Arkivfortegnelse over planer for udflytning og nybygning 1889.

Direktør Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894. Foto: Det kongelige Bibliotek.
Hannibal Nicolaus Sophus Stockfleth, 1836-1929, kontorchef og justisraad. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
Arkitekt Frederik Lauritz Levy, 1851-1924.
Georg Christian Charles Ambt, 1847-1919, stadsingeniør i København.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Nedenstående liste over skrivelser som har at gøre med Rasmus Malling-Hansens planer for udflytning og nybygning/tilbygning af døvstumme-instituttet for år 1889 er en værdifuld kilde til oplysninger i sig selv og samtidig en vejledning for vor fortsatte forskning efter disse dokumenter i Rigsarkivet. I lighed med den tilsvarende liste for år 1884 og 1885 er det mit indtryk, at denne liste er blevet udarbejdet af personale på det kgl. Døvstummeinstitut i forbindelse med at deres arkiv blev indleveret til Rigsarkivet omkring 2006. Jeg har bevaret fortegnelsens ortografi med undtagelse for åbenbare stave- og skrivefejl, som jeg har rettet.

 

PLANER FOR UDFLYTNING OG NYBYGNING

 

1889

 

19-01-89         Formand i kommissionen, kammerherre Wolfhagens[1] udtalelse ang. åndssløve døvstummes oplærelse. (uddraget af kammerherrens egne arkiverede skr.)

 

09-02-89         Malling-Hansens skr. til Stadsingeniøren Ambt[2], ang den evt. indflydelse, Frihavnsprojekterne med tilhørende anlæg af jernbane med station, ville kunne få for institutionen der har planer om opførelse af en Annexbygning i instituttets have. Man udbeder sig kopier af havneplanerne.

 

09-02-89         Malling-Hansens skr. til magistratens 2. avds økonomikontor ang. Frihavnsplanerne og Fæstebrevet af 1839 mellem institut og magistrat § 2 og 6 og endelig en accept af Annexbygningen, projektet i inst. have.

 

01-03-89         Skr. fra Stadens Økonomikontor v/ H. Stockfleth til Malling Hansen vedr. skr. 9-2 samme år hvor der gøres opmærksom på udfærdigelsen af det nye fæstebrev[3] af 16-12-80 i anledn. af at Blindeinst. overdrages noget af grunden til en tilbygning. Stockfleth mener iøvrigt ikke institutionen kan fordres flyttet uden militæretatens[4] forlangende, hvad der ikke er store chancer for. Hvad angår Annexbygningen mener Stockfleth ikke der skulle ligge noget til hinder for en accept deraf fra Magistratens side.

 

01-03-89         Kladde til ovenomtalte skr.

 

25-09-89         Malling Hansens skr. til ark. Levy[5] ang. planer for Annexbygning til 40 mindre begavede døvstumme børn og anmodning om enkelte rettelser.

 

30-10-89         Skr. fra ark. Levy til Malling-Hansen med anmodning om en plan over instituttet med påtænkte nybygninger til forevisning i Økonomiforvalterkontoret.
Malling Hansens returbesked 31-10 og gartner Rothes[6] plan over haven og bygningerne sendt til økonomikontoret med besked om returnering.

 

16-11-89         Skr. fra Malling-Hansen til Blindeinst. forstander Moldenhawer[7] ang. forlydender om endnu en anmodning om arealer til udvidelser af Blindeinst.  Malling-Hansen tager skarpt afstand fra ideen, men tilbyder arealer ud mod Kastelsvejen foran Blindeinst. som Det Kgl. Døvstummeinstitut lejer.

 

16-11-89         Skr. fra Malling-Hansen til ark. Levy men oplysning om at magistraten har givet tilladelse til opførelse af nybygningen på betingelse af at  måtte få et lille stykke af inst. have til brug for gennemførelsen af fortsættelsen af Lipkesgade.  Malling-Hansen anmoder ark. Levy om at komme og ”anstille de fornødne overvejelser” sammen med sig, enten dagen derpå, en søndag kl. 12 eller mandag formiddag mellem kl. 11 og 13.

 

udat.  -89       Malling-Hansen beder ark. Levy om endnu engang at indtegne nybygningen parallel med forlængelsen af Lipkesgade.  Senere i skr. ytres problemerne med Blindeinstituttets planer for asyl til blinde småbørn, eller hele Døvstummeinstituttet overdraget til Blindeinstitut. Malling-Hansen omregner arealerne i kr. om spekulation, fra Magistratens side.

 

22-11-89         Malling-Hansens skr. til kammerherre Wolfhagen med undskyldning over ikke at være kommet endnu i anledning af Magistratens gennemførelse af Lipkesgade, dette skylde endnu ikke indhentede oplysninger. Endvidere kværuleres over Blindeinst. planer og over den formindskelse af kapitalen man vil kunne gøre regning på når man engang bliver købt ud af fæstet.

 

22-11-89         Malling-Hansens skr. til Magistraten ang. Annexbygningen og gennemførelsen af Lipkesgade og afståelse af et hjørne af grunden til dette formål samt kladde til forrige skr. til Wolfhagen.

 

25-11-89         Wolfhagens skr. til Malling-Hansen lydende således: ”Kjære Herr Pastor Malling Hansen! Det har aldeles ikke Hast med Erklæringen ang. Døvstumme Anstaltens..........? Der bliver foreløbig næppe Tale om den omtalte Opførelse af en Forberedelsesskole for Blinde Børn.” Deres ærbødigst hengivne  P. Wolfhagen.

 

 


[1] JMC: Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894, fra efteråret 1884 direktør for de kongelige døvstumme- og blindeinstitutter og dermed Malling-Hansen nærmeste chef i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

[2] JMC: Georg Christian Charles Ambt, 1847-1919, stadsingeniør i København fra 1886 med betydelig indflydelse på bygning af broer, veje og kloakeringssystemer. I 1889 fik Ambt den højeste udmærkelse for sit projekt til udbygning af Københavns Frihavn (kilde. Dansk Wikipedia). Vi har vi vor brevsamling Ambts svar til RMH, dateret 20 feb 1889.

[3] JMC: Dette fæstebrev har jeg fundet i Rigsarkivet.

[4] JMC: Baggrunden det dette forhold er, at den nærmeste nabo mod syd er militært område, Kastellet,  en vigtig del af stadens forsvar.

[5] JMC: Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, kendt arkitekt, meget brugt i forbindelse med bygning af skoler, institutioner og lignende men også en af arkitekterne bag det nye Frihavnsområde (fra 1891). RMH havde et udmærket samarbejde med Levy og gjorde brug af hans tjenester ved planlægningen og gennemførelsen af døvstummeinstitutterne i Fredericia og Nyborg.

[6] JMC: Tyge Rothe, 1834-1887, dansk gartner af meget stor betydning i sin samtid. Rothe bestod gartnereksamen i 1853 og arbejdede derefter i Botanisk Have i fire år. Han fik offentlig støtte til en udenlandsrejse for videre studier og arbejdede og studerede i et år ved den botaniske have i Berlin, rejste derefter til haveanlæg i andre dele af Tyskland samt til Schweiz, Italien og kom til slut til Paris, hvor han blev ansat i den botaniske have ved Luxembourgslottet. I 1859 rejset han over Belgien tilbage til Danmark. Samme år blev han ansat som assistent ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Haver. Rothe fungerede også som manuduktør for højskolens elever og holdt forelæsninger for eleverne ved Rosenborg Gartnerlæreranstalt. I 1867 blev han udnævnt til slotsgartner på Rosenborg og forblev i denne stilling til sin død.  Ud over at være en dygtig og efterspurgt foredragsholder og underviser var Rothe også en sjældent dygtig administrator. Han nåede desuden at publicere en mængde afhandlinger i forskellige tidsskrifter, samt i 1885-86: ”Grundlag for Vejledning i Plantedrivning”. Sammen med brygger J.C.Jacobsen udgav han i 1879 en ”Beskrivelse af Væxthusene i Universitetets Botaniske Have”.  Rothe havde kontrakt som gartner ved Det kgl. Døvstummeinstitut. (Kilde: Dansk Wikipedia).

[7] JMC: Johannes Moldenhawer, 1829-1908, Malling-Hansens kollega og gode ven, mangeårig forstander for Det kgl. Blindeinstitut (1858-1905).


Botaniker Tyge Rothe, 1834-1887. Foto fra 1865.
Johannes Moldenhawer, 1829-1908, forstander ved Det Kongelige Blindeinstituttet.
Brygger J. C. Jacobsen, 1811-1887. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Det originale dokumentet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.