Nationaltidende 1884.08.18.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

JMC: Vi har tidligere publiceret en lignende artikel – Dagbladets udførlige rapport om Rasmus Malling-Hansens foredrag ved den internationale lægekongress – men nedenstående artikel i Nationaltidende indeholder nogle andre detaljer og formuleringer, som motiverer at vi inkluderer også denne i vor dokumentation.

 

SA: Denne artikkelen har vi tidligere publisert i forbindelse med en presentasjon av flere av Rasmus Malling-Hansens offentlige foredrag, fra de nordiske abnormeskolemøtene i 1872 og 1876, den internasjonale legekongressen i 1884 og det store nordiske skolemøtet i 1890. I denne presentasjonen kan man se flere eksempler på den offentlige omtalen av legekongressen i 1884. Man kan også lese flere brev fra RMH til arrangørene og journalister angående hans foredrag. I et av brevene fremkommer det at det var lederen av den pediatriske seksjonen, barnelegen og professoren Harald Hirschsprung som oppfordret Malling-Hansen til å holde foredraget. RMH ville meget gjerne holde sitt foredrag for en større forsamling ved et av de såkalte "alminnelige møtene", men som et kompromiss fikk han holde det for en forsamling som besto av den sammenslåtte pediatriske og hygieniske seksjonen, og foredraget varte i henved en time. Etter foredraget delte Malling-Hansen ut opp mot 200 eksemplarer av hans skrift, Fragment II, Tägliche Wägungen.


Et meget spennende og oppsiktsvekkende forhold, er forøvrig at RMHs korrespondanse med journalisten og vennen Edgar Collin i Nationaltidende avslører at avisens referat fra Malling-Hansens ofredrag faktisk er skrevet av RMH selv, mens det i avisen fremstår som et redaksjonelt innlegg. Vi kjenner til et flertall tilfeller der RMHs egne beskrivelser trykkes i aviser, blant annet etter utstillingen i København i 1872 og i Paris i 1878. Allerede da RMH presenterte sin første offentlige skrivekugle for danske journalister, tyder mye på at journalistene fikk utdelt en detaljert beskrivelse av hvordan skrivekuglen fungerte.

 


Harald Hirschsprung, 1830-1916, overlæge ved Dronning Louises Børnesygehus i København fra 1879 til 1904; professor og Danmarks første børnelæge.
Edgar Collin, 1836-1906, journalist og teaterkritiker. Foto: DKB.
Karl Andreyevich Rauchfuss, 1835-1915, pædiatriker og specialist i laryngologiske sygdomme. Overlæge og direktør ved St.Petersborgs børnehospital.
Abraham Jacobi, 1830-1919, tysk pædiatriker.
Den originale artikkelen, som altså var skrevet av RMH selv.

     Om Børns Ernæring og Vækst.

Pastor Malling-Hansen, Forstander for
det kongelige Døvstumme-Institut, holdt sit
Foredrag for Lægekongressen i Lørdags om
Formiddagen.  Uagtet det var Mødets sidste
Dag, havde der samlet sig et stort Auditorium
i Solennitetssalen. Foredraget, der varede
henved en Time[1], blev illustreret ved en halv
Snes store Vægtavler, der viste Instituts-
Elevernes Vægtsvingninger i over to Aar
igjennem, ligesom ogsaa Svingninger i Børne-
nes Madlyst. Der paavists først, hvorledes
der vel i mange Lande var blevet anstiftet
vidtgaaende og omhyggelige Undersøgelser an-
gaaende Næringsmidlernes Indvirkning paa
det menneskelige Legeme med Hensyn til Vækst
og Kraft-Udvikling, men at der ved disse Un-
dersøgelser var den meget væsentlige Mangel,
at Virkningerne af Bespisningen kun var iagt-
taget paa et Par Børn ad Gangen og kun
nogle enkelte Dage ad Gangen. Der maatte
forlanges lange Iagttagelser og Iagttagelser
af et betydeligt Antal Børn, om Fysiologiens
Resultater skulde staa til Troende. Foredrags-
holderen havde nu iagttaget 130 Børns Vægt-
svingninger daglig i over 700 Dage; hans
Veininger foretoges tillige i tre andre Anstalter[2].
Den foreløbige Bearbejdelse af dette rige
Materiale havde ført til flere, hidtil ukjendte
Resultater. Kun nogle af Hovedresultaterne
kunde blive forelagt Kongressen. – Det paa-
vistes saa, hvorledes den gængse Antagelse, at
et stort Antal Børns Vægtsvingninger et Aar
igjennem kunde fremstilles ved en lige, skraat
opstigende Linie, langtfra var rigtig; at der i
Aarets Løb gjorde sig en Mængde Indflydelser
gjældende, der havde en ensartet Indvirkning
paa samtlige Børns Vækst, at disse Svingnin-
ger navnlig stode i Forbindelse med betydelige
Temperaturforandringer, at det allerede med
nogen Sikkerhed kunde paavises, at et Aar, i
hvilket der kun indtraf faa pludselige og store
Temperaturforandringer, var særdeles heldigt
for den opvoxende Slægts Vækstudvikling.
Foredraget paaviste tre tydelig forskjellige
Vækstperioder i hvert Aar. I den sidste Del
af Foraaret og i de første Maaneder af
Sommeren aftoge Børn betydelig i Vægt.
Den Periode, i hvilken den betydeligste og
hurtigste Vægtforøgelse indtraf, strakte sig fra
Midten eller Slutningen af Juli til ind i
November, efter hvilken Tid Væksten, forsaa
vidt den gav sig tilkjende i Vægtforøgelse, fore-
gik med stor Langsomhed og med mange Stands-
ninger og flere Vægttab, som kunde strække sig
igjennem flere Uger. Foredragsholderen paaviste
ved en Vægtavle, hvorledes Veininger med
en Maaneds Mellemrum af en Anstalts Børn
kunde føre til Resultater, der vare stik modsatte
de sande, at saadanne Veininger, der vare al-
deles upaalidelige, vildledende og altsaa skadelige,
endnu foretoges af Læger baade i Tyskland og
Frankrig og rimeligvis alle Steder. Foredraget
gik saa over til at omtale Børnenes Madlyst-
svingninger, der ligeledes godtgjordes at være
fælles for alle Børnene, de havde alle havt
en meget ringe Madlyst iaar i Begyndelsen af
Januar; Madlysten havde dernæst været i
Stigning nogle Maaneder igjennem indtil i
Midten af Marts, da den naaede sit Maximum
baade for Drenges og Pigers Vedkommende;
derefter var Madlysten en Ugestid i betydelig
Aftagende, steg saa lidt igjen, men aftog snart
gjennem forskjellige Afsatser indtil henimod Fe-
rien i Begyndelsen af Juli iaar. Drengene
spiste gjennemgaaende en Femtedel mere end
Pigerne, medens disse ikke desto mindre tiltoge
meget mere i Vægt end Drengene i den be-
handlede Tid. Endelig omtaltes, hvorledes de
daglige Veininger saaledes havde ført til, at
man nu med fuld Sikkerhed kunde paavise, at
et nyt Spisereglement, der var bygget paa
Videnskabens nuværende Resultater, ikke i fjer-
neste Maade havde havt bedre Indflydelse paa
Børnenes Legemsudvikling end det forkastede
gamle[3]. Det var en farlig Vildfarelse, om
man troede at kunne slutte fra Næringsmid-
lernes Indvirknin paa Omsætningerne i det
menneskelige Legeme nogle faa Dage igjennem
til de samme Næringsmidlers Indvirkning
for længere Tid. Foredraget sluttede med
Henvisning til, at det indvundne Materiale
havde en Værdi af over 200,000 Enkeltvei-
ninger og med Opfordring til, at man i andre
Lande vilde optage samme Slags Undersøgelser.

 

     Efter et meget livligt Bifald fra Tilhører-
nes Side udtalte Ærespræsidenten, Professor
R a u c h f u s s [4] fra St. Petersburg, at han var
vis paa, at han talte i alle Tilhørernes Navn,
naar han nu bevidnede sin Tak for de høist
interessante og nye Oplysninger, som Fore-
draget indeholdt, at der ingensinde før var ble-
vet foretaget saa omfattende Undersøgelser i
den angivne Retning, og at Masseveiningerne,
der tillod saadanne daglige Veininger, var no-
get paafallende nyt. Professoren mente, at det
endnu var umuligt at bedømme Sagens Række-
vidde, men at de opnaaede og oplysende Re-
sultater vare af en saadan Beskaffenhed, at de
alvorlig opfordrede til disse omfattende Ar-
beiders Fortsættelse og Udvidelse til andre
Forsøgsstationer. Han mente at burde opfordre
Forsamlingen til endnu en Gang at tilkjende-
give Pastor Malling-Hansen sin Taknemlighed
for det ualmindelig omfattende og interessante
Arbeide, han havde leveret. Forsamlingen
sluttede sig med livlige Haandklap til denne
Opfordring.

 

     Derefter udtalte Ærespræsidenten, Profes-
sor J a c o b y  fra New-York, at det glædede
ham meget, at den høit ansete Professor
Rauchfuss havde talt, thi et Arbeide som det
foreliggende maatte ikke forbigaas med Taus-
hed. Han var i et og alt enig med sin ærede
Kollega, men maatte dog bemærke, at Børns
Vægtforøgelse ikke altid burde sættes lig med,
at de tiltoge i Sundhed og Kraft. Pastor
M a l l i n g – H a n s e n takkede de Herrer
Ærespræsidenter og Forsamlingen og paaviste
under Henvisning til nogle af Udtaleleserne i
Foredraget, at han var i fuldkommen Over-
ensstemmelse med Hr. Professor Jacoby. Efter
Mødets Slutning uddeltes et Par Hundrede
Piecer til Forsamlingen, hvori Pastor Malling-
Hansen gjorde Rede for andre Resultater af
sine Undersøgelser.

 


[1] JMC: Det betyder at Malling-Hansen blev givet betydelig mere tid end de fleste andre foredragsholdere; retningslinjen var, at foredrag i specialistsektionerne kun måtte vare i 20 minutter og derefter skulle der være 40 minutter til spørgsmål og diskussion.

[2] JMC: En af disse tre anstalter var Det Kgl. Opfostringshus i København, en kostskole for drenge af forældre i trange kår. I 1880 flyttede skolen fra St.Kongensgade til en helt ny bygning i Randersgade på Østerbro, ganske nær ved døvstummeinstituttet på Kastelsvej. Rasmus Malling-Hansen kendte forstanderen, Otto Nicolai Jensen, fra tiden helt tilbage på Jonstrup 1852-54, fordi Jensen var søn af Jonstrups forstander. 94 af Opfostringshusets elever deltog i forsøget igennem længere tid og resultaterne var i linje med de, som Malling-Hansen havde fået på Døvstummeinstituttet.
Det ville v
ære meget interessant at vide, hvilke de to andre anstalter var;
man kan forestille sig at det var eleverne på Døvstummeinstituttets nabo, det kgl Blindeinstitut, men vi har ikke fundet nogen dokumentation for det. Det er også muligt at det handlede om Grevinde Danner-hjemmet i J
ægerspris, hvor Martin Vahl var læge og forstander. Ejheller om dette har vi sikker dokoumentation, men den svenske læge og forsker, Gustav Nylin, nævner Vahl som en af sine kilder til Nylins doktorsafhandling fra 1929, hvori han forskede i Malling-Hansens fodspor (se artiklerne om og af Nylin på vor side. Artikkel 1, Artikkel 2, Artikkel 3).

[3] JMC: Malling-Hansen kommer jo her med en meget provokerende udmelding! Modigt af ham! Han tager jo hæder og ære af de etablerede datidige eksperter på ernæring – som for eksempel professor Panum! Men der var ingen som på stående fod kunne modsige Malling-Hansen, eftersom han havde flere års detaljerede måleresultater bag sig. Og der er aldrig blevet påvist nogle statistiske fejl i hans målemetoder.

[4] JMC: For oplysninger om Rauchfuss og Jacoby henviser vi til de udførlige fodnoter til artiklen i Dagbladet den 17 august 1884.


Den aktuelle utgaven av avisen.