Dags-Telegraphen 1889.03.28.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

’Arbejdsanstalten for Døvstumme Piger’ blev oprettet 1869 gennem initiativ af Johan Keller. Formålet var at oplære døve unge kvinder i forskellige former for husligt arbejde – rengøring, syning, vask, strygning og lignende – for at gøre det lettere for dem at få et arbejde eller i det mindste en bi-indkomst. Samtidig var anstalten deres hjem og tryghed. Institutionen ændrede senere navn til ’Arbejdshjemmet for Døvstumme Piger’. Det første hjem var i Løngangsstræde, men snart flyttede virksomheden til St.Kongensgade 59, og i 1872 flyttede hjemmet til Havnegade 37. Fra 1891 var virksomheden tilbage i Løngangsstræde nr 21 og havde da plads til 60 beboere. Af Dags-Telegraphens notitis fremgår det, at Rasmus Malling-Hansen indgik i bestyrelsen fra begyndelsen af 1889.


Grosserer Julius Meyer Goldschmidt, 1828-1908.
Ferdinand Tvermoes, 1828-1912, landfoged Sild, overretsprokurator og etatsraad. Foto: DKB.
Forstander Johan Keller, 1830-1884.
Forstander Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890.
Emil Charles Thorvald Keller, 1835-1896, jurist og forstander.
Cathrine Keller, enke etter professor Johan Keller.
Overlærer Alexander Prytz, 1847-1899. Foto: DKB.
Joseph Carl Soldenfeldt, 1806-1891, legatstifter. Foto: DKB.
Den originale artikkelen.

     Arbeidshjemmet for døvstumme

Piger i Kjøbenhavn afholdt igaar
sin aarlige Generalforsamling, der lededes af
Grosserer G o l d s c h m i d t.  Bestyrelsens For-
mand, Overretsprokurator T v e r m o e s[1], op-
lyste, at Arbeidshjemmets status var god,
men at de sig paatrængende Fremtidsopgaver,
at udvide Anstalten til ogsaa at omfatte en
Forsørgelsesanstalt for gamle, ikke længer ar-
beidsdygtige, døvstumme Piger og at skaffe den
samlede Virksomhed dens egen Bygning, kræ-
vede saa betydelige Midler at enhver Støtte
var Anstalten af største Værd. Foruden den
Støtte, som ydedes Hjemmet af Staten, enkelte
Amter og Sogne samt Private, var det i høi
Grad ønskeligt, at alle Danmarks Amter op-
rettede faste Pladser i Arbeidshjemmet. Staten
ydede Arbeidshjemmet et aarligt Tilskud af
3000 Kr. Fripladser paa 240 Kr. vare skænkede
af 6 Amtsraad. Den Spannjerske Legat-
fond ydede for et Tidsrum af 5 Aar en aarlig
Understøttelse af 450 Kr. Aarlige Understøt-
telser ydedes af Drs. Maj. K o n g e n  og
D r o n n i n g e n  og Drs. Kgl. Høiheder
K r o n p r i n s e n  og  K r o n p r i n s e s s e n.
Af Etatsraad S o l d e n f e l d t  havde Hjemmet
ogsaa iaar modtaget en Pengegave.  Den 1.
April, 32-Aars-Dagen for afdøde Professor
Johan K e l l e rs  og Direktør Emil K e l l e r s
Indtrædelse i Abnormskolens Tjeneste, bespistes
paa Arbeidshjemmets Regning 40 fattige Børn.
I Anledning af Hs. Maj. Kongens Jubilæum
havde Hjemmet været illumineret.

 

     Kassa-Regnskabet udviste en Indtægt af
21,546 Kr. 22 Øre, hvoraf 3250 Kr. 59 Øre
vare Kassebeholdning fra 1887.  9190 Kr. 31
Øre Indtægt af Vaskeriet, 2221 Kr. 19 Øre
Indtægt af Systuen, 3000 Kr. Statstilskud
og 1680 Kr. Amtsfripladser.  Aaret endte med
en Kassebeholdning af 3020 Kr. 74 Øre. Ar-
beidshjemmets Byggefond viste en Status af
23,097 Kr 94 Øre og selve Arbeidshjemmet
en Status af 10,344 Kr. 96 Øre. Regnskabet
godkjendtes.

 

     F o r m a n d e n  meddelte, at Direktør E.
K e l l e r[2] paa Grund af Sygdom var fra-
traadt som administrerende Direktør; i hans
Sted havde Bestyrelsen suppleret sig med Pa-
stor M a l l i n g – H a n s e n, Bestyrer af Døv-
stumme-Institutet.

 

     De fratrædende Medlemmer af Bestyrelsen
Frøken von Lützow, Frøken Car. W a r-
b u r g, og Professorinde Cathr. K e l l e r gjen-
valgtes. Revisorerne Overlærer Alex. P r y t z
og Overretssagfører O l e  J e n s e n gjenvalgtes.

 


[1] JMC: Ferdinand Emil Torné Tvermoes, 1828-1912.

[2] JMC: Emil Keller, 1835-1896, bror til Johan Keller (1830-1884).


Foto fra Arbeidshjemmet for døvstumme piger.
Den aktuelle utgaven av avisen.