1890.03.28 fra RMH til Edgar Collin.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Vi har her en brevkladde, fundet på Rigsarkivet blandt Malling-Hansens dokumenter. Håndskriften er meget svær at tyde, men brevet giver et interessant indblik i Malling-Hansens personlighed. Han har åbenbart moret sig kongeligt over en artikel i Nationaltidende fra den 26 marts 1890, og jeg har derfor valgt at også udskrive denne artikel. Artiklen er i sig selv en vigtig dokumentation af Folketingets behandling af det kommissionsforslag, Malling-Hansen havde arbejdet så hårdt med i over et år. Udover denne underholdende artikel, som appellerede til Malling-Hansens sans for humor, bragte Nationaltidendes udgave fra den 26 marts 1890 også en mere tør, faktuel notits, som jeg for fuldstændighedens skyld også har udskrevet og kopieret.

 

Edgar Collin[1] var en af Malling-Hansens gode gamle venner; de kendte hinanden fra frimurerlogen, og Malling-Hansen havde ofte nytte af Collin, som var en dygtig journalist med evne og vilje til at bistå ham med publiceringer af artikler og med pressenkontakter generelt.

 

- - -

 

                            28/3 90.

 

Literat Edgar Collin.

 

     Kjære Ven! I nationaltidende fra Søndag Morgen den 16.d.M. stod en for alle Volapük-Venner meget glædelig Artikel[2], der foruden velvillige indledende Bemærkninger indeholdt en Gjengivelse af nogle Udtalelser i ”Le XIXe Siècle” angaaende Volapüks Betydning ved Oversættelsen af Arbejder, der kunne have international Værdi; i dette Tilfælde min Artikel til ”Nationaltidende” om Influenza og Børns Vægtforøgelse. –

 

     Dersom det ikke skal være nogen Redaktions-Urimelighed vilde jeg være meget taknemmelig ved Lejlighed at faa at vide, om det er af egen Tilskyndelse af den højtærede Redaktion af ”Nationaltidende” eller en af dets Redaktionsmedlemmer har fremsat (JMC?)omtalte velvillige Udtalelser om Volapük. Pressen har hidtil forholdt sig ......(JMC?) kølig, for ikke at sige noget værre ligeoverfor Volapük-Bestræbelserne, at det vilde være et Lys i Mørket, om mit Spørgsmaal kunde besvares med Ja.-

 

     Forøvrigt skal tilføjes, at jeg ikke alene har modtaget Siècle’s .........men ialt Tid.......10 saadanne fra for........Europæiske Blade & Tidsskrifter og venter endnu flere. –

 

     Lad mig benytte Lejligheden til at udtrykke min Glæde over den helt igjennem morsomme, glimrende vittige og aldeles fortrinlige Artikel i ”Nationaltidendes” Morgen-Avis for 26 d:M: angaaende den mærkelige andre Behandling i Folkethinget af Døvstummesagen. – Du kjender vel Forfatteren, bring ham velvilligst min erkjendende Tak. Det gjorde inderlig godt at faa et saadant forfriskende Pust af ægte Humor ovenpaa det forfærdelig kvælende Tryk som jo hidtil – trods megen Velvillie fra mange Venner..............om Bestræbelserne for at faa Døvst.Sagen frem.

 

              D.h.    RMH.

 

 

Nationaltidende 1890.03.26 morgenudgave, side 2:

 

Rigsdagens Gaarsmøder.

 

---

 

     I Folkethinget viser man i disse Dage intet hidsigt Hastværk. Igaar expederedes kun to Sager, om Døvstumme-Undervisningen og om nogle processuelle Skrifters Forkortelse, begge ved 2. Behandling, som for hin varede over to, for denne henved to Timer, hvorpaa Formanden lod Resten af Dagsordenen ligge over til idag. De processuelle Skrifters Behandling var saa saglig som ønskelig, de Døvstummes var derimod ---stedlig. Alle var nemlig enige om Loven og det Hele, kun ikke om Pladsen for en Bygning for ”uegentlige” Døvstumme, hvilket vil sige saadanne, som kunne lære at tale m.m., og som man vil anbringe i Familier. Skulde disse Familier søges, og skulde paagjældende Skole ligge her eller hist? Dette var det saare vigtige Problem.

 

     En Kommission har været nedsat, og Lovforslaget har været henvist til et Udvalg, som atter nedsatte et under-Udvalg, hvilket reiste ud paa Opdagelse. Det gjaldt Nyborg eller Veile. Og hvad lader der sig ikke sige, for hver af disse to Kjøbstæder? Der blev i hvert Fald igaar i Folkethinget sagt næsten utrolig meget.  R. C l a u s e n  lagde for og holdt paa Nyborg, hvor hans poetiske Søn Sofus – ham med ”hundrede Kys” o.a.M. – har en fortræffelig Avis.  J e n s e n  - T e n s  t r u p, som er valgt i Nyborg, svigtede ej heller, og
S c h e e l – af det .......(?JMC) Under-Udvalg – kæmpede i Maade for Nyborg. Mer eller mindre foragtelig taltes der om Veile. Ligger den ikke i en Gryde? Luften i den er sikkert svært usund. Under alle Omstændigheder er Vandet derovre snavset; man maa ned med Baade til Munkebjerg og endnu længere for at kunne blive ren. Mest rørende var dog  R. C l a u s s e n, som i Menneskevenlighedens og Kjærlighedens Navn talte bevægede Ord om den Grusomhed, det vilde være at lade de uegentlige Døvstumme gaa i Skole ved Veile, hvor de nemlig vilde faa 600 Alen længere at gaa. Tænk! Sex hundrede Alen, tolv hundrede Fod, maaske i daarligt Føre, med bidende Blæst – hvis det forresten nogensinde blæser i hin Veile-Gryde – det var jo næsten som at ville lade de ”uegentlige” Døvstumme spadsere tværs over Grønland.  Og N. Claussen, understøttet af  .....(?JMC), mindede atter og atter om det deilige Vand ved Nyborg, hele Store-Bælt, sandelig noget andet end Mudderet ved Veile Fjord.

 

     Men Jylland fattes ikke sine Talsmænd. Der var i første Række F a l k e n s t j e r n e , som selv er valgt i Veile. Der var næst ham  O u s e n , som ogsaa hører til Familien, og ....eltzer, de.do., samt Socialisten fra Odder, Hr. Harald J e n s e n , der paa Landsmandsskabets Vegne stemte Ja for Veile, medens B. H o l m  var ligeglad og svarede ”stemmer ikke”. Moralen og Militarismen kom med i Spillet, thi der er Officerere og Underofficerere – for ej at tale om menige Soldater – i Nyborg, og vi vide skam nok, hvordan Tonen er i de Sfærer! Den Tone burde de Døvstumme ikke høre. For Resten ligger Veile saa bekvemt, er jo næsten Landets Centrum. Ja, der var endnu mere at sige for den stedlige Patriotisme, og det blev Altsammen sagt og sagt igjen og igjen.

 

     Denne Dags sex Kroner var sandelig ikke nemt fortjente. Men tilsidst seirede alligevel Nyborg til Trods for Militarisme m.m., og der er forsaavidt glædelig Udsigt til, at ogsaa denne Stad kan faa sin lille Stats-Koloni, svarende til Middelfarts ..........(?JMC)  paa Øens modsatte Side og til alle de andre Anstalter for egentlige og uegentlige Abnorme m.m., der dels allerede ere, dels kunne ventes at blive spredte om ved Provinsbyerne. Efter disse kommer Turen vel til Smaa-Øerne, og da vi jo have en lille Velsignelse af dem, tør vi leve i Haabet om at faa flere lige saa opbyggelige Debatter ad Aare samt med Tiden lige saa mange ”Anstalter”, som der er Gryder eller Potter i Danmark – Bilandene ikke at forglemme, hvis disse til den Tid faa ikke mindre nidkjære Talsmænd i vor folkelige Repræsentation.

 

     Medens L. D i n e s e n og K u l t u s m i n i s t e r e n  væsentlig indskrænkede sig til Formeninger om, at ”made og bespise”  - eller Nyborg og Veile kunde være mestens Dels det Samme, var Hr. H ø g s b r o  ikke den Formand, der holdt en smule Styr paa sine Medlemmer. Tilsidst maatte en formelig begjært og heldigvis vedtagen Afslutning gjøre Ende paa Snakkesaligheden. Men Nyborg kan hovere og være glad for sine ”uegentlige”, hvorimod Falkenstjerne og de andre  Veile Mænd og øvrige Jyder maa gjemme deres Nederlag til allersidst i den sorte Gryde, hvilken forgæves groper efter Luft eller Vand – i hvert Fald efter en Søn af Folkethingets 2. Næstformand. Som skrevet staar i ”Den politiske kandestøber”: ”Vi maa mage det saa at vore Raad ikke lugte af Egennytte.”

 

JMC: Efter dette satiriske og underholdende essay – som Rasmus Malling-Hansen påskønnede og nød – kan det også være på sin plads at gengive det korte, tørre og mere officelle referat af Rigsdagens diskussioner – som sagt også trykt i Nationaltidendes avis af den 26 marts 1890 (side 3):

 

Rigsdagen

 

---

 

Tirsdag den 25. Marts.
Folkethingets Møde Kl. 1.


2. Behandling af Forslag om Foranstaltninger til Døvstummes Undervisning.

 

R. C l a u s s e n  anbefalede som Ordfører for Udvalget Hovedtanken i Regjeringens Forslag, Statens Overtagelse af hele Døvstumme-Undervisningen. Kun nogle mindre Ændringer vare at gjøre. Den nye Anstalt for  ”uegentlige” Døvstumme vilde han dog have lagt ved Nyborg.

 

     S c h e e l,  L e t h og R. J e n s e n – T e n s t r u p   ligeledes, thi Luften i Veile er mindre god, badene ved Nyborg langt bedre.

 

     O u s e n, K e l t z e r  og F a l k e n s t j e r n e  foretrak derimod det af Regjeringen foreslaaede Punkt ved Veile.

 

     D i n e s e n  ønskede først og fremmest selve Sagen gjennemført, hvilket Sted man saa valgte. For Resten vil der desværre snart blive Anledning til at opføre flere lignende Bygninger for Aandssvage o.s.v. hist eller her i Provinserne.

 

     Kultusminister  S c a v e n i u s  kunde gaa ind paa Udvalgets Ændringsforslag. Han skjønnede ikke, at der var synderlig Grund til at forlade Veile for Nyborg, men ogsaa Nyborg kunde jo bruges.

 

     Efter halvtredie Times Debat vedtoges Afslutning med 41 St. Mod 29, hvorpaa Forslaget om at sætte Nyborg i Stedet for Veile vedtoges med 50 Ja mod 34 Nei; 7 svarede ”stemmer ikke”, 8 vare borte. De øvrige Udvalgs-Forslag vedtoges, og Lovforslaget henvistes til 3. Behandling.

 


[1] JMC: Edgar Collin, 1836-1906, dramaturg, teaterhistoriker og journalist. 1864-68 arbejdede han på ”Dagstelegrafen” og var i 1868 blandt stifterne af ”Dagens Nyheder”. Fra 1878 var han knyttet til ”Nationaltidende”. 1872-74 udgav han biografier af ”Fremragende danske Frimurere”, hvor Malling-Hansen imidlertid ikke figurerer, eftersom han først blev medlem i 1877.

[2] JMC: Denne artikel har vi under fanebladet ”The volapykist”.