The issue of the open sewer drain.



Sagen om den åbne kloakgrøft ved Døvstummeinstituttet.

Research og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

I over ti år – mindst fra 1879 og til midten af 1890 – kæmpede forstander Rasmus Malling-Hansen for at få fjernet det lokale hygiejniske problem, som en åben, dyb og bred, kloakgrøft udgjorde. Denne grøft gik fra Skjoldsgade, i rør under Østerbrogade, derefter åben gennem Garnisons Kirkegaard, og åben hele vejen tæt opad døvstummeinstituttets køkkenhave, hvor eleverne arbejdede, og tæt opad forstanderfamiljens private have, derefter i rør under Kastelsvejen og sidenhen som en åben kanal på den vestlige side af Kastelsvejen, i nordlig og i sydlig retning.

 

De tidligste dokumenter vi har fundet er fra 1879, men det kan ikke udelukkes, at der har fundets korrespondence fra tidligere år. Efter mindst 11 års anstrengelser kronedes Malling-Hansens stædige bestræbelser med fremgang, idet Københavns Magistrat i 1890 anerkendte problemet og fandt en teknisk løsning, som Malling-Hansen var tilfreds med.

 

De involverede personer var:(’dramatis personae’):

 

1) Politimester Carl Vilhelm Rantzau (død 1895), som i 1863-91 var chef for den nærmeste lokale politistation, nr. 6. Københavns Magistrat overlod nemlig tilsynet med den åbne kloakgrøft til politiet.

 

2) Politibetjent Christensen, Københavns Politi, 3die Afdeling.

 

3) Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, Politidirektør og medlem af stadens Sundhedskommission.

 

4) Edvard Didereik Ehlers, 1812-1893, polyteknikumingeniør, teknisk borgmester.

 

5) Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865-1886.

 

6) Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, fremstående dansk læge, borgerrepræsentant i Sundhedskommissionen.

 

7) Edgar Collin, 1836-1906,journalist og teaterhistoriker, en god ven til Malling-Hansen, fremstående frimurer. Han skrev til Københavns Magistrat i 1883 for at hjælpe Malling-Hansen med sagen.

 

8) Ferdinand Emil Torné Tvermoes, 1828-1912, overretsprokurator og etatsråd.

 

9) Georg Christian Charles Ambt, 1847-1919, stadsingeniør.

 

10) C.V. Degenkolv, fuldmægtig, prokurator, ejer af gartneriet ’H.M.Petersens Enke’, nabo til Døvstummeinstituttet og ansvarlig for renholdningen af en del af den åbne kloakledning.

 

11) I enkelte skrivelser fra Malling-Hansen er Jens Peter Trap, 1810-1885, direktøren for det kgl Døvstummeinstitut, og Georg Heinrich Lehmann, 1815-1890, læge ved det kgl Blindeinstitut fra 1872 og ved det kgl Døvstummeinstitut fra 1874, medunderskrivere.

 

Københavns Sundhedskommission blev oprettet i 1860. Dens formand var politidirektøren, og et af medlemmerne var borgmesteren for Magistratens 4. Afdeling. Helt frem til 1974 administrerede Sundhedskommissionen den københavnske sundhedsvedtægt, kødkontrollen og mælkekontrolloven. Kommissionen havde også tilsynet med alt som angik byens offentlige hygiejne, i samarbejde med stadslægen og Boligkommissionen.

 

Handlingerne vedrørende den åbne spildevandsgrøft findes i arkivet fra perioden 1860-1938 under Magistratens 4. Afdeling, på Københavns Rådhusarkiv.
Hver sag havde sit ærindenummer, og Malling-Hansens sag er nummer 35.


Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander, prest, oppfinner og naturvitenskapelig forsker.
Rasmus Malling-Hansen på et foto fra 1877. Alle bildene er digitalt bearbeidet og fargelagt.
Jens Peter Trap, 1810-1885, direktøren for det kgl Døvstummeinstitut.
Georg Heinrich Lehmann, 1815-1890, læge ved det kgl Blindeinstitut fra 1872 og ved det kgl Døvstummeinstitut fra 1874.
Politimester Carl Vilhelm Rantzau (død 1895), som i 1863-91 var chef for den nærmeste lokale politistation, nr. 6.
Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, Politidirektør og medlem af stadens Sundhedskommission.
Edvard Didereik Ehlers, 1812-1893, polyteknikumingeniør, teknisk borgmester.
Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865-1886.
Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, fremstående dansk læge, borgerrepræsentant i Sundhedskommissionen.
Edgar Collin,1836-1906, journalist og teaterhistoriker, en god ven til Malling-Hansen, fremstående frimurer.
Ferdinand Emil Torné Tvermoes, 1828-1912, overretsprokurator og etatsråd.
Georg Christian Charles Ambt, 1847-1919, stadsingeniør.
Dette kartet med det inntegnede løpet(blå stiplet linje) til kloakkgrøften ble tegnet av en politibetjent som var og inspiserte forholdene i 1879. Som man ser, går kloakkløpet gjennom instituttets hage, og tett ved forstanderens private hage. Man kan ikke annet enn å ha stor forståelse for at Malling-Hansen ville ha fjernet den illeluktende grøften.
Det fantes åpne kloakker i København helt frem til 1950-årene Dette bildet er fra Damhuskanalen 1941. Foto fra internett
Bildet er tatt fra forstanderens private del av instituttet ned mot hagen og et accacia-tre som ble plantet da bygningen ble reist i 1839. Den spillvann- og kloakk-grøften som forstander Malling-Hansen kjempet hardt for å få fjernet i mer enn ti år, gikk på tvers av hagen ned mot plankegjerdet som er skjult bak buskene. I følge en politirapport var avstanden fra forstanderboligen og ned til kloakkgrøften ca 20 alen, som tilsvarer ca 12,5 meter. Det kan neppe ha vært særlig kjekt å ha en slik illeluktende grøft så nærme sin bolig, og dessuten arbeidet elevene ved instituttet daglig ute i hagen. Malling-Hansen, som la sin ære i å gjøre forholdene ved instituttet så trygge og hygieniske som overhode mulig, fryktet sikkert den smittefaren som grøften innebar. I den forbindelse bør vi ikke minst huske på at Malling-Hansen mistet sin far i smittsom tyfus-feber allerede som gutt. Det kan sikkert forklare hvorfor det kan synes som om han muligens overdrev når han beskrev lukten og de øvrige problemene med grøften. Foto: Sverre Avnskog.
SA: På kartet over har jeg forsøkt å tegne inn grøften med rød strek, basert på Malling-Hansens beskrivelse i noen av hans brev. Kartet er et av Kraks moderne bykart, og jeg har tegnet inn det sannsynlige løpet til grøften med rødt. Kloakkgrøften startet altså i det som het Skjoldsgade og som i dag heter Olof Palmes gade. Den gaten starter ved 1-tallet på kartet. Videre gikk grøften over Garnisons kirkegård og så langs med instituttets hage opp til Kastelsvej. Jeg kan ikke forstå at det finnes noen annen mulighet for beliggenhet enn langs vestsiden av hagen, ellers ville grøften måtte gå midt mellom Døvstummeinstituttet og Blindeinstituttet på disses skolegård. Dersom grøften gikk hele veien syd for instituttene, ville det ikke kunne nå å gå langs Kastelsvej. Man legger forøvrig merke til at grøftan sannsynligvis gikk rett fordi den delen av hagen der forstanderen og hans familie hadde utgang til. Det må ha vært en sann plage dersom familien Malling-Hansen hver gang de var ute i sin private hage måtte utstå kloakklukten helt fra beboerne i Skjoldgade. Grøften fortsatte til stranden og ut i havet.
På dette gamle kartet over Døvstummeinstiruttet og området rundt, kan man se for seg kloakkgrøftens løp, som sannsynligvis kom inn på instituttets område langs hagen nedenfra og fortsatte langs hagens ytterkant oppover på kartet. Etter å ha nådd frem til det som den gangen het Citadelsvejen, svingte så grøften til høyre på kartet og fortsatte forbi instituttet på oversiden. Denne grøften kan neppe ha vært særlig hygienisk for instituttets beboere.
En viktig kilde for å finne informasjon om Malling-Hansens strid for å få fjernet den åpne spillvanns- og kloakkgrøften som passerte rett forbi døvstummeinstituttets og forstanderens private hage, er Sundhedskommissionens journaler.
Journal-samlingen tihører Københavns Stadsarkiv.
Korrespondansen vedrørende spillvannsgrøften gikk over et drøyt tiår.
Alle avfotograferinger er gjort av Jørgen Malling Christensen.
Saksnummeret til Malling-Hansens sak var 35.

Brev 25 juni 1879 til Sundhedskommissionens Formand, Etatsraad Crone, Politidirektør.

Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København.

[1]Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Ved min forskning på Københavns Rådhusarkiv i 2019 fandt jeg dette brev:

 

DET KONGELIGE                              III, ... 4/1879[2]
DØVSTUMME-INSTITUT

 

         Til
         Sundhedskommissionen i Kjøbenhavn!

 

         Hermed tillade vi os at hendlede den høie Sundhedskommisions velvilligste Opmærksomhed paa, at de to store Abnormitets (?)- Anstalter, det kgl. Døvstumme-Institut og det kgl. Blindeinstitut i længere Tid og i stigende Grad i sanitair Henseende alvorligt trues ved de aabne Spildevands-grøfter, som vistnok imod Kommissionens Vidende og Villie ere blevne etablerede i nærmeste Nærhed af nævnte Anstalter.

 

     Langs med hele den nordøstlige Side af det kgl. Døvstumme-Instituts Have løber en dyb brolagt Grøft, en aaben kloak, der fører Spildevand fra Skjoldsgade. Den fortsætter tværs under Castelsveien og løber derefter langs med denne ud imod Stranden. Grøften langs med Castelsveien optager tillige Spildevand fra en af Eiendommene ved samme Vei.

 

     Begge disse Grøfter ere i høi Grad ildelugtende, selv naar de ere oprensede. De besvære Omgivelserne med en uhyggelig Stank, der især om Aftenen er aldeles utaalelig. Rent galt bliver det, naar – som i de sidste 3 Dage – Afløbsrøret under Castelsveien er tilstoppet, uden at der fra Vedkommendes Side bliver sørget for den fornødne Udrensning af samme Rør. Grøften langs med Døvstumme-Institutets have holdes stadig vel oprenset /. den stinker alligevel /:; men Grøften langs med Castelsveien har nu i lang Tid faaet Lov til at henligge urenset og i den mest afskrækkende Tilstand.

 

     Begge de nævnte Bygninger rumme en Befolkning af henved halvtredie Hundrede Beboere. –

 

     Vi antage det som selvfølgeligt, at baade paa Grund af det store Antal Personer og paa Grund af Institutionernes Karakteer ...  ...  (JMC: to ord ulæselige) Humanitets- Anstalter kunne haabe, at de forskaanes for og fritages for at faa foruroligende Naboskab som omtalte sundhedsfarlige Grøfter.

 

     Værst stillet er det kgl. Døvstumme-Institut, der har Grøften nærmest ved sig; Institutet maa ofte afbryde den nødvendige Luftfornyelse og tillukke Vinduerne for at holde Grøfte-Stanken saa nogenlunde ude. Døvstumme-Institutets udmærkede Have har tidligere været en fortrinlig Sundhedskilde for Anstaltens 130 Børn; men nu i det sidste Aar kan samme – kun ... ... i ringere Udstrækning end tidligere.

 

     Undertegnede Malling Hansen har tidligere tilladt sig at tilskrive Hr. Etatsraad Ehlers, Borgmester og Medlem af Sundhedskommissionen angaaende Grøfterne. Brevet blev ikke besvaret; men kort efter brolagdes den ene Grøft i Bunden, hvilken Foranstaltning imidlertid ikke i mindste Maade formindskede den ilde Lugt.

 

     Vi tillade os at bede den høie Sundhedskommission om at tage sig af ovennævnte Sag – og vi nære det Haab, at Kommissionen vil drage Omsorg for, at de betegnede Grøfter – saasnart skee kan – erholde et andet Løb end forbi de nævnte Instituters Omgivelser.

 

              Kjøbenhavn den 25de Juni 1879

 

Professor Lehman[3], Etatsraad J. P. Trap[4], Forstander Rasmus Malling Hansen.

 


[1] JMC: Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København.

[2] JMC: Diariebetegnelse hos Sundhedskommissionen. Denne betegnelse gælder kun dette enkelte brev. Sagen som sådan, som kørte i mange år, havde betegnelsen 35/1879 i Sundhedskommissionens arkiv.

[3] JMC: Heinrich Lehmann, 1815-1890, dansk øjenlæge og læge ved det kgl. Døvstummeinstitut i København.

[4] JMC: Jens Peter Trap, 1810-1885, direktør for det kgl. Døvstummeinstitut i København, Malling-Hansens nærmeste chef.


Tresnitt som viser Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København.
Heinrich Lehmann, 1815-1890, dansk øjenlæge og læge ved det kgl. Døvstummeinstitut i København.
Jens Peter Trap, 1810-1885, direktør for det kgl. Døvstummeinstitut i København, Malling-Hansens nærmeste chef. Han var også kabinetsekretær og ordenssekretær.
Forstander og prest Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Foto: Privat.

Politirapport 1879.07.23.

Carl Vilhelm Rantzau, politiassistent, d, 1895. Bilde fra Illustraret Tidende.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog,

 

Dette er en af talrige politirapporter angående problemerne med stand og urenheder fra den åbne kloakgrøft langs Døvstummeinstituttets have.

 

Carl Vilhelm Rantzau var chef for politistationen Fælledvej 18 (Station 6) i perioden fra 1863 til 1891, da han afgik med pension. Rantzau døde i 1895. Med sit store korpus – ca 140 kilo – var han en kendt skikkelse i gadelivet. Døvstumme-Instituttet hørte geografisk set under Station 6, som lå ca 1,5 kilometer mod sydvest. Nabohuset, Fælledvej 20, huser idag Politimuseet.[1]

 

L.-Nr. 2558
KJØBENHAVNS POLITI
Station nr. 6

 

Rapport

 

Onsdagen den 23 Juli 1879

 

     De i vedlagte Skrivelse fra de respektive Forstandere for det kgl. Døvstummeinstitut og det kgl. Blindeinstitut omhandlede Grøfter om og ved Instituterne ere nu rensede dels af Veivæsenet og dels af andre Grundeiere, og have Forstanderne derefter erklæret foreløbig at være tilfredse. Det bemærkes at Veivæsenet har anbragt en ny Ledning under Citadelsvei istedet for den ældre der fornemlig var Aarsag til at Vandløbet i Grøften var standset, idet denne Ledning var sunket sammen og standsede Vandets frie Løb. Med Hensyn til Slutningen af bemeldte Skrivelse, i hvilken Forstanderne udtale det Haab, at Sundhedskommissionen vil drage Omsorg for, at de betegnede Grøfter – saasnart skee kan – erholder et andet Løb end forbi de nævnte Instituters Omgivelser skal jeg tillade mig at anføre at det maa anses for at være meget tvivlsomt at Grøfterne kan blive givet en anden Retning og hvis at saadant kan lade sig gjøre kan det neppe skee uden betydelige Omkostninger. Jeg skønner forøvrigt ikke rettere end at der er nu foretaget fra Sundhedskommissionens og Politiets Side det der kan gjøres og at en Forandring af Grøfterne maa bero paa en Bestemmelse fra Kjøbenhavns Magistrat.

 

     Til Slutning vil jeg ikke undlade at bemærke, at Grøfternes Renholdelse om og i Nærheden af Instituterne vil blive særlig iagttaget her fra Kredsen.

 

                                      Rantzau
                                      Politiassistent.


Et eldre bilde av Politistation 6 i Fælledvej. Foto fra internett.
Den originale politirapporten.

Brev fra RMH 17 august 1879 til politiassistent Rantzau.

Foto av Malling-Hansen fra 1876. Bildet er digitalt bearbeidet og fargelagt.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Dette er et håndskrevet brev, med al sandsynlighed er det RMHs egen kopi af originalbrevet. Håndskriften er umiskendelig Malling-Hansens. Det fremgår, at RMH tidligere har skrevet til Rantzau i samme ærinde. Carl Vilhelm Rantzau var chef for politistationen Fælledvej 18 (Station 6) i perioden fra 1863 til 1891, da han afgik med pension. Rantzau døde i 1895. Med sit store korpus – ca 140 kilo – var han en kendt skikkelse i gadelivet. Døvstumme-Instituttet hørte geografisk set under Station 6, som lå ca 1,5 kilometer mod sydvest. Nabohuset, Fælledvej 20, huser idag Politimuseet.[1]

 

 

17. Aug. 1879

 

            Velbaarne

 

Hr. Politiassistent Rantzau!

 

            Undskyld at jeg atter maa besvære Dem med et Par Linier angaaende den skrækkelige Grøft. Den stinker afskyeligt, uhumskheder staar stille og gjære i den, der er intet rask Løb igjennem den.  -
            Er det dog ikke muligt at udvirke, at den flittig bliver udskyllet?
            Vi besværes ogsaa af Stank i Haven fra en hel Grævlingefamilie eller flere; men der tør jo ikke skydes paa dem; vilde de ikke være muligt undtagelsesvis at faa Tilladelse hertil?

 

            Ærb.

 

                        RMH

 

(I nederste venstre hjørne er der tilskrevet et diarienummer: 77/1879.

 

 


[1] JMC: Kilden til informationerne om politiet er den fortræffelige hjemmeside: Dengang.dk

 


Et gammelt bilde av politistationen i Fælledvej. Politistasjonen lå i den nærmeste bygningen på høyre side. Foto fra internett.
Det originale brevet.

Brev 1879.09.15 fra RMH til Rantzau.

Politiassistent Carl Vilhelm Rantzau, d 1895, har jeg bare funnet et eneste foto av, nærmere bestemt i Illustreret Tidende. Trykkemetodene den gangen var relativt primitive, og bildegjengivelsen var dårlig. Jeg har forsøkt å forbedre bildet med moderne teknologi, men det var ikke mulig å få gjort så mye med billedkvaliteten, dessverre.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Carl Vilhelm Rantzau var politiassistent ved den politienhed, som havde til opgave at overvåge, at den åbne kloakgrøft ved kanten af Døvstumme-instituttets grund blev holdt ren. Rantzau var fra 1863 til 1891 chef for Politistation 6 på Fælledvej 18. Rantzau var, med sine 140 kilo, en kendt skikkelse i gadelivet. Døvstummeinstituttet hørte politiadministrations-mæssigt set til Station 6, som var beliggende ca 1,5 km sydvest for instituttet.

 

Dette håndskrevne brev i original fandt jeg i Rådhusarkivet i 2019.

 

DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT

 

         d.15. Septb. 1879

 

         Herved tillader jeg mig at meddele, at Afløbet fra den aabne Kloakgrøft langs med det Kgl. Døvst.Inst’s Have nu igjen i 3 Dage har været stoppet. –

 

         Endvidere kan jeg meddele, at en af Institutets Elever har faaet et heftigt Anfald af gastrisk Feber, der regnes at blive til Typhus. – Det er jo umuligt andet, end at der maa vise sig sørgelige Virkninger af et saa uforsonligt Naboskab som den Grøft er. –

 

                        Ærbødigst
                        R. Malling Hansen.

 

 


Det originale brevet.

Politirapport 1879.09.15.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Privat fotografi sannsynligvis fra 1870-tallet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Dette er en politirapport i original, fundet i Københavns Rådhusarkiv.

 

KJØBENHAVNS POLITI                    6/1879
SEKTION NO. 6

 

Rapport

 

Mandagen den 15de September 1879.

 

    I Anledning af vedlagte Skrivelse af Dags dato fra Forstanderen for Døvstummeinstitutet, Pastor Malling Hansen, der besværer sig over at Grøften langs med det nævnte Instituts Have, igjen har været stoppet  i 3 Dage og at denne Grøfts Tilstand af Anmelder sættes i Forbindelse med at en Elev i Institutet har faaet gastrisk Feber, der synes at ville blive til Typhus, har Undertegnede ifølge Ordre indfunden sig hos Anmd. som paaviste den omhandlede Grøft.

 

– Denne der løber som Skjæl imellem Institutet og Nabogrunden, der er anlagt som Kjøkkenhave og forpagtet af H. M. Petersens Enke, var i Nærheden af Citadelsveien noget ildelugtende, uden at dens Indhold var ret stort, men stoppet kunde den ikke siges at være, da det viste sig at Vandet løb om end kun langsomt i en Rørledning under Citadelsveien og ind i Grøften paa den modsatte Side. – Jeg henvendte mig strax til Forpagteren af den omhandlede Grund og gjorde ham bekjendt med at grøften trængte til at oprenses og han lovede da at dette strax skulle blive gjort.

 

                           Rantzau (SA: Min tydning av underskrften er K. Anavik).


SA: Da jeg så den originale politirapporten fra 1878.09.15, slo det meg straks at håndskriften var meget annerledes enn den i politirapporten fra 1879.17.23, som vi vet med sikkerhet var underskrevet av Ratzau selv, ta underskriften er meget tydelig å lett å tyde. Jeg reagerte også på at personen som skrev rapporten 15. september forteller at han innfant seg ved Døvstummeinstituttet "etter ordre". Det lyder ikke som noe den øverste sjefen ved denne politistasjonen ville ha skrevet. Jeg tenkte straks at denne rapporten måtte være skrevet av en underordnet.

Og da vi har Rantzaus originale underskrift fra den tidligere politirapporten, er det mulig å sammenligne underskriftene direkte. Og etter min mening er det helt tydelig at dette er underskriftene til to ulike personer. Se bildene under.


Over ses underskriften til politiassistent, Rantzau. Han var ikke en assistent i den betydningen av ordet vi kanskje ville forvente, han var øverste sjef ved politistasjon nr 6 i Nørrebro. Hans underskrift er tydelig og lettlest.
Det synes ganske åpenbart at dette ikke er en underskrift fra samme person. Når jeg studerer hans håndskrift i rapporten, ser det for meg ut til at det står K. Anavik. Under signaturen står det heller ikke politiassistent slik Rantzau underskrev, men noe som kan tydes som AS9.
Den originale politirapporten.
Her renses det ut fra en åpen grøft i Sundbyeøster. Som man ser, legges det utgravde slammet langsmed veien. Foto: København Bymuseum.

Brev 1879.09.16 fra RMH til Rantzau.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette brev fandt jeg i Rådhusarkivet i 2019. Det bør læses sammen med Malling-Hansens brev 15 september 1879 til samme adressat. I kommentarerne til dette brev er der også oplysninger om Politiassistent Carl Vilhelm Rantzau og Station 6.

 

     16 Septbr 1879 kl. 9 Morgen

 

     Hr. Politiassistent Rantzau!

 

     Der er nu oprenset i Afløbet fra Cloakgrøften og i en Længde af 30 Alen fra dette; men alle de oprensede Uhumskheder ere (ligesom tidligere) lagde langs med Grøftekanten til yderligere Forgiftning af Luften – Jeg tillader mig herved at andrage paa, at der maa blive givet den fornødne Ordre, eller ske den fornødne Foranstaltning – til at Alt, hvad der bliver renset op af Cloakgrøften bliver bortskaffet strax efter Oprensningen.

 

              Ærbødigst

 

                   R. Malling Hansen


Det originale brevet.

Politirapport 16 Sept. 1879

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dokumentet er fundet i Rådhusarkivet.

 

JMC: Syd og sydvest for Døvstummeinstituttets grund var den nærmeste nabo et gartneri ved navn H. M. Petersens Enke. Gartneriet er registreret i Kraks Vejviser for København år 1886. I de utallige muntlige og skriftlige kontakter mellem de to naboer gennem årene er det gartneriets ejer, fuldmægtig og prokurator C.V. Degenkolv Malling-Hansen kommuniserede med. I denne rapporten, som er skrevet af politibetjent K. Anavik(?) forteller også han at han talede med fuldmægtig Degenkolv, som representerede Petersens Enke.

 

Politirapporten:

 

     Idag indløb hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra samme Klager, indeholdende Besværing over at Urenhederne som havde været i Grøften, der nu var oprenset, vare henlagte paa Kanten af denne til yderligere Forpestning af Luften. Som Følge heraf indfandt jeg mig igjen ifølge Ordre ved den ovennævnte Grøft, hvor det ganske vist viste sig at Oprensningen, der vistnok tildels var Jord, var henlagt paa Kanten af den ca 8 Fod dybe Grøft, men nogen egenlig ilde Lugt kunde jeg ikke spore heraf.

 

– Derefter indfandt jeg mig hos Petersens Enke, hvor Fuldmgt. Degenkolv paa hendes Vegne erklærede, at hun som havde leiet Grunden af Magistraten, havde Forpligtelse til at oprense denne Grøft, saa ofte som dette var fornødent, eller at hun blev tilsagt hertil, uden at der var Tale om, hvor Oprensningen, der saa at sige kun bestaar af Jord, der i de stærke Regnskyl flyder ud i Grøften, skulde henføres.

 

Da imidlertid Klage nu foreligger over Maaden hvorpaa Oprensningen har funden Sted, lovede (...?) at drage Omsorg for, at Grøften ikke alene blev tilbørlig ofte renset men at Oprensningen blev bragt bort. – (...?) bemærkede at det vilde være heldig om Magistraten forsynede Grøftens Udløb til (...?) under Citadelsveien med en (...?), da megen Jordaftapning derved vilde forhindres.

 

 

                            (ulæselig signatur, formodentlig Rantzau. SA: Jeg leser signaturen som K. Anavik).


Dansk politimann i uniform fra ca år 1900. Foto fra Wikipedia.
Her kan man se de tre underskriftene på politirapportene fra høsten 1879. Den første er lett å lese, og det er åpenbart signaturen til politiassistent Carl Vilhelm Rantzau.
De to neste signaturene er åpenbart skrevet av en annen person, men han har underskrevet rapportene både fra 15. og 16. september 1879.
Etter å å studert hvordan vedkommende former de store bokstavene, mener jeg at jeg ser en K og en A med store bokstaver. Navnet ser for meg ut til å være K. Anavik.
Den originale rapporten.

Brev 1879.11.12 fra RMH til Sundhedskommissionen.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, førte en utrettelig kamp for å få fjernet en åpen kloakkgrøft som gikk gjennom Døvstummeinstituttets område. Foto: DKB.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Originalbrev, fundet i Rådhusarkivet.

 

     Politidirecteur Etatsraad Crone[1]

     Conferentsraad Ehlers[2]

     Etatsraad Dr. med. Schleisner[3]

     Kommunelæge Ulrich[4]

 

     Jeg tillod mig i sin Tid at tilskrive Hr Borgmester Conferentsraad Ehlers angaaende den Cloak-Grøft, som Veivæsenet saa uforsvarligt havde etableret langs med det Kgl. Døvstumme-Institut og i Nærheden af begge Bygningers Fløie.

 

     Jeg blev ikke beæret med noget Svar paa mit Brev, tvertimod blev det af vedkommende Autoriteter kort efter slaaet fast, at man ansaa Beliggenheden af samme Grøft for meget passende; - idet Bunden af Grøften blev brolagt. –

 

     Ligeledes er et Klage-Brev til Sundheds-Commissionen fra Institutets Directeur[5], Læge[6] og Undertegnede angaaende samme Grøft till Dato forbleven ubesvaret og uden nogensomhelst Virkning. –

 

     Idet jeg nu atter tillader mig at henlede den høie Sundhedscommissions Opmærksomhed paa denne Sag og anmode den om at drage Omsorg for at denne Pest-Grøft snarest forlægges bort fra Institutet, skulde jeg tillige tillade mig at bede om at erholde Svar paa, om denne i allerhøieste Grad berettigede Anmodning kan ventes opfyldt og – om muligt – hvornaar?

 

     Grøften bliver endnu farligere derved, at dens regelmæssige Oprensning ofte forsømmes; Uhumskhederne faae saa Tid til at dynge sig op og raadne – for saa, naar endelig Det, der stopper Løbet, bliver fjernet at kunne udsende en uudholdelig Peststank. – I de 3 sidste Uger har Grøften været tilstoppet flere Steder, og navnlig hvor Grøften passerer Kirkegaarden staaer det raadne Spildevand høit.

 

     Kbh. den 12 Nov. 1879        Allerærbødigst

 

                   R. Malling Hansen
                   Forstander og Præst ved det
                   kgl. Døvst. Inst.

 


[1] JMC: Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København.

[2] JMC: Eduard Diderik Ehlers, 1812-1893, dansk ingeniør, polytekniker. Fra 1858 til 1885 teknisk borgmester i København, formand for Bygningskommissionen, medlem af Havnerådet. (Kilde: Dansk Wikipedia)

[3] JMC: Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om denne person. SA: Jeg har rettet navnet til Schleisner, og det dreier seg sannsynligvis om Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865 til 1886.

[4] JMC: Frederik Ferdinand Ulrik (frem til 1864 stavet ’Ulrich’), 1818-1917, dansk læge, fra 1866 kommunelæge i København; fra 1868 medlem af Sundhedskommissionen. (Kilde: Dansk Wikipedia)

[5] JMC: Inspektøren var Jens Peter Trap, 1810-1885, Malling-Hansens nærmeste chef.

[6] JMC: Heinrich Lehmann, 1815-1890, dansk øjenlæge, Døvstummeinstituttets læge.


Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København. Foto: DKB.
Eduard Diderik Ehlers, 1812-1893, dansk ingeniør, polytekniker. Fra 1858 til 1885 teknisk borgmester i København.
Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865 til 1886.
Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, dansk læge, fra 1866 kommunelæge i København.
Jens Peter Trap, 1810-1885, Malling-Hansens nærmeste chef.
Heinrich Lehmann, 1815-1890, dansk øjenlæge, Døvstummeinstituttets læge.
Det originale brevet.

Brev 13 november 1879 fra Tvermoes til RMH.

Ferdinand Emil Torné Tvermoes, 1828-1912, landfoged i Sild, overretsprokurator og etatsråd.
Georg Christian Charles Ambt, 1847-1919. Stadsingeniør i København.
Georg Heinrich Lehmann, dansk læge og professor i medicin, særlig interesseret i oftalmologi. Han var Blindeinstituttets læge fra 1872 og fra 1874 også Døvstummeinstituttets læge.
Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, dansk læge, fra 1866 kommunelæge i København.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og utfyllende kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

De kongelige institutter for døvstumme og blinde på Kastelsvej var under mange år på Malling-Hansens tid plaget af dårlige kloakeringsforhold – en stor, åben kloak som flød gennem området, en ubrugelig brønd på gården med stinkende brakvand og dermed alle de gener som lugt og dårlig hygiejne førte med sig. Vi ved fra Malling-Hansens og arkitekt Meldahls skrivelser at årsagerne var komplekse og en kombination af et hårdt, for vandet uigennemtrængeligt lerlag under bygningerne; utidssvarende og utilstrækkelige kloakeringskanaler; den store Garnisons Kirkegaard, fra hvilken giftigt vand flød nordpå mod bygningerne; og niveau-forholdene, som gjorde at beskidt vand samledes på institutionernes område i stedet for at flyde videre. Malling-Hansen skrev mange breve og indlæg for at komme til rette med disse forhold. Hygiejnespørgsmålet var jo meget fremme i tiden – dette efter den voldsomme koleraepidemi i 1853. Den 12 september skrev han (antagelig til Københavns Magistrat, afdelingen for veje og kloakvæsen; vi har dogendnu ikke fundet dette brev) og fik dagen efter nedenstående håndskrevne brev fra en person med efternavnet Tvermoes, som her kommer med gode og velmenende råd.

 

(i brevets øverste, venstre hjørne
er skrevet diarienummer 101/1879)

 

(I øverste højre hjørne har Malling-Hansen
skrevet: Ambt[1], Inspecteur ved Veivæsenet)

 

                        den 13de November 1879.

 

                        I Gjensvar paa Deres Ærede af Gaars Dato skal jeg ikke undlade herved at meddele Dem, at det forekommer mig, at der vilde være en særdeles Opfordring for Blinde- og Døvstumme-Institutets Læge, Hr. Professor Lehmann[2], til indtrængende at skride ind i den omhandlede Kloaksag, og ved en rystende Erklæring sætte Liv i Sundhedskommissionen[3]. Jeg vilde i Deres Sted tillige finde Anledning til i en privat Skrivelse eller personlig, at henvende mig til Dr. med Ulrich[4], der baade er Borgerrepræsentant og medlem af Sundhedskommissionen, og anmode ham om engang ved sin Nærværelse på Institutet at overbevise sig om det Farlige og Betænkelige ved Naboskabet med Kloaken. Han er en overordentlig velvillig Mand. og jeg tvivler ikke om, at han vil støtte Sagen i enhver Henseende, naar han har gjort sig bekjendt med de lokale Forhold. I lige Maade forekommer det mig, at de paagjældende Direktioner burde fremgaa med en kraftig Protest imod den bestaaende Tilstand, og i Tilfælde af at Sundhedskommissionen om ikke efter Henvendelse vil foretage Noget i Sagen, ingaa direkte til Justitsministeriet med en Besværing over Forholdene.

 

                        Ærbødigst

 

                        (jmc: underskriften læser jeg som Tvermoes[5]?)

 

 

 

 


[1] JMC: Georg Christian Charles Ambt, 1847-1919. Stadsingeniør i København fra 1886 med betydelig indflydelse på bygning af broer, veje og kloakeringssystemer. I 1889 fik han den højest udsatte præmie for et projekt angående udbygningen af Københavns Frihavn – et projekt som blev virkelighed nogle få år senere og som også påvirkede det kgl. Døvstumme- og Blindeinstitut, fordi deres badebro blev fjernet (Kilde: Dansk Wikipedia).

[2] JMC: Georg Heinrich Lehmann, dansk læge og professor i medicin, særlig interesseret i oftalmologi. Han var Blindeinstituttets læge fra 1872 og fra 1874 også Døvstummeinstituttets læge. Udover hans faglige kvaliteter var han også kendt som en dygtig amatørmusiker samt engageret i filantropologi, blandt andet som administratør af statsråd Hans Puggaards legater for fattige piger og drenge. Han udgav i slutningen af 1887 eller begyndelsen af 1888 en biografi om Puggard, omtalt i et brev fra RMH til Wolfhagen den 24 januar 1888. Da Lehmann døde pludseligt den 16 september 1890 gav det Malling-Hansen anledning til yderligere bekymringer for hans eget helbred, fordi han havde præcis samme symptomer som dr. Lehmann. RMH døde da også kun 11 dage efter dr. Lehmann (Kilde: Dansk Biografisk Leksikon og vor egen hjemmeside).

[3] JMC: Sundhedskommissionen i København blev oprettet i 1860 og tilhørte Magistratens 4. afdeling. I Københavns Stadsarkiv findes Sundhedskommissionens arkiv fra perioden 1860 til 1977 tilgængelig for forskning, og det er en oplagt opgave for vort selskab at her søge de skrivelser som RMH sendte til Sundhedskommissionen angående kloakeringssagen eller andre sager som handlede om hygiejneforholdene (Kilde: Københavns Magistrat).

[4] JMC: Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917 (!), dansk læge, stærkt engageret i sociale forhold og den hygiejniske reformbevægelse. Distriktslæge på Christianshavn 1866-1890 (dengang et af de fattigste områder i byen). Som borgerrepræsentant i Sundhedskommissionen gjorde han et energisk arbejde (Kilde: Dansk Wikipedia)

[5] JMC: Efter undersøgelser af families Tvermoes forskellige medlemmer, kommer jeg frem til, at der enten er tale om Carl Madsenius Wilhelm Tvermoes, 1830 – 1898, officer og politiker; eller Ferdinand Emil Torné Tvermoes, 1828-1912, overretsprokurator og etatsråd. Det er mere sandsynlig at det drejer sig den senere, eftersom Carl T. i 1879 havde en høj stilling som officer og det er rimeligt at antage, at disse opgaver krævede hans fulde tid og opmærksomhed.



SA: Etter min mening er det helt sikkert at brevet er skrevet av overrettsprocurator Ferdinand Emil Tvermoes. Dersom man forstørrer brevvignetten og gjør kontrasten større, trer det tydelig frem F. E. Tvermoes og overrettsprocurator. Vi har forøvrig et annet brev på vår webside der han er nevnt i forbindelse med hjemmet for døvstumme piker: Brev 19 januar 1888 fra RMH til Direktør Wolfhagen.

 

 


En forstørring av brevvignetten og økning av kontrasten avslører tydelig at det står F. E. Tvermoes og overrettsprocurator.
Det originale brevet.

Politirapport 1879.11.18.

Denne rapporten er skrevet av nok en tjenestemann ved politiet, og han heter tydeligvis P. Christensen. Men hva er hans stilling? På alle rapportene vi hittil har sett, underskriver vedkommende med sin signatur og sin stilling under der igjen. Men det er ikke så lett å tyde hva Christensen har skrevet. For meg ser det ut som ors 11. Kan det bety noe i retning av "ordensbetjent 11"? Ikke godt å si.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne originalrapport er fundet i Rådhusarkivet.

 

KJØBENHAVNS POLITI.

HOVEDSTATIONEN.

 

Rapport

Tirsdagen den 18de November 1879.

 

I marginalen:
Christensens Rapport
angaaende en Spildevands-
grøft der løber langs med
Døvstumme Institutets Have.

 

     I Anledning af vedlagte Skrivelse af 12te Ds. fra Forstanderen ved det kgl. Døvstumme-Institut, Malling Hansen til Sundhedscommissionen, hvori nævnte Forstander paany gjentager sin Besværing over Gene af den langs med Institutets Have anlagte Spildevandsgrøft, har Undertegnede efter Ordre indfundet mig paa Stedet og fundet Forholdet saaledes som beskrevet i de vedlagte ældre Rapp. og skal til yderligere Oplysning vedlægge et Afrids over Terrainet, samt iøvrigt anføre:

 

     Den omhandlede Spildevandsgrøft, der som anført er stensat i Bunden, er betegnet med A, optager Afløbet fra de forskjellige Eiendomme paa Østerbrogade, Strækningen udfor Garnisons Kirkegaard, og fra de 6 nye Eiendomme i Skjoldsgade, fra hvilke sidstnævnte Eiendomme Afløbet, betegnet med rødt, er ledet under Østerbrogade til Grøften A, der har en Længde mellem Østerbrogade og Citadelsvei af c. 500 Alen, hvoraf Strækningen langs med Institutets Have udgjør c. 200 Alen.

 

     Grøften langs Citadelsvei, der er betegnet med B, optager Spildevandet fra 2ne Eiendomme paa Classens Vei og en Del Eiendomme paa Citadelsveien, deriblandt Døvstmme Institutet, og fortsætter Løbet ud i Stranden.

 

     Denne Grøft, der ligeledes er stensat i Bunden og har godt Fald, var idag saa godt som aldeles tør (Afløbet trække formentlig ned i Jorden)indtil Udløbet fra Grøften A.

 

     Med Hensyn til disse Grøfters Tilstand, da kunde disse vel paa enkelte Steder trænge til at blive oprensede, hvilket dog ikke var tilfældet udfor Døvst. Institutets Have, og Klageren, Forstander Malling Hansen, der var tilstede ved Eftersynet, maatte ogsaa indrømme, at man ikke idag kunne mærke nogen Stank derfra.

 

     Oprensningen af bemeldte Grøfter paahvile saaledes:

 

     Grøften A. Strækningen langs Institutets Have, Handelsgartner Petersen, Citadelsvei N:16 og den øvrige Strækning gjennem Garnisons Kirkegaard, Kirkens Værge, men dette besørges ved Lieutenant Larsen, der bor Østerbrogade N:5 i Stuen, medens Grøften B. sorterer under Veivæsenet.

 

     Hvor der egentlig kunde være Tale om for Tiden at lade oprense, er det Sted i Grøften A. hvor  hvor Afløbet fra Skjoldsgade udmunder, nemlig den Strækning langs Østerbrogade, og dette har Lieut. Larsen lovet at lade oprense, ligesom Handelsgartner Petersen ogsaa har lovet til enhver Tid at drage Omsorg for, at lade Grøften langs Institutets Have oprense saa ofte det gjøres fornødent.

 

     Paa Grund af, at Grøften A. har meget ringe Fald, maa denne ofte renses.

 

     Undertegnede skal tillade mig at bemærke, at naar der ikke paa Grund af Nivellementsforhold var noget til Hinder, synes det heromhandlede Afløb lettere at kunne have været ført hen til Kloaken ved C. Klageren, Forstander Malling Hansen har udtalt til mig at han vedbliver at besvære sig over bemeldte Afløb indtil det bliver forlagt en anden Vei.

 

                                 P. Christensen
                                     


Her er et utsnitt av kartet som politibetjenten tegnet, og som omtales i hans rapport. Som man kan se, (med blå stiplet linje) går kloakkgrøften rett forbi forstanderens private hage, og den illeluktende grøften kan neppe ha vært noen hyggelig "nabo". Den må også ha vært til stor plage for de elevene som skulle arbeide i instituttets hage. Hele kartet kan ses øverst i denne seksjonen.
Jeg har ikke klart å finne ut hva som var adressen til "Hovedstationen", men i følge historien om København-politiet, fantes det i alt 6 politistasjoner på denne tiden, og stasjon 1 lå i Gråbrødre Torv nr. 15. Dette gamle postkortet fra Gråbrødre Torv får tjene som illustrasjon til denne politirapporten. Foto fra internett.
Den originale rapporten.

Politirapport 1880.01.17.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Rapporten i original er fundet i Rådhusarkivet.

 

KJØBENHAVNS POLITI.
HOVEDSTATIONEN.

 

Rapport

 

Lørdagen den 17 Januar 1880

 

I marginalen står:
O.B.T. P Christensens
Rapp: ang: Undersøgelse
af, hvorvidt der tilføres
Spildevandsledningen fra
Skjoldsgade utilladelige
Afløb.

 

     Efter Ordre har Undertegnede paa Stedet nærmere undersøgt hvorvidt der til det i nedlagte Sag omhandlede Spildevands-afløb fra Skjoldsgade samt nogle faa Eiendomme paa Østerbro-gade der i en Grøft føres gjennem Garnisons Kirkegaard og videre langs med Døvstumme Institutets Have tilføres utillade-lige Afløb.

 

     Afløbet fra de faa Eiendomme paa Østerbrogade paa begge Sider af Skjoldsgade, ledes i en aaben stensat Grøft fra Skjoldsgade der gaar tversover Østerbrogade og her fandtes intet at bemærke, ligesom der ejheller fandtes noget at erindre ved Afløbet i de forskjellige Eiendomme i Skjoldsgade, og navnlig at Latrinindholdet ikke ledes dertil, og ved at undersøge den anmeldte Spildevandsgrøft fra Østerbrogade til Citadelsveien fandtes denne ikke at tilflyde Kilder af utilladelig Natur, ligesom Grøften for Tiden eiheller trænger til Oprensning.

 

                            P. Christensen


Den originale politirapporten.

Brev 1880.01.27 fra Crone til Malling-Hansen.

Vilhelm Christopher Crone, 1813-1887, politidirektør i København. Foto: DKB.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette brev er fundet i Rådhusarkivet og er den kopi politidirektørens kansli beholdt for at registrere afsendte breve.

 

Forstanderen for det Kgl. Døvstumme-Institut, Kbh d. 27 Jan 1880, J[1]. No 35/1879.

 

     I Anledning af Deres Velærværdigheds behagelige Skrivelse af 12 Nov. F.A. hvori De anker over, at Døvstumme- og Blinde-Instituterne heri Staden besværes af Stank fra den længs med Døvstumme-Institutets Have førende Spildevandsledning, skulde jeg efter Sundhedskommissionens Beslutning ikke undlade herved tjenstligt at meddele, at Sundhedskommissionen ikke seer sig istand tilat paavise nogen for Tiden udførlig Maade, hvorpaa den paaklagede Ulempe fuldstændigere kan afhjælpes, og at man saaledes maa nøies med ved Tilsyn med bemeldte Lednings forsvarlige Renholdelse saavidt muligt at raade Bod paa bemeldte Mangel, i hvilken Henseende der skal blive anvendt al mulig Opmærksomhed fra det udøvende Polities Side.

 

                                 Crone.[2]

 

SA: Det er interessant å legge merke til språket i dette brevet. I våre dager ville vi vel si at det er overdrevent høflig inntil det nesten komiske. I tillegg er det særdeles komplisert formulert og består faktisk bare av en eneste setning. En nåtidig skolelærer hadde nok kommet frem med rødblyanten og satt mange røde streker om en elev i vår tid skrev på denne måten!

Ellers ser jeg at over navnet Crone står P. K. V. Jeg vet ikke hvorfor Jørgen ikke har tatt dette med i sin transkribering. Kanskje fordi det er umulig å vite hva bokstavene skal stå for? I politiets egen fremstilling av politiets historie i København omtales Crone som politidirektør. P'en kan dermed godt stå for politidirektør, mens V'en kan bety Vilhelm og K'en kan står for København. Det skulle da bli "Politidirektøren i København Vilhelm Crone".

 

Skriften i dokumentet ligner forøvrig svært mye på skriften i tidligere rapporter, som vi med sikkerhet er skrevet av en underordnet, nemlig P. Christensen. Jeg har enda ikke sett et dokument som med sikkerhet er skrevet med Crones originale håndskrift. Jeg vil derfor foreløbig  anta at det er P. Christensen som har kopiert den originale rapporten. Det er derfor også en mulighet for at de tre bokstavene betyr noe som skal indikere at parrorten er en kopi. Noe i likhet med "på vegne av".


[1] JMC: Dvs ’Journal nr 35’

[2] JMC: Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København.


Det originale dokumentet.

Politirapport 1880.05.26.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1879. Bildet er sannsynligvis fra ca 1877. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Rapport af politibetjent Christensen fra Københavns Politi, 6. distrikt. Denne originalrapport er fundet i Rådhusarkivet. I slutningen af rapporten er der to korte supplementer, nemlig tilstandsrapporter fra den 25 juni, respektive den 19 november, 1880.

 

- - - - -

 

KJØBENHAVN POLITI.

 

- - - -

 

HOVEDSTATIONEN
3die Afdeling

 

Rapport

 

Onsdagen den 26de Mai 1880.

 

     Efter Ordre har Undertegnede i afvigte Marts og April saavelsom i indeværende Maaned til forskjellige Tider og sidste Gang idag taget det i vedlagte Sag omhandlede fra Skjoldsgade over Garnisons Kirkegaard og langs med ”Døvstumme-institutets” Have førende Spildevandsafløb i Øiesyn, uden at der med Hensyn til Ledningens forsvarlige Renholdelse er fundet noget at bemærke, og navnlig fandtes idag Strækningen langs Institutets Have at være i fortrinlig Orden, ligesom jeg eiheller under min Nærværelse paa Stedet, hverken idag eller tidligere har kunnet spore nogen Stank fra bemeldte Afløb, men i den varmere Aarstid, som man nu gaar imøde, vil den paaklagede Ulempe af Stank næppe udeblive, idet en jævnlig Rensning vil være nødvendigt, og hver Gang denne foretages forvolder det en slem Stank, selv om det oprensede bortføres snarest muligt.

 

     Som anført i Rapp: af 18 Novbr, f.A[1]. paahviler Rensningen af den Del af bemeldte Afløb som gaaer over Kirkegaarden, Kirkens Værge, men besørges af Veiassistent Lieut[2].Larsen, Østerbrogade Nr. 5 i Stuen, medens den øvrige Strækning, nemlig langs med Institutets Have, oprenses af Leieren af en tilstødende Jordlod tilhørende Kjøbenhavns Kommune, dengang Gartner Petersen, nu Gartner Degenkolv, Citadelsvei 16. Hvem der ved sin Hustru idag har erklæret, til enhver Tid at ville drage Omsorg for Grøftens Renholdelse udfor Institutets Have; og hvad rensningen af det øvrige angaar, da har den patrouillerende Politibetjent paa den Post, Ordre til at henvende sig til fornævnte Lieut. Larsen saasnart Grøften trænger til at blive oprenset, om at lade samme foretage, og efter hvad der er meddelt mig skal vedkommende Betjent giøre Indberetning om Afløbets Tilstand til Stationen hver Lørdag.

 

     Herr Pastor Malling Hansen talte jeg med idag, og ved den Leilighed gjorde jeg ham bekjendt med at der saaledes fra Politiets Side blev foretaget Hvad der kunde gjøres til Formindskelse af Ulemper, men hermed synes han ikke at være tilfreds.

 

                   Christensen.

 

Kontr. Den 25 Juni 1880

 

     Ved Eftersyn idag af den omhandlede Spildevandsgrøft, og navnlig langs med Døvstummeinstitutets Have, fandtes denne at være renset og i forsvarlig Stand. Saa at Vandet havde frit Løb.

                            P. Christensen.

 

     Fremdeles har Undertegnede i Løbet af Sommeren og Efteraaret indtil Vinterens Frembrud, een a to Gange om Maaneden foretaget Eftersyn af bemeldte Vandløb uden at have fundet noget at erindre mod dets Renholdelse.

 

                            P. Christensen.

 

              19 Novbr. 1880.

 


[1] JMC: = ’forrige år’

[2] JMC: dvs ’Lieutnant’, altså løjtnant.


Den originale politirapporten.

Brev 18810419 fra RMH til Sundhedskommissionen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette originalbrev er fundet i Rådhusarkivet. Man ser tydeligt, at håndskriften ikke er Malling-Hansens, hvilket betyder at han har fået en sekretær til at skrive brevet; derimod er underskriften hans.


(…?) indikerer et ord som jeg ikke har kunnet tyde.

 

Skjoldgade (også stavet Skjoldsgade) findes ikke længere som en gade med eget navn – den er idag en lille og lukket del af Dag Hammarskjölds Alle (som på Malling-Hansens tid hed Østerbrogade).

 

    Jeg tillader mig hermed at bede den høie Sundheds-Commission om velvilligst at foranstalte, at den aabne Cloak-Grøft fra Skjoldgade, Østerbro, og hen til det kgl. Døvstumme-Instituts Grund snarest maatte blive oprenset.

 

     Tillige tillade jeg mig paa det Indstændigste at andrage paa, at samme Grøft ved hyppig Oprensning og (.....?), mindst een Gang om Ugen, holdes i en saadan Tilstand, at Spildevandet m.m. kan (...?) igjennem dens hele Længde hurtigst muligt, og forinden det faaer Tid til at gaae i Forraadnelse.

 

     Edvidere skulde jeg fremstille, om det ikke vilde være muligt at lade et Vandrør fra Skjoldsgade udmunde i Grøften, saaledes at Grøften derigjennem daglig en Times Tid kunde udskyldes.

 

     Med nævnte to Foranstaltninger vilde der vistnok - /: saalænge det ikke er muligt at faa Grøften fjernet:/ - være gjort alt hvad der kan gjøres for at befrie det kgl. Døvstumme-Institut ved Grøftens saa ubehagelige (....?) Uddunstninger.

 

     Det kgl. Døvst.-Institut vil (...?) for Fremtiden sørge for, at Hele det Stykke af Grøften, der strækker sig langs med Institutets Grund, altid bliver holdt ligesaa rent som en (....?) i Kjøbenhavn.

 

              Det Kgl. Døvst.Inst. 19 April 1881

 

                                 Allerærbødigst
                                

                                 R. Malling Hansen


I Malling-Hansens tid var det to personer som var sekretær eller skriver ved Døvstummeinstituttet. Fra 1865 var lærer og senere forstander ved Fredericia, Georg Jørgensen, 1838-1905, skriver. I et brev fra mai 1881, ba RMH om å få ansatt en ny skriver til erstatning for Jørgensen.
Søknaden ble innvilget, og lærer Hans Lassen Ketting, 1849-1911, ble ansatt som skriver. Om en av disse to skriverne skrev det ovenstående brevet, bør det altså ha vært Jørgensen. Men jeg kjenner ikke skriften deres godt nok til å mene noe sikkert om det. Ketting ble forøvrig senere inspektør ved instituttet.
Det originale brevet.

Politirapport 18810427.

Fotografi av forstanderens private del av døvstummeinstituttet, med tilhørende terrasse. Om den også fantes i 1880-årene under striden om kloakkgrøften vet vi ikke. Bildet er tatt av Sverre Avnskog i forbindelse med RMH-Selskabets generalforsamling i 2010, og på terrassen kan man se mange av våre medlemmer, samt rikelig med etterkommere etter Rasmus Malling-Hansen og han som var rektor ved Døveskolen i 2010.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentar og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Rapport af politiassistent P. Christensen. Vi har en god kopi af den tegning som Christensen her henviser til.

 

SA: Jeg setter inn en forstørrelse av den nevnte tegningen umiddelbart etter Jørgens transkriberingen av brevet. Som man kan se av kartet, så går den omtalte kloakk- og spillvannsgrøften meget nært forbi forstanderens private hage, der hans syv døtre sikkert hadde sitt lekeområde, og forstanderparet sitt rekreasjonsområde. I dag befinner det seg en stor terrasse med utgang fra forstanderboligens stue i hagen, men om den fantes i Malling-Hansens tid, kan man ikke vite sikkert.

 

Vi skal kanskje ikke se helt bort fra at Malling-Hansens ustoppelige innsats for å få fjernet grøften har en viss sammenheng med hans interesse av å skjerme sin egen familie? Når man leser RMHs beskrivelser av plagene med den sjenerende lukten fra det stillestående kloakk-vannet virker den noe overdrevet i forhold til de ulike betjentenes oppfatning av den samme.


Nå forringer ikke det at RMH tenkte på sin egenfamilies veferd at han sikkert også hadde sine elevers beste i tankene, for de arbeidet jo også daglig i hagen med dyrking av grønnsaker. Men saken hadde absolutt også en privat side, som jeg ikke hittil har sett nevnt noe sted verken i RMHs brev eller i politirapportene. Men man kan jo så levende sette seg inn i forstanderens ønske om å få fjernet en illeluktende kloakkgrøft fra sin families terrasse og hage.

 

KJØBENHAVNS POLITI
HOVEDSTATIONEN  3die Afdeling

 

     I Anledning af vedlagte Skrivelse fra Forstanderen for det kgl. Døvstumme-Institut, Citadelsvei 22, Pastor Malling-Hansen til Sundhedscommissionen angaaende den aabne Cloak-Grøft der fører Spildevand fra Skjoldsgade forbi nævnte Instituts Grund har Undertegnede efter Ordre undersøgt Forholdet paa Stedet i Dag og skal herom meddele.

 

     Det Spildevandsafløb som her er Tale om, en aaben Grøft med stensat Bund, der strækker sig som det af vedlagte Rids til Rapp. Af 18 Novbr. 1879 vil sees, fra Østerbrogade over Garnisons Kirkegaard og langs med bemeldte Instituts Grund til Citadelsvei, fandtes paa et lille Stykke nær at være oprenset i disse Dage og det manglende vil blive fuldført idag.

 

     Strækningen langs med Institutets Grund, hvorom der nærmest kan være Tale, fandtes at være fuldstændig oprenset og i saa god en Stand som dette Afløb efter de nuværende Forhold kan bruges, og ifølge Pastor Malling-Hansens Udtalelse i den her nedlagte Skrivelse – Malling-Hansen er syg for Tiden – vil Rensningen af denne Del af Grøften for Fremtiden blive besørget fra Institutet, medens Rensningen af den øvrige Strækning som Hidtil blive besørgede ved Veivæsenet-assistent Len. Larsen, Østerbrogade 5 og Degenkolv, Citadelsvei N. 16 b., hvis Opmærksomhed paany er henledet paa Sagen og opfordret til at lade rense efter det er nødvendigt, der controlleres saavel fra vedkommende Politikreds som her paa Afdelingens Side, og hermed maa formentlig den af Pastor Malling-Hansen fremsatte Anmodning om ”at lade rense een Gang om Ugen” anses for fyldestgjort.

 

     Degenkolv, hvem det paahviler at rense Afløbet langs med Institutets Grund, er underrettet om gjennem Institutet at samme for Fremtiden vil blive besørget derfra.

 

     Med Hensyn til den af Malling-Hansen fremsatte Henstilling om at udskylle Grøften daglig med rent Vand, da ville en saadan i den varmere Aarstid ganske vist være af gavnlig Virkning, men det lader sig vel næppe gjøre.
     En ældre Sag følger vedlagt.

 

                        P. Christensen.


Et utsnitt av det kartet P. Asbjørnsen tegnet i forbindelse med en tidligere rapport. Som man kan se av den blå stiplede linjen, går spillvannsgrøften rett forbi forstanderens private hage. Det er lett å forstå at det neppe kan ha vært særlig kjekt for han og hans familie.
To bilder fra forstanderens private hage utenfor døvstummeinstituttet, tatt i 2010. Ovenstående foto er tatt innenfra forstanderens stue med utsikten til hagen. Man ser et accacia-tre som ble plantet da bygningen ble reist i 1839, og et høyt plankegjerde ned mot motsatt side av hagen. Politibetjent P. Christensen har notert på sitt kart at det var 20 alen(=12,5 m) fra bygningen og ned til spillvannsgrøften, som for lengst er fjernet. Sannsynligvis lå da grøften adskillig nærmere enn der plankegjerdet i dag befinner seg.
Her er døvstummeinstituttet fotografert med utsikt fra accaciatreet mot forstanderleiligheten, som hadde i alt 11 rom. Om terrassen fantes der den gangen Malling-Hansen bodde sammen med sin hustru og syv barn i døvstummeinstituttets forstanderbolig, vet vi ikke. Hvor plagsom den mye omtalte spillvannsgrøften i realiteten var, er vanskelig å vurdere på grunnalg av brevene. RMH overdrev kanskje en smule, mens politibetjentene var noe mer nøkterne. Begge fotos: Sverre Avnskog.

Brev 1881.05.04 fra RMH til Sundhedskommissionen.

Dette bildet av Malling-Hansen er egentlig et utsnitt fra et gruppefoto av Døvstummeinstituttets mannlige lærere og elever fra 1880. Ved hjelp av moderne teknologi, kan man få personer til å vende på hodet og skifte ansiktsuttrykk. Dette bildet er digitalt bearbeidet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Originalbrev fundet i Rådhusarkivet.

 

     Den høie Sundheds-Commission bedes at undskylde, at jeg atter seer mig nødsaget til at henvende mig til den angaaende den aabne Cloakgrøft fra Skjoldsgade forbi det kgl. Døvstumme-Institut til Citadelsveien.

 

     Paa Stykket fra Alleen til Døvstumme-Institutets Grund er denne Grøft bleven oprenset for en otte Dage siden; men allerede nu idag flyder Uhumskhederne kun langsomt igjennem det halvt tilstoppede Rør under Broen paa Kirkegaarden; desuden standses Løbet yderligere ved at Jord paa et Par andre Steder er skredet ned i Grøften.

 

     Der er altsaa atter intet ordentligt Afløb for den aabne Cloaks Uhumskheder, og under fortsat Forsømmelse af at holde Grøften i komplet Orden vil Afløbet snart igjen være aldeles standset.

 

     Jeg tillader mig atter at bede den høie Sundheds-Commission om, at den af Hensyn til de henved 200 Beboere paa det Kongelige Døvstumme-Institut vil drage Omsorg for at den omtalte Grøft fjernes, eller at der dog idetmindste gjøres Alt, hvad der kan gjøres for at vedligeholde til enhver Tid et frit Afløb i Grøften. – Dette vil vistnok kunne ske, saafremt Grøftens Oprensning passes tilfulde, og det tillige daglig et Par Timer bliver gjennemskyllet med Vand fra en Vandhane i Skjoldsgade.

 

                        Ærbødigst

 

                        R. Malling Hansen


Sundhedskommissionens formand, Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, etatsraad, politidirektør i København.
Medlem: Edvard Diderik Ehlers, 1812-1893, polyteknikumingeniør, teknisk borgmester. Foto: DKB.
Medlem: Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, dansk læge, stærkt engageret i sociale forhold.
Medlem: Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865 til 1886. Foto: DKB.
Det originale brevet.

Politirapport 1881.05.07.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Dokumentet er fundet i Rådhusarkivet.

 

Her får vi at vide, at Malling-Hansen i længere tid har været syg og sengeliggende – allerede i 1881!?. Men hans svækkede tilstand har på ingen måde dæmpet hans stædige kamp for at få problemet med den åbne kloak endegyldigt fjernet.

 

KJØBENHAVNS POLITI
HOVEDST.  3die AFD.

 

    Finder ikke at Forholdene er dårlige; Forstander Malling Hansen, der i længere Tid har været syg og endnu maa holde Sengen, talte jeg med om Sagen og Forestillede ham at der ikke i Øieblikket synes at være nogen Grund til Klage, og at der fra Sundhedscommissionens Side vilde blive sørget for at Grøften oprenses saa ofte det er nødvendigt, medens en daglig Udskyldning af rent Vand, af forskjellige Grunde næppe lader sig gjøre.

 

     Uden en saadan daglig Udskyldning af Grøften erklærer Malling-Hansen at han ikke kunde slaae sig til Ro, og udtalte, Hvad han alt tidligere har udtalt til mig, at han vil vedblive at klage til Sundhedscommissionen over Grøften, uanset dens Tilstand, for at faa den fjernet, da han maa ansee dens Tilstedeværelse overfor en Humanitets-Anstalt som Døvstumme-Institutet med sine henved 200 Beboere, for aldeles utålelig og uforsonlig, og hvis dette ei heller hjælper vil han endelig tye til Pressen, og heri ere saavel Anstaltens Læge, Professor Lehmann som Direktør Geheime-Etatsraad Trap enige.

 

                                 Christensen.


Direktøren for Døvstummeinstituttet, RMHs overordnede, Jens Peter Trap, 1810-1885. Foto fra internett.
Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander og prest. Foto: Privat.
Georg Carl Heinrich Lehmann, 1815-1890, læge, professor, dr. med. Foto: DKB.
Den originale politirapporten.

Brev 1881.05.16 fra RMH til Sundhedskommissionen.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander og prest ved Døvstummeinstituttet i København. Bildet er et utsnitt fra et gruppefoto fra 1880, og er digitalt bearbeidet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Malling-Hansens originalbrev er fundet i Rådhusarkivet. Brevet ligger ved siden af en politirapport dateret 19 maj 1881, som meddeler, at kloakløbet den dag var fint, og at klagen var uberettiget.

 

     Som Fortsættelse af mit Brev til den høie SundhedsCommission af 4 d.M. tillader jeg mig herved at meddele, at der i de forløbne 12 Dage aldeles ingen Oprensning er sket af det i mit forrige Brev nævnte Grøftstykke. Tilstanden er endog bleven betydelig forværret derved at Gjennemløbet under Broen mellem de 2 Afdelinger af Garnisons Kirkegaarden i den sidste Tid har været aldeles tilstoppet, navnlig af Ligkrandse, der ere blevne kastede ned i Grøften.

 

     Grøftens Uhumskheder have nu altsaa ved den fortsatte Forsømmelighed i Oprensning atter haft rigelig Tid til at gaae i Forraadnelse, og det Kgl:Døvstumme-Institut skal altsaa atter ved en forsinket Oprensning besværes med Uddunstninger fra al denne Raaddenskab.

 

     Altsaa beder jeg paa det Indstændigste den høie Sundheds-Commission om dog endelig at tage sig af denne Sag – om muligt paa den i mit forrige og næstforrige Brev angivne Maade.

 

                            Ærbødigst

 

                            R. Malling-Hansen.

 

Til
Kjøbenhavns Sundheds-Commission.


Forstørrelse av et gammelt kart over området omkring Døvstummeinstituttet. Den mye omtalte kloakkgrøften gikk parallelt med den den svarte linjen som går fra Granisons kirkegård i syd på kartet og nordover på venstre side forbi instituttet og mot Kastelsvej, eller Citadelsvej som det het i RMHs tid. Sannsynligvis gikk grøften noe nærmere skolebygningen.
Det originale brevet.

Politirapport 1881.05.19.

Dette er også et digitalt behandlet bilde av forstander Malling-Hansen, 1835-1890. Han smilte nok neppe noe særlig over saken med kloakkgrøften, som plaget ham i mer enn et tiår, men kanskje derfor kan det være passende å vise at man ved hjelp av digital teknologi kan få en person på et gammelt fotografi til å trekke på smilebåndet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Rapporten, i original, er fundet i Rådhusarkivet.

 

KJØBENHAVNS POLITI.

HOVEDSTATIONEN.

3die Afdeling.

 

                        Rapport

Torsdagen den 19de Mai 1881.

 

I marginen:
P. Christensen
Rapp. om Eftersyn
af Spildevandsafløbet
fra Skjoldsgade, der
fører forbi Døvstumme-
Institutets Grund.

 

     Efterat Forstander for Døvstumme-Institut, Citadelsvei 22, Malling-Hansen i vedlagte Skrivelse af 16de Ds. har fortsat sin tidligere gjentagne Besværing over Spildevands-afløbet fra Skjoldsgade der gaar forbi nævnte Instituts Grund, har Undertegnede i Efterm. i Forening med den paa Stedet patrouillerende Betjent N. 238 Christensen af 3de Deling foretaget Eftersyn af bemeldte Afløb, en stensat Grøft og fundet Afløbet paa hele Strækningen , fra Alleen ved Østerbrogade over Garnisons Kirkegaard og langs med Institutets Grund til Citadelsveien i forsvarlig oprenset Tilstand og Vandet havde overalt frit Løb, naar undtages at der ved den i Skrivelsen nævnte Bro paa Kirkegaarden, er faldet en lille Ligkrands og et Par Smågrene nede i Grøften der fremkaldte en ubetydelig Standsning i Løbet, men som paa ingen Maade kan have nogen Indflydelse i sanitær Henseende ligeoverfor Døvstumme-Institutet og Klagen synes saaledes at være ubegrundet.

 

                        P. Christensen.


Her er nok et gammelt kart over Døvstummeinstituttet og nærliggende områder. Som man kan se, så er tilbygget fra 1911, i enden av bygningen, tegnet på med blyant, så kartet må være eldre enn 1911. Kloakkgrøften gikk i ytterkant av instituttets tomt til venstre på kartet. I følge politibetjent Christensen, var avstanden til bygget, ca 20 alen, eller 12,5 meter.
Den originale politirapporten.

RMH brev 8 juni 1881 til Sundhedskommissionen.

Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890. Bildet er digitalt bearbeidet og fargelagt. Som dette brevet tydlig viser, var Malling-Hansen svært opptatt av sunnhetsforholdene ved det instututtet han styrte. Og i hans forstanderperiode gikk dødeligheten ved instituttet dramatisk ned, og ble faktisk lavere enn blant den øvrige befolkningen. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Dette er et af eksemplerne på de mange henvendelser fra Malling-Hansen angående den problematiske åbne kloakgrøft som gik gennem instituttets område. Andre skrivelser i samme ærinde var rettede til Københavns Magistrat og til instituttets nabo, et gartneri. Det var sikkert helt korrekt og meningsfuldt at RMH skrev til Sundhedskommissionen i København, som jo netop var den myndighed, der skulle overvåge den slags problemer og bidrage til at undgå dem. Sundhedskommissionens historie går helt tilbage til midten af 1600-tallet, hvor pesten var den store fare for indbyggerne. Den version af kommissionen som Malling-Hansen skrev til var oprettet i 1860 og havde politidirektøren som formand og borgmesteren for magistratens 4. afdeling som fast medlem. Desuden var stadslægen medlem. Helt frem til 1974 administrerede Sundhedskommissionen den københavnske Sundhedsvedtægt, kødkontrollen og mælkekontrollen. Kommissionen havde også tilsynet med byens offentlige hygiejne sammen med stadslægen og boligkommissionen. Fra 1886 blev kommissionen forstærket gennem tilknytning af en stab på seks læger samt en dyrlæge. Københavns første sundhedsvedtægt kom i 1860 og ændredes i 1886. Stadslæge fra 1886 var Just Adam Christian Tryde, 1834-1904.

 

Vi har dette dokumentet i to versjoner. Det som følger først etter vår transkribering, er kopi av et renskrevet brev i RMHs håndskrift fra Sundhedskommissionens arkiv, Københavns Stadsarkiv . Den etterfølgende versjonen inneholder en megde rettelser og udgør RMHs egen kladde.

 

Kbhn den 8 Juni 1881

 

Til
Den høitærede Sundhedscommission i Kjøbenhavn.

 

            Ligesom flere Gange tidligere har jeg igaar Eftermiddags ladet optage et vidnefast Syn over den Kloakgrøft, som løber forbi det Kgl: Døvst:Inst: - I Henhold hertil er det min Pligt at melde til den høitærede Sundhedscommission, at Grøften ved Forsømmelighed fra Deres Side, som skal holde Løbet frit og ved vedkommende Tilsynshavendes Forsømmelighed atter er i en utilladelig Tilstand. Strækningen langs Østeralle[1] er den værste; men ogsaa inde paa Kirkegaarden[2] er det frie Afløb paa flere Steder omtrent standset, stillestaaende, gjærende uhumskheder findes paa flere Steder i Grøften.  –

 

            Jeg har den fast Overbevisning, at det ikke i Længden bør eller kan afslaas, at det hele Døvstumme Institut befries fra den altfor ofte omtalte aabne Kloakgrøfts /---------/  Naboskab;  men jeg er endnu mere sikker paa, at det, saalænge Grøften ikke kan tildækkes eller skaffes et andet Løb, maa med den mest ubetingede Ret kunne forventes, at samme Grøft stadig holdes saa vel oprenset og udskyllet at den ingensinde er i værre Tilstand end en Rendesteen inde i selve Kjøbenhavn[3] og at det altsaa aldrig bør kunne skee, at Uhumskhederne faa Tid og Leilighed til at staa stille og forrådne ---- saaaledes som det nu altfor ofte har været Tilfælde.

 

            Naar der nu en af Dagene skal raades Bod paa den atter skete Forsømmelse, saa vil det første Resultat være, at hele den i Allee – og Kirkegaardsgrøften opsamlede Raadenskab faar Lov til at passere forbi Institutet og frit udsende sin Peststank.  –

 

            Slutteligen tillader jeg mig at bede den høitærede Sundhedscommission om velvilligst Svar paa følgende Spørgsmaal.

 

            Anser Commissionen det ikke for rigtigst at Grøften bliver forlagt til et andet Sted end nu?  -  Dersom der menes Ja,  -  har Commissionen da ikke den fornødne Magt og Myndighed til at faa denne Omlægning eller Dækning sat gjennem og hvornaar vil dette vel kunne ske?  - 

 

            Har Commissionen ikke den fornødne Magt og Myndighed til at faa gjennemført, at Grøften, saalænge den beholder sit nuværende Løb, altid holdes i complet Orden?  -

 

            Det er min Pligt som Forstander her ved Institutet, en Pligt som jeg ufravigelig vil følge, at sørge for at den skadelige Indflydelse, som Grøftens skandaløse Tilstand stadig /--------/ Anstalten med, snarest ophører. Det er mig derfor nødvendigt paa det indstændigste at bede om Svar paa de Spørgsmaal, jeg foran har tilladt mig at stille, for at jeg derefter  -  om fornødent  -  kan gribe til andre Forholdsregler for at faa denne Sag i Orden.

 

            Ærb.
            RMH.

 

 

 

 


[1] JMC: Gaden hedder idag Dag Hammarskiølds Alle.

[2] JMC: Garnisons Kirkegård.

[3] JMC: Vi må huske på, at på den tid var døvstummeinstituttet geografisk og administrativt beliggende udenfor voldene, dvs udenfor det indre af byen.

 


Den renskrevede versjonen av brevet.
RMHs kladde med mange rettelser.

Politirapport 18810609.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Rapporten, i original, er fundet i Rådhusarkivet.

 

     Efter Ordre har Undertegnede Dags Form. Tilligemed Politibetjentene Nr. 83 Poulsen og Nr. 144 Köln foretaget Eftersyn af den i nedlagte Skrivelse af G.D. fra Forstanderen ved det kongl. Døvstumme-Institut Malling-Hansen ommeldte ”Kloakgrøft” der fører Spildevandet fra Skjoldsgade langs med Alleen ved Østerbrogade over Garnisons Kirkegaard og forbi (..?) Instituts Grund til Citadelsvei og fundet Renlighedstilstanden af Grøften saaledes.

 

     I en Afstand af mindst 300 Alen fra Institutets Bygninger fandtes Afløbet i forsvarlig Stand, og paa Strækningen langs institutets Grund, c. 200 Alen, var Vandet saa klart at vi kunne se Kinnekullastenene i Bunden af Løbet. Derimod fandtes den Del af Grøften langs Alleen ved Østerbrogade, der hvor Udløbet fra Skjoldsgade finder Sted, at trænge til en Oprensning, ligesom der ogsaa hist og her paa Strækningen over Kirkegaarden fandtes nogle mindre Forhindringer i Løbet, foranlediget ved, at et eller andet, saasom Jord fra et Muldvarpeskud, en Kvist eller lignende er faldet ned i Grøften og bragt til Standsning i Løbet, noget der meget let kan ske, idet Grøften har meget ringe Fald, efter Opgivende kun 1” paa hver 50 Fod, men hverken denne Standsning i Løbet, eller det Snavs der fandtes i Grøften langs Alleen, kan medføre nogensomhelst Ulempe i sanitær Henseende for Institutets Beboere, og hvad der taler herfor, synes at være den temmelig store Afstand, c. 500 Alen fra Institutet til Alleen, det Sted hvor Grøften, der for Tiden trænger til at blive oprenset, og hertil kommer, at Vandet i Løbet langs Institutets Grund, som anført er saa klart, at den stensatte Bund i Grøften hele Veien kunde sees, ligesom der ejheller var Spor af ilde Lugt at mærke i Grøftens umiddelbare Nærhed.

 

     Veiassistent Lieutn. Larsen, Østerbrogade 5, der for Garnisons Kirkeinspektion har overtaget Rensningen af Grøften langs Alleen og over Kirkegaarden, var tilstede ved Efter....(?), bemærkede, at han for et Par Dage siden af den patrouillerende Politibetjent var bleven opfordret til at lade Grøften rense, og at denne Rensning vil blive udført i Dag, pg paa given Anledning erklærede han sig villig til Sommertiden at lade Grøften rense een Gang hver Uge. Det samme har Degenkolv, Citadelveien 16, hvor Oprensningen af den øvrige Del af Grøften paahviler, ogsaa lovet at gjøre.

 

                                 Christensen.

 

SA: Helt siden Jørgen begynte å sende meg den store korrespondansen som vedrører kloakk- og spillvannsgrøften som gikk rett forbi Døvstummeinstituttets hage, har jeg forsøkt å finne ut hva "tittelen" som Christensen underskrev med kan ha betydd. Etter mange refleksjoner og søk på google, har jeg endt opp med at hans lille "stillingsbetegnelse" muligens skal tydes. o.rs 11. Nummeret 11 er jo greit nok. Av den ovenstående politirapporten kan vi se at alle de ansatte politibetjentene hadde et nummer, og politibetjentene Poulsen og Køln var henholdsvis Nr. 83 og Nr. 144. Men hva i all verden sto O. RS for? Jeg har kun funnet en eneste ledetråd: I engelskspråklige land anvendte de denne betegnelsen og den sto for "Other Ranks", og den betydde det samme som "menig". Kan vi derav slutte at P Christensens stillingbetegnelse var "menig 11"? Det er ikke godt å si. Om noen som leser dette sitter inne med sikker kunnskap om dette, bes vedkommende vennligst kontakte oss og oppklare saken!

 

Man kan heller ikke slutte å undre seg over hvor motstridende Malling-Hansens og politiets beskrivelse av grøften fremstår. Malling-Hansen ser ut til å overdrive problemet ganske voldsomt, mens politiet bagatelliserer det. Hva var nærmest sannheten, mon tro? Kan vi kanskje gjette på at Malling-Hansens meget utholdende stanhaftighet og svartmaling av problemene knyttet til grøften,skyldes at han hadde satt seg fore at han ikke ville gi seg før grøften var fjernet? En form for utmattelsestaktikk? Det kan jo ha vært en strategi han trodde til slutt ville føre til at de ansvarlige myndigheter gikk lei av hans stadige klager, og at de i ren "utmattelse" ville følge hans oppfordring og fjerne grøften. Og Malling-Hansen lyktes til slutt å nå sitt mål, som vi skal se etter hvert.


Malling-Hansen hadde sikkert både sine elever og sin familie i tankene da han bekymret seg for kloakk- og avløspsrennen som gikk gjennom instituttets hage og meget nærme forstanderens private hage. Her hans enke, døtrene og den ene svigersønnen samt et barnebarn fotografert noen få år etter Malling-Hansens død. Foto: DKB.
Sammen med politirapporten følger Christensens kart over Døvstummeinstituttet og det nærmeste området. Kloakkgrøften er inntegnet med blå stiplet linje der den lå åpent, og rød stiplet linje der den gikk i tunnel under veien. Christensen har nedtegnet at avstanden fra grøften til instituttbygningen var 20 alen, som tilsvarer ca 12,5 meter.
Den originale politirapporten.

Protokolnotat fra Sundhedskommissionens møde 1881.06.14.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette notat er fundet i Rådhusarkivets mappe med dokumenter relaterede til Sundhedskommissionen. Mødesreferatet i sin helhed er naturligvis meget længre end nedenstående korte citat; der blev diskuteret forskellige emner på det pågældende møde, og jeg har her kun gengivet den udtalelse som er relevant for os.

 

Ovenover Ulriks notering kan man se et notat af et andet medlem af Sundhedskomssionen, Schleisner[1], som også ville have været relevant for vor forskning og dokumentation, men jeg har desværre kun lykkedes med at tyde nogle få ord af hans specielle håndskrift, og derfor har jeg ikke inkluderet hans udtalelse.

 

”Manden[2] er vel noget ivrig, men efter min Mening er hans Klager i Reglen ikke ubegrundede, og Uddunstningerne af Afløbet fra den nærliggende Kirkegaard er i sanitær Henseende en (....?) Fare for det Institut, hvis Værge han er. Det forekommer mig derfor at man skylder ham en Forklaring hvorfor det er umuligt at rørlægge den.”

                        (Ulrik[3])

 


[1] JMC: Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865-1886. Hans doktorsafhandling havde titlen: ”Forsøg til en Nosografi af Island” (1849), og som bl.a. udmærkede sig ved at være den første på dansk forfattede mediciske disputats! (hidtil havde de gængse sprog været latin, tysk eller fransk). Schleisner boefde og arbejde i byen Slesvig – han var medicinalinspektør for Hertugdømmet Slesvig indtil krigens udbrud i januar 1865. I sin embedsperiode i København indlagde S. Sig store fortjenester i arbejdet for at forhindre kolera-, kopper- og andre epidemier. (Dansk Biografisk Lexikon).

[2] JMC: dvs forstander Rasmus Malling-Hansen

[3] JMC: Frederik Ferdinand Ulrik (eller Ulrich), 1818-1917, dansk læge, stærkt engageret i sociale forhold og i den hygiejniske reformbevægelse. Distriktslæge på Christianshavn (dengang et af de fattigste områder i byen). Som borgerrepræsentant i Sundhedskommissionen gjorde han et energisk arbejde (Danske Wikipedia).


Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, dansk læge, fra 1866 kommunelæge i København.
Peter Anton Schleisner, 1818-1900, stadslæge i København 1865 til 1886.
Medlem av Sundhedskommissionen, Eduard Diderik Ehlers, 1812-1893, dansk ingeniør, polytekniker. Fra 1858 til 1885 teknisk borgmester i København.
Nedlem av Sundhedskommissionen, Vilhelm Christopher Crone, 1813-1887, politidirektør i København. Foto: DKB.
Det originale notatet.
Sundhedskommissionens protokoll.

Brev 1881.06.21 fra Crone til Malling-Hansen.

Vilhelm Christopher Crone, 1813-1887, politidirektør i København og medlem av Sundhedskommissionen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette brev er fundet i Rådhusarkivet og er politidirektørens kanslis kopi af det afsendte brev til Malling-Hansen.

 

1881:27
Forstanderen for det Kongl. Døvstumme-Institut
D. 21 Juni 1881
J[1].No 35/1879

 

     I Anledning af Hr. Forstanderens Skrivelse af 19 April, 4de og 16de Mai d.A., samt 8’ dennes angaaende Afløbsgrøften langs det Kgl. Døvstumme-Instituts Have, maa Sundhedskom-missionen ganske henholde sig til sin Skrivelse af 27 Januar f.A[2]. med Tilføiende, at der fra Sundhedspolitiets Side er truffet Foranstaltning til at Grøften renses hver Uge.

 

                   Crone.[3]

 


[1] JMC = Journal

[2] JMC = Forrige Aar

[3] JMC: Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København.


Det originale dokumentet.

Brev fra RMH 24 august 1881 til Københavns Magistrat.

Dette er et utsnitt av et bilde av alle de mannlige lærerne og elevene ved Døvstummeinstituttet i 1880, og viser forstanderen, Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, ca 45 år gammel. Han ser fremdeles frisk og sunn ut, slik jeg kan vurdere det.

Research, udskrift og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette er et skrivekuglebrev med tydelig og klar skrift. Det må have været med stolthed som Malling-Hansen kunne sende dette brev afsted til den Københavnske Magistrats Økonomikontor – et for døvstummeinstituttet vigtigt brev for at komme til rette med problemet med den åbne kloak på området; og samtidigt en chance for Malling-Hansen at vise kvaliteten i hans seneste skrivekuglers skrift. Måske havde han en tanke på, at Magistraten ville få øjnene op for fordelene med at bruge skrivekugler i stedet for håndskrift?

 

 

DEN 24 AUGUST 1881.

 

TIL KJÖBENHAVNS MAGISTRATS ÖCONOMIKONTOIR

 

            I ANLEDNING AF EN BEKJENDTGJÖRELSE
I ”BERLINGSKE TIDENE” FOR IDAG OM ANLÄG AF EN
NY CLOAKANLÄG (her er ”anläg” overstreget og RMH har med
håndskrift rettet det til –LEDNING) 
FRA ÖSTERBROGADE VED
CITADELS-VEIEN TIL STRANDEN  -  TILLADER JEG MIG AT
FORESPÖRGE, OM DETTE ANLÄG VIL FORANLEDIGE AT DEN
AABNE CLOAKGRÖFT FRA SKJOLDSGADE[1] OVER GARNISONS-
KIRKEGAARDEN OG FORBI  DET KONGELIGE DÖVSTUMME-
INSTITUT VIL BLIVE NEDLAGT, SAMT I BEKRÄFTENDE FALD,
HVORNÅR DET FORMENES AT DENNE NEDLÄGNING VIL KUNNE
FINDE STED.

 

                        ÄRBÖDIGST

 

                                    R.M.H.

 

 


[1] JMC: Skjoldsgade hedder idag ”Oluf Palmes Gade”. Den går fra Visbygade til Østerbrogade og ligger sydvest for det kgl. Døvstummeinstitut.

 


Det originale brevet.

Brev 1883.04.10 fra Crone til Edgar Collin angående kloakgrøften.

Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København, og medlem af stadens Sundhedskommission.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Siden 1879 havde Malling-Hansen i talrige skrivelser til Københavns Politi og til Sundhedskommissionen klaget over den ildelugtende og sundhedsfarlige åbne kloakgrøft, som var etableret langs med Døvstumme-instituttets grund. Det viser sig, at han i denne sag også allierede sig med sin mangeårige ven, Edgar Collin[1], medlem af samme frimurersamfund som Malling-Hansen. Edgar Collin var også ved mange tilfælde en nyttig ven til Malling-Hansen i egenskab af hans forbindelser i journalistiken – Edgar Collin var journalist ved Dagstelegrafen, senere Dagens Nyheder og endnu senere Nationaltidende, og han var ofte Malling-Hansens kontakt, når det gjaldt at få publiceret artikler om skrivekuglerne eller om Malling-Hansens naturvidenskabelige forskning. Åbenbart har Edgar Collin skrevet til Politidirektøren i ærindet, og dette er svaret.Dokumentet er fundet i Sundhedskommissionens register med kopier af afsendte breve (kopibog).

 

11
Cand Mag Collin
Rosendalsvei Nr. 5
10 April 1883
J. Nr. 7/1883

 

     I Anledning af Deres Velbaarenhed m.H. til Kjøbenhavns Magistrat indgivne Besværing over Mangelfuld Renholdelse af Grøften imellem Garnisons Kirkegaard, Østerbrogade østre Sideallee, hvilken Besværing under 2.f.A. af Magistraten er afgiven til Sundhedskommissionen for Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder skal jeg efter at Sagen har været Gjenstand for Forhandling i Sundhedskommissionen, ikke undlade paa Sammes Vegne at meddele, at en grundig Afhjælpning af de paaankede, fra den ommeldte Grøft hidrørende Mangler ikke er mulig, foruden det Kloakanlæg, der fra Østerbrogade skal føres ud over Citadellets Glacier til Stranden, kommer i Stand, og at man indtil da maa indskrænke sig til ved jevnlig Oprensning af Grøften at formindske disse Ulemper saa meget som muligt, i hvilken Henseende det navnlig er indskærpet de Vedkommende nøie at paase at de Urenligheder der oprenses af Grøften strax fjernes.

 

                   P.K.V.[2]

 

                   Crone[3].

 


[1] JMC: Edgar Collin, 1836-1906, journalist og teaterhistoriker. Udgav blandt andet i 1872-74 ”Fremragende danske Frimurere”.

[2] JMC: Jeg har set denne signatur mange gange og tror at det betyder ”på kancelliets vegne”.

[3] JMC: Vilhelm Christoffer Crone, 1813-1887, politidirektør i København, og medlem af stadens Sundhedskommission.


To ulike portretter av Edgar Collin, 1836-1906, journalist, teaterhistoriker.
Begge bildene stammer fra Det Kongelige Biblioteks portrettsamling, men er digitalt forbedret.
Det originale dokumentet.

Brev 2 juli 1886 fra RMH til Degenkolv.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

JMC: Syd og sydvest for Døvstummeinstituttets grund var den nærmeste nabo et gartneri ved navn H.M. Petersens Enke. Gartneriet er registreret i Kraks Vejviser for København år 1886. I de muntlige og skriftlige kontakter mellem de to naboer er det gartneriets ejer, fuldmægtig og prokurator C.V. Degenkolv som RMH mødte. Nedenstående brev er en håndskreven note fra Malling-Hansen  -  med en for ham ikke karakteristisk sprogfejl! Malling-Hansens prosa var sædvanligvis klar, koncis og korrekt, men her åbner han med en fejl, som tyder på stress eller affekt.

 

2-7-86.

 

            Hr. Fuldmægtig Degenkolv!

 

            Det vilde ikke være mig ubehageligt (JMC: her har RMH skrevet ”kjært” og derefter streget ordet over; fejlen er jo, at han skulle have valgt ”kjært” i stedet for ”ubehageligt”!) om den for Dem nyttige, men for os her skadelige Grøft skulde ødelægge godt Naboskab.  Kunde det ikke være tilstrækkeligt til deres Behov, om De afdæmmede Grøften kun om Aftenen og saa benyttede Indholdet af den tidlig om Morgenen, saa at Dæmningen igjen kunde borttages en 12 Timer efter at den var sat?  -

 

            Nu har Grøften været opdæmmet hele Dagen igaar og endnu kl: henved 2 idag staar Vandet opdæmmet op over Stensætningen i Bunden af Grøften.  –

 

            At en saa langvarig Opdæmning maa forraadne Spilde-Vandet er selvfølgelig. /Te----------?/ Deres snarlige ærede Svar er jeg
                                    Deres ærbødige

 

                                    RMH.letters-by-malling-hansen/letter-overview/18860702-danish-to-mr-degenkolv.html

 


Det originale dokumentet.

Svar 2 juli 1886 fra Degenkolv til RMH.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Samme dag som Malling-Hansen skrev en note til Degenkolv og klagede over spildevandet i den åbne grøft, fik han et undskyldende svar tilbage.

 

2/7 86

 

            Hr. Pastor Malling Hansen

 

            Med Beklagelse erfarede jeg efter Modtagelsen af Hr. Pastorens ærede Skrivelse, at min udtrykkelige Ordre til at borttage Dæmningen Kl. 8 imorges, er bleven overtraadt.  længere end som af Hr. Pastoren berørt behøver jeg ikke Vandet, og jeg skal sørge for, at min Ordre fremtidigt bliver fulgt.

 

            I Haab om at vort gode Naboskab  hverken af denne eller andre Grunde vil blive forstyrret forbliver jeg

 

                                    Erbødigst

 

2/7 86

 

                                    V.  Degenkolv

 


Det originale brevet fra Degenkolv.

Brev RMH 3 juli 1887 til Degenkolv.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Døvstummeinstituttet havde i en lang periode problemer med en åben kloakgrøft, som kom syd eller sydvest for skolen og medførte en stank og en helbredsrisiko i form af råddent vand. Den nærmeste nabo, gartneriet H. M. Petersens Enke havde derimod nytte af vandet til sin virksomhed. Ejer af gartneriet var fuldmægtig, prokurator, C. V. Degenkolv.

 

Hr. Fuldmægtig Degelkolv

 

            Højstærede Hr. Nabo.  Ved den Bro, som fører over den slemme Cloakgrøft har der nu været Dæmning tværs over Grøften i et Par Dage;  Vandet staar højt og lugter meget ilde.  – Jeg tillader mig at erindre om Deres velvillige Løfte, at naar der til Bedste for Vandingen inde hos Dem blev sat Dæmning om Grøften om Aftenen, denne Dæmning saa skulle blive borttaget den næste Dags Morgen inden kl: 9.

 

            Deres ærb.
            RMH

 

3.VII.87

 


Det originale brevet.

Brev 1889.05.26 fra RMH til Sundhedskommissionen.

Rasmus Malling-Hansen, 1835.1890, forstander, prest, fotografert i 1890. Bildet er digitalt bearbeidet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette brev markerer 10 års jubilæet for Rasmus Malling-Hansens stædige kamp for at få løst problemet med den åbne kloak. Det tidligste dokument jeg har fundet om denne sag er brevet fra Malling-Hansen, Trap og Lehmann til Sundhedskommissionen, dateret 25 juni 1879. Dette originalbrev er fundet i Rådhusarkivet. I slutningen af brevet har en person tilføjet en notering, som jeg desværre ikke har kunnet tyde. Men Malling-Hansens brev blev fulgt op med en politirapport, dateret 1889.06.01 om dette ærinde, samt en rapport 1889.06.08 fra Sundhedskommissionens side.

 

     Det herværende Kgl. Døvstumme-Institut har nu i mange Aar været plaget med, og mange Gange forgjæves klaget over den aabne Kloakgrøft, der fører Spildevand fra Skjoldsgade (m.fl.St.)indover Garnisons-Kirkegaarden og derefter langs med hele den ene Side af det kommunale Institutshave og langs med Castels-veien udenfor Institutet.

 

     Uagtet denne Grøft bliver passet godt med Oprensning, kan det dog ikke undgaas, at den ofte udbrede Stank og maa være farlig for Eleverne her og for Anstaltens øvrige Personales Sundhedstilstand. Jeg tillader mig derfor at forespørge, om det ikke nu, da det rygtes, at der er ført en lukket Kloak gjennem Skjoldsgade, kunde være Udsigt til, at det kgl. Døvstumme-Institut snarest her blev befriet for den aabne Kloak?

 

                        Ærbødigst

 

                        R. Malling-Hansen.

 


Det originale brevet.


Vi har også Malling-Hansens kladd til det ovenstående brevet.

Politirapport 1889.06.01.

Det siste portrettet som ble tatt av Rasmus Malling-Hansen, er fra våren 1890, få måneder før han døde. Det ovenstående fotografiet er digitalt bearbeidet ved hjelp av moderne billed-teknologi.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Endelig – efter 10 års stædig kamp fra Malling-Hansens side vender vinden! I denne lange og udførlige politirapport, rettet til Sundheds-kommissionen, får vi bekræftelse på, både fra politibetjent Christensen og indirekte fra Sundheds-kommissionen, at hans klage, fremført i juni 1879, var berettiget. Nu, 10 år efter, er der tekniske muligheder for at gennemføre den løsning, som Malling-Hansen i mange år havde efterlyst. Det var en vigtig sejr for ham – men tænk hvad det havde kostet af tid, energi og frustration gennem mange år, inden han fik ret fra Sundhedskommissionens og dermed Magistratens side!

 

Denne rapport i original er fundet i Rådhusarkivet.

 

KJØBENHAVNS POLITI.
Hovedstationen.

 

3’die Afdeling.

 

     I Anledning af nedlagte Skriv. af 26.f.M. fra Pastor Malling-Hansen, Forstander for det Kgl. Døvstumme-Institut, Citadelsvei N. 58, hvori han paany gjentager sin Besværing over den Ulempe af ilde Lugt, som Institutet mange Aar har lidt under, fra den aabne Kloakgrøft som optager Spildevand fra Skjoldsgade m.fl. Eiendommme og som efterat have passeret Garnisons Kirkegaard løber langs med Institutets Have, har Undertegnede efter Ordre i Dag undersøgt Tilstanden af bemeldte Afløb, der efter Øiemaal har en længde af c. 500 Alen i en stensat Grøft, og fandtes denne, som i Klagen anført, at være i en forsvarlig reenholdt Stand og jeg kunde ikke, ved min Nærværelse i Dag, mærke nogen ilde Lugt derfra, men en Gartner som jeg traf paa Garnisons Kirkegaard erklærede paa given Anledning, at der fra bemeldte Grøft af og til blev bemærket en slem Stank og til andre Tider slet ikke.

 

     Bemeldte Afløb optager foruden Spildevandet fra samtlige Eiendomme i Skjoldsgade, der ledes under Østerbrogade til Grøften langs Garnisons Kirkegaard, tillige fra den nylig opførte Skolebygning paa Hjørnet af Stockholmsgade og Østerbrogade samt fra Eiendommen N. 42, Gartner Degenkolv, og 44 Gross. H. Egholm, paa Citadelsvei. –

 

     De Paagjældende, hvem Rensning af Grøften eller Afløbet paahviler har jeg talt med og disse lovede fremdeles, - og navnlig nu i den varme Aarstid, at lade Afløbet eftersee og oprense een Gang om Ugen.

 

     Ligeledes har jeg talt med Forstander Malling-Hansen, denne gjentog hvad han havde anført i sin Klage, at det ikke var selv Grøftens Tilstand han sigtede til eller en fuldstændig Fjernelse af samme, men derimod en Henstilling om ene, at Spildevandsafløbet fra Skjoldsgade blev ledet til den nærliggende nye Kloak. Forinden dette Spildevand blev ledet til Grøften mærkede man aldrig nogen Stank fra denne og den kunde ogsaa dengang i sommermaanederne være aldeles tørlagt, naar undtages i Regnveir.

 

     Undertegnede skal tillade mig at bemærke, hvad der ogsaa fremgaar af nedlagte ældre Sager angaaende denne Spildevands-grøft, at Klage over Samme fra Døvstumme-Institutets Forstander Pastor Malling-Hansen, indkom første Gang i Juni 1879 og Sagen blev ogsaa derefter behandlet af Sundheds-kommissionen, der kom til det Resultat, at selv om det ikke kunde erkjendes at Ulempen var tilstede i nogen betydeligere Grad, var Klagen dog saa meget begrundet, at dens Afhjælpning maatte ansees for meget ønskeligt, men Forholdene var dengang af den Beskaffenhed at dette ikke lod sig gjøre paa nogen grundig Maade; nu derimod stiller Forholdene sig anderledes, idet der nu er ført en Kloakledning gjennem Stockholmsgade og gjennem Glaciet til Stranden, og da denne Ledning skjærer Østerbrogade, c.100 Alen fra Skjoldsgade, turde der maaske være Anledning til at søge Sagen ordnet paa den af Klageren antydede Maade, og samtidig medtage Afløbet fra Skolebygningen paa Hj. af Østerbrogade og Stockholmsgade.

 

     Et Rids over Afløbet, taget efter Øiemaal, findes vedlagt den ældre Sag K.S.N. 35/1879  Rapport af 18/11 79.

 

                            Christensen, 3die Afdeling.


Skolen som omtales i denne rapporten, er sannsynligvis Borgerdydsskolen Øst, som ble tatt i bruk i 1884. Adressen til bygningen er i dag Stockholmsgade 61, og veien som krysser denne gaten heter ikke lengre Østerbrogade, men Dag Hammarskjølds Alle. Foto: DKB.
Bygningen eksisterer den dag i dag, og slik ser de nærmeste omgivelsen ut på Kraks gatefotografier. Det er et stykke herfra til Døveskolen, men på Malling-Hansens tid, fulgte det altså med spillvann fra et ganske stort området rundt skolen i den åpne grøften som gikk rett forbi instituttets hage og forstanderens private hage.
Dette er politibetjent Christensens skisse som viser Døvstummeinstituttets nærmeste omgivelser samt kloakkrennens løp ved hjelp av en stiplet linje. Som man ser, var det ikke reist mange bygninger i denne delen av København på den tiden.
Slik ser det ut i dag i det samme området, på luftfoto fra Kraks gatefotografier. Døvstummeinstituttet er den oransje bygningen som går i en vinkel, og man kan se en hvit terrasse som var bygget ved utgangen til forstanderens private hage. Som man ser av fotografiet, har Christensen gjort en feil, idet han tegnet den delen av instituttet som gikk langsmed Citadelsvejen lengre enn den andre. Det skulle vært omvendt.
Det originale dokumentet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.

Rapport 1889.06.08 fra Sundhedskommissionens 3die Kredslæge.

Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, fremstående dansk læge, fra 1868 medlem af Sundhedskommissionen i København.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.  

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne originalrapport fra kredslæge Ulrik er fundet i Rådhusarkivet. Til hovedrapporten er føjet et kortere notat af samme læge, dateret 6 juli 1889.
I rapporten får vi en plausibel teknisk forklaring på de lugtgener Malling-Hansen igennem 10 år havde påtalt; vi får også information om, hvordan Magistraten endegyldigt lykkedes med at løse problemet. Summa summarum: Malling-Hansen havde gode grunde til de gentagne klageskrivelser; og hans forslag til løsning blev endelig vedtaget – 10 år for sent.

 

Sundhedskommissionens             S.k.209/89
Lægepersonale                     J.No 67/89
3die Kredslæge
Kjøbenhavn, den 8-6-1889

 

     Det aabne Spildevandsafløb fra Skjoldsgade og nærliggende Eiendomme har, maalt paa et nøiagtigt Kort, en Længde af c.800 Alen; det fører fra Østerbrogades østre Grøft, gjennem garnisons Kirkegaards, derpaa langs Døvstummeinstitutete Skjæl til Kastelsveien, føres under denne i en Rørledning og følger derpaa Kastelsveiens østre Side til ud for Blindeinstitutet, hvor den optages af en i 1887 anlagt lukket Ledning, der fører Afløbet videre til Strandpromenaden.

 

     Det aabne Afløb har kun meget ringe Fald, paa Kirke-gaarden tilsyneladende næsten intet, og fordrer en meget flittig Pasning og rigelig Udskyldning for ikke at stagnere. Paa Grund af Spildevandets vexlende Beskaffenhed kan det uden Tvivl, især i den varme Aarstid, foraarsage Ulemper, særlig for dem, der passere Kirkegaarden, hvorimod Døvstumme-institutets Grund synes ret godt beskyttet ved et tæt og frodigt Hegn. Ved et foretaget Eftersyn fandtes Afløbet den 4de Juni mindst vel vedligeholdt og overgroet (af Ukrudt) ved Østerbrogade, stillestaaende paa forløbet over Kirkegaarden, hvor Røret under Dæmningen syntes helt eller delvist tilstoppet – her sporedes ogsaa ildelugtende Uddunstninger – derimod ret rent og klart langs Døvstummeinstitutets Grund.

 

     Saalænge Stockholmsgades-Kloak ikke er fuldført paa hele Strækningen over Glaciet og altsaa endnu ikke er i Funktion, er det formentlig ikke muligt fuldstændig at afhjælpe de bestaaende Ulemper. Naar dette er sket, vil den naturlige Ordning formentlig være, at Afløbet fra Skjoldsgade og Østerbrogade føres til den nye Kloak, hvorved Ledningen over Kirkegaarden vil bortfalde.

 

     I den nuværende varme Sommervil der formentlig for S.K. være Grund til at anvende SV§14, hvorefter S.K. under visse Omstændigheder kan paabyde hyppigere Rensning af Afløbsrender og Grøfter.

 

                   Ax:Ulrik[1]

 

     Efter Stadslægens Opfordring kan til Ovenstaaende føies, at den lukkede Ledning i Citadelsveiens nordre Grøft blev anlagt af Militæretaten i Mai til Juni 1887 af 9” glacerede lerrør fra den Navnløse Vei fordi den (...?) til Strandpromenaden og langs dennes vestre Grøft, paa hvilket sidste Sted der indtil da fandtes et meget stinkende Morads.

 

                   6-7-89

 

                            Ax:Ulrik.

 


[1] JMC: Frederik Ferdinand Ulrik, 1818-1917, fremstående dansk læge, fra 1868 medlem af Sundhedskommissionen i København.


Det originale dokumentet.

Politirapport 1890.07.25.

Forstander Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, hadde all grunn til å smile tilfreds etter å gått seirende ut av striden med danske myndigheter om å få fjernet en plagsom, åpen kloakkgrøft som gikk rett forbi Døvstummeinstituttets hage. Det ovenstående portrettet er en digitalt bearbeidet versjon av et foto fra våren, 1890. Under teksten, ses ytterligere fire digitalt bearbeidede portretter.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne rapport sætter et meget tilfredsstillende og passende punktum for den langvarige kamp Malling-Hansen førte med Københavns Magistrat/-Sundheds-kommissionen om at løse de sanitære problemer forbundet med den åbne kloakledning. Det er vemodigt at tænke på, at den endegyldige – og også i Malling-Hansens øjne gode løsning – tilkom først efter 11-12 års stædig kamp fra hans side, - og i hans sidste leveår. To måneder efter denne rapport, den 27 marts 1890, døde Rasmus Malling-Hansen af et hjerteslag.

 

Rapporten, i original, er fundet i Rådhusarkivet.

 

KJØBENHAVNS POLITI
HOVEDSTATIONEN
III Afdeling

 

Rapport

 

Fredagen den 25.Juli 1890.

 

     Ifølge Ordre har Undertegnede paa Stedet undersøgt det med S.K. Sag N.209/1889 omhandlede aabne Spildevandsafløb, der fra Skjoldsgade gaaer over Garnisons-Kirkegaard langs Døvstumme-Institutets Have og fundet Forholdet i den fortrinligste Orden og Ulemper i enhver Henseende at være hævet, idet alt Spildevand som før gik til den aabne Grøft nu er ledet til en, for nogen Tid siden, anlagt Kloak.

 

     Grøften der er stensat i Bunden modtager kun Nedfaldsvandet og var ved Eftersynet aldeles tør.

 

     Forstander for Døvstumme-Institutet Pastor Malling-Hansen, hvem jeg ved denne Leilighed traf sammen med og hvem der i en længere Aarrække har været en ivrig Klager i denne Sag, udtalte sin store Tilfredshed med Fjernelsen af dette Afløb.

 

                   Christensen.

 


Den originale politirapporten.
Dette bildet viser ikke tildekkingen av kloakkgrøften som plaget Døvstummeinstituttet, men en hendelse fra noen år senere, nemlig tildekkingen av Ladegårdsåen, som var et mye mer omfattende arbeid. Men bildet får stå som et symbol på at Malling-Hansen gikk seirende ut av den langvarige striden for å lagt kloakkgrøften forbi Døvstummeinstituttet i rør. Foto: København Museum.