Historien om Rasmus Malling-Hansens efterladte videnskabelige papirer.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen. Kommentarer og illustrationer af Sverre Avnskog.

Kilden til dette dokument fra 1922 er en temmelig ringe kopi af fire trykte sider – side 60-64 – fra en publikation, som jeg formoder blev udgivet af Michael Agerskov (1870-1933), gift med Malling-Hansens datter Johanne (1873-1948). De fire sider er, i sin tur, en trykt version af et (formodet) håndskrevet dokument, skrevet og underskrevet af Malling-Hansens datter Engelke Wiberg (1868-1949). Af Malling-Hansens døtre var det især Engelke og Johanne som tog ansvar for deres fars dokumenter, og det var også disse to som udarbejdede og publicerede det vigtige skrift: ”Hvem var Skrivekuglens Opfinder”, udgivet i København 1925, indeholdende en righoldig og overbevisende dokumentation for at Rasmus Malling-Hansen virkelig var skrivekuglens autentiske opfinder (og ikke Jacob Arend Peters (1835-1924) som blandt andre professor ved den Polytekniske Læreanstalt, Harald Immanuel Hannover (1861-1937) påstod).

Delingen af min Svigerfars efterladte

videnskabelige Papirer.

I Sommeren 1911, da der fra et Par yngre Videnskabsmænd[1], gennem et Medlem af min Hustrus Familie[2], var rettet en Henvendelse til hendes ældre Søster om at faa min Svigerfaders efterladte Papirer overladt til Undersøgelse og Opbevaring, kaldte min Svigerfader paa J. og bad hende sørge for, at hans Arbejder  i k k e  blev udleveret; der fandtes – sagde han – blandt hans Papirer udkast til et Arbejde, der ved hans Død var ufuldendt og derfor meget mangelfuldt begrundet. Mennesker, der ikke var fortrolige med de Tanker, der laa til grund for dette specielle Arbejde, kunde muligvis derigennem ledes til at drage fejle Slutninger, hvilket han ikke vilde være Aarsag til.

            J. søgte at hindre Udleveringen, men vakte kun Misstemning og Modsigelse hos det paagældende Familiemedlem.

            For at hindre Familiestridigheder sagde min Svigerfader, at han vilde give sit Minde til Udleveringen, hvis vi under hans Vejledning vilde tage de Papirer fra, som han ikke vilde have at andre skulde arbejde videre paa.

            Efter Samraad med J.’s to ældste Søstre[3] blev det saa bestemt, at Kasserne med Svigerfaders Papirer skulde bringes til vort Hjem og aabnes i Overværelse af os og J.’s ældste Søstre.  Siden min Svigerfaders Død i 1890 havde de henstaaet paa det kgl. Døvstummeinstituts øverste Loft.  Den ene fast tilspigret, den anden med en solid Hængelaas for. Ingen af Familien havde haft Adgang til at aabne dem og efterse Papirerne, der efter hans Død var blevet samlet sammen af min Svigermoder[4] og en af J.’s Søstre[5].  Paa det Tidspunkt, da Kasserne blev bragt til vort Hjem, var baade min Svigermoder og den af J.’s Søstre, der havde hjulpet hende, begge afgaaet ved Døden. Ingen af os fire, der var til Stede ved Kassernes Oplukning: min Hustrus to ældste Søstre, Fru Danckert og Fru Wiberg, min Hustru og jeg selv, havde saaledes overværet Nedlægningen af Papirerne.

            Efter at Fru Wiberg og jeg havde faaet Sømmene fjernet og Laaget taget af, satte fru Danckert[6], Fru Wiberg og J. sig om vort Dagligstuebord (ikke i Seancestilling).

            Det første, vi gav os i Lag[7] med, var en uhyre Mængde Stilebøger (vel op imod 200) i forskelligt farvede Omslag med hvide Etiketter til Indholdsbetegnelse.  Jeg tog Bøgerne op, Stabel efter Stabel, og lagde dem efterhaanden hen foran J., der ikke rørte ved dem, før hendes Fader gav sine Anvisinger om dem.   J. gentog højt sin faders Ord som f. Eks.: Tæl fire fra og giv til Enga[8], læg den femte til Side; tæl otte fra og giv til Enga og læg den niende til Side; tæl to fra til Enga og læg den tredie til Side; o.s.v. Saaledes blev alle Stablerne gennemgaaet i en forbavsende Hast;  og det viste sig da, at de Stilebøger, som J. efter Anvisningen havde lagt til Side, alle uden Undtagelse paa Etiketten bar den samme Udskrift, hvorimod de Bøger, som min Svigerinde Fru Wiberg havde faaet, bar andre Paategnelser, og i hendes Bunke fandtes ikke  e e n  eneste Bog med Paaskrift enslydende med den, der var paa de Bøger, som J. havde lagt til Side.[9]

            Paa samme Maade blev dernæst en hel Del Papirer gennemgaaet. Disse laa inden i hverandre i store Ruller. Stk. for Stk. trak J. ud af Rullerne, uden at brede dem ud, lagde til Side efter sin Faders Anvisning og gav Resten til Fru Wiberg.  Efter Ordningen kunde vi af forskellige Randbemærkninger paa Papirerne se, at de, der var taget fra, i Indhold svarede til den Bunke Stilebøger, der tidligere var lagt til Side. Til sidst blev en Del Manuskriptpakker skilt med samme Resultat.

            Enhver vil kunne forstaa, hvilket overvældende Indtryk denne Begivenhed maatte gøre paa os alle. Præcist og roligt blev Bøger og Papirer uden én eneste Fejltagelse skilt i to Bunker.  Alt det, der var overgivet til Fru W., blev tilstillet de to Herrer, der havde ønsket at overtage min Svigerfaders Arbejder, det øvrige er, efter hans udtrykkelige Ønske, senere blevet brændt.  Da Svigerfader i levende Live selv havde tilintetgjort en Del af sine Forarbejder til de af ham udgivne Piécer om Børns Vækstperioder, og de efterladte Papirer derfor i Forvejen var mangelfulde, mente vi os i vor fulde Ret, naar vi efter den Afdødes Ønske tilbageholdt de Skrifter, der dog ikke med tilfredsstillende Resultat kunde være ført til Ende af andre end den afdøde selv.

            Heller ikke i dette Tilfælde kan man ty til at forklare den stedfundne Begivenhed ud fra telepatisk Paavirkning fra levende Mennesker. De to, der havde samlet Papirerne og lagt dem i Kassen, var døde;  men selv om de havde levet, havde de umuligt kunnet erindre, i hvilken Rækkefølge de var lagt, da det ganske tydeligt fremgik, at der ikke var fulgt nogen bestemt Plan ved Nedlægningen, alt laa imellem hinanden i Rulle eller Stabler.

            Da J.’s ældste Søster Fru Danckert er afgaaet ved Døden[10], kan kun Fru Wiberg bekræfte ovenstaaende.

            Herved erklæres,
         at jeg ikke var til Stede, da min Faders efterladte Papirer
                blev anbragt i en Kasse for derefter at henstilles paa
                det kgl: Døvstummeinstituts Loft,

            at denne tilspigrede Kasse samt en større Kasse, indehold-
                dende trykte Bøger og Plancher og lukket med Hænge-
                laas, som maatte brækkes fra, paa min Foranledning
                blev bragt fra det kgl: Døvstummeinstitut til min Svo-
                ger M. Agerskovs Lejlighed, Grundtvigsvej 15,

            at jeg overværede Aabningen af disse Kasser og var med
                ved den umiddelbart derpaa følgende Fordeling af Pa-
                pirerne, og

            at i øvrigt ovenstaaende Beretning, omhandlende Fordelin-
                gen af min Faders efterladte Papirer er i nøje Overens-
                stemmelse med Sandheden.

            København, 6/5  22              Engelke Wiberg
                                                     f. Malling-Hansen.

---------------------