Malling-Hansen's patents

The first british patent, dated at the 14. th of may 1870

The following list has been worked out by Dieter Eberwein, who has searched for the writing ball patents in different archives worldwide, and who owns many of these patents. But there is still very much work to be done before we have the complete picture of Malling-Hansen's patents in the different countries. We will fill out the list further, as we discover new information.

 

 

-          25.th of January 1870;   Copenhagen - “Skrivekuglen”; Patent about the writing ball (built into a table, the paper cylinder being moved by means of a pedal)

-          31.th of January 1870;   Copenhagen - “Skrivekuglen – Suplement”; Patent about the writing ball driven by a chain mechanism

-          28.th of February 1870; Copenhagen - Skrivekuglen - 2. Suplement; Patent about the writing ball with cograil and electromagnets

-          23.th of April 1870;        Paris - “Globe á écrire”; Patent about the writing ball (box model)

-           26.th of April 1870;       Stockholm - "Skrivkula"; Patent about the writing ball(box model)

-          12.th of May 1870;        Vienna - “Mechanischer Handdruckapparat genannt "Schreibkugel"; Patent about the writing ball (box model)

-          14.th of May 1870;        London - “Apparatus for writing and telegraphing”, Patent about the writing ball (box model)

-          30.th of May 1870:        Berlin - “Schreibkugel” (patent refused); Patent about the writing ball (box model)

-          ??.th of July 1870;         Copenhagen - “Skrivekuglen”; Patent about the writing ball (box model)

-          25.th of January 1872;   Copenhagen - “Takygrafen”; Patent about the Takygraf 1

-          19.th of March 1872:     London - “Mechanical Writing Instruments for Reporting”; Patent about the Takygraf 1

-          23.th of April 1872;        US-patent - “Improvement in Type Writing-Machines”; Patent about the writing ball (box model)

-           25.th of September 1872;   Stockholm - Writing ball with flat paper frame

-          27.th of April 1873;        Vienna - “Schnellschreibapparat”; Patent about the Takygraf 2

-          07.th of July 1873;         Berlin - “Schnellschreib-Apparat "Tachygraph"; Patent about the Takygraf 2

-           04.th of October 1873;  Stockholm - The Takygraf

-          11.th of December 1873;           US-patent - “Improvement in Type-Writers”; Patent about the writing ball (open model)

-          14.th February 1874;     US-patent - “Improvement in Electro-Mechanical Printing-Instruments”; Patent about the Takygraf 2

-          07.th of May 1875;        London - “Instruments for Writing or Printing”; Patent about the portable writing ball (without ribbon)

-          17.th September 1875; US-patent - “Improvement in Type-Writing Machines”; Patent about the portable writing ball (without ribbon)

-          10.th of July 1878;         Berlin - “Neuerungen an Schreibkugeln”; Patent about Improvements in Type writing machines (mini writing ball, ribbon mechanism, paper strip model)

-          11.th of September 1878;          Vienna - “Malling Hansen'sche Schreibkugel – Verbesserungen“; Patent about Improvements in Type writing machines (mini writing ball, ribbon mechanism, paper strip model)

-          27.th of November 1878;            US-patent - “Improvement in Type-Writing Machines”; Patent about Improvements in Type writing machines (paper strip model)

-          17.th of December 1878;           Copenhagen - “Skrivekugle”; Patent about Improvements in Type writing machines (mini writing ball, ribbon mechanism, paper strip model)

 

01.12.2009

Dieter Eberwein

 

 

Et gammelt foto av den aller første skrivekuglemodellen, som ble patentert i Danmark i 1870

Den Danske patentansøgning fra 25. januar 1870

Skrivekuglen

 

Min virksomhed som Lærer for Døvstumme har ført mig ind paa vidtgaaende Undersøgelser angaaende Sproglydene, navnlig de danske. Uden et grundigt Kjendskab til deres Tilblivelsesmaade, altsaa til Taleorganernes Bygning og Virkemaade m.m., vil ingen Lærer kunne bibringe den Døvstumme Færdighed i at udtale sig mundtligt ikke alene tydeligt, men ogsaa uden de forfærdelige Mislyde, som man hører i en Mængde af Udlandets Døvstummeanstalter.

 

Disse mine Studier har blandt Andet faaet mig til at undersøge, hvormange sproglyde, der kan udtales mundligt, hvormange Lydtegn (Bogstaver)  der kan skrives og hvormange der kan siges med Haandalfabetet (ogsaa kaldet Fingersproget) i en vis given tid.

 

Det har da vist sig, at naar der tales mundtligt, skrives og tales i Haandalfabetet,  er den største Gennemsnitshastighed, der kan naaes i sammenhængende Tale eller Skrivning følgende:

 

1.) 20 lydtegn, eller rettere de til 20 Lydtegn svarende Lyde, kunne udsiges i 1 Secund

 

(Fodnote: Ved Fremsigelse af Remser el. Lignende kan der selvfølgelig naaes en noget større Hurtighed end den her nævnte, ligesom ogsaa meget rapmundede Folk i daglig Tale kunne komme lidt over Hurtigheden 20 Lyde i Secundet. Paa den anden Side gaaer Hurtigheden indenfor offentlige Foredrag og lign. sjældent over 15 lyde i Secundet; i Rigsdagen synker den ofte ned til 9 lyde i 1 Secund, og hos enkelte Medlemmer endnu lavere).

 

2.) i 1 Secund kan der skrives 4 Lydtegn,

3.) i 1 Secund kan der med Haandalfabetet siges 12 Lydtegn.

 

I en vis given Tid kan der altsaa mundtligt siges 5 Gange saa mange Lyde som der kan skrives Tegn; med andre Ord: Man taler 5 gange saa hurtigt som man skriver.

 

Derimod naaes der med Haandalfabetet en Fremstilling af Bogstaver, der i høj Grad nærmer sig den mundtlige Talehurtighed. Talerorganernes Hurtighed forholder forholder sig til Fingrenes Hurtighed (uden Benyttelse af Haandalfabetet)  som 20:12 = 5:3; eller, den mundtlige Tale er kun 1 2/5 gang saa hurtig som Haandalfabetet og Fremstilling af Bogstaver ved Hjælp af Haandalfabetet altsaa 3 gange saa hurtig som den skriftlige Fremstilling af Bogstaver.

 

Denne Iagttagelse førte mig til Tanken om, at saafremt man var i stand til for hver Fingerbevægelse i Haandalfabetet at fremstille varigt for Øjet (skrevet eller trykt) et Bogstav, saa maatte man paa den Maade kunne opnaa en langt større Skrivehurtighed end ved den almindelige Skrivemaade.

 

Denne hurtigere Maade at fremstille Bogstaverne paa, varigt for Øjet, maatte kunne blive endnu hurtigere, saafremt hver Fingerbevægelse bliver reduceret til den størst mulige Simpelhed; med andre Ord, kunne man ved en saa simpel Bevægelse af en Finger som den, Fingrene udfører, naar de anslaae en Klavertangent, fremstille et skrevet eller trykt Bogstav, saa vilde derved Skrivehurtigheden end yderligere drives fremad, komme nær til, ja maaske endogsaa overgaa Talehurtigheden. (Jeg kan med Lethed anslaa paa et Klaver 23 Tangenter efter hverandre i 1 Secund; en Pianist vil kunne frembringe et endnu større Antal Slag i 1 Secund).

 

Kan man da ved en saa simpel Fingerbevægelse fremstille et Bogstav? Ja, ganske vist, saafremt Fingeren anslaar et Stempel, der i den Anslaget modsatte Ende har et udskaaret Bogstav, en Type, der ved Slaget afpræger sig paa et Underlag.

 

Havde man nu ligesaa mange Stempler som Sprogets Bogstaver, og hvert af disse Bogstaver var anbragt paa Endefladen af et Stempel, saa vilde man ved afvekslende at trykke disse Stempler ned paa et for Aftryk modtageligt Underlag kunne frembringe en hvilken som helst af  ........... (Her mangler en linie der er ikke er kommet med ved fotokopieringen på Det Kgl. Bibliotek af originaldokumentet).

 

For at kunne skrive eller trykke Sammenskrift med saadanne Stempler, maatte imidlertid samtlige Stemplers Slagflade  (jeg mener dermed - maaske mindre correct - den Flade som et Stempels Endeflade slaar paa, naar det har naaet sin laveste Stilling) være een og den samme.

 

Kunne nu Stemplerne stilles paa en saadan Maade i Forhold til hverandre, at dette kan naaes? Ja! Saafremt de 1) stilles som Kugleradier (rettere: deres Akse stilles) , 2 have Endeflader, der alle er parallelle med Underlaget, og derved 3, ved Nedslaget alle træffer een og den samme lille Storcirkel-Fladedeel, der har Kuglens Centrum til Midtpunkt.

 

Med disse Undersøgelser til Grundlag gav jeg mig til at sammensætte et apparat til Hurtigskrivning, og dette Apparat antog efterhaanden den Skikkelse, som jeg har søgt at anskueliggøre i vedlagte Tegninger, og som jeg i det følgende skal beskrive i sine Enkeltheder.

 

Fig 1 og 2 skulle fremstille i omtrent 3/4 (måske står der 5/4?) af den virkelige Størrelse det egentlige Skriveapparat, som jeg kalder Skrivekuglen. Fig. 1 viser Apparatets Kugleoverflade, Fig. 2abcdef, et Gjennemsnit.  Kuglestykkets faste Chassis, Træ eller Metal, er gjennemboret på 24 Steder i Retning af Centrum; de 13 af Gjennemboringsaabningerne ses paa Fig.1. Resten anbringes til Venstre i sammen Orden, der er antydet til Højre. I Gjennemboringerne er der anbragt tynde Stempelstænger af Metal, af hvilke 2 er tegnet i Fig. 2, den ene i sin Hvilestilling, den anden trykket ned mod den Flade, der skal skrives paa. Fig 2, g,h er en glat Knap til at modtage Fingrenes Tryk; den (Knappen) er skruet paa Stempelstangen og har paa sin øverste Flade, malet eller indlagt, et Bogstav. Samme Bogstav er anbragt paa Stempelstangens modsatte Ende (i og k) i ophøjet Arkaisk (?? Vist et typograf-udtryk), som de Typer, der bruges i Bogtrykkerier. Typen med det nederste af Stemplet er til at skrue fra, for med lethed at kunne fornye et beskadiget Bogstav. Stangens Retning styres foroven ved en til Stemplets Omkreds nøjagtig svarende cirkelrund Gjennemboring i et paaskruet Laag, og forneden ved et nedenfor Spiralen i Kuglemassen indsat Rør. Det Stykke af Stempelstangen, der kommer til at glide gjennem dette Rør (u og o) er formet saaledes, at Stempelstangen under Nedslaget forhindres fra at dreje om sin Akse. En Spiral, der hurtig skal kunne hæve Stemplet efter Nedslaget, sidder med sin øverste Ende fast på Stempelstangen, og holdes desuden nede ved et Tværstykke. Spiralens nederste Ende hviler frit paa Bunden af Gjennemboringen. Samtlige Typers Underflader er anbragte parallelle med den Flade, der skal skrives paa.

 

Da alle Stempelstængerne er lige lange, og har en lige lang Vej at gjennemløbe til den fælles Flade, de skulle slaa an imod, kommer altsaa Overfladen af Stempelhovederne, Knappen eller Tangenten, til at ligge i en Kugleoverflade. Herved muliggjøres at anslaae Stemplerne med en høj Grad af Hurtighed; de ligger ialtfald i en for Fingrene til Anslag langt bekvemmere Stilling, end om de laa i en plan Flade.

Gjøres Stemplerne længere end angivet paa Tegningen, men ligestore, ville Knapperne komme for langt fra hverandre til at kunne anslaaes med fuld Hurtighed og Lethed.

Gjøres Stængerne længere og rykkes de tillige tættere sammen, bliver Stemplernes Sammenstødningsrum  (mere herom nedenfor) større end ønskeligt. Lader man endelig de Stænger, der har den største Hældning være længere end de andre, da kommer Knapperne til at ligge i en Kugleflade, eller anden krum Flade, der har for ringe Krumning til at være fuldkommen bekvem for Fingeranslaget.

 

Bogstaverne, de latinske, smaa Trykbogstaver, er placeret saaledes:

 

(Christian Barnholdt) : Her er en simpel tegning med 24 små cirkler = knapper

 

r og l anslaaes af højre Haands Tommelfinger,

m og n anslaaes af venstre H. Tommerf.

h    anslaaes af snart den ene, snart den anden af Tom.

g, d og b anslaaes af højre Haands anden Finger (Slikkepot)

æ,e og ø anslaaes af venstre H. ditto

Den blinde Type anslaaes af venstre el. højre Haands and. Finger.

k,t og p anslaaes af højre Haands 3.die Finger.

u,i og y anslaaes af venstre H. 3.die Finger.

f og v anslaaes af højre Haands 4.de Finger.

å og a anslaaes af venstre H. 4.de Finger.

s anslaaes af højre H. 5.te Finger.

o anslaaes af venstre H. 5.te Finger.

 

(Christian Barnholdts bemærkninger:  Der er altså 23 bogstaver plus mellemrumstast. Følgende bogstaver er ikke med: c, j, q, w, x, z. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, mener jeg, at å er med, da det først blev officielt indført ved retsskrivningsreformen i 1948, så vidt jeg ved. Malling Hansen var på alle måder en progressiv person).

 

Haandens Grundstilling under Anslaget bestemmes ved at lægge Fingrene paa den midterste Bogstavrække, altsaa Højre Haands Fingre paa r, d, t, v og s, venstre H. Fingre paa n, e, i, a og o.

 

Stempelhovedernes Plads og dermed Stemplernes er altsaa - næst efter Grundfordringen, at Stemplerne skulle have fælles Slagflade - fastsat under Hensyn til hvilken Afstand der tillader den størst mulige Hurtighed af Anslaget, fordrende en saa ringe Fingerbevægelse som muligt. Afstandene er altsaa ikke afsatte med matematisk Nøjagtighed.

 

Bestemmelsesgrundene for den anførte Opstilling af Bogstaverne har været følgende:

 

1.) De hyppigt forekommende Bogstaver anbringes i Midterlinien, svarende til Fingrenes Grundstilling: Højre Haand r, d, t, v, s; og venstre Haand n, e, i, a, og o. De hyppigst forekommende Bogstaver (d og e til Eksempel) henlægges til de stærkeste og hurtigste Fingre.

 

2.)  Sproget har visse, meget ofte forekommende Lydforbindelser; de dem betegnede Bogstaver maa ikke henlægges til den samme Finger, da Hurtigheden i Anslagens Rækkefølge derved vil formindskes. Denne Fordring kan imidlertid (som de følgende) kun tilnærmelsesvis efterkommes.

 

3.) Det maa saa meget som muligt undgaaes, at to nærliggende Stempler anslaaes efter hinanden, da disse jo lettest vil støde sammen under Nedslaget, naar dette ikke sker med den fornødne Nøjagtighed. Derfor - navnlig - er alle Vocalerne lagte til en Side for sig.

 

4.) Lydtegnene ordnes efter det indbyrdes Slægtskab mellem Lydene. Derfor: m og n, Sprogets virkelige Halvvocaler (skjønt de kun sjældent nyder den Ære at benævnes saaledes), til hvis Væsen - ligesom til Vocalerne - hører Stemmebaandssvingninger, ere stillede nærmest ved Vokalerne. r og l, der snart have, snart maa undvære Stemmebaandssvingninger, ere af denne Grund  (og andre, som turde blive for vidtløftige at fremsætte her)  anbragte i Gruppen sammen med m og n. Ex- og Implosionslydene g,k  - d,t  og b,p staae sammen i deres Orden o.s.v.

 

Ved Valget af Bogstaverne har følgende været bestemmende:

 

A. Saa faa Bogstaver og saa faa Stempler som muligt, og

B. Til hver Sproglyd hører et Tegn (Bogstav).

 

Af hensyn til A er alle de saakaldt store Bogstaver bortkastet, og dernæst er aldeles overflødige Bogstaver q og c. Af samme Grund er ogsaa j udeladt. Denne sidste Udeladelse kunne maaske synes mindre rigtig, men da de Grunde, der har bestemt mig til Forkastelsen af j-Tegnet ville, for at kunne godkjendes, fordre en temmelig vidtløftig Fremstilling, vil det maaske være rigtigt her at forbigaa dem.

Af Hensyn til B har jeg antaget det gammeldanske Tegn å istedetfor aa. Jeg kunne af samme (under B opstillede) Grund ogsaa ønske at have et enkelt Tegn for den saakaldte 'ng' Lyd; men har anseet det for rigtigst, i det mindste foreløbigt, at opgive Forsøg på at indføre et saadant. Jeg har tillige bortkastet x, skjønt ved Benyttelsen af det de to til Nedtrykning af k- og s-Stemplet nødvendige Bevægelser vilde reduceres til een. )

 

Ligesom Formen af Skrivekuglen og Opstillingen af Stemplerne er altsaa ogsaa Ordningen og Valget af Bogstaverne (ene med Undtagelse af Bortkastelsen af x) skete med det Maal for Øje at kunne opnaae den mindst mulige Tidsafstand mellem Nedslagene.

 

Den blinde Type er anbragt til Benyttelse navnlig for Begyndere, og skal selvfølgelig tjene til at faa Ordene anbragt i den rette Afstand fra hverandre.

 

Hvor Brugen af Skrivekuglen ikke fordrer den størst mulige Hurtighed, men kun en Skrivehurtighed, der er større end den almindelige, og tillige at det Skrevne eller Trykte faar en saa lidet som muligt fra den almindelige Form afvigende Skikkelse, vil man kunne indsætte Stempler til Komma og Punktum, eller flere andre Tegn, om man behager.

 

Der vil være bedst Plads til nye Stempler i Rummet mellem m, n, h, r og l paa den ene Side og b, d, blind Type, e, ø paa den anden Side, ligesom ogsaa hver Haands 4.de og 5.te Finger, hver vil kunne anslaa 1 Stempel flere, end der foran er tillagt dem.

 

Fig. 3 og 4 viser i omtrent 1/4 naturlig Størrelse en Indretning, seet fra oven (Fig. 3) og fra neden (Fig.4), til at optage Papiret der skal skrives paa. - ab (i begge Figurerne) er en Ramme med en Fals, hvori Rammen cd - der har en Bund betrukket med Læder, hvorpaa Skrivepapiret og det affarvende Papir, Carbonpapiret, ligger, holdt nede af Rammen ef - kan skydes opad ved Hjælp af Skyderen l og den på Bunden af Rammen cd anbragte faste Hunskrue.  gh og ik ere to Skinner, hvorpaa Skrivekuglen, m, kan bevæge sig frem og tilbage paa sine 3 eller 4 Hjul, der ikke ses paa Tegningen. Under Skrivningen bevæger Skrivekuglen sig ved Hændernes Tryk fra Venstre til Højre hen ad Skinnerne. Naar Linien er sluttet, føres Skrivekuglen hurtigt tilbage til Venstre, for at begynde en ny linie, og samtidigt dermed drejer Skruen, hvis Skruegangsbredde bestemmer Afstanden mellem linierne, 1 Gang rundt, og der skrives saa paa en ny Linie.

 

For at undgaa det tidsspildende i at føre Skrivekuglen fra Højre til Venstre for at  begynde en ny Linie, og for at undgaa det ligeledes tidsspildende i at dreje Skruen - og endelig for at Skrivekuglen kan komme til at staa fast under hele Skrivningen,  har jeg sammenstillet Indretningen, der vises i Fig. 5 i henved 1/4 naturlig Størrelse.  - ab er en Valse, der i sin ene Grundflade - ved b -har en Hunskrue,  der føres frem - og fører Valsen frem - - paa den faste runde Stang æ, der har Skruegænger paa et saa langt Stykke, som Valsen skal gaa frem, for at dens Grundflade ved b kan rykke frem under Skrivekuglens Centrum.

 

Valsen ab drejer rundt - til Venstre - ved det med Valsen faste Hjul d (der foruden sin omdrejende Bevægelse tillige har en fremadskridende på den runde Stang i,  hvilken sidste Bevægelse bestemmer ved Valsens Skruebevægelse ) og dette (Hjulet) igjen ved Snoren, der drives af Valsen e (som har en Diameter henved 1/12 af Hjulets) og denne ved Træderindretningen med Tilbehør. Snoren fører Hjulet rundt, og paavirket af dette føres den selv han ad Valsen e.

 

Valsen vil maaske hensigtsmæssigere kunne returnere til et Drivsnoren førende Hjul og dens omdrejende Akse til en Skrue med passende Stigning, hvorpaa Hjulet  under Skruens Omdrejning føres frem.

 

Paa Bordet g er Skrivekuglen f fast anbragt. Skrivepapiret tillige med det sværtegivende Papir lægges om Cylinderen ab og fastholdes for begge Ender vd et Guttaperkabaand uden Ende. Papiret lægges som antydet paa hosstaaende Figur, saa at to af dets modstaaende Sider kommer til at ligge parallelt med Skruegangen, der kunne være aftegnede på Valsens Overflade.

      

(CB: Her er en lille håndtegning der viser papiret svøbt om valsen)

 

Sættes nu Trædeindretningen i Gang  (Christian Barnholdt: Denne 'Trædeindretning' er ikke beskrevet - men nævnes i Supplementet - Dokument nummer 2) og Skrivekuglen i Arbejde, vil Papiret kunne skrives fuldt uden nogensomhelst (tidsspildende) Afbrydelse i Skrivningen for at begynde paa nye Linier. Udfoldningen af Papiret efter endt Skrivning viser selvfølgelig lutter parallelle Linier (afstanden mellem dem bestemt ved Skruegangens Bredde) med Skrift fra Venstre til Højre.

 

Typerne kunne indsættes saaledes i Stemplerne, at de - efter hvad man ønsker - kommer til at slaae skraat eller lodret på Linierne. Valsen ab beklædes med Læder eller Guttaperka.

 

Med Hensyn til Skrivekuglen i sin Helhed skal endnu bemærkes:

1.) Det Rum ovenover Stemplernes fælles Slagflade, i hvilket Stemplerne ville støde sammen og altsaa ikke naae Slagfladen, om de anslaaes samtidigt - eller anslaaes med en Tidsafstand, der er mindre eller lig den Tid, et Stempel behøver, for at passere Sammenstødningsrummet op og ned - vil blive mindre, og altsaa Faren for Sammenstød og Beskadigelser mindre, eftersom Typerne - og dermed ogsaa  Stempelstængerne - gjenemsnitligt aftager i Tykkelse. Paa Reguleringen af disse forhold influerer ogsaa Anslagets Hurtighed og Vægt, Spiralernes Beskaffenhed m.m.

 

2.) Det affarvende Papir, der gaaer i Handelsen under Navn af  Carbonepapir, giver et rent og temmeligt varigt Indtryk. Et aldeles varigt og smukt Aftryk ser jeg mig istand til at frembringe paa følgende Maade:  Et Stykke vel vævet Silketøj forsynes paa den ene Side med et tyndt lag Bogtrykkersværte, og lægges paa - eller i en ringe Afstand over - Skrivepapiret med den sværtede Side opad. Stempelanslaget driver Sværten gjennem Silketøjet og Bogstavet staar i et rent og varigt Aftryk paa Papiret. Det saaledes præparerede Silketøj kan benyttes i fem Dage uden Fornyelse af Sværten. Endnu bedre vil det være, om jeg kan faae Stemplerne hule og sværteførende.

 

3.) Den rette afstand mellem de enkelte bogstaver i det Skrevne naaes igjennem Øvelse i Brugen af Apparatet og ved at anbringe en Opstander med Inddelinger langs med den Bane som Skrivekuglen skal gjennemløbe, naar Underlaget Fig.3 og 4 skal benyttes. Efter disse Inddelinger vil da Farten i Skrivekuglens Bevægelse kunne reguleres. Benyttes Valsen som Underlag kan der nær Omkredsen af det store Hjul anbringes Gjennemboringer i en passende Afstand - , der ved deres regelmæssige Bevægelse forbi Øjet ligeledes kunne tjene til at regulere Trædningen og Skrivningen.

 

4. Tallene m.m. kunne skrives med Bogstaver.

 

Skrivekuglens Anvendelighed:

 

Jeg antager, at det beskrevne Apparat vil kunne faae en ikke ringe Anvendelse. Skrivehurtigheden bliver med Lethed 2 til 3 Gange saa stor som den almindelige, og med Øvelse i Brugen af Apparatet, maa der kunne naaes en Hurtighed lig Talehurtigheden. Der vil fordres langt mindre Øvelse til at kunne anvende Apparatet med den fornødne Hurtighed, end der behøves til at lære og anvende Stenografien, og da denne tillige bruger Tegn, der kun kunne læses af Stenograferne, Skrivekuglen derimod er almindelige Lydtegn, der ere læselige af Alle umiddelbart efter at de er nedskrevne, turde Apparatet maaskee finde sin første Anvendelse paa saadanne Steder, hvor ellers Stenografien bruges. Men letheden i Benyttelse af Apparatet og Læseligheden af det Skrevne vil tillige indføre Skrivekuglens Stenografi under Forhold, hvor den almindelige Stenografi ikke har kunnet benyttes i synderlig Udstrækning: Retsforhandlinger, offentlige Foredrag e.t.c. Paa større Kontorer vil Skrivekuglen ogsaa kunne anvendes med Held. Den vil spare Tid og spare Papir, altsaa i begge Tilfælde spare Penge. Da det hele Apparat vistnok i Tiden vil kunne fremstilles billigt, navnligt naar Underlaget Fig. 3 og 4 benyttes, turde det maaske ogsaa finde en Deel Anvendelse i det daglige Livs Correspondencer m.m. Men - selv om Skrivekuglen kun havde en Skrivehurtighed, der var lig med eller endog mindre end den almindelige Skrivehurtighed - vilde den dog med ubetydelige Modifikationer kunne finde idetmindste een heldig Anvendelse, nemlig for Blinde, ved Correspondencer mellem dem og Seende.Der er til dette brug i alle Lande konstruereret en Masse Apparater, der staar langt tilbage for Skrivekuglen i Simpelhed og Hurtighed.

 

Det Nye i Skrivekuglen, det paa hvis Anvendelse der skulde kunne gøres Eneret, om det findes værdigt dertil,  maatte vel være:

 

1, Benyttelse af kun 1 Stempel (1 Type)  til hvert af Alfabetets Bogstaver (i Modsætning til Typerne i Bogtrykkerier).

2, Stemplernes Stilling til hverandre og den for dem alle fælles Slagflade.

3, Tangenternes, Stempelhovedernes Stilling paa en saadan Maade, at de ligger i høj Grad bekvemt for Fingrenes Anslag.

4, Benyttelse af Valsen og dens Skruebevægelse.

5, Benyttelse af Tryksværte paa den af mig angivne Maade. (Side 10)

 

Til Slutning skal jeg endnu, hvad Navnet Skrivekugle angaar, bemærke:  Navnet maa være kort og gribe det Centrale i Sagen; men det Centrale i hele Sagen er den for Stemplerne fælles Slagflade, der har Kuglens Centrum til Midtpunkt. nu er ganske vist Skrivekuglen ikke nogen Kugle, men kun en Kugledel; skulde dette imidlertid nøjere bestemmes, turde Navnet blive for langt.

 

Kjøbenhavn d. 25 Januar 1870

 

R. Malling Hansen

Forstander og Præst ved det Kgl. Døvstumme-Institut.         

 

 

 

 

De første kjente tegningene av skrivekuglen fra 18. januar 1870. Som man ser tenkte Malling-Hansen seg først at sylinderen som papiret var festet rundt skulle drives fremover ved hjelp av en pedal som skulle trykkes ned med foten, og skrivekuglen var anbragt oppå et bord. Malling-Hansen gikk imidlertid bort fra denne løsningen i løpet av få dager
Dieter Eberwein har laget et 3D bilde av den aller første patent-modellen av skrivekuglen, som dette bildet er basert på. I følge teksten i den første patent-søknaden fra januar 1870, hadde RMH allerede bygget en skrivekugle helt ferdig, sannsynlig en lignende den på bildet. Copyright: Dieter Eberwein
Detaljerte tegninger fra samme tidspunkt
Underskrevet R. Malling-Hansen, 18. januar 1870

Skrivekuglen

 

Suplement til min Beskrivelse af 25 d.M

 

Ifølge den af mig under 25 d.M afgivne Beskrivelse skulde Valsen, hvorom det Papir lægges, der skrives paa, sættes i Bevægelse ved en Trædeindretning. Istedetfor Fodens bevægende Kraft har jeg nu fundet paa at indsætte en Spiralfjeder (Uhrfjeder) som Bevæger. Herved bliver det hele Apparat i en ganske betydelig Grad simplificeret og dermed endnu mere anvendeligt. Jeg har ligeledes fundet paa en højst simpel Indretning, hvorved Valsens Gang kan reguleres. Begge Forbedringer skal jeg beskrive i det Følgende:

 

Vedlagte Tegninger viser det hele Apparat i henved halv Størrelse. A er Kuglesstykket, der, som det ses paa Tegningen, ligger fast paa Overstykket af den Kasse, der omslutter hele Apparatet. Af Stempelstængerne er der kun tegnet een i den Stilling, som den har, naar den trykkes mod Papiret.

 

B er Valsen, hvorom  Skrivepapiret og det affarvende Papir lægges paa den Maade, som jeg tidligere har beskrevet. Valsen, der jo skal have en omdrejende og fremadskridende Bevægelse (Skrivebevægelse), kan føres henad den faste Stang - cd - der i sin halve Længde har Skruegænger.

 

I Grundfladen til Højre har Valsen en Hunskrue, der omslutter cd.

 

Fast paa Valsens anden Grundflade er der anbragt et Tandhjul - e - (Kan ikke ses paa tegningen), der kan føres rundt af de parallelle Tandribber paa Valsen F. Denne Valse, der ligger bagved Tandhjulet e, føres rundt ved det paa den bevægelige Akse fastgjorte Tandhjul g, som drejes af Tandhjulet på Snekken H. Ved en Kjæde staar Snekken i Forbindelse med Fjederhuset I, der indvendig har en Spiralfjeder, som med sin ene Ende sidder fast paa den ubevægelige Akse, med den anden indvendig paa Fjederhuset.

 

Til Reguleringen af Bevægelsen tjener Følgende: En toarmet Vægtstang kl (paa Tegningen vist i Forkortning) der holdes i Hvilestilling ved en Fjeder, kan gribe ind i Tandribberne paa Valsen F og derved standse Omdrejningen. Den Vægtstangsarm, som ender under Skrivkuglen, har en Gjennemboring saa stor, at den tillader Typen paa alle Stempelstænger at gaae igjennem ned paa Underlaget, men tillige af en saadan Form, at den paa enhver Stempelstang i en ringe Afstand fra Typen anbragte lille, fremspringende Torn kan støde an imod Vægtstangen og trykke den ned.

 

Disse Hager eller Torne paa Stempelstængerne anbringes paa en saadan Maade i forhold til hverandre, at Muligheden for Sammenstød mellem Stempelstængerne ikke forøges. Hosstaaende Fig 1. er den sidstomtalte Ende af Vægtstangen set fra oven. Den inderste Kreds antyder Grænsen om Gjennemboringen. Mellem denne Kreds og den næste er den Flade, som den fremspringende Torn, der er tegnet paa et nederste Stempelstangsstykke i Fig. 2, kan slaae an imod, idet Stemplet trykkes ned. Naar en Tangent anslaaes, vipper altsaa den ene Vægtstangsarm ned, den anden op, hvorved Valsen F bliver fri, og Uhrfjederen saa i Stand til at drive den rundt. For at Valsen imidlertid ikke skal gjøre en for stor Drejning, men kun een Rille frem, eller den Afstand der svarer til Afstanden mellem to bogstaver paa Papiret, er Vægtstangsarmen til Venstre sat i Forbindelse med en lille toarmet Vægtstang, hvis ene Arm løftes og sænkes af kl, og hvis anden Arm kan, naar kl løftes, gribe ind imellem to Tænder paa Valsen og stoppe denne, saa at den kun gaaer een Tak frem. Skulle dette simple Hæmværk støde paa store praktiske Vanskeligheder, vil det være let at construere et andet - men mere kompliceret - bestaaende af et System af Vægtstænger udgaaende fra et Sted paa den del af hver Stempelstang, der er mellem Knapperne og Kugleoverfladen.

 

Naar Valsen B er naaet saa langt frem til Venstre, som den kan komme, med andre Ord, naar man har skrevet et Stykke Papir fuldt, og der skal begyndes paa et nyt, trækkes Spiralfjederen op med en Nøgle. Selve Optrækningen skal føre Valsen B tilbage i dens Stilling længst til Højre; Valsen F maa derfor inden Optrækningen gøres fri af Hæmværket.

 

Skruegangens Kreds cd fastsætter Afstanden mellem Linierne; Antallet af Skrueomgangene bestemmer det højeste Antal af Linier, der kan skrives paa et Stykke Papir, som dækker Valsens Overflade. Afstanden mellem Tænderne paa Valsen F afgjør Afstanden mellem Bogstaverne.

 

Sættes Antallet af Snekkens Skrueomgange   =  a

Antallet af Tænder paa Snekkens Tandhjul      =  b

Tænderne paa Hjulet y                                      =  c

Tænderne paa Valsen F                                     = d

og Tænderne paa Hjulet c                                  = e

 

saa er abd/ce = det Antal Omgange, Tandhjulet gjør, for at naae helt hen til Venstre, og dette Antal Omgange skal være lig med Skrueomgangenes Antal paa Stangen cd og lig Liniernes Antal paa Papiret.

 

Valsen B kan selvfølgelig gjøres efter Behag større eller mindre paa de forskellige Exemplarer af Apparatet. Typerne anbringes paa en saadan Maade i Stempelstængerne, at den Skrivende kan sidde ved Siden af Apparatet, saa at han, naar han begynder at skrive, har Valsen B på sin Højre, Valsen F paa sin Venstre Haand. Valsen B bevæger sig under Skrivningen frem foran Valsen F fra højre Haand til Venstre. Selve Skrivekuglen staaer som sagt urokkelig under den hele Skrivning. Apparatet anbringes i en passende Kasse, hvoraf Størstedelen af Skrivekuglen rager frem. Den side af Kassen, der vender mod Skriveren, har en Skraaning, hvorpaa Armene kunne ligge, medens der Skrives. Man maa selvfølgelig med den fornødne Lethed kunne komme til at lægge Skrivepapiret m.m. om Valsen. Hele Kassen vil faae udseende af en lille Skrivepult, og have et lille Hul paa den ene Side til Optrækningen.

 

Jeg beder om at Foranstaaende maa træde i Stedet for de (i min Skrivelse under 25 d.M indsendte Tegninger) som Fig. 3,4 og 5 beskrevne Apparater til at hæve og bevæge Skrivepapiret.

 

Det, hvorpaa jeg ansøger om Eneret, er altsaa selve Skrivekuglen, saadan som jeg tidligere har beskrevet den, og dens Tilbehør, saadan som jeg nu her har fremsat det.

 

Det Kgl. Døvstumme-Institut

d.31 Januar 1870

R. Malling Hansen

  

Denne tegningen, der Malling-Hansen har forlatt løsningen med pedalen for å sette sylinderen med papiret i bevegelse, ble anvendt til søknader om patenter for den første skrivekuglemodellen i flere land

Skrivekuglen

 

2det Suplement til mine Beskrivelser af Skrivekuglen

 

(dat: 25 og 31 Januar i.A.)

 

Som det ses af vedlagte Tegning, dat 28 Februar d.A, er Maaden, hvorpaa den papirførende Valses Skrivebevægelse tilvejebringes, yderligere bleven simplificeret. Valsen bevæges nu henad en Stang, der kan dreies om sin Akse. I Grundfladen til Højre har Valsen en saakaldt "Noth", der kan glide i en Rende paa Stangen. Samme Grundflade har en Skrue uden Ende, der griber ind i en Tandstang. Dreies nu Stangen rundt om sin Akse, saa skrues Valsens Skrue uden Ende - og dermed Valsen selv - fremad, styret af Tandstangen og af Nothen. Stangen kan, som jeg har vist i min Suplementsskrivelse under 31 f.M., drives rundt ved en Uhrfjeder; men ogsaa ved en Elektromagnet, hvorved Reguleringen af Valsens Bevægelse i høi Grad simplificeres.

 

Jeg kan ikke undlade at tilføje, at jeg er ifærd med at bringe Princippet i Skrivekuglen til Anvendelse i Telegrafien. Grundtanken heri er følgende: Skrivekuglens Stempelstænger forsynes forneden - paa den ene Side - med Tænder, som viist på et nederste Stempelstangsstykke ved a.

 

Vægtstangen b, der staaer i Forbindelse med den ene Poltraad, har paa sin ene Ende en fremspringende Tap, der kan berøre en lignende Tap paa Metalstykket c, der staaer i forbindelse med den anden Poltraad. Enden - til Højre - af Vægtstangen ligger i sin Hvilestilling i Skrivekuglens Centrum. Trykkes en Stempelstang ned, da griber dens Tænder fat i Vægtstangen og faae den til at slaae an mod Tappen (paa den modsatte Ende) mod Metalstykket c ligesaamange Gange, som der er Tænder paa Stangen. Efter Tændernes Størrelse paa Stangen frembringes der en kortere eller længere Contact. Morses Telegraf-Tegn ville kunne fremstilles paa denne Maade, og til hvert Bogstav vil kun behøves eet Stempelslag.

 

Det Kgl. Døvstumme-Institut, d 28 Febr. 1870

 

R. Malling Hansen

 

Allerede da han søkte om patent for den første modellen i 1870 hadde Malling-Hansen planer for å lage den store, flate modellen av skrivekuglen. Den ble først bygget i 1871

R. Malling-Hansen beskrivelse av skrivekuglen, dens oppfinnelse og anvendelighet

I dette dokumentet fra juli 1870 skriver Malling-Hansen meget detaljert om hva som var hans inspirasjon for å finne opp skrivekuglen, og hva hans tanker var om dens anvendelighet. Kanskje han delte ut dette skrivet til pressen da han viste frem det første eksemplaret av skrivekuglen den 8. september 1870? Malling-hansen hadde gode evner som markedsfører av sine oppfinnelser og oppdagelser. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Skrivekuglen

 

Min virksomhed som Lærer for Døvstumme har ført mig ind på vidtgaaende Undersøgelser angaaende Sproglydene, deres Tilblivelsesmaade, Taleorganernes Bygning og Virkemaade m.m.

 

Under de herhen hørende Studier frembød sig blandt mange andre Spørgsmaal ogsaa følgende:

 

1. Hvormange Sproglyde udtaler man i sammenhængende Tale i en vis given Tid?

2. Hvormange Lydtegn, Bogstaver, vil man kunne skrive i den samme Tid?

3. Og hvormange vil man kunne sige med Haandalfabetet(ogsaa kaldet Fingersproget)?

 

Svaret blev: 

 

1.) 20 Lydtegn, eller rettere de til 20 Lydtegn svarende Lyde, kunne udsiges i 1 Secund.

 

(Fodnote: Ved Fremsigelse af Remser el. Lignende kan der selvfølgelig naaes en noget større Hurtighed, end den her nævnte, ligesom ogsaa meget rapmundede Folk i daglig Tale kunne komme lidt over Hurtigheden 20 Lyde i 1 Sec. Paa den anden Side gaaer Hurtigheden under offentlige Foredrag sjælden over 15 lyde i 1 Sec.; i Rigsdagen synker den oftere ned til 9 lyde i 1Sec., og hos enkelte Medlemmer endnu lavere).

 

2. i et Secund kan der skrives 4 Lydtegn;

3. i et Secund kan der med Haandalfabetet siges 12 Lydtegn.

 

Man taler altsaa 5 Gange saa hurtigt som man skriver. Ved Haandalfabetet derimod naaes en Hurtighed i Bogstavfremstilling, der er 3 Gange større end Skrivehurtigheden og i høj Grad nærmer sig Talens Hurtighed.

 

En nøjere Overvejelse af det her Indvundne førte mig til Følgende:

 

1. Dersom man ved Fingerbevægelserne i Haandalfabetet kunde fremstille blivende (skrevne el. trykte) Bogstaver, saa vilde en saadan Skrivemaade blive 3 gange hurtigere end den nu brugelige.

 

2. Denne nye Maade at skrive paa vilde kunne blive endnu hurtigere, saafremt de bogstavfrembringende Fingerbevægelser reduceredes til den størst mulige Simpelhed; med andre Ord: Kunde man ved en saa simpel bevægelse som den, Fingrene udføre, naar de anslaar Tangenterne på et Klaver, fremstille skrevne el. trykte Bogstaver, da vilde Hurtigheden af en saadan Skrivning langt overgaae den nu brugelige Skrivemaades Hurtighed, blive ligesaa stor som - ja, maaske endogsaa overgaae - Talehurtigheden.

 

På Basis af disse undersøgelser har jeg construeret "Skrivekuglen", et Apparat til Hurtigskrivning.

 

Selve "Skrivekuglen", der har form af et Kuglestykke, er vist i Gjennemsnit på Tegningen A (Fig. 1 A). Dette Kuglestykke er paa ligesaamange Steder som Sproget har Bogstaver gjennemboret i Retning af Centrum. I hver af Gjennemboringerne er der en Stempelstang, som foroven har en Knap og forneden et Bogstav eller Tegn, tjenlig til Trykning. En Spiralfjeder holder Stangen i Hvilestilling. Samtlige Stempelstænger ere stillede som Kugleradier. Underfladen af hvert Stempel er parallel med den Flade, som Stemplerne skulle trykke af paa. Denne for samtlige Stempler fælles Trykflade er en Del af Kuglens Storcirkel og har det samme Midtpunkt som Kuglen. Den største Nærhed imellem 2 Stænger og de yderste Stemplers Hældning er paa Tegningen antydet ved punkterede Linier. Det samme Bogstav som er anbragt forneden paa en Stempelstang findes ogsaa ovenpaa Knappen (Tangenten eller Stempelhovedet). Kuglestykket hviler paa Omkredsen af en Gjennemboring i Kassen K.

 

Stempelhovederne anslaaes (af begge Hænders Fingre) på lignende måde som klavertangenter. De ordnes ret bekvemt på den måde, der er fremstillet i Fig. 1 B. (Knapperne sete fra oven). De med x betegnede cirkler (Knapper) angive Fingrenes Grundstilling; Tallene vise hvilken Finger, der skal nedtrykke knappen (1 = Tommelfing., 2 = Pegef. o.s.v.) og Punkterne forbinder de Knapper, der skulle anslaaes med samme Finger. I Midten er en Stempelstang uden Bogstav; den bruges til at markere Afstanden mellem de enkelte Ord. Der vil selvfølgelig kunne indsættes flere Stempler end de i Fig. 1 B opførte, ligesom der ogsaa vil være Plads til Stempler med Skilletegn m.m.

 

Bestemmelsesgrundene ved Indsætningen af Bogstaver (der kunne være alle mulige Slags Trykbogstaver, Skriftbogstaver, mikroskopiske Bogstaver, vilkaarlige Tegn o.s.v.) i Skrivekuglen maa være følgende:

 

1.) De hyppigt forekommende Bogstaver anbringes i Midtlinien, svarende til Fingrenes Grundstilling.

2.) De hyppigst forekommende Bogstaver henlægges til de stærkeste og hurtigste Fingre.

3.) De Bogstaver, der i Sproget ofte forekommer i Forbindelse med hverandre, maa ikke henlægges til den samme Finger (denne Fordring kan imidlertid - som den sidste - kun tilnærmelsesvis efterkommes).

4.) Vocalerne lægges alle til venstre Haand.

5.)  Bogstaverne ordnes efter deres indbyrdes Slægtskab.

 

Til at bære Skrivepapiret og føre det hen under Stemplerne har jeg sammensat 2 forskellige Underlag. Det ene, der i Hovedsagen bestaar af en Valse, som har en fremadskruende Bevægelse (B på Fig. 1A), bruges, naar man vil opnaa den størst mulige Skrivehurtighed; det andet - et fladt Underlag (Fig. 2), finder Anvendelse, hvor man kun forlanger en Skrivehurtighed, der er 2-3 Gange saa stor som den almindelige. Underlagene bevæges ved en Elektromagnet, eller ved et Uhrværk, eller ved en Combination af begge disse Bevægere. Skrivepapiret (og ovenpaa det det affarvende Papir) lægges saaledes om Valsen, at to af dets modstaaende Sider ere parallelle med Valsens Skruegænger. Trykkes Stængerne afvekslende ned mod det saaledes anbragte Papir, medens Valsen skruer sig fremad i sin Spiralbane, da bestemmes Afstanden mellem de ved Stempelslagene frembragte Bogstaver ved Afstanden mellem Tænderne på Valse-Aksens Tandhjul. Afstanden mellem linierne bliver lig Skruegangens Højde og samtlige Linier parallelle med 2 modstaaende Sider af Papiret. Efter endt Skrivning viser det udfoldede Papir Skrift fra Venstre til Højre og lutter lige og parallelle Linier.

 

Med Hensyn til Skrivekuglen i sin Helhed skal bemærkes:

 

1.) Det Rum ovenover Stemplernes fælles Slagflade i hvilket Stemplerne ville støde sammen og altsaa ikke naae Slagfladen, om de anslaaes samtidigt (eller anslaaes med en Tidsafstand, der er mindre eller lig den tid, hvert Stempel behøver for at passére Sammenstødningsrummet op og ned), vil blive mindre, og altsaa Faren for Sammenstød mindre, eftersom Typernes - og dermed ogsaa Stempelstængernes - Gjennemsnit aftager i Tykkelse. Paa Reguleringen af disse Forhold influerer ogsaa Anslagets Hurtighed og Vægt, Spiralernes Beskaffenhed m.m.

 

2.) Det affarvende Papir, der gaaer i Handelen under Navn af Carbonpapir, giver et rent og varigt Aftryk. Har det Sværte paa begge Sider, vil man kunne faae to Aftryk ved hvert Stempelslag. Man lægger da Skrivepapiret nederst, derefter Sværtepapiret og ovenpaa det et Stykke gjennemskinnende Papir. Et aldeles varigt og smukt Aftryk kan frembringes paa følgende Maade: Et Stykke velvævet Silketøj forsynes paa den ene side med et tyndt lag Bogtrykkerivæske og lægges paa - eller i ringe Afstand over - Skrivepapiret med den sværtede side opad. Stempelslagene drive Sværten gjennem Silketøjet, og Bogstaverne staae i et rent og uudsletteligt Aftryk. Det saaledes præparerede Silketøj kan benyttes i flere Dage uden Fornyelse af Sværten.

 

Ledes den elektriske Strøm gjennem Stemplerne, et ledet præpareret Papir og et ledende Underlag, vil selve den elektriske Strøm kunne frembringe Mærker i Papiret.

 

En Flamme anbragt under Stemplerne vil kunne opvarme disse til en passende Hedegrad og dermed sætte dem istand til at indebrænde deres Mærker.

 

Skriver man paa et Guttaperika-Underlag, da staaer Skrivekuglens Tryk rent og tydeligt paa Papiret, selv om man ikke benytter Sværtepapir. 

 

Mikroskopisk Skrift og Skrift i Metaller vil Skrivekuglen selvfølgelig ogsaa kunne præstere.

 

3.) Efter den forskjellige Brug, man vil gjøre af Skrivekuglen, kunne Stemplerne indrettes til at nedslaaes med Fingrene, eller ved rent mekaniske Midler, eller ved en Combination af begge Slags Bevægere.

 

Skrivekuglens Anvendelighed

 

1.) Stenografi: En Pianist anslaaer med Lethed fra 20 til 30 Tangenter i 1 Secund. Skrivekuglens Tangenter ligge langt bekvemmere for et hurtigt Anslag end Klaverets. Nedtrykningen af Skrivekuglens Stempler vil altsaa, naar Skriveren har faaet nogen Øvelse, let kunne ske saa hurtigt, at der med Skrivekuglen skrives lige saa hurtigt, ja hurtigere end der tales i offentlige Møder, ved Foredrag o.s.v., hvor Talehurtigheden sjældent stiger til 20 sproglyde i 1 Secund, oftest derimod bevæger sig mellem 10 og 15 lyde i den nævnte Tid. Anvendes der en del Forkortninger i Skrivningen og Ordene og fremstilles Sprogets hyppigste Lydforbindelser ved kun ét Tegn, altsaa ved én Stempelnedtrykning, vil det blive endnu lettere at følge den Talende. I offentlige Møder vil det ikke være uden Betydning, at hver Taler straks efter at have sluttet sin Tale kan modtage hele denne (det ene af de to Eksplr., som Skrivekuglen leverer) trykket af Skrivekuglen. Han er saa i Stand til at afvise og rette alle fejlagtige Udtalelser om, hvad den ærede sidste Taler sagde o.s.v.

 

Skrivekuglens Stenografi bliver selvfølgelig langt hurtigere og anvendes langt lettere end den nu brugelige Stenografi, hvis Tegn kun er forstaaelige for Stenograferne, medens Skrivekuglen derimod benytter de velbekjendte almindelige Bogstaver. Denne nye, hurtigt lærte og straks læselige Stenografi vil bringe Stenografiens (Skrivekuglens) til Anvendelse under Forhold, hvor den almindelige Stenografi kun i ringe Grad eller aldeles ikke er bleven brugt, til Eks. i Kirken, under Retsforhandlinger, paa Læreanstalter, paa større Contorer o.s.v. Selv en ringere Færdighed i Brugen af Skrivekuglen vil under de sidstnævnte Forhold have sin store Betydning. Anvendelsen af Skrivekuglen vil selvfølgelig spare masser af Papir, vil spare Tid og Kræfter, vil om faae Aar spare Millioner.

 

2.) Concipering og Correspondance:  Efter faa Timers Øvelse vil Enhver kunne skrive mere end dobbelt saa hurtigt med Skrivekuglen som paa almindelig Maade. Den store og voksende Hurtighed i Kugleskrivningen vil gjøre, at man ogsaa i det daglige Liv foretrækker Skrivekuglen for Pennen, hvis langsomme bevægelse saa ofte standses og afbryder Tankernes Flugt. Der kan skrives paa alle mulige Papirstørrelser og Papirsorter; man kan benytte affarvende Papir af forskjellig Farve, Papir med Sværte paa den ene eller paa begge Sider; der kan med ét eller flere dertil indrettede Stempler i Skrivekuglen trykkes Forsiringer o.l. om Kort, Breve o.s.v. Man kan efter Behag skrive paa en hvilkensomhelst Led af Papiret; man kan sætte sit Navn under med Skrivekuglens Tryk, eller med sin Haandskrift; man kan lade være at sætte sit Navn under det Skrevne (et Brev el.lig.) og Ingen vil kunne hæve Anonymiteten.  I alle Tilfælde staaer Kugleskriften saa ren, nøjagtig og smuk som det fuldkommeste Bogtryk.

 

3.) Skrivekuglen benyttet af Blinde, Øjensvage, af Folk med usikre eller uøvede Hænder o.s.v. Med deres nuværende Skrive- og Trykapparater arbeider de Blinde sørgeligt langsomt; ved Hjælp af Skrivekuglen derimod ville de kunne skrive langt hurtigere end de Seende nu med Pen og Blæk, ja de ville næsten lige saa let som disse kunne naae til at "stenografere" med Skrivekuglen. Blinde ville selvfølgelig ogsaa kunnde faae Kugler, der levere Punktskrift og Relieftryk. Øjensvage og de  mange der ikke kunne skrive ved kunstigt Lys vil Skrivekuglen hjælpe til en Forøgelse af Arbeidstiden. Folk med svage, med rystende eller uøvede Hænder ville let kunne bruge Skrivekuglen. Den der kun har én Haand, faaer en Kugle med Stempler, der ere ordnede paa en for Anslag med den ene Haands Fingre bekvem Maade. Den, der slet ingen Hænder har, bindes der to smaa Hamre på Armene;  med dem slaaer han Stemplerne ned og skriver saa ligesaa hurtigt, ja hurtigere, ialtfald langt smukkere end den Tifingrede med sin Pen.

 

4.) Telegrafien: Forsynes Skrivekuglens Stempler med Tænder, som vist for et Stempels Vedkommende i Fig. 4 a, og indrettes Morses Telegrafnøgle saaledes, at den yderste Ende af Vægtstangsarmen b ligger i Centrum af Kuglen, vil Nedtrykningen af et Stempel faa Kontakten c til at slaae imod Kontakten d saa mange Gange, som der er Tænder paa Stempelstangen. Naar Stemplet gaaer op, bøjes det yderste Led b af Nøglen ivejret for hver Tand det gaaer forbi, uden at Kontakten c kommer ud af sin Hvilestilling. Staar den ene Poltraad i ledende Forbindelse med Kontakten c, den anden med Kontakten d, vil Nedtrykningen af et Stempel med Tænder som de, der ere tegnede paa Stemplet a kunne fremstille hosstaaende af Morse's Tegn .-.  o.s.v.

 

Skrivekuglen vil ogsaa kunne finde Anvendelse som Trykketelegraf. Grundtanken heri skal blive fremstillet i det Følgende: - I hver af Kuglestykkets Gjennemboringer anbringes der to Stempelstænger (Fig. 6 f.c.) den ene over den anden. De nederste Stempelstænger har hver en Type, et Tal eller Tegn paa deres underste Flade. Udenom Skrivekuglen ligger en Kreds af Tangenter (fremstillet i Fig.5). Fig. 6 a er den ene Arm (Tangent) af en Vinkelvægtstang, hvis anden Arm b staaer i Forbindelse med et af de nederste Stempler c. D er et lodretstaaende Hjul, der af Aksen e kan føres rundt i en Cirkelbane under Tangenterne og hæve disse, den ene efter den anden, efterhaanden som det passerer under dem. Hæves Tangenten a, saa sænkes Vægtstangsarmen b, der paa sin Bevægelse nedad fører Stemplet c ned mod Kuglens Centrum. Naar Hjulet er gaaet forbi Tangenten, hæver Spiralen Stemplet og dermed Vægtstangsarmen b, hvorved Tangenten sænkes og igjen kommer i hvilende Stilling. Batteriets ene Poltraad staar i ledende Forbindelse med de øverste Stempelstænger i hver Gjennemboring. Underlaget for Papirstrimmelen, hvorpaa der skal trykkes, ligger i Skrivekuglens Centrum og har en Kontakt, der rager udenfor Papirstrimmelen. Denne kontakt, der staaer i Forbindelse med den anden Poltraad, som gaaer til næste Station, kan rammes af en fra hver af de nederste Stempelstænger fremspringende Kontakt. Hjulet, der løber under Tangenterne på Afsendelsesstationen, har synkronistisk Bevægelse med det tilsvarende Hjul paa Modtagelsesstationen. Sættes disse Hjul i Bevægelse, saa hæves Tangenterne, og sænkes de typeførende Stempler synkronistisk på begge Stationerne, uden at der gaaer nogen Strøm igjennem Ledningerne, og uden at der altsaa sker nogen Trykning, før et  af  de øverste Stempler (Fig. 6 f) trykkes ned af Telegrafisten.  Sker dette, og sættes derved de øverste Stempler i ledende forbindelse med de nederste, saa vil Strømmen fra den Poltraad, der er forbunden med det anslaaede øverste Stempel, gaae igjennem det tilsvarende nederste Stempel og dets Kontakt ind i Kontakten paa Papirunderlaget, og derfra igjennem Ledningen til Papirunderlaget i næste Station. Dette sidste ledende Papirunderlag hæves tilligemed sin Kontakt (ved Hjælp af en Electromagnet) op i Kuglens Centrum i det Øieblik Strømmen gaaer igjennem Ledningen, og slaaer da (paa Grund af Stemplernes synkronistiske Bevægelse på begge Stationer) an imod det Stempel, der bærer samme Bogstav eller Mærke som det, Hjulet paa Afsenderstationen har ført ned imod Centrum. Idet Stemplet på Modtagelsesstationen rammer Papiret aftrykker det altsaa paa dette det samme Bogstav som Telegrafisten har anslaaet på Afsendelsesstationen.

 

5.) Hemmelig Skrift (Kryptografi) vil man med Skrivekuglen kunne nedskrive lige saa let som almindelig Skrift. Skriveren kan selv konstruere sig sine Tegn. Knapperne beholder de sædvanlige Bogstaver og den samme Orden som paa enhver anden Skrivekugle. Jævnfør Fig. 7 vil man kunne danne saadanne 32 Tegn som dem, der er fremstillede i Fig. 10. Forsynes Skrivekuglens Stempler med disse Tegn (Tangenterne beholder de sædvanlige Bogstaver) og indrettes Kuglestykket til at drejes om sin Akse (Se Fig. 8. Den yderste Ring er fast på Kassen, den inderste fast på Kuglen), vil ethvert Stempel - efter Kuglens 8 forskellige Stillinger - kunne afsætte 8 forskjellige Tegn paa Papiret. Ved  Hjælp af en paa denne Maade indrettet Skrivekugle vil man altsaa kunne danne 8 forskjellige Alfabeter, og med hvert Alfabet skriver man, selv om man ikke kjender Tegnene, ja aldrig har set dem, ligesaa hurtigt som nu Stenografen. Den der modtager en saadan Tegnskrift har en "Kuglenøgle" (Fig. 9) for at kunne læse brevet. Ved han for Eks., at Brevet er skrevet med Kuglen i Stillingen 04, saa drejer han den inderste Skive paa Nøglen saaledes, at Afdelingen med Tegnet 0 kommer lige ud for den med tallet 4 mærkede Del af den faste Ring. Han ser da, at i Brevet betyder Tegnet    = a,      = b,     = c,     = d  o.s.v.

 

(Bemærkning fra Christian Barnholdt: Rasmus Malling Hansens eneretsansøgning er som nævnt skrevet i hånden, og de tegn han bruger til at illustrere hemmelig skrift er selvopfundne - dvs dem som ses på figur 10 - De kan ikke gengives på et traditionelt tastatur).

  

Efter Aftale med Modtageren vil den, der skriver saadant Brev, under Skrivningen kunne dreje Kuglen flere Gange (enten efter Liniernes el. Bogstavernes Antal, el. Dagens Tal o.s.v.) hvorved det bliver en Uvedkommende aldeles umuligt at løse Tegngaaden, især dersom Afstanden mellem Ordene er udeladt. Det følger af sig selv at Tegnene kunne ordnes paa mangfoldige andre Maader og gives de forskjelligste Former.

 

Den store Lethed, Hurtighed og Sikkerhed, hvormed man ved  Hjælp af Skrivekuglen kan nedskrive de hemmelige Tegn, endogsaa uden at have det mindste Kendskab til deres Udseende, Tegnenes fuldstændige Ulæselighed for Andre end den, der har Nøglen til dem, den Nemhed, hvormed Tegnene kunne varieres og det i det Uendelige, vil skaffe Skrivekuglens hemmelige Tegnskrift Indgang paa Steder, hvor man nu møisommeligt og langsomt sammenstiller Bogstaverne i en hemmelig Skrivelse - og Indgang på Steder og under Forhold, hvor man nu saa ofte maa savne en nem og hurtig Tegnskrift.

 

6.) Autografi, Bogtryk. Er det affarvende Papir  gjennemtrængt med en Vædske, tjenlig til Autografering, da vil Skrivekuglens Tryk i Løbet af en Time kunne mangfoldigøres ad autografisk Vei. Skriver man i en Kasse, som kan modtage fordybede blivende Aftryk, da vil denne Kasse efter endt Skrivning kunne benyttes som Støbeform og de indvundne Stereotypplader bruges til Forfærdigelsen af det nødvendige Antal Aftryk. Den dygtigste Sætter i et Bogtrykkeri vil under anstrengt Arbejde kunne sætte i Løbet at én Time 2400 Bogstaver. I den samme Tid, i én Time,  vil man derimod med Skrivekuglen kunne sætte ikke mindre end 36000 Bogstaver. Det vil sige: 1 Sætter, der bruger Skrivekuglen som Sættemaskine vil i lige Tid kunne præstere ligesaameget arbejde som 15 Sættere, der arbejder uden Maskine. Skrivekuglen naaer her et Resultat, der langt, langt overgaar, hvad nogensomhelst anden Sættemaskine har naaet eller vil kunne naae. I Fremtiden vil Forfattere ikke have nødigt at lade deres Arbejder sætte, kun "Trykningen" bliver tilbage;  deres ved Skrivekuglen renskrevne Arbejder sendes til Trykning paa en af de foran anførte Maader.

 

Forlanger man, at Skrivekuglen skal kunne sætte alle mulige Sorter Bogstaver, da vil man kunne have flere Skrivekugler, hver med sit Alfabet, indsatte i en Cirkelring, der med Lethed kan føres henover Materialet, som skal modtage Stemplernes Tryk.

 

Kjøbenhavn i Juli 1870.                                                                 

 R Mallig Hansen    

 

Denne tegningen viser hvordan skrivekuglen kunne benyttes i telegrafien til å sende morsetegn. Ved å lage hakk av forskjellig størrelse på spissen av stemplene, kunne hvert stempel frembringe det ønskede morsetegnet for bokstaven
Denne illustrasjonen viser hvordan hendene skulle anbringes på tastaturet for at fingrene skulle anslå de "riktige" bokstavene
Flere detaljer fra patenttegningen til den første modellen. Her vises blant annet hvordan hvert stempel fungerer
Denne tegningen viser hvordan papiret måtte festes rundt sylinderen. Man skrev i raliteten en eneste lang linje, og det var papirets anbringelse rundt sylinderen som gjorde at man fikk nye linjer på papiret
Denne tegningen illustrerer hvordan Malling-Hansen tenkte seg at skrivekuglen kunne brukes til å fremstille hemmelig skrift