Udnævnelsen af Rasmus Malling-Hansen til forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i København.

Notisen i Fædrelandet, 1865.02.22, som forteller om utnevnelsen av Søren Johan Heiberg til Sognepræst for Kjeldby Menighed paa Møen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

1865 var et år med store forandringer, gode resultater og medvind i livet for Malling-Hansen: I et og samme år bestod han den teologiske embedseksamen; blev gift med Cathrine Georgia Heiberg; og blev udnævnt til hvervet som forstander, førstelærer og præst ved det kgl. Døvstummeinstitut i København. Desuden fik han ideen til skrivekuglen og begyndte dette år at eksperimentere med placeringen af bogstaverne på tastaturets halvkugle. Han var ung – 30 år gammel – og fuld af energi og ideer!

 

Udnævnelsen til forstandergerningen kan passende dokumenteres kronologisk i tre små avisnotitser:

 

1. Søren Johan Heibergs udnævnelse til sognepræst for Kjeldby menighed på Møn.

 

I Fædrelandet, udgaven 1865.02.22 (s. 4, spalte 3) kan vi læse:

 

Udnævnelser m.m.

 

Under 20de d.M.........
Forstander og Førstelærer samt Præst ved det kgl. Døvstummeinstitut, Prof
[1]. S. J. H e i b e r g, R[2]., besk[3].til Sognepræst for Kjeldby Menighed paa Møen;

 

Da Søren J. Heiberg (1810-1871) i slutningen af 1864 ansøgte Kultusministeriet om at måtte aftræde fra posten som forstander m.m. var han jo endnu ikke en gammel mand – blot 54 år. Men han havde gjort tjeneste ved Døvstumme-instituttet fra den 3 september 1836 – til at begynde med som hjælpelærer, men fra omkring september 1837 i praktikken som førstelærer, fordi førstelærer Schow blev alvorligt syg og senere døde (i september 1838). Heibergs officielle udnævnelse til førstelærer (man brugte dengang ikke betegnelsen ’forstander’) gjaldt fra den 26 januar 1839.

 

Jeg har ikke dokumentation for det, men i mine øjne var Heibergs bevæggrunde for at søge præstekaldet dobbelte:

 

1) Jeg kan forestille mig at han – efter 28 års tjeneste ved instituttet – havde behov for en forandring i livet. Et præstekald må have været en lettere gerning end hvervet ved døvstummeinstituttet, hvor Heiberg jo havde tre funktioner: Forstander med et stort administrativt ansvar og med personalelederfunktioner; førstelærer med undervisningsansvar; og præst.

 

2) Derudover forekommer det mig både elegant og hensynsfuldt af Heiberg at på denne måde bane vej for Malling-Hansens fremtidige karriere. Han kunne jo på ingen måde være sikker på, at Kultusministeriet ville vælge Rasmus Malling-Hansen til den ansvarsfulde post; men vi kan være sikre på, at Heiberg skrev en meget positiv anbefaling til ministeriet, og Heibergs betydelige status og stilling i samfundet – Ridder, Professor og mangeårig højt respekteret forstander – ville betyde at Heibergs ord vejede tungt.

 

Desværre kender vi endnu ikke navnene på alle de som søgte forstanderposten, men vi ved at Malling-Hansen og Johan Keller var blandt ansøgerne.

 

SA: Man kan bare undre seg om hvorvidt det foregikk "underhånden" kontakter mellom Heiberg og de ansvarlige for utnevnelsen av den nye forstanderen. Jeg har inntrykk av at slike "avtaler" var langt vanligere i tidligere tider, og vi vet ganske sikkert at selv i våre dager er visse utlysninger kun proforma, idet det allerede er klart før utslysningen hvem som er den foretrukne kandidaten. Det ville på ingen måte undre meg, om det allerede var "avtalt" før utlysningen at Rasmus Malling-Hansen var selvskreven for stillingen som den nye forstanderen. Jeg har mine tvil om Søren Johan Heiberg ville ha trukket seg fra stillingen som forstander dersom han ikke var sikker på at hans svigersønn ville få stillingen. I tillegg til det Jørgen nevner som styrker Heibergs autoritet, kan jeg også nevne at han fungerte som en slags personlig rådgiver for den danske dronningen.

Jeg har det et lignende inntrykket av prosessen frem til at Malling-Hansen ble utnevnt til forstander for døvstummeinstituttet i Schleswig. De danske myndighetene krevde at all korrespondanse ved instituttet skulle foregår både på tysk og dansk, og mitt inntrykk var at de ønsket å gjøre forholdene nærmest umulig for en tysk forstander. Og den tysktalende forstanderen trakk seg da også, noe som banet veien for Malling-Hansen som forstander.

Men dette er kun refleksjoner fra min side. Vi vet intet sikkert hverken om prosessen frem mot at Malling-Hansen ble utnevnet verken til forstander i Schleswig eller i København.



Søren Johan Heiberg, 1810-1871, forstander og prest. Foto: Heibergmuseet i Sogndal, Norge.
Johan Keller, 1830-1884, direktør ved de kellerske anstalter. Foto: DKB.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, fra et gruppefoto av de mannlige lærerne ved døvstummeinstituttet i 1861.
Rasmus Malling-Hansen giftet seg i 1865 med forstander Søren Johan Heibergs datter, Cathrine Georgia Heiberg, 1841-1876. Foto: Privat.
Vi vet med sikkerhet at Malling-Hansen eksperimenterte med å finne den mest effektive plasseringen av bokstavene på tastaturet i 1865. Men det første patentet søkte han først om i 1870. Her ses den første utgaven, den såkalte box-modellen med elektriske batterier.
Den aktuelle utgaven av Fædrelandet.

2. Kultusministeriets udlysning af embedet.

 

Dette er den korte tekst, her gengivet fra avisen Flyveposten 1865.03.27 (s.3, sp.3):

 

Ledigt Embede.

 

     Embedet som Forstander og 1ste Lærer ved det kgl. Døvstumme-Institut. Aarlig Lønning 1600 Rd. Samt fri Bolig. For hver 5 Aars Tjeneste forøges Lønnen med et Tillæg af 200 Rd, dog saaledes, at den ikke kan overstige 2200 Rd. (Opstaaet vacant den 24de Marts). 

 

3. Meddelelsen om Malling-Hansens udnævnelse.

 

Vi ved fra samtidige biografiske kilder, at Malling-Hansen blev konstitueret som forstander og førstelærer den 1 juni 1865. I juli bestod han den teologiske embedseksamen – i sig selv et ufravigeligt krav på at kunne overtage forstanderposten m.m.

 

Udover anbefalingen fra svigerfar Heibergs side havde Malling-Hansen et andet stærkt kort på hånden i konkurrencen med de andre ansøgere om stillingen: Han havde jo allerede titel som forstander for det kgl. Døvstummeinstitut i Slesvig og havde praktisk erfaring derfra: Han blev ansat som døvstummelærer og tegnelærer den 1 oktober 1862, og fra 23 april 1863 til begyndelsen af februar 1864 også konstitueret og officielt udnævnt til forstander.


Den officielle udnævnelse af Malling-Hansen som forstander blev helt sikkert annonceret i mange aviser. Vi bringer her versionen i Flyveposten den 9 september 1865 (på forsiden, 4.sp)

 

Udnævnelser.

 

     Under s. D. er Forstander for Døvstummeinstitutet i Slesvig, Cand.theol. H. R. M. J. Hansen allern[4]. Beskikket til Forstander og Førstelærer samt Præst ved det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn.

 


[1] JMC: Udnævnt til professor i 1857.

[2] JMC: Ridder af Dannebrog (1852)

[3] JMC: beskikket

[4] JMC: allernådigst


Utlysningen av stillingen som forstander ved døvstummeinstituttet, 27. mars 1865.
Meddelelsen om at Rasmus Malling-Hansen er ansatt i stillingen som forstander, kunngjort i Flyveposten, 9. september 1865.
De to aktuelle utgavene av Flyveposten.