Fra gamle Dage paa Institutet

Af Fritz Bech.[1] 


Det kgl. Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn, opført i 1839, udvidet i 1859. Bag hovedbygningen var der et gymnastikhus og en lille stald. Det kan være, det er forstander Søren Heiberg til hest, som er nævnt i Bechs artikel.

Den 1. Februar 1882, alltsaa for over 60 Aar siden, kom jeg som Lærer til Det kgl. Døvstummeinstitut i København. Jeg var blevet Student fra Latinskolen i Horsens Sommeren 1881 og havde bestemt mig for Lærervejen, og da mine Forældre ikke havde Raad til at betale for mit Ophold i Hovedstaden, saa jeg mig straks efter min Ankomst dertil om efter Timer og var ogsaa saa heldig at faa nogle i Latin og Matematik med en Godsejersøn, der var noget tilbage i disse Fag, men for øvrigt flink.  De lønnedes med 50 øre i Timen, men alting var dengang meget billigt i Forhold til Nutiden, f.Eks. betalte jeg for Værelse med The og Morgenbrød kun 12 Kr. om Maaneden, og i Marketenderiet paa Rosenborg Plads, hvor vi Studenterskytter eksercerede om Morgenen, var Prisen for En Kop Kaffe med Sukker og Fløde og et halvt Rundsstykke med Smør kun 6, skriver seks, Øre.

 

Paa Instituttet i København var dengang den gamle Lærer, Kammerraad J. Chr. Giøe (1809-81) nylig død, og en yngre Lærer, cand. Theol. Sparre havde søgt og opnaaet Præsteembede, saa der var 2 Pladser ledige, og da en gammel Veninde fra Horsens gjorde mig opmærksom paa Bekendtgørelsen, gik jeg ud til Forstanderen, den kendte Opfinder af Skrivekuglen R. Malling Hansen for at efterhøre, om det kunne nytte, at jeg søgte en af Stillingerne, og da han sagde Ja, indgav jeg min Ansøgning til Ministeriet.

 

 


[1] JMC: Artiklen udgør en del af Fritz August Bechs (1863 – 1945) erindringer. Bech var en meget betydningsfuld mand for Malling-Hansen og hans familie og for døvstummesagen i Danmark. Han blev gift med Malling-Hansens datter Zarah (1870 – 1910), som han fik fem børn med,  og han blev – efter en lang periode som lærer ved instituttet på Kastelsvej –  i 1904 forstander for den kgl. Døvstummeskole i Fredericia.
Denne artikel bringes, i uddrag, med venlig tilladelse fra Jan William Rasmussen og Døvehistorisk Selskab. Den fuldstændige tekst findes i ”Døvehistorisk Tidsskrift” december 2002 og Maj 2003. I vor version har vi udvalgt særlig relevante dele. Udeladt tekst er markeret med - - - - - - .


Fritz Bech (1862-1946) kom til Døvstummeinstituttet i 1882 og blev der indtil sin udnævnelse som forstander for A-Skolen i Fredericia i 1904. I 1890 blev han gift med en af forstander Malling Hansens 7 døtre, Zarah (1870-1910), med hvem han fik 5 børn[1]. I 1891 grundlagde Bech Smaablade for Døvstumme og redigerede dette frem til 1904. Senere havde han et omfattende tolke- og foredragsvirke, og redigerede også Effata. Her blev hans erindringer trykt i 1942.
Rasmus Malling Hansen (1835 – 1890) blev lærer på Døvstummeinstituttet i 1858, var en kort overgang forstander for skolen i Slesvig men vendte efter 1864 tilbage til Citadelsvej hvor han blev forstander i 1865. Han var den ansvarlige for Den danske Deling i 1867[2] og for Loven i 1880 med oprettelse af et Døvstummeinstitut i Fredericia. Her skulle undervises efter talemetoden, mens der i København fortsat skulle undervises efter tegnmetoden.
Illustration: Dette billede, som er et udsnit af billedet på forsiden, viser Instituttets omgivelser på Bechs tid. Det er inden Frihavnens opførelse i 1890 totalt ændrede landskabet. Instituttet havde haft sit eget badehus, nu blev der langt til vandet.

Paa den Tid var Døvstummeundervisningen kun lidt kendt. Folk i Almindelighed troede, at de Døvstumme nærmest var noget i Retning af Aandssvage, og Lærerne, der udgik fra Seminarierne, var derfor ikke særlig lystne efter at gaa ind i Døvstummevæsenet.  Vi var kun 2 Ansøgere: L. Lindholm og jeg, og erholdt begge Ansættelse, henholdsvis som Ottende- og Niendelærer. Og glad var jeg! Det var jo som at komme i Himmerig: fri Station som en Elev og 60 Kr. om Maaneden. Nu kunde jeg da sagtens selv klare mig.

 

De, som har været i København og set Instituttet ved Kastelsvej ude paa Østerbro, ved, at det er en stor gul Bygning i 2 Etager foruden Kælderen. Den er bygget 1838-39, altsaa over 100 Aar gammel, og næsten uforandret – kun tilsat et Stykke ved den vestlige Fløj, Drengenes Afdeling. Den er bygget som en Vinkel, og dens store Gaards- og Haveplads var paa den Tid begrænset af Garnisons Kirkegaard, Kastellet, og Blindeinstituttet. Mellem Kastellet og Haven løb dog en smal Sti, der udmundede ved Becks og Engelbrechts Badeanstalter, hvor de døvstumme Børn, baade Drenge og Piger, badede og lærte at svømme – nu en del af Frihavnen.

 

Kastellet med dets mange Kasernebygninger, høje Volde, dybe Grave og store ubebyggede, med Krat oversaaede Arealer, laa nærmest hen som et kun af Soldater befærdet Terræn. Der var dog ogsaa et rigt Dyreliv herinde, og Harer og Grævlinge strejfede hyppigt ind i Instituttets Have, ja en Grævlingefamilie havde endog i flere Aar Hule i en i Haven opkastet Høj, og Sommeraftener kom Grævlingemutter ikke sjældent luntende frem af Dybet, ledsaget af et Par Unger. - - - - -

 

Bygningen dannede, som sagt, en Vinkel, og naar man stod inde i Gaarden, med Front mod den, var venstre Fløj Drengesiden, højre Pigernes Afdeling. Hver havde, som nu, sin Opgang. Paa Pigesiden var Kælderetagen optaget af Portnerboligen samt Skomagerværkstedet, hvor de Døvstummes Førstemand, Grundlægger af Døvstummeforeningen af 1866, Lærer i Skomageri Ole Jørgensen residerede, og Skræderværkstedet med den ligeledes døvstumme Mester Jeppesen, der imidlertid afgik kort efter min Tiltrædelse.

 

 


[1] JMC: Zarah Margrethe Cathrine Malling Hansen, født 26 oktober 1870, død 10 februar 1910. Hun blev gift med Fritz August Bech den 26 juli 1890. Deres børn var: 1) Zarah Bech, født 29 juni 1891, død 1992; 2) Ellen Margrethe Bech, født 1893, død 1932; 3) Hans Rasmus Malling Hansen Bech, født 1894, død 1987; Wilhelm Christian Bech, født 1897, død 1973; 5) Erling Bech født 1904, død 1983 i St. Poul, Minnesota. Han blev gift med Ruth Dagmar Hansen.

[2] JMC: På initiativ fra RMH blev der i 1867 oprettet en ordning, som gik under navnet ”den danske deling”: De uegentlig døvstumme (dvs de, som kunne høre tidligere og som derfor kunne tale og som senere i barndommen mistede hørelsen men stadig kunne tale)og de åndssvage (evnesvage) døvstumme skulle undervises på de Kellerske anstalter efter henholdsvis tale- og tegnmetoden, mens de egentlig døvstumme skulle indkaldes til Døvstummeinstituttet og undervises efter tegnmetoden. På den måde skulle man undgå at skolerne konkurrerede om de samme elever – og man fik også etableret en ordning, hvor eleverne blev undervist efter den metode som var bedst tilpasset deres evner og hørelse. ”Den danske deling” blev kendt og anerkendt rundt om i Europa i kredse som var involverede i undervisningen af døvstumme, særlig i de andre skandinaviske lande.


Tegning fra 1860’erne. Med Instituttets udvidelse i 1859 skete der kun få ændringer, inden den endelige udvidelse af den gule bygning i 1912. Skolebørnene går på stylter, det gør de også år 2002.
Døvstummeinstituttet fotografert i 1899. Foto: Døvehistorisk Selskab

I Stueetagen var Lærer- og Lærerindeværelser. Kontor, Bibliotek samt Sygestue for Pigerne, paa 1. Sal Førstelærerindens Lejlighed, Arbejds- og Opholdsrum samt Sovesal for Pigerne og endelig Tagetagen endnu en Sovesal for Piger med store Vinduer i Gavlen, men i øvrigt Tagvinduer.

 

Paa Drengesiden fandtes i Kælderetagen et Rum til Skobørstning – Dagligsko og Søndagssko, Træsko anvendtes ikke – og i øvrigt forskellige Kældre til Instituttets og Lærerpersonalets Brændsel.  Hernede opbevaredes ogsaa en stor Kanonkugle, der sagdes at stamme fra Englændernes Bombardement 1807 af det ældste Døvstummeinstitut i Sølvgade. Den var lidt større end en Fodbold og saa tung, at selv de største og stærkeste af Drengene ikke formaaede at løfte den.  Stueetagen optoges af Lærerboliger, Sygestue for Drengene og den fælles Spisesal for Drenge og Piger, paa 1. Sal var der 2 Sovesale i Forbindelse med hinanden, en mindre for de store Drenge og en større for de øvrige.

 

Og øverst oppe paa Loftet laa det rummelige Snedkerværksted, hvor Krigsveteranen med Kugle i Benet fra 1848-50 Ole Andersen regerede over et større Antal Drenge.

 

Imellem de 2 Fløje laa Køkken, Spisekamre, Vaske- og Baderum samt Økonoma (Husbestyrerinde), Frk. Brüels Lejlighed m.m. i Kælderetagen, Forstanderboligen i Stuen og alle Skolelokalerne paa 1. Sal.

 

Mellem Pigefløjen og Haven fandtes, dækket af et Lindetræ, Retiraderne og lidt til Højre Gymnastiksalen og bag ved denne en Staldbygning, der antagelig har huset Malling Hansens Forgænger (1835-65), Professor Søren Heibergs Ridehest, som han i Egenskab af Enkedronning Caroline Amalies[1] Privatsekretær besteg, naar han red til Audiens i Lyngby, og senere gamle Portner Petersens 2 Køer, der havde Græsgang paa de Classenske Marker lige overfor Instituttets Facade. Instituttets daværende Direktør, Gehejmeetatsraad Trap omtalte ham i den Anledning altid som Kohyrden og besatte i øvrigt snart efter Portnerstillingen med sin Tjener Sørensen, dog uden Tilladelse for samme til at holde Køer. - - - - -

 

Lærerpersonalet bestod foruden af Forstanderen, der tillige havde Titel af Førstelærer, af 8 Lærere og 2 Lærerinder. Hertil kom 3 Haandgerningslærere og 2 Timelærere, i Gymnastik og Tegning. Forestanderen underviste kun i øverste Klasse, 6 ugentlige timer i Religion og Konfirmationsforberedelse.  Men hver Søndag havde han desuden  Gudstjeneste for alle Børnene undtagen de 2 yngste Aargange og for de i København boende voksne Døvstumme. Der var ingen Kirkesal, men den store Skolestue blev om Morgenen omdannet til at fungere som saadan. Trætavlerne blev af de store Drenge flyttet hen til Endevæggene, den hvide Prædikestol med det gyldne Kors hentedes ned fra Loftet, og flere Rækker Bænke blev anbragte foran denne, og saa besteg Forstander Malling Hansen , der ogsaa var ordineret Præst, i ornat Prædikestolen og udlagde Dagens Evangelium klart og tydeligt i et ualmindelig smukt Haandalfabet og Tegnsprog. Der var dengang ingen Døvstummepræster for det øvrige Land, men naar voksne Døvstumme udefra kom paa besøg i Hovedstaden, søgte de ofte ud til det gamle Moderinstitut for at deltage i Søndagsgudstjenesterne. - - - - -

 

 


[1] JMC: Caroline Amalie, 1796 – 1881, var Christian 8.s dronning. Som enkedronning boede hun i Lyngby.


Instituttet på Citadelsvej var på Bechs tid samlingstedet for voksne døve, som nævnt såvel ved søndagsgudstjenesten, som til Døvstummeforeningen af 1866s generalforsamlinger. Dette fotografi fra 1886 viser formentlig ”66”s 20-årsjubilæumsfest.
Malling Hansen holdt gudstjeneste hver søndag for Instituttets elever. Men også mange voksne døve overværede kirkehandlingen og de fik bagefter en snak med deres gamle lærere. Det er elev nr 27 Else Jeppesen fra Fuur, der har lavet denne tegning med titlen: ”Han prædiker for døvstumme Folk i Kjøbenhavn, 1885”.
Udkast 1883 til en ny bygning på Citadelsvej. Et stigende antal elever samt utidssvarende lokaler fik forstander Malling Hansen til at udarbejde forslag til en tilbygning. Malling Hansen havde været manden bag Fredericia-Instituttets indretning. Derfor måtte en nybygning på Citadelsvej også have et tårn. Til gudstjenester på Instituttet i København var der foruden elever og det samlede personale også døve fra hele København. Således var der d. 16.7.1882 77 til alters, og i forbindelse med konfirmationen 18.7.1883 45 mænd, 53 kvinder og 16 konfirmander i alt 114 til alters! Malling Hansen ville derfor have en stor kirkesal, som vist til venstre på tegningen. Men alle planer blev skrinlagt efter ordre fra ministeriet.

Her får niendelærer Bech læst teksten af sin entusiastiske forstander[1]:

 

I dag Kl: 9-10 i Lærer Bechs Klasse. Han fortalte en Historie om en Sypige, der faldt i Søvn en Aften ved sit Sybord. Lyset brændte ned i Stagen, faldt af den, tændte Ild i Papir paa Bordet, hun vaagnede, vøltede Bordet, Ild i hendes Klæder, Raab, Slutning. - Derefter spurgte han Eleverne i Haandalf. Ang. Indholdet: - Historien blev ganske godt fortalt, men ikke med tilstrækkelig Hu, ikke med de fornødne Hvilepauser for Børnenes medfølgende Tanker og Hukommelse og med kun lidt af Spørgsmaal til sikring af, at Børnene forstod og fulgte med Tegnsproget – Spørgsmaalene i Haandalfabetet vare yderst fattige, ingen yderligere Oplysning ang. Fortællingens Indhold eller dens Sprogstof, var rent skematisk og med en Masse af Spørgsmaal til Ja - & Neisvar. – Børnene vare ret opmærksommme og livlige, lod til at have meget gode Kundskaber. Bech pegede først paa Elev og spurgte nu og beholdt saa den enkelte Elev alt for længe, gjentog ikke Spørgsmaalene, spurgte ikke de svagere Elever, lod Spørgsmaalene ikke repeterede, og havde under Opsigt stadig kun den enkelte, ikke dem alle, som jo Generalfordringen[2] er. – Han havde spurgt: Hvad var Pigen ved? – Jeg tog saa fat: Hvad har Pigen paa, Hvad samme Pige ved – lod dem gjentage disse Spørgsmaal og Svar, særlig den uopmærksomme nederste Dreng. Derefter satte jeg en Dreng foran en Tavle: Hvor sidder Lærer? Lærer sidder foran en Trætavlen – Hvor sidder Lærer (Thomsen), mellem Bordet og Væggen. – Hvor Lærer Petersen? Mellem Bordet og Vinduet. Sagde til Slut til Bech nogle af foranstaaende Udsættelser paa hans Undervisning. Viste ham tillige Svarene i Haandalf. 4.7.83  RMH

 


[1] JMC: Teksten består af Malling-Hansens notater fra hans inspektion af den unge og nylig ansatte lærer, Fritz Bechs, undervisning. Her får vi et sjældent indblik i Malling-Hansens daglige gerning som forstander og erfaren lærer for døvstumme. Han giver sig tid til at overvære lektionen i en hel time, og han bruger en del af lektionstiden til at vejlede og videreuddanne Fritz Bech. Derefter nedskriver han samvittighedsfuldt sine iagttagelser og fortæller, på hvilken måde han agerede. Billedet som fremtoner er af en stærkt engageret forstander, som ved egne indsatser og tæt kontakt med undervisningen vil sikre sig en høj undervisnings-kvalitet. Det forekommer sandsynligt, at RMH fyldte flere notesbøger med sådanne daglige iagttagelser, og det ville være af meget stor interesse for vor forening, hvis en eller flere af disse notesbøger kunne findes. Den omstændighed at Fritz Bech kan citere denne hændelse med brug af Malling-Hansens egne ord i erindringer som Bech skrev mange år efter Malling-Hansens død, tyder på at notesbogen, eller –bøgerne, blev bevaret og opbevaret af Fritz Bech, hvilket jo også ville være meget naturligt med tanke på at Bech var gift med Malling-Hansens datter Zarah og at Bech i mange år havde et ansvarsfuldt arbejde som lærer og forstander ved døvstumme-institutioner og kunne gøre god brug af Malling-Hansens pedagogiske iagttagelser.

SA: Jeg tror ikke beskrivelsen av denne episoden var en del av Fritz Bechs selvbiografi, men at den er satt inn i heftet av Jan William Rasmussen, som har redigert det, som en illustrasjon av forholdet mellom Bech og Malling-Hansen. RMH skrev forøvrig en meget velvillig attest til Bech 19/6 89:

"Cand: mag: Fritz August Bech har været lærer ved det kgl: Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn siden 1. Februar 1882. I de syv år har han været en udmærket nyttig Lærer. Han satte sig med Iver, Lyst ind i Døvstumme-Undervisningen, kom snart til at holde af den og af sine Elever. Hans Undervisning er livlig, fængslende; Disciplinen  i hans Klasser, og naar han har Inspektion om alle Børnene her er fortrinlig; ved Aarsprøverne har han haft særdeles ?(uleselig) Undervisnings-Resultater at opvise. Den Taalmodighed og Besindighed, som er saa nødvendig for enhver Lærer, men især for en Døvstumme-Lærer, har han ogsaa vist at være i Besiddelse af. Hvor flere Lærere skulde arbeide sammen er det ogsaa af Vigtighed, at den enkelte ligesom hr. Bech er en velvillig og hensynsfuld Personlighed. Hans fortrinlige Gavn som Lærer og den Udvikling som disse har faaet under hans Virksomhed her, ville komme til Nytte i en hvilkensomhelst anden Lærer-gjærning, der måtte blive betroet ham."

SA: I følge Malling-Hansens etterkommere destruerte Malling-Hansen mesteparten av sine private papirer før sin død, og veldig lite ble bevart av hans papirer, bortsett fra notatbøkene vedrørende hans målinger og veininger. I antall utgjør de flere hundre. De ble nedlagt i trekasser som ble spikret igjen og plassert på instituttets loft. Det vi kjenner av brev og andre notater, er oppbevart hovedsakelig i Instituttets arkiv, eller i arkivet til Vandrer mod Lyset. Sistnevnte overtok alt det materialet som døtrene hadde innsamlet om sin far bl a fra nære slektninger.

[2] JMC: Dette ord findes ikke i danske ordlister, ej heller de som gælder sproget i ældre tider; det er altså et ”hjemmelavet” ord, som naturligvis betyder: ”det generelle krav”, ”den almindelige fordring”.


En av de første skrivekuglemodellene fra 1870/71: Sylindermodellen uten trekasse.
Den første skrivekuglemodellen som var uavhengig av batterier: Den første høye modellen fra 1875, som var uten fargebånd. Det kom først i 1878.

Vi gaar - - - nu over til en Omtale af Forestanderen paa Instituttet i mine første Læreraar, Pastor R. Malling-Hansen (f. 1835 død 1890), Skrivekuglens geniale Fader.

 

Som tidligere nævnt var Metoden paa Instituttet udelukkende Skrift, Haandalfabet og Tegnsprog, og M-H havde her siden sin Ansættelse 1859 baade set og selv erfaret, at medens man men en Blyant eller Pen kun kan skrive 4 Lydtegn (Bogstaver) i Sekundet, kan en øvet Fingertaler frembringe 12 i samme Tid. Herved kom han til at tænke paa, om man ikke ved Fingerbevægelser paa en Maskine kunde skabe en tydelig Skrift, der kunde følge den mundtlige Tale Lyd for Lyd. Ved Prøver paa Talehurtigheden i Rigsdagen havde han endvidere fastslaaet, at denne varierede fra 10 til 20 Lyde i Sekundet, saa Fingerhastigheden og denne nærmede sig hinanden. M.-H. opfandt saa en Skrivemaskine, i hvilken Tasterne (Staalstilke med Bogstaver paa) var fordelt over en Halvkugle (deraf Navnet Skrivekugle), medens Papiret lagdes over en bevægelig Cylinderflade, der ved en elektrisk Strøm og en Elektromotor skubbedes et lille Stykke frem, hver Gang en Tast trykkedes ned. I Marts 1870 fik han sammen med Prof. C.P. Jürgensens mek. Etablissement Eneret paa 15 Aar for sit Apparat i Danmark.

 

Naturligvis havde den første Skrivemaskine som konstrueret af en selfmade Tekniker sine Mangler – det vil af Afbildningen kunne ses, at den var for stor i Omfang og følgelig for tung, og den elektriske Forbindelse var heller ikke helt træfsikker, Mangler, der dog allerede 2 Aar efter, ved dens Fremstilling paa den nordiske Industriudstilling i København[1] var blevet afhjulpet ved Overgang til mekanisk Drivkraft. Her hædredes den med højeste Udmærkelse, hvilket gentog sig 1873 i Wien og 1878 i Paris steg til Guldmedalje.  Patenter udtoges i flere Lande, Bestillinger indløb, og alt syntes saare godt. Opfinderens Børn gik i Skolen under Navn af de smaa Skrivekugler, og gamle Kong Christian IX, der altid gik omkring med Kræmmerhuse i Lommen, standsede ikke så sjældent ”Kuglerne” og sendte Hilsen til deres Far.


 
Men – der var et stort Minus i Regnestykket.  København havde maaske næppe paa den Tid en saa stor og vel funderet Fabrik, der kunde eller turde fremstille Skrivekugler i Serier, eller maaske var den Fabrik, M.-H. var kommet i Forbindelse med, slet ikke sin Opgave voksen.  Den fremstillede Eksemplarerne enkeltvis, eftersom Bestillingerne indgik, og kom derfor hurtigt agterud med Leverancen, til Kundernes store Fortrydelse. Samtidig var saa Amerikanerne begyndt at fremstille Skrivemaskiner efter et delvis andet Princip, Remingtonmaskinerne med de liggende Taster, og overfor den store amerikanske Kapital, der her sattes ind, var de Bidrag, M.-H. modtog fra Staten, Carlsberg o.a. kun som en Dråbe i Havet[2].  Skrivekuglen blev for ham kun Skuffelse og Tab, dog én Ting kunde ikke tages fra ham, Æren for at have opfundet Verdens første Skrivemaskine[3].

 

M.-H. var en ukuelig Optimist, og hans ustandselig søgende Aand gam ham altid Stof til nye Studier og Opfindelser. Indførelsen af et nyt Bespisningsreglement paa Instituttet gav Anledning til daglige Vejninger, og under Bearbejdelsen af de Tal, der saaledes fremkom, fremstillede der sig for hans vidtskuende Blik saadanne Muligheder, og at det hele blev sat i System: daglig Vejning 4 Gange og samtidig Maaling af Børnenes Højde, senere tillige Maaling af Tykkelsen og Højden af Træerne i Instituttets Have. Resultatet af denne gennem 4 Aar fortsatte undersøgelse gav følgende opsigtsvækkende Oplysninger: En 9-15  aarig Drengs Vægtforøgelse sker ikke gradvis  gennem Aarets Dage, Uger og Maaneder, tværtimod viser et gennemlevet Aars forskellige Perioder en Maksimums- (August-December), en Mellem- (December-April) og en Minimumsperiode (April-Juli).  I Maksimumsperioden er Vægtforøgelsen 3 Gange saa stor som i Mellemperioden. Omvendt sker den store Forøgelse i Højdevæksten i Vægtperiodens Minimumsperiode o.s.v. Og hvad Træerne angaar, kkunde M.H. samtidig konstatere, at Forholdet mellem disses Tilvækst i Tykkelse og Højde paa det nærmeste stemmede med Børnenes Tiltagende i Vægt og Højde paa samme Tid. Paa den internationale Lægekongres i København 1884 gav M.-H. under stor Opmærksomhed og levende Bifald Oplysninger om disse sine Studier og Resultater, Oplysninger, der dels før, dels efter Kongressen fremkom i Bogform, væsentlig paa Tysk.

 

Men M.-H. gik endnu videre i sine Undersøgelser. Han søgte Efterretninger allevegne fra  om tilsvarende Svingninger: i Luftens Fugtighed, i Lufttrykket, Luftens Ozonindhold og Magnetisme m.m. for om muligt at finde dette X, der er Aarsag i det alt sammen, og som han kaldte ”Vækstenergi” og satte i forbindelse med Sollyset. Men for disse hans Forskninger satte Døden Punktum, da han en Aften i September 1890 paa Vej hjem fra Frimurerlogen ramtes af et Hjerteslag.

 

Han var, da han stod i sin fulde Kraft, en smuk Mand, ”et Monrads Hoved, med sjælfulde Øjne, der saa mer indad end udad, en Officersskikkelse, spænstig og beleven,” siger Vilh. Møller[4] i sit for længst ophørte Ugeblad ”Nutiden”, og Karakteristiken er træffende.  Men da han et godt Aars Tid før sin Død gennem en langvarig Hjertelidelse fik en Mindelse om, at hans Time var nær, blev han med et Slag en gammel Mand, kun 54 Aar gammel.

 

 


[1] JMC: Ved udstillingen i København i 1872 viste RMH fire forskellige eksempler af Skrivekuglen samt prøver af kugleskrift.

SA: Fritz August Bech tar dessverre feil når han hevder at Malling-Hansen konstruerte en metode for mekanisk fremføring av papiret allerede i 1872. Den første skrivekuglen uten batterier ble lansert først i 1875. Frem til da var alle modellene avhengig av fungerende batterier.

[2] JMC: Vi har endnu ikke fundet solid dokumentation af disse finansielle bidrag og vi ved derfor ikke, hvor meget RMH modtog fra Staten og fra Carlsbergfondet. 

[3] JMC: Her formulerer FB sig forkert. Der har været mange opfindere af skrivemaskiner i verdenshistorien før RMHs skrivekugler fremkom; men derimod var hans maskiner de første velfungerende, seriefremstillede og kommercielt gangbare skrivemaskiner.

SA: Vi bør vel tilføye at Sholes, Glidden og Soule arbeidet helt parallelt i tid med Malling-Hansen, og de startet å selge de første utgavene av sin maskin omtrent på samme tid som Malling-Hansen. Men det var ikke snakke om mange eksemplarene som ble solgt i de første pionerårene, hverken for Malling-Hansens eller amerikanernes del. Takket være investoren James Densmore kom det i stand en avtale om produksjon av the typewriter ved Remington-fabrikken i 1873. Dette var nok den enkeltstående hendelsen som la grunnlaget for dens seier i den kommersielle konkurransen.

[4] JMC: Frederik Vilhelm Møller, 1846-1904. Se artikel fra ”Nutiden” af den 17 oktober 1886 på vor hjemmeside under fanebladet ”articles about Malling-Hansen from his own lifetime”.


Instituttets lærere fotografert i 1890, kort tid etter Malling-Hansens bortgang. Fritz August Bech ses ytterst til høyre i bakerste rekke. Foto: Døvehistorisk Selskab

For Døvstummevæsenet blev M.-H. den store Administrator, der 1867 ordnede Forholdet mellem Statens Institut og den private Kellerske Anstalt saaledes, at kun de saakaldte uegentlig døvstumme Børn indkaldtes til Prof. Joh. Keller, endvidere den, der. Da Instituttet i København overbefolkedes, 1880 fremkom med Planen om Oprettelsen af Fredericiaanstalten og atter i 1889, efter Prof. Kellers Død, udarbejdede Indstillingen om Nyborgskolens Oprettelse.

 

I det daglige Liv paa Instituttet passede han sine Timer som vi vore, men ingen af os unge havde sikkert haft noget imod en noget rigere Vejledning fra vor Forestanders Side, og naar han en Tid tog sig fri fra sit øvrige Arbejde for paa Tur at lade os præsentere vor Klasse for ham og de øvrige Kollegaer, var det os altid en Glæde gennem hans overlegne (i Ordets bedste Forstand) Kritik og samlende Uddrag af Diskussionen at konstatere, at han trods al Videnskabelighed vedblev at sætte Fødderne paa Jorden som den ægte Døvstummelærer, han var.

 

- - - - - -

 

Til Slut vil jeg fortælle lidt om et kongeligt Besøg paa Instituttet i Midten af Firserne.  Forstander Malling-Hansen var foruden Forstander og Præst tillige Opfinder. Han havde som den første i Verden lavet en Skrivemaskine, men han prøvede paa mange andre Ting. Paa den Tid, jeg kom til Instituttet, vejede og maalte han Børnene hver Morgen og Aften. Han skrev Tallene op i en Bog og beviste, at de ikke tiltog lidt i Vægt og Højde hver Dag Aaret rundt, men at de tiltog meget stærkt i Vægt i August-December, lidt i December-April og næsten stod stille i April-Juli, medens de derimod voksede mest i Højden i April-Juli, mindst i August-December.

 

En dejlig Sommerdag kom saa den kgl. Familie kørende ud til Instituttet i de fine Ekvipager (Vogne) med de røde Kuske og Tjenere paa Bukken. Der var den gamle Kong Christian IX[1] og Dronning Louise[2] og nogle af deres Gæster bl.a. deres Svigerdatter, den yndige Dronning Olga af Grækenland[3] med sine 2 Sønner, Kronprins Constantin[4] og Prins Georg[5], henholdsvis 16 og 15 Aar gamle. Det kan nok være, at de døvstumme Børn var betagne af Synet, men de blev hurtigt sendt op i Klasserne, medens Modtagelsen fandt Sted. Forstanderen havde faaet Bud om Besøget et Par Dage før, og hele Instituttet var i den reneste og fineste Orden. Lærerne stod hver i sin Klasse i sort Frakke med hvid Handske paa venstre Haand, og Drengene rejste sig og bukkede, og Pigerne nejede, medens Herskaberne bevægede sig fra den ene Klasse til den anden og stod lidt og saa paa Undervisningen.  Men Dronning Louise. Der havde hørt noget om Forstanderens Vejninger, begyndte at tale med ham derom og ytrede Ønske om selv at blive vejet. Naturligvis førte Forstanderen saa Herskabet ind paa Sovesalen, hvor den store Vægt stod, og Dronningen kom op paa Vægten, det viste sig at hun kun vejede 95 Pund (47½ kg), men hun var jo lille og højt oppe i Aarene. ”Men nu skal vi se, hvad de store Prinser fra Grækenland vejer,” sagde Hds. Majestæt, ”hvor er de?” Forsvundne var de, men da en af Lærerne straks løb rundt efter dem, fandt han dem siddende paa Køkkenbordet nede i Kælderen, gnavende paa en tyk Rundtenom Rugbrød med Fedt. Den smagte dem udmærket.

 


[1] JMC: Christian 9. levede 1818 – 1906 og var konge af Danmark fra 1863 til 1906. Besøget på Døvstummeinstituttet må have fundet sted sommeren 1884, og da var kongen altså 66 år gammel.

[2] JMC: Dronning Louise, 1817 – 1898.

[3] JMC: Dronning Olga blev født i 1851 og blev gift med Kong Georg I i 1867.

[4] JMC: Prins Constantin blev født i 1868.

[5] JMC: Prins Georg blev født 1869

 


Fritz Bech ved sit skrivebord. Foto: Døvehistorisk Selskab.
Malling-Hansens fravsted. I 1947 flyttedes Malling Hansens gravsten fra Garnisons kirkegård til Skolen på Kastelsvej.
Fritz Bech ved sit skrivebord i færd med at skrive sine erindringer til Effata.

Fritz August Bech – Short Biographical Notes.

Fritz August Bech on a photo from 1909 taken outside of the Scool for deaf mutes in Fredericia.

By Jørgen Malling Christensen

 

Fritz August Bech, 25 July 1863 – 20 October 1945, teacher of deaf-mutes. Born in Horsens[1], buried at Trinitatis Cemetery[2] in Fredericia. Bech matriculated from Horsens in 1881[3]and already from 1882 was appointed to be teacher at The Royal Institute for the Deaf-Mutes in Copenhagen[4]. He simultaneously continued his academic studies and in 1888 passed his MA examination, majoring in Latin and with classical Greek and Danish as minor subjects. From 1904 until 1933 he was principal of the school, which had been sectioned off from the Royal Institute for the Deaf-Mutes in Fredericia, in other words the “A” section which was denominated “school” (while the “B” was called “institute”)and which catered for the category of the most talented deaf-mutes who had been deaf-mute from birth. He had gained merit for this responsibility by his abilities as a teacher and through his great altruistic work for adult deaf-mutes in the capital city. From 1893 until 1904 he was president of the oldest society for the deaf-mutes in the country, “Døveforeningen af 1866”; during his tenure the old people´s home for the deaf-mutes in Copenhagen was established, and he also took initiative to establishing the church of the deaf-mutes. From 1891 until 1904 he was editor of the “Smaablade for Døvstumme” (Leaflets for deaf-mutes), the subscribers being mainly former pupils of the Copenhagen institute. This journal later on became the membership publication of the “Society of the Deaf of 1866” as well as of “Danske Døves Landsforbund” (Danish Deaf Association).

 

When the position of Director of the institutes for the deaf-mutes was discontinued by law of March 31, 1926, Bech was appointed chairman of the new councils of principals and education councils. – In his capacity as the Danish editor of “Nordisk Tidsskrift för Dövstumskolan” (Scandinavian Journal for the Education of the deaf-mutes)1909-1937 Bech particpated in the dispute concerning education methods from the end of the 19th century until well into the beginning of the 20th century, which animated the cause for the deaf-mutes in Scandinavia and with Georg Forchhammer[5] as a key person.

 

Being a teacher at the Copenhagen institute – at the time catering for actual deaf[6] and not very bright pupils – and adding the experience he had had with adult deaf-mutes, Bech was a warm enthusiast for the use of the sign method in teaching and opposed to the use of the auxiliary sign system invented by Forchhammar – the so called mouth-hand system, which was based on lip-reading, aided by hand signs. However, over the years Bech gradually changed his view and agreed to acknowledge the respective value of both methods. As a sign of reconciliation between the two methods it can be mentioned that from 1924 until 1945 Bech was the editor of the monthly magazine Effata, founded in 1883 by the teachers at the “speech schools” (i.e. the schools where the speech and lip-reading method was applied)of Fredericia and Nyborg as a counterpart to “Smaablade for Døvstumme”. In 1890 Bech published a major work: “Ordbog for Døvstumme” (Dictionary for deaf-mutes), followed in 1916 by a second edition. After Bech´s death – in 1950 – Asger Holm published a revised and extended edition. This, the third edition, covers 900 pages. Remarkably, it is still in use as a reference dictionary in the upper classes of the schools for deaf-mutes!

 

Family

 

Parents: Shipbroker Wilhelm Christian Bech, 1832-1899, died Oct.26, 1899 in Horsens. He married Ane Marie Rommel (1834-1904)on Nov. 27, 1856 in the Cathedral of Aarhus. Ane Marie was born at Frederiksgade, Hasle district (“herred”), county (“amt”) of Aarhus.

 

Fritz August Bech was married in July 26, 1890 in Copenhagen (Jacob´s Church) to Zarah Margrethe Catherine Hansen, born October 26, 1870 in Copenhagen, dead February 10, 1910 in Fredericia, daughter of principal and pastor Rasmus Malling-Hansen (1835-90) and Catharine G. Heiberg (1841-76).

 

Fritz August Bech had four siblings:
Jenny Josephra Marie Bech, born 1857
Fritz Rommel Bech, born 1859
Helga Bech, born 1861
Wilhelm Bech, born 1865.

 

Distinctions

 

Knight of the Dannebrog 1910.

The silver cross of the Order of the Dannebrog 1929.

 

Police Register.

 

According to the Danish police register, note of May 1, 1892,
Fritz August Bech and Zarah Margrethe Cathrine were registered on the address Willemoesgade 51, second floor in 1892.

 

In 1903 they were registered on Willemoesgade 31, ground floor.

 

It was certainly convenient for the couple to live on that address: The apartment would have been ca. 300 meters from the Royal Institute for the Deaf-Mutes. The buildings of these two addresses are still standing and in good shape.

 

Sources:

 

1)Dansk Biografisk Leksikon (www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon)
2)Døveundervisning i Danmark 1807-1982, 2. edition 2008, ISBN 87-981376-0-3
3)Various sites dedicated to genealogical information, among them: www.geni.com/people; and: www.myheritage.dk

Further reading:
See Fritz August Bech´s charming description “From the old days at the institute” on our website under the chapter of “Educational Reformer”. It has many excellent illustrations.
Unfortunately not yet translated into English (as of Oct 2013).

 


[1] JMC: Possibly at the address Åboulevarden 91, where his parents had a two-story house, conveniently situated very close by the commercial harbour, where his father, Wilhelm Bech, conducted his business as a ship broker. The house still stands today and has been renovated and modernised. See the photos, taken in September 2013.  

[2] JMC: Fritz August was laid to rest at the site, where his wife Zarah was buried in 1910. I found that as of September 2013 the gravesite and the stone have unfortunately been removed and probably destroyed.
The Trinitatis cemetery is not linked to any particular church, and there is no church building adjacent; it is a joint burial site for deceased from nine different churches in Fredericia.

[3] JMC: He was enrolled at ”Horsens Lærde Skole”, at the time situated at the address Amaliegade 10 (the building on the corner of Amaliegade and Havne Allé, very close to his home). The building is dated 1857 and still in excellent condition: see the attached photo, taken in August-September 2013.

[4] JMC: Bech was hired as a teacher by Rasmus Malling-Hansen.

[5] JMC: Georg Forchhammar, 1861-1938, teacher of the deaf-mutes , principal of the Royal School for the Deaf-Mutes in Nyborg from 1891 and 1909-26 for the Royal Institute for the Deaf-Mutes in Fredericia (i.e. the so called B-institute).

[6] JMC: By ”actual deaf” is meant those who were deaf from birth


The house (yellow)where the Bech family were living - His father Wilhelm, mother Ane Marie and his four siblings. The address is Åboulevarden 91. Photo: Jørgen Malling Christensen, 2013.
The secondary school that Fritz August Bech attended and from where he matriculated in 1881. Address: Amaliegade 10. Remarkably well preserved! Photo: Jørgen Malling Christensen, 2013.
1882. Photo: Private.
Ca 1890. Photo: Døvehistorisk Selskab
Ca 1895. Photo: Døvehistorisk Selskab
Ca 1920.
Photo: The Royal Library in Copenhagen
Fritz August Bech his wife Zarah, their daughter, Zarah, Malling-Hansen's second wife, Anna, and the Malling-Hansen daughters.
Zarah didn't get old, she died only 40 years old in 1910. Doesn't she look pregnant on this photo? Photo: Private.
Some photos of Zarah Bech.
The Bech children. Zarah Bech, 1891-1992, Ellen Margrethe Bech, 1893-1932, Hans Rasmus Malling Hansen Bech, 1894-1987, Wilhelm Christian Bech, 1897-1973, Erling Bech, 1904-1983. Photo: Private
Zarah Bech, 1891-1992. Photo: Private
Hans Rasmus Malling Hansen Bech, 1894-1987. Photo: Private
Erling Bech, 1904-1983. Photo: Private
Hans and Metta Bech. Photo: Private.
The Passport of Erling Bech, who emigrated to America. Photo: Private.
Fritz Bechs datter, Zarah, med barna, Lise og Ole Odder. Lise døde i en tragisk drukningsulykke i begynnelsen av 20-årene. Foto: Privat.
Bildet til venstre og mange andre Malling-Hansen klenodier ble solgt av Ole Odder ca 1981.
Zarah became more than 100 years old. Here on a photo from 1974. Photo: Private.

The Bech family tree by Sally Salminen.

 

Første Generation

 

1.  Jens Hansen1 Bech, stilling: Trompeter.   Han blev gift med Maren Mortensdatter.

 

                             Børn:

 

                      i.     Johan Peter2 Bech,  * 1828 i Møllestien, Århus.  Dåb: Madam H. Hansen, Christiane Hansen, (?) Gundelack og Michel Jensen. Quartermester Jørens.

 

            2.       ii.    Wilhelm Christian Bech  * 30.12.1832.

 

 

Anden Generation

 

2.  Wilhelm Christian2 Bech, (Jens Hansen1)  * 30.12.1832 i Møllestien, Århus, stilling: Skibsmægler i Horsens.  Dåb: Pigen, Trine Hagemann. Pigen, A. M. Mortensen. (?) Jensen, (?), N. Hansen, (?), H. Hygum og (?) W: C: Haack.

 

     Han blev gift med Ane Marie Rommel,  * 04.06.1835 i Frederiksgade, Hasle, Århus, (datter af Frederik Joseph Rommel og Karen Marie Jensen). Ane: Dåb: Madam Hendriksen, Jomfru Brandstrup, Gunnar Gertsen, Sadelmager Hjulmann, (?), Hjarnøe.

 

 

                             Børn:

 

                      i.     Jenny Josepha Marie3 Bech,  * 19.09.1857 i Horsens, Vor Frelser, Nim, Skanderborg,  † 04.04.1864 i Horsens, Vor Frelser, Nim, Skanderborg, begravet 08.04.1864.  Dåb: barnets moder, Madam Frygstrup og barnets fader.

 

                      ii.    Fritz Rommel Bech,  * 05.12.1859 i Horsens, Vor Frelser, Nim, Skanderborg,  † 23.01.1862 i Horsens, Vor Frelser, Nim, Skanderborg, begravet 27.01.1862.  Dåb: Waldemar Rommel af Århus. C. Pöenphandt, Fuldmægtig, C. Bech, Sadelmager,  A. Rommel, begge af Århus og M(?) Jensen.

 

                      iii.   Helga Bech,  * 03.091861.  Dåb: Faddere Barnets fader og Madam Kiær.

                             Forlovere: (?)mand, H. C. Larsen af Århus og mægler W. C. Bech af Horsens.

                             Hun blev gift med Marius Fritz Anton Damm, gift 23.08.1887 i Vor Frelser kirke, Horsens,  * 1861, stilling: Lærer ved Idiotanstalten i København.

 

            3.       iv.   Fritz August Bech  * 25.07.1863.

 

 

Tredje Generation

 

3.  Fritz August3 Bech, (Wilhelm Christian2, Jens Hansen1)  * 25.07.1863 i Horsens, Vor Frelser, Nim, Skanderborg, stilling: 23.03.1904 Forstander ved Døvstummeskolen i Fredericia,  † 20.10.1945.  Dåb: Faddere Barnets fader og Madam Kiær.

    

     Fritz August Bech (1863-1946) fik hans uddannelse ved Latinskolen i Horsens sommeren 1881, og havde bestemt sig for at blive lærer. Han kom til Det Kongelige Døvstummeinstitutt i 1882 og blev der indtil hans udnævnelse som forstander ved Døvstummeinstituttet i Fredericia i 1904.

    

     I 1890 blev han gift med en af forstander Malling-Hansens 7 døtre, Zarah (1870-1910), og med hende fik han 5 børn. Den yngste søn, Erling, emigrerede til USA, og hans efterkommere lever der i dag. En anden af sønnerne, Hans, var diplomat i Rusland og Finland. Hans ældste datter, Zarah, døde så sent som i 1991, og blev 100 år gammel. Zarah var en meget farverig personlighed, som gik under tilnavnet "Røde Zarah". Hun var mensendieck-lærer, og i 1968 arvede hun en skrivekugle etter sin kusine Inger Agerskov, denne blev senere solgt til Tyskland, sammen med en del andre Malling-Hansen klenodier.

    

     I 1891 grundlagde Bech Småblade for Døvstumme og redigerede dette fram til 1904. Senere havde han en omfattende tolke- og foredragsvirksomhed, og redigertede også Effata, tidsskrift for døve. Her blev hans erindringer trykt i 1942. Fritz August Bech var også mangeårig formand i den Danske Døveforening.

                     

     Gennem »Ordbog for døvstumme«  og talrige Afhandlinger i Blade og Tidsskrifter og ikke mindst gennem sit praktiske Arbejde har B. udrettet et betydeligt Arbejde for Døvstummesagen i Danmark.

    

     BECH, FRITZ: Ordbog for døvstumme. 1890. 325s. Samt. hl. Pl.

     DKK 300 · spørg Antikvariat Pilegaard, Aalborg (DK) · PIL83249 ·

    

     Forstander F. Bech ønskede i 1945 at fratræde som revisor efter en funktionstid på 34 år, ligesom han pr. 1/4  1945 ønskede at fratræde som næstformand i "Effata". Forstander Bech var i ordets betydning ikke alene foreningens gode ven, men alle døves ven. Foreningen sendte forstanderen en erindringsgave som  tak for hans uegennyttige og trofaste arbejde.

    

     Ved forstander Bechs død den 20/10 1945 digtede Ingeborg Næstved følgende kønne og hjertevarme vers:

    

     FORSTANDER BECH!

     In Memoriam.

     Saa varmet et Hjerte er holdt op at banke.

     Og slukket er nu Hjernens klare Tanke.

     Den trætte Fod sit sidste Skridt herneden

     Gik, før den traadte ind i Evigheden.

     Den Gerning, som dig her af Gud blev givet,

     Den har du røgtet vel igennem livet.

     Og derfor ved jeg, Gud vil til dig sige:

     Gaa ind med Fred nu i din Faders Rige.

     En Ven du var den Døve og den Stumme:

     Hans Fryd, hans Ve dit Hjerte kunne rumme.

     En Gang den Stumme skal i himlens Rige,

     Med løste Tungebaand, sin Tak dig sige!

    

     Han blev gift med Zarah Margrethe Cathrine Malling Hansen, gift 26.07.1890,  * 26.10.1870 i København, (datter af Hans Rasmus Malling Johan Hansen og Cathrine Georgia Heiberg)  † 10.02.1910.

 

                             Børn:

 

                      i.     Zarah4 Bech,  * 29.06.1891,  † 1992, stilling: Mensendicklærer.

                             Hun blev gift med Svend Odder, stilling: Tandlæge.

 

                      ii.    Ellen Margrethe Bech,  * 1893,  † 1932.

 

                      iii.   Hans Rasmus Malling Hansen Bech,  * 1894,  † 1987.

 

                      iv.   Wilhelm Christian Bech,  * 1897,  † 1973. 

 

                      v.    Erling Bech,  * 1904 i Fredericia,  † 1983 i St. Poul, Minnesota.

                             Han blev gift med Ruth Dagmar Hansen.

 

 

 

 

 

Fritz Bech on a photo from 1921 in Fredericia with his daughter, Zarah and his grandchildren, Lise an Ole. The woman to the left is his niece, Gertrude Mathiesen, with nick name Trut. Photo: Private.
Fritz Bech and the other teachers at the A-School in Fredericia in 1913, the year before the new building was erected.
Fritz Bech teaching deaf-mutes in 1930.
From Fritz Bech's 40 years anniversary as a teacher for deaf-mutes. To the left one of his sons is easily recognizable and to the right his daughter Zara is situated.
Photo of the gravestone of Fritz and Zarah Bech. In addition to the names on the two stones in the photo, the site also has the remains of Ole Johannes Odder, born 16 Feb 1919 - dead 16 May 1992. He was son of Zarah Bech, 1891-1992. Unfortunately the stones were removed and destroyed a few years ago.