Tidsskrift for Dansk Skolehygiejne nr 2, marts 1930, artikel af Carl Schiøtz.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Carl Schiøtz var en norsk læge som levede fra 1877 til 1938. Hans doktorsafhandling 1918 havde denne titel: ”En undersøkelse av 10 000 norske skolebarn, særlig med hensyn til vekstforhold”. Fra 1931 var Schiøtz professor i hygiejne og bakteriologi. Han var desuden redaktør for ’Tidsskrift for den norske lægeforening’ fra 1929. Carl Schiøtz var en foregangsmand med hensyn til forskning og indsatser for skolebørns helbred og for skolehygiejnens udvikling generelt[1].

 

En anden skandinavisk forsker, som er af stor betydning for vor forståelse af Rasmus Malling-Hansens betydning, er den svenske læge Gustav Nylin, 1892-1961. I sin doktorsafhandling fra 1929 – se uddrag på vor side – nævner Nylin 60 andre forskere og videnskabsmænd som havde udført videnskabelig forskning indenfor samme felt som Malling-Hansen, og som Nylin betragtede som forskere der fulgte i Malling-Hansens fodspor. Blandt disse 60 forskere nævner Nylin disse nordmænd: Hansen; Schiøtz; Schreiner; Grunt; Kielland; Lunde; Bratt; Scheel; Føien.

 

Der er for vor del god grund til at særligt undersøge Carl Schiøtz’ doktorsafhandling og øvrige forskningsvirksomhed i denne retning. Hans korte inlæg i Tidsskrift for Dansk Skolehygiejne vidner om hans store respekt for Malling-Hansens forskning.


Carl Schiøtz, norsk læge som levede fra 1877 til 1938.
Professor dr. med. Carl Schiøtz' gullmedalje for hygienisk forskning.
Gustav Nylin, 1892-1961, svensk skolelæge og kardiolog.
Hans Peter Tulinius Ørum, 1877-1950, dansk pediatriker og lektor i skolehygiejne.

OM BARNS VEKST OG SOLENERGIEN.

 

Av Carl Schiøtz, Oslo.

 

--------

 

Til Redaksjonen av ”Tidsskrift for Dansk Skolehygiejne”.

 

     I Deres ærede tidsskrift, nr. 5, 1929, side 89, står følgende: ”For danske er der ingen Overraskelse ved Meddelelsen om Solpletterne og Væksten, da det er kendt fra Malling-Hansen.”

 

     I den anledning må jeg få lov å bruge et par korte citater fra min artikkel ”Vekstbiologiske sesongsvingninger og årssvingninger II”, Nordisk medisinsk tidsskrift, 1929, s. 784:

 

     ”Med hensyn til Malling-Hansens undersökelser i 1882-85 av vekstperioder i forhold til solvarme og de i dette tidsskrift publiserte Osloundersökelser av 1920-28 har de selvsagt berøringspunkter, forsåvidt som begge gjelder sammenligninger av svingninger i barns utvikling med svingninger i solenergi.

 

     Undersökelserne er på den annen side helt uavhengige av hverandre og forskjellige, eftersom Malling-Hansens resultater gjelder en sammenstilling av vekstsvingninger i årets løp (årstidssvingninger) vesentlig med temperatursvingninger i samme tidsrum, bygget på temperaturmålinger fra en rekke forskjellige steder på jorden. Herfra sluttes der – ved en overmåte sindrig tankebygning – til en fellesårsak: svingninger i en ukjent energi, utgående fra solen. Malling-Hansens resumé er følgende: ”Vekstenergien utgår fra solen, i eller med solvarmen, varierer i full overensstemmelse med denne, når til jorden med varmestrålernes hastighed og, ankommet til jorden, skiller den sig fra varmen, som lokaliseres, mens vekstenergien brer sig over den hele jord og inciterer alle organismer til samstemmige svingninger i vekstliv.”

 

     De i Oslo 1920-28 utførte undersøkelser gjelder påviste forskjeller i vektutvikling, ikke i årets løp, men fra år til annet gjennem ni år direkte sammenstillet med de svingende verdier av ”relativtall for solflekker” i de samme ni år. Nevnte undersöker, Malling-Hansen, har nesten forutsagt resultatet: ”Det er rimeligvis således at et år gir mere vekstforøkelse, en rikere vekst til alle jordens barn enn et annet.” (Side 213). Som i den forrige artikkel i dette tidsskrift omtalt synes der av målinger siden 1905 å fremgå at der til en viss grad er overensstemmelse mellem vekslingene i de målte verdier for solens varmestråling og vekslingene i solflekker, men det tør hende at vekslingene i kortbølge-strålingen (de ultraviolette) er det som det mest kommer an på ved vekstsvingninger hos levende vesener – i casu 2000 feriekolonibarn”.

 

     ”Når Ørum[2] nevner at Malling-Hansens resultater om periodicitet i vekstenergi i årets løp har vunnet almen bekreftelse, men at forklaringen om en ”vekstenergi” fra solen har vunnet liten tiltro – så skal hertil bemerkes at våre sammenligninger fra år til år i Oslo i høi grad støtter nevnte hypotese som ovenfor vist.

 

     Disse normale sesongsvingninger i årets løp, av mer og mindre stedegen art, og likeså årssvingningene, når det tema blir mere utredet (sikkerlig tilsvarende jorden rundt), må man ta i betraktning om man med nogen nøiaktighet, eventuelt videnskabelig, skal kunne bedømme barns og voksnes vektøkninger og vekttap.”

 

     Sluttelig skal tilføies at de fortsatte undersøkelser (i 1929) fremdeles viser samme utpregete parallellisme mellem feriebarnenes (ca. 2000) vektøkninger og relativtall for solflekker”. Vi har nu altså en sammenlignings-serie på 10 år. Undersøkelserne fortsettes, jeg ønsker nemlig 22 år, to solflekkperioder[3].

 

Oslo  18 januar 1930.

 

------------

 


[1] JMC: Oplysningerne stammer fra den norske Wikipedia og Norsk Biografisk Leksikon.

[2] JMC: Hans Peter Tulinius Ørum, 1877-1950, dansk pediatriker og lektor i skolehygiejne. Han var desuden medredaktør af Tidsskrift for Dansk Skolehygiejne.

[3] JMC: Det blev desværre ikke Schiøtz forundet at gennemføre denne ambitiøse og langvarige forskningsserie; han døde af tuberkulose i 1938. Men det kan jo tænkes at andre norske forskningskollegaer videreførte hans arbejde. Jeg håber at vor forskning kan kaste lys over dette fremover.


Den aktuelle utgaven av tidsskriftet.
Den originale artikkelen.