen af Døvstummeskolerne baade i Fredericia og Nyborg, var en for Døvstummesagen meget virksom Mand, men fik dog Stunder til at pusle med sin Hobby, Mekanik. Han konstruerede i Tidens Løb fire Udkast til en Skrivemaskine, hvoraf her afbildes en af de første, raffineret udstyret med elektrisk Fremdrift.

 

I øvrigt ejer Museet en fuldstændig Samling til Belysning af Skrivemaskinens Udvikling i alle de skiftende Faser, men vi har ikke Plads til alle, hvad vi er de første til at beklage.

 

Illustrationsteksten:

 

Malling-Hansens Skrivekugle – med den indskrev Opfinderen, der var født i Hunseby, paa smukkeste Maade Maribos Navn i Opfindelsernes Historie.

 

Ulver Forchhammer[6]


Illustrasjon fra forsiden av avisen. Portrettet av Malling-Hansen er fra 1890, og er det siste vi kjenner av ham.
Som illustrasjon av skrivekuglen, valgte redaksjonen den store flate modellen, som ble bygget første gang i 1871. Den ble solgt til bl a Store Nordiske Telegrafkompaniet og ble brukt ved deres telegrafstasjoner. Det var også denne modellen, som ble anvendt til Malling-Hansens kopieringsmetode, Xerografi, der man kunne mangfoliggjøre et eksemplar til opp til 100 kopier i løpet av kort tid.
I et historisk tilbakeblikk i Veteranbilklubbens medlemsblad fra 1997, kan vi lese dette tilbakeblikket på Georg Weber.
Fra en artikkel fra Nationalitidende 24. november 1949, har vi dette bildet av daværende daglig leder av Teknisk musum, sivilingeniør H. Niendahl, f 1881, som viser frem en af samlingens rariteter, en Evighedsmaskine af Træ.
Simon Christian Borch, 1847-1927, maskiningeniør og professor. Foto: DKB.
Julius Wilkens, 1812-1892, teknolog, lærer ved Polyteknisk Læreanstalt. Professor 1849. Foto fra Hannovers jubileumsskrift ved hundreårsdagen for Wilkens fødsel.
Harald Immanuel Hannover, 1861-1937, polytekniker, direktør for Statspræveanstalten og for Polyteknisk Læreanstalt.
Den eldre Georg Forchhammer, 1861-1938, første forstander for Det kgl. Døvstummeinstitut i Nyborg i 1891. Fra 1909 til 1926 forstander ved Det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia.
Frederik Riise, 1863-1933, fotograf og virksom i Industriforeningen, især med at arrangere udstillinger. Formand for Historisk-Teknisk Samling fra 1911. Foto: DKB.
Engelke Wiberg, 1868-1849, mangeårig lærer ved Det Kongelige Blindeinstituttet i København. Gjorde en stor innsats for å renvaske faren for beskyldninger om plagiat. Foto: Privat.
Johanne Agerskov, 1873-1946, mest kjent for det store danske verket, "Vandre mod Lyset!" som ble utgitt i 1920. Sammen med søsteren Engelke forsket hun grundig i Malling-Hansens arbeid med skrivekuglen, og hun utga i 1925 "Hvem er Skrivekuglens Opfinder", der hun renvasker faren helt for beskyldningene om at han hadde plagiert en annen oppfiner. Foto: Privat.

 


[1] JMC: Georg Weber har jeg ikke fundet biografiske data om; Holger Niendals navn har vi tidligere stødt på i lignende artikler fra denne periode, men desværre kan jeg ikke finde data om ham.

SA: I følge en fotnote i en tidligere artikkel, vet vi dette om Georg Weber: Professor Georg Weber var formand for Danmarks Tekniske Museum i 1950-erne. Han døde den 11 juli 1959, kun 55 år gammel. Weber var også medstifter af Dansk Veteranbil Klub.

Sivilingeniør Holger Niendal var født i 1881, og var i en periode daglig leder ved Teknisk Museum.

[2] JMC: Julius Wilkens, 1812-1892, teknolog, lærer ved Polyteknisk Læreanstalt. Professor 1849.

[3] JMC: Der forekommer en del personer med efternavnet Borch, men jeg har ikke fundet denne person.

SA: Det dreier seg om Simon Christian Borch, 1847-1927,  maskiningeniør og professor. I Dansk Biografisk Lexikon står følgende om Borch: Borchs indsats er meget betydelig, og den nøjagtighed og grundighed, der prægede hele hans arbejde var af stor betydning for mange danske ingeniører. Den der ville trænge nøjere ind i et eller andet emne inden for faget gik aldrig forgæves til B.s bøger eller til ham selv. – 1888 var B. medlem af bedømmelsesudvalget ved den store nordiske industriudstilling

[4] JMC: Harald Immanuel Hannover, 1861-1937, polytekniker, direktør for Statspræveanstalten og for Polyteknisk Læreanstalt. Vi kender ham for hans artikler, hvori han slog på trumme for at ære den i 1924 afdøde lærer, Jacob Arend Peters, 1835-1924, som værende den første og egentlige opfinder af en skrivemaskine med en konstruktion, som i hans øjne var en forgænger for skrivekuglen. Vi har en omfattende serie artikler og illustrationer om denne sag – se: ’The controversy 1924/25’. Den offentlige debat, involverede fremfor alt Malling-Hansens døtre Engelke Wiberg og Johanne Agerskov og førte til, at Johanne Agerskov udgav en skrift i marts 1925 med titlen: ”Hverm er Skrivekuglens Opfinder?”.

[5] JMC: Frederik Riise, 1863-1933, fotograf og virksom i Industriforeningen, især med at arrangere udstillinger. Formand for Historisk-Teknisk Samling fra 1911.

[6] JMC: Ulver Brand Forchhammer, 1907-1995, journalist, redaktør og forfatter. Udgav ’Vor tids fremmedord’ i 1946.
Hans far var Holger Brand Forchhammer, overlæge ved Finsens Medicinske Lysinstitut,  og mor Berthe Elise Forchhammer. En af farens brødre var den i døvstummekredse kendte Johan Georg Forchhammer, 1861-1938, som blev den første forstander for Det kgl. Døvstummeinstitut i Nyborg i 1891. Fra 1909 til 1926 var F. Forstander ved Det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia.
Man kan altså forestille sig, at Ulver Brand Forchhammer har mødt sin onkel og har hørt ham fortælle om Rasmus Malling-Hansen.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Land og Folk 1954-03-23.

Illustrasjon fra artikkelen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Denne usignerede artikel har et fint billede af Malling-Hansens skrivekugle, model 1878. Desværre er billed-teksten behæftet med en faktafejl: Malling-Hansens formål med at opfinde skrivekuglerne var ikke at udvikle et hjælpemiddel for døve – det var at konstruere et skriveapparat som kunne skrive med samme hastighed som en person taler. Dertil skulle teksten stå smukt og letlæselig, og den skulle kunne betjenes af alle efter kort tids øvelse. Skrivekuglerne var beregnet til brug af almindelige mennesker i arbejdslivet og fritiden. Han lykkedes med alle disse målsætninger, og skrivekuglerne kom også i vis, begrænset serieproduktion. Men han lykkedes ikke at få dem masseproduceret.

 

- - - - -

NYT I BILLEDER.

MUSEUM der kan snakke med om BOLIGNØD.

Utallige mennesker har gennem mange år ført en fortvivlet kamp mod bolignøden. Derfor er der måske hver noget overraskende eller rystende i, at et museum også er ramt heraf. Alligevel kan man ikke lade være med at undre sig over, at det ikke er lykkedes at skabe større samfunds-interesse om Danmarks tekniske Museum, end at det faktisk må føre en skrantende askeporttilværelse, skønt det dog rummer værdier af uvurderlig kultur- og teknisk-historisk interesse.

 

Museet kan kun vise en brøkdel af sine ting.

 

Vel har museet efter et anseligt antal flytninger fået lokaler i Hellerup, men dels er disse lokaler som alle systemer efter de-forhåndenværende-søms-princip behæftet med en vis mangel på hensigtsmæssighed, dels er de – og det er det værste – alt, alt for små, hvilket ikke blot resulterer i, at de udstillede ting ikke kommer til deres ret, men også i, at kun en brøkdel af museets ting kan være der.

 

(JMC: Artiklen fortsætter med at fortælle om museets mest interessante genstande, illustreret med flere gode fotografier)

 

Billedtekst til fotografiet af Rasmus Malling-Hansens skrivekugle, model 1878:

 

Dette tekniske pionérarbejde blev i 1870’erne udført af lærer R.Malling Hansen. Han udførte et stort arbejde blandt de døvstumme, og i sin syslen efter at finde en metode for disse til let at meddele sig til omgivelserne konstruerede han sin skrivekugle – en forløber for skrivemaskinen.


Utsnitt av artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Information 1954-06-10.

Forsiden til Gabelsbergerstenografen fra 1924.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Vi har på vor hjemmeside flere bidrag fra Samuel Jarris, rigsdags- og retsstenograf, som i mange år interesserede sig for Rasmus Malling-Hansens liv og gerning og gerne bidrog med artikler og læserbreve om emnet. Se også kommentarerne til hans læserbrev i Information 1948-10-28.

 

- - - - -

BREVE FRA LÆSERNE.

Verdens første rigtige skrivemaskine.

”Information” meddeler 2.pinsedag, at amerikaneren Latham Sholes i 1873 ”afleverede verdens første rigtige skrivemaskine til Remington & Sons”. Dette er ikke rigtigt. Verdens første rigtige skrivemaskine afleveredes i 1870 af forstander ved Det kgl. Døvstummeinstitut i København Malling-Hansen til Gamsts mekaniske Etablissement[1] i København.

 

Skønt Malling-Hansens maskine var bedre end den, Remington lavede, kunde den håndværksmæssigt fremstillede danske maskine ikke klare sig i konkurrencen med den amerikanske masseproduktion, men derfor er æren for at have konstrueret verdens første rigtige skrivemaskine alligevel danskeren Malling-Hansens.

 

Det er kedeligt, at vi altid sluger raat, hvad der kommer fra Amerika (grundlaget for ”Informations” meddelelse er en amerikansk fremstilling), og dobbelt kedeligt, at 2 medarbejdere ved bladet har skrevet den samme historie paa hver sin side af bladet, den ene endda kultursiden, saa at der ikke er meget haab om, at den urigtige meddelelse er blevet overset.

 

JARRIS,

 

Statsaut. Retsstenograf, Hellerup.

 


[1] JMC: Her husker den gode Jarris forkert; skrivekuglerne blev bygget først på Jüngers mechaniske Etablissement på Sortedamsdosseringen. Da Jüngers forlod firmaet, overtog hans kompagnon og lærling C.P.Jürgensen ledelsen, og navnet blev ’Professor Jürgensens mechaniske Etablissement’ (efter at han havde opnået professors navn). Fra omkring midten af 1880erne blev skrivekuglerne fremstillet af August Lyngbye. I en periode var også finmekanikerne Otzen og Lund på banen med at fremstille skrivekugler, men denne – sandsynligvis korte- periode kan vi ikke dokumentere på samme grundige måde som de øvrige aktører.
Det navn som Jarris nævner – Gamst – forekom faktisk, men jeg har i danske aviser fundet blot to referencer til det, en i en avis fra 1871 og en anden i 1872 i form af navnet ”H.Gamst og H.C.Lunds mekaniske Værksted/Etablissement”, men det er ganske usandsynligt, at dette værksted nogensinde har produceret skrivekugler.


Det originale leserinnlegget.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Horsens Avis 1954-07-17.

Det originale avsnittet om Malling-Hansens skrivekugle.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Artikelforfatteren, Henry Dahl, publicerede et stort antal børne- og ungdomsbøger i perioden fra 1931 til slutningen af 1940erne, registrede af Det kongelige Bibliotek, men jeg har ikke fundet noget yderligere om hans biografiske data.

 

SA: I følge DKB har de et foto av ham, men det er ikke digitalisert. Men det opplyses at Henry Dahl var født i 1907.

 

I Dansk Forfatterleksikon opplyses følgende:

Henry Dahl (f. 1907)

ugebladsmedarbejder, redaktør
f. Nielsen Dahl i Horsens

Dahl, Johanne (pseudonym)

 

Det burde kanskje ikke overraske oss at det ikke er så lett å finne opplysninger om Henry Dahl. Litteratur for barn og unge har tradisjonelt ikke hatt så høy status i litteraturmiljøene, og når vi i tillegg ser at Henry Dahl var ukebladmedarbeider forklarer det ytterligere hvorfor han sikkert ikke hadde særlig høy status som forfatter. Dessverre. Det må vel også sies at det var svært originalt å velge et kvinnenavn som pseudonym.

 

- - - - -

Menneskelig Kløgt og Opfindsomhed som Udstillingsnumre.

Verdens ældste Bil staar paa Danmarks tekniske Museum.

Af HENRY DAHL
(Eftertryk ikke tilladt).

 

Danmarks tekniske Museum ligger ikke midt i Hovedstadens menneske-myldrende Centrum som mange af vore øvrige Udstillings-bygninger, men er foreløbig blevet indstalleret i Stueetagen af en Skole-bygning paa en af de temmelig afsides Sideveje ude i Helle-rup. Maaske er denne periferiske Beliggenhed skyld i, at Besøget hidtil ikke har været overvældende stort. Forhaabentlig vil Gæst-ernes Antal dog stige ganske betydeligt i de kommende Aar, for det er i høj Grad Umagen værd at tage et lille Trip ud til Museet i Duntzfelts Allé.

 

Paa en yderst interessant og samtidig meget fornøjelig Maade belyser Museet Danmarks tekniske Udvikling i de 100 Aar, ”Mekaniseringen” har været kendt. I denne lidt pladssnævre Stueetage staar vi ved Teknikkens Vugge. Der er absolut ingen Grund til at trække paa Smilebaandet af disse gamle Modeller, selvom nogle af dem ved første Øjekast kan forekomme os en smule primitive, Nej, langt snarere føler man Trang til at udtrykke sin Beundring og Respekt for de geniale Hjerner, som har skabt og muliggjort alt dette.

 

-----(JMC: Tekst med beskrivelser af diverse danske tekniske opfindelser er her udeladt)

 

----Danmarks tekniske Museum ejer ogsaa et velbevaret Eksemplar af Verdens første Skrivemaskine, den vidtberømte Skrivekugle, opfundet af den danske Præst Malling Hansen i 1869. Skrivekuglen kan arbejde den Dag i Dag. Malling Hansen naaede aldrig at blive en velhavende Mand paa sin Opfindelse, skønt den blev Forløberen for hele den Skrivemaskineindustri, der har indbragt Million-formuer til de Folk, der forstod at udnytte den. Nu staar den runde Skrivekugle og stritter med sine Bogstav-Tangenter som et opskræmt Pindsvin. Man har anbragt den paa et simpelt Træbord, men egentlig burde den have haft en Hædersplads, en kostbar Krystalmontre, for den har dog beviselig sin store Andel i, at det daglige Skriveri er blevet lettet betydeligt for vor Generation.

 

(JMC: Resten af denne lange og gedigne artikel er i for sig interessant ud fra generel teknologi-historisk synsvinkel men er udeladt her, eftersom Malling-Hansen og skrivekuglerne ikke nævnes yderligere).

 

Henry Dahl.


Henry Dahl hadde en ganske stor litterær produksjon av bøker for barn og unge.
Man kan lett finne flere av dem til salgs i antikvariater i dag.
Han skrev også enkelte biografier, bla a sammen med Willy Ussing om Tom Mix, en legendarisk, amerikansk cowboy-stjerne i mer enn 330 westernfilmer, både stumfilmer og lydfilmer.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Information 1956-08-04.

Et av brevene som Pødenphant skrev til en av barnebarna til Malling-Hansen, nemlig Zarah, født Bech. Jeg mener ganske sikkert det er RMHs datter Emma Mathiesen som har skrevet under brevet med blyant. Hun levde lengst av døtrene - til 1954.
Det er denne modellen av skrivekulglen som RMHs døtre donerte til Pødenphants museum. Det er den aller siste utgaven av skrivekuglen, som ble konstruert og bygget av mekanikeren August Lyngbye, og han mottok en førsteprismedalje for maskinen ved den store Kunst-, Jordbuks og Industriutstillingen i København i 1888. Etter hva vi vet, overtok Lyngbye byggingen av skrivekugler i 1885, og han modell kostet kun 150,- kr.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Det lille, men meget interessante, skrivemaskinemuseum som denne artikel handler om, blev drevet af Holger Orla Pødenphant, født 1893,som var forhandler af kontormaskiner med firma på Gl. Kongevej 74 i København. Det faktum, at adgangen var gratis og at grosserer Pødenphant personligt fremviste og fortalte om skrivemaskinerne, vidner om hans passion for skrivemaskiner og deres historie. Via Det kgl. Bibliotek fandt jeg frem til at Pødenphant selv havde mindst to danske patenter – det ene i 1932, ”Anordning ved Skrivemaskiner”, patent nr DKD4597119310806, og det andet fra 1946, et patent angående regnemaskiner.

 

Pødenphant er også skribenten bag den pjece som han udgav i 1944, ”Et Skrivemaskine-museum: lidt om Skrivemaskinens Historie og Udvikling”.

 

P. etablerede sit firma i 1923 og var desuden en drivende kraft i ”Foreningen af Importører af Skrivemaskiner i Danmark”, hvis 25-årsjubilæum blev fejret i 1942 ved udgivelsen af et skrift.

 

Se desuden vor udførlige artikel: ”Pødenphants specialforretning for skrivemaskiner og skrivemaskine-museum”, hvor vi også kommenterer den meget specielle model af skrivekuglen, som Pødenphant anså som den fornemste maskine i hans samling, og fortæller om hans kontakter med Malling-Hansens døtre.

 

- - - - -

 

Under rubrikken:

MUSEER
De har til gode

      3.

Grosserer Pödenphants
skrivemaskinemuseum

 

En skrivemaskine fra 1713, der skulle hjælpe de blinde og døvstumme

Draisinens opfinder skabte stenografimaskinen og dansk døvstummepræst skrivekuglen

Atten skrivemaskiner stillet op i et glasskab i et kontor – skal det være et museum?

 

”Politiken”s museumsfører for Storkøbenhavn mener det og nævner Pødenphants skrivemaskinemuseum blandt Københavns mindre seværdigheder. Og fra Danmarks tekniske Museum henviser man særligt interesserede til det: i sin art er det enestående, selv om det nok er lidt lille at ofre en Københavnstur paa – hvis ikke man er specialist.

 

Adgangen er gratis, og der er aabent hver dag i almindelig kontortid. Blot skal man ringe paa forhaand til Central 13712. Grosserer Phødenphant vil selv demonstrere sine skatte, der allesammen kan skrive den dag i dag.

 

(JMC: En del af teksten er her udeladt såsom værende mindre relevant for vort formål)

 

Alle disse maskiner var dog eengangsforsøg. Først i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man en egentlig produktiopn, og her kom Danmark, takket være døvstummepræsten Rasmus Malling Hansen, med fra starten.

 

Malling Hansens skrivekugle er skrivemaskinemuseets fornemste stykke. Det er ikke den oprindelige model, men et svendestykke af en noget lettere konstruktion end den, man var startet med i 1872. Kuglen var konstrueret til brug ved undervisningen af døvstumme[1], men da den var forholdsvis hurtigtskrivende, fik den – trods den høje pris: 400 kr. – ret stor udbredelse. Blandt andet blev den brugt af Store Nordiske Telegraf-Selskab og af de Ferslewske Blade.

 


[1] JMC: Nej, selv om Malling-Hansen – antagelig på bestilling – lod bygge et lille antal maskiner, som var særligt bygget til blinde, var hans primære målgruppe almindelige mennesker, som havde behov for at kunne skrive hurtigt og tydeligt.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Berlingske Tidende 1959-01-15.

Illustrasjonen av skrivekuglen i Berlingske Tidende fra 1959 er veldig utydelig, men det synes ganske klart at den vise den aller siste utgaven av skrivekuglen, som ble konstruert av August Lyngbye og fikk en førstepremiemedalje ved den store kunst-, industri- og jordbruksutstillingen i København i 1888. Bildet under viser denne modellen, som vi kun kjenner et enslig eksemplar av i dag. Den er i privat eie i Tyskland.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

I jernbanernes første epoke var driften på private hænder. I 1867 overtog staten det private selskab ’Det Danske Jernbanedriftselskab’ og omdøbte det til ’De jysk-fynske Statsbaner’. I 1880 overtog staten også ’Det Sjællandske Jernbaneselskab’, og de to enheder fusioneredes i 1885 under navnet ’Danske Statsbaner’.

 

Det interessante med denne korte notits er, at vi her får dokumentation for at Danske Statsbaner i 1959 ejede en skrivekugle. Fotografiet er lille og af dårlig kvalitet, men det ser for mig ud som at det drejer sig om den sidste version af skrivekuglen, som vi daterer til perioden mellem 1885 og 1890 og som blev fremstillet af August Lyngbye. Man kan udmærket forestille sig, at DSB købte denne skrivekugle i 1880erne til brug i handelsafdelingen.

 

-----

 

Tekstnotitser til to illustrationer på side 29:

 

I perrontunnel 1 paa Hovedbanegaarden aabnede Statsbanernes handelschef, Lorenzen, i gaar en meget elegant Udstilling om Statsbanernes Handelsafdeling. Udstillingen er opdelt i hovedgrupperne olie, kul, jern og staal, kasserede materialer, elektriske artikler, tekstiler og kontorudstyr, og hver gruppe har sin billedserie, som viser hvor varen er købt, hvilken pris, DSB har maattet betale, og hvad varen bruges til. Man faar f.eks. at vide, at Statsbanerne køber for 24 mill.kroner flydende brændsel om aaret, hvilket kvantum svarer til ca. 4 pct. af landets samlede import af brændselsolier. Man kan ogsaa faa at vide, at der om aaret bruges c. 4 mill.kr. til uniformer i etaten. Ovenfor ses en af udstillingens mange modeller.

 

DSB’s handelsafdeling disponerer ogsaa over denne kuriøse skrivemaskine, opfundet af den danske præst Malling Hansen ca. 1880 – den er dog ikke mere i brug.


En av illustrasjonene i Berlingske Tidende fra 1959.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Demokraten 1961-11-29.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Den korte notits gentager den gamle misforståelse om, at Malling-Hansen skulle have arbejdet med blinde – men fakta er, at hele hans karriere som voksen var knyttet til gerningen at uddanne døve – som dengang kaldtes døvstumme.

 

Man ville jo ønske at påstanden om ”800 skrivekugler på en fabrik i København” havde været sand, men så vidt vi kan skønne blev der på C. Jürgensens og på August Lyngbyes etablissementer (som ikke kan kaldes fabrikker men snarere specialhåndværkere i branchen for præcisions- og måleinstrumenter) tilsammen bygget et sted mellem 150 og 200 skrivekugler af 9 forskellige modeller.

 

Imidlertid synes jeg at artiklen er værd at publicere, fordi den dog dokumenterer interesse for Malling-Hansen og skrivekuglerne  på et tidspunkt, hvor meget få i Danmark huskede ham og hans epokegørende indsatser. Desuden har vi ikke tidligere publiceret fotografiet, som  viser en skrivekugle af 1878 års model.

 

- - - - -

Pastorens kugle udstilles.

Skrivemaskinefirmaet Remington Rand viser lidt af en sensation på Unge Hjem-udstillingen i Århus. Et eksemplar af verdens første seriefremstillede skrivemaskine udstilles ved siden af firmaets nyeste rejse- og kontorskrivemaskiner. ”Pastor Mallings skrivekugle” kaldes det besynderlige apparat, som der kun findes ganske få af her i landet.

 

Skrivekuglen blev i 1860’erne konstrueret af den danske blindepræst, pastor Malling Hansen, der satte verdens første serieproduktion af skrivemaskiner i gang og i 1870 tog patent på sin idé. Der blev fremstillet 800 skrivekugler på en fabrik i København, inden en amerikaner i 1874 konstruerede en bedre og hurtigere maskine, som slog kuglen ud.

 

På billedet præsenterer en af udstillingens damer det gamle ”vidunder”.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Viborg Stifts-Tidende 1961-12-02.

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Publisering ved Sverre Avnskog.

 

Vi publicerer dette fotografi for at dokumentere, at skrivekuglen, model 1878, var udstillet i Aarhus i slutningen af 1961. Billedet er udmærket, og jeg kan ikke mindes at have set det tidligere? Billedteksten er derimod ikke værd at gengive: Den meget korte tekst præsterer at rumme fire faktafejl.

 

- - - - -

En skrivekugle.


Det originale bildet i avisen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Vestkysten 1964-10-08.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående tekst er et uddrag fra en længere kronik, skrevet af journalisten og forfatteren Gerda Berntsen, født Henriksen, født 1917 i Odense. Vi har tidligere publiceret en artikel af Berntsen: ”De Døvstummes bedste Ven, der opnaaede Verdensry” i en avis fra 1965. Jeg har kun gengivet det korte afsnit om Rasmus Malling-Hansen og skrivekuglerne.

 

Skribenten har sat sig grundigt ind i emnet ’skrivemaskinens historie’, og særlig afsnittet om Remingtonmaskinernes udvikling er detaljeret.

 

Gerda Berntsen udgav i 1962 børnebogen ’Lille Søren Nisse’ og i 1948 romanen ’Alt for mange Penge’. Hun bidrog også med en novelle i samlingen ’Danske gys: kriminalnoveller’ 1982.

 

I Kraks Vejviser 1964 er Gerda Berntsen optaget med titlen ’forfatterinde’ med bopæl på Farimagsgade 4 i København. Jeg har ikke fundet hendes dødsår.

 

SA: På en internasjonal slektsside står følgende om Gerda Berntsen: Born on 22 Mar 1917. Gerda Elisabeth Berntsen HENRIKSEN married Kai Ove NATHANSOHN. She passed away on 1 Mar 2007.


Det Kongelige Bibliotek i København har et portrettfoto av Gerda Berntsen, men det er dessverre ikke digitalisert.

 

Se også: Herning Folkeblad 1967-07-21.

 


En av Gerda Berntsens barnebøker, "Lille Søren Nisse", utgitt i 1962.
Gerda Berntsen bidro med en novelle i novellesamlingen "Danske gys" fra 1982.

 

VESTKYSTENS kronik den 8.-10-1964.

Skrivemaskinens saga.

Af Gerda Bertsen,
København.

- - - - -

 

I slutningen af 1860’erne opfandt den danske præst og døvstumme-forstander R.Malling-Hansen en ”skrivekugle”, og i 1870 fik han 15 års eneret på fremstilling af den meget enkelt byggede maskine, hvor stive fjedrende typestænger var anbragt radiært gennem en halvkugle.

 

I årene derefter forbedrede han maskinen, der til at begynde med vejede 75 kg, men efterhånden kom ned på 5 kg, således at den blev lettere at håndtere og billigere at fremstille. Den vakte megen opmærksomhed på udstillinger i ind- og udland, og Malling-Hansen opnåede betydelig støtte bl.a. fra regeringen, således at han i 1873 kunne påbegynde en fabriksmæssig[1] fremstilling af skrivekugler.

 

Malling-Hansens hurtigskriver eller ”Takograf[2]” var den første fuldt udarbejdede skrivemaskine i verden, der blev fremstillet med salg for øje, men Malling-Hansen fik ikke så megen glæde af den, for den blev snart sejlet agterud af den amerikanske Remington-maskine, hvis princip var mere praktisk og gav større mulighed for udvikling. Dertil kom, at den økonomiske støtte, Malling-Hansen fik, virkede som en dråbe i havet mod de amerikanske investeringer.

 

- - - - -

 


[1] JMC: Man kan ikke betegne C.P.Jürgensens Mekaniske Etablissement som en fabrik, heller ikke var August Lyngbyes værksted en fabrik. Det var hovedsagelige disse to finmekaniske håndværkere, som fremstillede skrivekuglerne i deres forskellige former og modeller. Jeg vil snarere betegne dem begge som finmekaniske håndværks-værksteder, og denne omstændighed er vigtig, fordi den udgjorde en flaskehals for Malling-Hansens mulighed for at tilfredsstille efterspørgselen.  Det er dog korrekt at sige, at skrivekuglerne blev seriefremstillede – i en relativt lille serie. Til sammenligning havde Remington en fabrik med mange hundrede finmekanikere – allerede uddannet arbejdskraft (i arbejdet med våben og symaskiner), et stort investeringskapital, meget store lokaliteter i New York og en struktur for reklame og distribution.

[2] JMC: skal være ’takygraf’.

SA: Ut fra teksten virker det som om artikkelforfatteren ikke er helt klar over at skrivekuglen og takygrafen er to forskjellige maskiner med to ulike formål. Skrivekuglen var en lett og transportabel hurtigskrivemaskin beregnet for vanlige folk, mens takygrafen var en ganske stor maskin, beregnet til å nedskrive referater svært hurtig i forsamlinger, som f eks riksdagen. Den opererte svært stille og man kunne skrive svært hurtig på den.

Apropos Remington-maskinen, så hadde Christopher Lathan Sholes, utviklet sin oppfinnelse svært mye, etter instrukser fra investoren James Densmore før Densomore klarte å få i stand en avtale om produksjon ved Remington-fabrikken. Jeg tror man kan si at det var en fullt ut funksjonell skrivemaskin Remington-mekanikerne fikk å jobbe med. Deres endringer dreide seg kanskje aller mest om kosmetiske endringer i eksteriøret, og den første Remington-maskinen bar sterkt preg av at fabrikken også produserte symaskiner. Densmore måtte faktisk selv stille en garanti på $1000 i tilfelle produksjonen skulle bli et tapsforetagende.

Det var nok svært avgjørende for Remington-maskinens success at den kunne utstilles og selges på alle Remingtons utsalgssteder både i USA og Europa, mens skrivekuglen måtte bestilles fra Danmark, og sannsynligvis hadde relativt lang leveringstid.

Det er for øvrig ikke så lett å vite hva artikkelforfatteren mener med at "The Typewriter" var mere praktisk og gav større mulighed for udvikling. Skrivekuglen var utstyrt med alle de samme praktiske detaljene, som papirvalse, fargebånd, linjeskifttast og bjelle som ringte når en linje var ferdigskrevet, og de lave modellene fra 1879 og 1885 beviste tydelig at skrivekuglen hadde stor utviklingsmuligheter. August Lyngbye, som overtok produksjonen på 1880-tallet leverte også skrivekugler med både store og små bokstaver. Prisen var også blitt lav, og var svært konkurransedyktig i forhold til Remington. Mine utregninger basert på datidens kurs, har vist at Remington-maskinen faktisk var dyrere enn skrivekuglen.


Den første lave utgaven av skrivekuglen som kunne skrive på brede papirformater. Vi regner med at den ble bygget første gang i 1879, men vet ikke med sikkerhet hvem som hadde ansvaret for utviklingen av skrivekuglen på den tiden.
Dette er den siste modellen av skrivekuglen fra 1885, og den ble utviklet av mekanikeren August Lyngbye, som hadde overtatt produksjonen av skrivekugler på 1880-tallet. Begge fotos: Dieter Eberwein.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Frederiksborg Amts Avis 1965-10-19.

K. O. B. Jørgensen, mangeårig direktør for Teknisk museum. Han gjørde mye for å gjøre skrivekuglen kjent for et større publikum.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Her ser vi atter den pålidelige og utrættelige K.O.B.Jørgensen være med til at skabe opmærksomhed om skrivekuglen og Rasmus Malling-Hansen. Illustrationen viser, at museet – som ejede (og stadig ejer) 9 forskellige modeller af skrivekuglen – har stillet 1878-modellen til udstillingens rådighed, og åbenbart fungerede den så godt, at han kunne demonstrere dens skrivefærdigheder for journalisten.

 

- - - - -

Skrivekuglen udlånes til stor udstilling

Verdens første skrivemaskine skal i den anledning forsikres for 20.000 kr.

I forbindelse med landsdelsudstillingen Lolland-Falster, udlåner Danmarks Tekniske Museum i Helsingør verdens første skrivemaskine. I den anledning skal maskinen, sen såkaldte skrivekugle, forsikres for et beløb af 20 000 kr., idet man fra museets side betragter det tekniske vidunder som en meget kostbar genstand i den omfattende samling, oplyser museumsdirektør K.O.B.Jørgensen.

 

Skrivekuglen blev opfundet i 1875[1] af den danske sognepræst, R.Malling Hansen, Lolland, med henblik på blinde og døvstumme[2].

 

Udstillingen på Lolland skal illustrere, hvad man på øen har kunnet præstere inden for handel og industri, og endvidere fremvise genstande, der i tidens løb er blevet fremstillet på Lolland-Falster.

 

- Som kuriosum kan nævnes, at IBM’s nye elektroniske skrivemaskine også kaldes en skrivekugle, oplyser K.O.B.Jørgensen videre. Museumsdirektøren demonstrerede i går, hvorledes skrivekuglen fungerede, og i betragtning af dens alder, virkede den tilfredsstillende. Er man kendt med maskinnens tastatur, vil man kunne skrive ligeså hurtigt med den, som på en moderne skrivekugle.

 


[1] JMC: Malling-Hansen begyndte at arbejde med tastaturets udformning i 1865, og vi tror at den første prototype var klar 1867 eller 1868. I begyndelsen af 1870 fik han eneret på skrivekuglens fremstilling, og i september samme år blev den for første gang fremvist for offentligheden.

[2] JMC: Nej! Ideen til skrivekuglen fik Malling-Hansen ved i iagttage de døvstummes brug af fingeralfabetet; men hans målgruppe var ikke bline eller døve – målgruppen for skrivekuglen var almindelige mennesker.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Jysk Aktuelt 1965-12-13.

Det er denne skrivekuglen som omtales som "verdens minste skrivekugle". På det første bilet av Jørgensen med denne skrivekuglen, er den ikke montert på en trefot. Foto: Sverre Avnskog.
Det var kun en ganske liten del av artikkelen som handlet om skrivekuglen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner, kommentarer og publisering ved Sverre Avnskog.

 

K. O. B. Jørgensen, 1919-1996, var Danmarks tekniske Museums første direktør, udnævnt i 1958. Han var meget stolt af museets skrivekugler og forsømte aldrig en lejlighed til at fremholde deres store tekniske og til med kunstneriske værdi. Vi har også en artikel fra Ingeniørens Ugeblad 12 september 1964, hvor Jørgensen fremviser en meget lille skrivekugle, som på det tidspunkt blev kaldt ’verdens mindste skrivemaskine’.

 

Det var sandsynligvis den skrivekugle som blev udstillet i Paris 1878 og som skrev på papirstrimmel, beregnet til brug på telegrafstationer. Men vi skal også huske, at der blev fremstillet to eksemplarer af en mini-skrivekugle, til demonstrationsbrug i forbindelse med patentansøgninger.

 

Det er interessant, at vi i denne artikel får dokumentation for proveniensen angående museets kassemodel af skrivekuglen, i og med at Jørgensen oplyste journalisten om, at dette eksemplar blev doneret af Malling-Hansen andre hustru, Anna Malling-Hansen f. Steenstrup, til forgængeren for Danmarks teknisk Museum. Anna døde allerede i 1897.

 

SA: Det var et krav ved patenansøkninger i USA at det ble lagt ved en patentmodell som illustrerte prinsippene ved objektet. Vi kjenner til i alt fire slike små patentmodeller av de ulike modellene av skrivekuglen. Men det er neppe dem det er snakk om i denne sammenhengen. To av disse patentmodellene eies av Uwe Breker i Tyskland, mens to har eiere i USA.

 

- - - - -


Luftskipperens ”hemmelighed” kommer på museum.

Teknisk Museum, der stort set har ligget på lager siden 1911, kommer nu for dagens lys med verdens ældste skrivemaskine, snedker Petersens kombinerede cykel fra 1867, princesse Maries luksusbil og meget andet spændende.

7 JANUAR bliver en skelsættende dato for teknikkens vidundere. Den dag åbnes nemlig Danmarks tekniske Museum for publikum. Dagen før er der officiel sammenkomst, hvor en indbudt kreds skal se herlighederne, som får et godt ord med på vejen af kulturminister Hans Sølvhøj.

 

Men det betyder ikke, at museets direktør, civilingeniør K. O. B. Jørgensen, kan pust ud. Det er nemlig kun en begrænset del af de ca. 8000 numre, der kan udstilles. De midlertidige lokaler på Ole Rømersvej i Helsingør er alt for små til samlingen, skønt guderne skal vide, at museumshallen er et mægtigt foretagende. Når det tilføjes, at enkeltnumre f.eks. er lokomotiver, biler og flyvemaskiner, kan man måske bedre gøre sig begreb om, hvorfor Ole Rømersvej ikke slå til i første omgang.

 

(JMC: Her følger nu en længere beskrivelse af nogle af museumsgenstandene; vi går videre til beskrivelserne af Malling-Hansens skrivekugler):

 

- - - - - Endelig er der også verdens ældste skrivemaskine fra 1867 i trækasse med poleret låg, skænket i tidernes morgen af fabrikantens enke, fru Malling-Hansen. Der er også verdens mindste skrivemaskine – fra 1878 – berømt fordi den var med på verdensudstillingen i Paris og tegnet og affotograferet i alverdens håndbøger og aviser.

 

Teksten til billedet af K. O. B. Jørgensen med en skrivekugle:

 

Museumsdirektør Jørgensen med to af samlingens sjældenheder. Til venstre viser han en af verdens første skrivemaskiner. Den er så sjælden, at dir. Jørgensen nær var død af skræk, da AKTUELT’s medarbejder spurgte, om han måtte låne maskinen for at skrive sit referat på den.


Tre av de amerikanske patentmodellene. Den første tilhører Smithsonian.
De to andre tilhører medlem av bestyrelsen i RMH Selskabet, Uwe Breker.
Og de er fortografert av Sverre Avnskog.
Illustrasjoner og billedtekster fra artikkelen.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Jyllandsposten 1967-01-18.

Erns Martins bok om utviklingen av skrivemaskinene regnes som skrivemaskinsamlernes "bibel".
Slik presenteres skrivekuglen i Ernst Martins bok, en 1878-modell med fargebånd.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Den anonyme journalist citerer et af hovedværkerne om skrivemaskiner og deres historie: Ernst Martin: Die Schreibmaschine und ihre Geschichte, udgivet i 1949. Se det komplette afsnit om Rasmus Malling-Hansen og skrivekuglerne i vort faneblad ’Articles from recent time’, 1/3.

Jeg vil fremholde K.O.B.Jørgensens smukke karakteristik af skrivekuglen (i dens form fra 1876 og fremover), som jeg anser rammer helt præcist.

 

- - - - -

Klokken på Deres skrivemaskine blev opfundet af dansk præst

Klokken på Deres skrivemaskine har 100 års jubilæum i år. Det samme har papirføringen i skrivemaskinen og den idé, at linieskift kan ske ved tryk på en enkelt tast.

Disse tre ”nulevende” principper i en skrivemaskine kan føres tilbage til den danske opfinder pastor Malling-Hansens skrivekugle, der blev sat i produktion for hundrede år siden. Jubilæet markeres til efteråret ved en speciel udstilling på Danmarks tekniske Museum i Helsingør.

 

Et teknisk-historisk værk om skrivemaskinen (Ernst Martin: Die Schreibmaschine, Aachen 1949) omtaler vidunderet på denne måde: 1867, skrivekugle, opfinder pastor Malling-Hansen, København. Allerede skrivekuglen besad de vigtigste egenskaber, der findes i de moderne skrivemaskiner, og det er den første maskine, om hvilken man kan sige, at den er fremstillet erhvervsmæssigt og anvendt i forretningsøjemed i Danmark, Tyskland, Frankrig og Østrig.

 

Pastorens skrivekugle beskrives af K.O.B.Jørgensen på Danmarks tekniske Museum som ”et lille kunstværk med dens sindrige virkemåde og den smukke udførelse, blanket messing, oxyderet messing, røde eller sorte taster og en lille klokke, der kan ringe. Den kan godt præsentere sig i et vitrineskab ved siden af krystalvaser og kongeligt porcelæn.” Den blev bygget i professor Jürgensens mekaniske Etablissement i København på håndværksmæssig maner. Vægten var bemærkelsesværdig lav: kun 2 kg. Og prisen: 300 kr.[1]

 

Fremtidens skrivemaskiner.

 

Samtidig ansås tilsyneladende pastorens kugle for at være fremtidens skrivemaskine. Man forudså dens anvendelse på telegrafstationer, i kontorer og i hjemmene, - enkelte var endda inde på, at den kunne erstatte bogtrykket. Men i 1874 kom de første Remington-maskiner, - og efter en halv snes år måtte professor Jürgensens mekaniske Etablissement indstille produktionen.

 

Sådan virker en skrivekugle: de 54 stænger i kuglekalotten er forsynet med taster øverst og typer nederst. Trykker man en tast ned, bevæges typen ind i kuglefladens centrum, hvor den rammer et farvebånd og derved giver et aftryk af typen på papiret nedenunder. Papiret føres frem i en særlig papirramme af form som en halvcylinder. Den kan drejes om sin egen cylinderakse og forskydes til siden, sådan at man kan komme til at skrive på et hvilket som helst punkt på papiret. Pastor Malling-Hansens kufgle har 52 taster for bogstaverne, cifre og tegn, - kun store bogstaver blev anvendt[2].

 

Skrivekuglens svaghed fremfor de senere konstruktioner ligger først og fremmest i, at den anvender ”stødstænger”, og derfor må have en lidt akavet facon, mens moderne maskiner anvender leddelte anslagsstænger (vægtstangsprincippet) og derfor bliver lettere at skrive på, idet de får et mere samlet tastatur.

 


[1] JMC: En nødvendig komplettering: Efter perioden på Jürgensens mekaniske Etablissement blev skrivekuglerne udviklet videre og fremstillet af August Lyngbye fra midten af 1880erne. Prisen var da 150 kr for modellen som skrev med store bogstaver. Lyngbye annoncerede også med en model som kunne skrive med både store og små bogstaver – som kostede 230 kr -, men denne model har vi endnu ikke fundet (januar 2023).

[2] JMC: Dog skrev de første modeller af skrivekuglen – 1870 og indtil november 1871 – kun med små bogstaver. Dette ser man i vor brevsamling.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av Jyllandsposten.

Hejmdal 1967-02-03.

En tidlig skrivekugle-modell, vist på en gammel amerikansk plakat kalt "The growth of Industrial Art" av Butterworth, 1888. Det er ikke mulig å vite sikkert om dette bare er en boks-modell plassert på et bord, eller om skrivekuglen faktisk er integrert i bordet. Det er ingen batterier i denne modellen, men man kan tydelig se en nøkkel koblet til en fjærmekanisme. Vi antar at det er en lignende skrivekugle det refereres til, når det oppgis at en av de tidligere skrivekuglene veide 70 kg.
Den første offisielle skrivekuglemodellen fra 1870. Vi kjenner to slike modeller i dag. Den ene tilhører Teknisk Museum i Danmark.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Denne artikel er fra et dagblad, baseret i Aabenraa, som blev publiceret fra 1879 til 1975. Artikelforfatteren levede fra 1896 til 1963. Han publicerede ’Reklameordbog: engelsk-dansk; dansk -engelsk’ i 1960 og senere oplag. Man lægger mærke til, at skribenten begynder artiklen med Rasmus Malling-Hansens opfindelse af skrivekuglen og giver den ganske stor plads.

 

I artiklen angives, at skrivekuglen blev udstillet i Altona så tidligt som i 1869. Dette er en information, som fra tid til anden er fremført i forskningen omkring skrivekuglen, men vi har aldrig kunnet finde beviser for det. Skrivekuglen/Malling-Hansen figurerer ikke i det officielle udstillingskatalog fra Altona. Men det er også muligt – som Engelke Wiberg oplyser i et brev i 1924 – at en af Malling-Hansens bekendte på privat basis havde en af prototyperne med sig til Altona (eller Hamburg) og demonstrerede den for en gruppe journalister.

 

Se i øvrigt vor udførlige behandling af dette spørgsmål under fanebladet ”The exhibitions”.

 

Imidlertid ville det være fysisk muligt for Malling-Hansen at udstille en af de første prototyper af skrivekuglen i 1869. Vi er sikre på, at han på dette tidspunkt allerede havde to prototyper i færdig stand.

 

Altona har haft stor betydning for det danske monarki igennem mere end 200 år: Som en del af Holsten var Altona underlagt den danske trone og administration fra 1640 til 1864. Altona var dengang en af Danmarks vigigste havnebyer. Da Danmark mistede Holsten som en følge af krigen i 1864, førte dette blandt andet til at Esbjergs havn blev skabt og udviklet som et alternativ til Altona. Det danske monarkis allerførste jernbane blev anlagt i 1844 mellem Altona og Kiel. Altona var en selvstændig by indtil 1937, da området blev en stadsdel i Hamburg. Man kan altså forestille sig, at for Rasmus Malling-Hansen, som arbejdede ved Døvstummeinstituttet i Slesvig fra 1862 til slutningen af januar 1864, var Altona en betydningsfuld dansk by, set ud fra dens betydning som knudepunkt for søfart og handel.

 

- - - - -

Hundredåret for de store opfindelser

-Af Gunnar. K. Jørgensen-

I 1867 blev grundlaget lagt for vor tids revolutionerende elektroniske automatisering. En række betydningsfulde tekniske opfindelser og naturvidenskabelige opdagelser blev gjort i dette år. Skrivemaskinen, spektroskopet, dynamoen, helium og dynamit er blot nogle af de ting, som i år har hundredårs jubilæum.

 

En dansk opfindelse fra 1867, som nok er værd at erindre, er døvstummepædagogen, pastor Malling Hansens skrivekugle. Malling Hansen, der var forstander ved Det kgl. Døvstummeinstitut i København, var et opfindertalent. Ved at sysle med håndalfabetet opfandt han skrivekuglen, et apparat med tangentklaviatur, signal for liniens afslutning, og vognen flyttedes automatisk. Maskinen blev udstillet i Altona 1869[1], og efter at være blevet patenteret året efter blev den sat i produktion. Salget blev ret godt, man brugte endog skrivekuglen indenfor forretningsverdenen, men succes’en varede ikke ret længe, idet de amerikanske Remington-skrivemaskiner udkonkurrerede den danske opfindelse. – I dag er Malling Hansens skrivekugle en museumsgenstand, der ikke har nogen lighed med en moderne skrivemaskine, men ikke desto mindre indeholdt kuglerne visse egenskaber, der er videreført op til vor tid.

 

(JMC: Resten af artiklen handler om de øvrige opfindelser fra 1867 og nævner ikke Malling-Hansen yderligere, derfor udeladt her).

 


[1] JMC: Der findes en kilde som har oplyst at skrivekuglen blev udstillet så tidligt som 1869 i Altona -


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Sjællands Tidende 1967-02-18.

Kristen Osvald Jørgensen, 1919-1996, cand.polyt. (elektroingeniør), fra 1954 knyttet til Danmarks tekniske Museum og i 1958 udnævnt til museets første direktør.
Kristen Jørgensen gjorde en enorm innsats for å gjøre Malling-Hansens oppfinnelser kjent for det danske publikumet. Her ses han på en forbedret utgave av at av bildene i avisartikkelen.
Det originale utsnittet der Jørgensen forteller at han mener at Malling-Hansens skrivekugle er et av de viktigste klenodier i Teknisk museums samling.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Denne lange og interessante artikel har signaturen ’jørg’, dvs ’Jørgen Jørgensen’, der tillige var skribenten bag den helsidesartikel i samme avis, som har titlen ”Skrivekuglen 100 år”, som også blev publiceret i Flensborg Avis 1967-03-10 (se den under faneblad ’skrivekuglen’- ’articles from recent time (1)’.
Jørgen Jørgensen var en af de tidlige pionérer, som interesserede sig for Rasmus Malling-Hansen og som bidrog til at forske og skrive artikler om hans liv og gerning. Han besøgte her Danmarks tekniske Museum, og artiklen er resultatet af en samtale mellem Jørgen Jørgensen og museets direktør, K. O. B. Jørgensen[1], som vi også regner med til skaren af forskere og fagfolk med stor interesse for Malling-Hansens skrivekugler.

 

Vi bør i dette udrag af artiklen særlig lægge mærke til at K. O. B .Jørgensen fremdrager tre opfindere og opfindelser som Danmarks teknisk Museums største klenodier – i hans øjne -, og blandt disse tre er Rasmus Malling-Hansen og skrivekuglen. På dette tidspunkt bestod museets samling af ca 10 000 genstande. K. O. B. Jørgensen nævner Rasmus Malling-Hansen i samme åndedræt som nogle af det 17.,18.,19.og 20. århundredes mest betydningsfulde danske opfindere og naturvidenskabsmænd, og det kan jo kun glæde vort selskab.

 

- - - - -

Teknisk Museum fik succes på udflytning til Sjælland.

Museet havde 60.000 besøgende det første år. – Forbereder det endelige museumsbyggeri til 3,5 millioner kr. – Kun 4-5 pct. Af museets samlinger er udstillet. -Flyvemaskinerne overlades ikke til flyvemuseet

 

Danmarks tekniske museum beviser, at man med afgjort held kan flytte et museum fra København til provinsen. Under store betænkeligheder med hensyn til besøgstallets størrelse besluttede man for tre år siden at placere museet i Helsingør, fordi et museumsprojekt i København ikke kunne realiseres, men i dag kan man slå fast, at udflytningen af museet til Nordsjælland har været en succes. I løbet af det første år, museet har været åbent, sluttende i januar, hvor man har udstillet uder trange pladsforhold i en magasinbygning i et industrikvarter, mens man forbereder det endelige museumsbyggeri ved det kendte Sommariva, har der været godt 60.000 gæster, og man har gjort den bemærkelsesværdige konstatering, at to af de tre største besøgsmåneder var marts og september med marts som årets bedste måned.

 

(JMC: Tekst fra inledningen er her udeladt; uddraget fortsætter med samtale mellem journalisten og direktøren, hvor K. O. B. Jørgensen udtaler):

 

-Selv om Danmark er et af de sidste lande, der har fået et teknisk museum, har vi faktisk ganske enestående ting. Vi har jo haft nogle forskere og opfindere, som virkelig har gjort en indsats: Ole Rømer[2] med lysets hastighed, H. C. Ørsted[3] med magnetismen, Søren Hjort[4], der opfandt det dynamo-elektriske princip, Niels Finsen[5] med lysbuebehandlingen, R. Malling Hansen med skrivekuglen, der har 100 års jubilæum i år. Niels Bohr[6] med atomteorien og Valdemar Poulsen[7] med telegrafonen – den mest originale opfindelse, der nogensinde er patenteret i Danmark. Vi har på disse felter bevaret nogle ganske enestående ting.

 

(JMC: Tekst udeladt)

 

- Hvad betragter De som klenodierne i samlingerne?

 

- Det, jeg betragter som samlingens klenodier, er ikke nødvendigvis det, publikum betragter som klenodierne...Hammel-vognen er ikke efter min opfattelse museets fornemste klenodie. Det er den publikumsmæssigt, fordi vi nu engang er glade for gamle biler, men samtlige de biler, som vi har i dag, ville have kørt, uanset om Hammel-vognen var blevet til.

 

Når jeg derimod nævner Malling Hansens skrivekugle og Valdemar Poulsens telegrafon, så er der i nutidens effekter af samma art grundlæggende principper, der går igen. Malling Hansens skrivekugle har linjeskift ved tryk på en enkelt tast og en klokke, der ringer, når linjen er udskrevet – det bruger vi også i dag. Det er rigtigt, at højttaleren og forstærkerrøret er opfundet, så de kan bygges ind i båndoptagere og diktafoner, men det grundlæggende princip: at man på et bånd, en plade eller en strimmel ad elektromagnetisk vej kan indtale for senere gengivelse, var med i Valdemar Poulsens telegrafon fra 1898. Det er også morsomt, at vi her på museet har det første apparatur, som Niels Finsen brugte, da han begyndte sine sygdomsbehandlinger med sollys.

 

(JMC: Resten af artiklen er udeladt).

 

 


[1] JMC: Kristen Osvald Jørgensen, 1919-1996, cand.polyt. (elektroingeniør), fra 1954 knyttet til Danmarks tekniske Museum og i 1958 udnævnt til museets første direktør. Publicerede et stort antal bøger om tekniske emner, blandt andet et for vort selskab særlig vigtigt værk: ”Danske foregangsmænd indenfor teknik og naturvidenskab”, Strandbergs Forlag 1986, med et udmærket kapitel om Rasmus Malling-Hansen (publikationen findes også i en engelsk udgave: ”Danish Pioneers in Science and Technology”). Kapitlet om Malling-Hansen kan man finde under faneblad ’the writing ball’, ’articles from recent times’.

[2] JMC: Ole Christensen Rømer, 1644-1710, astronom, ingeniør og politidirektør i København. Påviste i 1675 lysets hastighed. Professor i astronomi 1681. Rektor for Københavns Universitet 1694. Etatsråd 1706.

[3] JMC: Hans Christian Ørsted, 1777-1851, fysiker, kemiker og farmaceut. Stiftede i 1824 ”Selskabet for Naturlærens Udbredelse” – et selskab som stadig eksisterer. Stiftede Den Polytekniske Læreanstalt i 1829, tog initiativ til Meteorologisk Institut og Patentdirektoratet. Opdagede elektromagnetismen i 1820. Ørsted var tillige meget optaget af det danske sprogs udvikling og han får æren for at have dannet/skabt ca 2000 nye danske ord, som er i brug den dag i dag.

[4] JMC: Søren Hjort, 1801-1870, civilingeniør, opfinder og jernbanepionér. Konstruerede en tærskemaskine og en roterende dampmaskine. Forsøgte, uden held, at bygge en dampdreven bil. Teknisk direktør for Det sjællandske Jernbaneselskab fra 1844. Opfandt en elektromagnetisk maskine og fik engelsk patent på en dymano i 1854.

[5] JMC: Niels Ryberg Finsen, 1860-1904, færøsk-dansk læge, forsker og opfinder. Finsen studerede lysets indvirkning på huden, og vor RMH-forskning skal finde ud af, om Finsen muligvis var inspireret af Malling-Hansens naturvidenskabelige forskning – hvor solens varme og indvirkning jo var i centrum. Finsens første afhandling, 1893, var ”Om Lysets Indvirkning paa Huden”, publiceret i Hospitalstidende. Han modtog i 1903 nobilprisen i medicin for sin behandling af hudtuberkulose med lys.

[6] JMC: Niels Bohr, 1885-1962, fysiker og filosof. Bidrog til vor forståelse af atomernes struktur og til kvanteteorien. 1922 nobelprisen i fysik.

[7] JMC: Valdemar Poulsen, 1869-1942, ingeniør og opfinder. Fik i 1895 dansk patent på telegrafonen, en ståltrådsoptager, som kunne optage, gemme og gengive lyd, forløberen for båndoptageren. I 1902 opfandt Poulsen sammen med Peder Oluf Pedersen buegeneratoren (lysbuesenderen), der revolutionerede den trådløse telegrafi.


Ole Christensen Rømer, 1644-1710, astronom, ingeniør og politidirektør i København. Påviste i 1675 lysets hastighed. Professor i astronomi 1681.
Hans Christian Ørsted, 1777-1851, fysiker, kemiker og farmaceut. Stiftede i 1824 ”Selskabet for Naturlærens Udbredelse” – et selskab som stadig eksisterer.
Valdemar Poulsen, 1869-1942, ingeniør og opfinder. Fik i 1895 dansk patent på telegrafonen, en ståltrådsoptager.
Søren Hjort, 1801-1870, civilingeniør, opfinder og jernbanepionér.
Niels Ryberg Finsen, 1860-1904, færøsk-dansk læge, forsker og opfinder.
Niels Bohr, 1885-1962, fysiker og filosof. Bidrog til vor forståelse af atomernes struktur og til kvanteteorien. 1922 nobelprisen i fysik.
Den helsides artikkelen om Malling-Hansens skrivekugle.
Presentasjonen av Teknisk Museums samling over en hel side.

Herning Folkeblad 1967-07-21.

En kvinne skriver på den store flate utgaven av skrivekuglen. Denne illustrasjonen ble brukt i Gerda Berntsens artikkeln om Malling-Hansen fra 1965.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Dette er en stort anlagt historisk artikel om skrivemaskinens historie. Vi har tidligere publiceret en artikel af samme skribent: se Gerda Berntsens artikel fra en dansk avis (vi ved desværre ikke hvilken) den 19 september 1965 med titlen: ”De døvstummes bedste ven, der opnaaede verdensry”, som handlede om Malling-Hansen og skrivekuglen.

 

Vi ved kun lidt om forfatteren; Gerda Berntsen blev født 22 marts 1917. Hun publicerede i 1948 en bog med titlen: ”Alt for mange Penge” og muligvis udgav hun også børnebøger.

 

Der er, naturligt nok, ingen nyheder i artiklen; og flere af skribentens påstande er diskutable. Vi publicerer den dog for at dokumentere, at Malling-Hansen og skrivekuglerne fik en hel del opmærksomhed i denne periode, som betegnedes som 100-året for skrivemaskinens historie.

 

SA: Se også Vestkysten 1964-10-08.

 

- - - - -


Skrivemaskinens saga.

I begyndelsen mente ingen, der var brug for ”saadan en tingest” – 100 aar siden C.L.Sholes begyndte sit arbejde med den moderne skrivemaskinetype.

 

JMC: Artiklens afsnit om skrivekuglen og Rasmus Malling-Hansen:

Den danske skrivekugle

I slutningen af 1860’erne opfandt den danske præst og døvstummeforstander R.Malling-Hansen en ”skrivekugle”, og i 1870 fik han 15 aars eneret på fremstilling af den meget enkelt byggede maskine, hvor stive fjedrende typestænger var anbragt radiært gennem en halvkugle. I aarene derefter forbedrede han maskinen, der til at begynde med vejede 75 kg, men efterhaanden kom ned paa 5 kg.

 

Den vakte megen opmærksomhed paa udstillinger i ind- og udland, og Malling-Hansen opnaaede betydelig støtte bl.a. fra regeringen, saaledes at han i 1873 kunne paabegynde en fabriksmæssig fremstilling af skrivekugler. Malling-Hansens hurtigskriver eller ”Takygraf” var den første fuldt udarbejdede skrivemaskine i verden, der blev fremstillet med salg for øje, men den blev snart sejlet agterud af den amerikanske Remington-maskine, hvis princip var mere praktisk og gav større mulighed for udvikling.


Artikkelens ingress.
Avsnittene om Malling-Hansens skrivekugle fra den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Demokraten 1969-03-09.

Hans Rasmus Malling Johan Hansen, 1835-1890, forstander, prest, oppfinner og naturvitenskapelig forsker. Dette portrettet som tilhører Det Kongelige Bibliotek ble trykket i Demokratens artikkel i 1969.
Denne tegningen eller litografiske trykket av den mest kjente modellen av skrivekuglen fra 1878, ble anvendt som illustrasjon i artikkelen av Jørgen Jørgensen.
Industrihistorikeren Camillus Nyrop, 1843-1918, som skrev flere meget gode artikler om skrivekuglen.
En sannsynlig forfatter af artikelen, er den kendte danske højskolemand og politiker Jørgen Peter Laurits Jørgensen, 1888-1974. Han var undervisningsminister i to perioder – 1935-1942 og 1957-1961.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Dette er en stort anlagt og ambitiøs artikel, som vidner om at forfatteren har sat sig godt ind i emnet. Det er usikkert, men jeg har en formodning om, at forfatteren er den på sin tid kendte danske højskolemand og politiker Jørgen Peter Laurits Jørgensen, 1888-1974. Han var undervisningsminister i to perioder – 1935-1942 og 1957-1961.

 

Han har lænet sig tungt op ad en tidligere god kilde, nemlig industrihistorikeren Camillus Nyrups (1843-1918) artikel i Illustreret Tidende den 16 januar 1876, som vi har på vor side på dansk og engelsk.

 

Vi kan med glæde konstatere, at selvom Malling-Hansen på dette tidspunkt – 1969 – til stor del var glemt og ukendt af danskerne, var der nogle få som allerede dengang arbejdede med at forske i hans liv og gerning og publicerede artikler om ham – en generation før Christian Barnholdt begyndte sin pionérgerning. Jørgen Jørgensens nedenstående bidrag var vægtigt og solidt.

 

Vi har også en artikkel av Jørgen Jørgensen fra 1969, publisert i Ny Dag og en i Flensborg Avis fra 1967.

 

- - - - -

DANSK FORLØBER FOR SKRIVEMASKINEN

En af de mange originale opfindelser, som er gjort i Danmark kan i år fejre 100 års jubilæum. Det er teologen og døvstummelæreren, naturforskeren og opfinderen H.R.Malling Hansens[1] skrivekugle – en af forløberne for den moderne skrivemaskine – som vel ikke vandt nogen større udbredelse, men alligevel i kraft af de principper, hvorefter den var opbygget, blev et væsentligt bidrag til forsøgene på at mekanisere også skriveprocessen. Den første skrivekugle er i dag et af klenodierne på Danmarks tekniske Museum i Helsingør.

 

Malersvend, lærer, teolog.

 

Hans Rasmus Malling Hansen, der blev født i et fattigt hjem i Hunseby på Lolland 5. september 1835 og døde i København 27.september 1890; læste, efter at være uddannet som malersvend[2], til lærer og blev senere teolog, og i 1865 udnævntes han til forstander og præst for det kgl. Døvstummeinstitut i København. Han kom på afgørende måde til at præge udviklingen i det 19.århundrede indenfor døvstummeforsorgen, idet han bl.a. gennemførte en sondring mellem normalt begavede og evnesvage døvstumme og var stærkt medvirkende til, at talemetoden fra udlandet indførtes i dansk døvstummeundervisning. Han tog initiativet til oprettelsen af Døvstummeinstituttet i Fredericia og var også virksom på nordisk plan indenfor døvstummeforsorgen. Han vandt sig tillige gennem sine studier af børnenes vækstperioder et navn som biolog, men han vil dog først og fremmest blive husket som skrivekuglens opfinder.

 

Skrivemaskinens historie er lang.

 

Skrivemaskinens historie er betydelig længere end de 100 år, der er gået siden den danske skrivekugle blev opfundet. Så tidligt som i begyndelsen af det 18. århundrede lavede englænderen Henry Mill et udkast til en ”kunstig maskine eller metode til trykning eller ,ligesom ved skrivning”, og i de efterfølgende 150 år så mange mere eller mindre fantastiske skriveapparater dagens lys, i mange tilfælde lavet med henblik på at give blinde mulighed for at skrive, men først med Malling Hansens skrivekugle og den samtidige amerikanske skrivemaskine, konstrueret af C.L.Sholes og C.Glidden, nåede man frem til de egentlige forløbere for den moderne skrivemaskine.

 

Fik sit navn efter maskinens overdel.

 

Malling Hansens skrivekugle har fået sit navn, fordi stængerne med typer er anbragt i maskinens halvkugleformede overdel. Trykker man på en tast, bevæger typen sig ind mod kuglens centrum, hvor den rammer et farvebånd og sætter aftryk på papirets nedenunder. Papiret føres frem i en særlig papirramme af form som en halvcylinder, og denne cylinder kan drejes om sin egen akse og forskydes til siderne, så man kan skrive på et hvilket som helst punkt på papiret. Kuglen har 54 taster for bogstaver, cifre og tegn og er kun udstyret med store bogstaver.

 

Vejen fra idé til skrivekuglen i dens endelige udformning var imidlertid lang og trang for Malling Hansen. I årevis arbejdede han på at konstruere en anvendelig skrivemaskine, og en artikel i ”Illustreret Tidende” i januar 1876 giver indtryk af de problemer, som opfinderen havde at kæmpe med:

 

”Det er nu over 5 år siden, at skrivekuglen fremkom. Det var i marts 1870, at pastor R. Malling Hansen fik 15 års eneret på sit hurtigskriv, skriveapparat i dets første skikkelse, og publikum hørte atter og atter om det! Det blev omtalt, afbildet og beskrevet i danske, tydske og engelske blade; det var at se på udstillingen her i 1872 og i Wien 1873, og begge steder blev det prisbelønnet, men så hørte det pludselig op med meddelelser om det. Mange have vel ikke tænkt derover, men en og anden har dog måske antaget, at sagen som upraktisk var lagt til side, og at opfinderen var bleven træt af altid at arbejde, forandre og forbedre under mangehånde ærgrelser og bryderier uden reelt udbytte.

 

Fem gange så hurtig som en blækpen.

 

En sådan tanke var naturlig, men den svarer, ikke til virkeligheden. Langtfra at være bleven træt har pastor Malling siden skrivekuglen sidst var genstand for offentlig omtale, arbejdet på sin opfindelses fremgang med udholdenhed og iver. Han har ikke skyet nogen anstrengelser for at kunne blive i stand til at fortsætte arbejdet, og nu står skrivekuglen færdig i en, som det sikkert tør siges, praktisk form, mindre i omfang og billigere i pris end nogensinde.

 

Hvilken form vi end tage af skrivekuglen i dens tidligere skikkelse – og opfinderens arbejdsværelse er et righoldigt museum i så henseende – blev den bevægelse, der lod papiret glide frem under de anslåede typestempler, reguleret ved elektromagnetisme. I den tidligste skrivekugle var papiret rullet om en cylinder, der bevægedes frem i en skruelinie af et uhrværk, men dette uhrværk fik kun lov til at virke hver gang et stempel blev anslået. Et stempels anslag sluttede den elektriske strøm, en elektromagnet blev tiltrukken og et hemværk, der ellers greb ind i et til uhrværket hørende tandhjul, lod dette bevæge sig een tand frem. Cylinderen med det derom rullede papir bevægedes et bogstavs bredde rundt, og med skrivepapiret fulgte sværtepapiret, der var lagt over det: det er det, som den anslåede type i alle skrivekuglens former træffer, og det er dets farve, som typerne aftrykker på skrivepapiret.

 

Denne construction undergik snart modificationer, og på den nordiske udstilling i 1872 var skrivekuglen en helt anden. Papiret var ikke længere rullet om en cylinder, men lå fladt på en såkaldt vogn, og endnu i udstillingssommeren fik pastor Malling Hansen i forbindelse med eieren af professor Jüngers mechaniske Etablissement, Mechanicus og nuværende C.F.Jürgensen, 15 års eneret på en såkaldt takygraf (d.e. ”hurtigskriver”), skrivekuglen i en ny skikkelse, der skulle gøre det muligt for en øvet hånd at anslåe og skrive 20 bogstaver i secundet, 1200 i minuttet, 72,000 i timen, en hurtighed, der er 5 gange så stor som den, hvormed der gjennemsnitsvis skrives med en pen, og som fuldstændig kan holde trit med endog temmelig hurtig tale”.

 

Skrivekuglen vakte opsigt ude i Europa.

 

Malling Hansens skrivekugle vakte betydelig opsigt både i Europa og i USA. De patenter, som han udtog i England og Østrig, blev købt af forretningsfolk, som ville fremstille skrivekugler, og fra bl.a. Rusland og Italien indløb på et tidligt tidspunkt bestillinger på skrivekugler, men disse ordrer kunne ikke effektueres, fordi Malling Hansen ikke var forberedt på fabriksmæssig fremstilling af skrivekuglen. De eksemplarer af kuglen, som blev solgt af de første udgaver, virkede udmærket – så længe det elektriske batteri, som skulle få vognen med papir til at bevæge sig, var i orden. Men når batteriet ikke længere kunne afgive strøm eller det elektriske system kom i uorden på grund af manglende kendskab til maskinens mekanik, klagede man over, at skrivekuglen ikke kunde fungere som den skulle.

 

”Det gjaldt om at blive et så besværligt tilbehør kvit, og det er nu lykkedes opfinderens kjærlighed til den af ham engangundfangne idee at løse opgaven”, hedder det i artiklen i ”Illustreret Tidende”. ”Hans udholdende opfinderske snille har bragt det til, at elektromagnetismen er et overvundet standpunkt, og opgaven er løst derved, at den anslåede bevægelse, der fører et stempel ned, samtidig sætter hele kuglestykket, hvori stemplerne er samlede, i en vippende bevægelse; en lille stift bringes herved til at gribe ind i et tandhjul; det føres een tand frem; bevægelsen går videre og papiret flyttes een bogstavsbredde. Det er en så simpel og smuk construction, at man forbauses over, at den ikke er blevet fremstillet for mange tider siden. Det er historien om Colombus æg. Endnu skal her kun bemærkes, at papiret er anbragt i en buet messingramme, der glider frem og tilbage over en lille ambolt, som stemplerne, når de anslås, bevæger sig ned imod”.

 

Den nye skrivekugle optog kun en sjettedel af den plads, som forgængerne krævede, og dens vægt var kun ni pund mod tidligere 150 (!) pund[3]. På grund af den simple konstruktion kunne den så godt som aldrig gå i stykker, mener skribenten, og han fremhæver, at man ved at anvende en kombination af flere lag skrivepapir og sværtepapir på én gang kan skrive indtil seks eksemplarer af et brev, hvorfor skrivekuglen ”utvivlsomt vil faae stor praktisk Anvendelse”.

 

Man finder på den forbedrede udgave af skrivekuglen tre principper, som går igen på alle moderne skrivemaskiner: papirfremføringen, linieskift ved tryk på en enkelt tast og klokken, der ringer ved slutningen af linien.

 

Artiklen i ”Illustreret Tidende”, som nævner, at der allerede på en udstilling i London i 1851 præsenteredes en slags skrivemaskine, oplyser, at mens man hidtil havde konstrueret skrivemaskiner for at anvende dem i blindeundervisningen, var det en ny tanke, at sådanne apparater også skulle anvendes af seende, og bladet fortæller, at Malling Hansen kom ind på denne tanke ved sin virksomhed som forstander ved Døvstummeinstituttet.

 

Han konstaterede, at mens man som regel kun kunne skrive fire lydtegn i sekundet i hånden, men i almindelig tale var oppe på ca. 20 lydtegn, kunne man med fingersprog angive omtrent 12 lydtegn i sekundet. Det var således muligt at gengive talens lyd i synlige tegn med en hastighed, der nærmede sig talens, og Malling Hansen begyndte derfor at beskæftige sig med mulighederne for at fremstille en for alle læselig skrift med talens hurtighed, hvillket ville være af stor betydning for døvstumme. Resultatet blev den nu 100-årige skrivekugle.

 

Skrivekuglens svaghed var, at den anvendte stødstænger og derfor måtte have en akavet facon, mens moderne skrivemaskiner er udstyret med leddelte anslagsstænger, der arbejder efter vægtstangsprincippet, og derfor er lettere at skrive på. Den skrivemaskine, som i 1880erne udkonkurrerede Malling Hansens skrivekugle – den maskine som Remington-fabrikkerne udviklede af Sholes og Gliddens skrivemaskine – arbejdede efter dette princip. Den danske og den amerikanske skrivemaskine var meget forskellige i udformningen, men amerikanerne studerede Malling Hansens skrivekugle med stor interesse i begyndelsen af 1870erne og ville bytte patentrettigheder med den danske opfinder, fordi man ønskede træk fra skrivekuglen overført til den amerikanske skrivemaskine.

 

Skrivekuglen er i dag et kuriøst stykke mekanik på Teknisk Museum, men selv omde den hurtigt blev udkonkurreret af udenlandske skrivemaskiner, er den dog et af de mange danske bidrag til den tekniske udvikling, som bør huskes.

 

JØRGEN JØRGENSEN

 


[1] JMC: Hans korrekte navn var Hans Rasmus Malling Johan Hansen

[2] JMC: For at være nøje med detaljerne: Malling-Hansen var under udddannelse hos  dekorationsmaler Bendsen i Maribo, og han nåede ikke at færdiggøre lærlingetiden; vi tror at han var lærling efter konfirmationen i foråret eller forsommeren 1850 og i godt et halvt år, måske lidt længere.  Yderligere information in vor artikel: Rasmus Malling-Hansen i malerlære.

[3] JMC: Ja, dette skal man tage med forbehold! Det var ikke skrivekuglen som vejede så meget – det var kuglen sammen med bordet, hvorpå den var monteret.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Lolland-Falsters Folketidende 1970-10-16.

Artikkelforfatteren har hentet mange opplysninger fra Ronald Seths bok "Første gang det skete", og har dermed også gjentatt en del av de feilene som Seths kapittel om skrivekuglen inneholder. Ronald Seth, 1911-1985, var en svært fargerik person, som både var forfatter, spion og sexolog.
En av de nyere utgavene av Ronald Seths bok, "Første gang det skete".

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Skribentens artikel har hentet fakta og til og med formuleringer og hele sætninger fra en engelsk publikation af Ronald Sydney Seth, 1911-1985, udgivet i dansk oversættelse i 1970 med titlen ”Første gang det skete”. Det betyder også, at Aage Paaske har gentaget en del fejl og misforståelser fra Seths bog, for eksempel påstanden om, at Malling-Hansens intention var at opfinde et redskab specielt for døve og blinde. Det fremgår meget klart af Malling-Hansens eneretsbevillingsansøgninger, at hans formål var at producere en hurtigskrivende maskine til brug for almindelige mennesker i samfundet.

 

Trods de fejl artiklen indholder, publicerer vi den alligevel for at dokumentere den interesse, der knyttede sig til Rasmus Malling-Hansen og hans skrivekugle 100 år efter, at han havde fået sin første eneretsbevilling.

 

- - - - -

MARIBO STORKOMMUNE.

Redaktør Aage Paaske[1], Vestergade 2, tlf 880166.

100 år siden Hunseby-boer opfandt ”skrivemaskinen”.

Malersvenden Hans Malling Hansen, der blev opfinder.

Ønsket om at fremstille en skrivemaskine opstod for århundreder siden, dels fordi alle mennesker jo ikke skrev lige tydeligt, dels fordi man ved hjælp af en skrivemaskine bekvemt kunne skrive f.eks.et brev i flere eksemplarer. Først for hundrede år siden – i 1870 – lykkedes det imidlertid at konstruere en ”skrivemaskine” der kunne arbejde hurtigt, og som samtidig egnede sig til at blive sat i produktion.

 

Opfinderen var Hans Rasmus Johan Malling Hansen[2] fra Hunseby. Han blev født i 1835 og blev efter faderens tidlige død sat i malerlære. Imidlertid fik grev F. M. Knuth[3], Knuthenborg, øjnene op for, at han var en meget opvakt dreng, og han hjalp ham til at studere, så Malling Hansen i 1854 fik lærereksamen, i 1858 studerntereksamen og 1865 teologisk embedseksamen.

 

* * *

 

Imidlertid var Malling Hansen også et opfindertalent, fortæller forfatteren Seth i sin bog ”Første gang det skete”, og ved at sysle med de håndalfabeter, som blinde og døve anvendte, fik han den idé at fremstille et apparat, som de blinde og døve kunne skrive på. At disse eksperimenter skulle føre til en anvendelig skrivemaskine, der kunne benyttes i forretninger og på kontorer, drømte Malling Hansen slet ikke om. De to ældste eksemplarer af hans første maskinetype er bevaret på de tekniske museer i Wien og Helsingør, og består begge af en simpel trækasse med låg.

 

Oven på låget sidder en kuglekalot af messing, der bærer 24 taster for 23 små bogstaver og 1 mellemrum. Inde i kassen findes papirvalser, hvorpå man fastspænder først et stykke skrivepapir og derefter et stykke sværtepapir. Når en tast trykkes ned, afsættes en type gennem sværtepapiret på papirarket, samtidig sluttedes én af de elektriske kontakter, der sidder under hver af de 24 taster. Herved får en elektromagnet strøm, en pal trækkes ud og et tandhjul bevæger akslen med papirvalsen nøjagtig én tand frem, svarende til afstanden mellem to bogstaver. Det fortjener også at nævnes, at valsen drives frem af et fjederværk, og skrivemaskinen må derfor inden brugen trækkes op som et vækkeur.

 

* * *

 

Malling Hansens første ”hurtige skrivemaskine”, der kunne arbejde flere gange hurtigere end en pen, blev bygget allerede i 1870[4]. Den var i mekanisk henseende så veludviklet, at man kunne undgå urværket og elektromagneten og den indeholdt en række tekniske enkeltheder, som man nødig vil undvære i nutidens skrivemaskiner: Hver gang et bogstav trykkes ned, flytter papiret sig et lille stykke svarende til afstanden mellem to bogstaver, og samtidig flytter farvebåndet sig, så der er frisk sværte parat til næste type. Endvidere er maskinen forsynet med en særlig mellemrumstast, og når en linie er skrevet, ringer en lille klokke, hvorefter man skifter til linie ved tryk på en enkelt tast.

 

Malling Hansens skrivekugle, som den kaldtes i 1870, vandt hurtig berømmelse. Den fik guldmedalje på den skandinaviske udstilling i København i 1872 og på udstillingen i Wien i 1873. Da den i 1878 blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris, var der to typer med[5], den ene til almindeligt kontorbrug og den anden til skrift på telegrafstrimler. I Paris opnåede skrivekuglen atter guldmedalje, og det er derfor naturligt, at man anså den for fremtidens skrivemaskine.

 


[1] JMC: Jeg har ikke fundet biografiske data om forfatteren, men han var åbenbart redaktør på avisen med en fast spalte: ’MARIBO STORKOMMUNE’.

[2] JMC: I folketællingerne fra Hunseby angavs at han som barn lød navnet Rasmus Hansen; i folketællingerne fra det kgl. Døvstummeinstitut lyder hans navn: Hans Rasmus Malling Johan Hansen.

[3] JMC: Frederik Marcus lensgreve Knuth, 1813-1856, var blevet oplyst om Rasmus Malling Hansens egenskaber af den unge præst ved Hunseby Kirke (som tilhørte Knuthenborg),  Ludvig Jacob Mendel Gude, 1820-1895, som var sognepræst ved Hunseby kirke fra 1848 til 1866. Under konfirmationsforberedelsen havde Rasmus betroet Gude, at han havde et stærkt ønske om at studere teologi.

[4] JMC: Det lyder ikke sandsynligt; jeg vil tro at denne model tilkom først i 1872 eller tidligst i slutningen af 1871.
SA: I beskrivelsen nevner forfatteren at den modellen han omtaler hadde fargebånd. Den første skrivekuglen med fargebånd ble bygget i 1878 i tide til verdensutstillingen i Paris. Også i den øvrige beskrivelsen tyder alt på at det er denne modellen det dreier seg om.

[5] JMC: Vor dokumentation om Rasmus Malling-Hansens deltagelse ved verdensudstillingen i Paris viser tydeligt, at han deltog med fire forskellige modeller af skrivekuglen. For detaljer, se vore artikler under fanebladet ’The exhibitions’.

SA: Malling-Hansens skrivekugle ble utstilt ved følgende utstillinger:

London 1871.

København 1872.

Wien 1873.

Leeds 1875.

Philadelphia 1876.

Paris 1878.

København 1888.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle utgaven av avisen.

Skrivekuglen og andre rariteter.

Direktør K. O. B. Jørgensen med R. Malling-Hansens skrivekugle model 1870, taget 9 december 1963. Foto af John Stæhr, som venligt har givet os tilladelse til at bruge dette billede.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne avisartikel er fundet i mine slægtsarkiver. Desværre kender vi ikke avisens navn, ej heller datoen for publiceringen; men på bagsiden af artiklen findes en annonce for et blomstershow 22-24 september 1972, så vi antage, at Danmarks Tekniske Museums særudstilling åbnede på dette tidspunkt.

 

Det som jeg finder interessant med artiklen er, at museumsinspektør K. O. B. Jørgensen nævner tre breve fra Malling-Hansen, som ’stammer fra Knuthenborg’. Det ville være meget spændende at finde ud af, hvilke breve der er tale om; måske er det kuglebreve til greven og/eller grevinden til Knuthenborg? Malling-Hansen havde i en periode diskussioner med grev Knuth om eventuel finansiering af den fortsatte udvikling af skrivekugler.

 

Desuden citerer Jørgensen fra et brev fra Malling-Hansen til en af hans brødre, dateret 6 august 1872 – og dette brev har vi heller ikke i vor brevsamling.

 

Vor forskning bør fortsætte ad dette spor, og næste skridt er at kontakte Teknisk Museum for at høre, om de stadig har disse breve i deres arkiv.

 

- - - - -

 

Skrivekuglen og andre rariteter.

 

Det har kostet et helt års gage at købe verdens første skrivemaskine, sat i produktion for mere end 100 år siden. Prisen var 300 kroner. Maskinen kan nu ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

 

I weekenden åbner en ny særudstilling på det spændende og levende museum. De ældste skrive- og regnemaskiner og skriveredskaber, fra før teknikken komo ind i billedet.

 

Skrivekuglen, den ældste model, som er blevet mangfoldiggjort, er en dansk opfindelse. Præsten R. Malling Hansen var forstander for døve og blindeinstituttet[1]. Han eksperimenterede med sit skriveapparat for at finde en effektiv måde for de blinde at udtrykke sig skriftligt på[2]. Den ældste skrivekugle er fra 1867.

 

Museumsinspektør, civilingeniør K. O. B. Jørgensen[3] er glad for at vise tre breve, skrevet af Malling Hansen. Tre stammer fra Knuthenborg. Et andet skrevet til opfinderens Kjäre gode Broder, som lider af tandpine, ser sådan ud:

 

- Har du aldrig prøvet et Middel, som hedder Kreosot[4], en lille Draabe deraf har hjulpet mig flere Gange. Det skal paa lidt Bomuld puttes med stor Forsigtighed ind i den i forvejen vel rensede Tand. Kommer der noget paa Tandködet, så äder det Hul. Men det gjør da mindre til Sagen, når blot Tandpinen bliver jaget paa Porten. De hjerteligste og allerbedste hilsner til kjäre gode Moder fra os alle ligeledes til eder begge kjäre Brödre, som jeg altsaa venter – med Guds gode Hjälp – at se her paa torsdag. Din inderligste hengivne Broder. Skrevet i Kjöbenhavn 6. August 1872.

 

(JMC: Resten af artiklen er af mindre interesse og her udeladt).

 

SA: Det samme bildet av en kvinne som trykker på tastaturet av en skrivekugle, er anvendt i en artikkel av Lise Lotte Nilsen fra 1980. Skrivekuglen på bildet, er en 1875-modell, den første høye modellen, som også var uavhengig av elektriske batterier.

 


[1] JMC: Nej, Malling-Hansen var forstander for det kgl Døvstummeinstitut 1865-1890, men aldrig for Blindeinstituttet.

[2] JMC: Malling-Hansen fremstillede på bestilling nogle enkelte skrivekugler for blinde – med Braille-punktskrift og/eller med Moon-alfabetet. Men hans målgruppe for skrivekuglerne var hverken de blinde eller døve, det var almindelige mennesker i hjem eller på kontor.

[3] JMC: K. O. B. Jørgensen, 1919-1996, ingeniør og museumsdirektør, Teknisk Museums første chef (fra 1958).

[4] JMC: Kreosot, også stavet creosot, er, ifølge den danske Wikipedia, en mørkebrun, tyktflydende olie udvundet af stenkulstjære og brugt til bl.a. træbeskyttelse. Den var tidligere meget brugt til jernbanesveller. Der er stærke indikationer på, at kontakt med kreosot kan forårsage hudkræft.

Encyclopedia Britannica fortæller, at der forekommer to helt forskellige typer af ’creosote’, nemlig 1) coal-tar creosote og 2) wood-tar creosote. Den senere har fået en vis anvendelse indenfor farmakologien.


Den originale artikkelen.

Lolland-Falsters Folketidende 1972-11-17.

Den omtalte "verdens minste skrivemaskin", som ses ut som et pinnsvin. Foto: Sverre Avnskog.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Denne artikel emmer af lokalpatriotisme – og det skriver jeg som noget positivt! Jeg er kun glad for at se tegn på, at mennesker i Rasmus Malling-Hansens lokalområde var og er stolte over ham og hans indsatser.

 

Det er synd at journalisten ikke oplyser, fra hvilket fagblad han har hentet inspirationen og citaterne. Det ville være meget interessant at læse originalartiklen.

 

- - - - -

Hunseby-skrivekuglen igen sat under lup.

Opfinderen og præsten R.Malling Hansens skrivekugle den første – andre gør krav på at have samme ære.

England, Tyskland og USA  græmmer sig hver gang verden er indstillet på, at pastor R.Malling Hansens skrivekugle fra 1867 bliver udråbt som verdens første skrivemaskine. I et fagblad har Damarks tekniske Museum beskæftiget sig med emnet, der ikke er uinteressant, al den stund Malling Hansen var født i Hunseby.

 

Museet er i dag i besiddelse af samtlige typer af hans skrivekugler[1]. Den første fik man af Malling Hansens enke. Senere kom der en protokolmaskine [2] om hvilken man ved, at den fik guldmedalje i Wien og Paris i slutningen af forrige århundrede.

 

Det sidste og mest spændende eksemplar, der fik prædikatet: Verdens mindste skrivemaskine, ligner mest af alt et pindsvin eller en besat nålepude. Den var beregnet til telegrafstrimler. [3] Museet fik den på et tidspunkt, hvor man faktisk mente, at Malling Hansens produktion var kredset ind.

 

Det, der i dag må glæde hunsebynitterne er, at bysbarnet Malling Hansen har sat alverdens museer i sving. I fagbladet fortælles det på følgende måde:

 

- En dansker vil nok betegne Malling Hansens skrivekugle som den første skrivemaskine, og med et vist forbehold er selv de fleste udenlandske museer enige heri, fordi skrivekuglen var den første skrivemaskine i verden, der blev sat i produktion.

 


[1] JMC: Danmarks tekniske Museum har den største samling i verden af skrivekugler; men de mangler to vigtige modeller: dels den sidste model af skrivekuglen, bygget af August Lyngbye i midten af 1880erne (af hvilken vi vist kun kender til ett eksemplar) og dels tachygrafen, den legendariske hurtigskriver, som vi har fotografier og patenttegninger af men som vi endnu ikke har fundet.

[2] SA: Jeg vet ikke riktig hva artikkelforfatteren mener med en protokolmaskine, men det vi vet med sikkerhet, er at det var helt forskjellige maskiner som var utstilt i Wien i 1873 og Paris i 1878. Men begge steder vant Malling-Hansen medaljer og svært hederlig omtale.

[3] SA: Denne maskinen var utstilt i Paris i 1878, sammen med tre andre maskiner - to av dem med blindealfabet. Det mest kjente av Malling-Hansens skivekugler, den høye, transportable maskinen med fargebånd vant gullmedlaje ved utstillingen.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle avisen.

Frederiksborg Amts Avis 1973-01-19.

Skrivekugle No 126. Foto Lars Mathiesen.
Ytterligere et foto av Skrivekugle No 126. Foto: Jørgen Malling Christensen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Den skrivekugle, som så generøst blev doneret til museet har nr 126/10, en portabel skrivekugle med farvebånd. Jeg fik i 2018 tilladelse af museet til at fotografere maskinen. Jeg vil tro at det er en model fra 1878. Den er idag i ganske ringe stand. Den findes på lageret i det som med et samlingsnavn hedder ’Museum Vestsjælland’, nærmere betegnet i den del som betegnes som Odsherreds Museum.

 

Se iøvrigt vor artikel ’Skrivekugle serienummer 126/10: Håndskrevet brugsanvisning’ med udførlig historik om  eksemplaret, illustreret med mange fotografier.

 

Journalisten gengiver desværre en misforståelse om skrivekuglernes tiltænkte funktion – selvom enkelte maskiner blev fremstillet for blinde respektive døve, var Malling-Hansens egentlige målgruppe almindelige mennesker.

 

- - - - -

Raritet skænket til museet:

Den 100-årige skrivekugle fundet på rebslagerloftet.

 

En af verdens første seriefremstillede skrivemaskiner, en Malling Hansen-skrivekugle, er skænket til Nordsjællandsk Folkemuseum, og den har fået en hædersplads i udstillingen af museumsforeningens 50 års jubilæumsgaver i Sparekassen SKS’ udstillingsvindue. Museet fik denne fornemme gave af Kaj Gottschalck Hansen[1]. Han er den sidste af rebslagerdynastiet i ejendommen Slotsgade 30, som blev købt af boghandler Steen Jacobsen, Ditzels Boghandel.

 

Skrivekuglen blev fundet på loftet i Slotsgade-ejendommen, da der skulle ryddes op, inden boghandleren rykkede ind. Kaj Gottschalck Hansen tog den med ud til sin ejendom ved Helsingevejen, idet han var klar over, at den måtte være en raritet. Han kunne i øvrigt ikke mindes at have set skrivekuglen i brug i forretningen. Den er givetvis anskaffet af hans bedstefar for omkring 100 år siden. Meget af det, der fandtes på loftet, gav han væk, men skrivekuglen blev taget i forvaring, og da Gottschalck Hansen forleden studerede sparekassevinduet med de mange gaver til museet, tog han den beslutning, at skrivekuglen også skulle indgå i gavesamlingen.

 

Der var uden tvivl en bagtanke med gavepræsentationen, at den skulle inspirere andre til også at overlade museet, hvad de har af gamle ting, som er bevaringsværdige, og i den henseende er skrivekuglen et udtryk for, at virkningen blev den tilsigtede. Museets ledelse håber, at udstillingen i sparekassevinduet fortsat vil holde liv i gavestrømmen.

 

Skrivekuglen blev opfundet og konstrueret af den lollandske præst Malling Hansen, og han havde med sin maskine ingen tanke på, at den skulle placere sig så betydningsfuldt i det kommercielle liv, som tilfældet blev. Malling Hansens hensigt med skrivekuglen var, at den skulle hjælpe blinde og døvstumme til en bekvem skrivemetode.

 

Danmarks tekniske Museums direktør K. O. B.Jørgensen, har både som skribent og foredragsholder beskæftiget sig med Malling Hansens skrivekugler. Direktøren fastslår alderen på den skrivekugle, museet har fået som gave, til ca. 100 år. Typen er den første, der blev sat i serieproduktion på professor Schmidts[2] etablissement, og Teknisk Museum har selv nogle af typen. Men de, der findes i privat eje, er så få, at de kan tælles på een hånds fingre, og det er en virkelig sjældenhed, der er givet til museet. Fabrikationsåret er sandsynligvis 1872, da serieproduktionen indledtes.

 

- Naturligvis er tiden løbet fra adskilligt i Malling Hansens skrivekugle, men systemet rummer to ting, der er bevaret i vor tids skrivemaskiner. Det ene er, at ved tryk på en knap foretages linjeskift og tilbagerykning, og den klokke som i skrivemaskinen adviser om, at linjen er ved at løbe ud, findes også i Malling Hansens maskine.

 

- Forud for denne maskine byggede Malling Hansen to andre typer, der ikke blev seriefremstillet, og af denne første skrivekugle eksisterer såvidt vides kun et enkelt eksemplar foruden det, vi har på museet, og som vi modtog fra Malling Hansens enke. Den næste type var en kæmpestor protokolmaskine, der vejer 70 kilo, og af dem har vi også et par i museet, fortæller dets direktør.

 

Sv.

 


[1] JMC: Jeg har desværre ikke kunnet finde information om denne person

[2] JMC: Misforståelse! Det var C.P. Jürgensens Mechaniske Etablissement som fremstillede skrivekuglerne i denne periode.


Den originale artikkelen.
Den aktuelle avisen.

Sjællands Tidende 1977-03-14.

Skrivekugle No 126, fotografert av Lars Mathiesen.
Notisen på forsiden av avisen.
Odsherreds Museum eier også en håndskrevet bruksanvisning for skrivekuglen. Dette er side en av bruksanvisningen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer, illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Det er altid interessant, når vi kan knytte en personlig historie til en Malling-Hansen skrivekugle, og det kan vi, i rigt mål, med skrivekugle nr 126/10, hvis historie fortælles i nedenstående artikel. Skrivekuglens oprindelige ejer, Hans Laurits Jensen, 1857-1938, var en ildsjæl som brændte for at indsamle og bevare egnskultur fra Nordvestsjælland. Han kunne i 1907 åbne sit ”Stenstrup Museum”. I 2002 blev museet nedlagt, og samlingen blev overført til Odsherreds Museum. Lars Mathiesen og jeg besøgte museet i september 2018 og fik mulighed for at undersøge og fotografere skrivekuglen, som ellers befinder sig i sikkerhed på lager. For yderligere oplysninger: se 1) ’Writing ball no. 126 revisited’ og 2) ’Skrivekugle serienr 126/10: Håndskrevet brugsanvisning’.

 

- - - - -

 

På forsiden:

Skrivekuglen kom til Vestsjælland for 100 år siden.

Den 20-årige bondesøn Laurits Jensen fra Nygård ved Nykøbing blev tidligt ramt af kirtelsyge, som medførte blindhed. Det var baggrunden for, at han som den første i Vestsjælland fik en skrivemaskine – for 100 år siden. Kuglehovedet kag i dag ses på Stenstrup Museum, Lurits Jensens livsværk. Læs artiklen om Laurits Jensen, skrivemaskinerne og museet i Steenstrup.


På side 6:

100 år siden den første skrivemaskine dukkede op i Vestsjælland.

Den kan stadig skrive.

Af Peter Schmidt.

Der var stor interesse for den ”nye teknik” på skrivefronten, da den første skrivemaskine dukkede op i Vestsjælland for 100 år siden. Den 20-årige bondesøn Laurits Jensen fra Nygård ved Nykøbing var en af de første ejere af en ”skrivekugle”. Den kan den dag i dag ses på det, der senere skulle blive hans livsværk, Stenstrup Museum.

 

At Laurits Jensen skulle blive den første, skyldes, at han som ganske ung var ramt af en kirtelsyge, der forårsagede tiltagende blindhed. Forældrene var ikke særlig teknisk forudseende. Men de havde hørt om Malling Hansen i København og hans skrivekugle – og på en eller anden måde er det lykkedes forældrene at skaffe de 300 kr., en sådan maskine på det tidspunkt kostede.

 

Malling Hansen, født på Lolland, fik i 1865 teologisk embedseksamen, to år senere kunne han præsentere sin opfindelse, skrivekuglen, resultatet af en tanke, han ikke havde troet skulle få et sådant omfang[1].

 

Gennemflere år havde Malling Hansen syslet med ideen om at fremstille et apparat, der kunne anvendes af både blinde og døve, når de skulle udtrykke sig. Nu i 1867 kom det første forsøg, men først tre år senere kom det, der virkelig skulle blive en succes, skrivekuglen. Sin alder til trods i dag stadig et lille teknisk vidunder.

 

Ideen var dansk, den var billig. Det var ikke alene herhjemme, den slog an. Ude i Europa fik den guldmedalje – og efter at den i 1878 havde været på en udstilling i Paris[2], blev den betegnet som fremtidens maskine.

 

Museet i Stenstrup opbevarer stadig breve[3], skrevet af Laurits Jensen på sin skrivemaskine. Maskinen fungerer stadig, blot er det i dag umuligt at få farvebånd til den. I sammenligning med nutidens elektriske maskiner er den måske nok langsom.

 

Den blinde museumsmand i Stenstrup fik senere andre skrivemaskiner, men han gemte sin første – og den har nu i flere år været udstillet på museet. I dag er den ellers kun at se på Teknisk Museum i Helsingør[4].

 

I firserne tydede meget på, at den danske skrivekugle skulle gå sin sejrsgang over hele verden, men fra mulighedernes land, USA, dukkede Remington’en op – og efter en halv snes års hård konkurrence var det den – og dens massefabrikation, der løb af med sejren. Professor Jürgensens Mekaniske Etablissement, der fremstillede de danske skrivekugler indstillede produktionen[5]. Siden har der været gjort spæde forsøg på at få en dansk skrivemaskineproduktion i gang igen, men det er aldrig lykkedes at komme ind på de store markeder.

 

Mens typerne i Malling Hansens skrivemaskine blev presset direkte mod papir og farvebånd, så byggede Remingtons maskiner på vægtstangsprincippet, der indtil for få år siden har været enedominerende. Den amerikanske koncern IBM præsenterede for godt en halv snes år siden den første kuglehovedmaskine på det danske marked. Farvel til typearme og goddag til en kugle i tennisboldstørrelse, ”oversået” med bogstaver, der ”ruller” hen over papiret. Det var maskiner i den dyre prisklasse, men da IBMs verdensrettigheder udløb for et par år siden på kuglehovedideen, kom en række andre skrivemaskinefabrikker – hovedsagelig tyske – med på markedet. På det danske marked findes i dag fem forskellige former for kuglehovedmaskiner – og flere vil sikkert dukke op. Vi er godt på vej til at sige farvel til Remingtons Vægtstangssystem, der i sin tid slog et dansk verdenssystem af markedet. Så det manglede bare . . .

 


[1] JMC: Malling-Hansen begyndte i 1865 at eksperimentere med bogstavernes og tegnenes placering på kuglehovedet. Vi ved, at han i 1867 havde en, måske to, prototyper færdige, men den første maskine blev patenteret i marts 1870 og offentligt præsenteret i september samme år. Malling-Hansen formål var at konstruere en hurtigskrivemaskine til brug for alle slags mennesker i samfundet – ikke kun døve og blinde.

SA: Alt tyder på at den første modellen som ble bygget av Malling-Hansens skrivekugle, var den der tastaturet var integrert i et bord, og at papirfremføringen ble drevet ved hjelp av en fotpedal. Denne modellen er tegnet på Malling-Hansens første patenttegninger.

[2] JMC: På verdensudstillingen i Paris i 1878 udstillede Rasmus Malling-Hansen fire forskellige modeller af skrivekuglen, han fik guldmedalje for skrivekuglen model 1878 og en sølvmedalje for en model beregnet for blinde.

SA: Det korrekte var at Malling-Hansen fikk en sølvmedalje for skrivekuglen som undervisningsapparat. Men helt riktig så var to av de utstilte modellene skrivekugler med blindeskrift på tastaturet - en med braille og en med moon.

[3] JMC: Det er synd, at jeg ikke var klar over eksistensen af disse breve ved besøget i september 2018. Det ville være yderst interessant at se skriftens kvalitet.

[4] JMC: Ud over de 8-9 skrivekugler som Dansk Teknisk Museum i Helsingør ejer, findes der også en skrivekugle hos Bornholms Museum i Rønne, en hos Svendborg Museum, en på Medicinsk Museum i København, en på Designmuseet i København og en hos Vejle Museum. På grund af skrivekuglernes værdi og raritet er de dog normalt ikke udstillede, men man kan ansøge om at få en specialfremvisning.

SA: Teknisk museum har ni komplette skrivekulger pluss et tastatur.

[5] JMC: Omtrent i midten af 1880erne overgik produktionen af skrivekugler til August Lyngbyes mekaniske værksted, og han udviklede – i samarbejde med Malling-Hansen – den sidste og mest avancerede model, præmieret på industriudstillingen i København i 1888.

SA: Det er faktisk intet som tyder på at Malling-Hansen medvirket til August Lyngbyes utvikling av sin skrivekuglemodell, og det var kun August Lyngbye som ble premiert ved utstillingen i 1888. Fra en brevveksling mellom de to, vet vi at Lyngbye fikk låne en skrivekugle av Malling-Hansen - som de kalte folier-maskinen, og det må sannsynligvis ha dreid seg om den første av de lave utgavene som vi antar ble bygget første gang i 1879.


De to illustrasjonene i avisartikkelen. Det er alltid spennende å se bilder av personer som skriver på skrivekuglen.
Men egentlig skulle begge hendene plasseres oppå tastaturet for å oppnå hurtigst mulig skrivehastighet.
Den originale artikkelen.
Den aktuelle ugaven av avisen.

Land og Folk 1984-12-27.

Den aktuelle utgaven av avisen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og publisering ved Sverre Avnskog.

 

Filialen i Ålborg fik ikke nogen lang levetid; i 1995 blev den nedlagt, og genstandene blev leveret tilbage til Danmarks tekniske Museem i Helsingør. Fotografiet viser skrivekuglemodellen fra 1878.

 

- - - - -

Danmarks tekniske Museum i Ålborg.

Tirsdag den 11.december åbnede borgmester Kaj Kjær Teknisk Museum-Ålborg. Fra den 12.december har der været åbent for besøgende alle dage kl 10-17.

 

Tanken om en filial i Ålborg bliver første gang rejst i 1978. Den drøftes i museets bestyrelse, og i 1982 orienteres Ålborg kommune om planen. Men i efteråret 1983 kommer der virkelig gang i projektet. Det skyldes et storstilet tilbud fra fhv. Radiofabrikant Simon Petersen, der tilbyder museet dels en fabriksejendom på Riihimäkivej i Aalborg, dels et kontant beløb til indretning af museet.

 

I første omgang har man etableret en udstilling om kommunikation, der fortæller om udviklingen fra den gang, hvor mennesket begyndte at udtrykke sig skriftligt, og op til nutidens elektroniske apparater. Man starter med gåsefjeren, og naturligvis er der tænger med til afklipning af fjerene. Der er blyanter, grifler, penne, blækhuse og eksempler på såvel håndskrevne som trykte dokumenter.

 

Man viser Malling Hansens skrivekugle – den første i verden der blev sat i produktion, og der er andre skrivemaskiner samt eksempler på regnemaskiner.

 

Tekst til illustrationen: På museet i Ålborg kan man bl.a. se denne skrivekugle, der er den første i verden, der er sat i produktion. Skrivekuglen er opfundet af pastor R.Malling Hansen i 1867.

 

(JMC: resten af artiklen er mindre relevant for vort formål og derfor udeladt)


Grunnleggerne av Malling-Hansen Selskabet fotografert hos Teknisk Museum dagen etter grunnleggelsesmøtet. Fra venstre: Sverre Avnskog, Christian Barnholdt og Dieter Eberwein. Foran dem ses alle Teknisk Museums skrivekugler, minus den store, flate modellen. Som den observante leser kan se, har Teknisk Museum i sitt eie i alt fire skrivekugler av 1878-utgaven.
Den originale artikkelen.

Berømt skrivemaskine på auktion i London.

Artikkelforfatteren Ivar Rønsholdt, mangeårig redaktør for Aarhus Stiftstidende. Foto fra internett.
Niels Høyer-Nielsen fotografert med sin skrivekugle. Han skal ha eid flere skrivekugler til ulike tidspunkt i sin tid som samler.
Christian Barnholdt fotografert med en skrivekugle. Han skrev en rekke artikler om Rasmus Malling-Hansen og hans oppfinnelser på 1990-tallet.
Henrik M. Jansen skrev en artikkel om Malling-Hansen og hans skrivekugle i ÅRBOG for Svendborg & Omegns Museum 1990.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Denne lille men meget interessant avisnotits er fra Aarhus Stiftstidende, og den er fundet i min faster Rosa Vildriks arkiv. Desværre er den ikke dateret, men vi kan med stor sikkerhed regne ud, at den er fra oktober eller november 1990, fordi den omtaler en usædvanlig skrivekugle med s.k. Moon-tegn, som blev auktioneret ud af Christie’s i London den 8 november 1990.

 

I øvrigt har vi allerede to artikler, som omtaler  samme eksemplar og samme auktion, nemlig Christian Barnholdts artiklen i Jyllandsposten den 19.november 1990 – ”Gammel skrivemaskine – et nationalt klenodie”, samt Henrik M Jansens artikel: ”Malling Hansens skrivekugle” i årbog for Svendborg & Omegns Museer 1990.

 

Journalistens signum er ’røn’, og det står for Ivar Rønsholt, som i mange år var journalist og redaktør på Aarhus Stiftstidende. Se i øvrigt også Rønsholts artikel i samme avis, publiceret den 27 september 1990.

 

- - - - -

 

Berømt skrivemaskine på auktion i London.

 

En af verdens første skrivemaskiner, danskeren R. Malling Hansens berømte ”skrivekugle” fra 1870’erne, udbydes nu til salg af det britiske auktionshus Christie’s.

 

Skrivemaskinen kommer under hammeren ved en auktion den 8. november i London og ventes at indbringe omkring 400.000 kroner.

 

En af dem, der vil følge auktionen med særlig interesse, er den århusianske samler Niels Høyer-Nielsen. Han ejer også en af de allerførste af opfinderen Malling Hansens skrivemaskiner. Der er i særdeles god stand og fuldt funktionsduelig. Høyer-Nielsen opbevarer sin sjældenhed i en bankboks, men så sent som den 27.september i år havde han den i brug – i anledning af 100 års dagen for Malling Hansens død.

 

Overfor Århus Stiftstidende vurderede Niels Høyer-Nielsen sin sjældne skrivemaskines værdi til mellem 100.000 og 200.000 kroner.

 

- Den maskine, der nu kommer på auktion i London, er en lidt anden type end min, siger Høyer-Nielsen. Den er kommet fra Sverige og har ophøjede typer på tastaturet, så også blinde kunne skrive på den.

 

Malling Hansen blev født 1835. Han var lærer og forstander på Københavns Døvstumme Institut. Det var arbejdet med de døvstumme, der allerede i 1860’erne fik ham til at udvikle skrivemaskinen, som i 1870 blev sat i serieproduktion.

 

røn

 

Kommentar ved Sverre Avnskog:  Vi har flere artikler fra nyere tid, som omtaler auktionen den 8. november 1990 hos Christie's. Problemet med disse, er at de inneholder ganske ulike opplysninger om hva slags skrivekugle som ble forsøkt solgt og ulike grunner til at skrivekuglen ikke ble solgt. Man kan lett forledes til å tro at artiklene omgandler ulike skrivekugler. Men for min del blir det tydelig at det kun dreier seg en og samme skrivekugle dersom jeg ser brt fra de ulike opplysningene om hva slags skrivekugle, hvorfor den ikke ble solgt også videre, og kun ser på hvilken dato de ulike forfatterne forteller at salget skulle foegå.

 

Om dette skriver Christian Barnholdt:

 

 "Men at dén ”Måne”-alfabet-udgave, der var på auktion i London den 8. november, er utrolig sjælden, kan der ikke herske tvivl om! Det er formodentlig det eneste eksemplar af sin slags i verden!

 Alligevel blev den ikke solgt, fordi den ikke nåede op på mindstebuddet på 15.000 pund." (Min utheving).

 

Henrik M. Hansen skriver følgende i sin artikkel:

 

”Skrivebold på auktion – En af verdens første skrivemaskiner, danskeren og præsten Malling Hansens berømte ”skrivebold” fra 1870erne, udbydes nu til salg af det britiske auktionshus Christies. Skrivemaskine kommer under hammeren ved en auktion den 8. november i London og ventes at indbringe omkring 400.000 kr.” (Min uthevning).


"Tilbage er blot at berette, at den ovennævnte skrivekugle kom aldrig til London. Kulturministeriet fastslog, at loven om danske kulturværdier også gjaldt for ”skrivebolden”, og man nedlagde i november 1990 exportforbud."


Og så har vi artikkelen "Berømt skrivemaskine på auktion i London" med et svart-hvitt bilde av Niels Høyer Nielsen med sin skrivekugle. (Ennå ikke transkribert). Der står det følgende:

"Skrivemaskinen kommer under hammeren ved en auktion den 8. november i London og forventes at indbringe omkring 400 000 kroner." (Min uthevning).


Det er altså åpenbart at alle disse tre artiklene forteller om den samme skrivekuglen og den samme auktionen. Alle sammen forteller at den skulle auktioneres bort den 8. november 1990. Det burde egentlig ikke overraske at artiklene ellers har ulike opplysninger om selve skrivekuglen og om hvorfor den ikke ble solgt, for slik er det ofte i journalistikken. Journalistene har ulike kilder, de husker forskjellig og de blander ofte sammen ulike hendelser.

 

Går vi utelukkende ut fra hva de oppgir om tidspunktet for auksjonen, som de alle oppgir til å være 8. november 1990, synes det åpenbart at de forteller om den samme hendelsen, og at det var en skrivekugle med Moon-alfabet på tastaturet som ble forsøkt solgt.

Når det gjelder det siste klippet vi kjenner til vedrørende en auktion i London, der det fortelles om en skrivekugle som ble solgt for 330 000,- kroner, må det tydeligvis være en annen auktion. Klippet er udatert, og jeg setter det i sammenheng med at Christian Barnholdt forteller i sin artikkel at i 1988 ble en skrivekulge solgt på auktion av Sotheby's for over 300 000,- kroner. Dette er åpenbart en annen hendelse enn de tre andre artiklene forteller om.


Den originale artikkelen.
Dette avisutklippet forteller også om en skrivekugle som ble frambydd til salgs i London, men denne gangen hos Sotheby's. Jørgen har funnet dette klippet i sitt familiearkiv, men dessverre er det ikke datert. Vi får vite at det gjelder skrivekugle No 151, at den var tilrettelagt for blinde og at den ble solgt for 330 000,- kroner. Det kan altså ikke dreie seg om skrivekuglen med Moon-alfabetet som ble forsøkt solgt i 1990, men ikke ble solgt. I sin artikkel fra 1990 forteller Christian Barnholdt at en skrivekugle ble solgt i London i 1988 for i overkant av 300 000,- kroner. Jeg antar at det er denne skrivekuglen dette avisutklippet handler om.

Aarhus Stiftstidende 1990.09.27.

Artikkelforfatteren Ivar Rønsholdt, mangeårig redaktør for Aarhus Stiftstidende. Foto fra internett.
Niels Høyer-Nielsen på et tidligere avisfoto. Bildet er bearbeidet ved hjelp av moderne billedteknologi.
En utsøkt skrivekugle fotografert i en transportkasse av mahogny. Bildet viser en 1878 modell med fargebånd og bjelle for linjeskift, men bildet har ingen sammenheng med artikkelen. Foto fra internett.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne artikel blev fundet i slægtsarkiver i oktober 2021, og den stammer fra min faster Rosas efterladenskaber. Præcis på 100-årsdagen for Rasmus Malling-Hansens død publicerede Aarhus Stiftstidende denne udførlige artikel. Journalisten Ivar Rønsholdt arbejdede på avisen i en lang årrække.

 

- - - - -

 

Verdens første skrivemaskine frem i lyset kom atter i brug i Århus på 100 års dagen for den danske opfinders død.

 

Af Ivar Rønsholdt.

 

I dag er det 100 år siden R. Malling Hansen døde. Malling hvem?

 

Sådan spurgte vi også på redaktionen, da en århusiansk samler gjorde os opmærksom på mærkedagen.

 

Vi burde selvfølgelig have vidst, at R. Malling Hansen var en uhyre betydningsfuld dansker på sin tid. Det var nemlig ham, der opfandt skrivemaskinen![1]

 

Naturligvis fortjener Malling Hansen banebrydende indsats for det skrevne ord at blive genopfrisket i Stiften på 100 års dagen for hans død. Ikke mindst fordi en af hans – og dermed verdens – allerførste, serieproducerede skrivemaskiner befinder sig i en bankboks i Århus, ejet af samleren Niels Høyer-Nielsen.

 

Med nysgerrig ærefrygt fulgte vi med Høyer-Nielsen og en bankfunktionær ned i bankens kælder for at trække det tekniske vidunder af en ”skrivekugle” fra 1870’erne frem i lyset.

 

Med sit kuppelformede tastatur og sindrige mekanik i messing og stål kom maskinen så på bordet – klar til at blive skrevet på.

 

Som journalist var det med et vist højtideligt nakkesus af historie, man satte sig til at klapre på en af de første skrivemaskiner, der nogensinde er fremstillet og solgt i verden.

 

Bogstaverne sidder ikke som på en moderne skrivemaskines eller skærmterminals tastatur. Men skrive kunne den – dog kun med store bogstaver.

 

Resultatet ses andet sted på siden, og når bogstaverne virker noget tågede og frynsede i kanterne, undskylder Høyer-Nielsen det med, at maskinen trænger til en rensning og justering.

 

- For den er stadig i meget fin stand og fuldt funktionsduelig, siger samleren, mens han ivrigt demonstrerer alle de tekniske finesse.

 

I sikkerhed

 

Når Høyer-Nielsen opbevarer sin raritet af en skrivemaskine bag lås og slå i en bankbox, der det fordi den i dag repræsenterer en værdi på mellem 100.000 og 200.000 kroner. Den gamle By har fået den tilbudt, men museet kunne ikke garanterer tilstrækkelig forsikring.

 

- Jeg har samlet på ting og sager, siden jeg var dreng, fortæller Niels Høyer-Nielsen.

 

- Mest gammel teknik og mekaniske ting, for eksempel legetøj. Men da jeg hørte om, det det var en dansker, der havde opfundet skrivemaskinen, måtte jeg simpelthen have fat i en af de første. Den er nu perlen i min samling.

 

Historien

 

Hans Rasmus Malling Johan Hansen var døvstummelærer og senere forstander og provst ved Døvstummeinstituttet i København. I sit arbejde med døvstumme imponeredes han over, at eleverne ved hjælp af fingersprog og tegn faktisk kunne kommunikere lige så hurtigt som tale.

 

Det gav ham ideen til at opfinde skrivemaskinen. Han knoklede løs med udvikling af prototyper i 1860’erne. Og fra 1870 fik han flere typer af sin kugleskrivemaskine sat i serieproduktion på Professor E. Jürgensens[2] Mekaniske Etablissement i København.

 

Pudsigt nok var de første prototyper delvis elektriske.

 

Det menes, at der blev fremstillet nogle hundrede af Malling Hansens maskiner, der alle blev lavet som håndværk. Samtidig solgte han patenter i England og USA, og han fik flere internationale priser og enerkendelser – blandt andet en guldmedalje ved Verdensudstillingen i Paris i 1870[3].

 

- Hvorfor er det så den amerikanske Remington og andre udenlandske mærker, der slog igennem og ikke den danske Malling Hansen?

 

Niels Høyer-Nielsen kender historien og har svar på rede hånd.

 

- For det første var Malling Hansens skrivemaskiner meget dyre. De kostede i 1870’erne 300 rigsdaler, hvilket i dag ville svare til omkring 30.000 kroner.

 

- For det andet havde han ikke det rigtige produktionsapparat, og han havde slet ingen professionelle til at tage sig af markedsføringen og distributionen.

 

Det havde til gengæld Remington, som et stykke inde i 1880’erne var kommet så meget over sine børnesygdomme, at du kunne udvikle mere simple og billige metoder og masseproducere skrivemaskinen.

 

Og dermed var den danske opfinder Malling Hansen blevet overhalet. Han blev aldrig rig af sin epokegørende opfindelse, men det gjorde ikke noget. Han kastede sig over andre ting.

 

Hans opfindelse holdt sig som et førende redskab i den skriftlige kommunikation i mere end 100 år – lige indtil den elektroniske tekstbehandling via computere slog igennem i 1970’erne.

 


[1] JMC: Nej, der var mange forskellige opfindere af diverse skrivemaskiner helt tilbage til 1700-tallet; Men Malling-Hansen var den første som fremstillede en fungerende maskine, som skrev hurtigere end pennen; og som blev fremstillet i noget man kan karakterisere som en serie (selv om det var håndværk og ikke i storskalet industriel produktion)

[2] JMC: Til at begynde med blev skrivekuglerne fremstillet på Ernst Jüngers mekaniske Etablissement; senere overtog C.P.Jürgensen etablissementet, og det blev kendt under hans navn. Et par andre finmekanikere var også involverede i 1880erne, og fremfor alt var det August Lyngbye, som byggede de senere, betydeligt forbedrede skrivekugler fra en gang i midten af 1880erne og til Malling-Hansen død i 1890.

[3] JMC: Udstillingen i Paris, hvor Malling-Hansen fik den fornemme guldmedalje var i 1878.


Den originale artikkelen.

Aarhus Stiftstidende 1992.09.01.

Malling-Hansens nest eldste datter, Engelke Malling-Hansen g. Wiberg, 1868-1949. Bildet er forbedret ved hjelp av moderne billedteknologi. Originalfoto: Det Kongelige Bibliotek
Skrivekugle No 103 på et foto tilhørende samleren Uwe Breker. Det er den samme modellen som omtales i artikkelen - en 1878-modell med fargebånd. Foto: Uwe Breker.

Research, transskribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

De følgende to artikler fra Aarhus Stiftstidende blev fundet i slægtsarkiver i oktober 2021. De har tilhørt min faster, Rosa Vildrik Sørensen, 1918-2004. Her får vi information om den fine skrivekugle som blev solgt på auktion på Rasmus Malling-Hansens fødselsdag den 5 september 1992, og vi hører også om et brev fra Malling-Hansen til en af døtrene. Min formodning er, at det drejer sig om Engelke, som på dette tidspunkt var i England som au pair og ’tutor’ og for at studere engelsk. Vi har i vor brevsamling et håndskrevet brev 1884.12.18 fra Malling-Hansen til Engelke, og vi har også et fra 1884.07.07. Og det senere er et kuglebrev – se det smukke og tydelige brev, med versaler, i vor brevsamling -, så vi må udgå fra, at det er dette brev, som blev auktioneret den 5 september 1992.

 

Desuden blev på samme auktion Malling-Hansens mahognyfinér-bord solgt.

 

Sælger og købers navne er kendte for vort selskab, men vi respekterer deres valg at være anonyme.


Skrivekugle må ikke udføres uden tilladelse.

 

Samler Børsen sætter atter legetøj og andre værdifulde ting under hammeren i Århus. Den sjældne og eftertragtede skrivekugle – verdens første seriefremstillede skrivemaskine – er med på Samler Børsens auktion i Århus lørdag d.5.september.

 

Maskinen, der er fra 1872-75[1], er vurderet til 260.000 kroner.

 

Eksemplaret er så sjældent, at en officiel godkendelse skal til, hvis en udlænding får hammerslag på skrivekuglen. Ifølge ”Lov om beskyttelse af kulturværdier i Danmark” skal en forsamling, der hedder Kulturværdiudvalget give tilladelse til, at maskinen føres ud af landet.

 

Den skrivekugle, der kommer under hammeren lørdag 5. september er velbevaret.

 

Skrivekuglen er ikke en almindelig skrivemaskine, men den omtales ofte som verdens første skrivemaskine.

 

Brev fra opfinderen med på auktion

 

Det var den første skrivemaskine, der blev seriefremstillet og solgt i et større antal. Den blev produceret i Danmark fra 1870 til 1890.

 

Opfinderen R.Malling-Hansen var præst og forstander for Døvstuminstituttet i Danmark. Hans undervisning i tegnsprog gav ham ideen til at udvikle en skrivemaskine.

 

Skrivekuglen er meget eftertragtet blandt samlere. I december 1991 blev det på sørgelig vis bekræftet.

 

Da blev der stjålet tre skrivekugler fra Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Tyveriet er endnu uopklaret[2].

 

På Samler Børsens auktion på lørdag auktioneres også et brev af Malling-Hansen bort. Det har han skrevet til sin datter i 1984[3] – naturligvis på skrivekugle. Brevet er vurderet til at koste mellem 6000 – 10.000 kroner.

 

JMC: Den anden artikel er fra den 6 september 1992 og fortæller om resultatet af auktionen:


Bilde av Malling-Hansen-klenodiene som tilhører medlem av styret i Malling-Hansen Selskabet, Uwe Breker. Plakaten som henger på veggen er sannsynligvis fra en utstilling på 1930-tallet, skrivebordet tilhørte i sin tid Malling-Hansen, og på bordet ses mange sjeldne klenodier. Uwe Breker er eier av en skrivekugle, flere små patent-modeller, sjeldne fotografier av RMH selv og hans familie og etterkommere, sjeldne brev og Malling-Hansens ring. Foto: Uwe Breker.
Anne Bollerslev, Journalist, sprog og kommunikationskonsulent. Foto fra internett.

Historisk skrivekugle gik for 205.000 kr.

 

Af Anne Bollerslev.

 

Den danske opfinder R Malling Hansen var den første, der fik sat skrivemaskiner i serieproduktion. I går blev en af hans ”skrivekugler” fra omkring 1872-75 solgt på auktion i Århus.

 

Den berømte messing-skrivemaskine blev solgt på Samler Børsens auktion. 205.000 kr betalte en tysk samler for maskinen, der var vurderet til 260.000 kr. Men alligevel er det endnu ikke sikkert, at samleren får lov til at tage den med hjem. Da skrivekuglen er over 100 år gammel, og prisen blev over 100.000 kr, skal Kulturværdiudvalget nemlig give tilladelse til, at den føres ud af landet.

 

Maskinen har indtil for et år siden indgået i en århusiansk samlers samling.

 

- Det er selvfølgelig lidt sørgeligt at skille sig af med den. Men jeg har haft den stående i en bankbox, så jeg har ikke haft den fornøjelse af den, som jeg burde, siger samleren, der ønsker at være anonym.

 

På auktionen blev der også solgt et brev, Malling-Hansen havde skrevet til sin datter på kuglen. Det gik for 8.500 kr.

 

Men mest opsigtsvækkende var prisen på opfinderens skrivebord.  23.000 kr. for mahognifinér-bordet fra 1860-1880. Det var vurderet til 4-5000 kr.

 

(JMC: Resten af artiklen er af mindre interesse og derfor udeladt)

 

 


[1] JMC: Fotografierne i begge artikler viser en skrivekugle fra 1878.

[2] JMC: Alle tre skrivekuglerne blev fundet, efter at de havde ligget gemt i en forvaringsboks på Københavns Hovedbanegård i længere tid. De blev faktisk solgt på auktion som ’hittegods’ for en latterlig lille sum penge, men en vaks opdager fandt ud af deres virkelige værdi og at de var tyvegods. Skrivekuglerne blev sendt tilbage til Teknisk Museum.

[3] JMC: En tastefejl; skal naturligvis være 1884 (som netop var det år Engelke tilbragte i England, plus en del af 1885)


De to artiklene.

Die Schreibkugel von Malling-Hansen – Lecture by Dieter Eberwein.

Research, transcription and comments by Jørgen Malling Christensen.

Illustrations by Sverre Avnskog.

 

Dieter Eberwein is one of the founding members of the international Rasmus Malling-Hansen Society, established in May 2006. Ever since then he has been a board member, serving as vice-president. Dieter carried out a complicated and protracted restauration of writing ball no. 125, which Friedrich Nietzsche bought from Malling-Hansen in 1882, and which had become severely damaged, partly in transport and partly due to a botched repair job at the time. Dieter published a book in 2005 about this fascinating undertaking: “Nietzsches Schreibkugel”. The entire volume is freely available on our website – go to the chapter “Friedrich Nietzsche’s typewriter”. In the same section there are articles related to Dieter’s publication.

 

The text below, also written by Dieter Eberwein, is a lecture he presented at a meeting in 2006, when the German collector’s association “Internationales Forum Historische Bürowelt” celebrated its 25 year anniversary. The lecture was originally published in the journal “Historische Bürowelt” no. 75, January 2007.

 

We have been given the kind permission from IFHB and Dieter Eberwein to publish his presentation.


Dieter Eberwein photografed on the Frankfurter Buchmesse in 2005.
The cover of Historische Bürowelt No. 75, Januar 2007.

Historische Bürowelt No. 75, Januar 2007.

 

Geschichte, Technik und Forschungsergebnisse.

 

Die Schreibkugel von Malling-Hansen.

 

Von Dieter Eberwein, Schauenburg.

 

Nach einem Vortrag zum 25-jährigen Jubiläum des IFHB in Wasselonne/Frankreich über Malling-Hansen und dessen Schreibkugeln sowie die Forschungsarbeiten des Referenten zu Nietzsches Screibkugel. Der Referent beschäftigt sich seit seiner Kindheit mit der Reparatur und Restauration von technischen Objekten. Nach seiner Ausbildung zum Feinmechaniker und Maschienenbau-Techniker wurde es ihm auch möglich, die Handschrift des Konstrukteurs zu lesen und sich in ihn hineinzuversetzen. Dies wird vor allem bei den sehr kreativen Ausfürungen aus dem ausgehenden 19.Jahrhundert spannend. Je älter eine Schreibmaschine ist, umso schöner und hochwertiger glänzt sie mit verschwenderischen Details. Deshalb hat er von einiger Zeit begonnen, die Anfänge der Schreibmaschinenentwicklung zu ergründen und fragte sich: Wer ist der Erfinder der Schreibmaschine?

 

Der Weg zu Beantwortung dieser Frage ist sehr spannend und voll interessanter Geschichten. Es gab in der Mitte des 19.Jahrhunderts zahlreiche Bestrebungen, die Handschrift zu mechanisieren, aber von einem marktfähigen Produkt waren sie alle weit entfernt. Die Such nach der ersten funktions- und marktfähigen Schreibmaschine führte mich 125 Jahre zurück in die Vergangenheit und ließ mich Friedrich Nietzsche begegnen, der im Jahr 1881 ebenso nach ihr gesucht hatte.

 

Der gerade 35-jährige Philosoph Friedrich Nietzsche musste in dieser Zeit wegen zunehmender Sehschwäche seine Baseler Professur aufgeben und fortan nach eeiner Schreibhilfe suchen. Er berichtet seinem Freund Franz Overbeck: „Ich habe mit dem Erfinder der Schreibmaschine, Malling-Hansen in Kopenhagen, Briefe gewechselt – ein solches Instrument, bei dem die Augen nach einer Woche Übung gar nicht mehr thätig zu sein brauchen, wäre unschätzbar für mich...“

 

Anfang Februar 1882 was es so weit, dass Nietzsche voller Begeisterung Feder und Tintenfass gegen eine Malling-Hansen Skrivekugle (Schreibkugel) aus Kopenhagen tauschen konnte.

 

Rasmus Malling-Hansen, der Erfinder der Schreibkugel, war Pastor und arbeitete zu dieser Zeit als Direktor an der königlichen Taubstummen-Schule in Kopenhagen. In diesem historischen Gebäude, in welchen Malling-Hansen gewohnt und gearbeitet hatte und welches heute immer noch die Taubstummen-Schule beherbergt, fand in diesem Jahr die Gesellsschaftsgründung der „International Rasmus Malling-Hansen Society“ statt. Die Gründungsmitglieder konnten sich schon vorab en einer vorbereiteten Malling-Hansen-Ausstellung über verschiedene Schreibkugeln und diverse persönliche Gegenstände, Bücher, Patentschriften und Unterlagen mit diesem Thema vertraut machen. Besonderes Aufsehen erregte hier eine voll ausgearbeitete Mini-Schreibkugel (in ungefähr halber Größe) aus dem Besitz der Malling-Hansen Nachfahren. Weitere Vorträge zum Lebenslauf von Malling-Hansen sowie der Schreibkugelentwicklung bildeten den Auftakt zur eigentlichen Gesellschaftsgründung. Nach Zahlreichen Fachgesprächen und vielen neuen Eindrücken kam es zur Unterzeichung der Gründungsurkunden. Am folgenden Sontag war ein Besuch im Dänischen Technikmuseum vorbereitet, wobei das Archiv mit neun Schreibkugeln eigens für die neue Gesellschaft geöffnet wurde. Hier schlug das Sammlerherz eine Oktave höher.


Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Private photo from 1887.
The German philosopher, Friedrich Nietzsche, 1844-1900.
Friedrich Nietzsche's typewriter, a Malling-Hansen Writing ball, model 1878. Photo taken by Dieter Eberwein. Copyright: The Goethe and Schiller Archive, Weimar, Germany

Wer war Malling-Hansen?

 

Hans Rasmus Johan Malling Hansen wurde am 5.9.1835 in Hunseby auf Lolland in Dänemark geboren. Er starb am 27.9.1890 in Kopenhagen. Malling-Hansen arbeitete ab 1859 als Lehrer an der Taustummenschule in Kopenhagen, 1865 Leiter der Taubstummenschule, 1865 Konstruktion einer Schreibmaschine. Der Schwager von M-H (Johan Alfred Heiberg) schrieb: „Einige Monate wohnte ich (J. Heiberg)bei ihm und ich erinnere mich, daß er schon zu dieser Zeit seine freie Stunden dem Experimentieren mit der Schreibkugel widmete. Malling-Hansen hatte sich eine Halbkugel aus Porzellan beschafft und deren Oberfläche mit schwarzen Buchstabenzeichen versehen. Auf seinen Wunsch diktierte ich ihm einige Sätze, während Malling-Hansen unermüdlich bemüht war, die gesprochenen Buchstaben so schnell als möglich auf der markierten Porzellan-Halbkugel zu treffen. Über diese Übungen wurden genaue Aufzeichnungen gemacht, um daraus die richtige Lage der Buchstaben nach und nach fastzustellen.“

 

Im Winter 1867/68 war die erste Schreibmaschine fertig, ab 1870 begann die Produktion der Schreibmaschine bei Prof. E.Jüngers Mechanische Etablissement und Christopher Peter Jürgensen in Kopenhagen; die weiteren Marksteine sind:

 

1. Patentantrag 1870 (London) Prinzip der Schreibkugel, 2. Patentantrag 1872 (London) kleiner Tachygraph mit Papierstreifen, 3. Patentantrag 1872 (USA) „Box“, 4.Patentantrag 1873 (USA) große Schreibkugel mit Papierschlitten, 5. Patentantrag 1874 (USA) großer Takygraph, 6. Patentantrag 1875 (London) kleine Schreibkugel und 7. Patentantrag 1875 (USA) kleine Schreibkugel.

 

1876 stirbt seine Frau mit 35 Jahren bei der Geburt von Zwillingen.

 

8. Patentantrag 1878 (USA) Schreibkugel für Telegraphie.
? Patentantrag 1880 Silbenschreibmaschine (drei Buchstaben auf einmal).

 

Die Malling-Hansen Schreibkugel zählt heute nicht nur zu den wertvollsten Schreibmaschinen, sie ist nach ästhetischen Gesichtspunkten wohl auch die schönste Schreibmaschine, die je gebaut wurde.

 

Malling-Hansen ließ die verschiedenen Varianten der Schreibkugel z.T. zeitgleich in Kleinserien fertigen, wobei die Anordnung der Tasten sowie länderspezifische Buchstaben und Zeichen auf Wunsch der Kunden gestaltet wurden. Es gab spezielle Modelle für die Telegraphie mit Morse-Papierstreifen, ein kryptisches Modell, ebenso einige Modelle für Blinde. Weil Malling-Hansen zudem ein guter Freund von Moldenhauer, dem Direktor der Königlichen Blindenschule in Kopenhagen war, entstand der Mythos, die Malling-Hansen-Schreibkugel wäre für Blinde entwickelt worden. Dies ist aber falsch. Malling-Hansen wollte, gemäß überlieferter Aufteichnungen, mit seinen Schreibmaschinen die Stenographie in den Parlamenten ersetzen und die Büros dieser Welt damit ausstatten. Doch in den Anfangsjahren der Schreibmaschinen-entwicklung war es schwerer, eine Maschine zu verkaufen, als eine zu bauen. Deshalb warb Malling-Hansen auf der Weltausstellung in Paris 1878: „Die Schreibkugel ist weit bequemer as die Feder; die Arbeitsweise der Maschine ist viel weniger gedankendstörend als die Feder, zugleich natürlicher und niemals gesundheitsschädlich (...). Ein jeder kann ohne Vorbereitung mit der Schreibkugel arbeiten. Har der Anfänger sich einige Stunden geübt, schreibt er mit der Maschine ebenso schnell als mit der Feder; - bei fortgesetzter Übung wird eine 3 bis 4 mal so grosse Schreibsnelligkeit als die der Feder erreicht.“

 

Es gab zu dieser Zeit noch keinen Markt für eine Schreibmaschine, dafür aber viele Hemmnisse und Vorurteile. Und so blieb auch Malling-Hansen der gebührende Erfolg versagt. Er verkaufte weniger als 200 Schreibkugeln des „vollkommenen Modells“ and seine Kunden und starb mit 55 Jahren, am 27.9.1890 in Kopenhagen.


Ein prominenter Kunde.

 

Nietzsche zählt zu den prominentesten Kunden von Malling-Hansen, obwohl seine Schreibmaschine, mit der Nummer 125, durch einen Reiseschaden stark beeinträchtigt, ihre wahre Qualität und Schönheit nicht mehr unter Beweis stellen konnte. Was mit der Schreibmaschine auf der Reise genau passierte, was später repariert wurde und wie Nietzsches Schreibkugel die vergangenen Jahrzehnte überstanden hat (inkl. Restauration), beschreibe ich in meinem Buch: „Nietzsches Schreibkugel“. Die mechanische Schreibkugel funktionierte nach einem einfachen und doch genialen Prinzip. Das Papier wurde in einem quer zum Nutzer liegenden, gewölbten Papierramen eingespannt und die Schreibkugel heruntergeklappt. Nun lagen 54 von Federn geführte Typenstangen auf einer Halbkugel so angeordnet, dass man die Tasten oben bequem mit zehn Fingern bedienen konnte, während sie unten alle auf einen Druckpunkt zusammenliefen. Die Abfolge der Vokale und Konsonanten in den Wörtern erlaubte es, in einem bestimmten Takt zu schreiben, iden beide Hände sich möglichst abwechselnd betätigen. Nietzsche bezeichnete sich selbst als „Siebenachtel-Blinder“ und hatte mit geschätzten 14 Dioptrien einen anderen Blick auf die Tastatur. Er war daher bestrebt, möglichst schnell das Blindschreiben zu erlangen. Doch es blieb ihm verwehrt.

 

Die Maschine musste immer wieder zum Reparatur und war „ZUNAECHST ANGREIFENDER ALS IRGENDWELCHES SCHREIBEN“ bis sie nach einige Wochen komplett versagte. Die Frage nach dem Grund für das Versagen der Schreibmaschine formuliert Nietzsche am 23. März 1882 in einem Brief an Paul Rée: „Die Schreibmaschine verweigert seit vorgestern den Dienst; ganz rätselhaft! Alles in Ordnung! Aber kein Buchstabe ist zu erkennen.“

 

Bei der Restauration der Schreibkugel im Jahr 2003 konnte ich dieser Frage nachgehen und auch die Spuren der früheren Reparaturen untersuchen. Der Zustand der Schreibkugel was mäßig. Neben diversen verbogenen Bauteilen gab es reichlich Korrosion und ein abgerissenes, falsch aufgewickeltes Farbband. Die Schreibkugel musste während der Restauration in ihre Einzelteile zerlegt und sorgfältig gereinigt sowie entrostet werden. Die fein gravierten Typenzeigten nach ihrer Restauration ein sauberes Schriftbild. Milles eines Schriftenvergleiches konnte man erstmals stichhaltig nechgewiesen werden, dass es sich bei dieser Schreibkugel worklich um Nietzsches Schreibmaschine handelt. Dieses ergebnis war in Fachkreisen nicht selbstverständlich, da es in den 80 Jahren Gerüchte gab „Schalck-Golodkowskis Schwarzgeld-Imperium habe Nietzsches Malling-Hansen auf dem freien Westmarkt verscherbelt.“

 

Chronologie der Reparatur

 

Der Zusammenbau der restaurierten Einzelteile vermittelte mir einen Eindruck, wie es wohl in der Werkstatt von Jüngers Mechanische in Kopenhagen zugegangen sein mag. Die während der Restauration untersuchten früheren Reparaturspuren ließen zusammenhänge erkennen, die es erlauben, eine Chronologie Der Reparaturen zu erstellen und den Grund für das Versagen der Schreibkugel zu finden. Ein italienischer Mechaniker baute wegen des genannten Transportschadens an Nietzsches Schreibmaschine im Jahr 1882 nahezu alle Typenstangen aus und beschädigte dabei viele Kopflochmuttern und Schraubenschlitze. Eine Verbogene Typenstange wurde ausgebaut und in einem Schraubstock gerichtet, wodurch sie sogar brach. Da die vordere Hauptsäule durch den Transportschaden leicht verbogen war, stimmte der Typenaufschlag nicht mehr. Die Typen trafen den Amboss nicht mittig und vollflächig. Der Mechaniker erkennte ddas Problem, aber nicht dessen Ursache. Er bog den Ambosshalter in Richtung der Typenmitte und musste zudem noch eine Unterlage aus Lötzinn am Sokkel des Ambosshalters einsetzen. Dabei hinterließ er an dem Ambosshalter große und tiefe Abdrücke der Schraubstockbacken, die auf einen Schlosserbetrieb schließen lassen. Die Unterlage aus Lötzinn führte dazu, dass sich der Ambosshalter lokkerte und ein weiteres Schreiben unmöglich machte.

 

Die fertig restaurierte Schreibkugel befindet sich heute wieder in dem technischen Zustand, wie sie Nietzsche zuletzt erlebt hatte. Es wurde aber sorgsam darauf geachtet, dass die Spuren der Geschichte erhalten blieben. Weil alle Reparaturen auch ihre Spuren in den Typoskripten hinterließen, konnte ich mit einer Typoskriptanalyse beginnen. Dabei entwickelte ich später neue Methoden, die die Anonymität der Maschinenschrift aufheben können. In Nietzsches Typoskripten (Papier in Kleinoktavformat, 20,8 x 13,3 cm) finden sich zahlreiche Korrekturen und Farbschwankungen. Die ungleichen Zeilenabstände und zum Teil doppelt abgedruckten Buchstaben sagen ebenso etwas über den Nutzer aus, wie auch sein Kommentar unter einenm Brief: „Leben Sie wohl! Die Schreibmaschine will nicht mehr, es ist gerade die Stelle des geflickten Bandes.“

 

Analyse der Typoskripte.

 

Mit dieser Diagnose lag Nietzsche falsch, denn es war nicht die Stelle des zuvor geflickten Bandes, es war einfach das Farbbandeende erreicht. Die Stelle des geflickten Bandes befand sich an anderer Stelle. Und über die Farbband-untersuchung kam Ich auf eine neue Idee. Im aufgerollten Zustand beschreibt das Farbband eine Spirale, die mit jeder Wicklung an Umfang zunimmt. Wenn das Farbband im Einsatz ist, wird die zunehmende Spule durch die Tastenauslösung zwar gleichmäßig angetrieben, mit jedem Tastenanschlag wird aber immer mehr Farbband auf die Rolle gewickelt.

 

Es ergibt sich eine mathematische Funktion, die den Zusammenhang zwischen dem 3,5 m langen Farbband und den 70 Wicklungen verdeutlicht. Durch die zunehmende Aufrollgeschwindigkeit des Farbbandes ändert sich auch die Buchstabendichte pro Wicklung. Auf die erste kurze Wicklung (1,2 cm) schlagen ebenso 150 Typen wie auch auf die letzte, relativ lange Wicklung (8,2 cm). Dies hat zur Folge, dass das Farbband nicht gleichmäßig belastet wird, denn am Anfang schlagen auf eine Farbbandlänge von 2 mm 27 Typen und am Ende nur 3,6 Typen. Mit diesen Erkenntnissen konnte ich mich an die Typoskriptanalyse wagen. Unter starker Vergrößerung der einzelnen Buchstaben lässt sich heute noch das Farbbandgewebe erkennen. Dazu entwickelte ich mathematischen Funktionen, die die Farbbandlänge pro Wicklung und die Buchstabendichte pro Buchstabenhöhe beschreiben. Beides zusammengenommen und in mathematische Formeln gekleidet ermöglicht es, ein Typoskript auf Milimeter genau auf dem Farbband zu lokalisieren. Auf diese Weise konnten alle bekannten Typoskripte aus Nietzsches Schreibmaschinenzeit – mit höchster sicherheit – chronologisch geordnet werden. Weiterhin hinterlässt der Nutzer durch die Variation seiner Anschlagskraft einen individuellen „Fingerabdruck“ im Schriftbild der Typoskripte, der die charakteristischen Merkmale für immer festhält. Da ein stärkerer Typenaufschlag mehr Tinte auf das Papier bringt als ein relativ schwacher Aufschlag, lässt sich die Variation der Anschlagskraft in bestimmten Farbspektren visualisieren. Bereits dadurch eine einfache Einteilung der Farbintensität in Blau (starker Abdruck), Rot (schwacher Abdruck) und Mittel (für beide Farben in einem Buchstaben) kann eine statistische Auswertung der Anschlagskräfte erfolgen. Damit bekommt jeder Buchstabe einen charakteristischen Wert für die jeweilige Häufigkeit (stark, mittel oder schwach) und kann mit dem Muster anderer Typoskripte (auch Typoskripten anderer Autoren) verglichen werden.

 

In Nietzsches ersten Typoskriften zeigt sich eine hohe Variation der Anschlagskraft mit vielfach wechselnder Intensität und eine erkennbare Häufung der festen Anschläge bei den rechts liegenden Tasten sowie eine entsprechende Häugunf auf der linken Seite der Tastatur bei den Buchstaben A,E,I,O,U,Z,L und M. Nietzsches „schwache linke Hand“ wird hier besonders deutlich sichtbar.

 

Weil mit diesen Untersuchungsmethoden ein mit Maschine geschriebener Text entschlüsselt und aufgrund der hinterlassenen individuellen „Fingerabdrücke“ seinem jeweiligen Autor zugeordnet werden kann, wird die vermeintliche Anonymität der Maschinenschrift aufgehoben. Die Tzposkriptanalyse ergab, dass Nietzsche das Blindschreiben nicht erreichte. Weil die Schreibgeschwindigkeit weit hinter der langsamen Handschift zurück blieb und die schlecht ausgeführte Reparatur zu einem Versagen der Maschine führte, beendete Nietzsche sein „Schreibmaschinenexperiment“ nach bereits sechs Wochen am 24.März 1882. Das folgende Schreibmaschinengedicht verdeutlicht Nietzsches Beziehung zu der Malling-Hansen-Schreibkugel:

 

„SCHREIBKUGEL IST EIN DING
GLEICH MIR:VON EISEN
UND DOCH LEICHT ZU VERDREHN
ZUMAL AUF REISEN:
GEDULD UND TAKT MUSS REICH-
LICH MANN BESITZEN
UND FEINE FINGERCHEN UNS ZU
BENUETZEN:“

 

Was wäre passiert, wenn Nietzsches Schreibkugel ohne Reiseschaden angekommen wäre? Wenn er das Blindschreiben erreicht und seine Schreibleistung damit vervielfacht hätte? Es wäre nicht nur für die Philosophie ein beträchlicher Gewinn gewesen.


The original article.