Malling-Hansens forslag om oprettelsen af et institut i Jylland.

Rasmus Malling-Hansens forslag fra 1880 om å opprette en nytt døvstummeinstitutt i Jylland.

Research, kommentarer og illustrationer af Sverre Avnskog, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

JMC: Forslaget til et nyt statligt døvstumme-institut i Jylland var foranlediget af, at det kgl. Døvstumme-Institut i København var for lille i forhold til behovet, samt at man ønskede at skabe et institut, hvor talemetoden skulle være enerådende. RMH udarbejdede forslaget i løbet af 1879, godt assisteret af arkitekten Levy, og leverede det til Ministeriet i juli måned 1879. Det drejer sig om et dokument på ca 20 sider, med 4 sider detaljerede tegninger og planer, og med et anneks i form af en statistisk undersøgelse, som dokumenterer dødeligheden på det kgl. Døvstumme-Institut i perioden mellem 1824 og 1879  -  også denne undersøgelse udarbejdet af Malling-Hansen. Forslaget er, som ventet, yderst velformuleret, veldokumenteret og omhyggeligt udført. Planerne viser meget tydeligt Malling-Hansens store omsorg for at skabe et sundt og gavnligt miljø for eleverne og for de pædagogiske opgaver.

 

Efter at forslaget var blevet accepteret af Ministeriet blev det trykt (sammen med den vedhæftede analyse af dødeligheden) og uddelt til alle folketingets medlemmer. Den 17 januar 1880 præsenterede kultusminister Johan Fischer (1814-1885) det planlagte projekt som et lovforslag. Den 28. januar var forslaget til 1. behandling, og der var da delte meninger om instituttet skulle bygges i Fredericia eller i Aarhus – begge byer havde stillet passende byggegrunde gratis til rådighed til formålet. Uden afstemning gik forslaget nu videre til 2. behandling den 14 februar, hvor det blev vedtaget med 48 stemmer for og 3 imod og anbefaledes at vælge Fredericia. Forslaget henvistes derefter til Finansudvalget, som afgav sin betænkning den 3 februar. Malling-Hansens forslag fik megen ros for den omhu og udførlighed, hvormed det var udarbejdet! Udvalget vedtog at foreslå 217,000 Kr til formålet, såsom æsket.

 

Ved 3. behandling, den 19 februar, blev forslaget vedtaget enstemmigt. I Landstinget var forslaget til behandling den 27 februar, samt den 8 og 12 marts. Med 58 stemmer vedtog tinget lovforslaget enstemmigt, og den 22 marts 1880 fik loven kongelig stadsfæstelse.

 

Yderligere detaljer findes i vor store artikel: ”Det kongelige Døvstumme-Institut i København 17.april 1807 – 17. april 1907” udgivet af C.Goos og forfattet af Ferdinand Ludvig Polke (1860-1909), som var døvstummelærer og inspektør ved det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia. Her følger nu forslaget i sin helhed.

 

SA: Malling-Hansen beviste med dette forslaget at hans agenda ikke kun var å tilgodese det instituttet han selv bestyrte, men at hans fremste hensyn var å sørge for at Danmark kunne tilby de døvstumme barna den best mulige undervisningen i best mulige lokaler. Allerede i 1867 hadde han og Johan Keller etablert det som kaltes "den danske deling" der de ble enige om en fordeling av de døvstumme barna mellom sine institutter, slik at de kunne få undervisning etter den metoden som var best tilpasset deres høreevner og kognitive evner. Ved det kongelige Døvstummeinstituttet ble det undervist etter tegnmetoden, men RMH var en meget pragmatisk type, som så både fordeler og ulemper ved begge metodene, og i 1872 besøkte deltagere ved det internordiske møtet for undervisning av barn med spesielle behov instituttet og de fikk overvære RMH eksaminere avgangsklassen som han hadde undervist etter talemetoden fra første stund.

 

Det er for øvrig viktig å være klar over at det som kaltes "tegnmetoden" den gangen ikke var det tegnspråket som døve mennesker anvender i dag, men en bokstavering av ordene ved hjelp av et alfabet der hver bokstav hadde sitt tegn. I sitt foredrag ved den store lærerkongressen i København i 1890 fortalte RMH at det lett utvikles et særegent tegnspråk mellom de døve og deres foreldre, og at de døve seg imellom anvendte et eget tegnspråk, men at disse "språkene" ikke måtte oppmuntres ved instituttene fordi de kunne vanskeliggjøre undervisningen ved hjelp av alfabettegnene. Men med tiden ble det de døves eget språk som vant frem, og det blir gjerne brukt i kombinasjon med talebevegelser med leppene. Og i dag ser det ut til at døvepedagogikken kan få en relativt kortvarig historie, i og med at flere og flere døve får operert in implantater i hodet, som sammen med en digital talegenerator fremstiller en form for digital tale, som etter kort tid "forvandles" til alminnelig tale av hjernen.

 

Det må også nevnes at RMH sørget for å få plassert en meget dedikert tilhenger av talemetoden som forstander ved instituttet i Fredericia: Hans gamle kollega fra instituttet i København, Georg Jørgensen. Jørgensen må sies å ha vært rett mann til denne stillingen for han brant virkelig for talemetoden, men hans relativt ensidige støtte til denne metoden fremfor tegnmetoden var en konstant kilde til konflikter de to sterke mennene imellom. Og den ble ytterligere forsterket av at Jørgensen ganske utilslørt tok æren for Fredericia-instituttets opprettelse, mens det åpenbart var RMHs fortjeneste at denne skolen ble etablert.

 

De to relativt steile herrene klarte likevel å arbeide sammen i Kommisjonen av 1888, som ble opprettet for å utarbeide et forslag til en endelig ordning for undervisningen av de døvstumme, og i og med denne komiteens innstilling ble alle RMHs visjoner realisert ved at Kellers institutter ble overtatt av staten, et nytt institutt ble opprettet i Nyborg, og all undervisning ble underlagt en felles, overordnet plan.


Slik så det foreslåtte instituttet ut i henhold til arkitekt Levys tegninger. Illustrasjon fra forslaget.
Ved innvielsen av Fredericia i 1882 var kongeparet til stede. det var dessverre ikke Rasmus malling-Hansen, som var syk.
Til direktør for instituttet i Fredericia ble utnevnt Jens Peter Trap, 1810-1885 som også var direktør i København. RMH ble utnevnt til underdirektør.
Forslaget om å opprette et nytt døvstummeinstitutt i Jylland ble først fremsatt i 1857 av Malling-Hansens svigerfar, daværende forstander, Søren Johan Heiberg.
Det foreliggende skriftet er Malling-Hansens meget detaljerte og velformulerte forslag fra 1880, som ble vedtatt på alle punkter unntatt ett: RMH mente instituttet burde ligge i Aarhus, men Fredericia ble fortrukket.
Kultusminister i 1880, Johan Fischer (1814-1885).
Arkitekt Frederik L. Levy (1851-1924).

Forslag om at oprette et Døvstumme – Institut i  Jylland.

 

Af R. Malling Hansen Forstander og Præst ved det kgl. Døvstumme-Institut.

 

Kjøbenhavn, Hoffensberg  &  Traps Etabl. 1880.

 

A n h a n g:  Dødeligheden paa det kgl. Døvstumme-Institut fra 1824 til 1879.

 

 

______________

 

 

Indhold:

 

Døvstummes Inddeling ved Optagelse til Undervisning.....................................................................................4

Det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn har ikke Plads nok til de Børn, det skal optage..............................5

Staten har forpligtet sig til at skaffe denne Plads tilveje......................................................................................6

Det kgl. Døvstumme-Institut bør ikke udvides, men et nyt Institut oprettes.....................................................6

Dette nye Institut bør ikke ligge i Kjøbenhavn, men i Fredericia eller ved Aarhus............................................7

Det bør ligesom det kgl. Døvst.-Inst. være et Stats-Institut................................................................................8

Det ene af disse 2 Stats-Instituter maa undervise efter Talemethoden, det andet efter Tegnmethoden...........9

Talemethoden anvendes af det jyske Institut, Tegnmethoden af det kgl. Døvst.Inst........................................10

Det jyske Institut bør være et Internat-Externat................................................................................................11

Udgifterne til et saadant ere kun lidet større end til et Externat........................................................................12

Betaling til de med Institutet forbundne Plejehjem............................................................................................14

Elev-Antal paa de 2 Stats-Instituter (se Side 16).................................................................................................14

Indkaldelser, Prøver og Firdeling af Eleverne til alle Døvstumme-Anstalter.....................................................15

Procent-Antal af de 3 Slags Døvstumme og disses Fordeling efter Methoderne................................................16

Bestyrelse og Lærerpersonale paa det jyske Institut...........................................................................................17

Udgifter til Opførelse og Indretning af dette Institut..........................................................................................18

Bygnings-Planen..................................................................................................................................................20

Byggepladserne i Fredericia og Aarhus................................................................................................................21

Nødvendigheden af at bygge snarest....................................................................................................................21

Hovedpunkterne i Foranstaaende........................................................................................................................22

De vigtigste Forslag...............................................................................................................................................22

Disses Betydning for de bestaaende Døvstumme-Anstalter og for den hele Døvstummesag.............................23

 

______________

 

Dødeligheden paa det kgl. Døvst.-Inst. fra 1824-79...............................................................................................29

Grundene til de sidste Aars gode Sundhedstilstand paa Institutet.......................................................................30

Forhold i og om Institutet, der ere ugunstige for Sundhedstilstanden..................................................................32

Tabellarisk Oversigt.................................................................................................................................................33

Résumé.....................................................................................................................................................................34

Grafisk Fremstilling.................................................................................................................................................35

 

 

_______________

 

 

Døvstumme deles ved Optagelse til Undervisning i:

 

 

1) uegentlige Døvstumme, der have nogen Hørelse eller nogen Talefærdighed, men for lidt heraf til at kunne undervises og oplæres paa samme Maade som normale Børn;

 

2) egentlige  Døvstumme, der ere aldeles døve og aldeles stumme og

 

3) aandssløve Døvstumme, der foruden at være uegentlige eller egentlige Døvstumme tillige ere aandssløve, dog kun i en saadan Grad, at de i Tiden ville kunne konfirmeres.

 

De egentlige Døvstumme undervises paa det kgl. Døvstumme-Institut, Citadelsvei, Kjøbenhavn, Ø;  -  de uegentlige og de aandssløve Døvstumme undervises i Professor Kellers Anstalter, Baggesensgade, Kjøbenhavn, N.

 

__________

 

Internat kaldes et Institut, hvis Elever bo i selve Institutet.

 

Externat kaldes et Institut, hvis Elever ere anbragte i Pleje udenfor Institutet.

 

__________

 

 

            Siden Aaret 1859[1]  har det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn skullet rumme indtil 130 Elever. Institutet er dog ikke stort nok til dette Antal: Sovesalene til Pigebørnene ere ikke tilstrækkelig rummelige, Spisestuen maa foruden til Spisning tillige benyttes til Skolestue for tre Klasser, Sygestuerne ere for smaa og have ikke nogen bekvem Beliggenhed, der er intet særegent Opholdslokale for Eleverne udenfor Skoletiden, men Skolestuerne maa bruges hertil;  -  der er intet eget Lokale for den ugentlige Gudstjeneste, hvortil en Skolestue hver Gang maa indrettes.

 

            Trods den utilstrækkelige Plads har Anstalten i det i Aar afsluttede Skoleaar maattet rumme 132 Elever og i indeværende Skoleaar 1879-80 har den maattet optage 140 Elever.  Institutet vil umuligt kunne skaffe Plads til et større Antal.  Men i det kommende Skoleaar vil Elevtilgangen endnu yderligere overstige Elevafgangen.  Institutet skulde ved Udgangen af Avgust dette Aar kunne optage mindst 150 Elever;  saa mange døvstumme Børn udviser nemlig Landets Indberetninger om Døvstumme, at der til den Tid er i Undervisningsalderen, som ifølge Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af 5te Juni 1867 begynder med det fyldte 8de Aar.  Ifølge samme Indberetninger, samt i Henhold til nævnte Resolution og til den i Kraft af Kanc.-Plakat af 11te April 1817 bestaaende Skoletvang for Døvstumme, skal Institutet i Skoleaaret 1880-81 endog gjøre Plads for mindst 170 Børn.[2]

 

            Dette er aldeles umuligt for Institutet.  – Men kan Institutet i sin nuværende Skikkelse ikke efterkomme sin Optagelsespligt, saa bliver det Statens Pligt, eftersom den har anordnet Skoletvang for Døvstumme, at skaffe Plads til de døvstumme Børn, hvis indsendelse til Undervisning den har befalet.  (Skoletvang for Døvstumme har været til stor Velsignelse for Døvstummesagen i Danmark; skoletvang for Døvstumme er det Maal, hvortil der af alle Kræfter  arbejdes hen i andre Lande.)

 

            Denne Pligt vil kunne efterkommes enten ved, at det kgl. Døvst.-Inst. udvides eller ved, at der oprettes en nyt Institut til foruden det bestaaende.

 

            At udvide det kgl. Døvst.-Inst. saaledes, at det i Tiden kunde rumme 180-200 Elever, vil være aldeles utilraadeligt.  Det er allerede nu med sine 130 Børn meget for stort.  Al velgrundet Erfaring i Døvstumme-Verdenen, ja i den pædagogiske Verden overhovedet, og alle Udtalelser af Avtoriteter paa Døvstumme-Oplærelsens og Døvstumme-Opdragelsens Omraade, fraraade paa det bestemteste Sammenhobningen af et saa stort Antal Døvstumme Børn.  Hovedindvendingen mod de kolossale Anstalter gaar ud paa, at det fornødne Tilsyn og den rette Opdragelse er umulig.  Men hertil kommer, hvorom mere nedenfor, at det vil blive nødvendigt, at en del af de egentlige Døvstumme for Fremtiden undervises efter Talemethoden, medens alle egentlige Døvstumme nu (med ubetydelige Undtagelser) undervises efter Tegnmethoden.  Men at have begge Methoder indenfor et og det samme Institut, kan ikke lade sig gjøre.  Jeg skal hertil blot fremhæve, at den store skandinaviske Forsamling af Døvstummelærere i Stockholm 1876 enstemmig forkastede at have begge Methoder i én Anstalt.  – Det kgl. Døvst.-Inst. bør altsaa ikke udvides.

 

            Der maa da oprettes et nyt Institut.

 

________

 

            Hvor bør dette nye Institut for egentlige Døvstumme vel helst ligge? Vistnok ikke i Kjøbenhavn.

 

            Det vilde være heldigt, om man ved Oprettelsen af et nyt Døvstumme-Inst. fjærnt fra Kjøbenhavn kunde bevirke, at der i Fremtiden ikke samlede sig saa mange ældre Døvstumme i Hovedstaden;  et ikke ringe Antal Døvstumme blive moralsk fordærvede[3], gaa til Grunde her. Den skadelige Indflydelse, som udgaar fra saadanne Døvstumme, bør man holde den nye Anstalts Elever borte fra ved at opføre den paa et andet Sted end i Kjøbenhavn.  -  Fremdeles: Den pekuniære Fordel, som en Stad har af at et Døvstumme-Inst. aarlig forbruger en 50 til 60000 Kroner, burde maaske hellere tilflyde en anden By i Landet, end Hovedstaden.  Det kan ogsaa have sin instruktive Betydning for en Bybefolkning at have en Døvst.-Inst. i sin Nærhed. Hertil kommer, at den nye Anstalt bør være et Talemethodens Institut (hvorom mere nedenfor) ; men et nyt Talemethodens Institut bør helst lægges langt borte fra de bestaaende Anstalter, for at det saavidt muligt kan naas at forhindre dets Elever at lære, udvikle og bruge Tegnsproget.  Dernæst: Det nye Institut bør for en Del være et Externat; men det vil være vanskeligere i Hovedstaden end andetsteds at finde almenbekjendte Plejeforældre for de døvstumme Børn. Og endelig: Ved den aarlige Konfirmation paa det kgl. Døvst.-Inst., kommer der et stort Antal ældre Døvstumme fra Øerne hertil for at deltage i Gudstjeneste og Altergang.  Der møder ved den Lejlighed kun faa fra Jylland.  Bliver det nye Institut oprettet der og ikke i Kjøbenhavn, saa vil mange jyske Døvstumme faa bedre Lejlighed end nu til én Gang om Aaret at gaa til Alters og overvære en for dem forstaaelig Gudstjeneste.  – Af alt dette fremgaar, at det nye Institut ikke bør ligge i Kjøbenhavn.

 

            Den nævnte Samling af skandinaviske Døvstummelærere blev enig om, at et institut for Døvstumme burde ligge tæt ved en større Provinsby (men ikke i eller ved Hovedstaden) og i nærheden af Vandet: ved Vandet for Badningens Skyld; (de døvstumme Børn ere mere end almindeligt kjertelsyge[4]) og ved en større By for de eventuelle Plejehjems Skyld, men især fordi en saadan By ved sine Værksteder og Fabrikker m.m. tilbyder et rigt Anskuelses-, Aandsudviklings- og Sprogudviklings-Materiale[5] for de døvstumme Elever.

 

             Men da det nye Institut skal kunne optage Børn fra hele Landet, maa den større Søstad, hvorved Institutet ifølge det foregaaende bør ligge, tillige have en nogenlunde central Beliggenhed  i Forhold til hele Landet.  Og da der dernæst vil finde en Udvexling Sted af Elever imellem samme nye Institut og Anstalterne i Kjøbenhavn, saa maa tillige Vejen mellem den søgte By og Kjøbenhavn ikke være for lang, og Rejsemaaden ikke for sammensat.

 

            Alle disse Fordringer tilfredsstilles af Fredericia og Aarhus, men – men næppe af andre Byer i Danmark.

 

         Den nye Anstalt for Døvstumme bør altsaa ligge ved Fredericia eller Aarhus. Det næste Spørgsmaal bliver, antager jeg, om samme Institut skal oprettes ved private Midler, være en Privat-Anstalt, eller bygges af Staten og i Et og Alt være en Stats-Anstalt, aldeles som det nuværende kgl. Døvst.-Institut?

 

            Jeg mener (og skal begrunde), at det sidstnævnte bør vælges: -

 

            Der er i alle Lande en Bevægelse henimod at foretrække Stats-Instituter, og der er for Tiden kun faa private Instituter tilbage i Evropa af de mange tidligere. Flere af de Anstalter, som endnu kaldes private, staa i et saadant Forhold til Staten eller til snevrere lokale Regerings-Myndigheder, at alle Kjendetegn paa den private Institution ere bortfaldne. Naar man undtagelsesvis i Norge i den senere Tid har ment at maatte foretrække at lade det private Initiativ, støttet og i stærk Grad kontrolleret af Staten, sørge for Oprettelsen af de mange nødvendige Abnorm-Anstalter der i Landet, saa er Hovedgrunden hertil  -  saaledes som det udtrykkelig fremhæves i vedkommende Kommissions Betænkning – udelukkende den, at Staten ad den Vej paa billigste Maade vil vinde det nødvendige Antal Institutioner. Men selv om disse Pengehensyn kunne være berettigede, hvor der er Tale om og Nødvendighed for et Antal af en halv Snes Abnorm-Anstalter, saa turde en saadan Betragtning næppe være paa rette Plads, hvor der  -  som her  -  kun er Tale om Oprettelsen af én eneste ny Anstalt. Naar Staten selv bygger og opretholder sit Institut, vil den fuldt ud kunne forlange, at de af den bevilgede tilstrækkelige Pengemidler i den størst mulige Grad komme de abnorme Børn og deres udvikling til Gode;  -  og den vil saa tillige have sikret sig, at den, naar den har etableret Skolepligt for sine Døvstumme, ogsaa er i Stand til altid og paa hensigtsmæssigste Maade at opfylde sin Pligt til at skaffe Plads, Undervisning og Oplærelse for alle Døvstumme, en Pligt, som paahviler Staten, og den alene, just fordi den har paalagt nævnte velsignelsesrige Undervisningstvang.  -  Skulde det blive fremhævet ganske undtagelsesvis, at de private Institutioner have en større og livligere Udviklingsevne og Udviklingsdygtighed end Stats-Institutioner, da kan der ikke gives en saadan udtalelse Medhold.  Under en energisk og livlig Ledelse staar Privat-Anstalten maaske Fare for at udvikle sig alt for livligt, hvorimod Stats-Anstalterne, lige Bestyrelsesdygtighed forudsat, ikke behøver at haste, men roligt kunne vente, indtil Forholdene have modnet sig til den hensigtsmæssigste Udvikling.  -  -  Altsaa, jeg er af den Formening, at det nye Institut for Døvstumme, der maa ligge i Jylland, bør bygges og opretholdes af Staten og være et Stats-Institut.[6]

 

            Dernæst: Efter hvilken af de to Methoder, Tale- eller Tegnmethoden skal der undervises paa de 2 Stats-Instituter, det kgl. Døvstumme-Institut og det nye Døvstumme-Institut?

 

            Efter Talemethoden undervises for Tiden (med faa Undtagelser) kun de uegentlige Døvstumme; disse oplæres i Professor Kellers Anstalter;  -  efter Tegnmethoden undervises alle de egentlige Døvstumme paa det kgl. Døvstumme-Inst., samt de aandssløve Døvstumme hos Professor Keller.  Den Undervisningsmethode, hvorefter de aandssløve og de uegentlige Døvstumme undervises, bør selvfølgelig ikke forandres. Derimod er der al Grund til at benytte den Lejlighed, der fremkommer ved Oprettelsen af det nye Institut til at sørge for, at en større del af de egentlige Døvstumme ogsaa bliver undervist efter Talemethoden.  Det er tilstrækkelig bleven godtgjort, ogsaa her paa det kgl. Døvst.-Inst., at et stort Antal af de egentlige Døvstumme (”egentlig Døvstumme” kaldes de Børn, der ere aldeles døve og aldeles stumme) kunne naa til at udtale sig med Færdighed mundtlig, samt aflæse Talen fra Andres Mund; men kan dette naas, saa er det ogsaa Staten en kjær Pligt at sørge for, at det naas, og det med det størst mulige Antal af de egentlige Døvstumme.

 

            Altsaa, det ene af de to Stats-Instituter bør undervise sine egentlige Døvstumme efter Talemethoden, det andet sine egentlige Døvstumme efter Tegnmethoden. De aandssløve Døvstumme og de uegentlige Døvstumme undervises som hidtil i Professor Kellers Anstalter.

 

            Hvilket af de to Stats-Anstalter skal undervise efter Talemethoden?

 

            Det springer strax frem, at det kgl. Døvstumme-Institut, der hidtil hovedsagelig har undervist efter Tegnmethoden, ogsaa bør blive ved dermed. Nærmere Overvejelse bekræfter dette i høj Grad.  Som tidligere sagt: de af de egentlige Døvstumme, der for Fremtiden skulle undervises efter Talemethoden, maa, for at undgaa den deres Taleudvikling hindrende Udvikling af Tegnsproget, anbringes borte fra Hovedstaden. I Hovedstaden opholder der sig nemlig et stort Antal ældre Døvstumme, der ere oplærte efter Tegnmethoden, og for hvem Tegnsproget er det naturligste Meddelelsesmiddel.  Skulde der nu her i Kbhvn. oplæres egentlige Døvstumme efter Talemethoden, saa vilde disse Børn ved Omgangen med de herværende ældre Døvstumme blive udsatte for at faa alt for megen Øvelse i at udtrykke sig i Tegn  -  og det paa deres Talefærdigheds Bekostning.  Men dernæst: Et Tale-Institut maa i det Mindste for en Del være et Externat;  men dersom det kgl. Døvst.-Institut skulde være et saadant Internat-Externat, saa vilde dets store Bygning og Lokaler ikke komme til fuld Benyttelse. Uhensigtsmæssigt vilde det tillige være, at i det Mindste 3 af Institutets nuværende Lærere og 2 Haandværkslærere, ja maaske endnu flere af det kgl. Døvst.-Instituts Personale, der alle ere fuldt tjenestedygtige, saa enten maatte afskediges eller forsættes til det nye Institut i Jylland. Til Overflod kan fremhæves, at det kgl. Døvst.-Inst. ikke efterhaanden vilde kunne gaa over til Talemethoden uden derved at prædestinere sig selv til i mange Aar at blive et meget daarligt Talemethodens-Institut, nemlig paa Grund af den da nødvendige sammenblanding af Elever, der skulde undervises efter 2 Methoder, som ikke uden stor Skade for Taleudviklingen kunne være under samme Tag.

 

            Det synes altsaa at være hensigtsmæssigt og naturligst, at det nye Stats-Institut i Jylland underviser efter Talemethoden, det kgl. Døvstumme-Institut efter Tegnmethoden.

 

            Bør Statens Tale-Institut i Jylland være Internat eller Externat?

 

            Det er allerede antydet i der foregaaende, at det helst bør være en Forening af begge Elev-Anbringelses-Maader. Striden om Externat og Internat er endnu levende i Døvstumme-Verdenen, dog lader det til, at det store Flertal af Fagmænd er kommen til det ædrulige Resultat, at der er Fordele og Mangler paa begge Sider, og at de stedlige Forhold i Hovedsagen maa være det bestemmende ved Etableringen af Externat eller Internat, eller en Kombination heraf.  Dernæst er man tildels enig om, at for Internatet taler i høj Grad det, at flere af Udlandets mest ansete Døvstumme-Anstalter: Institutet i Riehen ved Basel, det israelitiske Institut i Wien og Døvst.-Anstalten i Frankfurt a. M. ere Internater;  og endelig ere selve Internaternes Modstandere enige om, at Tegnmethodens Instituter, naar de ikke ere for store, ikke ville have Fordel af at anbringe Eleverne i Pleje udenfor Anstalten.  Heraf resulterer, at det kgl. Døvst.-Inst. hensigtsmæssigst vil kunne vedblive at være Internat.  Hvad derimod Tale-Methodens jyske Institut for egentlige Døvstumme angaar, da maa følgende bemærkes: For at Eleverne ogsaa udenfor Skoletiden kunne blive øvede i at udtale sig mundtlig,  -  for at de kunne opnaa Færdighed i at aflæse Talen fra forskjellige Menneskers Mund og for at de kunne blive vænnede til at anvende deres Talefærdighed i Livsforhold udenfor Skolen  -  bør de externeres.  Altsaa: det paatænkte nye Institut bør ikke være et stort Internat og bør heller ikke bestaa af flere Smaa-Internater paa en 15 Elever eller saa, da saadanne Internater ikke eje en eneste af de i Externaterne tilsigtede Fordele.  I Externat-Familien anbringes i det Højeste kun 2 Børn. -            

 

                Talemethodens Børn bør altsaa externeres;  men dersom de externeres strax efter deres Optagelse, da opstaar der følgende Vanskeligheder:  1) Den første Taleudvikling paa Institutet kan lide Skade derved, at Plejeforældrene ogsaa prøve paa at faa Børnene til at tale, og derved vænne dem til utydelige og urigtige Lyde, der saa vanskeligt kunne rettes, eller  2) der danner sig et Tegnsprog mellem Plejeforældrene og det endnu ikke talende Barn; men er først tegnsproget blevet til en Vane i det daglige Liv, saa vil det senere vanskeligt kunne fortrænges af det mundtlige Ord.  3) Det kan blive noget svært at faa Plejeforældre til at tage Børn, som maaske efter et Aars Forløb skulle bort fra dem for at sendes til Tegnmethodens Institut i Kjøbenhavn.  -

 

              Alle disse tre her nævnte Vanskeligheder ville bortfalde, saasnart det nye Talemethodens-Institut bliver et Internat-Externat, der beholder de nyindkaldte Elever paa Institutet i de første to Aar, hvorefter de externeres i den øvrige Del af deres Undervisningstid.  -  Ved en saadan ordning vil tillige vindes, at Lærerne ville faa Tid til at blive kjendte med de enkelte Elevers Eiendommeligheder  og i Henhold til disse kunne vælge passende Plejehjem.  Det vil endvidere blive muligt at beholde saadanne Elever i Internatet, om hvilke man maa antage, at de ville udvikles bedre der end i Plejehjem.


Instituttet i Fredericia under bygging.
Døvstummeinstituttet i Fredericia ble stående i nesten ett hundre år.
Malling-Hansens forslag ble vedtatt i lovs form. Copyright: Døvehistorisk Selskab.

             Det nye Talemethodens-Institut bør altsaa ikke være et Internat, heller ikke et Externat, men  -  som vist  -  et Internat-Externat.

 

            Det skal nu vises, at de aarlige Udgifter til et Internat-Externat ikke ville være meget større end til et Externat:

 

Det kgl. Døvst.-Inst.s Budget. Internat, 130 Elever

 

 

 

Nyt Institut. Externat, 100 Elever

 

 

 

Nyt Institut. Internat, 50 Elev. + Externat, 50 Elev.

 

 

 

a. Lønninger til Forstander, Lærere og øvr.              27870 Kr.
Functionairer

 

 

 

26870 Kr.

 

 

 

27870 Kr.

 

 

 

b. Bøger og Undervisningsapparater                             800 Kr.

 

 

 

650 Kr.

 

 

 

650 Kr.

 

 

 

c. Bespisning, Beklædning og Sygepleje                    30800 Kr.

 

 

 

28800 Kr.

 

 

 

26600 kr.

 

 

 

d. Bygningens Vedligeholdelse                                     1200 Kr.

 

 

 

600 Kr.

 

 

 

1000 Kr.

 

 

 

e. Bygningens Renovation og Rengjøringsapparater  700 Kr.

 

 

 

400 Kr.

 

 

 

550 kr.

 

 

 

f. Inventariesager og Reparationer                               1800 Kr.

 

 

 

300 Kr.

 

 

 

1200 kr.

 

 

 

g. Brændsel og Belysning                                              3320 Kr.

 

 

 

1600 Kr.

 

 

 

2800 Kr.

 

 

 

h. Skatter og Afgifter                                                        940 kr.

 

 

 

300 Kr.

 

 

 

600 kr.

 

 

 

i. Extra-Udgifter                                                              1400 Kr.

 

 

 

1200 Kr.

 

 

 

1200 Kr.

 

 

 

                                                                Ialt                    68830 Kr.

 

 

 

60720 Kr.

 

 

 

62470 kr.

 

 

 

 

            Jeg tror saaledes at kunne anslaa et externats (100 Elever) aarlige Udgifter til 60720 Kr. og et Internat-Externats (100 Elever) til 62470 Kr.  – Forskjellen mellem disse 2 Summer er 1750 Kr., hvilken Forskjel er for lille til at kunne afgive en Grund til, at et Externat foretrækkes for et Internat-Externat.

 

            Det er en Selvfølge, at Lønningsudgifterne til et nyt Institut i mange Aar ville være betydeligt mindre end foran anført, hvor Lønningerne ere noterede i Overensstemmelse med de, der nu findes paa det kgl. Døvst.-Inst., hvis Lærere og Funktionærer (næsten alle) have erholdt Alderstillæg.

 

            Af det kgl. Døvst.-Instit.s Budget er foran udeladt flere Poster, som ikke vedkomme det projekterede Institut, eller som ville blive ens, baade i et Externat  og i et Internat-Externat, nemlig: ”Regnskabsvæsenet” 100 Kr., ”Renten af Institutets Gjæld” 600 Kr., ”Til konf. Døvstummes Anbringelse” 400 Kr., ”Til det af Pastor Dahlerup oprettede Instit., ifølge Grosserer Lunds Testamente” 224 Kr., ”extraordinære Udgfter” 500 Kr.

 

            Men Hensyn til enkelte af de foran sammenstillede aarlige Udgiftsposter (a-i) kan bemærkes:

 

            a.  Externatet vil kunne undvære en Sygekone og have et Par Tjenestefolk færre end Internat-Externatet.  Vedkommende Sum er derfor nedsat med 1000 Kr.

 

            b.  Externats-Udgiften til Bespisning og Beklædning er de 100  x  280 Kr. som Plejeforældrene skulle have (se nedenfor) plus 800 Kr. til Sygepleje (Apothek, Hospital, Bade m.m.) som udredes af Anstalten.  Internat-Externats Udgiften er anslaaet til 14000 Kr. for de externerede 50, samt 12600 Kr. for de internerede 50 og for Sygepleje til alle 100 Elever.

 

_____________

 

            Passende Plejehjem til det jyske Internat-Externat-Institut ville vistnok med Lethed kunne findes, hvad enten Anstalten bygges i Fredericia eller i Aarhus.  -  Af Amter og Kjøbstads-Kommuner betales der til det kgl. Døvst.-Instit. i Kjøbenhavn 280 Kr. aarlig for hver Elev. Denne Sum vil vistnok være en passende aarlig Betaling til Plejeforældre for et døvstumt Barns Logi, Kost, Vask og Beklædning.  -  Til Oplysning herom kan anføres følgende Uddrag af det kgl. Døvst.-Inst.s Regnskab for de sidste 5 Aar:

 

 

Til én Elev kostede

 

Finantsaar:

 

 

 

Bespisning og Vask

 

 

 

Sygepleje
aarlig:

 

 

 

Beklædning
aarlig:

 

 

 

Bespisning, Vask,Sygepleje og Beklædning tils.aarlig for én Elev:

 

 

 

daglig:

 

 

 

aarlig:

 

 

 

1874-75

 

 

 

Øre 47,19

 

 

 

Kr. 172,24

 

 

 

Kr. 15,51

 

 

 

Kr. 61,85

 

 

 

Kr.249,60

 

 

 

1875-76

 

 

 

-47,48

 

 

 

-  173,78

 

 

 

- 15,73

 

 

 

- 71,99

 

 

 

- 261,50

 

 

 

1876-77

 

 

 

-  49,3

 

 

 

-  180,35 

 

 

 

- 15,50

 

 

 

- 82,65

 

 

 

- 278,50

 

 

 

1877-78

 

 

 

- 47,5

 

 

 

 - 173,38

 

 

 

- 13,42

 

 

 

- 77,77

 

 

 

- 264,57

 

 

 

1878-79

 

 

 

- 45,43

 

 

 

- 165,82

 

 

 

- 13,63

 

 

 

- 56,29

 

 

 

- 235,74

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 5 Aar tils. = Kr. 73,79

 

 

 

I 5 Aar =        Kr. 1289,91

 

 

 

 

            Af denne Oversigt[7] fremgaar, at det kgl. Døvst.-Inst.s Udgift til én Elevs Bespisning, Vask, Sygepleje og Beklædning i de sidste 5 Aar gjennemsnitlig har udgjort Kr. 1289,91 : 5 = Kr. 257,98.  Men da Udgiften til Sygepleje (heri indbefattet Udgift til Læge og Sygekone) i samme Tid gjennemsnitlig pr. Elev har udgjort Kr. 73,79 : 5 = Kr. 14,76 -  og da denne Udgift vel rettest maa afholdes af selve Anstalten (ikke af Plejeforældrene), bør den drages fra de nævnte Kr. 257,98.  Resten er da Kr. 243,22, som altsaa er den Sum, hvorfor det kgl. Døvst.-Inst. gjennemsnitlig i de sidste 5 Aar har kunnet give hver Elev Kost, Vask og Klæder. -

 

              Naar Plejeforældrene faa pr. Elev henved 37 Kr. mere end sidstnævnte Sum, eller 280 Kr. aarlig for Logis, Kost, Vask og Klæder, da ville de vistnok have fuld Erstatning og endda lidt tilovers, især da det døvstumme Plejebarn vil kunne ”gjøre Nytte” i Hjemmet.  -  I Tyskland har man ved nogle Externater fortrinlige Plejehjem for en ringere Betaling.

 

            Spørgsmaalet er dernæst: Hvor mange Elever ville ventelig komme paa hvert af de 2 instituter, (det kgl. Døvstumme-Institut og det jyske Stats-Institut) ? De Elever, der her er Tale om, ere jo kun de egentlige Døvstumme.  Ifølge de Erfaringer, jeg har indhentet i Udlandet, samt i Henhold til skriftlige Udtalelser fra Fagmænd og i Kraft af de Erfaringer mit eget Arbejde i Døvstumme-Gjerningen har indvundet, maa jeg antage som temmelig sikkert, at henved Halvdelen af de egentlige Døvstumme vil blive samlet paa Talemethodens Institut i Jylland og Halvdelen paa Tegnmethoden, det kgl. Døvst.-Institut.

 

            Efter de her paa Institutet samlede statistiske Oplysninger har der i den sidstforløbne Undervisningsalder for Døvstumme  d.v.s. i de sidste 8 Aar  -  fra 1871 til 1879  -  været her i landet 160 egentlige Døvstumme. Heraf kunde sluttes, at det kgl. Døvst.-Inst. for Fremtiden vilde erholde 80 Elever og Stats-Institutet i Jylland ligeledes 80 Elever.  Men da der paa Grund af Folkemængdens Tiltagen kan ventes et større Antal egentlige Døvstumme i de næste 8 Aars Undervisningsalder, og da desuden allerede nu de sidste aarlige Indberetninger fra Landets Præster angaaende Døvstumme vise en ganske betydelig Stigning i Antallet af de Døvstumme, der skulde have været indkaldte i Aar og blive at indkalde i de nærmest følgende Aar, vil der være al Grund til at indrette det nye Institut til 100 Elever. Naar Elevantallet paa det kgl. Døvst.-Inst. lidt efter lidt bliver reduceret til det samme Tal, saa vil dette Institut ikke for Fremtiden faa grund til at beklage sig over for faa og for smaa Lokaler, det vil da blive stort nok til sine 100 Elever; dog langt fra for stort.

 

            Fordelingen af de egentlige, uegentlige og aandssløve  Døvstumme til de 2 Stats-Instituter og til de Keller’ske Anstalter vil  -  antager jeg  -  hensigtsmæssigst kunne finde Sted paa følgende Maade:  -  Samtlige Indberetninger fra Landets Præster angaaende Døvstumme indsendes som hidtil til det kgl. Døvst.-Institut.  Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har nylig vedtaget det herfra foreslaaede, meget udviklede og forbedrede Skema for dissse Indberetninger, der nu i en ganske anden Grad end tidligere ville kunne vise, hvilke af de døvstumme Børn, der maa antages at være egentlige, hvilke uegentlige og hvilke aandssløve Døvstumme.  I Henhold til disse Indberetninger gjøres da fra det kgl. Døvst.Inst. her Indstilling til Ministeriet angaaende Indkaldelsen.  De Børn, der menes at være aandssløve Døvstumme og de, der maa antages at være uegentlige Døvst. indkaldes ( -  ikke som hidtil til det kgl. Døvst.-Inst. for efter en Prøve at overflyttes herfra til Prof. Keller, men  -  ) direkte til de Keller’ske Anstalter  -  og samtlige egentlige Døvstumme indkaldes til Statens Tale-Institut i Jylland. Der indkaldes altsaa ingen Døvstumme direkte til det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn.

 

            Efter at de uegentlige og aandssløve Døvstumme have været en Maaneds Tid hos Prof. Keller, prøves de af den bestaaende Prøve-Kommission:  Gehejme-Etatsraad Trap[8], Professor Keller og Pastor Malling-Hansen, hvorved det afgjøres, hvilke af de for uegentlige eller aandssløve ansete Døvstumme, der maatte være at henvise som egentlige Døvstumme til det kgl. Døvstumme-Instituts Tegnmethode eller til det jyske Stats-Instituts Talemethode.

 

             Samtlige til det jyske Stats-Institut indkaldte egentlige Døvstumme maatte, efter at have været der i henved et Aar, prøves af den nævnte Kommission i Forening med Forstanderen for det jyske Institut, hvorefter det bestemmes, hvilke af de egentlige Døvstumme der skulle forblive paa Talemethodens Institut i Jylland, og hvilke af dem der skulle overflyttes til Undervisning efter Tegnmethoden paa det kgl. Døvst.-Institut her, samt endelig, hvilke af dem der ville være at overflytte til Prof. Kellers Anstalter som uegentlige eller aandssløve Døvstumme.

 

            Ved de her nævnte Indkaldelser, Prøver og Omflytninger vil der opnaas den størst mulige Sikkerhed for, at hvert eneste døvstumt Barn i Danmark vil blive anbragt paa den Anstalt, hvis Undervisning passer bedst for det.

 

            At alle egentlige Døvstumme maa indkaldes til Statens Tale-Institut i Jylland har sin Grund deri, at det umuligt forud for Indkaldelsen kan vides, hvilke af de egentlige Døvstumme der egne sig bedst for Talemethoden, hvilke bedst for Tegnmethoden; den nødvendige Prøve, der skal kunne føre til Erkjendelsen heraf, kan selvfølgelig kun ske paa et Talemethodens Institut, altsaa ikke paa det kgl. Døvst.-Institut.

 

            Udgiften til Kommissionens aarlige Rejse til Jylland og til Elevernes Overflytning fra Jylland til Kjøbenhavn, maatte vel bæres af de 2 Stats-Instituter og vil blive ubetydelig; den vil næppe komme til at overskride en 300 Kroner om Aaret.

 

            Indkaldelserne af nye Elever bør maaske helst finde Sted til Slutningen af Avgust hvert Aar.  Prøven i Jylland vilde saa kunne falde sammen med Anstaltens Aarsprøve i Juli Maaned, umiddelbart forud for Sommerferien.  De Elever, der skulle overflyttes til Kjøbenhavn, vilda da kunne rejse til Hjemmene i Sommerferien og efter denne til Kjøbenhavn, hvorved rimeligvis alle Omflytningsudgifter vilde bortfalde.

 

            De foran omtalte statistiske Undersøgelser vise, at af alle de døvstumme Børn, der her i Landet i de sidste 8 Aar (1871-78) vare i Undervisningsalderen, udgjorde:

           

            de egentlige Døvst..............57 pCt.

            de uegentlige Døvst...........33 pCt.

            de aandssløve Døvst..........10 pCt.

 

            Da Prof. Keller har alle de uegentlige og de aandssløve Døvstumme, er der altsaa hos ham bleven oplært 33 + 10 pCt., og paa det kgl. Døvst.-Inst. her 57 pCt.  For Fremtiden vil da Forholdet tilnærmelsesvis blive saaledes:  Af Landets samtlige Døvstumme faar Prof. Keller som hidtil 43 pCt. til Oplærelse, det kgl. Døvst.-Inst. her 28,5 pCt. og Stats-Institutet i Jylland 28,5 pCt.

 

            Der vil altsaa (kalkulatorisk) aarlig være:

 

1) paa det kgl. Døvst.-    Inst. i Kbhvn................100 egentlige Døvst. Tegnmethoden.

 

2) paa Stats-Institutet    i Jylland........................100 egentlige Døvst. Talemethoden.

 

3) hos Prof. Keller.............................................116 uegentlige Døvst. Talemethoden.

 

4) hos Prof. Keller[9]................. .......................35 aandssløve Døvst. Tegnmethoden                                    

 

Ialt 351 døvst. Børn i Underv.-Alderen.


Johan Keller, 1830-1884. Keller var utvilsomt en av de store, drivende kreftene innen undervisningen av det som den gangen kaltes åndssvake og døvstumme, men han ble på mange måter en "konkurrent" til Malling-Hansen i og med at hans institutter var private anstalter, og hans fokus først og fremst var på deres drift, mens RMHs mål var å utvikle en overordnet plan for undervisningen av de døvstumme.
Et annet kraftsentrum var mannen som RMH fikk innsatt som forstander for det nyopprettede instituttet i Fredericia, Georg Jørgensen. Han var en sterk tilhenger av talemetoden, men hans kompromissløshet og hans uttalte eieforhold til Fredericia provoserte RMH, som mislikte at Jørgensen anså Fredericia som sitt eget verk. Det var vitterlig RMH som fikk instituttet opprettet.
Også instituttet i Fredericia ble etter hvert for lite, og nye bygninger ble bygget og instituttet delt i en A- og en B-skole. Til forstander for den nyopprettede A-skolen i 1904 ble valgt RMHs svigersønn, Fritz August Bech, som gjennom flere tiår innehadde flere viktige posisjoner og var en drivende kraft innen døvstummemiljøet.
RMH, 1835-1890, hadde virkelig sitt hjerte hos de døvstumme barna, og han hadde samtidig et overordnet blikk på undervisningen av dem, og hadde ikke bare i sin interesse å tilgodese "sitt eget" institutt. Han var sentral ved alle korsveier i utviklingen og typisk for ham var at han ønsket at undervisningen skulle følge en felles, overordnet plan. Det oppnådde han til fulle da det kommisjonsforslaget han sto bak ble vedtatt i 1890.

            Fordelingen, set under Hensyn til Methoderne, bliver følgende:

 

Af de 57 % egentl. Døvst. undervises 28,5% eft. Tegnmethoden og 28,5 % eft.Talemeth.

 

Af de 33 % uegentl.Døvst. undervises alle 33 % eft. Talemethoden.

 

Af de 10 % aandssl. Døvst. undervises 10,0% eft. Tegnmethoden

 

            Ialt 38,5% efter Tegnmethoden og 61,5% efter Talemethoden.

 

            Af Landets samtlige egentlige, uegentlige og aandssløve Døvstumme tilsammen, vil altsaa henved 40 pCt. blive undervist efter Tegnmethoden og henved 60 pCt. efter Talemethoden.[10]

 

            Stats-Institutet i Jylland bør have en Forstander og 2 Lærere (eller Lærerinder) i de første Aar og efterhaanden ialt, foruden Forstanderen, 8 pædagogisk dannede Lærere (Lærerinder), der i Hovedsagen oplæres paa selve Anstalten til deres specielle Gjerning.  Kursus bør være otteaarigt og Antallet af Elever i de otte Klasser en 10 til 13.

 

            Det her anførte Antal af Lærere, Antal af Klasser, Elev-Antal i hver Klasse, samt Kursus-Længden, er i fuld Overensstemmelse med, hvad alle Landets Døvstumme-Fagmænd ere enige om at anses for rigtigt.  Hvilke øvrige Funktionærer, der ville være nødvendige ved Anstalten, vil give sig af sig selv.

 

            Stats-Institutet i Jylland maatte vel have en lokal Direktion, der dannede Mellemled mellem Anstalten og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.  Hensigtsmæssigt vilde det ubetinget være, om Formanden for Tilsynskommissionen for den private Døvst.-Anstalt,  Hr. Gehejme-Etatsraad Trap, der ogsaa er Direktør for det kgl. Døvst.-Inst. tillige blev Formand for den jyske Anstalts Direktion.  Herved vilde der være vundet et nødvendigt og upartisk Foreningsbaand mellem samtlige Døvstumme-Anstalters Bestyrelse.

 

            Om Udgifterne til Opførelse og Montering m.m. af Stats-Institutet i Jylland kan følgende fremhæves:

 

            Den foran paaviste Nødvendighed af at indkalde alle de egentlige Døvstumme til Stats-Institutet i Jylland, bevirker, at det nævnte Institut for en Del af Eleverne (som tidligere omtalt) bør være et Internat, der ved hver Indkaldelse kan tage mod en 24-30 Børn.  Da foruden de Nyindkaldte tillige den næstyngste Klasse af Eleverne bør kunne interneres i Anstalten, saa maa Institutet som Internat kunne give Plads til en 36 til 50 Elever, medens Resten af Eleverne, henved 50, externeres.

 

            Til et saadant Internat-Externat Institut, der skal indeholde Skolestuer til 100 Elever og Internat til 50 af disse, samt Lokaler til Lærerpersonale m.m., har Arkitekt Fred. Levy udarbeidet medfølgende Planer og Tegninger, samt et Udgifts-Overslag, der i sin Tid er indsendt til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

 

            Arkitekt Levy har paa Rejser i Udlandet sat sig ind i, hvad Nutidens Hygiejne fordrer paa hele Skolevæsenets og Instituters Omraade.  Nogle Resultater af sine Undersøgelser har han  -  foruden i Planen til det nye Døvstumme-Institut tillige – nedlagt i en Afhandling i Industriforeningens Maanedshefte for Juni d.A., samt i det Foredrag, som findes aftrykt i Tidsskriftet ”Vor Ungdom”, femte hefte 1879.

 

            Ifølge nævnte Udgifts-Overslag vil den samlede Udgift til Oprettelse af det nye Døvstumme-Institut ialt udgjøre 217000 Kr., fordelte paa følgende Maade:

 

Bygningen alene..................................................................................165000 Kr.

 

Varme- og Ventilationsapparater samt Gas-og Vandindlæg........  21000  

 

Inventariesager.................................................................................... 9000

  

3 Tdr. Land Byggegrund.................................................................... 10000

  

Haveanlæg, Brolægning, Hegn m.m................................................   12000                                                                                                                   

 

                                                                                                            217000  Kr.

 

            Men da der baade fra Fredericia og fra Aarhus foreligger Tilbud om gratis Overdragelse til Staten af 3 Tdr. Land til Byggeplads og Have for det nye Institut[11], saa ville de 217000 Kr. kunne nedsættes med 10000 Kr. til 207000 Kr., -  saafremt det da ikke skulde foretrækkes at anvende en del af de indvundne 10000 Kr. til Forskjønnelse af Institutets Facade og til Dekoration i det Indre af Bygningen.

 

            Til Vurdering af de opførte Summers Rimelighed kan anføres Følgende:

 

            1.   Til den nu paabegyndte Nybygning ved det kgl. Blinde-Institut er der bevilget 143000 Kr., heri indbefattet Montering.  Denne Sum skal sætte Blinde-Institutet istand til at rumme 30 Elever flere end tidligere.  Den tilsvarende Sum udgjør for det nye, jyske Døvst.-Instituts Vedkommende 195000 Kr.  -  Dette Beløb er kun ⅓ større end de 143000 Kr., og dog vil det jyske Institut kunne skaffe Plads til mere end 3 Gange saa mange Børn som Blinde-Institutets Nybygning.

 

            2. Idiot-Anstalten, Rahbeks Alle, Kbhvn., blev i 1859 opført og monteret for ialt 185000 Kr. til kun 60 Elever.  Til det jyske Institut behøves kun 195000 Kr. (Grundstykke og Haveanlæg med Tilhørende udeladt) til 100 Elever og det endda i en langt dyrere Byggetid.

 

            3.  Døvstumme-Institutet i Lund er opført i 1875. Bygningen alene kostede 160000 Kr. og kan kun rumme 60 Elever.  -  Her behøves kun 165000 Kr. til Bygningen alene og til 100 Elever.

 

            4.  Ved det første Overslag angaaende Bekostningerne ved en Bygnings-Opførelse er følgende Beregning almindelig:  Samtlige Kvadrat-Alen Gulvflade i den nye Bygning (kvist og Kjælderarealet divideres med 2) multipliceres med 20 Kr. og den udkomne Sum angiver, hvad Bygningens Opførelse vil komme til at koste.  Naar denne Beregning anvendes paa det nye Døvstumme-Institut, da faas:  Institutets Gulvflader udgjøre tilsammen 9720 Kvadratalen.  9720 x 20 kr. er lig 19440 Kr.  – Det nye Institut vil imidlertid, hvad Bygningen alene angaar, ikke komme til at koste denne Sum, men kun 165000 kr.

 

            Alle Beregninger i Overslaget ere saa paalidelige som muligt. Der er intet gjort for at udstyre Bygningens Ydre eller Indre paa luxuriøs Maade, men Alt for at faa den indrettet saa hensigsmæssig og hygiejnisk rigtigt som muligt.  Dog er der tillige taget rimelige Hensyn til Skjønhed ved Anordning af Masserne i det Ydre og ved Arrangementer i det Indre.

 

             Med Hensyn til den af Arkitekt Levy projekterede Bygnings-Plan m.m. udtaler han sig selv saaledes:

 

            ”Bygningen tænkes paa det højtliggende Terræn placeret saaledes, at dens Længder gaar fra Nord til Syd, saa at alle Klasseværelsernes store Vinduesaabninger vende imod Øst;  og disse Rum faa da fuld Nytte af Morgensolen, ligesom ogsaa enhver Luftning fra den nærliggende Strandbred vil bestryge Bygningens største Flade.  Saavidt muligt er der i alle Projektets større Lokaler, Kirke, Arbejds-, Spise- og Sovesal frembragt en virksom, naturlig Luftfornyelse ved at anbringe Vindues- og Døraabninger i ligeoverfor hinanden liggende Vægge; for Klassernes vedkommende skulle de langs disse løbende, brede Korridorer virke i dette Øjemed.  De to Trappehuse, der i Taarnform hæve sig over den øvrige Bygning, ere førte saa højt i Vejret for at tjene som Udsigtspunkter, hvor Børnene kunne gjøres fortrolige med det omliggende Terræn og dets Ejendommeligheder;  men de skulle endvidere som to Luftbrønde, der ere i uafbrudt Virksomhed, bidrage til den daglige Luftfornyelse.  Forøvrigt tænkes hele Huset, med Undtagelse af Lærernes og Lærerindernes Boliger, opvarmet og ventileret fra 7 i Kjælderen anbragte Varmluftsapparater (Kaloriferer[12]) paa en saadan Maade, at hver enkelt Rum faar sine særlige Tilførselskanaler og Udsugningsledninger med saadanne Tværsnit, at den fuldstændige Luftfornyelse i Klasserne vil kunne ske 2½ Gang i hver Time.  For at sikre Bygningen mod mulig Fugtighed fra Grunden er der, bortset fra en stærk Drænage, beregnet anbragt i Kjældermurene to Isoleringslag, og alle Mure ere indtil Stueetagens Bjælkelag bestrøgne med Asfalt, ligesom der er lagt et 4 ” tykt Betonlag over alle Kjældergulve,  hvorved de for Sundheden skadelige Jorddampe[13] hindres i at trænge op i Bygningen.  I samme Øjemed vil det forhaabentlig endvidere være muligt at udføre hele Bjælkelaget over Kjælderetagen af flade Murhvælvinger, anbragte paa Jærnbjælker.  Paa lignende Maade ere endvidere alle Bygningens Korridorer forsynede med brandfri Gulve, og for endmere at sikre Ejendommen mod Brandfare ere de to Hovedtrapper helt igjennem opførte af Mur og Sten, idet kun Trinene ere belagte med løse Egetræsplanker.

 

            I Fordelingen og Størrelsen af de enkelte Lokaler i medflg. Plan er der taget fuldt hensyn til Hygiejnens Fordringer. De Forskjellige Rum ere efter deres særlige Bestemmelse saavidt muligt sondrede i adskilte Grupper og Etager; Kontor og Beboelseslokaler i Stuen; Spisesalen med Kjøkken etc i én Gruppe for sig, Klasseværelser, Samlinger og Arbejdsstuer paa 1ste Sal, samt Sovesalene med Alt, hvad dertil hører, i 2den Etage.  Af hygiejniske Grunde ere Latriner, Stalden og Vaskeriet helt adskilte fra den øvrige Bygning.

 

I Klasserne er for hver Elev beregnet c. 250 Kubfod[14].

- Spisesalen ”   ”     ”      -          -           c. 180      -

- Arbejdssalen ”  ”  ”      -          -          c. 186      -

- Kirkesalen  ”  ”     ”      -          -          c. 140     -

- Sovesalen  ”    ”     ”     -          -          c. 625      -

 

            Det Bygningen nærmest liggende Areal er beregnet belagt med Tjærebeton samt omgivet med overdækkede Siddepladser og saaledes indrettet til Legeplads for Børnene;  den øvrige Del af Terrænet foreslaas udlagt og beplantet som Have til Nytte og Belæring for Eleverne og tillige som Læ mod nordlige og østlige Vinde.”

 

            Baade i Fredericia og i Aarhus er der udset passende Byggepladser paa 3 Tdr. Land til det nye Institut.  -  Kort og Beskrivelse af disse Arealer ere indsendte til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.  -   I Aarhus har en Rigmand kjøbt det udsete Terræn og tilbudt at forære det til Staten, naar derpaa opføres et Døvstumme-Institut.  I Fredericia vil Byraadet ligeledes gratis overdrage et til Institutet passende Grundstykke paa 3 Tdr. land.

 

            Som tidligere (Side 8) anført opfylder baade Fredericia og Aarhus de forskjellige Fordringer, der maa stilles til Beliggenheden af et Institut som det her omhandlede.  Sammenstilles de 2 Byer, da synes Fredericia at have Fortrin fremfor Aarhus: Byggepladsen i Fredericia (hvad enten den nordligere eller den sydligere vælges) er beskyttet mod Nord- og Nordost-Vinde, medens Grundstykket ved Aarhus mangler Læbælte.  -  I Fredericia vil der lige i nærheden af Institutet kunne haves Saltvandsbade, medens der i Aarhus er et Jærnbaneterræn imellem Byggepladsen og Havet.  Tillige er der i Fredericia udmærkede Spadsere- og Motionspladser baade Vinter og Sommer paa den nærliggende Fæstningsvold;  selve Byen er et roligere og smukkere Opholdssted og mindre Kjøbenhavnsk i enkelte uheldige Retninger end Aarhus.  -  Med hensyn til Udvalg af gode Plejehjem vil Fredericia vistnok overgaa Aarhus.  Samfærdselen med alle danske Landsdele er desuden nemmere til Fredericia end til Aarhus.

 

            Om Tiden for Opførelsen af det jyske Institut maa bemærkes:  I Aar er der i Undervisningsalderen allerede 20 Børn udover det Antal af 130, som det kgl. Døvst.-Inst. skal kunne optage; men ved næste Skoleaars Begyndelse i Avgust 1880 vil der være 40 saadanne – og om faa Aar 70 egentlige døvst. Børn omkring i Landet, hvis Optagelse er bleven udsat endogsaa indtil en Alder af 13 Aar.  Naar hertil føjes, at Optagelsesalderen er det fyldte 8de Aar, saa ses det let, at der er tvingende Grunde tilstede for  -  s n a r e s t   s k e   k a n   at oprette det nye Talemethodens Stats-Døvstumme-Institut i Jylland.

 

_____________

 

            Hovedpunkterne i Foranstaaende ere følgende:

 

            Da Staten har anordnet Skoletvang for Døvstumme og bestemt en Optagelsesalder, har den derved paalagt sig den ærefulde Pligt selv at skaffe Plads, Opdragelse og Undervisning til alle Landets døvstumme Børn, saa snart de have naaet den fastsatte Alder.

 

            Alle Landets uegentlige og aandssløve Døvstumme skulle efter de bestaaende Bestemmelser optages i de Keller’ske Anstalter; dette har hidtil kunnet ske og vil rimeligvis ogsaa i Fremtiden kunne ske.

 

            Alle Landets egentlige Døvstumme skulle efter de bestaaende Bestemmelser optages paa det kgl. Døvst.-Inst. i Kjøbenhavn; dette kunne i Fjor kun vanskeligt ske, kan ikke ske i Aar og vil blive aldeles umuligt til næste Aar og i de følgende Aar.

 

            Staten bør altsaa skaffe Plads til alle de mange egentlige Døvstumme, som det kgl. Døvst.-Inst. ikke kan rumme.

 

            Dette bør paa ingen Maade ske ved at udvide det kgl. Døvst.-Inst., der allerede er meget for stort;  -

 

             Det bør ske ved at bygge et nyt Institut;  -

 

             Dette Institut bør være et Stats-Institut, et Talemethodens Institut, et Internat & Externat; det bør ligge i Jylland, i Fredericia eller ved Aarhus og opføres snarest;  -

 

             Det bør, hvad Elever og Bestyrelse angaar, staa i organisk Forbindelse med de nu bestaaende Døvstumme-Anstalter.

 

_______________

 

         De vigtigste Forslag, sammentrængte i al Korthed, gaa ifølge alt det foran udviklede ud paa:

 

            1.   Paa et passende Grundstykke i Fredericia eller ved Aarhus bygger Staten et Døvstumme-Institut.

 

            2.   Dette skal kunne afgive Skolelokaler m.m. til 100 Børn,  -  Sovesale, Økonomilejlighed, m.m. for en 30-50 af disse, samt Bolig til Forstander og Lærere (Lærerinder).

 

            3.   Institutet søges bygget i 1880 og er færdigt til at tages i Brug i Avgust 1881.

 

            4.   Institutet erholder en lokal Direktion, der staar under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.  Formanden i Direktionen er tillige Direktør for det kgl. Døvstumme-Institut i Kbhvn og Formand i Tilsynskommissionen for de private Døvstumme-Anstalter i Kjøbenhavn.

 

            5.   Institutet faar en Forstander og efterhaanden 8 Lærere (Lærerinder) (m.fl. Funtionærer), der lønnes paa lignende Maade som Forstander og Lærere ved det kgl. Døvst.-Institut i Kjøbenhavn.

 

            6.   Undervisnings-Kursus er otteaarigt.

 

            7.   Landets samtlige egentlige Døvstumme indkaldes med 8 Aars Alderen i hvert Aars Avgudt Maaned til Stats-Institutet i Jylland.  Efter henved et Aars Undervisning dér overflyttes  -  efter Afgjørelse ved den bestaaende Prøve-Kommission i Forening med Institutets Forstander  -  de af de egentlige Døvstumme, der ikke egne sig til Oplærelse efter Talemethoden, samt eventuelle uegentlige eller aandssløve Døvstumme, til vedkommende Anstalter i Kjøbenhavn.

 

            8.   Landets uegentlige og aandssløve Døvstumme indkaldes med 8 Aars Alderen (undtagelsesvis tidligere) til Professor Kellers Anstalt.  Prøve-Kommissionen bestemmer efter 1 Maaneds Forløb angaaende de Nyoptagnes Forbliven eller Overflytning til Stats-Instituterne.

 

            9.   Stats-Institutet i Jylland anvender Talemethoden, det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn Tegnmethoden.

 

______________

 

            Intet af Forslagene berører de Keller’ske Anstalter, dog med de uvæsentlige Undtagelser, at de uegentlige og de aandssløve Døvstumme for Fremtiden indkaldes direkte til nævnte Anstalter, og at de enkelte uegentlige og aandssløve Døvstumme, der tidligere i Aarets Løb overflyttedes til de Keller’ske Anstalter fra det kgl. Døvst.-Inst. for Fremtiden her blive ligeledes bestaaende, men med de væsentlige Forbedringer, 1) at det nu meget for store Elevantal, 130, vil dale ned til det i Forhold til Bygningen og af pædagogiske Hensyn passende Antal af 100 Elever, samt 2) at det kgl. Døvst.-Institut vil komme i en klar og sikker Position i Forhold til Methoderne.

 

            Den nye Ordning er fremvoxet af det Bestaaende, forstyrrer eller skader Intet af det Bestaaende og bringer Døvstummesagen her i Landet et betydeligt, et sundt og sikkert Skridt fremad, d.v.s.:  -  den nye Ordning melder sig af sig selv,  - den er nødvendig.

 

_______________

 

            Danmark har hidtil gaaet i Spidsen for alle Lande med Hensyn til Omsorgen for de Døvstumme.  I Sverige og Norge arbejder man nu af al Kraft paa at faa indført den Undervisningstvang, som vi havde her i Landet allerede i 1817.  I Tyskland og i andre Lande bestræber man sig ligeledes for at naa op til, igjennem Skoletvang at faa de vigtigste af Statens Pligter imod sine Døvstumme opfyldt.  Her i Landet have vi endvidere siden 1867 efter Indstilling fra Geh.-Etatsraad Trap, og fra Professor Keller faaet gjennemført den heldbringende Deling  af Døvstumme i egentlige, uegentlige og aandssløve, alt efter Børnenes Skikkethed til Oplærelse efter forskjellige Methoder og Opnaaelse af forskjellige Maal, en Deling, som af det kgl. Døvstumme-Institut allered blev antydet i 1849 og senere atter i 1858.            En saadan Deling staar ogsaa i Udlandet som det fjærne Maal, der maa tilstræbes, naar man først er naaet til Erhvervelsen af Skoletvangen.

 

            Ved Realiseringen af de foran gjorte Forslag vil Danmark atter vinde et stort Spring fremad foran alle andre Lande  -  og vil have givet et ikke uvæsentlig Bidrag til Fremskyndelse og Fremhjælp af den bedste Undervisning og Oplærelse for alle Døvstumme i alle Lande.

 

 

____________________

 

 

 


[1] RMH: Det kgl. Døvst.-Inst. blev i 1839 flyttet fra Stormgade i Kjøbenhavn til sin nuværende Plads ved Citadelsvejen, Østerbro.  Det var indrettet til 100 Elever. I 1858-59 fik det en Tilbygning, der skulle sætte det i Stand til at give Plads for 30 Elever flere end tidligere.

[2] RMH: Alle disse døvstumme Børn ere egentlige Døvstumme, og alle egentlige Døvstumme skulle ifølge nævnte ministerielle Resolution undervises paa det kgl. Døvst.-Inst.; de uegentlige Døvstumme derimod og de aandssløve Døvstumme forblive ikke paa det kgl. Døvst.-Inst; men henvises til Oplærelse hos Forstander, Professor Keller.

[3] JMC: Malling-Hansen er ikke eksplicit om, på hvilken måde hovedstaden har en fordærvende virkning; men sandsynligvis handler det om den lette adgang til billigt brændevin i kombination med prostitution og forekomsten af kønssygdomme, for hvilke der dengang var ringe behandlingsmetoder.

[4] JMC: Kirtel-syge, en sygdom i lymfekirtlerne; især: tuberkuløs sygdom hos børn, der viser sig ved svulne kirtler, kirtelsår m.m. ; kaldes også skrofuløs (Ordbog over det danske sprog).

[5] RMH: I Hovedstaden findes jo alt dette i rigt Maal, men paa Grund af den store Færdsel, der gjør det meget vanskeligt, undertiden farligt, at føre et større Antal Elever om gjennem Gaderne, ere alle derværende Samlinger, Institutioner, Værksteder og Fabrikker m.m. meget mindre tilgængelige end lignende ville være i en Provinsby.

[6] RMH: Allerede i 1857, da det kgl. Døvst.-Inst. ikke havde Plads til sine Elever, foreslog daværende Forstander for Institutet, Professor Heiberg, Oprettelsen af et Statsinstitut i Jylland.  Det foresloges tillige, at dette Institut skulde undervises efter Talemethoden, men kun oplære Børn fra Jylland.  Ministeriet antog imidlertid det alternative Forslag  -  at udvide det kgl. Døvst.-Institut.

[7] RMH: Den store Forskjel i den aarlige Summa-Udgift til hver Elev foranlediges derved, at Beklædningskontoen altid er noget variabel, eftersom Institutet har Fordel af i et enkelt Aar at gjøre Indkjøb af visse Beklædningsgjenstande til Brug for et Par Aar eller flere.

[8] JMC: Jens Peter Trap, 1810-1885, var gennem mange år kabinetssekretær med et meget nært forhold til kongehuset. Han var også udgiveren af den uhyre populære ”Trap Danmark”, en serie beskrivelser af Danmarks forskellige egne. Trap havde også en høj stilling indenfor den danske frimurerorden.  Han og RMH havde et fortræffeligt samarbejde.
Set med nutidens øjne er det ejendommeligt at Trap skulle være med i prøvekommissionen: Nok var han Direktør for landets døvstumme-anstalter etc, men han havde ingen fagkundskab til at gøre denne type af bedømmelser. Man må formode at alle sådanne faglige bedømmelser blev udført af Keller og Malling-Hansen og formelt godkendt af Trap.

SA: Det er nok dessverre riktig å si at Traps funksjon som direktør ved instituttene både i København og i Fredericia kun var i navnet og ikke i praksis. Han synes ikke å ha hatt verken tid eller interesse for instituttenes saker, og han skrev ikke en gang sine egne brev som direktør, han undertegnet blott de brevene forstanderne skrev i hans navn.

RMH kom nok dessuten til å angre på at han hadde foreslått at det skulle være opp til Keller å avgjøre hvilke barn som skulle undervises ved Kellers skoler og hvilke som skulle sendes til instituttet i København. RMH fikk med tiden det inntrykket at Keller beholdt elever som etter avtalen burde undervises i København og dette var en kilde til stadige konflikter mellom de to. Kellers skoler var private og fikk statlige tilskudd  etter antallet elever. RMH mistenkte nok at Kellers motiv for ikke å sende elever videre som burde vært sendt var rent økonomiske. Sett med ettertidens briller virker det som Keller, selv om han gjorde en fantastisk innsats for å gi undervisning til barn med psykiske lidelser, i langt  større grad enn RMH hadde hovedfokus på sine egne skoler fremfor å ha et overordnet mål som omfattet alle de ulike skolene.

[9] RMH: Nogle faa Døvstumme oplæres i den tidligere under Prof. Keller hørende Anstalt for abnorme Børn af de højere Samfundsklasser.  Denne Anstalt ejes nu af Frk. Mathisen (Rosenvænget, Kjøbenhavn)

[10] RMH: Alle de ovenfor opførte statistiske Resultater ere i høj Grad Interessante. Man har tidligere kun kunnet anstille Gisninger angaaende Forholdstallene mellem de egentlige, de uegentlige og de aandssløve Døvstumme.  Danmark er det første Land, der ved at sørge paa forskjellig Maade for alle sine forskjellige Døvstumme er naaet til at kunne give paalidelige og værdifulde Oplysninger om disse Forholdstal.

[11] JMC: Det er interessant at de to byer begge tilbød gratis byggegrunde for det planlagte institut; det indebærer at der må findes korrespondence mellem respektive byers byråd og det kgl. Døvstumme-Institut i København (eller ministeriet) om dette ærinde.

[12] JMC: Kaloriferer er apparater som producerer vam luft og ventilerer; de bruges den dag idag til større lokaler. Deres fordel er at de leverer varme om vinteren og ventilation om  sommeren. Der findes to varianter: gasfyrede kaloriferer og varmtvandskaloriferer, og der er flere producenter og leverandører i Danmark. På RMHs tid må dette have været en meget moderne opvarmnings- og ventilationsmåde.

[13] JMC: Det er bemærkelsesværdigt at RMH her omtaler forekomsten af ”skadelige jorddampe” som noget velkendt og faktuelt accepteret; de jorddampe, vi kender til idag og tager forholdsregler imod kaldes for ”radon”. Radon er et radioaktivt grundstof, som først i 1900 blev opdaget af den tyske fysiker Friedrich Ernst Dorn, 1848-1916. Måske var det sådan at arkitekterne og fysikerne havde opdaget de skadelige effekter af radon – før selve gassen var blevet videnskabeligt opdaget og navngivet – og gav den det folkelige navn ”jorddampe”?

[14] JMC: En kubikfod svarer til 0,02831685 kubikmeter eller 28,3169 liter. 250 kubikfod  = 7,08 kubikmeter.


Instituttet i Fredericia fikk dessverre kun bestå i knapt 100 år. I 1979 ble bygningen revet.