Rasmus Malling-Hansen og Ludvig Feilberg.

Ludvig Tage Christian Müller Feilberg, 1849-1912, var polytekniker og filosofisk-psykologisk forfatter. Foto: DKB.
Gustav Johan Ludvig Feilberg, 1836-1895, var kaptajn, fuldmægtig og arkivar. Foto: DKB.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Blandt Malling-Hansens gode og nære venner var brødrene Gustav og Ludvig Feilberg:  Gustav Johan Ludvig Feilberg, 1836-1895, var kaptajn, fuldmægtig og arkivar i Krigsministeriet, og han indgik i den gruppe venner som plejede at mødes regelmæssigt og spille l’hombre - de andre var Malling-Hansen, Johannes Kaper[1] og Erik Ritzau - foreviget på Malthe Engelstedts maleri, udstillet ved den Nordiske Kunst- og industriudstilling i København i 1888.

Ludvig Tage Christian Müller Feilberg, 1849-1912, var polytekniker og filosofisk-psykologisk forfatter, og der er gode grunde til at tro, at Malling-Hansen fungerede som Ludvig Feilbergs mentor, inspirationskilde og læremester. På den anden side er det også muligt, at Ludvig Feilberg inspirerede Malling-Hansen i dennes naturvidenskabelige studier. Det er denne relation som skal beskrives i det følgende.


Rasmus Malling-Hansen og hans gode venner, Erik Ritzau, Gustav Feilberg og Johannes Kaper kunne ses på dette maleriet som var utstilt ved den store Kunst og Indistriutstillingen i 1888. Bildet av RMH og hans venner var et av en serie malerier av den danske maleren Malthe Engelstedt. Om hele serien var utstilt ved utstillingen, vet vi ikke. Malthe Engelstedt, 1852-1930 malte bl. a. en del humoristiske bilder og var også kjent for sine religiøse motiver malt i gammel klassisk stil. Mange av hans bilder kan i dag kjøpes som plakater på internett. Om dette bildet kommenterte Malling-Hansen i et brev til sin datter, Emma, fra 21. mai 1888: -Og ja - saa er jeg jo selv udstilet i Engelstedts udmærkede Maleri, der forestiller L'Hombrepartiet, forresten en Overdrivelse at tale om Parti; vi havde bare spillet en eneste Gang i det sidste Aar, og er vist aldrig naaet højere end fire Gange i et Aar. Foto: Privat.
Noen flere portretter av Feilberg. Foto 1, 2 og 3 tilhører DKB.

Malling-Hansen vejledte Ludvig Feilberg.

 

Vi har hidtil blot fundet et enkelt brev fra RMH til Ludvig Feilberg – dateret 2 oktober 1886[2], indeholdende kommentarer til et af Feilbergs tidlige manuskripter, antagelig ”Stemninger og Billeder i harmonisk Orden: Et æsthetisk-psykologisk Forsøg nr. 1” fra 1886. Men deres venskab startede langt tidligere; vi har fundet et anbefalingsbrev fra den 22 marts 1879, hvori professoren i filosofi, Poul Sophus Vilhelm Heegaard (1835-1884) skrev en positiv anbefaling af ideerne i Feilbergs manuskript ”Et Kapitel af Mentaløkonomien”, som Feilberg planlagde at udgive ”som Indbydelsesskrift til Stiftelsen af et Folkeblad, der skulde beskæftige sig med sådanne Spørgsmaal, som særligt egne sig til at vække Interessen for Selviagttagelse og Selvtænkning.” Længst nede på anbefalingens tredje og sidste side har Rasmus Malling-Hansen tilføjet:

 

”Gjenpartens fulde Overensstemmelse med Originalen bevidnes af

 

R. Malling Hansen

 

Kgl: Døvst: Inst: 10 Mai 1879.”

 

At Feilberg her bad vennen og mentoren Rasmus Malling-Hansen om denne tjeneste, er ingen tilfældighed. Det var i tråd med, at Malling-Hansen var en af de få mennesker som interesserede sig for Feilbergs ideer og samtidig havde den fornødne indsigt og forståelse til at være en god diskussionspartner. Ludvig Feilbergs tanke- og idé-verden hører hjemme i det vi i dag kalder for psykologien, defineret som (dansk Wikipedia):


”Det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd, herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer”.

Vi skal huske, at psykologien som videnskab og akademisk forskningsområde opstod så sent som i slutningen af det 19.århundrede og var i Danmark helt ukendt frem til ca 1886 såvel i videnskabens verden som blandt almenheden.  Ludvig Feilberg var i virkeligheden en foregangsmand i denne henseende.

 

Teoretisk psykologi var historisk set en gren af filosofien, og den amerikanske filosof William James, 1842-1910, betragtes som psykologiens fader, efter at han i 1890 udgav ”Principles of Psychology”.

 

Danmark var faktisk et af de første lande som indførte psykologi på universitetsniveau, og det første skridt var, at Alfred Georg Ludvig Lehmann (1858-1921) oprettede det ”psychofysiske Laboratorium” ved Københavns Universitet i 1886. Senere blev han landets første ordinære professor i psykologi. En anden foregangsmand indenfor psykologien var professoren i filosofi Harald Høffding, 1843-1931. Høffding og Lehmann kendte begge til Ludvig Feilbergs ideer og gav hver for sig udtryk for deres synspunkter på Feilbergs levelære – Lehmann var uforstående og overvejende negativ, Høffding langt mere interesseret, lydhørt og positiv.

 

SA: Alfred Lehmann var faktisk en av de få dansker som omtalte RMHs arbeider på en positiv måte. I et brev til Japetus Steenstrup 16.12.1887 skrev RMH følgende:      -HERTIL KAN JEG FÖJE, AT FOR UDLANDETS VEDKOMMENDE ER MIT HAAB GAAET I OPFYLDELSE LANGT OVER FORVENTNING;  OG HVAD DANMARK ANGAAR, SAA HAR JO EN VÄSENTLIG DEL AF DEN DANSKE VIDENSKABELIGE VERDEN VIST SIN ANERKENDELSE AF MINE ARBEJDER VED AT GIVE MIG OG SKAFFE MIG DE FORNÖDNE PENGE[2], MEDENS DERIMOD DE TRYKTE UDTALELSER FRA VIDENSKABSMÄND HER-HJEMME INDSKRÄNKER SIG TIL TO, EN FORSTAAENDE OG RET ANERKJENDENDE FRA DEN UNGE DR. PHIL. A. LEHMANN, POLYTEKNIKER, [3]  OG EN HÖJKRITISK OVERLEGEN SAMT NEDSÄTTENDE, RIGTIGNOK GJENNEM DE MORSOMSTE FEJLTAGELSER, FRA EN LÄGE OG CAND.MAG I MATHEMATIK KRARUP I "BIBLIOTHEK FOR LÄGER". Om vi ikke kjenner til noen utstrakt brevveksling mellom RMH og Feilberg, har vi derimot mange brev til Japetus Steenstrup, onkelen til RMHs andre hustru, Anna f. Steenstrup.


William James, 1842-1910, betragtes som psykologiens fader.
Alfred Lehmann, 1858-1921, ble Danmarks første ordinære professor i psykologi.
Harald Høffding, 1843-1931, professor i filosofi.
Poul Heegaard, 1835-1884, professor i filosofi.

Margit Hartyani om Malling-Hansens betydning for Feilberg.

 

Den danske psykolog Margit Hartyani udgav i 2009 ”Mellemøjeblikke – Ludvig Feilbergs psykologi og ”levelære” i historisk omrids og nutidigt perspektiv”[3], en lærd og grundig gennemgang af Ludvig Feilbergs ideer (en bearbejdet udgave af hendes doktorsafhandling i psykologi fra 2001). Fra kapitel 15, s.76-77, ”Feilbergs inspirationskilder” citerer vi følgende kommentar om Rasmus Malling-Hansen:

 

”Desuden nævnes den tyske arkitekt Paul Schultze-Naumburg og pastor Malling Hansen, der var forstander på Døvstummeinstituttet og både støttede og opmuntrede Feilberg. Malling Hansen havde sit eget videnskabelige projekt, idet han udførte systematiske målinger for at afklare, hvordan solen og månens faser påvirker døvstumme børns trivsel og vækst. Han projekt er et godt eksempel på ”livsanvendt Naturvidenskab[4], siger Feilberg. Malling Hansen var praktiker, forstået på den måde, at når han ville finde svar på livsvigtige spørgsmål, så i stedet for at slå op i de ”lærdes” bøger, gik han i gang med kontrollerede videnskabelige undersøgelser. Det var ham, der lærte Feilberg, at før man gå i gang med at indsamle erfaringer, må man nøje vide, hvad det er, man vil undersøge, og hvordan oplevelser og iagttagelser kan ordnes og sættes i system.”

 

Margit Hartyani nævner ikke hvilke kilder, som ligger til grund for ovenstående afsnit, men vi må udgå fra, at det drejer sig om breve eller notater fra Feilbergs hånd, som hun har fundet i det Kongelige Biblioteks righoldige samlinger.


Viggo Louis Cavling, 1887-1946, dansk journalist, redaktør og forfatter. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

SA: Det er godt mulig, og meget gledelig dersom det var tilfelle, at det finnes notater fra Feilbergs hånd vedrørende samarbeidet med RMH eller brevveksling mellom de to menn, men det ovenstående ser det for meg ut til at Margit Hartyani har hentet fra en annen bok om Ludvig Feilberg, nemlig Viggo Cavlings utgivelse fra 1927, som også inneholder et avsnitt om RMH. Ordvalget og uttrykkene Hartyani anvender ligger tett opp til Cavlings. Han på sin side bruker forøvrig flittig av Feilbergs egen tekst der han beskriver RMH. Se neste avsnitt. Cavling skriver bl. a følgende om Feilbergs forhold til RMH:

 

"Den, der bedre end nogen anden lærte Feilberg at bringe Orden i sine Iagttagelser, at systematisere og at opbygge sit Tankesystem paa Fysikens Grund, var Forstanderen paa Døvstumme-Institutet Pastor Malling-Hansen, hvis Bekendtskab Feilberg gjorde i de Aar."

 

"Forstanderen for Døvstumme-Institutet hørte til de Folk der ikke søgte Lærdom i udenlandske Værker, men saa og tænkte for sig selv. Naar han ønskede Svar paa Livsspørgsmaal, der vedrørte hans Gerning, f. Eks. De døvstumme Børns Vækst og Trivsel, slog han ikke op i Leksika, men gav sig paa egen Haand til at anstille Undersøgelser."

 

"Af Malling-Hansen lærte han at gaa praktisk til Værks – at blive Praktiker, en Betegnelse han siden stadig anvender paa sig selv."

 

Cavling skriver dette om RMH uten å oppgi at så og si ordrett er hentet fra Feilbergs egen beskrivelse av RMH:

 

"Han godtgjorde, at et Menneskes Højde langtfra altid er den samme; men at vi til Tider retter os ud, til andre synker sammen, og at Børn til de samme Tider henholdsvis vokser stærkt, staar i Stampe eller endog aftager i Højde. Han fandt, at disse Udretningsperioder foraarsages ved varierende Indflydelser af Himmellegemerne (Perioder i Solens Varme og Maanens forskellige Stillinger til Jorden). Inden sin Død i 1890 naaede han kun at faa offentliggjort ”Perioder i Børns Vækst og Solens Varme”, hvorimod han ikke fik behandlet Maaneperioderne."

 

De låner visst svært flittig av hverandre disse historikere og forfattere!

 

Margit Hartyanis bok om Ludvig Heiberg.
Foto: Jørgen Malling Christensen.

Ved min egen forskning på biblioteket sommeren 2018 fandt jeg i et af Feilbergs manuskripter: ”Om sjælelig Ringhed”, 1899-1902, s.84, nedenstående kommentar, som vidner om Ludvig Feilbergs store respekt for Malling-Hansens forskning:

 

Ludvig Feilbergs kommentar om Rasmus Malling-Hansen

 

”Ved omfattende Maalinger har vor i Udlandet[5] så højt værdsatte Landsmand, Pastor M a l l i n g  H a n s e n, godtgjort, at et Menneskes Højde langfra altid er den samme; men at vi til visse Tider rette os ud, til andre synke sammen, og at Børn til de samme Tider henholdsvis vokse stærkt, staa i Stampe eller endog aftage i Højde.  Han fandt, at disse Udretningsperioder foraarsages ved varierende Indflydelser af Himmellegemerne (Perioder i Solens Varme og Maanens forskjellige Stillinger til Jorden); men han naaede kun at faa offentliggjort lidt derom (intet om Maaneperioderne[6]), og efter hans Død har ingen spurgt videre om Sagen. Det var beklageligt, at denne mærkelige Sag ikke blev fremmet i en ganske anden Grad, end den blev, og det er helt underligt den Dag i Dag at se disse enestaaende Arbejder ligge ufuldendte og ufortsatte i en Krog paa Døvstummeinstituttets Loft iblandt andet Skrammel.  Det var den første energiske Selvlivs-Bestræbelse i Retning af en  l i v s a n v e n d t  N a t u r v i d e n s k a b  i Danmark[7].  Den kom paa Loftet. Man mindes de aandelige Forhold, der i Begyndelsen af Firserne saa levende bragte Tanken hen paa Nødvendigheden af en slig Videnskab:  Trykket af den aandelige Vanrøgt, der var bleven vore dyreste aandelige Interesser til del, hele den aandelige Ligegladhed og Opløsning, som lod enhver om at redde sit fattige aandelige Liv, der var givet til Pris for Ulvene.  Saa kom dette første, ovenikøbet med genial Dygtighed fremførte Stød.  Og mere havde Dansken saa ikke tilovers for det, end at det nu ligger her.  Der er ved Standsningen af Malling Hansens Arbejder tabt Traade, som det maaske vil falde vanskeligt nogensinde at faa op paa ny. Underligt saa svær den gamle Slægt i sin Mangel paa fysisk Interesse paa alle Punkter skal gøre Vejen for en ny, der kommer, og som den aldeles savner Forstaaelse af.  Hvordan kan det dog være? Men Sagens Betydning gør det til en dyr Pligt for den ny at fortsætte og tage Eksemplet op. For hver selvstændig Stræben, det lykkes at faa loftlagt ved slig moderne Pleje af Selvlivet, bør der komme 10 igen, som man vel en Tid endnu kan behandle paa samme Maade; men hvis Arbejder ville ligge som lige saa mange Anklager, der engang maa nøde til en Forandring (smlgn. hermed  Betydningen og Nødvendigheden af ”anvendt Videnskab” paa det materielle Livs Omraade,  F j o r d[8],  D a l g a s[9], og hvad der gøres i den Retning). ”


Gustav Feilbergs bok Om sjælelig Ringhed.
Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Ludvig Feilberg om RMH i sin bok: Om sjælelig Ringhed.
Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Ludvig Feilbergs håndskrift. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
Professor i filosofi, Poul Sophus Vilhelm Heegaards anbefalelsesbrev attestert av RMH. Alle fotos: Jørgen Malling Christensen.

Lighedspunkter mellem Malling-Hansen og Ludvig Feilberg

 

Feilbergs tankeverden er meget original og egenartet; den er også svær at begribe uden et meget grundigt studium. Jeg er, i skrivende stund, langtfra færdig med at studere Margit Hartyanis digre værk (for at ikke tale om Feilbergs samlede værker), og de følgende spekulationer fra min side er preliminære. Med dette forbehold in mente vil jeg dog pege på nogle punkter, hvor Malling-Hansens og Feilbergs personligheder naturligt og let kunne mødes.

 

Ludvig Feilberg var i første række et praktisk menneske, hvis virksomhed og interesser var helt indstillet på at anvende indsigt, videnskab og kundskab på en praktisk måde til menneskers bedste. Han var ingeniør og cand. Polyt., arbejdede som docent i tegning og jord- og vandbygningslære ved Landbohøjskolen i København. Han var desuden Kultusministeriets tilsynsmand ved folkehøjskoler og landbrugshøjskoler.

 

På fritiden skrev han bøger om, hvorledes mennesker oplever/sanser sin omverden og hvordan forskellige typer af virksomhed indvirker på menneskets energi og sundhed. Man kan udtrykke det som at Feilberg var ”hygiejniker” (et af den tids modeord) indenfor den mentale sundhed/folkesundhedens område. Typisk nok kaldte han sine psykologiske iagttagelser og råd for ”Levelære”. Hans ambition var ikke at med sine skrifter opnå høj akademisk status – snarere ville han at hans læsere - almindelige mennesker - skulle få ideer, inspiration og tips til et rigere og mere produktivt liv. Denne grundholdning til videnskabens funktion i det daglige liv fremgår også af, at han i ovenstående fodnote netop fremholder sådanne praktisk indstillede videnskabsmænd – Dalgas, Fjord (se fodnoter 8 og 9) samt Malling-Hansen som forbilleder.

 

I Salmonsens Konversationsleksikon, andet oplag (udkom 1915-1928) hedder det om Ludvig Feilberg:

 

”Hans Grundtanke var, at Mennesket er en Arbejdsmaskine, der – ligesom enhver anden Maskine – modtager Energi udefra[10] og fortætter den for atter at udføre, afgive, en vis Del deraf.  Hvad der bliver i Maskinen som aandeligt Liv, kredser rundt og har kun ringe Værdi; det værdifulde er, hvad der atter løber ud, og dettes Værdi er desto højere, jo mere fortættet det er. Denne Analogi gennemføres i fine Detailler paa ejendommelig Maade. Han skildrer, ofte med stor Kunst, en Række ensartede sjælelige Tilstande, som han betegner med et fra fysiske Forhold laant, i almindelighed træffende Navn, hvorefter han uden nærmere Bevisførelse forudsætter, at de sjælelige Fænomener ganske svarer til de fysiske, hvis Navn han har givet dem.” Forfatteren til denne ganske negative artikel var professoren i psykologi Alfred Lehmann, som selv indrømmede (i breve til Feilberg) at han ikke forstod Feilbergs teorier.

 

I Nordisk Konversationsleksikon (6. oplag 1967) sammenfattes Feilbergs ”Levelære” på følgende måde:

 

”Han finder to forskellige måder for menneskene at forholde sig på: Ligeløb og kredsning. Den første er kendetegnet ved åbenhed og ringe grad af selvbevidsthed, den sidste ved lukkethed og stærk betoning af selvet. Den første finder han frugtbar og rig på muligheder, den anden er gold og har kun flidsværdi. Med stort sprogligt mesterskab skildrer han forskellige sjælstilstande og er i det hele taget uforlignelig som psykologisk iagttager.”

 

Ud fra dette grundsyn er det let at forstå at Ludvig Feilberg må have blevet fascineret da Malling-Hansen begyndte sine vejninger og målinger af eleverne ved døvstumme-instituttet – for her så han jo netop et udmærket eksempel på en person som igangsatte en ambitiøs forskningsserie med det klart udtalte formål at finde frem til den bedste og sundeste kost for eleverne. Dvs videnskab i det godes tjeneste, for menneskenes vel. Dette var, tror jeg, en af de tråde som bandt Feilberg og Malling-Hansen sammen i en fælles interesse og i deres indstilling til kundskab/videnskab.

 

Vi skal huske at Malling-Hansen begyndte sine forsøg med skolekosten og med de regelmæssige målinger og vejninger af eleverne i 1877. Han var selv overrasket over resultaterne – de sæsonmæssige svingninger var uventede -  og i løbet af 1877 og 1879 må han have samlet tilstrækkelige data for at kunne gøre preliminære analyser. Sandsynligvis har han haft diskussioner med Ludvig Feilberg om disse resultater. Det må have været i denne periode som Feilberg tumlede med de ideer, som førte frem til hans forslag i 1879, nedskrevet i ”Et Kapitel af Mentaløkonomien”, som vi tidligere har omtalt.

 

Et andet personlighedstræk som forenede Malling-Hansen og Ludvig Feilberg var, at de begge havde mod til at forske indenfor områder, hvor de manglede forudgående teoretisk og akademisk uddannelse: Malling-Hansen var teologen og døvstumme-læreren som uden nogen form for naturvidenskabelig uddannelse kastede sig ind i et ambitiøst forskningsprojekt, som vi i dag ville henføres til ernæring/humanfysiologi. På hans tid skulle man have benævnt det ’skolehygiejne’. Og ikke nok med at Malling-Hansen havde mod og selvtillid nok til at starte dette omfattende projekt; han havde også den fornødne stædighed og viljestyrke til at gennemføre det i en lang årrække, samt til at stille sig frem på den internationale scene og fremlægge sine resultater blandt den tids store medicinske og naturvidenskabelige autoriteter, nemlig ved den internationale lægekongres i København i august 1884.

 

Dette beundrede Feilberg! Og han handlede jo selv på samme måde! Feilbergs uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund var jo polyteknisk ingeniør, nærmere bestemt at undervise om systemer og funktioner som landbruget behøvede for at handskes med vandløb og jordforbedringer. Han havde, såvidt jeg har kunnet finde ud af, ingen formel uddannelse i filosofi eller psykologi. Alligevel drev hans personlige interesser ham til at analysere og beskrive det menneskelige psyke på en måde, som ingen i Danmark havde gjort før ham. Alle – også hans kritikere – fremholder hans enestående iagttagelsesevne og skrivekunst. Hans mål var at hjælpe mennesker at udvikle sin fulde potentiale og, i sidste ende, at gavne samfundet ved at medborgerne udvikler sin potentiale til det yderste; deraf også den titel han valgte til sin skrift, hvori han agiterede for stiftelsen af et folkeblad: ”Et kapitel af Mentaløkonomien”. Han ville bidrage til ”en personlig anvendt Naturlære”.  Han kaldte det også en ”Levelære”. Og i Malling-Hansen så Feilberg ganske sikkert en sjælsfrænde som i sin forskning bidrog til en form for ”anvendt naturlære”, dvs en naturvidenskabelig satsning som havde et klart formål i samfundet og som umiddelbart kunne bruges til bedste for menneskene.

 

Det tredje og sidste område, hvor jeg tror at Malling-Hansen og Ludvig Feilberg kunne mødes i samme grundsyn var det som gjaldt en form for energi, som ingen af dem egentlig kunne forklare, men som de hver for sig konstaterede tilstedeværelsen af. I Malling-Hansens hovedværk, Fragment III.A., hedder det i slutningen (s.223):

”…at alle Jordens Organismer ere satte under urokkelig Indflydelse af en Energi, der udgaar fra, eller reguleres af den som Livsopholder satte Sol. Denne Væxt-Energi har fat i den hele Række af Organismer fra den ringeste og op til den ypperste, gjennemtrænger os alle, svinger op og ned med alle organiske Funktioner i os og holder os alle i samme Svingningstakt.”

 

Malling-Hansen kom frem til at denne energi måtte komme fra, eller reguleres af, solen. Og hans tro var, at det var denne energikilde som var den kausale faktor bag de mystiske sæsonmæssige svingninger i børnenes – og alt levendes – vækstperioder. Han kaldte den:”Faktor X”. Desværre døde han, inden han nåede at føre forskningen videre. Men det betyder dog ikke, at hans forskningslinje er ophørt! I mange lande – inklusive i Danmark – fortsætter lignende forskning! Fysiologer, nutritionister og medicinere får stadig samme resultater, nemlig at der er mærkelige og uforklarlige sæsonmæssige svingninger i spil, og videnskaben leder stadig efter de bagom liggende årsager. Malling-Hansen var en pioner! Hans forskning er stadig respekteret og anses – i seriøse videnskabelige kredse – stadig være det første udgangspunkt i historien hvad angår denne gren af videnskaben. Og endnu vigtigere: hans forskningsspørgsmål lever videre og er under kontinuerlig undersøgelse!

 

For at vende tilbage til samstemmigheden mellem Malling-Hansen og Ludvig Feilberg:
Også Feilberg arbejdede med en hypotese om en energiform, som mennesker absorberede og levede med – sommetider med vaner og adfærdsmønstre som forringede denne energi; og i andre tilfælde med en daglig livsførelse, som tog denne energi til vare og forøgede den. Feilberg fandt denne energi i naturen, i menneskers nære kontakt med naturens forskellige udtryksformer.

 


[1] JMC: Også Johannes Kaper, 1838-1905, havde en nær tilknytning til Feilberg-slægten: han var nemlig gift med Mariane Petrine Branne, 1844-1925, som var datter af Mariane Petrine Feilberg, 1807-1857, som i sin tur var Erik og Gustav Feilbergs faster!

[2] JMC: Se vor brevsamling.

[3] JMC: Forlag Syddansk Universitet, ISBN 978 87 7674 411

[4] JMC: På engelsk ville man sige ’applied science’; den svenske betegnelse er ’tillämpad naturvetenskap’.

[5] JMC: I Feilbergs ordvalg ligger selvfølgelig en kritik af, hvordan Malling-Hansens forskning blev ignoreret og nedvurderet i Danmark – i modsætning til andre lande, hvor videnskabsmændene satte ham højt.

[6] JMC: Det er interessant at Feilberg her nævner månens påvirkning som et forskningsområde for Malling-Hansen på linie med solen. Vi må konstatere, at han ikke nåede at fordybe sig nærmere i denne mulighed. Hans hovedværk, ”Fragment I, II og III”, hvoraf det tredje og mest udførlige betegnende nok hedder: ”Perioder i Børns Vækst og i Solens Varme” munder ikke ud i en færdig hypotese eller teori om årsagerne til de sæsonmæssige fluktuationer i børns vækst, men nøjes med at foreslå nogle muligheder for videre forskning; og den forskningsretning Malling-Hansen her foreslog var at yderligere undersøge solens indvirkning. Men det faktum at Malling-Hansens nære ven og samtalepartner nævner også månen som en mulig kausal faktor, kan ikke betyde andet end at han havde denne information fra diskussionerne med Malling-Hansen. Jeg anser derfor, at vi med stor sandsynlighed kan konkludere, at Malling-Hansen holdt muligheden åben for at solen eller månen, eller en kombination af disse to himmellegemer, kunne være den kraftkilde (energikilde) som påvirkede børns vækst – og i princip alle biologiske væseners vækst igennem årets vekslende perioder.

SA: Personlig vil jeg være langt mer tilbakeholden når det gjelder å spekulere i hva slags betydning månen viste seg å ha i RMHs målinger. Han er så entydig når det gjelder å utpeke solen som opphavet til variasjonene i barnas vekst, og opphavet til den ukjente faktor x, som han mente utgikk fra eller ble regulert av solens varmestråler. Men det er ytterst spennende dersom det medfører riktighet at RMH også gjorde beregninger av månens påvirkning. Allerede den gangen visste man vel at månen kun reflekterte solens stråler og ikke hadde egen utstråling? Månens påvirkning kommer av dens tyngdekraft som bl a regulerer flo og fjære.
Jeg synes også det bør påpekes i denne sammenhengen at RMHs døtre mente å ha telepatisk kontakt med den avdøde RMHs ånd, og at han uttrykkelig ba dem tilintetgjøre et utkast til et fjerde manuskript samt en del av resultatene fra hans innsamling av data, og hans motivasjon for dette, var at han ikke ønsket at forskere skulle arbeide ut fra hans antagelser fordi han mente de var for dårlig underbygget. Men det er klart at en slik telepatisk kontakt vil avvises av mange vitenskapelig interesserte mennesker, mens de som tror på en kontakt til den oversanselige verden via synske er en realitet.

[7] JMC: I denne sætning ser vi et vidnesbyrd om at Feilberg så Malling-Hansen som en forsker, der interesserede sig for samme område som han selv og som desuden have igangsat den type af forskning som Feilberg var stærkt tilhænger af – grundforskning som havde et praktisk formål: at forbedre børnenes velfærd.

[8] JMC: Niels Johannes Fjord, 1825-1891, landøkonomisk forsøgsleder og skolemand. Lærer ved Landbohøjskolen i fysik, kemi og matematik. Fjord eksperimenterede for at komme frem til sunde og rationelle kogemetoder i hø og i dampkedler og arbejdet førte til ”Docent Fjords Dampgryde”, som blev meget kendt og populær. Den blev brugt af mange mejerier og nåede også at eksporteres. Han forbedrede også metoderne for nedkøling af mejeriprodukter og bedrev forskning for at finde den sundeste og mest effektive foder til forskellige typer af husdyr. (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon)

[9] JMC: Enrico Mylius Dalgas, 1828-1894, var initiativtager til det danske Hedeselskab, hvis administrerende direktør han var fra 1866 til sin død. Dalgas var den ledende kraft bag tilplantningen af den jyske hede og har den hovedsagelige ære for at langt over 100 000 ha tidligere hedelandskab idag er skovklædt.

[10] JMC: Min kursivering