Aftenposten 1929.04.08.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Forfatteren af denne interessante artikel var en meget vigtig skikkelse indenfor norsk medicin, nemlig Dr.med. Carl Schiøtz (1877-1938). Schiøtz gjorde det til sin livslange opgave at arbejde for at forbedre norske skoleelevers sundhed. Han blev Dr.med. i 1918 på en afhandling med titlen ’Investigation of 10 000 Norwegian Schoolchildren, particularly in Respect of Growth’. I 1931 blev han udnævnt til professor i hygiejne og bakteriologi ved Oslos Universitet. Han var desuden skoleinspektør – chef for statens skolelægevæsen. Schiøtz var redaktør for ’Tidsskrift for den norske lægeforening’ fra 1929 til 1938. Blandt hans publikationer bør fremholdes ”Vekstbiologiske sesongsvingninger og årssvingninger”, publiceret i ’Nordisk Medicinsk Tidsskrift 1929[1]’, Bd 1 s.423, 784 – artiklen som Schiøtz referer til i sin artikel.

 

Carl Schiøtz blev nævnt af den store svenske forsker Gustav Nylin (1892-1961) som en af de forskere der gik i Rasmus Malling-Hansens fodspor og videreudviklede hans forskning om periodicitet – præcis som Nylin selv gjorde det. Se vor artikel om Nylins doktorsafhandling fra 1929: ”Periodical Variations in Growth, Standard Metabolism and Oxygen Capacity of the Blood in Children”.


Dr. med. Carl Schiøtz, 1877-1938, meget vigtig skikkelse indenfor norsk medicin.
Gustav Nylin, 1892-1961, en af de forskere der gik i Rasmus Malling-Hansens fodspor.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, prest, forstander, oppfinner og naturvitenskapelig forsker.
Schiøtz medalje for hygienisk forskning. Foto: Kjetil Kvist.

Solenergi og barns legemsutvikling.

 

Av chefen for skolelægevæsenet dr. Carl Schiøtz.

 

     I ”Aftenposten” nr 140 skriver ”Læge” under overskriften ”Solflekkene og barnas legemsvekt” endel bemerkninger om undersøkelser ved Oslo Skolelægevæsen i samarbeide med Meteorologisk Institutt med flere. Han henholder sig til en kort meddelelse i ”Aftenposten” for 13. mars. En avismeddelelse må jo nødvendigvis bare gi hovedpunkter, en

d e t a l j e r t  underbygning kan ikke ventes.

 

     Såfremt ”Læge” hadde været tilstede ved foredraget om saken i Medisinske Selskab den 6.mars, vilde hans artikkel neppe være skrevet. Foredraget skal bli publisert, antagelig i ”Nordisk Medisinsk Tidsskrift”, og særtrykk vil stå til disposisjon om han opgir navn.

 

    ”Læge” skriver blandt annet: ”Forholdet er ikke, som man måskje kunde tro, egentlig noget nytt og ukjent. Den ting å veie barn under opveksten, har nærmest av hensyn til ernæringen, været skikk og bruk i lang tid”. Ja selvfølgelig. Men hertil er å bemerke, at de fleste undersøkelser er enten verdiløse eller usikre – blandt annet på grunn av veining med klær, og fordi man ikke har sammenlignet med normalutviklingen for hvert barns alder og kjønn. Man har oftest ikke engang brydd sig med å skaffe stedegne normer til sammenligning. Om alt dette og mere til, som f.eks. badningens innvirkning og hygienens betydning for utviklingen, blev der talt i Medisinsk Selskab. En kontrollert badning av passende varighet – og ved feriekoloniene foregår hverken badning eller annet vilt – virker ikke magrende. Men at ”konfekt og chokolade er blitt dyrere” blev rigtignok ikke nevnt som nogen medvirkende årsak til gode vektresultater siste sommer. Den teori fra ”Læge”s side springer vi over uten nærmere granskning av prissvingninger for konfekten.

 

     Undersøkelsen gjelder 9 år og ikke 2, hr. kollega. Der finnes ikke i noget annet land et brukbart materiale statistisk-fysiologisk bearbeidet og skikket for en sådan sammenligning. Oslo kommune har nemlig gitt skolelægevæsenet gode arbeidsvilkår for undersøkelser. Og her skal bli fortsatt. Dette var en meddelelse om 9 års resultater. Om 13 år får vi alt i alt to ”solflekkperioder” å 11 år. Resultatene skal nok bli fulgt og meddelt herfra under forutsetning av arbeidsvilkår m.m. som før.

 

     ”Læge” skriver: ”Det er heller ikke noget nytt at man har villet sette forandringene i barnas vekst og vekt i forbindelse med solflekkene”. Hvad har man ikke ”villet sette”, hr. kollega. Det er  e n  ting å filosofere og å ”ville sette”. En annan ting er systematiske undersøkelser med ordentlig metodikk.

 

    Ære være pastor Malling-Hansen i Danmark, som De nevner. Han var pioneren med hensyn til undersøkelser av svingninger i  å r e t s  l ø p  ved skolegutters vekst. Pionerene leve! Senere kommer fortsatte undersøkelser med forfinet teknikk. De norske barn viser imidlertid forskjell i utviklingssvingninger i årets løp fra disse danske; her nord har vi funnet merkelige  d o b b e l t s v i ng n i n g e r: to gange i året tiltagen i hold, to ganger avtagen. Meget merkelig. Norske tuberkulosesanatorier – for voksne, uten sommerferier og denslags – særlig nordpå, viser det samme.

 

     Malling-Hansen har derimot ikke levert noget av betydning som sammenligning fra år til år, og det er det saken gjelder. Alfred Lehman nevner De derpå. Med den største respekt også for denne forsker skal det dog nevnes, at heller ikke han har noget brukbart massemateriale av barn til nettop vårt spørsmåls belysning.

 

     Gled Dem, hr. kollega, over ethvert norsk bidrag – stort eller lite – i videnskabelig øiemed. Det er – erfaringsmessig – i kunst, videnskap og visse former av idrett vårt land fortrinsvis kan ha håb om å hevde sig og håb om å hjelpe til i ledelsen av marsjen fremover. Gode arbeidsvilkår forutsatt!

 

    Deres artikkel er nemlig likesom litt gretten. Men da De nu på den annen side innleder med å si at meddelelsen om våre bidrag i dette spørsmål er ”interessant og opsiktvekkende” – det sidste er til og med et sterkt ord – er sikkert Deres artikkel ikke uvillig ment.

 

     Anonymiteten (”læge”) kan jeg ikke opklare, men jeg har en slags anelse om at det gjelder en eldre kollega, hvis undersøkelser – begynt på et meget tidlig tidspunkt – i sin tid og med full honnør nettop vil innregistreres blandt pioner-arbeidet. Jeg gjentar det: pionerene leve! Og er det norske pionerer, er gleden dobbelt stor.

 

     Resultatet av våre undersøkelser hittil: Hygienen er en mektig faktor – hvert år – til forklaring av de udmerkede feriekoloniresultater. Resultatene har alltid i de sidste 9 år været gode, men ikke alltid like gode. De eiendommelige svingninger i resultatene – som vi hittil ikke har kunnet forklare – viser sig de nevnte 9 år å gå merkelig parallelt med ”solflekktallet”s svingninger. Solflekktallet kan betraktes som et uttrykk for solenergien; men denne siste må ikke forveksles med lufttemperaturen.

 

     Praktiske konsekvenser:

 

     1. Arbeide for en stadig bedret hygiene – den mektige faktor.

 

     2. Tro ikke uten videre at sommeren har været dårlig for barna, fordi den har været kold.

 

     3. Våre undersøkelser fortsettes.                                            

 


[1] JMC: det er højt prioriteret at vi finder og bearbejder denne artikel! En af de spændende aspekter, som jeg bider mærke i, er at Schiøtz åbenbart har samarbejdet med meteorologisk institut – præcis som også Malling-Hansen gjorde det i sin forskning.


Den aktuelle utgaven av Aftenposten.