Nationaltidende 1890.03.29.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I en lang artikel under fanebladet ’pedagogical reformer’, nemlig Johannes Jørgensens beskrivelse i bogen om døvstummeinstituttets historie, udgivet af F.Goos i 1907, kan man læse detaljer om det lovforslag om undervisningen af døvstumme som blev vedtaget i 1890. I korte træk:

Rasmus Malling-Hansen var primus motor bag forslaget. Kommissionens forslag blev præsenteret i november 1889. Det blev fremsat som lovforslag i Rigsdagen den 23 november 1889 og henvistes til udvalgsbehandling. Udvalget afgav sin betænkning den 21 marts 1890. I hovedsagen støttede udvalget kommissionens forslag, dog med to undtagelser: 1)Udvalget afviste forslaget om opførelse af et anneks til det kgl. Døvstumme-institut i København beregnet for svagt begavede døvstumme elever; 2) et mindretal (4 af udvalgets 9 medlemmer) ville, at det nye kgl døvstummeinstitut skulle opføres i Nyborg i stedet for i Vejle.

 

Den 25 marts 1890 kom sagen til første behandling i Folketinget, og her besluttede tinget sig for Nyborg.

 

Den 28 marts 1890 kom sagen for i Landstinget, hvor lovforslaget blev vedtaget uden forandringer.

 

Kongen underskrev loven den 4 april 1890.

 

SA: The International Rasmus Malling-Hansen Society arranged our bi-annual General Assembly in the old school for the deaf in Nyborg in 2014.


Forstander Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, pådriveren i kommisjonens arbeid for en overordnet, felles plan for undervisningen av døve barn i Danmark. Foto: Privat.
Jacob Scavenius, 1838-1915, kultusminister i Danmark i 1890. Foto: DKB.
Politiker Thomas Nielsen, 1838-1895. Foto: DKB.
Folketingsmedlem Hans Valdemar Sthyr, 1838-1905, senere biskob og kultusminister. Foto: DKB.
Politiker Lars Dinesen, 1838-1915. Foto: DKB.
Dansk konge i 1890: Christian IX, 1818-1906.
Oversiktsbilde over døveskolen i Nyborg og de nærmeste omgivelsene. Foto: Døvehistorisk Selskab.
Personalet ved Nyborg døveskole i 1891. Foto: Døvehistorisk Selskab.
Den originale artikkelen.

Rigsdagen.

 

Landsthinget.

 

- - - - - -

 

     8. Første Behandling af L o v f o r s l a g  o m
F o r a n s t a l t n i n g e r  t i l  D ø v s t u m-
m e s  U n d e r v i s n i n g.

 

     K u l t u s m i n i s t e r e n  mindede om de
Principer, man hidtil havde fulgt ved Ind-
kaldelsen til Døvstummeundervisningen i Fre-
dericia, i Kjøbenhavn og hos Keller, og gjorde
derefter Rede for Lovforslagets Indhold og
for de Ændringer, Folkethinget havde foreta-
get. Han tilraadede Thinget at følge Folke-
thinget og lægge den nye Anstalt ved Nyborg.
Han havde foretrukket, at Bestemmelsen om
Godtgjørelse til Lærerne ved Kellers An-
stalter ikke vare blevne strøgne, men afgjorte
ved Forslaget. Han haabede imidlertid, at
begge Thing senere vilde vise Humanitet imod
Vedkommende.

 

     Th. N i e l s e n[2]  fremhævede Johan Kellers
og Malling-Hansens Fortjenester af Døvstumme-
sagen. Havde Keller vedblevet at leve, vilde
han have været imod Forslaget; men som
Forholdene nu vare, vilde Taleren ikke modsætte
sig Statens Overtagelse af de Kellerske An-
stalter. Naar Døvstummevæsenet nu
blev ordnet, vilde det være bedre ordnet
end i noget andet Land. Han
beklagede, at Folkethinget havde udskudt
Pleiehjemmet for de Aandssvage, som man
dog senere vilde blive nødt til at opføre.
Medens Statens Udgift nu var 135,000 Kr.
aarlig, hvortil saa kom Amternes Bidrag,
vilde den Udgift  efter Overtagelsen stige.
Det havde overrasket ham, at det i Folke-
thinget var sagt, at man havde været for
rundelig med Kellers Enke, og ligeledes var
han blevet overrasaket over, at det Medlem[3] af
Kommissionen, der sad i Folkethinget, ikke
havde nedlagt en Protest. Endvidere var
han bleven overrasket over, at Veile var
bleven dømt til Fordel for Nyborg, og ganske
særlig over, at Nyborg var bleven valgt af
Skjønhedshensyn. Vare de andre Grunde til
Fordel for Valget af samme Beskaffenhed, vare
de meget spinkle, for ikke at sige negative.
Da Ministeren slog sig til Ro med Nyborg,
og da et Medlem af Kommissionen, der i sin
Helhed havde været enig om Veile, indtog
samme Holdning, maatte man vel antage, at
en høiere Visdom havde faaet Udtryk i Folke-
thingets Valg.

 

     B o e s e n[4]  beklagede ogsaa, at Nyborg var
bleven valgt, og kunde slet ikke forstaae, at
Veile saa sporløst var forsvunden. Han ud-
talte det Haab, at Veile en anden Gang
maatte komme i Betragning.

 

     S t y h r[5]  havde kunnet ønske, at Folke-
thinget havde fulgt Ministeren. Han havde
mere Sympathi for Veile end for Nyborg,
men Hovedsagen var, at Sagen hurtig blev
ordnet. Han anbefalede derfor at tage For-
slaget, som det forelaa.

 

     Sagen gik derpaa til anden Behandling.

 


[1] JMC: Kortere notitser også i Svendborg Avis Sydfyens Tidende 29 marts, Aalborg Amtstidende 29 marts, Sorø Amtstidende eller Slagelse Avis 29 marts, Stubbekøbing Avis 31 marts og i Bornholms Tidende 12 april 1890.

[2] JMC: Thomas Nielsen, 1838-1895.

[3] JMC: Det må have været Lars Dinesen, 1838-1915.

[4] JMC: Emil Boesen, kapellan og kæmner.

[5] JMC: Hans Valdemar Styhr,1838-1905, biskop, kultusminister fra 23 maj 1897 til 27 april 1900.


Den aktuelle utgaven av avisen.