Berlingske Tidende 1885

Malling-Hansen foretok også målinger på noen av trærne i Instituttets hage. Her er et av Selskabets medlemmer, Lotte Malling, fotografert ved et enormt accaciatre, som ble plantet samtidig som Instituttet ble bygget, i 1830. Foto: Jørgen Malling Christensen

Nye Iagttagelser paa Physiologiens Omraade

Del 1, 9. November 1885

(Transskription af Jørgen Malling Christensen)

(Malling-Hansen skrive om denne artikkelen i et brev til redaktør i Berlingske tidende, Carl Alfred Bruun, 1885.11.08).

 

Det vil maaske erindres, at vi tidligere heri Bladet have omtalt nogle af de interessante Resultater, som Pastor  M a l l i n g -  H a n s e n  har uddraget af der herværende kgl. Døvstumme-Instituts Elevers daglige Weininger og Maalinger.  Under et Foredrag paa Lægecongressen i fjor gav Pastor Hansen nogle Meddelelser angaaende disse Undersøgelser, der vakte betydelig Opmærksomhed.

 

To trykte Beretninger fra M.-H. om denne hidtil enestaaende methode for physiologiske Undersøgelser (daglig Weining og Maaling af et stort Antal Børn) ville i den nærmeste Tid blive efterfulgte af en tredje, af hvis Indhold vi see os i stand til at give følgende Uddrag.

 

Det opvoksende Menneske-Legemes  Vægtforøgelse foregaar ikke jevnt hele Aaret igjennem. Legemsvægten er hvert Aar underkastet 3 store Perioder og c. 30 mindre.

 

De 3 s t o r e  P e r i o d e r  ere: En Minimumsperiode, en Maximumsperiode og en Mellemperiode.

 

Hver Periode er paa en 4 Maaneder, Maximumsperioden maaske noget større: den strækker sig fra August til ind i December, Mellemperioden derfra til ind i April, Minimumsperioden fra midt i April til ind i August.

 

Under Maximumsperioden foregaar hele Aarets blivende Vægtforøgelse. Mellemperioden giver Legemet en Fjerdedeel af denne Vægtforøgelse til; men denne Fjerdedeel mistes næsten heelt igjen i Minimums- eller Vægtfaldsperioden fra midt i April til ind i August.

 

                                      -----------------

 

Børnenes H ø i d e -  V æ x t  foregaar heller ikke jevnt Aaret igjennem, den har de samme 3 Hovedperioder som Vægtforøgelsen , men i en anden Orden.

 

Højdevæxtens Maximumsperiode indtræffer i Vægtforøgelsens Minimumsperiode, og dens Mimimumsperiode indtræffer i Vægtforøgelsens Maximumsperiode. I September og Oktober voxer Barnet kun 1/5 af Høidevæxten i Juni og Juli.

 

Væxtforøgelsen i disse 2 Perioder kan paa Grund af dette Modsætningsforhold og i Henhold til det tidligere Oplyste – i alt Væsentligt sættes  lig med Tykkelforøgelse og Vægtfald lig Tykkelseformindskelse.

 

I den Tid, da Legemet arbeider stærkest paa Tykkelseforøgelse, er der Hviletid for Længdeforøgelse, og omvendt i den Tid Arbeidet gaar ud paa Længdeforøgelse, er der Hviletid for Tykkelseforøgelsen.

 

Det menneskelige Legeme har alltsaa stærkt udprægede aarlige Væxtperioder aldeles ligsom P l a n t e r n e.  Men – maa der spørges – er der hos Planterne det ved Menneskelegemets Udvikling  nu iagttagne Modsætningsforhold mellem Tiderne for Længdevæxt og Tykkelsevæxt?

 

Daglige Maalinger af Stammetykkelsen hos 13 Træer i Institutets Have give tilkjende, at disse Træer just ogsaa vise det samme Modsætningsforhold mellem Tiderne for Længdevæxt og Tykkelsevæxt, naar da længdevæxt sættes lig Væxtspidsernes[1] Længdevæxt, og Tykkelsevæxt lig Stammens Tykkelsevæxt (ikke Væxtspidsernes Tykkelsevæxt).

 

Træerne viste de samme 3 Perioder som Legemsvæxten, deres Længdevæxt begyndte omtrent paa samme Tid (i April) som Legemernes Længdevæxt negyndte paa sit Mximum. Træerne viste under denne Længdevæxt den samme Stilstand i Tykkelsevæxten som Legemerne; hele Mai igjennem tilltoge Stammerne ikke i Tykkelse. Efter Maximum i Træernes Længdevæxt (Mai og ind i Juni) fulgte ligesom hos Legemerne Maximum i Tykkelsevæxt, nemlig fra Midten af Juni til Midten af Juli. Mellemperioden for Legemerne gjenfindes i Træernes Hvileperiode om Vinteren.

 

De to Arbeidsperioder ere kortere hos Træerne end hos Legemerne, de strække sig fra i April til ind i August, men hos det opvoxende Menneskelegeme derimod fra i April til ind i December.

 

                                      -----------------

 

De iagttagne  m i n d r e   P e r i o d e r  i Børnenes Vægtsvingninger ere i Reglen en 30 om Aaret.

 

Under disse mindre Svingninger tiltager og aftager Vægtforøgelsen gjennem hele Aaret og temmelig eens gjennem alle de tre store Perioder. De nedadgaaende Svingninger kunne paa enhver Tid af Aaret, mindst i Maximumsperioden – meest i Minimumsperioden, forvolde Vægttab, i sidstnævnte Periode endogsaa til Stadighed.

 

Der er en tydelig Overensstemmelse  mellem disse kortere Perioders Vægtsvingninger og Atmosphærens Varmesvingninger, og væsentlig den samme Overensstemmelse hele Aaret igjennem.

 

Dette Forhold imellem Varme- og Vægtsvingninger kan i Almindelighed udtrykkes saaledes:

 

Stiger Varmen nogle Dage igjennem hver Dag omtrent ligemeget, saa stiger Vægten ogsaa, men ikke hver Dag ligemeget; den anden Dag stiger den dobbelt saameget som den første Dag, den tredje Dag  tre Gange saameget osv. – indtil et Varmefald indtræffer.

 

Falder Varmen jævnt nogle Dage igjennem, saa falder Vægten ogsaa, men dobbelt saameget den anden Dag som den første, og tre Gange saameget den tredje osv.

 

Indtræffer Varmestigningen  paa en Dag da Børnenes Vægt er i Aftagende, saa sker der ikke strax en Vægtforøgelse, men kun en Formindskelse fra Dag til Dag i Vægttabet og i samme stigende Forhold som ovenfor angivet, hvorefter Vægttabet afløses af Vægtstigning, dersom Varmestigningen  varer længe nok. Det omvendte foregaar, naar Varmefaldet indtræffer paa en Dag, da Børnenes Vægtforøgelse er i Stigning.

 

Exempelvis kan hele dette Forhold udtrykkes saaledes: Fra Dag til Dag svinger

 

                                               Varmen:

 

a + a + a ÷ a ÷ a ÷ a ÷ a ÷ a + a + a + a

 

                                               Væxtforøgelsen:

 

b + 2b + 3b + 2b + b  - 0 ÷ b ÷ 2b ÷ b – 0 + b

 

Da det her angivne Forhold gjælder hele Aaret igjennem, saa fremstaaer den følgende Modsætning mellem de smaa Varmeperioders og Aarstidernes store Varmeperiode i Forhold til Børnenes Vægtforøgelse:

 

Alle de smaa Perioders Varmestigning bevirker Formindskelse i Vægtfald eller Forøgelse i Vægtstigning, men den store Periode af stigende Varme (gjennem Foraar og Forsommer) følges i det Hele af Vægtfald.

 

Alle de smaa Perioders Varmefald bevirker Aftagelse i Vægtforøgelsen eller Vægtfald, men den store Periode af faldende Varme (gjennem Efteraar og Forvinter) følges i det Hele af Vægtstigning.

 


[1] JMC: Ifølge Ordbog over det  danske sprog (historisk ordbog 1700 – 1950) betyder ”vækstspids”: ”Den yderste ende af planteorganer, bestående af delingsceller”.  I dag ville vi sige skud eller kviste.

 

Originalartikkelen i Berlingske Tidende.

Del 2, tirsdag 10. November 1885.

Pastor Malling-Hansens physiologiske Iagttagelser.

 

Vi have modtaget Følgende:

 

     Høistærede Hr. Redacteur! I Anledning af Hr. Malling-Hansens ”Nye Iagttagelser paa Physiologiens Omraade” i Deres ærede Blads Gaarsnummer, som i væsentlig Grad supplere hans fra alle Sider fuldt anerkjendte Foredrag for de samlede hygieniske og pædriatiske Sectioner paa den internationale Lægecongres her i Byen ifjor, vilde det være af Interesse om Hr. Pastoren vilde oplyse, 1) hvorvidt de daglige Veininger, der saavidt vides ogsaa foretages paa det kongelige Opfostringshuus, vise de samme store og smaa periodiske Svingninger som Veiningerne paa Døvstummeinstitutet, og 2) om det ikke er for meget sagt at udtrekke det fundne Forhold mellem Varmesvingningerne saaledes, at det det er Varmen, som bevirker Vægtsvingningerne. Det forekommer mig derhos, at Hr. Pastor Malling-Hansens Formel for Forholdet mellem Varme og Vægt alt for meget forudsætter, at Varmen tiltager og aftager 

 

j æ v n t  flere Dage igjennem, hvilket jo temmelig sjeldent finder Sted, ligesom det formeentlig ikke er paavist, hvorledes Hr. Pastoren naaer til at sætte Vægtforøgelse lig med Tykkelsesforøgelse.

 

     Dersom De, Hr. Redacyeur, vilde offentliggjøre disse Spørgsmaal, var det jo muligt, at her vilde indløbe et tilfredsstillende Svar til

 

                                                                                          Deres ærb.

 

                                                                                                 X

 

Spørsmål fra Hr. X, trykket i Berlingske Tidende, tirsdag 10. november 1885. Ganske pussig at spørsmålsstilleren er anonym. Det ville ikke forundre meg om det var RMH selv som sto bak spørsmålet, for å kunne få inn enda en artikkel i Berlingske om sine undersøkelser. RMH var en meget dyktig PR-agent for sine egne oppfinnelser og sitt eget vitenskapelige arbeid. Han hadde også svært gode kontakter i dansk presse, og i 1884 ble Malling-Hansens egen omtale av sitt foredrag ved den store legekongressen i Københavntrykket som redaksjonelt stoff i Nationaltidende.

Del 3, fredag 13. november 1885:

 

Nye Iagttagelser paa Physiologiens Omraade.

 

Transkripsjon av Sverre Avnskog

 

     Høistærede Hr. Redacteur! I Anledning af de Spørgsmaal, der iaftes i Deres meget ærede Blad henvendes til mig angaaende Artiklen fra igaar, om Resultaterne af mine daglige Veininger og Maalinger, er det mig kjært at kunne komme med følgende Oplysninger:

 

     1) Det er ikke fuldt berettiget at sætte de atmosphæriske Varmesvingninger som Aarsag og Vægtsvingningerne som Virkning, uagtet der ganske vist er gjennemgaaende Overensstemmelse mellem disse Svigninger. Der er jo intet til Hinder for den Antagelse, at der existerer et andet Agerende, et X – eller flere -, der har Svigninger tilfælles med Varmen (og altsaa ogsaa med Vægten), og som er det paa Cellelivet Indvirkende. At Meget i mine Undersøgelser just leder hen paa Tilstedeværelsen af et saadant X, skal jeg – til Klaring af et væsentligt Punkt i den stærkt sammentrængte, skematiske Beretning i Deres meget ærede Blad – tillade mig at paavise:

 

     a) Det er – som omtalt i Uddraget af mine Iagttagelses-Hæfter – en Modsigelse mellem det, at de  s m a a  Perioders Varmestigning  h e l e  A a r e t  i g j e n n e m  følges af en Vægtstigning, medens den  s t o r e  Periodes Varmestigning, den igjennem April, Mai og Juni følges af Vægtfald. Og ligeledes Modsigelse mellem Virkningen af de smaa Perioders Varmefald og den store Periodes (Efteraarets) Varmefald.

 

     Denne Modsigelse hæves ved Antagelsen af et X, der om Foraaret hæmmer de smaa opadgaaende Vameperioders gode Virkninger og om Efteraaret hæmmer de nedadgaaende Varmeperioders Indflydelse.

 

     Og det kunde endvidere antages, at dette X var at finde i Børnenes Træthed henimod Skoleaarets Slutning, og i deres Kraftfornyelse under og efter Sommerferien, at det første bevirkede det store Vægtfald i Foraar og Forsommer og det sidste den store Vægtforøgelse om Efteraaret.

 

     Men en lille Overveielse siger, at denne Trædhed og denne Kraftfornyelse neppe kunne indeslutte den ene eller de flere ubekjendte Agenter. Imod Antagelsen af en saadan Afslappelse i Børnenes Vægtliv om Foraaret og i Forsommeren taler afgjort dette, at det just er i denne Tid, at den høieste Kraftudvikling i  L æ n g d e væxt finder Sted hos Børnene, ligesom ogsaa det, at Efteraaret har Minimum af Længdevæxt taler imod Antagelsen af en særlig stor Kraftfornyelse i Legemet om Efteraaret i Modsætning til Foraaret.

 

     Man tør altsaa heller ikke slutte saaledes: Da Foraar og Forsommer ere særlig ugunstige for Vægtudviklingen, saa maa denne Tid af Aaret være  u s u n d; det maa jo nemlig erindres, at – som anført – denne Tid bringer Høidevæxten til Maximum.

 

     Ligeledes tør heller ikke antages, at da Efteraaret – under en forøvrigt med Foraarets Varme temmelig eene, men  f a l l e n d e  Varmemængde – følges af Maximum af Vægtopgang, saa maa denne Tid være særlig  s u n d  for Væxtlivet; det maa jo nemlig erindres, at under den selvsamme Tid har Høidevæxten sit Minimum; dersom der sluttedes fra Høidevæxten alene, saa kunde der med samme Ret antages, at Efteraaret var meget usundere end Foraaret.

 

     Med Hensyn til disse 2 Aarstider kan fastholdes, at  h e r  h o s  o s s  er Foraar og Forsommer gunstigst for Høidevæxten; men Efteraaret og Forvinteren gunstigst for Tykkelsevæxten.

 

      Den Aarstid, der er mindst gunstig for Børne-Legemets Væxtliv, er vel Vinteren, Planternes Hviletid og Mellemtiden for Børnenes baade Høide- og Vægtudvikling.

 

     Efter ”Statistisk Tabelværk” (H. F. Lund) laa Dødeligheden her i Landet i denne Mellemtid, den ene af de 3 store Væxtperioder, udtrykkes for Tiden fra Midten af December til Midten af April i de 10 Aar fra 1860 til 1869 ved Forholdstallet 38, Dødeligheden i Perioden for Maximum af Høidevæxt ved Tallet 34 og Dødeligheden i Perioden for Tykkelsevæxt ved Tallet 29. Herefter skulde vel saa Væxtens Mellemperiode være den mindst sunde Tid af Aaret.

 

     Af alt dette fremgaaer, at Modsigelsen mellem de  s m a a  Varmeperioders Vægtparallelismer og de  s t o r e  Varmeperioders modsatte Svigning bliver staaende, og dermed bliver ogsaa det omtalte X staaende og staaende uforklaret.

 

     b) Dernæst: Dersom det var selve Varmen eller Varmesvingningerne alene, der var det paa Vægtsvigningerne Influerende, saa maatte vistnok nogle Dages vedvarende Solskin, i hvilke Varmen jo kan stige ganske betydeligt højere, end det i Skygge anbragte Thermometer angiver, fremkalde en meget stor Vægtopgang; i alt Fald maatte Vægtcurverne saa vise en forholdsvis større Opgang end de efter Thermometeret optegnede Curveopgange; men dette er slet ikke Tilfældet. Der seer det altsaa atter ud til, at der er Noget udenfor Varmen, der er det paa Vægtsvingningerne Virkende.

 

     c) Dersom det var selve Varmesvingningerne, der vare de agerende, saa maatte ogsaa den kunstige Varme, Kakkelovnsvarmen, hele Tiden gjennem October, November osv. til ind i April eller Mai have en paaviselig Indflydelse paa Børnenes Vægtsvingninger, eller i alt Fald forstyrre Grundbestemmelsen med de atmosphæriske Varmesvingninger; men dette er heller ikke Tilfældet; tvertimod staae Svingningsovereenstemmelserne mellem atmosphærisk Varme og Vægt særligt tydeligt just i denne Tid. Siges der: ”Ja, men atmosphærisk Varme maa ogsaa være noget Andet end Kakkelovnsvarme,” saa anerkjendes vistnok hermed Tilstedeværelsen af et X der er iboende eller medfølgende den atmosphæriske Varme.

 

     d) Størrelsen af Svingningsovereensstemmelsen mellem atmosphærisk Varme og Børnenes Vægt – Aaret igjennem – kan nøiere bestemmes saaledes: I henved 10/11 af Tiden er der fuld Svingningsovereensstemmelse, men i 1/11 mangler denne. Sees der nøiere paa disse Uoverensstemmelserne, saa vise de sig særligt interessante. Borttages fra den de Dage, i hvilke andre, tydeligt kjendte Factorer (for Exempel Extrabespiisninger paa Juledagene, Extraarbeider, Iver og Ængstelse i Dagene lige før Aarsexamen), saa bliver der alligevel tilbage, Aaret igjennem, nogle paafaldende Uovereensstemmelser mellem Varme- og Vægtsvingninger; men disse Uovereensstemmelser ere, mærkeligt nok,  v æ s e n t l i g  f e l l e s  for Eleverne her paa Institutet og for Eleverne paa det nær herved liggende Kgl. Opfostringshuus. Dette tyder just meget stærkt hen paa Tilstedeværelsen af det omtalte X, som det egentlig virkende, som det, der vel i Hovedsagen svinger parallelt med Varmen, men som dog har fine Afvigelser, der give sig tilkjende i de 2 Grupper Børns overeensstemmende Undtagelser fra Reglen om Parallelisme mellem Vægtsvingninger og Varmesvingninger.

 

     Paa mine Undersøgelsers nuværende Standpunkt vilde det være uden Mening at gaae paa Jagt etter dette X; men samme ubekjendte Størrelses  V æ s e n  kan dog antydes gjennem det alt foreliggende Materiale, hvilket jeg nu skal vise:

 

     Hele Kakkelovnstiden igjennem, October til April, ere Børnelegemerne den største Deel av Dagen under Indflydelse af en temmelig eens kunstig Varme, henved en 20º C., og om Natten er der meget ofte Kakkelovnsvarme paa Sovesalene. Naar nu Børnenes Vægtsvingninger ikke desmindre, som foran omtalt, viser en afgjort Overeensstemmelse ogsaa i denne Tid med den  a t m o s p h æ r i s k e  Varmes Svingninger, og naar den kunstige Varme, som Børnene det Meste af hvert Døgn er under, ikke har kunnet forstyrre, ikke engang udjævne Overeensstemmelserne mellem den atmosphæriske Varmes og Vægtens Svingninger, saa maa det søgte X, der er i eller følger de atmosphæriske Varmesvingninger, kunne virke med uforandret Kraft baade ude i det Frie og inde i Huset, og virke eens under Kulden udenfor og under Varmen inde i Localerne, og eens under Solskin og under Graavejr, det maa altsaa betyde, synes det, en ligesaa  g j e n n e m t r æ n g e n d e  Ævne som Lufttykket.

 

     Men endnu kan med Hensyn til dette X fremsættes nogle negative Bemærkninger. Hverken i Lufttrykkets Svingninger, heller ikke i andre meteorologiske Forholf findes der nogen Overeensstemmelse med Vægtsvingningerne, ialtfald ikke nogen anden end den, der er Følge af visse Overeensstemmelser mellem Luftens Varmesvingninger og Svingninger i andre meteorologiske Phænomen. Skjønt jeg ikke har Undersøgelser af Svingninger i Luftelectriciteten eller den dermed i Forbindelse staaende Luftens Ozonmængde, saa kan jeg dog paa Forhaand antage, at der heller ikke her vil findes Svingningsovereensstemmelser med Børnenes Vægt, thi ifølge Opgivelser andet Steds fra er Luftelectriciteten vel rigelig om Efteraaret og svagest om Sommeren, og dette kunde tyde paa en Overeensstemmelse med Vægtopgangen om Efteraaret og Vægttabet om Sommeren; men dette stemmer i alt Fald ikke overeens med, at Længdevæxten er størst om Sommeren og mindst om Efteraaret, hvortil kommer, at Luftelectriciteten har sit Maximum om Vinteren, i hvilken Tid der kun er en middelstor Længde- og Tykkelsesvæxt hos Børnene.

 

     Der er altsaa Meget i mine Undersøgelses-Resultater, der bestemt peger hen paa et ubekjendt Noget, som det, der bevirker Svingningerne i Børnenes Høide og Tykkelse. Om dette ”Nogets”  V æ s e n  kan der – som foran viist – gjøres en Antydning, og der kan vides, hvor dette ikke synes at være; men hermed maa der saa for Tiden standses.

 

     2) Den Formel, der i den skematiske Beretning skal ydtrykke det fundne Forhold mellem Varmesvingninger og Vægtsvingninger, er, som den ogsaa udgiver sig for – kun et Exempel paa det simpleste Forhold mellem Varme og Vægt. Skulde dette Forhold udtrykkes paa en mere almeengjældende Maade, kan det i Henhold til Kurverne gjengives (lidt mere compliseret) saaledes: Naar Varmen stiger en Dag + a, den næste Dag + b, den følgende + c, saa stiger Vægten den første Dag + A (om der var Stilstand i Vægtforøkelsen), anden Dag + A + B, den følgende Dag + A + B + C; o. s. v.

 

     3) At Børnenes  V æ g t s v i n g n i n g e r  i 2 af de store Perioder ”i alt Væsentligt” kan sættes lig  T y k k e l s e s v i n g n i n g e r, gaaer saaledes til: I Vægtfaldperioden fra midt i April til ind i August have Børnene den livligste Høidevæxt. Det maa antages, at denne Væxt i Høide i og for sig maa bevirke en Vægtforøgelse Perioden igjennem; men naar Børnene nu ikke desmindre i denne Periode aftager stærkt i Vægt, saa maa denne  V æ g t formindskelse formeentlig fremkomme ved en  T y k k e l s e s formindskelse, der er saa stor, at den ikke alene opsuger Høidevæxtens Vægtplus, men endogsaa føier et Vægttab til. I Vægtforøgelsesperioden om Efteraaret tiltager hvert Barn her i Gjennemsnit en 7 Pd. Og derover (det hele Aars blivende Vægtforøgelse). Denne Vægtforøgelse, der er altfor stor til, at den kan finde Sted, uden at der skeer Længde- eller Tykkelsesvæxt, maa væsentlig tilskrives denne sidste, da der i hele denne Periode kun finder en ringe Høidevæxt (Aarets mindste) Sted.

 

     4) Paa det kgl. Opfostringshuus er der i 2 Aar blevet foretaget daglige Elev-Veininger til Bedste for mine Undersøgelser. Der er en mærkelig stor Overeensstemmelse ikke alene mellem de 3 Vægtperioder hos begge Grupper Elever, men ogsaa mellem hver af de smaa Perioders Svingninger; disse sidste ere dog for Opfostringshusets Vedkommende endnu kun opgjorte til fuld Sammenligning for Aaret 1883-84. Parallelerne mellem begge Anstalters Vægtcurver viser klart, at Børnene begge Steder, og uafhængig af Levemaaden, Beskjæftigelser osv, osv, ere under den selvsamme daglige Indflydelse af den nævnte med Varmen følgende, eller Varmen iboende ubekjendte Størrelse.

 

 

 

                                                                                     Deres ærbødigste

 

                                                                               R.  M a l l i n g – H a n s e n

 

 

 

Fra Wikipedia: Det Kongelige Opfostringshus er en dansk kostskole opprettet 1. oktober 1753 av Frederik V på Christianshavn i det senere Søkvæsthus (som nå inneholder Orlogsmuseet). Arkitekt var J.C. Conradi. Opprinnelig var skolen oppfostringshus for gutter av enslige foreldre i trange kår, og målet var å lære dem opp i håndverk og fabrikkarbeide. Gradvis vant vanlig skolegang over håndverket, og skolen ble en belønningsskole for flittige gutter. Etter noen år flyttet skolen til en bygning i St. Kongensgade, og i 1880 flyttet den til nye bygninger i Randersgade på Østerbro, tegnet av arkitekten Ludvig Knudsen. Bygningen inneholder i dag Heibergskolen.