Dagbladet 1884.08.17.

Den originale artikkelen i Dagbladet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Det må have været et af de absolutte højdepunkter i Rasmus Malling-Hansens liv, da han fik mulighed for at holde foredrag ved den internationale lægekongres i København. Forud for dette var gået flere år med vejninger og målinger af børnen på døvstumme-instituttet – projektet begyndte i 1877. Han havde fået støtte fra staten – 6000 kr – og fra Carlsbergfondet – 4000 kr – i 1883, og denne støtte havde dobbelt betydning for Malling-Hansen: dels at han fik de pengemidler som behøvedes til redskaber for vejning og måling og til assistenter; og dels var disse bidrag en slags videnskabelige ridderslag, fordi de i begge tilfælde blev givet efter nøje overvejelse og anbefalinger fra landets største naturvidenskabelige autoriteter.

 

Selve foredraget blev også en stor fremgang for ham. Han holdt det på tysk og havde sørget for at have en trykt version af foredraget til rådighed. Som det fremgår af Dagbladets referat blev foredraget mødet med stor opmærksomhed og respekt.

Dagbladets artikel består af tre dele: 1) Referatet af Malling-Hansens foredrag; 2)En notits om at direktøren for blindeinstitutterne i Sachsen havde besluttet sig for at gennemføre samme type af vejninger og målinger som Malling-Hansen; og 3) en notits om at Malling-Hansen tilbød kongres-deltagerne at besøge døvstummeinstituttet i København, og at flere havde efterkommet opfordringen.

 

Efter Dagbladets artikel har jeg skrevet en kort tekst som handler om, at nutritionsforskningen har undergået meget store fremskridt i tiden efter 1884.

 

SA: Vi har en meget rikt illustrert artikkel om RMH's foredrag under fanebladet "Lectures by Malling-Hansen". Her kan man også lese RMHs korrespondanse med ledelsen for legekongressen, som gikk fout for hans foredrag, samt en omtale i Nationaltidende.

 

 

 

Lægekongressen.

 

- -

 

Møderne.

 

I de forenede pediatriske og hygiejniske
Sektioner
holdt Forstander paa
det kgl. Døvstummeinstitut Pastor
M a l l i n g H a n s e n igaar Formiddags et
Foredrag om Vejninger og Maalinger
af Børn.
Foredraget holdtes i Uni-
versitetets Solemnitetssal for et talrigt
Auditorium, der væsentlig bestod af
Udlændinger, deriblandt flere frem-
ragende, og af danske Autoriteter paa
vedkommende Omraade, som Profes-
sorerne Hirschsprung1 og Hannover2 m.
fl.A. Foredragsholderen fremhævede
først, at det Nye ved de af ham fore-
tagne Vejninger og Maalinger, der paa
Anbefaling af Prof. Panum3 og andre
Autoriteter i rigt Maal vare blevne
understøttede af Staten og af Carls-
bergfondet, bestod deri, at han ikke
nøjedes med at veje Eleverne een eller
nogle Gange om Aaret, men at han
vejer dem hver eneste Dag, og at
disse Vejninger, for ikke at forstyrre
Virksomheden paa Institutet og kjede
Eleverne, ikke ere Enkeltvejninger,
hvert Barn for sig, men Massevejnin-
ger. En 20 Børn vejes paa een Gang,
hvorved alle Institutets 130 Elever
kunne vejes i 5 Minutter. Disse Vej-
ninger kunne til Iagttagelse af samt-
lige Børns legemlige Udvikling give
langt paalideligere og for Videnskaben
brugbare Resultater end Enkeltvej-
ningerne. Han paaviste igjennem flere
Exempler, hvor falske og upaalidelige
Enkeltvejningernes Resultater kunne
være, saaledes som de foretages paa
mange Steder, t.Ex. i Tyskland ved
Undersøgelser af Børn, der i Sommer-
ferien have havt Ophold i de saakaldte
Feriekolonier. I Paris var der lige-
ledes, endog i den sidste Tid, foretaget
saadanne Vejninger til udfin-
delse af Børns Udvikling gjennem en
længere Periode, hvilke Vejningers
store Fejlagtighed ligeledes slaaende
godtgjordes4. Taleren viste, hvorledes
Børns Vægtforøgelse et Aar igjennem
synes at falde i tre Hovedgrupper, en
Periode for Vægtfald i Tiden fra Mid-
ten af hvert Aars Maj til ind i Juli,
derefter en Vægtforøgelsesperiode af
afgjørende Betydning fra midt i Juli
til ind i November og endelig en tre-
die Periode derfra til henimod Maj, i
hvilken Børn vel tiltage noget i Vægt,
men tillige ofte staa stille, ja ofte
gjennem længere Tid tabe i Vægt.
Hyppigheden af disse Hæmninger og
Vægttab synes at være afhængig af
Hyppigheden af store Temperaturfor-
andringer; et i klimatisk Henseende
temmelig roligt Aar vilde derfor i
Reglen være meget gunstigt for Børns
Sundhed og Kraftudvikling. Det vistes,
hvilke mærkelige Svingninger der i
Løbet af et Aar kunde være i Børns
Madlyst, paavistes betydelige Maxima
og Minima heri, der ligeledes syntes at
variere betydelig fra Maaned til Maa-
ned, ja fra Uge til Uge, dog med en
mærkelig Regelmæssighed. Taleren
fremhævede, hvorledes de daglige Vej-
ninger paa Institutet havde gjort det
muligt indtil de yderste Detailler at
paavise, at et efter alle Videnskabens
nyeste Læresætninger opbygget Be-
spisningsreglement havde viist sig fuld-
stændig forfejlet. Det vistes, hvorledes
man i de daglige Massevejninger havde en
Mængde Undersøgelser paa en Mængde
Internater, helst i alle Lande og under
Samarbejde, at naae til klar Erkjendelse
af Næringsmidlers Næringsværdi gjen-
nem lange Tider, hvorledes Videnska-
ben vel kjendte dette og hint Nærings-
middels Næringsværdi for nogle Dage,
men aldeles ikke om denne Værdi
vilde holde sig gjennem længere Tid5.
Foredraget, der hørtes med den
største Opmærksomhed i henved en
Time, hilsedes efter sin Afslutning
med levende Bifald og gav An-
ledning til flere Udtalelser. Æres-
præsidenterne, Professor R a u c h-
f u s s6 fra Petersborg og Professor
J a c o b y7 fra New-York fremhævede
stærkt det Fortjenstfulde, fuldstændig
Nye og i mange Retninger Frugtbrin-
gende i de foretagne Undersøgelser,
og paa Opfordring af Rachfuss bragte
Forsamlingen atter Malling-Hansen en
varm Tak. De nævnte Talere mente
dog at maatte sige, at der kunde ligge
noget Farligt i, om man formeget
satte det, at Børn blev tungere og
federe, lig med, at de tiltog i Sundhed
og Kraft. Foredragsholderen takkede
for den livlige Tilslutning og Aner-
kjendelse, men paaviste ved Gjenta-
gelse af et lille Parti af sit Foredrag,
at han ingensinde havde været i Mod-
strid med de to Herrers Mening, men
at han paa den anden Side maatte
fremhæve, at Børn næppe i Længden
kunde tiltage i Kræfter, uden at de
tillige maatte tiltage i Vægt – ander-
ledes forholdt det sig selvfølgelig
med Voksne – samt at et længe ved-
blivende Vægttab hos Børn maatte
ledsages af Krafttab.

 

--------

 

Det af Pastor M a l l i n g – H a n s e n
i den forenede pediatriske og hygiejniske
Sektion igaar holdte, med store
Plancher illustrerede Foredrag om Vejnin-
ger og Maalinger af Børn, vakte, som
overnfor bemærket, megen Interesse og
fremkaldte levende Bifald. Bl.A. ud-
talte Gehejmeraad G ü n t h e r, Direktør
for Blindeinstitutterne i Sachsen, at
han ved sin Hjemkomst vilde indføre
netop de Vejninger, som Foredrags-
holderen havde foretaget og anbefalet
som den paalideligste Vej til en sikker
Bedømmelse af de Ernæringsværdier
der ved de daglige Maaltider gives til
Elever paa Institutter, Internater og
Lignende.

 

- - - - -

 

- Ogsaa Døvstummeinstituttet havde
indbudt Medlemmerne til et Besøg
derude. Adskillige benyttede sig heraf
i Fredags; for hvem der endnu maatte
ønske det af Kongressens Medlemmer,
er der Adgang paa Mandag.



Harald Hirschsprung, 1830-1916, overlæge ved Dronning Louises Børnesygehus i København fra 1879 til 1904; professor og Danmarks første børnelæge.
Adolph Hannover, 1814-1894, etatsraad, dr. med. Foto: DKB
Peter Ludvig Panum, 1820-1885, dansk læge,fysiolog og internationalt kendt forsker.
Abraham Jacobi, 1830-1919, tysk pædiatriker.
Den indbundne udgaven av Malling-Hansens foredrag, også kaldet "Fragment II". Den blev uddelet til deltagerne ved kongressen.
Olin Atwater Wilbur, 1844-1907, indførte begrebet, og ordet, kalorie.
Karl Andreyevich Rauchfuss, 1835-1915, pædiatriker og specialist i laryngologiske sygdomme. Overlæge og direktør ved St.Petersborgs børnehospital.

Fakta om ernæring og næringsemner8

 

Når vi bedømmer Rasmus Malling-Hansens fysiologiske forskning og udtalelserne fra de læger, fysiologer og naturvidenskabsmænd som på hans tid var verdens førende, skal vi være bevidste om, at forskningen om menneskets ernæring og fordøjelsesprocesserne endnu var meget uudviklet. Den viden vi har idag stammer til stor del fra forskningsresultater fremkommet i tiden efter første verdenskrig.

 

Vi ved idag, at mad og drikke skal give os:

 

1) Kulhydrater (sakkarider)
2) Vitaminer (vand- og fedtløselige)
3) Mineraler (kalcium, fosfor, kalium, natrium, magnesium og små mængder af yderligere 9 mineraler)
4) Fedtstoffer (lipider)
5) Proteiner (20 forskellige aminosyrer, hvoraf 9 er essentielle)
6) Vand.

 

Som eksempel på, hvor relativt ny vor viden er, følger her en liste over vitaminer og året for deres opdagelse:

 

A: 1913; B1: 1910; C – 1920; B2: 1920; E: 1922; K1: 1929; B5: 1931; D – 1931-1940; B7: 1931; B6 – 1934; B3: 1936; B9: 1941; B12 – 1948.

 

Dels havde videnskaben altså endnu ikke opdaget eksistensen mange af disse ernærings-komponenter; og dels havde man, på Malling-Hansens tid, meget lille forståelse for den komplicerede proces som fordøjelsen er. For eksempel er det jo ikke tilstrækkeligt at maden indeholder alle de forskellige essentielle emner, kroppen behøver; der er jo også særlige omstændigheder, kemiske og fysiologiske processer, som påvirker hvorledes kroppen optager næringsemnerne. For eksempel kræver optagelsen af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K at man samtidig indtager fedtstoffer.

En anden vigtig faktor som påvirker hvor effektivt kroppen optager næringsstofferne er, hvor grundigt vi tygger maden og hvormeget saliv der tilføres maden. Fordøjelsen begynder i munden, særlig nedbrydningen af kulhydrater. Ved tygningen frigøres enzymerne amylase og ptyalin, som spiller en vigtig rolle i den fortsatte proces.

 

Man kan til og med hævde, at fordøjelsesprocessen starter endnu tidligere: man taler om den cephaliske fase, som er det stadium, hvor man ser maden, måske med mange farver og smukt anrettet, man kan lugte og dufte maden, og alle disse sanseindtryk sætter kropslige processer i gang som bidrager til en effektiv fordøjelse.

 

I fordøjelsesprocessen samarbejder mange forskellige dele og organer i kroppen: Munden, tænderne, spyttet, strupen, mavesækken, leveren, galdeblæren, bugspyt-kirtlen, tyktarmen, tyndtarmen, tolvfinger-tarmen – for bare at nævne de vigtigste dele. Dette komplice-rede samspil havde den fysiologiske videnskab ikke forstået på 1800-tallet.

 

På lægekongressens sidste dag, den 16 august 1884 ,holdt professor Panum en langt foredrag i den store plenumforsamling. Han var, på dette tidspunkt, antagelig Danmarks største autoritet på området menneskelig nutrition, og han interesserede sig særligt for at finde videnskabelige retningslinjer for den bedste kost i institutionelle sammenhænge: fængsler, undervisningsanstalter i internatform, sygehuse, kaserner og lignende. Han var også rådgiver til Malling-Hansen angående kostsammensætningen på døvstummeinstituttet. Panums meget lange foredrag gengives i sin helhed i Dags-Telegraphen den 17 august 1884. Når Panum beskriver kostens sammensætning og ingredienser taler han kun om tre komponenter: albumin9stoffer (et andet ord for æggehvidestoffer/proteiner), fedtstoffer og kulhydrater. Han nævner ikke mineraler og vitaminer – fordi han (og videnskaben) på dette tidspunkt ikke kendte til deres eksistens og dermed ikke til deres funktion. Ejheller nævner han noget om at proteiner består af mange forskellige aminosyrer, som hver for sig har forskellige opgaver som katalysatorer i fordøjelssesprocessen (vi ved idag at der er 20 forskellige). Han ved ikke noget om kompleksiteten i kulhydrater (sakkarider). Han nævner ikke noget om kalorier10, fordi de var ukendte. Og angående fedtstoffer, vidste Panum jo ikke noget udover deres eksistens og betydning for kroppen; han kunne jo ikke vide noget om de forskellige typer af fedtstoffer, (som vi idag kalder ’lipider’11), og om deres forskellige funktioner i form af næringsmidler og energidepoter i kroppen.

Det indebærer, at der på Malling-Hansens tid var meget ringe forudsætninger indenfor den etablerede videnskab for at kunne rådgive ham om den bedste kost ved døvstummeinstituttet. Og dette kommenterer Malling-Hansen faktisk i sit foredrag (i Dagbladets gengivelse): ”Taleren fremhævede, hvorledes de daglige Vejninger paa Institutet havde gjort det muligt indtil de yderste Detailler at paavise, at et efter alle Videnskabens nyeste Læresætninger opbygget Bespisningsreglement havde viist sig fuldstændig forfejlet”.

 

Jeg tror at Malling-Hansen selv var meget forbavset over resultaterne af de daglige vejninger og målinger. Han havde antagelig forventet sig, at de nye kostregler, som professor Panum havde rådgivet ham om, ville have klare positive effekter på børnenes vægt- og højdeudvikling; men det viste sig så, at det havde de ikke – istedet fandt han sæsonmæssige, periodiske svingninger, som var uforklarlige. Og så begyndte han at lede efter ”Faktor X” – den mystiske, kausale faktor.

 

12Hvis vi idag skal replikere Malling-Hansens forskningsfelt og bruge hans metode, vil opgaven blive mere kompliceret, fordi de kausale faktorer bagved periodiske svingninger i vægten må relateres til mange flere detaljer i fordøjelses-processen.

Malling-Hansen ville jo undersøge, hvilken effekt forskellige kostregimer/dieter havde på børnenes vægt- og højdeudvikling, dvs han var interesseret i hvad de spiste og drak og hvormeget.

 

Med de kundskaber vi har idag, må vi nødvendigvis også undersøge, hvorledes børnenes evne til at optage de forskellige næringsstoffer påvirker deres legemlige udvikling.


Og i en sådan forskning måtte man antagelig inkludere ikke kun mad og drikke, men også atmosfæriske forhold, dvs luftens kvalitet, mængden og arten af giftstoffer i luften, vandet og jorden. Man måtte også analysere i hvilken grad børnenes fysiske aktiviteter – eller mangel på samme – påvirkede deres fordøjelse og legemlige udvikling. Og måske måtte man til og med tage psykosomatiske faktorer ind i billedet: hvordan påvirker det appetitten, fordøjelsen og helbreddet hvis et barn er ulykkeligt, ensomt, mobbet og føler sig mislykket? Børn i udsatte situationer, flygtninge, børn som er udsatte for krig og miljøproblemer – hvordan påvirkes deres situation den mekaniske, respektive kemiske fordøjelse, og i hvilken grad påvirkes deres absorbtionsevne?

 

Man bliver også nødt til at tage hensyn til madvarernes kvalitet; dyrknings- og fremstillingsmetoderne påvirker madens kvalitet.

Et lige så vigtigt område er tilberedelsesmetoderne – mad i rå tilstand respektive kogt, dampkogt, stegt, grillet bagt etc producerer forskellige slutprodukter med forskellligt indhold og kvalitet.

 

Med andre ord: Den af Malling-Hansen søgte ”Faktor X” kan ganske vist findes der, hvor han søgte den – i eksterne faktorer, som havde med klima og med himmellegemer at gøre. Men den kan også findes i en mængde andre faktorer, og ’galleriet’ af mulige kausale faktorer er, siden Malling-Hansens tid, blevet meget mere omfattende og kompliceret.

 

 

_______________________________________________________

 

1 JMC: Harald Hirschsprung, 1830-1916, overlæge ved Dronning Louises Børnesygehus i København fra 1879 til 1904; professor og Danmarks
første børnelæge. Internationalt kendt og respekteret for sin forskning.
Hirschsprung var kendt for sit engagement for gratis pleje for fattige børn, og han behandlede alle patienter uafhængigt af diagnose, social eller økonomisk status. Han havde også sine meningers mod: Dronning Louise var den høje beskytter af hospitalet til sin død. Hun ønskede at sætte billeder op over alle børnesengene med bibelske tekster; dette modsatte Hirschsprung sig og ville istedet for have billeder med dyremotiver. Hirschsprung vandt striden, og efter dette besøgte dronning Louise aldrig mere det hospital, der bar hendes navn.(Kilder: Norsk pediatrisk samfund (paidos.no)og DBL).

2

 JMC: Adolph Hannover, 1814-1894, dansk læge og medicinsk forskere i bred mening, forfatter til et meget stort antal videnskabelige værker og artikler. Han var iøvrigt far til polyteknikeren Harald Immanuel Hannover, 1861-1937, som i årene 1924 og 1925 offentligt hævdede, at det ikke var Rasmus Malling-Hansen som var den første opfinder af skrivekuglen, men en lærer ved navn Jacob Ahrend Peters (1835-1924). Denne påstand fik to af Malling-Hansens døtre, Johanne og Engelke, til at samle et stort bevismateriale og i en efterfølgende avisdebat med Hannover med kraft og energi forsvare deres fars rygte. Deres arbejde blev også præsenteret i en publikation 1925 med titlen: ”Hvem er Skrivekuglens Opfinder?”, hvis forord udkom i tysk oversættelse. Se detaljer om denne strid under fanebladet ”the writing ball” og derefter: ’the controversy in 1924/25’.

3

 JMC: Peter Ludvig Panum, 1820-1885, dansk læge,fysiolog og internationalt kendt forsker. Panum gjorde store indsatser i forbindelse med en mæslingeepidemi på Færøerne i 1846 og koleraepidemien i Bandholm i 1853. Professor ved universitetet i Kiel fra 1853. Fra 1864 professor i fysiologi ved Københavns Universitet. 1877 valgt til rektor for universitetet. Medlem af bestyrelsen for Carlsbergfondet fra 1876. Blandt hans mange forskningsindsatser er, at han var den første som på en systematisk og videnskabelig måde studerede endotoksiner. Panum var den hovedsaglige organisator af den meget vellykkede internationale lægekongres i København i august 1884.

4

 JMC: Det er imponerende at Malling-Hansen havde kapacitet til at følge med i den samtidige franske forskning på dette område! Jeg antager, at han havde en kontaktperson i Frankrig, som holdt ham orienteret om den franske forskningsaktivitet, men han kan jo også have hentet sin information fra franske videnskabelige tidsskrifter; en tredie mulighed er, at Peter Panum har givet ham tips om eksistensen af sådanne forskningsprojekter. Panum var rådgiver til Malling-Hansen i spørgsmålet om kost og ernæring ved døvstummeinstituttet, og Panum talte udmærket fransk.

5

 JMC: Her ser vi en af Malling-Hansens store visioner: Han håbede at forstanderne på mange andre anstalter (internater) verden over ville replikere hans forskning og derigennem bidrage med data fra andra lande og andre klimatiske zoner. Malling-Hansen tænkte stort og globalt.

6

 JMC: Karl Andreyevich Rauchfuss, 1835-1915, pædiatriker og specialist i laryngologiske sygdomme. Overlæge og direktør ved St.Petersborgs børnehospital. Livlæge for det russiske hof. Grundlagde det russike Selskab for Pædiatri.

7

 JMC: Abraham Jacobi, 1830-1919, tysk pædiatriker, lægeeksamen i Tyskland.Deltog i sin ungdom i revolutionære aktiviteter, dømtes for landsforræderi men lykkedes at rejse til England 1853, hvor han i en tid boede hos Karl Marx og Friedrich Engels. Emigrerede til USA, fik arbejde som læge i 1861 og lagde grunden til pædiatrien i sit nye fædreland. Startede den første børneklinik i USA.

8

 JMC: jeg er på ingen måde nogen ekspert indenfor dette område; dette afsnit bygger på Wikipedia og lignende kilder. Efter faktadelen følger en mere spekulativ del, hvor jeg virkleig er ude på dybt vand!

9

 JMC: betegnelsen ’albumin’ bruges idag om det vigtigste frie protein i blodet.

10

 JMC: Begrebet, or ordet, kalorie blev indført af den amerikanske forsker Wilbur, Olin Atwater (1844-1907) i 1887 men det tog flere årtier inden betegnelsen fik gennemslagskraft generelt set indenfor nutrition og human fysiologi.

11

 JMC: Lipider er naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer, monoglycerider, triglycerider og fosfolipider.

12

 JMC: Her begynder den ”spekulative” del af afsnittet!


Den aktuelle utgaven av Dagbladet.